DESIGN & KUNSTHÅNDVÆRK BIENNALEN FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK KOLDINGHUS 2011

Transkript

1 DESIGN & KUNSTHÅNDVÆRK BIENNALEN FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK KOLDINGHUS 2011 SØNDAG 1. MAJ 2011

2 KUNSTHÅNDVÆRK Designskolerne har vidst det længe, Kunstindustrimuseet har senest erkendt det: Fagenes hævdvundne navne er ved at miste deres betydning og forståelighed. Derfor hedder det ikke længere kunsthåndværkerskoler, og derfor hedder det nu Designmuseum Danmark. Designskolerne har også i de senere år ændret markant på indhold og fagfordeling. Mode, produktdesign og kommunikation er nu de store områder, hvor det før var keramikere, møbelsnedkere og vævere, der dominerede værkstederne. Tekniktunge fag som keramik og glas må man til Nexø for at lære fra grunden eller til udlandet, hvad mange da også vælger. Mesterlæren er uddød for længst, og Georg Jensen, Kähler og Holmegaard stort set alle de berømte kunstindustrielle værksteder er lukkede eller får deres varer produceret i lande, hvor timelønningerne er til at betale. Tilbage står en række kunsthåndværkere. For det kalder man sig faktisk stadig, når man beskæftiger sig med blandt andet keramik, vævning, stoftryk, glas, beklædning og smykkekunst. Dygtige folk, der netop ikke ønsker at kalde sig designere med de implicitte henvisninger til produktionsforhold, dette begreb nu engang rummer. Folk, der befinder sig i et felt, hvor det personlige kunstneriske anliggende kun kan effektueres af dem selv i deres respektive discipliner. Biennalen i Kolding er et af de bedste beviser på deres fortsatte berettigelse. MEN SELVE BEGREBET kunsthåndværk har altså med tiden fået en lidt antik klang. Hvor det for 50 år siden i Den Permanentes storhedstid signalerede autenticitet og faglig kompetence, er det nu blevet noget, man trækker på smilebåndet af. Det emmer jo af husflid, af tunge billedtæpper, stoftrykte tehætter og håndlavede lerkrus fordomme, som kun i ringe grad matcher virkeligheden ude på værkstederne, hvor der knokles med specialerne, der for længst er blevet opdateret til relevans i en moderne verden. Almindelige mennesker aner bare ikke mere, hvad begrebet dækker. Ordet er ligesom faldet ud af sproget.»kunst«ligger flot og prestigebetonet til SIG NAVNET! den ene side,»design«lækkert og ambitiøst til den anden. Selvfølgelig burde design bare hedde formgivning og skolers og museers navne indrettes herefter. Man hører det for sig... ENGLÆNDERNE ER MERE heldige på det punkt. Deres ord for begrebet kunsthåndværk er»craft«- det formelig oser af modernitet, handlekraft og relevans. Og der har craft artists ingen problemer med omverdenens smilebånd. Så hvad skal vi kalde os i Danmark i dag? Gode forslag modtages med taknemmelighed. Af Peder Rasmussen keramiker og formand for Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk og design NOGET FOR HELE FAMILIEN»Med åbningen af»biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011«på Koldinghus 6. maj skyder vi et spændende halvår i gang, da vi i Trekantområdet viser det bedste danske og nordiske kunsthåndværk og design netop nu. Som publikum kan du opleve kunsthåndværk og design gennem udstillinger, omvisninger, seminarer, værksteder og kunsthåndværkermarked«, lyder det i en fælles udtalelseb fra Jørn Pedersen, formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Kolding Kommune, og Dan Arnløv Jørgensen, formand for Kulturregion Trekantområdet og formand for Kultur- og Borgerserviceudvalget i Vejen Kommune.»Der er noget for hele familien: De yngste kan deltage i»børnenes Biennale«på Koldinghus, hvor de selv kan lave kunsthåndværk, der efterfølgende udstilles på Koldinghus. De unge kan få styr på moden i Nicolaikomplekset, der åbner dørene for afgangsudstillingen fra Designskolen Kolding. Den teknikinteresserede far kan se udstillingen»lækre Modeller«på Nicolai, hvor han kan følge processen med at udvikle produkter fra allerførste tanke til det færdige produkt hos blandt andre Louise Campbell. Og den voksne generation kan tage på en af udstillingerne på Koldinghus, Vejen Kunstmuseum, Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus i Middelfart eller Trapholt«.»Det flotte og varierede program er blevet til, fordi kulturinstitutioner på tværs af kommunerne i Trekantområdet har fundet sammen i et fint samarbejde. Det ligger i forlængelse af Trekantområdets kulturstrategi, hvor vi siden 2009 har arbejdet på at få kulturinstitutionerne til at arbejde tættere sammen«. God fornøjelse! Indhold Fem er med i opløbet side 4-5 Vinderne lærte af kulturchok side 6 Det er hårdt at leve af verdens bedste job side 8 Oplev keramikkens troldmænd side Trekantområdet kan få meget mere ud af designskolen side 10 Hun håber på et fyrtårn til keramikken side 14 Kunsthåndværk i stor forandring side 16 Det kreative hus side 18 Kreative hoveder til eksamen side DESIGN & KUNSTHÅNDVÆRK er et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktionschef: Søren Rødkjær. Redaktion: Flemming Just. Fremtidens design kræver tværfagligt samarbejde side 17 Keramisk indkig side 20 Det gode er blevet bedre side 26 Kalender for kunst, design og kunsthåndværk side 28

3 TIDLIGERE VINDERE FIK ET BLANDET UDBYTTE Bølgekraftmaskinen»Wave Star«,skabt af to arkitekter fra CBD design, Nils Toft og Henrik Jeppesen, vandt prisen ved biennalen i 2009.»Wave Star«er skulpturelt flot udformet og i et og samme billede symboliserer og tydeliggøres det enorme potentiale, der er i denne vedvarende energiressource«, hed det i censorernes begrundelse. Det var et højdepunkt i Katrine Borups liv som smykkedesigner, da hun med brochen»power Flower«i 2009 vandt en tredjedel af prisen ved Biennalen for design og kunsthåndværk på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Men prisen har nu ikke ændret hendes professionelle liv. Nej, det ville være forkert at sige. Jeg har måske lidt nemmere ved at udstille nu, hvor jeg kan skrive det på mit cv, men eller består mit arbejde jo mest i at lave projekter, som jeg selv finder på, og som jeg så søger midler til gennem fonde, siger Katrine Borup, der mener, at andre vindere nok ville have større udbytte af prisen, end hun har haft. Jeg vandt jo sammen med to, der havde opfundet en bølgekraftmaskine, og jeg vil da tro, at det måske har hjulpet dem mere, siger Katrine Borup, der bor og arbejder i København. Og det har hun meget ret i. For arkitekterne Nils Toft og Henrik Jeppesen har stadig gang i deres projekt med bølgekraftmaskinen»wave Star«. Vi satte det jo i gang for vores kunder, der blandt andre talte Danfoss, og der er i øjeblikket et forsøg ud for Hanstholm. Så projektet lever endnu. Og det, at vi vandt prisen dengang, betød, at vores kunder i højere grad blev opmærksom på, at design ikke bare er er noget med form og farver og noget, der skal se godt ud. Der skal også være funktionalitet i det, og det var det, vi fik vist med projektet, siger Niels Toft, der sammen med Henrik Jeppesen har 20 ansatte i deres firma CBD design. Den ene halvdel er designere, den anden ingeniører, så her mødes krølhjernerne med den tekniske snusfornuft. Nyt arbejde Økonomisk snusfornuft har fået tekstildesigner Johnna Sølvsten Bak, der i 1999 blev tildelt biennaleprisen for en vægdug og blev Årets Kunstner i det daværende Vejle Amt i 2004, til at sadle arbejdsmæssigt om. Da jeg fik prisen, betød det noget på udstillingsområdet, men jeg kom ikke til at tjene meget på den. Og så blev jeg ramt af finanskrisen, for der er ikke mange, der vil betale kroner for store vævede værker, siger Johnna Sølvsten Bak, der bor med sin familie i Bjert syd for Kolding. Jeg skulle måske være flyttet til København dengang, for der er det nok lidt nemmere at klare sig, men jeg har ikke været nok opmærksom på at få mine ting solgt. Og årslønnen som tekstildesigner er simpelt hen for lav til, at man kan leve af den. Derfor er jeg begyndt at læse til lærer og arbejder i øjeblikket på et bofællesskab. Men jeg skal da udstille til efteråret med tre lokale kolleger, og der er ingen tvivl om, at jeg allerhelst ville arbejde som tekstildesigner på fuldtid, hvis det altså kunne lade sig gøre, og jeg søger da stadig legater, så jeg kan få et frirum til at arbejde, siger biennalevinderen fra Tekst: Carsten B. Grubach Tlf , cbg@jv.dk FAKTA Tidligere vindere af biennalen: 1995: Tekstilformgiver Anne Fabricius Møller, keramiker Vibeke Fonnesberg Schmidt, tekstilformgiver Grethe Wittrock og beklædningsformgiver Ann Schmidt Christensen 1997: Tekstilformgiver Majken Charlotte Bang og keramiker Flemming Tvede Hansen 1999: Tekstildesigner Johnna Sølvsten Bak, Anne Tophøj og Jobim Jochimsen 2002: Smykkedesigner Camilla Prasch og keramiker Anders Ruhwald 2004: Keramiker Louise Hindsgavl og guldsmed Mette Saabye 2007: Komplot Design, Boris Berlin og Poul Christiansen, og ædelmetalformgiver Karen Fly Melander 2009: Arkitekterne Nils Toft og Henrik Jeppesen, tekstildesigner Maria Kirk Mikkelsen og smykkedesigner Katrine Borup 3Katrine Borups broche»power Flower«overbeviste censorkomitéen ved biennalen i Censorerne mente, at den københavnske smykkedesigner, der her ses med sin vindende broche, med humor kommenterede menneskers behov for at skilte med status og forbrug. Værkstedet er blevet noget mindre, men tekstildesigner Johnna Sølvsten Bak, der vandt en pris ved biennalen i 1999, håber på engang igen at kunne arbejde på fuld tid som tekstildesigner. Fotos: Ludvig Dittmann

