Interessetilkendegivelse vedr. Kulturministeriets og Økonomi- og Erhvervsministeriets center for kultur- og oplevelsesøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interessetilkendegivelse vedr. Kulturministeriets og Økonomi- og Erhvervsministeriets center for kultur- og oplevelsesøkonomi"

Transkript

1 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 147 Offentligt København, Aalborg og Kolding d Til Kulturminister Brian Mikkelsen og Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Interessetilkendegivelse vedr. Kulturministeriets og Økonomi- og Erhvervsministeriets center for kultur- og oplevelsesøkonomi Vi har med stor tilfredshed konstateret, at der er indgået et forlig mellem regeringen og et bredt udsnit af folketingets partier om styrkelse af vækstvilkårene for kultur- og oplevelsesøkonomien gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv i Danmark. Kultur- og oplevelsesøkonomi er en af de hurtigst voksende sektorer på globalt plan. En stadig større andel af forbrugernes disponible indkomst bliver brugt på kultur og oplevelser i vores del af verden, og efterspørgslen efter unikke oplevelser og kulturtilbud viser kun tegn på vækst i fremtiden. Danmark står allerede stærkt inden for kultur- og oplevelsesøkonomien, hvad angår talentmasse, kreative vækstlag, virksomheder og eksport. Men potentialerne er langt fra udnyttet optimalt. Bl.a. kan de erhvervsmæssige potentialer i kulturlivet og oplevelseserhvervene udnyttes meget bedre. Forliget kan være med til at styrke samspillet mellem virksomheder og kulturlivet, at udbygge kultur- og oplevelsesøkonomiens betydning for dansk økonomi, yderligere at styrke Danmarks konkurrenceevne og vækstmuligheder i den globale kultur- og oplevelsesøkonomi og dermed skabe udvikling, vækst og velstand. Ifølge aftalen skal der etableres et nationalt center for kultur- og oplevelsesøkonomi, og den fysiske placering af dette center skal afgøres af forligspartierne i løbet af efteråret En række uddannelses- og forskningsinstitutioner, kultur- og erhvervspartnerskaber samt virksomheder inden for kultur- og erhvervsamarbejde, der placerer sig i front i forhold til kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark, har i den anledning dannet et konsortium. Konsortiet består af Kunstakademiets Arkitektskole, CBS, Artlab og Have PR & Kommunikation i København, Aalborg Universitet/ExCITe og ApEx (Center for anvendt oplevelsesøkonomi) i Aalborg og Designskolen i Kolding. Dette konsortium vil gerne tilbyde sig som vært og platform for et kommende nationalt center for kultur- og oplevelsesøkonomi. Baggrund for interessetilkendegivelsen Et center, der skal styrke vilkårene for vækst i kultur- og oplevelsesøkonomi og herunder specielt fremme samspillet mellem erhvervsliv og kulturliv, må både have viden og kompetencer inden for det kunstfaglige og kulturelle felt på højeste niveau, viden og kompetencer inden for det erhvervsfaglige felt på højeste niveau samt ikke mindst have viden om hvordan man skaber alliancer og fremmer samarbejde mellem kultur- og 1

2 erhvervsliv. Konsortiet er sammensat med henblik på at møde disse behov på den mest optimale måde. Det kultur- og kunstfaglige felt dækkes af Kunstakademiets Arkitektskole, Designskolen Kolding og dele af CBS og Aalborg Universitet. Det erhvervsfaglige felt dækkes af andre dele af CBS og AAU. Mens de konkrete erfaringer med samarbejde mellem erhvervsliv og kulturliv dækkes af Artlab, Have PR og Kommunikation og ApEx. Der eksisterer i dag flere forskellige tilgangsvinkler til kultur- og oplevelsesøkonomien og samarbejdet mellem kultur og erhverv. I det ene yderpunkt står en kunstnerisk-kreativ tilgang, der tager udgangspunkt i kunstnerens kompetencer og betoner kreativitet som bærende ressource. I det andet yderpunkt står en vidensbaseret tilgang, som tager udgangspunkt i videnskabelig viden om innovation, kreative alliancer, oplevelsesdesign, oplevelsesbaseret kommunikation m.v. koblet med metodisk indsigt i brugerdreven innovation, designerdreven innovation, kreativitetsteknikker osv. Førstnævnte er primært forankret i selvstændige organisationer, der har udspring i kunstfaglige sammenhænge. Sidstnævnte er primært forankret i etablerede videninstitutioner i form af forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det her sammensatte konsortium er stærk fortaler for, at kultur- og oplevelsesøkonomien skal forankres i viden, der trækker på det bedste fra begge traditioner. Tiltag inden for kultur- og oplevelsesøkonomien forankres bedst i forskningsbaserede videninstitutioner, men det skal ske i et tæt samarbejde med de kreative mennesker og institutioner som skaber og udgør de konkrete alliancer mellem erhvervslivet og kulturlivet. Konsortiet vil således samle og formidle erfaringerne fra bl.a. de projekter, som igangsættes med støtte fra den afsatte pulje til samarbejdsprojekter. Konsortiet vil søge at finde svar på spørgsmål som: Hvad virker? Hvordan nedbrydes barrierne mellem kunstens/kulturens verden og det private erhvervsliv? Hvordan får vi kunsten/kusntnerne integreret i de små og mellemstore virksomheder? Hvordan kommer vi fra, at kunst og kultur af erhvervslivet betragtes som flødeskum til at man forstår, at kunst og kultur udgør lagkagebundene; ja det daglige brød? Hvordan får vi udviklet en forståelse af, at design ikke længere blot er en æstetisk dimension ved et produkt, men at design kan være vækstdriver? Eller hvordan kommer vi fra at betragte teateret som underholdning, til at bruge teaterets fortælleteknik og udtryk til udvikling af den medarbejderkultur og de teams, som skaber fremtidens produkter? Endnu mere konkret: Kan skuespillere hjælpe virksomheder med at skabe brugerdreven innovation? I givet fald hvordan? Hvordan kommer virksomhederne til at tro på det og kunstnerne til at bidrage, uden at de føler, at de sælger ud af deres frihed og deres talent? Og hvordan får vi udviklet arkitektfaget og arkitekturen fra at være ren formgivning af en fysisk ramme til også at fortælle historie og dermed give værdi til de sociale og produktive processer, der foregår inden for den fysiske ramme? Det er spørgsmål som disse, konsortiet vil søge at finde svar på og fomidle til gunst for udviklingen af kulturlivet og erhvervslivet. Det etablerede konsortium står som garant for, at initiativet bliver forankret i 2

