40 år med fri abort. One of Us i fuld gang En fars kamp for sit barn En fynsk furie beretter Vejen mod fri abort II

Transkript

1 Medlemsblad for foreningen Retten til Liv Livfebruar årgang nr år med fri abort One of Us i fuld gang En fars kamp for sit barn En fynsk furie beretter Vejen mod fri abort II

2 2 Retten til Liv vil: forsvare det ufødte menneskes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet. kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte. arbejde for bedre støtte til den uplanlagt gravide, der står i en sårbar situation. hjælpe kvinder, som lider efter en abort. undervise: Der er brug for viden om fosterets udvikling, det kristne menneskesyn og etiske problemstillinger i forbin- delse med abort. Vi tilbyder derfor undervisning og foredrag og producerer relevante materialer. skabe debat: Abortsagen må ikke blive glemt. Alle opfordes til at tage aktivt del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi arrangerer høringer og konferencer og deltager aktivt og målrettet i debatten i dagspressen og på internettet. demonstrere: Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden. Vi ønsker med symbolske handlinger og billeder at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar for det ufødte barn. rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem barn eller abort. Derfor driver foreningen Abortlinien, hvor der hver aften er mulighed for anonym telefonrådgivning samt tilbud om at knytte kontakt til netværk for den sårbare gravide/mor. Retten til liv Sekretariatet Økonomi Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Medlemsskab Årskontingent: Enlige... kr. 125,- Ægtepar... kr. 200,- Unge under 18 år og studerende... kr. 50,- Giro: Netbank: Handelsbanken Redaktion Anders Sune Hansen, Anders Peder Ryttersgaard Rønn, Søren Stidsen, Vibe Hellmund og Ellen Højlund Wibe (redaktør) Grafisk design: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Oplag: stk. ISSN: Landssekretær Ellen Højlund Wibe Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Tlf jegvilleve@rettentilliv.dk Abortlinien Leder af Abortlinien Psyko- og familieterapeut Bente Holmgaard Gartnervænget 10, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf leder@abortlinien.dk Telefonrådgivning: åben hver dag mellem kl. 18 og 23. Brevkasse: Mailrådgivning: post@abortlinien.dk Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard Oldagerparken Skjern Tlf bodilfomsgaard@gmail.com Web Webredaktør Kerstin Hoffmann Ørslevklostervej Højslev Tlf web@rettentilliv.dk Bestyrelse Formand: Roland Knudsen, læge tlf Næstformand: Anders Peder Ryttersgaard Rønn, lærer tlf Anders Sune Hansen, cand.mag. tlf Ketty Dahl, lærer, tlf Edel Holst Nielsen, lærer, tlf Ove Nielsen, plejehjemsleder, tlf Per Damgaard Pedersen, sognepræst, tlf LIV februar 2013

3 Leder 3 Et skamfuldt jubilæum 2013 er året, hvor Danmark kan holde et skamfuldt jubilæum i anledning af 40 år med fri abort. Vores samfund har med loven gjort sig til herre over, hvad der er et godt liv og fremmet et menneskesyn, hvor livets værdi afhænger af de omstændigheder, det leves under. På det alter er mere end ufødte børn ofret, slået ihjel på danske sygehuse i de seneste 40 år! Hvad har det gjort ved os som folk? Ved vores kultur? For der er ingen tvivl om, at det sætter spor! Jeg ser meget frem til at høre forfatteren Poul Hoffmanns bud på dette til vores årsmøde (se side 15-16). Og hvad har det gjort ved kristne, for hvem der ikke burde herske tvivl om, at fri abort er en hån mod skaberens vilje? Er vi blevet tøvende, lammede? Vi tromles jo gang på gang ned af fremtrædende og veltalende menneskers forsikringer om, at fri abort er en indlysende rettighed for kvinden, som intet anstændigt menneske bør så tvivl om. Og en modstander af loven defineres som både hjerteløs og uansvarlig. Hvem bryder sig om den slags prædikater?! Inge Krogh var i sin tid en af dem, der frygtløst trodsede massiv modstand og ufortrødent formidlede sandheden (se side 10-11). Men det mod er vi jo ikke alle udstyret med. Hvad skal der til for at gøre os stolte af at være på livets side? Hvad skal der til, for at vi ikke tøver, men går helhjertet ind i kampen for det ufødte barns ret til livet? Og for at arbejde hen imod, at vi får fjernet denne i bund og grund menneskefjendske lov som også underskriftindsamlingen One of Us er en brik i. Det ser jeg frem til at høre Iben Thranholms bud på til årsmødet. Et foredrag der skal få os til at ranke ryggen og være stolte over at være på livets side. Og dermed fortsætte kampen her 40 år efter dens indførelse. Debatten døde ikke ud efter nogle få år, som det ellers blev spået. Faktisk ulmer modstanden mere, end den har gjort længe, nu også på europæisk jord, hvilket tilhængerne af loven erkender - og derfor opruster de (se side 12-13). Lad dette skammelige 40. år vække os alle til (igen) at gå ind i kampen. Lad os gøre det med oprejst pande, fordi vi kæmper for noget livsbekræftende. Vi er for livet, Pro Life! Ellen Højlund Wibe, landssekretær Tak for støtten! I 2013 er der brug for et ekstra økonomisk løft Vi takker alle trofaste givere for en god julegave! Vi er meget taknemmelige for, at vi kunne tage fat på et nyt år med et mindre overskud. Til gengæld vil der være ekstra mange tiltag i dette år, som I løbende vil høre mere om. Tiltag som koster, hvis vi skal brænde igennem med dem. Så tak om I særligt vil betænke Retten til Liv med bidrag i indeværende år. LIV februar 2013