4 FEM ER MED I OPLØBET Tekst: Carsten B. Grubach Tlf , cbg@jv.dk D et begyndte med, at 100 blev udtaget til konkurrencen nu er fem tilbage, og kun en kan vinde prisen på Biennalen for Kunsthåndværk og Design. Vinderen får ved ferniseringen fredag 6. maj skattefri kroner og retten til en soloudstilling på Kunstindustrimuseet i København. ➋ HVEM? ➊ Pernille Snedker Hansen, uddannet designer, født 1978, bosat i København. HVAD? Deltager på biennalen med et 24 kvadratmeter stort gulv kaldet»marbelous Wood«. Brædderne er farvet individuelt ved hjælp af bakkemarmorering en teknik, der kendes fra gamle bogomslag. HVORFOR? Censorerne udtaler blandt andet:»idéen alene er slående. At marmorere et helt gulv og dermed via en gammel og næsten glemt teknik at vitalisere et simpelt fyrretræsgulv til en malerisk og næsten psykedelisk oplevelse det er da bemærkelses- og anerkendelsesværdigt«. HVAD BETYDER DET FOR DIG, HVIS DU VINDER? Først og fremmest er det en ære og en anerkendelse af design- og kunsthåndværkerbranchen at vinde biennaleprisen Det økonomiske skub vil betyde, at jeg kan tilføre mit arbejde større ambitioner og fuldføre flere af mine idéer. Prisen vil ➊ 4give et skub i min karriere og forhåbentlig åbne nye døre. Uanset udfaldet vil jeg fortsætte med at fordybe mig i mine idéer, da der stadig er så uendeligt meget, jeg gerne vil udforske, udfordre, udvikle og udføre. HVEM? Bente Skjøttgaard, uddannet keramiker, født 1961, bosat på Frederiksberg. HVAD? Deltager i biennalen med en serie skyformationer modelleret i stentøj med glasur. HVORFOR? Censorerne udtaler blandt andet:»skjøttgaards skyer er fuldgyldige skulpturer og kunsthåndværkermæssige kraftanstrengelser på højeste niveau. Keramisk og kompositorisk er det krævende at opbygge så komplicerede strukturer i stentøj«. HVAD BETYDER DET FOR DIG, HVIS DU VINDER? Det er skønt med anerkendelse af mit arbejde ➋med keramikken. At dette naturens materiale til stadighed kan transformeres til noget nyt og vedkommende. Altid skønt, når andre også kan se det! Hvis man vinder, får man mulighed for at udstille på Designmuseum Danmark. Og pengene er jo altid hårdt tiltrængte. Biennalen og prisen er en rigtig festlig og opløftende event, og jeg er meget glad for at være nomineret.

5 ➌ HVEM? Kaori Juzu, uddannet guldsmed, født 1978, bosat i Tejn på Bornholm. HVEM? Bitten Hegelund, uddannet tekstildesigner, født 1960, bosat i Kgs. Lyngby. HVAD? Deltager i biennalen med to store digitalprintede tekstilbaner,»folding I«og»Folding II«. ➌ HVAD BETYDER DET FOR ➍DIG, HVIS DU VINDER? Først og fremmest er det positivt og en stor faglig anerkendelse at være blandt de nominerede til biennaleprisen. Prisen pengegaven betyder helt konkret, at der er råd til at realisere nye og måske større projekter. Den fremtidige 5udstilling, der følger med biennaleprisen, vil for mit vedkommende være en kærkommen mulighed for at præsentere et større antal nye og eksperimenterende værker. HVEM? ➎ ➎ HVAD? Deltager i biennalen med en serie brocher i forskellige materialer og teknikker. HVORFOR? Censorerne udtaler blandt andet:»smykkerne er udsøgte i komposition og overflade. Som mystiske og hemmelighedsfulde skatte frister de til, at man undersøger dem nærmere med øjne og fingerspidser. Disse brocher bringer både guldsmedefaget tilbage til rødderne og ind i fremtiden«. HVAD BETYDER DET FOR DIG, HVIS DU VINDER? Først mærkede jeg, at tanken om prisen begyndte at pirre til mine ambitioner og drømme. Men to dage senere kom chokket med alle de forfærdelige billeder fra Japan. Det fik mig virkelig ned på jorden igen. Det er simpelt hen umuligt for mig at tænke på nu, hvad det på langt sigt ville betyde at vinde biennaleprisen. Ud over æren er det sikkert, at prisen og den efterfølgende soloudstilling på Kunstindustrimuseet ville være en enestående chance for at kunne gå dybt og arbejde koncentreret i en lang periode og sikke et privilegium for vinderen at kunne vise sit arbejde til et stort publikum! Det ville betyde meget for mig som guldsmed, men hvordan eller hvad der venter på mig i fremtiden det ved jeg ikke. Jeg kan kun sige, at lige nu er jeg enormt glad for, at jeg er nomineret det støtter mig meget i mit arbejde. Anne Mette Larsen, uddannet væver, født 1961, bosat i Silkeborg. HVAD? Deltager i biennalen med et sammenhængende værk bestående af en animationsfilm og to vævede tekstiler. Værket»More Asphalt to Ukraine The Movie«bygger på er cykeltur gennem Ukraine i maj HVORFOR? Censorerne udtaler blandt andet:»værket er helt unikt, for her har kunstneren virkelig haft»tentaklerne«ude. Inspirationskilden en cykeltur tværs over Ukraine åbner ud mod verden med et globalt udsyn, der sjældent ses i dansk kunsthåndværk. Begge medier er håndværksmæssigt godt udnyttet, og vævning og film spiller musikalsk og humoristisk opløftende sammen«. ➍ HVORFOR? Censorerne udtaler blandt andet:»så enkelt kan det gøres! To flade baner med tryk, der fastholder et åbent og nysgerrigt blik på verden. Designeren har her ladet blikket falde på et stykke foldet papir, som er udgangspunktet for mønstret. Værket kvalificerer sig til nomineringen ved at demonstrere en særlig måde at se på det at kunne fastholde et øjebliks fascination«. HVAD BETYDER DET FOR DIG, HVIS DU VINDER? Biennaleprisen vil for mig betyde, at vejen til Moskva er blevet lidt kortere. Ikke i kilometer, men i økonomi for at komme dertil og muligheden for at realisere den tredje og sidste udstilling i projektet»auf der anderen Seite «, som så eventuelt kunne blive en separatudstilling på Kunstindustrimuseet. Og så er der jo det helt fantastiske ved at blive nomineret, at jeg får omtale og opmærksomhed helt uden at skulle sende kilometervis af ord og billeder af sted til medierne i et beskedent håb om, at der måske bliver en lille notits. Men det største er jo, at det er en anerkendelse af mit arbejde og mine nørdede projekter inden for et stort set brødløst område. Så: Biennalepris du skal være velkommen!