3 videninstitutioner på højeste internationale niveau, at den opnåede viden bliver indlejret, bevaret og reproduceret i videninstitutioner, at der systematisk bliver udviklet innovativ viden på feltet, og at denne viden bliver fremlagt og evalueret i et internationalt regi således at kultur- og oplevelsesøkonomien også bliver en videnøkonomi. Men nok så vigtigt står konsortiet også som garant for, at den indsamlede viden formidles i et sprog som er til at forstå for aktørerne i det private erhvervsliv og i kulturlivet. Konsortiet ser således sig selv som en katalysator for udviklingen af endnu stærkere samarbejder mellem kultur og erhverv, end vi indtil nu har set. Konstruktionen er inspireret af den såkaldte FUNK-model. FUNK-modellen er en anerkendt forklarings-, udviklings- og vækstmodel specielt udviklet i forhold til kulturog oplevelsesøkonomien af den svenske KK-stiftelse. Hovedpointen i FUNK-modellen er, at tilvækst inden for oplevelsesøkonomi forudsætter tilstedeværelse og forpligtende samarbejde mellem Forskning, Undervisning, Näring (eller erhverv) og Kultur, deraf navnet FUNK. FUNK-modellen bliver ofte illustreret som angivet nedenfor. Som det fremgår, fokuserer modellen først og fremmest på samspillet mellem erhverv og kultur. Dette samspil skal imidlertid informeres af undervisning og kompetenceudvikling, der igen skal informeres af forskning og viden. Samspillet skal også understøttes af videnskabelig baseret viden om henholdsvis erhvervslivet og kulturlivet som selvstændige områder og om samarbejdet mellem erhverv og kultur. 3

4 Udover at alle fire momenter kultur, erhvervsliv, uddannelse og forskning skal være til stede, og at disse fire elementer skal indgå i et aktivt samspil for at skabe tilvækst i oplevelsesøkonomien, er vigtige elementer i FUNK-modellen, at der skal fokuseres på helhedssynet og rammebetingelserne, herunder også infrastrukturen i oplevelsesindustrien, der omfatter formelle og uformelle netværk, samarbejdskulturer, offentlig politikskabelse, kompetencestrukturer, brancheorganisationers struktur og funktionsmåde, hvordan aktørerne forstår og ser på sig selv osv. Konsortiet er sammensat, så det på optimal måde understøtter tilvækst i oplevelsesøkonomien og samspillet mellem erhverv og kultur efter denne model ved at inddrage centrale repræsentanter for både kultur, erhverv, forskning og undervisning. Konsortiet er også sammensat således, at alle væsentlige dele af kultur- og oplevelsesøkonomien fagligt er dækket ind. Det drejer sig om arkitektur, design, mode, turisme, computerspil og digital underholdning, film, musik, litteratur, teater, kunst, medier, markedskommunikation, oplevelsesbaseret læring, madkultur, m.m. Kultur- og oplevelsesindustrien og de kreative industrier består i udgangspunktet af mange forholdsvis fragmenterede brancher. At centret dækker alle væsentlige dele af de kreative industrier giver også en særlig mulighed for, at der udvikles en fælles forståelse, som gør det muligt på tværs af de mange forskellige former for kultur- og oplevelsesøkonomi, at identificere sig som sådan. At det bliver muligt for Ib Michael og saltsyderiet på Læsø at se sig selv og blive set som aktører i den samme økonomi, at der med andre ord opbygges en samlende identitet og selvforståelse inden for oplevelsesøkonomen. En økonomi, der i stigende grad lever af ånd, af det immaterielle. Men også at der i forskningssammenhæng udvikles metoder, som gør det muligt at analysere kultur- og oplevelsesøkonomien på tværs af forskellene. Konsortiet er endelig sammensat således, at det giver en god balance mellem Øst- og Vestdanmark såvel som mellem Nord- og Syddanmark. 3 ud af landets 5 regioner er repræsenteret i konsortiet. Tilsvarende er der en god balance mellem hovedstad og yderområder. Arbejdet med styrkelsen af samspillet mellem kultur og erhverv forudsætter ofte tæt kontakt til de involverede virksomheder og kulturinstitutioner. Skal man sikre, at initiativet kommer ud i alle dele af landet også til de små og mellemstore virksomheder i yderregionerne er det en forudsætning, at centret har en tæt kontakt til de primære aktører. Den fysiske placering af centret og den brede grænseflade til erhvervs- og kulturliv er her afgørende faktorer. Det foreslåede konsortium vil sikre, at hele det danske 4