4 Kampagne 4 One of Us Vil du hjælpe os med at få spredt underskrift-kampagnen? Som man har kunnet se i dagspressen, lige fra Ekstrabladet til Politiken, så er underskriftindsamlingen i fuld gang! Lidt forsinket pga. et tungt internationalt bureaukrati i opbygningen af kampagnen. Men vi er overbevist om, at det frem til 1. maj nok skal lykkes at få samlet de 9750 underskrifter ind, som Danmark ifølge sit indbyggertal er forpligtet på. Og når vi ud i alle hjørner af landet, og får fat på alle, der potentielt vil bakke op om denne sag, kommer vi også langt over de underskrifter! Modstanden mod fri abort er større, end vi tror, og kommer af og til fra overraskende kanter. Men for at nå målet er der rigtig meget brug for, at den enkelte hjælper med! Hvad gør jeg rent praktisk? Du kan sprede online-muligheden for en underskrift i dine egne netværk og tænk gerne bredt. Følg det også gerne op med din egen personlige opfordring til støtte. Hvis du ikke er stødt ind i denne online-mulighed endnu, så henvend dig til sekretariatet eller find den på vores hjemmeside. Du kan printe dokumenter med muligheden for skriftlig underskrift ud og tage det med i sammenhænge, hvor der er større gevinst ved denne form for underskrift. Henvend dig også gerne til sekretariatet for at få tilsendt papirerne. NB Husk at sende papir-underskrifterne til sekretariatet senest den 1. maj. Du kan sprede kampagnen via Facebook, gerne med din personlige opfordring til at underskrive. Du kan sammen med ovenstående muligheder læse dig lidt til indholdet af kampagnen og sige noget om det i dit netværk med efterfølgende opfordring til at skrive under. Frem for alt: Prik til alle mulige og (måske) umulige, fysisk eller via nettet, og opfordre dem til at skrive under! LIV februar 2013

5 Kampagne 5 Hvad er formålet med kampagnen? Borgerinitiativets ultimative mål er, at princippet om menneskelig værdighed og retten til liv fra undfangelsen indskrives i EU-lovgivningen. Det medfører et krav til EU om, at enhver finansiering af aktiviteter, der har med destruktion af menneskeligt liv at gøre, indstilles. Lykkes det at samle en million underskrifter, skal EU-lovgiverne behandle initiativets forslag om at anerkende det befrugtede æg som en af os. Udover muligheden for at en million underskrifter vil kunne påvirke EU apparatet og det enkelte parlamentsmedlem, kan man også håbe på, at det europæiske menneskerettighedsorgan, Europarådet, vil kunne påvirkes til at anerkende det spæde menneskelivs rettigheder. Endelig sigtes der mod den sidegevinst, at initiativet vil kunne ruske op i europæerne og få dem ud af resignation og selvtilfredshed ved at konfrontere den enkelte med det massive angreb mod menneskeligt liv, der foregår i livmoren. Med andre ord: abort skal betydeligt mere på dagsordenen i Europa. Læs mere på vores hjemmeside og på den internationale hjemmeside hvor der er oversættelse til dansk. Følg også med i den ugentlige opdatering på hjemmesiden og se, hvor langt vi er nået. Borgerinitiativ: Med Lissabon-traktaten fra 2011 blev Borgerinitiativet introduceret som en mulighed for at reducere det demokratiske underskud i EU og give den enkelte borger mulighed for medindflydelse på, hvilke lovforslag der fremsættes i EU. Hvis mindst 7 forskellige medlemslande er enige om at fremsætte et bestemt lovforslag, og de får samlet minimum 1 million underskrifter ind til dette i løbet af et år, skal Kommissionen fremføre dette forslag for EU-parlamentet og Ministerrådet, som så skal behandle lovforslaget og afgive svar indenfor 3 måneder. Svaret skal indledes med en høring ved organisationerne på højt niveau. LIV februar 2013

6 Fra det virkelige liv 6 Det er også mit barn! Om en fars mareridt i kampen for at beholde sit barn Casper* havde været på en længere rejse i Mellemamerika, og da han vender hjem igen, er noget af det første, kæresten fortæller ham, at hun er gravid. Men hun beroliger ham med, at hun allerede har bestilt tid til en abort; han ville jo ikke have børn, havde han tidligere sagt. v. Ellen Højlund Wibe Når barnet er en realitet Konfronteret med, at det med et barn ikke længere bare er en teori, men virkelighed, kommer Casper imidlertid meget i tvivl. Og da han på nettet finder ud, hvor udviklet barnet allerede er, og at hjertet allerede begyndte at slå ved 3 uger, er han ikke i længere i tvivl: Han synes, de skal beholde barnet, og han forsøger at overtale kæresten til det. Han kan ikke få hende overtalt til at se fosterbillederne på nettet. Som han siger: De fleste vil helst ikke konfronteres med virkeligheden bag abort. Casper fortsætter med alle mulige argumenter at forsøge at overtale hende til at beholde barnet. Han foreslår bortadoption (og ved godt, at han sikkert ville beholde barnet, når det først var der). Han vil selv tage sig af det osv. Men kæresten fastholder sit ønske om abort; hun har tidligere været inde i et voldeligt forhold og kan ikke overskue at få et barn nu (det femte). Hendes eget netværk bakker hende op i beslutningen, og en kommunalt ansat psykolog truer hende ligefrem: Du kan risikere at få fjernet dine andre børn, hvis du beholder dette! Ved en samtale i forløbet med en "Lægen ignorerer totalt Caspers nej til aborten. Manden er frataget ethvert ansvar for sit kommende barn. læge, spørger lægen, om de er afklaret i forhold til abort. Nej, siger Casper. Så afklaret som man kan blive, siger kæresten. Lægen ignorerer totalt Caspers nej til aborten. Manden er frataget ethvert ansvar for sit kommende barn. Så begår Casper sit livs fejltagelse, som han selv siger. Han kapitulerer og siger, at han vil bakke hende op, uanset hvad hun beslutter. Lige før abortindgrebet går det for alvor op for ham, at han skulle have fortsat med at kæmpe for sit barn. Begravelse: et plaster på såret Som et lille plaster på såret, insisterer han på, at barnet skal have en ordentlig begravelse og ikke smides ud sammen med sygehusets øvrige, værdiløse affald. Kæresten bakker ham op i denne beslutning; heller ikke for hende er barnet bare affald. Set i bakspejlet ville Casper have ønsket, at han havde brugt sin energi udelukkende på at kæmpe for barnets overlevelse og ikke på begravelsen. Det viser sig nemlig lettere sagt end gjort at få arrangeret en begravelse af det aborterede barn på forhånd. På trods af, hvad de havde fået stillet i udsigt efter at have kæmpet sig igennem systemet for at få lov endte det med, at den læge, der udførte aborten, nægtede at udlevere deres barn. En kynisk abortlæge Situationen lige op til abortindgrebet blev en kynisk oplevelse for Casper og kæresten. Lægens adfærd vidnede om en mand, der pludselig ikke kunne styre sine egne følelser, da de kort før abortindgrebet bad om at måtte få barnet udleveret efter aborten. Han bogstavelig talt råbte til dem, at han ville skide på, hvad deres læge havde sagt om udlevering af barnet efter aborten; så kunne LIV februar 2013