6 VINDERNE LÆRTE AF KULTURCHOK Martin Rude Lindegaard og Simon Andersen fik sig et godt gammeldags kulturchok, da de stod i Nicaragua i marts sidste år. Både på den gode og den dårlige måde, som Martin siger. Da de stod midt i hovedstaden Managua, gik det op for dem, hvor fattigt landet er. Man er slet ikke færdig med opbygningen efter det stort jordskælv for flere årtier siden. Martin Rude Lindegaard og Simon Andersen blev meget berørt af den fattigdom, som blev smækket lige i synet af dem. Med i kufferten havde de et vinderprojekt. Fin brugskunst skåret ud i bæredygtigt træ havde givet dem førsteprisen i en konkurrence om bæredygtigt design. Præmien var en rejse til Nicaragua for at se bæredygtig træproduktion. Men pludselig var Danmark meget langt væk, og det var som om, at vores pyntegenstande i træ ikke virkede særlig relevante, smiler Martin Rude Lindegaard. Simon og Martin arbejder på deres skrivepult på møbelfabrikken i Nicaragua. Den er ikke sat i produktion, men ligger som model på fabrikken. Privatfoto FAKTA Kunstmuseet Trapholt i Kolding viser frem til 27. november udstillingen»bæredygtigt design«. FSC Design Award uddeles en gang om året. Det er konkurrencens mål at få danske studerende til at tænke bæredygtighed og funktionalitet sammen, når de skaber deres design. To af vinderne inden for de senere år er fra Kolding. I 2009 vandt Martin Rude Lindegaard og Simon Andersen. FSC står for Forest Stewardship Council og er en non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC-mærket garanterer, at det træ eller papir, som du køber, er fra bæredygtig skov. 6De gjorde en forskel I stedet fik han og Simon lyst til at gøre en forskel. Hvordan kunne deres idé om at optimere brugen af ressourcer kombineres med et produkt, som kunne bruges i Nicaragua? Det endte med, at de stod med en skrivepult i bæredygtigt træ, hvor der næsten ikke går en høvlspåne til spilde. Egentlig er træ slet ikke vinderparrets primære materiale. Simon Andersen går nu på fjerde år på den grafiske linje på designskolen, mens Martin Rude Lindegaard skal til at gøre sin bachelor i interaktionsdesign færdig. Ingen af dem har altså med industriel design at gøre, men de to fyre kendte hinanden fra Odense. I 2008 deltog de også i FSC-konkurrencen for danske studerende uden dog at vinde. Det gjorde de så i 2009, og turen til Nicaragua året efter gjorde indtryk for livet. Ikke kun det fattige liv i landet, men også FSC-delen af rejsen. Dels besøgte de en møbelfabrik, hvor de arbejdede med skolepulten. Her har englændere med midler fra franske pengemænd sørget for ordnede arbejdsforhold for medarbejderne, og træet er FSC-mærket det er fra bæredygtig skov, hvor både natur og mennesker har ordnede forhold. Martin Rude Lindegaard og Simon Andersen var også på besøg i et hjørne af regnskoven, som var ejet og drevet af indianere. Efter flere hundred kilometer ad hullede veje kom de frem til indianernes stykke regnskov, hvor indianernes stolthed over at dyrke og passe på deres egen skov frem for at tjene mange penge næsten gjorde størst indtryk. Hjemme igen fortsatte Martin Rude Lindegaard og Simon Andersen på deres respektive studier dog med den tilføjelse, at Simon lige nu er tilbage i Nicaragua for at gennemføre noget af sin praktiktid på den møbelfabrik, de besøgte sidste år. Martin siger om sin oplevelse af prisen og rejsen: Det har givet et nyt perspektiv på design, og det har i alle tilfælde betydet, at jeg altid tænker bæredygtighed ind i design. Tekst: Anette Jorsal Tlf , ajo@jv.dk I stedet for at sætte en produktion i gang af vinderprojektets brugskunst i Nicaragua udviklede Martin Rude Lindegaard, billedet, sammen med Simon Andersen en bæredygtig skrivepult. Foto: Ludvig Dittmann

7 FÅ EN FODSKAMMEL VED SAMTIDIG KØB AF ÆGGET TM Frem til d. 31. maj får du en matchende fodskammel når du samtidig køber Arne Jacobsens ikoniske Ægget TM. Tilbuddet gælder alle varianter af Ægget TM. INGVARD CHRISTENSEN Besøg vores webshop Fri levering over hele Danmark bortset fra ikke bro-faste øer, Færøerne og Grønland ingvardchristensen.dk Esbjerg Storstrømsvej 2, 6715 Esbjerg N Tlf esbjerg@ingvardchristensen.dk Vejle Ladegårdsvej 3, 7100 Vejle Tlf vejle@ingvardchristensen.dk

8 De små firkantede fade/tallerkner med kage og chokolade påtrykt er med på marked. Her begynder priserne ved 150 kroner. Janni Godtliebsen arbejder i øjeblikket meget med vaser, hvor hun hele tiden udvikler dekorationerne. For nylig ringede en nordmand og bestilte 17 store vaser, som han ville bruge som gaver. De store vaser koster 4000 kroner stykket. Sammen med sin svenske kollega Lova Nyblom har Janni Godtliebsen udviklet denne knage, som de overvejer at få sat i serieproduktion. FAKTA Kunstmuseet Trapholts pinsemarked i Kolding er endnu større i år end tidligere, og alle deltagere er medlem af Danske Kunsthåndværkere. 45 kunsthåndværkere kommer for at sælge deres produkter, som rækker lige fra glas og keramik til tekstil, smykker og papirkunst. Alle stande er i år rykket ud i parken med udsigt over Kolding Fjord. Markedet finder sted søndag 12. juni og mandag 13. juni klokken 10 og 17. DET ER HÅRDT AT LEVE AF VERDENS BEDSTE JOB Det er både godt og hårdt at være keramiker. På den ene side er det hårdt arbejde at leve af jobbet på den anden side er det verdens bedste job. Når Janni Godtliebsen skal sige det. Hun vidste allerede i 2007, da hun blev færdig som keramiker fra Designskolen i Kolding, at hun skulle have sit eget værksted. Det fik hun, og i dag arbejder hun i et kunstnerfællesskab med tre keramikere og to kunstmalere på Runddelen 2 midt i Kolding. Her nyder hun livet som selvstændig samtidig med, at hun er i dialog med kollegerne på værkstedet. Det er så godt at være selvstændig, at det ikke er til at holde op, når først man har prøvet det. Det er helt fantastisk at kunne planlægge sin egen dag, siger Janni Godtliebsen, der er gift og har to små børn. Nok er det hårdt arbejde at skulle leve af det, men hun bliver ved at give det en chance, for hun synes, at det hele tiden går lidt fremad. Man må også satse. Det er ikke muligt at lave alt muligt ved siden af og samtidig blive dygtig nok. Man skal give det en chance og se, om det kan bære, siger Janni Godtliebsen. Hun tjener en meget stor del af sin årsløn på markeder for kunsthåndværkere. Derfor er hun igen i år med på Trapholts store pinsemarked. På markederne får hun direkte respons fra kunderne. Og det er rart at opleve, at kunderne synes det samme som jeg. Det er nemlig altid det, som jeg synes, der er bedst, der også bliver solgt først, smiler Janni Godtliebsen. Et liv med kreativitet Hun har været kreativ, lige siden hun tegnede kruseduller i timerne og hørte efter. Hun blev uddannet skiltemaler hjemme i Hjørring og havnede på et stort reklamebureau i København. Det var spændende, men hun savnede både tid til fordybelse og selv at kunne styre processen fra først til sidst. Hun kom ind på Designskolen i København, men de sidste tre år tog hun i Kolding. Keramikken viste sig at være hendes rette element, og hun har slået sin kærlighed på porcelænsler, for som hun siger: Det er så smukt. Man kan se, hvor fint og skrøbeligt det er, og samtidig, hvor stærkt materialet er. Det passer fint til den følsomhed og umiddelbarhed, som jeg gerne vil arbejde med. Janni Godtliebsen arbejder med brugskeramik. Det fine porcelænsler bliver til vaser, kagetallerkner, urtepotter og meget andet. Sideløbende arbejder hun med udstillinger. Hun arbejder i øjeblikket sammen med tre andre keramikere på en udstilling til Keramikmuseet Grimmerhus i Middelfart. Invitationen til at udstille er en fin anerkendelse af hendes arbejde. Men der skal stadig være plads til at fremstille de små tallerkner, fade, vaser og så videre, så hun er klar til pinsens store marked ved Trapholt. Tekst: Anette Jorsal Tlf , ajo@jv.dk Janni Godtliebsen vil gerne vise, hvad materialet kan, og hvor flot det er. Hun arbejder meget med at dekorere porcelænet, men med respekt for det enkle udtryk. Fotos: Morten Flarup