5 erhvervsliv og kulturliv får glæde af centrets arbejde for at skabe vækst inden for kulturog oplevelsesøkonomien. Samtidig vil det sikre en selvstændig udvikling af yderregionerne. En dansk satsning af denne størrelsesorden inden for kultur- og oplevelsesøkonomi må selvklart stile mod at blive et europæisk fyrtårn. CBS, Kunstakademiets Arkitektskole, Designskolen Kolding, AAU og ApEx såvel som virksomhederne Artlab og Have PR & Kommunikation har kontakt til og samarbejdsrelationer med alle de væsentligste internationale miljøer og institutioner inden for kultur- og oplevelsesøkonomi. Konsortiets partnere kan således sikre et højt internationalt niveau og en høj international ambition i satsningen. De fleste designobjekter har en ydre, objektiveret form, der kan gøres til genstand for fælles iagttagelse. Oplevelser er særlige derved, at man kun kan designe forlægget for oplevelsen, men ikke oplevelsen i sig selv. Oplevelsen kan kun produceres ved aktiv medskaben fra den oplevende. Den findes kun inde hovedet på den, der oplever. Oplevelsen kendes derfor i princippet kun af det individ, der har oplevelsen og kan ikke umiddelbart gøres til genstand for fælles iagttagelse. Derfor er brugeren særlig vigtig i udvikling af viden om oplevelser og oplevelsesdesign. Og bruger-centreret design og brugerdreven innovation tilsvarende vigtige metoder i design af oplevelser. Samtidig er der brug for designer-dreven innovation til at sikre kreativ nytænkning, innovation og konceptuel sammenhæng, ligesom der er brug for markedsdreven innovation, for at tage bestik af markedet og fremtidige udviklingstrends såvel som forskningsdreven innovation til udvikling og effektivisering af nye metoder og anvendelse af den nyeste viden inden for oplevelsesindustrien. Konsortiet vil derfor lægge vægt på at udvikle nye brugercentrerede metoder til oplevelsesdesign og i vid udtrækning basere udviklingen af nye oplevelser, produkter og tjenester, organisations- og samarbejdsformer på systematisk anvendelse af brugerdreven innovation, produktivt sammentænkt med traditionelt isolerede innovationsformer som forskningsdreven innovation, markedsdreven innovation og designer-dreven innovation. Flere af konsortiets partnere har omfattende viden om og erfaringer med at arbejde med disse innovationsformer. Konsortiet har allerede på nuværende tidspunkt indgået aftaler om samarbejde med en række virksomheder, der vil fungere som associerede partnere til eller konsulenter for centret, herunder bl.a. DAFI Danish Fashion Institute Danmarks Tekstil og Beklædning Hugo Boss Vedlagt i bilag 1 er en oversigt over yderligere 45 virksomheder, der har indgivet en støtteerklæring i forhold til centret. Konsortiets visioner for centret er, at det kan udgøre den nationale infrastruktur for kultur og oplevelsesøkonomien ved at udgøre den centrale hub: i netværket af virksomheder, kulturaktører, uddannelser og forskningsinstitutioner; i netværket af forskellige subbrancher 5

6 inden for oplevelsesøkonomien; og i netværket af regionale og lokale aktører at det på markant og målbar vis skal forbedre vilkårene for vækst og styrke de erhvervsmæssige potentialer i den danske kultur- og oplevelsesøkonomi på et vidensmæssigt grundlag at det skal identificere, facilitere og fremme de oplevelseserhverv, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige potentialer at det skal understøtte iværksættelsen af projekter og udviklingen af kultur og oplevelsesøkonomien i hele landet og i alle regioner gennem en tæt og direkte kontakt til de enkelte virksomheder og kulturaktører, herunder både de større virksomheder og de små og mellemstore virksomheder, der udgør tyngden og vækstlaget i oplevelsesøkonomien i Danmark at det bringer den allerede oparbejdede viden og de allerede eksisterende kompetencer i spil i forhold til at styrke vilkårene for vækst inden for oplevelseserhvervene at det som videninstitution indsamler, strukturerer, oparbejder og forankrer ny viden om oplevelsesøkonomi og oplevelseserhvervene at det udadtil skal profilere kultur- og oplevelsesøkonomien som sektor og indadtil skal styrke identitetsdannelsen og samarbejdet inden for den i udgangspunktet heterogene branche at det skal sikre en bred og effektiv formidling af viden, vejledning og overførelse af best practice til virksomheder, aktører i kulturlivet og den brede offentlighed at det bliver et europæisk fyrtårn inden for kultur- og oplevelsesøkonomi, der sikrer synligheden af den danske kreative industri på globalt plan og sikrer hjemtagningen af den nyeste internationale viden til de danske virksomheder, kulturinstitutioner og videninstitutioner. og at det baserer udviklingen af nye oplevelsesprodukter og -tjenester på systematisk anvendelse af nye metoder indenfor brugerdreven innovation bragt i frugtbart samspil med designerdreven innovation, markedsdreven innovation og forskningsdreven innovation. Vi vurderer, at konsortiet på tværs af de deltagende parter har de objektive styrkepositioner, nødvendige kompetencer og erklærede fremtidige prioriteringer, der gør det i stand til på den mest optimale måde at fungere som vært og platform for det nationale center for kultur- og oplevelsesøkonomi og at indfri de ovenstående visioner. Organisering og lokalisering Centret tænkes etableret som en selvstændig enhed, der er knyttet til og kan trække på de allerede eksisterende videnressourcer og erfaringer forankret i konsortiets institutioner. På den måde skabes der den maksimale synergi mellem allerede etablerede og nye indsatser inden for kultur- og oplevelsesøkonomien. Centret forventes underlagt en ekstern bestyrelse med bl.a. repræsentanter for erhvervslivet og kulturlivet. Fordelene ved at etablere centret på en platform af allerede eksisterende institutioner er bl.a., at centret kan drage fordel af de opbyggede kompetencer og erfaringer på de enkelte institutioner, at centret kan trække på de etablerede kontakter til og netværk med 6