7 Fra det virkelige liv 7 "Problemet for Casper er, at abortmuligheden overhovedet findes!" de da bare beholde barnet. Og desuden kunne han til hver en tid nægte at udføre aborten. Casper og kæresten var dybt rystede over lægens adfærd i en situation, hvor deres egne følelser i forvejen hang i laser, og Casper gik efterfølgende i chok. En anden tolkning af abortlægens reaktion Men historien er ikke slut her. Ved forargelsen over, at de blev nægtet retten til at få udleveret barnet, så de i døden kunne give det en menneskelig behandling. Ved forargelsen over en læge, der teede sig i situationen, som han gjorde. Der var ellers stof nok til en bred forargelse for de fleste. I dag har Casper næsten sympati for lægen. Eller i al fald sympati for hans reaktion i forhold til situationens paradoks. Casper tolker lægens reaktion som et udtryk for, at med deres insisteren på en værdig begravelse af det døde barn blev det tydeligt for lægen, hvad hans rolle i det var: han skulle jo være bødlen, der slog deres barn ihjel! Og det kunne han nægte, som han råbte. Men han gennemførte alligevel aborten Problemets kerne Der er i det hele taget sket rigtig meget i Caspers måde at se det hele på efterfølgende. Problemet er ikke længere en kynisk læge i et mere eller mindre kynisk system. Problemet for Casper er, at abortmuligheden overhovedet findes! At der findes en lov, der tillader, at et lille uskyldigt menneskeliv kan slås ihjel. Den valgmulighed, der gjorde, at kæresten havde retten til at vælge at få deres fælles barn slået ihjel på trods af hans følelser og ønsker. Og det valg, som de begge stadig har det så svært med og bliver ved at lide under, også i deres indbyrdes relation. Ikke kun kvinder lider nemlig efter en abort. Casper har siden aborten for knap et år siden haft store søvnproblemer. Hans selvstændige virksomhed skranter voldsomt, fordi han i perioder ikke har kunnet passe sit arbejde ordentligt. Selvværdet ligger på et meget lille sted, men det er kun kvinder, der kan bevilliges psykologhjælp efter en abort. På det seneste har han oplevet en smule lys for enden af tunnelen, men der vil jo altid være en tom plads i familiealbummet, som han skal lære at leve med. Der ligger naturligvis meget mere i hele dette forløb, og Casper og kæresten håber, at de en dag sammen bliver stærke nok til at kæmpe mod den nuværende abortlov, så andre ikke kommer i samme ulykkelige situation. De kan i sandhed bekræfte, at abort skaber flere problemer, end det løser. *Casper vil gerne stå frem med sit fulde navn, men ønsker at respektere kærestens ønske om anonymitet på nuværende tidspunkt. Ikke kun kvinder lider efter en abort men det er kun kvinder, der kan bevilliges psykologhjælp efter en abort LIV februar 2013

8 8 70 "grænsen for, hvad der skulle til, for at være urimeligt belastet, havde flyttet sig." Vejen mod fri abort II v. ph.d. i historie Lau Sander Esbensen Svangerskabsloven af loven var ikke det svar på abortspørgsmålet, mange havde håbet. Antallet af legale aborter steg omgående fra 500 i 1940 til 5000 i 1950 (også de illegale aborter var i markant stigning), og abortvalget fik på den måde et solidt fodfæste i samfundsordenen. Forklaringen var naturligvis ikke, at en masse kvinder pludselig var blevet mere belastede. Men grænsen for, hvad der skulle til, for at være urimeligt belastet, havde flyttet sig. Der blev ligefrem formuleret en diagnose, som gav de personlige og sociale hensyn medicinsk støtte, den såkaldte belastningsneurose, som langt de fleste kvinder efterhånden fik abort på. Man talte om en ændring i mentaliteten,»en voksende personlig kultur«. Der var selvsagt uenighed om, om det var godt eller skidt, men en mere liberal indstilling til aborten var afgjort ved at etablere sig. Politisk var man bekymret over udviklingen og lagde i begyndelsen af 1950 erne op til en revision af loven. Men loven, der i 1956 blev resultatet, indeholdt ingen revolutioner. Tværtimod. Den tog sådan set bare udviklingen til efterretning og stadfæstede den udvidede socialt farvede fortolkning af truslen mod kvindens helbred. Problemet var stadig uløst. Svangerskabsloven af 1970 Midt i 1960 erne skete der en masse. En intens abortdebat begyndte, ledt an af kredse som ønskede kvindens selvbestemmelse ført helt igennem. Og de så ud til at have et afgørende momentum. Der var utilfredshed med, at kvinden skulle søge om tilladelse til abort, når en meget stor og stigende del alligevel fik den. Og Mødrehjælpen, som siden 1939 havde administreret loven, blev mål for meget af kritikken. Stemningsbevægelsen afspejlede sig i aborttallet, som efter et par års stilstand begyndte at stige igen (på få år steg det 50 %). Og de illegale aborter, som der gik mange myter om både mht. farlighed og antal, havde man stadigt sværere ved at acceptere skulle være nødvendige. I slutningen af 1960 erne var der ingen vej uden om: Loven måtte endnu engang revideres. I 1970 kom den 3. svangerskabslov, og også den var en stadfæstelse af en allerede eksisterende praksis: Den føjede en social indikation til de øvrige (den var i praksis allerede i brug); den indførte LIV februar 2013