9 Jes Nordby Gra sk særtilbud indtil d. 1 juni: ialt kr. 1750,- Derefter pr. serie: kr. 3500,- Spar 50% Serien består af 4 gra ske arbejder udført i eget værksted af multikunstneren Jes Nordby. Billederne er nummererede, signerede og motiverne måler: 24,5 cm x 24,5 cm. Frie & F(r)iske Rokke & Rulle Køre & Kæle Kisse & Misse Jes Nordby NB.: Søndag d. 15. maj kl holder Galleri Jes Nordby åbent hus. Vi byder på et glas vin og Jes Nordby udfører gerne personlige dedikationer på værkerne. Særtilbuddet kan købes via - eller hos: Galleri Jes Nordby, Stenderupvej 125, 6092 Sønder Stenderup, tlf Åbningstider: søn, tir & tor kl , eller efter aftale.

10 Lene Lawaetz er en af de elever fra Designskolen Kolding, der blev i Trekantområdet. Hun blev i 1988 uddannet beklædningsdesigner fra designskolen og etablerede sin egen tøjvirksomhed, Kamæleon, og solgte tøj til mange lande i Europa. Men der skete det for hende, som sker for mange designere, der sidder alene: Hun blev kørt over ende af alt det andet, som ikke havde med design at gøre. Efter nogle år som leder af designmanageruddannelsen på IBC den tidligere købmandsskole i Kolding blev hun i 2004 leder af Spinderihallerne i Vejle. Hun har været med til at udvikle den gamle spinderifabrik til et kreativt miljø, som hun lige præcis savnede, da hun selv var selvstændig designer. Foto: Henrik Kastenskov TREKANTOMRÅDET KAN FÅ MEGET MERE UD AF DESIGNSKOLEN Designskolen 0 Kolding er mere end fantasifulde kjoler, sjove tegninger og interaktive krumspring. Det er krøllede hjerner med kreative svar på de fleste udfordringer svar, som blandt andet erhvervslivet kan drage stor nytte af. Flere analyser viser nemlig, at brug af designere er godt for bundlinjen i virksomhederne. Spørgsmålet er bare, om erhvervslivet i området forstår at udnytte potentialet. To personer, som hver dag arbejder midt i en verden fyldt FAKTA med designere og andre kreative sjæle, er ikke i tvivl. Lene Lawaetz, leder af Spinderihallerne i Vejle, og Ulrik Jungersen, leder af House of Design i Kolding, mener, at skolen har enorm betydning for Trekantområdet, men at dens potentiale kan udnyttes meget bedre. Designskolen betyder alt for os, og vi gør alt for at bakke op om skolen. Den er med til at skabe det innovative miljø i Spinderihallerne, som huser mange nyuddannede fra skolen, der gerne vil være selvstændige, siger Lene Lawaetz. Ulrik Jungersen er heller ikke i tvivl om skolens betydning i området: Designskolen er helt klart Ifølge tal fra Kulturministeriet får 50 procent af afgangseleverne fra Designskolen Kolding job i det private erhvervsliv. Godt 22 procent bliver selvstændige, mens godt 27 procent ender i det offentlige. Godt 38 procent af dem, der havner i det offentlige, får job i Region Syddanmarks dækningsområde, mens 16 procent får arbejde i hovedstadsområdet. 39,6 procent af dem, der bliver selvstændige, slår sig ned i hovedstadsområdet. 26,4 procent bliver i Region Syddanmark elever går ud hvert år. en afgørende markør i hele regionens designprofil. Men han tilføjer: Den store udfordring er at få erhvervslivet til at drage tilstrækkelig nytte af den. Det afgørende er, om eksempelvis Easyfood (stort fødevarefirma i Kolding, red.) bruger design, fordi det gavner salget af deres produkter, og fordi det giver pote på bundlinjen og i sidste ende giver flere skattekroner i kassen. Projekter skal skubbe Region Syddanmark har taget en række initiativer for at fremme anvendelsen af design i erhvervslivet. Vækstforum støtter Design2innovate, som skal skubbe til anvendelsen af design i danske virksomheder. EU og Region Syddanmark betaler 36 millioner til projektet, og Lego og Dong giver også støtte. I Vejle arbejder Lene Lawaetz helt konkret på at gøre regionens visioner til virkelighed ved at skabe forbindelser mellem designere og erhvervsliv. Jeg tror, at området kan gøre meget mere for at have et miljø til gavn for designere og erhvervsliv. Vi har det allerede i Spinderihallerne og House of Design i Kolding, siger Lene Lawaetz. Men hun mener, at der kan gøres mere for, at flere virksomheder anvender design, og peger på Designandelen et andet projekt under Vækstforum i Region Syddanmark. Designandelen er med baggrund i andelstanken fra landbruget et forum, som hjælper FAKTA både private og offentlige virksomheder til at bruge design, og det er samtidig et netværk for designvirksomheder. Det skal gerne være med til at gøre Region Syddanmark mere attraktiv for designere, siger Lene Lawaetz. Tekst: Anette Jorsal Tlf , ajo@jv.dk Design2innovate er et projekt, som med 52 millioner kroner i løbet af fire år skal koble designere og virksomheder sammen i håbet om, at det kan skabe udvikling og øget omsætning i erhvervslivet. Designandelen er et projekt, der skal hjælpe offentlige og private virksomheder til at bruge design. Derudover skal det drive et netværk for mindre designvirksomheder. Der er allerede godt 60 regionale designvirksomheder med. Se mere på Trekantområdet Danmark er en forening, der består af seks kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Foreningen ledes af en bestyrelse af de seks borgmestre. Foreningens mål er styrke samarbejdet mellem kommunerne for at gøre Trekantområdet til et godt sted at bo og drive virksomhed, og det sker ved samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Se mere på Ud over de seks linjer på Designskolen Kolding er der flere designuddannelser på Syddansk Universitet i Kolding, og der er planer om at oprette seks nye designuddannelser på universitetet.