7 erhvervslivet og kulturlivet, at centret kan etableres med forholdsvis begrænsede opstartsomkostninger, og at centret dermed kan startes op og få en faktisk effekt relativt hurtigt. Konsortiet vil gå efter at få ansat et internationalt topnavn som leder af centret. Samtidig vil konsortiet tilstræbe at ansætte medarbejdere på højeste internationale niveau. Centret skal være en reel forøgelse af aktiviteterne og kvaliteten inden for området frem for blot en refordeling af de allerede eksisterende aktiviteter og kompetencer. Får konsortiet mulighed for at indtræde som vært og platform for centret, vil det blive placeret fysisk på de deltagende institutioner med udgangspunkt i de enkelte institutioners styrkeområder, men samtidig etableres et centralt fælles mødested og et ansigt udad til. Selv om centrets lokalisering bliver fysisk distribueret, er det konsortiets intention, at centret skal fungere som en integreret enhed. Der vil blive udviklet særlige samarbejdsmodeller for at understøtte dette. Det skal bl.a. sikres gennem fælles integrerede projekter, centermøder, fælles formidlingsaktiviteter, nye samarbejdsformer og nye virtuelle mødeformer, der er gode erfaringer med inden for kredsen af institutioner i konsortiet. Der er allerede eksempler på og erfaringer med denne type af velfungerende samarbejder mellem flere af konsortiepartnerne. Konsortiet indgår meget gerne i en videre dialog med ministerierne med henblik på at konkretisere placering, opbygning og organisering af det kommende nationale center for kultur- og oplevelsesøkonomi. Der er fremsendt enslydende interessetilkendegivelser fra konsortiet til Kulturministeriet og til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Nedenfor følger en beskrivelse af konsortiets partnere og deres særlige kompetenceområder og aktiviteter inden for kultur- og oplevelsesøkonomi. CBS Copenhagen Business School Copenhagen Business School har studerende og 450 fastansatte forskere og lærere. Som en handelshøjskole med en bred profil har CBS længe haft kreative industrier og oplevelsesøkonomi som satsningsområde. I 2004 blev forskningscentret Imagine.. dannet som en tværfaglig platform. Imagine.. har deltagelse af fem institutter Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, Institut for Interkulturel kommunikation og Ledelse, Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, Institut for Afsætningsøkonomi og Institut for Organisation. Derved spænder centrets faglighed fra erhvervsøkonomi til designforskning, organisationsforskning, sociologi og antropologi. Udover at lede CBS s forskningsindsats på det kreative felt har Imagine.. også koordineret undervisning, dels i forbindelse med oprettelsen af cand.soc.- programmet Creative Business Processes i 2006, og dels for en række valgfag og undervisningsmoduler, der sikrer en bred integration af viden om kulturøkonomien på 7

8 alle CBS s uddannelser. I april 2007 blev forskningsprogrammet Creative Encounters startet med støtte fra Det Strategiske Forskningsråds programkomite KINO. Projektet, der skal løbe over fire år med deltagelse af 10 seniorforskere samt en række Ph.D. er og gæsteforskere, er organiseret i tre strømme mode og luksus, film og medier, og placebranding, kunst og kultur for at fokusere forskningsindsatsen på de ret forskellige industrier på det kreative felt samt facilitere samarbejde med erhvervslivet. Centret har en i international sammenhæng enestående styrke indenfor viden om mode og andre kreative industrier, der er fremvokset af fremstillingsindustrier (for eksempel smykker, pels og parfume/duft), og derfor er underkastet andre vilkår end kulturindustrier, der er baseret på indhold og copyright, og som derfor åbner for andre spørgsmål om for eksempel global produktion og etik. Metodisk er projektet drevet af kvalitative og etnografiske metoder, der er baseret på et nært samarbejde med partnere i erhvervslivet. Et centralt forskningsprojekt er en sammenlignende undersøgelse af den rolle messer, festivaler og andre sammenkomster spiller i de kreative industrier, der typisk er kendetegnet ved en høj grad af segmentering og en stærk professionel identitet. Derudover er messer og festivaler også centrale for placebranding. Forskningsprogrammet Creative Encounters har et internationalt udsyn, og stræber efter at sætte den empiriske forskning om Danmark ind i en større global sammenhæng, blandt andet for at sikre en realistisk forståelse af landets potentialer. Kunstakademiets Arkitektskole Kunstakademiets Arkitektskole har ca studerende i grunduddannelsen og 109 videnskabelige medarbejdere med i alt ca. 51 forskningsårsværk. KA rummer en bred vifte af faglige specialer inden for det arkitektoniske felt. Skalamæssigt dækker KA s kompetencer fra by- og landskabsplanlægning over bygningsskalaen til designområdets forskellige discipliner. Arkitektuddannelsen og arkitekterhvervet har en lang tradition for brugerinddragelse og behovsidentifikation som udgangspunkt for arkitektoniske og designmæssige løsninger på problemstillinger på alle skalatrin. Forskningen er organiseret i 4 institutter og til hvert institut er der tilknyttet et eller flere forskningscentre. Institut for Teknologi og det tilknyttede center for Industriel Arkitektur (CINARK) har en lang erfaring i samarbejde med byggeriets parter/brancheorganisationer, og CINARK har i sin forskningsindsats særligt interesseret sig for byggeriets processuelle og kvalitative aspekter samt brugeridentificerede kulturelle behov, fleksibilitet mv. Iboende industriel fremstilling ligger fokus på optimal anvendelse af økonomiske, tidsog arbejdskraft- såvel som materialemæssige og teknologiske ressourcer herunder det digitale der aktuelt lanceres som obligatorisk i alt offentligt byggeri. Dette peger på 8