9 9 I årene efter 1973 steg aborttallet til historiske højder. Påstanden om, at stigningen ikke var reel, men en konvertering af illegale aborter til legale, holder ifølge artikelforfatterens ph.d. afhandling ikke. Den eneste plausible forklaring er, at der var tale om en ny generations "abortmentalitet", en modesag straffrihed for kvinden (ingen blev alligevel dømt for illegal abort); og den indførte fri abort for kvinder over 38 eller med 4 børn (som altid fik ja til deres ansøgning). Den nye lov var med andre ord så tæt på fri abort, som det næsten var muligt uden faktisk at være det. Svangerskabsloven af 1973 Situationen efter 1970-loven var den simple, at næsten alle, der søgte om abort, fik den. Mere end 90 % af ansøgningerne blev imødekommet, og Mødrehjælpen i Randers blev nærmest landskendt for 1973 at praktisere fri abort. Så hvorfor opretholde en krævende sorteringsprocedure, hvis ingen blev sorteret fra? Det blev svært at forklare, hvorfor kvinderne ikke bare måtte bestemme selv. Ikke mindst for de få, der fik afslag. Samtidig tippede den folkelige opinion i 1972 omsider over til et flertal for fri abort. Selvom politikerne tøvede lidt, var det i løbet af 1972 klart for de fleste, at der ikke var noget alternativ til at tage skridtet fuldt ud. Ingen havde fantasi til at rulle udviklingen tilbage. Og i den situation, man stod i og som et bredt politisk spektrum havde andel i, fordi de stod bag den lov, der havde fremkaldt den var der ud fra en pragmatisk betragtning kun gode grunde til at»fuldende den bevægelse hen imod fri abort, som var indledt med 1970-loven«, som den socialdemokratiske justitsminister K. Axel Nielsen formulerede det, da han i slutningen af 1972 fremsatte regeringens lovforslag. Abortspørgsmålets etiske aspekter var trængt i baggrunden, og det er sigende, at Nielsen ikke nævnte kvindens selvbestemmelsesret med et ord. Ikke fordi den ikke var et tema, men fordi den i praksis stort set allerede var en realitet. Man manglede bare at få den godkendt af det politiske system. Og det blev den i Tilbage står, at det brud i vores menneskesyn, loven om fri abort udgør, havde sin oprindelse i 1930 erne, og uanset om man er for eller imod står som en påmindelse om, at det altid har en betydning, hvilken retning, vi lader historien, samfundet, bevæge sig i. "Abortspørgsmålets etiske aspekter var trængt i baggrunden" LIV februar 2013

10 Tema 10 Abortkamp for 40 år siden en fynsk furie beretter Inge Krog er en dame, som alle, der har passeret 50 år, husker fra hendes år som aktiv politiker for Kristeligt Folkeparti, det nuværende Kristendemokraterne. Inge Krog stod forrest i fronten i forsvaret for de kristne værdier, og særligt hendes modstand mod fri abort gjorde hende landskendt. Jeg bliver en kold januardag budt indenfor til et interview i hendes smukke lejlighed i Horsens. Rollatoren er god at komme frem ved, når man har passeret de 92 år, men hovedet fejler ikke noget! Efter et dejligt kaffebord, sætter vi os ind i stuen for at tale om abortkampen for 40 år siden, da hun var centrum i den. v. Ellen Højlund Wibe - Hvad fik dig til at gå ind i politik i sin tid? I 60 erne var jeg blevet administrerende overlæge på forsorgscenteret på Fyn. Det var en periode, hvor der skete en kraftig udbygning af centeret, og vi havde jævnligt besøg af den siddende socialminister og andre folketingsmedlemmer. Det gik op for mig, at skulle jeg virkelig opnå noget, måtte jeg gå aktivt ind i politik. Retsforbundet, som min far ellers var meget engageret i, brændte jeg ikke for. Men løsningen kom, da Kristeligt Folkeparti blev dannet i Det gjorde særligt indtryk at høre partiets første formand, Jacob Christensen, skildre, hvordan kristendommens tanker skulle præge dansk politik. Det gik lige ind i hjertet på mig, at partiet ville arbejde for de svage i samfundet, ikke mindst fostrene. I mit arbejde som psykiater havde jeg set mange tragedier for kvinder, der havde fået foretaget abort. Jeg stillede op til Folketinget i 1971 og blev valgt ind i 1973, en stor dag i mit liv. - Kan du beskrive stemningen i 1973 i tiden omkring vedtagelsen af loven om fri abort? Flertallet af lægerne og sygeplejerskerne var dengang imod abort. Stemningen på gynækologisk afdeling var frygtelig. Det var jo imod lægeløftet at udføre abort. Antallet af provokerede aborter steg voldsomt efter lovens indførelse. På visse sygehuse steg det med 100%. Det store LIV februar 2013

11 Udland 11 "Jeg var drevet af et ønske om at formidle sandheden, og i enrum fik jeg mange indrømmelser fra folk om, at jeg havde ret." pres medførte, at ventetiden for kvinder med alvorlige underlivslidelser blev forlænget, fordi raske kvinder skulle have en abort. Allerede i efteråret 74 fremsatte Kristeligt Folkeparti et lovforslag om afskaffelse af fri abort. Det fandt kun lidt støtte hos enkelt-personer i andre partier. Vi forsøgte os igen i 1977 med et lignende lovforslag. - Fortæl om dine personlige erfaringer i kampen mod fri abort I 1976 var jeg i FN i New York, som delegeret for Folketinget. Ved samme lejlighed fik jeg udleveret en diasserie fra en antiabort forening. I serien indgik et billede med en bunke lig fra holocaust, og deres skæbne blev sammenlignet med aborterede fostres skæbne. I begge tilfælde uskyldige mennesker, der bliver slået ihjel. Sammenligningen vakte furore, da jeg senere tog rundt med lysbillederne i forskellige sammenhænge. I serien indgik også billeder af fostre på forskellige udviklingstrin og enkelte fra abortindgreb. Jeg samlede som oftest mere end fulde huse, bl.a. på steder som Rigshospitalets store auditorium. Pressen havde travlt med min kampagne og lagde ikke fingrene imellem: Skrækkampagne alla Frankenstein, vor tids Goebbels, en fynsk furie osv. Jeg oplevede også flere gange et hylekor udenfor mit hus. Jeg kunne faktisk godt lide at stå i kampens hede. Jeg var "Flertallet af lægerne og sygeplejerskerne var dengang imod abort." drevet af et ønske om at formidle sandheden, og i enrum fik jeg mange indrømmelser fra folk om, at jeg havde ret. - Hvilke af dine egne erfaringer er væsentlige for os i dag? Det er vigtigt at koble kampen til det kristne menneskesyn. - Hvilke tendenser indenfor de sidste 40 år er mest skræmmende i udviklingen? Den manglende respekt for livet gennemsyrer mere og mere og på alle niveauer. - Er der lyspunkter? Det er positivt, at diskussionen er blusset op igen. - Hvis du stod ved fronten i dag, hvor ville du så sætte ind? Oplysning omkring fakta, bl.a. om det ufødte barn, er stadig vigtig. Desuden er medlemmer af kommunaludvalg, bl.a. socialrådgivere, vigtige nøglepersoner for arbejdet. Interviewet er ved at være forbi. På vej ud af døren passerer jeg et indrammet dokument, der hænger på væggen: Æresmedlem af Kristendemokraterne. Ja, hvis ikke hun skulle være det, hvem skulle så?! LIV februar 2013