11 EVERY ROLEX IS MADE FOR GREATNESS. THE SUBMARINER, INTRODUCED IN 1953, WAS THE FIRST WATCH TO BE WATER RESISTANT UP TO 100 METRES. IT WAS LATER STRENGTHENED BY ITS PATENTED TRIPLE-SEAL TRIPLOCK WINDING CROWN, MAKING IT CAPABLE OF WITHSTANDING DEPTHS OF UP TO 300 METRES. the submariner I MØLLER THORGAARD s Eftf. A/S Kongensgade 75A 6700 Esbjerg Tlf

12 2 Først er det blødt OPLEV KERAMIKKENS TROLDMÆND og former sig efter ens fingre. Så tørrer det og får det glatte lag. Og så møder leret ilden og forvandler sig enten til Hvad denne lågskål egentlig har været brugt til, kan museumsleder Teresa Nielsen kun gisne om. Skabt af arkitekten og maleren P.V. Jensen-Klint på grænsen mellem kunstnerkeramikken og pottemagertraditionen. På bordet er krukken også hans og vidner om, at han skulle igennem en svulstig periode, inden han fandt frem til renere linjer og blandt andet byggede Grundtvigskirken i København. Fotos: Morten Flarup den smukke vase med blå glasur, man havde forestillet sig eller ender som en bunke skår. Når man brænder keramik, er der så meget, der kan gå galt, at lerets formgivere i årene omkring 1900 blev betragtet som troldmænd. Vejen Kunstmuseum koncentrerer sig netop om den periode, og det er bygget op omkring Niels Hansen Jacobsen. Han blev udlært billedhugger og kendes ikke mindst for bronzeskulpturer som»skyggen«,»døden og moderen«og»en trold, der vejrer kristenkød«. Her kommer vi ind i overtro og menneskeligt mørke, sorg og timeglas, der er ved at rinde ud. Men Hansen Jacobsen blev endnu mere fascineret af de værker, der kunne hives ud af datidens brændefyrede ovne. Keramikken skubbede skulpturerne til side. Farverne og stofligheden var det forjættende, forklarer museumsleder Teresa Nielsen. Hun undrer sig over, at det lykkedes Niels Hansen Jacobsen at blive 80 år. Nogle af hans kolleger døde af forgiftning fra blyet i glasuren, og skaberen af trolden var lidt af en troldmand. Hans opskrifter kan ikke kopieres. Det er»lidt smuller fra ovnen«og»lidt grus og mos«. Ilden tager og giver. Man kaster sig kun over keramik, hvis man kan klare udfordringer, siger kunstmuseets chef og drikker te af en kop skabt af Ursula Munch-Petersen. MØD DE KENDTE OG WEGNER WING CHAIR WEGNER Y-STOL WEGNER CENTURY 2000 PINOCCHIO TÆPPE WEGNER CH 468 FLOWER

13 For Teresa Nielsen giver det ingen mening at skelne mellem kunst og kunsthåndværk. Det er brugsting, men rene skulpturer. 28. maj åbner museet en udstilling, der byder på endnu en billedhugger med trang til at udforske keramikken og stentøjet: Arne Bang, der levede fra 1901 til Særlig kendt er hans enkle ting med riflet mønster, og sådan en halvkugleskål fandt vej til et afsnit af tv-serien»matador«, men er også populær på nutidens online-auktioner. Fra museets gæster hører man jævnligt, at noget af Niels Hansen Jacobsens keramik ligner noget, de selv kunne have lavet i formning. En skæv vase og et lettere kikset askebæger med tyk glasur til at dække det værste. Teresa Nielsen kan sagtens rumme reaktionen: Han er selvlært keramiker og optaget af hvert værks unikke karakter. Derfor er det uregerligt og vildt. Han har ikke håndværkerens behov for super finish. Han er optaget af stoflighed på grænsen af kaos og det mislykkede. Han udfordrer materialet. Niels Hansen Jacobsens masker hører til museets klenodier og har Arne Bangs vaser med riflet mønster kan snart ses på Vejen for nylig været udlånt til Orsay-museet i Paris. Kunstneren, der Kunstmuseum. Udstillingen»Den moderne form billedhuggeren og keramikeren Arne Bang«kan ses fra 28. maj til stammer fra Vejen, opholdt sig i den franske hovedstad i ti år og tog adskillige vaner med derfra, blandt andet vin 13. november. Ligesom Niels Hansen Jacobsen har han skabt til maden og salat ikke kun til sine kaniner, men også sig selv! en trold og oplevet samme dragning mod keramikken til fordel for skulpturerne. FAKTA Vejen Kunstmuseum fra 1924 har en fin samling af dansk symbolisme fra 1800-tallets slutning. Stedet var både hjem, museum og værksted for billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsen, der døde i Til samlingen hører også hovedværker af hans bekendte. Museet giver et indblik i processen med projektet»spor«. Her har keramikeren Bente Skjøttgaard, der er uddannet fra Designskolen Tekst: Annelene Vestergaard i Kolding, skabt et stort relief med aftryk fra jysk landkvæg og anbragt det på en mark ved Bække som et stykke kunst i Tlf , ave@jv.dk landskabet. SPAR MOMSEN! MOMSFRI UGE! Vi er i forårshumør og slipper momsen fri. Tilbudet gælder alle møbler i butikken, dog ikke i forvejen nedsatte møbler BERG CONDOR Kom ind og se designmøbler fra: Wegner, Berg Furniture, Variér, HAY, Nielaus, Swedese og mange flere. Tilbudene gælder uge 18. BERG CETO/ATO BERG DREAM DE LUXE Albuen Kolding. tlf jobo@jobo.dk...vi bor lige overfor Kolding Storcenter

14 HUN HÅBER PÅ ET FYRTÅRN TIL KERAMIKKEN FAKTA Grimmerhus, som er det eneste museum for keramik og kunsthåndværk i Norden, er med på udstillingslisten»biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011«. Keramikere fra Sverige, Norge og Danmark viser på udstillingen»new Nordic Narrative«, hvad de kan med materialet. De kombinerer kunsthåndværkets tradition med kunstens virkemidler i deres fortællinger i ler. Udstillingens gæster bliver opfordret til at stemme på deres favorit for til slut at finde Folkets favorit. Udstillingen åbner 9. maj og vises frem til 25. september i museets sidefløj og kælder. Se mere på internetttet på Lise Seisbøll her i en keramisk lænestol håber, at der om tre år titter små tårne med vinduer op ned gennem parken ved Grimmerhus. Størstedelen af den ønskede udvidelse til 60 millioner kroner skal nemlig ligge under jorden, hvor kun vinduestårne er over jorden. Middelfart Kommune har lovet at betale den indre restaurering af de gamle bygninger samt den udvidede drift. Foto: Henrik Kastenskov 4 Lise Seisbøll drømmer om 60 millioner kroner, for så kan hun bygge et fyrtårn ved Lillebælt. Ikke for skibenes skyld, men for at udvide Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, som ligger i en lille park med den skønneste udsigt over Lillebælt mellem broerne. Med 60 millioner i kassen kan hun nemlig gøre arkitekterne Kjær & Richters tegninger til virkelighed, og keramikmuseet vil vitterlig blive et kulturelt fyrtårn. Ikke kun i Trekantsområdet, men på landsplan. Lise Seisbøll har et godt kort på hånden. Ikke kun i form af beliggenheden ved Middelfart lige ned til Lillebælt, men også som et gavebrev. Royal Scandinavia, tidligere Den Kongelige Porcelænsfabrik, vil nemlig skænke Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus hele porcelænsfabrikkens samling og den er stor. Den består af omkring 5000 kasser med kongeligt porcelæn fra begyndelsen i 1775 til i dag. Men museet får kun samlingen, hvis det bliver udvidet. Arkitektfirmaet Kjær & Richter har vundet en indbudt arkitektkonkurrence Aarhus-arkitekterne har tegnet en udvidelse fra den gamle hovedbygning og ned under jorden for at dukke op igen i skrænten til Lillebælt. Gennem store glaspartier kan gæsterne over en kop kaffe i den kommende café nyde udsigt over både bælt, park og den gamle hovedbygning. Ikke et ord slipper ud Af gode grunde krydser Lise Seisbøll fingre for, at fonde og investorer vil bidrage til byggeriet, men hun er tavs som det stærkeste porcelæn om, hvordan indsamlingen går. De tre første fonde, som Grimmerhus har søgt, har nemlig givet ansøgeren mundkurv på. Hun vil frygtelig gerne vise samlingen på i alt værker fra Royal Copenhagen. Det er en helt unik samling, fordi den både rummer kulturog industrihistorie samt meget Den store udbygning af keramikmuseet kommer for en stor dels vedkommende til at ligge under jorden og dukker først for alvor op i skrænten med udsigt over Lillebælt. socialhistorie. Den Kongelige Porcelænsfabrik har udviklet sig fra at producere kun for kongehuse og adelsfamilier til i dag at være noget, som vi alle har et forhold til. Danskere i bred forstand valfarter til loppemarkeder for at finde noget med de tre blå bølger under, og samtidig er Royal Copenhagen et af de danske brands, som er bedst kendt ude i verden, siger Lise Seisbøll. Men det udvidede Grimmerhus skal andet end at vise kongeligt porcelæn. Museet vil som hidtil vise moderne og internationalt keramik med fokus på den nutidige udvikling. Det er med den dobbelte målsætning at demonstrere over for omverdenen, hvor dygtige de danske keramikere er, og på den anden side lade os inspirere af udlændingene, siger Lise Seisbøll. Dermed bygger museet videre på sit udgangspunkt, som var en international sammenslutning af keramikere, der først i 1990 erne kaldte sig Clay Today. De holdt til ved et teglværk i Tommerup, og nogle af dem rykkede siden ind i Grimmerhus, som er et tidligere enkesæde til godset Hindsgavl. Tekst: Anette Jorsal Tlf , ajo@jv.dk