9 følgende foci for centrets kommende periode: Den industrielle arkitektur set som løftestang for en bæredygtig udvikling, herunder energioptimering og økologi både hvad angår opførelse, drift vedligehold og bortskaffelse Billige boliger: med udgangspunkt i de aktuelle tiltag vil centret undersøge i hvilken grad der reelt kan tales om industrialisering. Nye digitale teknologiers betydning i de arkitektoniske designprocesser og en reintroduktion af ornamentet i Industrialiseret byggeri. Centret vil i særlig grad beskæftige sig med brugerinddragelse: I hvilket omfang og hvordan giver det mening at inddrage brugeren i skabelsen af arkitektur. Nøgleordene her er systemleveracer, brugerdreven innovation og mass customisation. Institut for Planlægning og de tilknyttede centre: Center for Byplanlægning (CFB), Center for Byrumsforskning (CBF) og Center for Idræt og Arkitektur (CIA) har en række forskergrupper som har ekspertise i byudviklingsstrategier, bolig- og boligområdeplanlægning, turismestrategier og kultur- og fritidsfaciliteter. Center for byplanlægning har til opgave at gennemføre videnindsamlig og forskning med fokus på aktuel national og international viden om urban transformation og strategisk planlægning, at formidle denne viden til studiemiljøet og planlægningsfaget med henblik på inddragelse og dialog med praksis Center for Byrumsforskning søger gennem sit arbejde at nuancere og kvalificere forskningen af byens rum og brugen heraf rumligt, strategisk og begrebsmæssigt. Brugerbehov og brugeradfærd har været en vigtig del af centrets ca. 30-årige historie. Institut for Design og de tilknyttede centre: Center for Designforskning (CDF) og Center for IT og Arkitektur (CITA) beskæftiger sig både med brugerdreven design og med afsøgning og udvikling af teknologiske muligheder i bl.a. interaktive materialer og processer. Center for designforskning har ud over at styrke designuddannelserne i DK også til formål at udvikle et stærkt dansk forskningsmiljø i design på tværs af arkitekt- og designskolerne og at optimere mulighederne for at indgå i et aktivt samspil med erhvervet og stille resultater af forskningen til rådighed for danske virksomheder. Center for IT og Arkitektur skal styrke indsatsen for anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologien i design og byggesektoren. Det skal bl.a. ske ved at skabe tværfaglige forskningssamarbejder, der tillader en udvikling af fagets digitale praksis. Det er målet at CITA skal udvikle kreative forskningsmodeller, der kan give direkte og praktiske erfaringer inden for anvendelse og udvikling af nye digitale værktøjer. 9

10 KA vil med sine gode forbindelser til de øvrige uddannelser under Kulturministeriet derudover fungere som direkte brobygger til film, teater og musik i en ny centerkonstruktion. Aalborg Universitet og ExCITe (Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies) Aalborg Universitet har ca studerende og beskæftiger omkring akademisk personale og 800 administrativt og teknisk personale. AAU er først og fremmest kendt for sin særlige studieform, der har basis i det problemorienterede projektarbejde, og som en del af tiden foregår i grupper. Der lægges vægt på, at de studerende i projektløsningen samarbejder med virksomheder, organisationer og institutioner af forskellig art. Via projektarbejde knyttes de studerendes tilegnelse af faglig viden til denne videns konkrete anvendelse. Samspillet mellem forskning, omverdenen og erhvervsliv bliver på denne måde opøvet allerede i studietiden. I direkte forlængelse af studieformen arbejdes der også på tværs af fakulteterne, idet der sigtes mod, at problemstillinger inden for teknik, menneske og samfund ses og vurderes i sammenhæng. Også i forhold til forskning har AAU tradition for at arbejde tværfagligt, udadvendt og for at samarbejde med eksterne brugere af forskning. Aalborg Universitet prioriterer forskningssamarbejde højt, bl.a. via forskningsprojekter med private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer. AAU indgik i 2006 over 500 samarbejdsaftaler med eksterne partnere. Universitetet har også udviklet nye former for forskningsformidling, bl.a. gennem Netværkscenteret og ApEx, der har til formål at etablere permanente samarbejder mellem AAU og primært nordjyske virksomheder for ad den vej at overføre ny viden og teknologi fra universitetet til omverdenen. AAU er generelt anerkendt som et universitet, der har et forbilledligt samarbejde med det omgivende erhvervsliv omkring forsknings- og udviklingsprojekter. Aalborg Universitets aktiviteter inden for oplevelsesøkonomi er organiseret i ExCITe, Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies. Centret, der blev etableret i juni 2005, dækker fire fakulteter, 7 institutter og 14 forskergrupper og tæller i alt 114 videnskabelige medarbejdere. Dermed er ExCITe det største center for forskning i oplevelsesøkonomi i Danmark. Centrets faglighed spænder over: arkitektur og design herunder oplevelsesbyen, turismeforskning, innovation i virksomheder, kultur- og erhvervsgeografi, iværksætterkultur, klyngedannelse, videndeling mellem virksomheder og organisationer, globaliseringsteori, interaktiv underholdning og teknologistøttede oplevelser, herunder computerspil, musikteknologi, brugerdreven oplevelsesinnovation og -design og markedskommunikation og æstetik. Forskning i oplevelsesøkonomi på AAU og under ExCITe er generelt kendetegnet ved, at være anvendelsesorienteret, ved at have en stor grad af flerfaglighed og tværfaglighed samt ved at være rettet mod videnskabeligt informeret konstruktiv og praktisk oplevelsesdesign. Karakteristisk for arbejdsformen på AAU er en stor del af ExCITe- 10