12 Udland 12 Pro Life i Europa v. Vibe Hellmund, stud.med. En europæisk organisation, EPF (European Parliamentary Forum on Population and Development), som er en gruppe medlemmer af Europaparlamentet, har fri abort som mærkesag. De har kortlagt de grupper, de ser som modstandere af fri abort og for nylig skrevet en rapport, hvor de har fundet frem til 27 personer, der bliver opdelt efter kategorier og beskrevet i detaljer. Den offensive kritik vidner om, at pro-life-organisationerne er stærkere end EPF bryder sig om, og derfor har de blacklistet de 27 "anti-abort -personligheder. Vi har derimod valgt at udvælge nogle af personerne for at hædre dem med en positiv omtale for det store arbejde, de gør for livet i Europa; for deres Pro Life- indsats. Manfred Libner Josephine Quintavalle Alicia Latorre Filippo Vari LIV februar 2013

13 13 Manfred Libner, Tyskland Manfred Libner er leder af Stiftung Ja zum Leben (Ja til Livet-fonden) i Tyskland og leder af Kristendemokrater for livet (CDL) i Bayern. Fonden står blandt andet bag et stort internetforum, som rådgiver gravide, der er i tvivl, om de vil gennemføre graviditeten. Deres kortsigtede mål er at redde 1000 børn fra abort, men de menneskelige ressourcer er knappe, for de gravide har brug for professionel hjælp. Det er ikke nok at overtale dem til abort; de skal overbevises. "Stigningen i sene aborter er umenneskelig og uholdbar." Josephine Quintavalle, Storbritannien Josephine Quintavalle er grundlæggeren af Pro-Life Alliance og hun er en ivrig debattør i de engelske medier. Hun er mor til fem og er grevinde, en titel, hun har fra sin italienske mand. Hun har også grundlagt en gruppe, der debatterer reproduktionsetik og kunstig befrugtning (CORE). I forbindelse med at et forskerhold havde fundet hele den genetiske kode fra et foster, udtalte hun: "Man håber altid, forgæves, på, at en fosterundersøgelse vil være til gavn for det ufødte barn. Men selv om den nye test ikke længere kræver et indgreb, viser vores erfaring, at det er svært at forestille sig, at denne nye test ikke vil føre til flere aborter." Alicia Latorre, Spanien Alicia Latorre er leder af det spanske Retten til Liv, og hun har blandt andet ledt en demonstration gennem Madrids gader. Hun kæmper for at genåbne debatten fra 1985, da den spanske abortlov blev gennemført, og hun mener ikke, at loven om informeret samtykke bliver overholdt, for der er mange kvinder, der ikke kendte konsekvenserne af en abort, før de fik den foretaget. Abortlovgivningen er blevet liberaliseret i Spanien, men der har næsten ingen debat været. Vores mål er ikke andet end at opnå et samfund, der altid leder efter Sandheden og det gode. Filippo Vari, Italien Philip Vari er professor i forfatningsret ved Det Europæiske Universitet i Rom og ekspert i etiske spørgsmål og medlem af Movimento per la Vita (Bevægelsen for Livet). Organisationen arbejder på at øge den offentlige bevidsthed omkring abort. De har et center for kvinder, der står over for en vanskelig abort. De har desuden et magasin og en mindre produktion af dokumentarfilm og bøger. Vi er i Europa i dag vidne til en kulturel debat, hvor retten til livet stadig bliver nedtrampet, og er ukendt og ubemærket. LIV februar 2013