15 Separatudstillinger Firmaudsmykning Rådgivning Medlem af: Dansk Gallerisammenslutning Stort udvalg af galleriets kunstnere Skulpturel keramik 6. maj juni 11 Keramik i samtidskunst - samtidskunst i keramik - en gruppeudstilling med 17 keramiske skulpturer af 17 danske kunstnere. KAREN BENNICKE PEDER RASMUSSEN MARTIN BODILSEN KALDAHL SUSANNE HANGAARD MICHAEL JACKSON SIMON GRIMM RENE OLSEN PER AHLMANN Åbning fredag d. 6. maj kl.13 (til kl.18) LOUISE HINDSGAVL MICHAEL GEERTSEN ESBEN KLEMANN KIRSTINE VAABEN Inge Hørup Udstiller 16. april juni 2011 GALLERI ELISE TOFT Låsbygade Kolding Tlf./Fax Adelgade 3, 6000 Kolding Tlf / Åbent tirs - fre 13-17, lør METTE VANGSGAARD JESPER DALGAARD LOUISE GAARMANN CRAMER & TILLITZ JONAS HVID SØNDERGAARD SERVICE I SÆRKLASSE Mere end har set hvalen. Du kan også nå det... Kom og se vores flotte optikerbutik Vi har samlet nogle af verdens flotteste briller/solbriller med eneforhandling i Kolding. Vi glæder os til at se dig. Mvh. Troels og Lone Tlf.: ojesten.com Blæsbjerggade 2b, Låsbybanke 6000 Kolding Flegborg Vejle

16 Dansk design og kunsthåndværk har en særlig enkel og funktionalistisk tilgang, som vi stadig er meget anerkendte for internationalt, siger Charlotte Jul. Foto: Dorte Krogh Danmark er trods økonomiske krisetider stadig hot internationalt inden for kunsthåndværk, men faget eksponeres slet ikke nok, mener redaktør og designskribent Charlotte Jul, der har et bredt indblik i branchen: Hvordan har dansk kunsthåndværk udviklet sig i løbet de seneste ti år er det blevet mere kunst eller mere håndværk? Jeg synes, at der er to stærke tendenser: En, hvor kunsthåndværk er begyndt at lappe over med kunsten hvor indholdet af værkerne er prioriteret højere end den håndværksmæssige performance. Hvor der er tungere temaer og dagsordener i spil. Man vil noget nyt og mere med sine værker end tidligere. Da handlede det meget om den tekniske udførsel ekvilibristen og excellencen. Men cremen inden for kunsthåndværket præsterer begge dele: Ypperligt, mesterligt håndværk på eliteniveau og så en gennemtænkt idé, udsagn, dagsorden der flytter noget, skaber en debat. Der er flere værker i den kategori på dette års biennale. En anden tendens er det bæredygtige aspekt hele cradle to cradle-princippet. Kunsthåndværket er jo per definition rundet af husfliden og det hjemlige ressourcesparende tankegang. Den har fået nyt liv og endda et politisk korrekt et af slagsen så den tendens tror jeg, at vi kommer til at se meget mere til. Hårde tider Er arbejdsbetingelserne kunstnerisk og økonomisk blevet bedre? Jeg fornemmer, at det er hårde tider krisen trækker tænder ud, for folk køber jo ikke bare et smykke eller unika vævet tekstil til flere tusind kroner uden at tænke sig grundigt om. Omvendt er de udøvende kendt for at kunne leve på en sten, og i krisetider bliver tingene som oftest skåret ind til benet. Den udrensning sikrer, at det kun er de mest vedholdende og de dygtigste, der overlever og nød lærer jo ofte nøgen kvinde at spinde. Kunstnere performer tit godt under pres... Så måske er det i virkeligheden ikke så skidt, at det ikke er godt for noget for nu at sige det lidt jysk... Er der flere kunstnerfællesskaber, eller er det stadig den 6Gitte Jungersens titelløse klumpagtige form med elefant er ifølge Charlotte Jul et af eksemplerne på mesterligt håndværk, der flytter noget og skaber debat på årets biennale på Koldinghus. ensomme ulv, der kæmper sin egen kamp for overlevelse? Begge dele eksisterer i bedste velgående. Jeg fornemmer dog, at flere er ved at tage skeen i egen hånd. Det seneste halve år er der dukket hele tre delikate og nytænkende smykkegallerier op i det indre København skabt af udøverne selv, og keramikudstillingen»på tværs«, der blev holdt i december, da flere generationer af danske keramikere pegede på deres inspirationskilder inden for feltet, var skabt af to udøvende keramikere, der selv havde fået det hele inklusiv fundraising op at stå. I udlandet er vi kendt for den kreativitet, der lægges for dagen hos danske kunsthåndværkere. Er vi stadig hotte internationalt? Ja, helt sikkert dansk design og kunsthåndværk har en særlig enkel og funktionalistisk tilgang, som vi stadig er meget anerkendte for internationalt. Se bare på, hvor mange danske udstillere der er med på de gode adresser og udstillingssteder som på årets møbelmesse i Milano. Sælges dansk kunsthåndværk godt nok, og hvordan kan man eventuelt gøre det bedre? Dansk kunsthåndværk eksponeres ikke nok det er en af de ting, jeg arbejder med til daglig. Medierne er i dag spændt hårdt for økonomisk på grund af kampen om annoncørerne, og der er ikke ressourcer til at gå i marken og»vende sten«som i gamle dage. Området får i det hele taget alt for lidt opmærksomhed fra dagspressen, og det er med til at fastholde kunsthåndværket som et mindre vigtigt område i forhold til kunsten og det er fuldstændig fejlset. Kunsthåndværket er et felt i ufattelig stor forandring med nye digitale arbejdsmetoder, materialeinnovation og nye betydningslag i indholdet vi burde i stedet holde endnu mere øje med feltet, for det fortjener det. Danske udøvere bliver mere og mere anerkendte internationalt keramikere som Bodil Manz, Michael Geertsen, Louise Hindsgavl og Anders Ruhwald er store og på vej i Korea, USA og i Europa, ligesom flere andre felter som glas og diverse produktdesign skabt af kunsthåndværkere er det. Kræser man godt nok om uddannelsen, eller er er den blevet ringere med årene? I biennalekataloget har vi et interessant interview med Anne-Louise Sommer, rektor på Danmarks Designskole, der ridser banen og planerne op, og jeg synes, at det lyder lovende, men ved også fra de hold, jeg selv har undervist der, at de studerende har følt sig meget frustrerede over at være i konstante flytte- og sammenlægningsplaner med den ene og den anden institution plus skiftende rektorer. Helt lavpraktisk mangler der for eksempel konsensus omkring opgaveskrivningen en praksis, der fornuftigt nok er blevet obligatorisk, for det er vitalt, at de studerende lærer at sætte ord på deres arbejde og tanker og ikke kun arbejder intuitivt. FAKTA En af Charlotte Juls faglige ambitioner er at skrive et større værk, som introducerer dansk kunsthåndværk inden for de seneste år, men ellers har hun, der også hedder Museth til efternavn, haft rigeligt med dansk kunsthåndværk at gøre. Hun har været selvstændig freelanceskribent, redaktør med mere siden I 2010 oprettede hun det virtuelle showroom items.nu, hvor kunsthåndværkere kan profilere sig. Den 39-årige Charlotte Jul, der bor med sin mand og to snart tre børn på Frederiksberg, er uddannet cand.mag. i spansk, filosofi og design fra Københavns Universitet i 2000 og har blandt andet været ansvarhavende redaktør af tidsskriftet Kunstuff dansk kunsthåndværk og design, som udgives af Danske kunsthåndværkere, vejleder og eksaminator i designteori på Danmarks Designskole og fagskribent på Kulturministeriets digitale kanon, Charlotte Jul er redaktør for kataloget til Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 på Koldinghus. Sådan finder man det Hr. og fru Jensen har mulighed for at opleve»biennalen for Kunsthåndværk og Design«på Koldinghus. Men hvor skal de ellers gå hen, hvis de vil opleve godt dansk kunsthåndværk? Vi mangler det forkromede sted, hvor der både er konstante, skiftende og relevante udstillinger, arbejdende værksteder og en velassorteret butik. Det er et ønskescenarie. Men de forskellige markeder, der dukker op i løbet af sommeren i hele landet, er værd at gå efter og så er der jo Designmuseum Danmark, det tidligere Kunstindustrimuseum i København, og Officinet, Danske Kunsthåndværkeres eget udstillingssted i København, der er småt, men godt, når der er udstillinger. Og så udgiver Danish Crafts en guide til diverse atelier, gallerier og butikker over hele landet, som er værd at have som geografisk rettesnor. Tekst: Carsten B. Grubach Tlf , cbg@jv.dk KUNSTHÅNDVÆRK I STOR FORANDRING

17 FREMTIDENS DESIGN KRÆVER TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Vi er stadig gode til design i Danmark. Og i udlandet er man stadig vild med de mange kreative og kuriøse indfald fra det lille land i nord men der er kommet hård konkurrence fra både Kina og Latinamerika. Og hvis vi skal holde standarden og kunne følge med i fremtiden, er det vigtig, at designerne går sammen og arbejder mere tværfagligt. Også med kunsthåndværkere, som har håndværket i sig og mange af de bløde værdier, der er nødvendige, siger designforskeren Lars Dybdahl fra Designmuseum Danmark i København. Man har i de senere år stivet den klassiske design af, og det er fint nok, men det er altså nødvendigt, hvis man stadig vil være innovativ, at man ikke sidder for sig selv på et værksted, men får et samarbejde i gang med andre. Designere bør i højere grad gå sammen med for eksempel ingeniører og humanister og udvikle idéer. Vi er kendt for vores kvalitetsprodukter, og det skal vi blive ved med at være, og der er stadig mange muligheder inden for produktdesign, serviceorienteret design, kommunikationsdesign og design i det offentlige rum, understreger Lars Dybdahl. Han ser gerne, at man gør mere ud af det tværfaglige i uddannelser, der er spredt ud over hele landet selv om vi stadig skal uddanne de gode møbeldesignere, vi er så kendt for i Danmark. Større virksomheder bør ansætte designere til at skabe værdier, som kan bruges både indadtil og udadtil, mens små Lars Dybdahl fremhæver Kasper Saltos stol»nap«som et eksempel på dygtigt dansk design.»meget skulpturel, flot og behagelig at sidde i«, siger Lars Dybdahl, der er fotograferet på plænen ved Designmuseum Danmark. Foto: Martin Stampe og mellemstore virksomheder bør integrere dygtige designere i deres produktudvikling. Designerne skal selv opsøge bymiljøer, hvor de kan sætte deres præg. Det kan være på fabrikker, der er nedlagt, eller i havne, der ikke bruges mere. Vi har jo i de seneste 20 år set, hvordan for eksempel logoer som branding kan sættes deres præg i det offentlige rum, og det kan videreudvikles. Hvis man vil være designer i dag, er der muligt at udvikle sig på alle områder, hvis man er innovativ og kreativ. Men der skal også være plads til statement-design design med budskaber i. Der skal provokeres og eksperimenteres, og det håber jeg, at der bliver på årets biennale i Kolding. Vi ser jo i dag dansk design, der både er bæredygtigt, fair trade og brugbart, og det er vejen frem for de danske designere, siger Lars Dybdahl og nævner som gode eksempler Designskolen Koldings konsekvente satsning på bæredygtighed og Kolding-firmaet Vestergaard Frandsen, der i 2005 vandt de- FAKTA Dansk Design Center, Danmarks faglige videncenter for design og innovation, der holder til på H. C. Andersens Boulevard i København, har følgende ti bud på, hvad godt design er: ➊ INNOVATIVT: Innovativt design kan både være et breakthrough-produkt eller -service, og et redesign af et eksisterende produkt eller service. Et breakthroughprodukt tilfører markedet og brugeren en ny og hidtil ukendt funktion og merværdi, mens et redesign forbedrer et eksisterende produkt. ➋ FUNKTIONELT: Funktionelt design skabes med det formål at udfylde en funktion gerne en primær og en supplerende funktion. Et funktionelt design er problemløsende og optimerer gennem sit design signprisen Index for at have en given funktionalitet. udviklet et sugerør med indbygget vandrensning, der kan produkt har en iboende ➌ ÆSTETISK: Et æstetisk bruges, hvor der ikke findes fascinationskraft og en rent drikkevand. umiddelbar tilgængelig sanselighed. Tekst: Carsten B. Grubach ➍ INTUITIVT: Intuitivt design Tlf , cbg@jv.dk er selvforklarende, hvorfor der ikke umiddelbart er brug for en brugermanual. Det er indlysende, hvordan designet skal bruges, opfattes og forstås. Designet forklarer funktionen. ➎ GOD FORRETNING: Godt design er konkurrencedygtigt og skiller sig ud på et konkurrencebetonet marked. En god forretning betyder en god bundlinje derfor er godt design også en vare, som sælger godt. ➏ ÆRLIGT: Et ærligt design kommunikerer udelukkende de funktioner og værdier, det tilbyder. Det må ikke manipulere med købere eller brugere og få dem til at tro, at det kan noget, 17 som det ikke kan leve op til. ➐ HOLDBART: I et samfund med overforbrug har godt design et vigtigt formål. Det bygger på holdbarhed forstået på den måde, at designet og materialerne er langtidsholdbare og ikke blot en trend. Spild og overforbrug er ikke en del af godt design. ➑ ANSVARLIGT: Godt design er ansvarligt og tager blandt andet hensyn til miljøet. Det kan eksempelvis bidrage til en renere og mere bæredygtig verden, hvor de materialer, der anvendes, har en lang holdbarhed og eventuelt kan genbruges i andre sammenhænge. ➒ FORMGIVET: Formgivning er en essentiel del af et godt design. Det er grundlaget for at skabe og designe. Gennem formgivning opnås en tiltrækkende sanselighed og merværdi, som er et absolut for at kunne sælge produktet. ➓ BRUGERORIENTERET: Godt design tager udgangspunkt i sin bruger og har til formål at forbedre en given situation for brugeren. Brugerorienteret design tilfører en merværdi, som både kan være immateriel og materiel og derigennem øge tilfredsheden og livssituationen hos brugeren. Lars Dybdahl er i gang med en bog om mode, og meget få herhjemme ved så meget om design somham. Han var sammen med keramikeren Ole Jensen kurator ved biennalen i Kolding i 2007, står bag flere bøger om design og plakater, har tidligere været lektor i designteori ved Københavns Universitet og er i dag ansat som designforsker ved Designmuseum Danmark, hvor han er chef for biblioteket. Lars Dybdahl er født i 1960 og blev mag.art i kunsthistorie fra Københavns Universitet i GODT DESIGN

18 House of Design i Koldings bymidte lægger rum og giver plads til kunstnere og designere i mange afskygninger. Læs her om besøg hos tre designere. FAKTA Det kalder sig Koldings professionelle væksthus inden for design. House of Design tilbyder kontorpladser, atelier, møde- og innovationsmiljø i Koldings kulturelle centrum, Nicolaikomplekset i Skolegade. Nye virksomheder får rådgivning, mulighed for mentorordning og bliver en del af et professionelt netværk. Her kan man som designer bo i spændende omgivelser sammen med andre kreative iværksættere og virksomheder. Visionen er at skabe et dynamisk vækstmiljø for professionelle designere med talent og ambitioner, tiltrække og fastholde designtalenterne i regionen ved at skabe et mangfoldigt design- og innovationsmiljø for ambitiøse, kreative talenter og være med til at gøre Kolding til et stærkt center for design i Danmark. Læs mere om huset på 3.TH. Oppe under kvisten sidder Thomas Brinch- Møller ved computeren inde i hjørnet og er ved at afgive et tilbud til en kunde. Det er kun et par måneder siden, han er flyttet ind med sit enmandsfirma, Green Grass Valley, så der er ikke rigtig kommet noget op på væggen endnu. Men det tager Thomas ikke så tungt. Jeg er industriel designer og i øvrigt også uddannet modelsnedker, og jeg har før arbejdet i et firma her i Kolding sammen med en anden, men har nu valgt at gå for mig selv. For mig skal design bruges til noget, og jeg har en mulig eksportordre til Sydtyskland, hvor jeg måske skal lave nogle udendørsbarometre. At designe brugsting er meget kompromisets kunst. Jeg har været med til at få det hus her op at stå og sidder også i husets advisory board. Det er et rart sted at være. Og der er masser af kreativitet i huset. 8 2.TV. På D-sign Tegnestuen har Anne Mette Rasmussen mange bolde i luften. Hun har arbejdet som selvstændig i mange år og flyttede ind i House of Design for halvandet år siden for at få nogle nye impulser. Hun har i årevis mest hjulpet museer og biblioteker med udstillinger og udsmykninger, men er i øjeblikket i gang med et par projekter for Kolding Kommune: Hun er med til at udvikle såkaldte åsteder små kreative fikspunkter for børn langs Kolding Å, og en god omvej, som handler om at skabe kreative pladser i byrummet. Og der er også plads til et tredje projekt for Anne Mette Rasmussen, der er uddannet designer og arkitekt. Det handler om at give liv for kids og tweens i byens centrum, og Anne Mette er i fuld gang med at lave en række skitser. Fotos: Henrik Kastenskov De bor der også I stueetagen på House of Design er der udstillingslokaler. På 1. sal bor blandt andre billedkunstnerne Mogens Leander og Lene Pors samt webdesigner Jonny Højdam. På 2. sal holder blandt andre indretningsarkitekt Kirsten Steno og beklædningsdesigner Dorte Gejl til. Interaktionsdesigner Ole Prinds samt journalisterne Kirsten Hansen og Marlene Grøftehauge er blandt lejerne på 3. sal. DET KREATIV E Tekst: Carsten B. Grubach Tlf , cbg@jv.dk HUS I made this, kalder Kamilla Asmussen sit lille firma. 1.TH. Hun er grafisk designer og i fuld gang på computeren med et logooplæg til Koldings kulturnat. Emnet er»byen drømmer«. Kamilla har i tre år været i House of Design og laver masse af kulturel pr. blandt andet for Nicolaikomplekset. Hun fik i 2009 Den danske Bogdesignpris for illustrationen til børnebogen»idiot«og har efter en svær begyndelse, da hun flyttede ind for tre år siden, nu fået nok at lave. Hun kan godt lide fleksibiliteten i kontorfællesskabet. Kamilla har tre roommates, hun kan sparre med.

19 MØBELHUSET 1 PÅ Gågaden I Tønder DANMARKS STØRSTE STRESSLESS STUDIE STRESSLESS JAZZ Alle farver 25% Mandag-fredag lørdag søndag i md NYHED STRESSLESS MAGIC UDSALG!!! JYLLANDS STØRSTE NIELAUS STUDIE MØBELHUSET 1 WALTER JACOBSEN A/S ØSTERGADE DK 6270 TØNDER TLF FAX ALFA LUX Personlig og kompetent rådgivning JADE

20 »Det falder lidt uden for det, vi normalt udstiller her på galleriet, men da kunstnerne selv henvendte sig til mig, sagde jeg ja«, siger Orla Pagter, der her ses i sit galleri, der netop har udstillet keramik af Gunhild Rudjord. Fotos: Morten Flarup KERAMISK 0 To timer før ferniseringen på»biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011«på Koldinghus fredag 6. maj åbner Galleri Pagter få hundred meter fra det gamle kongeslot en udstilling med keramisk samtidskunst. Frem til 11. juni vil man i galleriet, der til daglig ellers mest udstiller og sælger dansk unika kunsthåndværk primært keramik og original grafik, opleve en gruppeudstilling med keramiske skulpturer af 17 fremtrædende danske kunstnere. Nej, det falder lidt uden for det, vi normalt udstiller her på galleriet, men da kunstnerne selv henvendte sig til mig, sagde jeg ja, siger galleriejer Orla Pagter og tænker her især på skulpturerne. Han har ikke tidligere direkte udstillet i galleriet i forbindelse med biennalen og håber på større publikumstilstrømning end normalt på grund af udstillingen på slottet. Fælles for alle skulpturelle keramiske værker er, at de udfordrer og stiller spørgsmål gennem det samme materiale, ler. I udstillingens titel,»keramik Indkig/kigind«, ligger samtidig en opfordring til at forsøge at få indkig/indsyn i værkernes gåder, fremgår det af kunstnernes oplæg. Ustillingen er også tænkt som en slags forlængelse af eller kommentar til biennaleudstillingen. Enkelte deltagere er i øvrigt med begge steder. Tekst: Carsten B. Grubach Tlf , cbg@jv.dk INDKIG FAKTA Gruppeudstillingen med keramiske skulpturer på Galleri Pagter, Adelgade 3 i Kolding, fra 6. maj til 11, juni har deltagelse af følgende 17 kunstnere: Louise Hindsgavl, Mette Vangsgaard, Peder Rasmussen, Esben Klemann, René Olsen, Jonas Hvid Søndergaard, Michael Geertsen, Simon Grimm, Michael Jackson, Karen Bennike, Kirstine Vaaben, Martin Bodilsen Kaldahl, Per Ahlmann, Jesper Dalgaard, Susanne Hangaard, Louise Gaarrmann samt Cramer & Tillitz. Læs mere på Morten Cramer og Morten Tillitz deltager i udstillingen i Galleri Pagter med dette værk, Morten Cramer er uddannet fra den daværende kunsthåndværkerskole i Kolding og underviser nu på Designskolen Kolding. Den kommende udstilling er født i Morten Cramers hoved, og han har sammen med Morten Tillitz udvalgt de udstillende kunstnere og står for udstillingens opstilling.