11 forskerne involveret i udviklingsprojekter i samarbejde med erhvervspartnere, opbygning af netværk og erhvervsklynger, overførsel af viden og udvikling af kompetencer til oplevelsesøkonomiens forskellige brancher. ApEx Center for Applied Experience Economy ApEx, Center for Applied Experience Economy, er et regionalt teknologicenter for anvendt oplevelsesøkonomi. Centret er etableret under VTU s ordning for regionale teknologicentre og er placeret i Nordjylland, Aalborg. Bag centret står et regionalt partnerskab bestående af uddannelsesinstitutionerne: AAU/ExCITe, CVU Nordjylland og NOEA/Nordjyllands Erhvervsakademi; de offentlige regionale partnere: Region Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland, Aalborg Samarbejdet, Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling; samt virksomheder inden for nordjysk oplevelsesøkonomi: Fårup Sommerland, Nordsømuseet, AM production/nordjyske og Mekoprint, der repræsenterer oplevelsesøkonomien på virksomhedssiden. ApEx organiserer således alle de væsentligste aktører inden for oplevelsesøkonomien i regionen og udgør som sådan en begyndende klyngeorganisation for de kreative erhverv og for kultur- og oplevelsesøkonomien. ApEx er den eneste egentlige klyngeorganisation inden for kultur- og oplevelsesøkonomien i landet. Kultur- og oplevelsesøkonomien som branche og område er således bedre organiseret i Nordjylland end noget andet sted i landet. ApEx s mission er at fremme oplevelsesøkonomien ved at bygge bro mellem kultur, erhvervsliv, forskning og undervisning. ApEx har gennem de seneste år opbygget kompetencer i regionen i forhold til iværksættelse af projekter, der styrker samspillet mellem kultur og erhverv, i forhold til netværksdannelse, videndeling og kompetenceudvikling mellem kultur og virksomheder samt i forhold til en bred videnformidling til virksomheder, kulturliv og offentligheden. ApEx kører bl.a. en række innovationsprojekter omkring henholdsvis computerspil, lokationsbaserede tjenester og mobilt indhold, digital formidling af kulturarven og kreative alliancer. Ligesom ApEx driver en række branchenetværk om henholdsvis attraktioner og museer, computerspilsvirksomheder, shopping som oplevelse, digital kunst og kultur, events & festivaler og uddannelser inden for oplevelsesøkonomien. ApEx har inden for det sidste år igangsat en række projekter, der arbejder med samspil mellem kultur og erhverv, bl.a. projektet Nordjyske Kreative Alliancer, der i 2007 har gennemført 11 kreative alliancer mellem kulturelle-kreative kompetencer og virksomheder. Der foreligger her en række positive erfaringer at bygge videre på i forhold til konkrete samarbejder mellem kultur og erhverv. ApEx kan ses som et resultat af en samlet satsning på oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland: Det nordjyske vækstforum og erhvervsudviklingsstrategien har udpeget oplevelsesøkonomi som et af syv satsningsområder i de kommende år; Kulturaftale Nordjylland har udpeget kultur og erhverv og oplevelsesøkonomi blandt de 11