14 13. januar vis en kvinde ønsker abort, hvorfor vil du så ikke skrive en henvisning? abort er det bedste valg. absurd. Hvis der alligevel kommer en gravid, der vil have en abort, hvad gør gennemføre deres graviditet. du så? menstruation. bestemt, at jeg bliver en pige. Er du ikke bange for, at folk bliver sure på dig med den holdning til abort? ikke tager imod den hjælp, Danmark faktisk giver kvinder, der vælger at Jeg kan blive frustreret over, hvorfor unge kvinder tror, at deres prævention er sikker, når de ikke gør, Min sekretær har fortalt de fleste kvinder, at jeg ikke henviser til som lægen har forklaret. Hvordan abort. Kvinderne har så mulighed tør kvinder have usikker sex, når de for at komme ind til en af lægehusets andre læger. godt ved, at de kan blive gravide? Hvis kvinden alligevel ender hos ikke på vej op til lægen for at få bar- mig, så får jeg hende til at fortælle sin historie. Får hende til at fortælle om sit liv, uddannelse, familie og Hvad skal der til, for at læger igen venner. Hvem faren er, og hvordan vil holde op med at udføre aborter de har det sammen. Så samtaler vi om, hvordan hun er kommet frem Ændret lovgivning! net fjernet! i Danmark? 27. januar (14 dage) Jeg er ved at få en mund. Allerede om Nu begynder fingrene at dannes. Snart skal jeg se lys, farver og blomster det bliver dejligt! Jeg glæder et år kan jeg le, når mor eller far bøjer Med mine hænder vil jeg gribe fat i sig ned over min lille seng. Det første andres hænder, og jeg kommer til at mig mest til at se mor. Bare jeg ikke ord, jeg kommer til at sige, er mor. skulle vente så lang tid. Der er over 6 Påstanden, om at jeg endnu ikke er et rigtigt menneske, men bare en del af mors krop, er latterlig. Jeg har jo Først i dag fandt mor ud af, at hun ikke engang samme blodtype som bar mig under sit hjerte, da lægen Nu er mit hjerte helt udviklet. Der er fortalte hende det. Hvor må hun nogle små børn, som bliver født med et sygt hjerte. Så gør man en masse for at redde deres liv gennem en Mit hjerte er begyndt at slå. Så længe jeg lever, vil det uden et øjebliks Alle mine organer er dannet nu. Jeg er rask jeg bliver et sundt menne- operation. Gud ske lov at mit hjerte I dag begyndte jeg at leve. Far og Mine første blodceller og blodårer mor ved det ikke endnu. Jeg er ikke bliver til. Da mine forskellige organer hvile gøre sin tjeneste. Det er et stort er blevet meget større. større end et knappenålshoved. Alle endnu ikke er helt færdige, må min mirakel. mine fysiske og psykiske anlæg mor give mig næring og styrke gennem sit blod. Når jeg bliver født, har Jeg er ved at få hår og øjenbryn. I dag besluttede mor, at jeg skulle er allerede fastlagt. Jeg får fars blå øjne og mors krøller. Det er allerede jeg endnu et stykke tid brug for hen- Mine arme og ben begynder at vokse, Tænk hvor glad mor bliver for sin lys- men der går endnu et stykke tid, før des mælk. 31. januar (18 dage) m o r. 2. februar (20 dage) 10. februar (4 uger) jeg kan begynde at bruge dem. 20. februar (5½ uge) bruge dem, når jeg skal arbejde. 28. februar (6½ uge) være blevet glad! 4. marts (7 uger) 19. marts (9 uger) hårede datter. næsen. dreng nu. 22. marts (knap 10 uger) måneder tilbage. 2. april (godt 11 uger) skebarn. Alle bliver glade. 6. april (12 uger) dø i 6. uge. Abort eller ej? n dag begyndte jeg at kaste op og føle mig dårlig. Jeg havde på det tidspunkt været sammen en kirurgisk abort. Vi aftalte, at det skulle ske hurtigst muligt, inden fosteret havde udviklet sig. Chok en tid på sygehuset. Valget tanken om at skulle tage 2 piller, som ville dræbe fosteret og få et lille hjerte til at holde op med at slå. Tanken om at skulle føde et dødt foster. Tanken om at skulle se os selv i øjnene bagefter. Tankerne om de mange konsekvenser, både psykiske og fysiske. Lægen sagde, at det ville være det værste, jeg nogensinde ville blive udsat for. Men var det et år frem eller resten af livet, at jeg ikke ville kunne se mig selv i øjnene? Vi var bange for, at det ville give store psykiske konsekvenser at få en abort. Men samtidig kunne vi ikke se os selv som forældre nu. Vi snakkede med begge hold forældre, og de støttede os alle sammen 100 % uanset, hvad vi ville vælge, men de syntes, vi skulle beholde barnet. Mine forældre mente ikke, jeg ville kunne klare det psykisk, hvis jeg skulle føde et foster, men ikke havde noget bagefter. Vi besluttede at vælge det fra, som vi ikke kunne klare. Og vi måtte sande, at det var aborten, vi ikke kunne klare. Og så var beslutningen truffet. Fotos Life Issues Institute Om mandagen kom vi så op til lægen og fik svar på vore spørgsmål før den resterende familie samt ven- ang. abort, og jeg skrev under på, at valg, og der gik da også et par uger, jeg ville til en undersøgelse før aborten. Lægen undersøgte mig. Hun Få dage efter blev vi scannet igen, fortalte, at jeg var i 8. uge, og jeg og da det lille udviklede barn vinkede til os, vidste vi, at vi havde truffet blev igen knust. Min kæreste spurgte, om det kunne risikere at nærme sig det kritiske tidspunkt for at nå at få abort. Hun lovede os 110 %, Da der var gået lidt tid, glædede at jeg i hvert fald ikke var mere end nerne fik det at vide. det rigtige valg. for noget i verden. Ikke fortrudt dig. simpelthen blevet for nemt! fuldtudviklet baby. fra første sekund, du ser det. vægt. barn. 09 Hilsen Janni Nyt fra foreningen 14 Abortavisen - sober og besindig, ærlig og usminket Ab tavisen 07: Kaos blev til ønskebarn 09: Danmark indfører racehygiejne Fordi jeg føler en stor sorg over det barn, som da aldrig skal se lyset, hvis det bliver aborteret. Sorg over barnet, som aldrig vil blive holdt om, sorg over forældre der er så langt ude, at de synes, at Vil du aldrig anbefale en abort? Nej, der er nogle få af kvindernes aborthistorier, som jeg måske godt kan have en forståelse for. Men det er aldrig nok til, at jeg kan anbefale, at barnet så må dø. For mig forekommer selve det, at man lovligt kan vælge at slå et barn ihjel helt Læge siger nej til abort For at få en abort, skal man have en henvisning fra sin læge til sygehuset. Anne Marie Rask har været læge i snart 15 år. Hun har valgt ikke at ville skrive henvisninger på kvinder, der vil have en abort. til, at hun ønsker barnet fjernet. Om der er alternativer til en abort, som hun ser det. Til sidst fortæller jeg, hvordan en abort foregår. Jeg synes, at der er mange etiske læger, der vælger at trække sig ud emner, som er vanskelige. Men det af abortmaskineriet? Men jeg forstår heller ikke, hvorfor flere kvinder synes jeg faktisk ikke, provokeret abort er. Hvis hun fastholder, at hun vil henvises til abort, giver jeg hende en tid hurtigst muligt hos en af lægehusets andre læger. F a Jeg tror ikke, jeg har mistet patienter pga min holdning til abort. Og det er mest mine lægekollegaer, der bliver sure. Det er da bestemt ikke rart, men det er en konsekvens af at have en anderledes holdning og træffe andre valg end langt de fle- ikke, hvorfor der ikke er mange flere med min kæreste i 2½ år. Jeg gik til lægen. Da hun mente, jeg var gravid, var jeg sikker på, at hun tog fejl, for jeg havde taget mine p-piller uden forglemmelse. Men desværre viste graviditetstesten, at jeg var gravid, og efter at have undersøgt mig mente lægen, at jeg var Jeg græd og græd, min kæreste af os kunne forstå det. Vi fik derfor en tid til at snakke med en anden læge om mandagen. Hele weekenden snakkede vi om, hvordan både en abort eller et kommende barn ville ændre vore liv. Jeg græd hele tiden, kunne ikke spise og kastede op, bare jeg så mad. Vi var 99 % sikre på, at vi ikke ville have et barn nu, og at jeg skulle have foretaget 04: Presset til at få abort For nogle år siden fik Maria en abort. Maria ønskede aldrig den abort. Det sidste, hun sagde på operationsstuen, inden den beroligende indsprøjtning fik alt til at forsvinde, var: Jeg vil ikke være med til det, jeg vil ikke være med til det! Maria er 16 år og går på efterskole. Udvendig er hun en sød og smilende teenager - men indvendig ulmer en stor sorg og en frygtelig vrede: Hvorfor fik jeg ikke lov til at beholde mit barn? Læs mere på side 04 Kaos blev til ønskebarn vi os helt vildt til at skulle have et 8-9 uger henne. Vi bad hende om barn. Den 1. januar blev vi forældre en hastetid til abortundersøgelse, så vi kunne få det overstået, og jeg fik velskabt og perfekt datter. aborten hurtigst muligt, da vi ikke om vores beslutning om at fravælge ville have, at fosteret udviklede sig abort, da det er så uvirkeligt for os, mere. Lægen ville lige scanne mig at hun ikke skulle have været til. Nu for at være sikker på, hvor langt føler vi jo, at hun altid har været jeg var henne. Da han var færdig, her, og at det ikke kunne være anderledes. Tanken om, hvad der kun- vendte han ryggen til og kiggede ud af vinduet. Derefter tog han ved ne være sket, får tårerne til at løbe mig og sagde, at han var nødt til at ned ad kinderne. Vi er så taknemmelige for, at alt gik galt dengang, give os et endnu større chok. Jeg var i 13. uge. Hvordan kunne læger for hun er virkelig det bedste, der er tage så meget fejl? Både min kæreste og jeg knækkede sket os. Vi vil ikke undvære hende fuldstændig sammen. Vi græd og græd. Selv om vi havde overskredet de 12 uger, sagde lægen, vi bare kunne søge om tilladelse til abort. Men at det i Når jeg ser tilbage på de dage, vi var så fald ville foregå som en fødsel. Vi havde altså 48 timer til at træffe et valg, som uanset udfaldet ville ændre resten af vore liv. Vi snakkede om det i ca. 40 af timerne Vi skulle have et barn! Vi skulle være forældre! Det ville ændre vore liv for Vi vil råde andre, som overvejer en (ingen af os kunne sove). Tankerne abort, til at prøve at vende tankerne. Tænk over, om det kan fungere 01 T Efter fødslen har vi snakket meget om vores beslutning om at fravælge abort, da det er så uvirkeligt for os, at hun ikke skulle have været til. den dag du har dit barn i armene, er igennem, ved jeg, at vi stadig ikke der intet højere, du vil ønske dig. kunne have gjort det anderledes. Vi fortryder intet, men er derimod Jeg stod selv og skulle i gang med en glade for, at vi fik snakket det hele videregående uddannelse. Det skal igennem, og sammen fandt frem til jeg stadig, bare et år senere. Mine en beslutning. drømme var at få en uddannelse og så ellers ud og opleve en masse. Og oplevelserne ind hver eneste dag. Måske ikke de oplevelser, jeg havde Læs mere på side 11 - Janni s historie Lige så snart æg og sæd mødes begynder de at dele sig. Efter tre dage er der celler og efter 4 dage en helt klynge. Et lille nyt menneske er sat i gang. Det befrugtede æg bevæger sig nu ned gennem æggelederen og ned mod livmoderen, så det kan sætte sig fast her og få næring, og ilt fra moderens blod kan trænge ind til det. I uge to ved pigen endnu ikke, at hun er gravid, for det er først nu, hun venter sin I uge 3 begynder cellerne at specialisere sig og påtage sig forskellige opgaver: nerveceller, tarmceller og blodceller. I uge 4 formes barnets rygsøjle, og der vokser ribben frem. Barnet har nu sin grundfacon med hoved og ryg og mave. Hjertet begynder at slå. Der ses anlæg til både øjne og ører og der er anlagt tarme, lunger og lever. Et lille menneske i mini-mini-udgave, kun 4 mm lang. 8 uger efter undfangelsen. 7 uger efter undfangelsen Sommetider siger billeder meget mere end ord. Her kan du få lov at få et kik ind i livmoderen og se det lille barns udvikling. 6 uger efter undfangelsen. Man kan tydeligt se fingrene. I uge 5-7 vokser arme og ben frem med hud, muskler og primitive knogler. Hjernen dannes også i denne periode. Ansigtet formes nu. Først dannes øret, så øjet og til sidst 11 uger efter undfangelsen 12 uger efter undfangelsen Barnets udvikling 20 uger efter undfangelsen Et barn ændrer alt Fra uge vokser barnet stærkt i længden. Det har nu fået hår og øjenbryn. Det kan bruge sine sanser og høre mors hjertelyd. med et lille barn i hverdagen og på i tankerne, for jeg vidste ikke så store oplevelser fandtes. hvor mange glæder, det kan give Én ting har vi i hvert fald lært. Nogle Nogle gange bliver jeg i tvivl om gange skal man træffe en beslutning mod alle odds. Netop det, har Du må ikke kun tænke negativt på min holdning til fri abort. Førhen alt det, der hører med. Al den tid et synes jeg det var meget fint, at folk givet os den største oplevelse no- barn vil tage, alle de penge det vil selv kunne vælge. Men nu hvor jeg gensinde. At se et lille menneske koste, alle dine drømme, der vil gå selv har skullet træffe det valg, dukker der nye meninger op. Det er båndet mellem forældre og barn. udvikle sig dag for dag. At mærke spildt. Nej, prøv at vende det om. Den tid vil du hellere end gerne bruge på dit barn. Og hvad vil du før man har prøvet det. At elske et gerne nå, som du ikke kan med et Ja, ja, bliver jeg gravid,kan jeg jo menneske så højt og betingelsesløst barn? Dine drømme må du måske bare skubbe lidt ud i fremtiden. Og et lille foster, et foster der kan blive - Vi var bange for, at alt ville forandre sig, og at vi ikke var klar til den tidspunkt, hvor jeg skulle have haft forandring. Og fra det sekund man aborten, lå min datter og vinkede har barnet i armene, ja, så er alting og suttede på tommelfinger inden forandret. Fremover vil vi vågne op i mig, mens hjertet bankede hurtigt. Så glem den sætning det er jo oplevelser. Og takke os selv for at hver dag til nye udfordringer og bare et foster. Det er jo ikke udviklet være ved siden af vores datter. endnu. Jo, det er. Det er ikke en 16 uger efter undfangelsen I perioden uger begynder alle kroppens organer at fungere. Lungerne begynder at virke som de sidste. De sidste 10 uger tredobler barnet sin Men selv efter fødslen er barnet ikke helt færdigudviklet. Barnet fortsætter med at vokse og udvikle muskler, knogler og nervesystem de næste ÅR!! Og en dag bliver dette lille mirakel i stand til at give liv videre til et nyt... EN DAG BLIVER DETTE LILLE MIRAKEL I STAND TIL AT GIVE LIV VIDERE TIL ET NYT BARN. En del skoler har bestilt klassesæt af abortavisen. Mange enkeltpersoner - især skoleelever der arbejder med emnet har bestilt den. Og på det seneste har også en del præster fået øjnene op for avisens muligheder i forbindelse med konfirmandundervisningen omkring menneskets værdi, det 5. bud og hvad abort ellers lægger sig op ad. Johnny Søndbjerg Madsen er en af de præster, der har brugt avisen overfor sine konfirmander. Han beskrev reaktionen efter brugen således: om, at de i hvert fald aldrig selv skal have abort. Jeg har ofte ønsket mig muligheden for at undervise mod abort ud fra både en sober og besindig, men også ærlig og usminket vinkel samtidig med, at det siges klart, at her er tale om drab på menneskebørn. Dette har jeg nu fået muligheden for gennem dels at vise Juno og dels at bruge abortavisen. Vinklen er jo positiv, når udgangspunktet er, at der er alternativer til abort. Ved slutningen af uge 8 har det lille barn fingre, tæer, albuer og knæ, og det kan nu begynde at bevæge sig. Alle organer er anlagt, hjertet pumper og på trods af det store hoved, er det tydeligt, at her er et lille menneske. Barnet er nu to måneder og måler ca. 3 cm. Tiden fra nu af og frem til fødslen skal bruges til at vokse i. Alt, barnet skal bruge, er dannet. I uge 9-12 vokser barnets arme og ben til den fulde længde i forhold til resten af kroppen. Barnet bevæger sig rundt, selv om mor ikke kan mærke det endnu. Man kan også se, om det er en pige eller Nu har jeg vist Juno for begge konfirmandhold, og jeg har læst abortavisen sammen med dem. Jeg vil bare sige, at det har været rigtig godt. De unge mennesker forstår, at vi taler om levende mennesker. De sidder og taler Hermed er opfordringen til at bestille avisen givet videre til alle andre, der har med målgruppen at gøre: skoleelever fra 7. klasse og opefter. 40-året for fri abort er en særlig anledning til at sætte fokus på abortsagen. ehw Bliv opdateret hver uge med aktuelt abortstof fra ind- og udland Nyhedsbrev Enhver interesseret har mulighed for at melde sig til det nyhedsbrev, som webredaktøren ugentligt sender til alle, der er tilmeldt. Tilmelding kan ske via hjemmesiden (forsiden til højre). ehw Abortdebat med Iben Thranholm i Kristeligt Dagblad: 'Præsident Barack Obama fældede offentligt tårer over de 20 børn, som blev skudt på Sandy Hook, og lovede, at han ville gøre alt, hvad der stod i hans magt for at stramme våbenloven. Det havde været bedre, om han samtidigt havde grædt snot over de 50 millioner børn, som er blevet legalt aborteret siden 1973 i USA, og alle de ufødte børn, Obamas politik fortsat tillader at blive dræbt'. LIV februar 2013