12 prioriterede temaer; Aalborg Samarbejdet såvel som Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling har oplevelsesøkonomien som prioriteret satsning; Nordjylland er Danmarks største turismeregion; og endelig har regionen en lang række virksomheder inden for forskellige dele af kultur- og oplevelsesøkonomien (jf. interessetilkendegivelserne i bilag 1, som blot er et mindre udsnit), ligesom der gennem de seneste år er opbygget stærke virksomhedsnetværk og klynger for strategisk vigtige dele af kultur- og oplevelsesøkonomien. Placeres dele af center for kultur- og oplevelsesøkonomi i Nordjylland vil en sandsynlig fysisk placering være i NORDKRAFT. NORDKRAFT er Aalborgs nye kulturhus, der rummer teatre, biograf, koncertsale, billedskole, musikskole, iværksættere inden for kultur- og oplevelsesøkonomi m.v. NORDKRAFT er lokaliseret på havnefronten i Aalborg, hvor kulturhuset med den fysiske placering sammen med Utzon Centret, Musikkens Hus, kvægtorvet, Karolinelund, Dreamhouse, Bretteville og det nye kvarter omkring Østre Havn vil udgøre et nyt regionalt kultur- og oplevelsesøkonomisk kraftcentrum. I bilag 2 er vedlagt interessetilkendegivelse fra Region Nordjylland/Aalborg Kommune/Kulturaftale Nordjylland underskrevet af henholdsvis Regionsformand Orla Hav, borgmester i Aalborg Henning G. Jensen og formand for Kulturaftale Nordjylland Henrik Thomsen. Designskolen Kolding Designskolen Kolding er en selvstændig videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen blev oprettet i 1967 og har nu ca. 380 studerende fordelt på fem designfaglige studieretninger: Industrielt Design, Interaktive Medier, Mode, Tekstil og Grafisk Design og Illustration. Designskolen Kolding er en af de førende designinstitutioner i Danmark med en lang tradition for at uddanne nogle af landets bedste designere. Skolen uddanner professionelle designere, der forholder sig kreativt, nytænkende og ansvarligt til et nyt verdensbillede i en globaliseret verden. Designere, som kan løse komplekse opgaver selvstændigt, i tværfaglige teams og i tæt samarbejde med virksomheder. Og designere, som både arbejder nationalt og internationalt med at sætte dansk design og dansk designkompetence på verdenskortet. Nøglebegreber for skolens aktiviteter er: innovation, tværfaglighed, problemløsning, formgivning, kommunikation og helhedsløsninger. Samarbejde med dansk og udenlandsk erhvervsliv er en hjørnesten i Designskolen Koldings strategi. Skolen har som målsætning kontinuerligt at opbygge og vedligeholde gode relationer til erhvervslivet. Gennem samarbejdsprojekter med produktions- og designvirksomheder, højere uddannelser, kulturinstitutioner, offentlige myndigheder m.fl. som en integreret del af skolens uddannelser møder de studerende de krav, der stilles til den professionelle designer. Designskolen Kolding ser det som sin opgave at bidrage til at styrke dansk designs 12

13 position herhjemme og i udlandet. Skolen vil udbygge sin position som en internationalt orienteret designskole ved at sikre forskere og studerende de bedste muligheder for udveksling på tværs af landegrænser. Derfor indgår skolen i en række internationale netværk og alliancer og i internationale projekter og uddannelsessamarbejder. Designskolen Kolding er midt i en udviklingsproces, der skal ændre skolen til et designuniversitet i 2010, som udbyder forskningsbaserede akademiske designuddannelser. Dermed kommer Designskolen Kolding på niveau med udenlandske designuniversiteter med alle de fordele, det indebærer for skolens studerende. Udviklingen af uddannelsen og opbygningen af et forskningsmiljø inden for design er centrale opgaver for skolen i de kommende år. Som led i dette arbejde tager skolen aktivt del i nye typer af forskningsformidling i form af forskningskonsortier som f.eks. MOKO/Modekonsoriet, der har til formål at etablere nye platforme for videndeling og dialog mellem designforskningen og industrien. Designskolen Kolding er tillige aktiv partner i det nationale Center for Designforskning. Have PR & Kommunikation Have PR & Kommunikation arbejder med PR og kommunikation inden for det kulturelle og humanitære felt i såvel Danmark som internationalt. Virksomheden er specialister i kulturformidling og et af de førende bureauer i Skandinavien. Have PR engagerer sig i kulturbegivenheder af enhver størrelse og koordinerer presse- og kommunikationsopgaver inden for blandt andet teater, danse- og musikforestillinger, prisuddelinger, events, koncerter, kulturfestivaler, udstillinger, film, tv og Internet. Bureauet er også en erfaren partner i udviklingen af langsigtede strategier og visioner for kulturinstitutioner, politikere og erhvervsliv med interesse i kultur. Derudover fungerer Have PR løbende som medie- og sponsorkonsulent for en række større virksomheder i Danmark og har igennem årene rådgivet adskillige danske og internationale kunstnere. Have PR & Kommunikation er grundlagt af Christian Have, der begyndte sin virksomhed i 1983 med et samarbejde med Bodil Udsen og PR og kommunikationsopgaver for Gladsaxe Teater fra Derfra tog det fart med PR og kommunikationsopgaver, samt konsulentbistand til nogle af tidens største skuespillerkoryfæer. Det var en tid, hvor kommunikations- og markedsføringsstrategier stadig var forbeholdt erhvervslivet, men i de følgende år ændredes holdningen i kulturbranchen, hvor nødvendigheden af at formidle og profilere den enkelte kulturbegivenhed steg i takt med et stadig større kulturudbud. Have PR & Kommunikation har set det som en stor udfordring og en væsentlig opgave at følge denne udvikling og at vokse med den. I de forløbne 20 år er firmaet vokset fra en enmands-virksomhed til en arbejdsplads med 15 ansatte, og grundet succes og vækst blev Have PR & Kommunikation omdannet til aktieselskab i I 2001 blev Have PR & Kommunikation nomineret til en Golden World Award af 13