15 På livets Årsmøde i Retten til Liv side 15 Program: lørdag den 16. marts Kolding Internationale Højskole Lykkegårdsvej 100, 6000 Kolding 15 Kl.10.00: Kl.10.30: Kl.12.00: Ankomst og kaffe m. rundstykker Foreningens årsmøde Dagsorden: Valg af dirigent Beretninger om foreningens virke siden sidste årsmøde Forelæggelse af det reviderede regnskab Fastlæggelse af medlemskontingent Valg af medlemmer til bestyrelsen jf. 7 Valg af medlemmer til repræsentantskabet jf. 9 Valg af revisor Indkomne forslag* Eventuelt Frokost Kl.13.00: 40 år med fri abort hvad har det gjort ved os? Interview med forfatter Poul Hoffmann kl : På livets side Foredrag ved teolog og journalist Iben Tranholm >>> kl : Kaffe kl : Samtalens svære balancegang på Abortlinien Interview med en af rådgiverne på Abortlinien, Margrethe Højlund kl.15.45: Forbønsgudstjeneste Indvielse af og forbønshandling for Abortliniens medarbejdere, forbøn for de ufødte og for Retten til Liv. Gudstjenesten ledes af Per Damgaard Pedersen, bestyrelsesmedlem og præst ved Kristkirken i Kolding. På Pris for deltagelse i årsmødet inklusiv forplejning: 100 kr. Halv pris for studerende og unge under 18 år. Tilmelding på forhånd til sekretariatet: jegvilleve@rettentilliv.dk / tlf * Bestyrelsen stillede sidste år forslag om mindre justeringer i vedtægterne med henblik på nødvendig opdatering. Dette skal stemmes igennem 2 år i træk for at godkendes. Ændringsforslagene kan læses på hjemmesiden. livet side LIV februar marts 2013

16 Afsender: Retten til Livs sekretariat Cedervej 1, Stjær 8464 Galten B På livets side Årsmøde i Retten til Liv Den 13. juni 2013 bliver det 40 år siden, loven om fri abort blev vedtaget. Nogle vil sikkert se det som en anledning til at fejre jubilæum for et vigtigt skridt fremad i kvindernes frigørelse. Vi vil mindes de mere end børn, der siden da er blevet slået ihjel. Vi vil tale klart og med empati. Vi vil advare mod at gøre noget ulykkeligt, og vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte dem, der bliver udsat for pres til abort. >>> PROUD TO BE PRO-LIFE! Sådan lyder teksten på en T-shirt, man kan købe i USA. Det lyder rigtig godt på amerikansk. Og det er lige, hvad vi er her i Danmark i vores for-livet-organisation! Vi er på livets side. På børnenes og på mødrenes og fædrenes side. Vi går mod strømmen. Og det gør vi med beslutsomhed. Med sorg over de små, der blev tabt og de voksne, der fik dybe sår og med glæde og en vis stolthed. For vi er på livets side! I samfundet er der en voksende bevidsthed om, at abort er ulykkeligt. Problemerne bliver vendt og drejet i medierne, igen og igen. Abort er Danmarks smertende samvittighed. Vi vil vise en udvej: vælg livet! Kom og vær med i et levende fællesskab om en fælles indsats for børnene og for deres mødre og fædre! Kom og mød Iben Tranholm og Poul Hoffmann og få indsigt i sagen og inspiration til handling! Se det spændende program på foregående side. Lad os være en stor flok, der i 40-året for fri abort bakker op om den fortsatte kamp mod en lov, der går imod livet! Fyld bilen, tag toget, hop på cyklen støt RETTEN TIL LIV PÅ GIRO +o