14 International Public Relations Association (IPRA) for sit arbejde med udviklingen og implementeringen af Årets Reumert - scenekunstens pris. Det var anden gang Have PR & Kommunikation blev nomineret til prisen. Første gang var i 1997 i forbindelse med opera-forestillingen Lulu. Herudover vandt Have PR i kategorien "Entertainment and culture" ved Europas største PR-pris, EUROPEAN SABRE AWARDS 2005, for sit PRog kommunikationsarbejde for H.C. Andersen Fonden i forbindelse med strategiplanlægning, lancering og pressehåndtering af H.C. Andersen-fejringen såvel nationalt som internationalt. Have PR var desuden også nomineret i kategorien "Nordics" ved samme prisuddeling. Senest har Have PR i september 2007 modtaget en Stevie Award populært kaldet erhvervslivets Oscar i forbindelse med Det Kongelige Teaters opsætning af THOR i Ulvedalene. Artlab Artlab er landets største udbyder af tværfaglige karrierekurser og efteruddannelse for landets professionelle kunstnere: musikere, sangere, skuespillere, dansere, forfattere, scenografer, billedkunstnere, filmfolk, instruktører mv. Stedet tilbyder et levende, aktivt netværk for landets professionelle kunstnere og klare resultater for kursisterne. Artlab startede i 1998, har 25 fastansatte, løstansatte og i gennemsnit 120 professionelle kunstnere dagligt på fuldtidsforløb i karriereudvikling og efteruddannelse. Artlab har et 2000 m2 uddannelsescenter i København og udbyder og tilrettelægger desuden landsdækkende kurser. ARTLAB drives af Dansk Musiker Forbund i fagligt samarbejde med Dansk Skuespillerforbund Artlab skaber ny praksis mellem kunstnere og erhvervsliv med udgangspunkt i kunstnernes særlige kompetencer. Artlab efteruddanner kunstnere side om side med kulturkompetente erhvervsfolk inden for KUNST, INNOVATION, OPLEVELSESØKONOMI, KREATIVITET, KOMMUNIKATION OG LEDELSE. ARTLAB ønsker at styrke den dynamiske udveksling mellem kunst- og erhvervsliv for at medvirke til en optimering af det regionale og nationale vækstpotentiale. Med fokus på resultatorienterede metoder er Artlab med til at udvikle et europæisk vækstområde, fx via systemeksport af Artlabs metoder til andre europæiske lande. Vi samarbejder med Letlands Kulturministerium og Det Danske Kulturinstitut om at etablere et Artlab i Letland, som skal arbejde med kunstnere, virksomheder og oplevelsesøkonomi. Artlab har gennemført to pilotprojekter med støtte fra EU s Socialfond på i alt 6,2 millioner, ArtBizz og MAB: Moving Arts & Business. Uddannelserne involverede i alt 40 kunstnere og mere end 500 ledere og ansatte har været i berøring med projektet. Artlab har siden 1998 uddannet over kunstnere til nye jobs i og uden for kunsten, afholdt kurser for ledere og akademikere i kunstnerisk metode: Improvisation, præsentationsteknik og skrivekunst. I 2006 fik ARTLAB flere priser i Innovation Cup 14

15 (Mandag Morgens innovationskonkurrence). Artlab arbejder innovativt og praksisorienteret i nye brugerdrevne former, hvor virksomheder interagerer og udvikler med kunstnere omkring opgaver, der har betydning for deres virksomhed. Vi arbejder kun med professionelle kunstnere, der har den nødvendige faglighed og særlige kompetencer. Proces: 1) innovation 2) systematisering 3) udbredelse af ydelsen. Artlab ønsker at etablere et center for kurser og efteruddannelse for landets kunstnere og virksomheder inden for dette felt. Metoder og uddannelsesmetodik er beskrevet i rapporter. Artlab samarbejder med kunstlivets institutioner og organisationer bredt, med Christian Have, konsulentfirmaet Arts in Business, selvstændige kunstneriske konsulenter og internationale aktører om kvalitetsudvikling af konkrete kunstneriske ydelser. Siden 2001 har vi samarbejdet med private og offentlige virksomheder om studieopgaver og kommercielle ydelser/produkter. 15

16 Med venlig hilsen Finn Junge-Jensen Rektor, Copenhagen Business School Sven Felding Rektor, Kunstakademiets Arkitektskole Finn Kjærsdam Rektor, Aalborg Universitet Elsebeth Gerner Nielsen Rektor, Designskolen Kolding Jens F. Jensen Centerleder, ApEx (Center for Applied Experience Economy) 16

17 Gerda Hempel Artlab Christian Have Have PR & Kommunikation Foreløbig kontaktperson for konsortiet Jens F. Jensen, professor ApEx Center for Applied Experience Economy ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 14 NOVI Aalborg Øst tlf mobil fax:

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv

Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen 21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Innovation X den 27. januar 2011

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Innovation X den 27. januar 2011 Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Innovation X den 27. januar 2011 1 Hvorfor skal du arbejde med oplevelser? Skil dig ud fra mængden 2 Kulturøkonomi og oplevelsesøkonomi 3 Tre vinkler på oplevelsesøkonomi

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling Handlingsplan 2009-2011 Kunststyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3374 4500 Telefax 3374 4545 ks@kunst.dk

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag

Et rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland Forslag 07-05-15 Ny kulturpolitik for Region Midtjylland Region Midtjyllands nye kulturpolitik bygger videre på de gode erfaringer,

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? 31. Landskursus i Fagligt Selskab for Sygeplejersker Kolding, 27. oktober 2017 Allan

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement

Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement DU IO Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement Kære forsker En grundsten i universitetets strategi er, at vi skal skabe værdi for og med samfundet. Det gør vi på mange måder, for der findes

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi

Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi Invio Innovationsnetværk

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Indstilling. Digitalt liv i byen et strategisk forskningscenter inden for oplevelsesøkonomien. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Digitalt liv i byen et strategisk forskningscenter inden for oplevelsesøkonomien. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Lukket dagsorden Den 21. juni 2007 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling Digitalt liv i byen et strategisk forskningscenter

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 12 5.4 Brugerdreven innovation forprojekt

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere