Øje på arbejdsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øje på arbejdsmiljøet"

Transkript

1 Øje på arbejdsmiljøet Omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark Øje på arbejdsmiljøet, september 2005 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Tlf.: Fax: Web: ISBN 10: ISBN 13: LO-varenummer: 4431

2 )RURUG Lønmodtagerne betaler høje menneskelige omkostninger som følge af bevægeapparatskader. Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger, som løber op i milliarder af kroner årligt. Der har været fokus på dette område i mange år, men LO synes det går alt for langsomt med at få gjort noget ved problemet på arbejdspladserne. Vi ønsker at øge samfundets og ikke mindst de konkrete arbejdsgiveres motivation for at gøre noget ved problemet. Vi har derfor bedt COWI om at udarbejde en rapport, som sætter fokus på de konkrete økonomiske omkostninger, som er forbundet med arbejdsbetinget muskel og skeletbesvær. Rapporten giver en størrelsesorden for de værdier, samfundet går glip af, og den giver et overslag over, hvordan virksomhedernes økonomiske bundlinje berøres. Konklusionerne taler helt klart for, at der i arbejdsmiljøet skal sættes endnu mere fokus på forebyggelsen af skader i bevægeapparatet. Rapporten viser, at det samfundsøkonomiske spild ved arbejdsbetingede skader i bevægeapparatet kan opgøres til mellem 2,2 mia. kr. og 7,3 mia. kr. Hertil skal lægges skadeserstatninger, pensioner og sygedagpenge, der samfundsøkonomisk dog ikke betragtes som spild. For virksomhederne koster det arbejdsbetingede muskel- og skeletbesvær årligt 3,7 mia. kr. Tallet er sat i underkanten, da man kun ser på de første 14 dages sygefravær. Dertil kommer omkostninger forbundet med dårligere kvalitet, lavere produktivitet, personaleomsætning m.v. Meget store beløb kan altså spares gennem en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Jeg vil mene, at såvel samfundet som enhver arbejdsgiver må kunne se en fordel i at gøre noget ved problemet - og så undgår lønmodtagerne samtidig at få spoleret deres helbred! Tina Møller Kristensen LO-sekretær

3 Landsorganisationen i Danmark (LO) Omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 1 2 Indledning 2 3 Formål 2 4 Metode i opgaveløsningen 3 5 Resultater fra litteraturen Omfanget af bevægeapparatsygdomme Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og 5.3 bevægeapparatsygdomme Omfanget af arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme Omkostninger ved sygdom Omkostninger ved bevægeapparatsygdomme Omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme 19 6 Diskussion Samfundets omkostninger Arbejdsgivernes omkostninger 31 7 Konklusion 31 8 Referencer 32 1 Sammenfatning Der findes ingen nyere beregninger af samfundets eller arbejdsgivernes omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i litteraturen, og det er forbundet med store metodiske vanskeligheder at lave sådanne beregninger. Vi har imidlertid på grundlag af tidligere beregninger og nøgletal fra litteraturen lavet overslag over såvel den samfundsøkonomiske belastning ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader som omkostningerne for arbejdsgiverne forbundet med arbejdsbetingede bevægeapparatskader. Vi når frem til, at de samfundsmæssige omkostninger til arbejdsbetingede bevægeapparatlidelser beregnet efter cost-of-illness-metoden udgør mellem 2,2 mia. kr. og 7,3 mia. kr. i Heraf udgør produktionstabet som følge af kortvarig (dog ikke kortere end 2 uger) og permanent uarbejdsdygtighed mellem 1,8 mia. kr. og 5,9 mia. kr. Resultatet baserer sig væsentligst på en beregning af de samfundsmæssige omkostninger til alle bevægeapparatlidelser foretaget af

4 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 2 / 33 Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997) og på forskellige skøn fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet for, hvor stor en del af bevægeapparatlidelserne der kan relateres til arbejdsmiljøet. Der er sket en fremskrivning til priser, ligesom overslaget inkluderer den generelle reduktion i antallet af sengedage og den generelle nedgang i tilgangen af nye førtidspensionister, som er registreret i de senere år. En beregning af cost-of-illness-metoden fokuserer udelukkende på den sundhedsøkonomiske belastning, som omfatter ressourceforbrug eller ressourcetab. Dette indebærer bl.a., at sociale udgifter så som skadeserstatninger, pensioner og sygedagpenge ikke indgår i belastningsregnskabet, da de kan henføres til omfordeling af indkomster og ikke involverer ressourceforbrug eller -tab for samfundet som helhed. Man kan sige, at resultatet af beregningen viser, hvor store samfundsmæssige ressourcer der spildes som følge af arbejdsbetingede bevægeapparatskader. Med hensyn til arbejdsgivernes omkostninger til arbejdsbetingede bevægeapparatlidelser når vi frem til, at de er i størrelsesordnen 3,7 mia. kr. Dette resultat omfatter kun omkostninger til løn under sygdom eller sygedagpenge i forbindelse med det korte fravær under 2 uger. Dvs. at omkostninger forbundet med dårligere kvalitet, lavere produktivitet, personaleomsætning, arbejdsskadeforsikringer mv. er ikke medregnet. 2 Indledning LO har bedt COWI lave et overslag over omkostningerne ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark. LO har ønsket omkostningerne for såvel virksomhederne som samfundet som helhed opgjort. COWI har med kort varsel påtaget sig opgaven og har samtidig understreget, at det inden for de givne rammer kun er muligt at lave et overslag over omkostningerne; ikke eksakte beregninger. Opgaven er løst af seniorprojektleder Per Tybjerg Aldrich (projektleder) og sundhedsøkonom, cand.oecon. Jakob Andreasen. 3 Formål Formålet med dette notat er at give et overslag over omkostningerne forbundet med arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark. Omkostningerne gøres op dels på samfundsniveau, dels på virksomhedsniveau. Bevægeapparatskader defineres bredt. Årsager i arbejdet til bevægeapparatskader omfatter, men er ikke begrænset til ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Med mindre andet fremgår eksplicit af teksten bruger vi bevægeapparatskader, bevægeapparatlidelser, muskel- og skeletsygdomme samt muskel- og skeletlidelser som synonymer.

5 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 3 / 33 4 Metode i opgaveløsningen Den væsentligste metode i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne forbundet med arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark er et litteraturstudium. Vi har på baggrund af vores forhåndskendskab til henholdsvis arbejdsmiljø og sundhedsøkonomi identificeret en række værker og datakilder. Via kontakter til diverse nøglepersoner har vi identificeret yderligere undersøgelser og statistikker. Endelig har vi via referencerne i nogle af de identificerede rapporter fundet yderligere litteratur. Vi har herefter studeret litteraturen og samlet de væsentligste fund i dette notats kapitel 5. Da litteraturen ikke omfatter nyere beregninger af omkostningerne ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader, og da tiden ikke tillod, at vi gennemførte beregninger af omkostningerne fra grunden, har vi med hensyn til de samfundsmæssige omkostninger identificeret en tidligere beregning over omkostningerne ved alle bevægeapparatskader, som vi har valgt at justere, så den giver et overslag over de samfundsmæssige omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Resultater fra litteraturen 5.1 Omfanget af bevægeapparatsygdomme Muskel- og skeletlidelser omfatter ifølge Regeringen (2002) sygdomme og gener fra bevægeapparatet, dvs. især led, muskler og sener. Spektret er meget bredt og strækker sig fra ømme og stive muskler ("muskelinfiltrationer", "myoser"), over smerter fra leddene forårsaget af f.eks. slid- og leddegigt, til mere veldefinerede smertetilstande som f.eks. dem, der kan udløses af en discusprolaps. Langt den største gruppe af muskel- og skeletlidelser udgøres af folkesygdommen "ondt i ryggen". Hos en meget stor del af patienterne med muskel- og skeletlidelser er det ifølge Regeringen (2002) ikke muligt at angive en årsag til lidelsen. Eksempelvis kan der hos folk med ondt i ryggen kun stilles en specifik diagnose hos cirka 20 %. I nogle tilfælde skyldes lidelserne ensidige belastninger, f.eks. i form af ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft, ligesom mindre traumer eller ulykkestilfælde, eventuelt i kombination med uhensigtsmæssig fejlbelastninger i efterforløbet, kan være årsager. Slidgigt ses sjældent før 45 års alderen. Medfødte defekter og tidligere skader i bevægeapparatet er særlige risikofaktorer til slidgigt. Idræts-, motions- og arbejdsskader overbelaster muskler og senetilhæftninger og giver derved anledning til irritationstilstande. Uanset hvordan sygelighedstilstanden måles, er muskel- og skeletsygdomme den hyppigst forekommende diagnose, når der ses bort fra dødsfald, ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001), jf. Tabel 1.

6 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 4 / 33 Tabel 1. De fem hyppigst forekommende diagnoser belyst ved forskellige mål for sygelighedstilstanden. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Det fremgår bl.a. af Tabel 1, at muskel- og sketletsygdomme tegner sig for 21 % af sengedagsforbruget og 15,1 % af kontakterne til de alment praktiserende læger. Muskel- og skeletsygdomme er også den diagnose, som tegner sig for den største andel af det langvarige fravær, jf. Tabel 2.

7 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 5 / 33 Tabel 2. Forekomst af langvarig sygdom i 14 diagnosegrupper samt andel sygdomme der opleves som meget hæmmende i dagligdagen. Procent. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Det fremgår bl.a. af Tabel 2, at 16,3 % af den voksne befolkning har en eller flere langvarige muskel- og skeletsygdomme. Forekomsten er ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001) steget fra 13,0 % i 1987 til 16,3 % i Rygsygdom er den hyppigste form for langvarig muskel- og skeletsygdom, jf. Tabel 3. Tabel 3. Andel af befolkningen med forskellige muskel- og skeletsygdomme. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Muskel- og skeletsygdom % Inflammatorisk reumatisk sygdom 2,8 Slidgigt 3,8 Rygsygdom 6,7 Andre muskel- og skeletsygdomme 4,6 Muskel- og skeletsygdom i alt 16,3 Muskel- og skeletsygdomme forekommer ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001) hyppigere blandt kvinder (17,9 %) end blandt mænd (14,6 %). Blandt mænd stiger forekomsten frem til 66-års alderen for dernæst at falde svagt. Blandt kvinder stiger forekomsten til 80-års alderen for dernæst at falde svagt.

8 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 6 / 33 Forekomsten er lavest blandt funktionærer i gruppe I og II. Forekomsten er højere blandt arbejdsløse end blandt de beskæftigede. Størst forekomst ses blandt førtidspensionister, og muskel- og skeletsygdom er da også den hyppigste årsag til tildeling af helbredsbetinget førtidspension ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001). Muskel- og skeletsygdomme kommer ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001) også ud som nummer ét, når man betragter forekomsten af generende gener inden for en 14 dages periode, jf. Tabel 4. Tabel 4. Forekomst af meget henholdsvis lidt generende gener og symptomer inden for en 14-dages periode. Procent. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Tabel 4 viser bl.a., at 27,3 % af alle voksne danskere har haft gener og symptomer fra nakke eller skulder inden for de seneste 14 dage; 21,6 % blandt mænd og 32,7 % blandt kvinder. Generne ses hyppigst blandt årige og årige. Forekomsten af nakke-/skulder-gener er steget fra 23,3 % i 1987 til 27,3 % i Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. 26,0 % af befolkningen har haft gener og symptomer fra ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage; 23,1 % blandt mænd og 28,8 % blandt kvinder. Forekomsten af lænde-/ryg-gener er steget fra 22,1 % i 1987 til 26,1 % i 1994 og er derefter uændret. 23,3 % af befolkningen (20,5 % blandt mænd og 25,9 % blandt kvinder) har inden for de seneste 14 dage haft symptomer og gener fra arme, hænder, ben,

9 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 7 / 33 knæ, hofter eller led. Størst forekomst ses blandt kvinder på 67 år eller derover. Forekomsten er steget fra 19,9 % i 1987 til 23,3 % i Der synes ikke at være nyere tal, der belyser omfanget af muskel- og skeletsygdomme i befolkningen. Christensen et al. (2005) inddrager i al fald de samme tal i deres studie af forekomst og udvikling af otte folkesygdomme. Arbejdstilsynet (2005) konkluderer, at muskel- og skeletbesvær ikke er en dødelig sygdom, men at det er den sygdom, som flest voksne med langvarig sygdom lider af, og at det er den sygdom, der giver flest tabte gode leveår. Med henvisning til Sundhedsstyrelsens sundhedsstatistik oplyser Arbejdstilsynet, at der var godt indlæggelser om året blandt årige, og at det ligeledes er en sygdom, der tæller tung med hensyn til førtidspension. Ifølge Statistikbanken (2005) er der årligt cirka akutte og ikke-akutte indlæggelser på sygehus på grund af sygdom i bevægelsessystemet, og antallet har været nogenlunde stabilt i de seneste år, jf. Tabel 5. Tabel 5. Indlæggelser på sygehus med sygdom i bevægelsessystemet. (Kilde: Mænd Kvinder År Akut Ikke-akut Akut Ikke-akut I alt For årene omfatter tabellen kun indlæggelser for personer, der havde bopæl i Danmark pr pågældende år. Dvs. indlæggelser for personer født el. indvandret i løbet af året ikke er medtaget. Fra 1995 er indlæggelser for disse personer medtaget Slidgigt, der ifølge Regeringen (2002) kan skyldes arbejdsskader, tegner sig for cirka sengedage om året på sygehusene. Tallet har været nogenlunde jævnt i de sidste år, jf. Figur 1.

10 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 8 / 33 Figur 1. Slidgigt og beslægtede tilstande, (Kilde: Sundhedsstyrelsen (2003).) Bevægeapparatsygdomme dominerer også, når man betragter sygedagpengeforløbene. Det gælder både de korte og de lange perioder, jf. Tabel 6. Tabel 6. Diagnose opdelt på varigheden af sygedagpengeperioden. (Kilde: Filges og Høgelund (2003).) Det fremgår af Tabel 6, at over 40 % af sygedagpengemodtagerne havde en bevægeapparatdiagnose. Jo længere sygedagpengeforløbet varer, desto større er andelen af sygedagpengemodtagere med sådanne diagnoser. Filges og Høgelund (2003) viser også, at jo længere sygedagpengeforløbet varer, desto større er andelen af sygedagpengemodtagere, som svarer ja til, at helbredsproblemerne opstod på grund af en arbejdsulykke, jf. Tabel 7.

11 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 9 / 33 Tabel 7. Arbejdsulykke opdelt på varigheden af sygedagpengeperioden. (Kilde: Filges og Høgelund (2003).) Det fremgår af Tabel 7, at i alt 15 % af sygedagpengeforløbene ifølge de sygemeldte skyldes helbredsproblemer på grund af en arbejdsulykke. Filges og Høgelund (2003) har ikke spurgt, om helbredsproblemerne opstod på grund af andre arbejdsbetingede belastninger, så sammenhængen mellem sygedagpengeperiodens længde og f.eks. nedslidning er ikke belyst. 5.2 Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og bevægeapparatsygdomme Årsagen til bevægeapparatskader kan i nogle tilfælde findes i arbejdsmiljøet ifølge Regeringen (2002). Arbejdstilsynet (2005) har identificeret de væsentligste risikofaktorer i arbejdsmiljøet knyttet til en række helbredskonsekvenser, jf. Tabel 8. Tabel 8. Arbejdsmiljøproblemer defineret ud fra helbredskonsekvenser med tilhørende risikofaktorer. (Kilde: Arbejdstilsynet (2005).) Helbredskonsekvens Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær *Lænderyg *Skulder, nakke *Hånd, arm Væsentligste risikofaktorer i arbejdsmiljøet - Tung manuel håndtering - Højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde - Ensidigt belastende arbejde - Belastende arbejdsstillinger - Fysisk anstrengende arbejde - Vibrationer - Psykosociale risikofaktorer Den mere præcise sammenhæng mellem de enkelte risikofaktorer og helbredskonsekvenserne, som Arbejdstilsynet (2005) har fundet, fremgår af Tabel 9.

12 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 10 / 33 Tabel 9. Arbejdsmiljøproblemer defineret som risikofaktorer med tilhørende helbredskonsekvenser. (Kilde: Arbejdstilsynet (2005).) Risikofaktor, overkategori Ergonomiske risikofaktorer De enkelte risikofaktorer Tung manuel håndtering Højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde Ensidigt belastende arbejde Belastende arbejdsstillinger Fysisk inaktivt arbejde Fysisk anstrengende arbejde Helbredskonsekvenser Muskel- og skeletbesvær Løfteulykker Reproduktionsskader Muskel- og skeletbesvær i skulder, nakke, hånd, arm Muskel- og skeletbesvær i skulder, nakke, hånd, arm Muskel- og skeletbesvær Reproduktionsskader (stående-gående arbejde) Hjertekarsygdomme Muskel- og skeletbesvær 5.3 Omfanget af arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme Arbejdstilsynet (2005) mener, at arbejdsmiljøet er skyld i % af muskelog skeletbesværet i Danmark, jf. Tabel 10. Tabel 10. Arbejdsmiljø og folkesygdomme. (Kilde: Arbejdstilsynet (2005).) Helbredsproblem Muskel- og skeletbesvær *Lænderyg *Skulder, nakke *Hånd, arm Arbejdsmiljøets kvantitative betydning Udbredelse og alvorlighed % - Den af sygdommene, som flest voksne med langvarig sygdom lider af. - Den af sygdommene, der giver flest tabte gode leveår. - Tæller tungt mht. førtidspension. - Tæller tungt mht. sygefravær. - Arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær er den sygdom, der fylder mest blandt de sager om arbejdsskader, hvor der tilkendes erstatning for erhvervsevnetab. Giver i gennemsnit et erhvervsevnetab på 42% og udgør 35% af det samlede antal erhvervssygdomme med erhvervsevnetab. Langt overvejende er der tale om rygsmerter. Jensen & Henneberg (1994) fandt, at forskellige undersøgelser nåede frem til forskellige resultater med hensyn til, hvor stor en andel af den samlede syg-

13 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 11 / 33 domsadfærd inden for bevægeapparatsygdomme, der er relateret til arbejdsmiljøet, jf. Tabel 11. Medianværdien af undersøgelsen er 33 %, når der er justeret efter Arbejdstilsynets vurderinger af sygdomsgruppen og kildematerialet. Tabel 11. Arbejdsbetingede bevægeapparatsygdommes andel af alle bevægeapparatsygdomme. (Kilde: Jensen & Henneberg (1994).) Bevægeapparatsygdomme % Bonde 1981 Rasmussen 1988 SFI 1991 Resultat Alle bevægeapparatsygdomme Rygsygdomme Øvrige 18 Arbejdstilsynet (2004) modtog i anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Bevægeapparatsygdomme udgjorde 48 % af anmeldelserne, mens psykiske lidelser, hørenedsættelser og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 14 %, 12 % og 11 %. Denne fordeling ligger på niveau med fordelingen for de foregående fem år, og antallet af anmeldte bevægeapparatlidelser ligger også nogenlunde konstant, jf. Tabel 12 og Figur 2. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men undersøgelser peger på, at den er stor. Undersøgelser viser endvidere, at der er stor forskel på underrapporteringen af de forskellige typer af arbejdsbetingede lidelser. Tabel 12. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på hoveddiagnosegruppe (20) og registreringsår. (Kilde: Arbejdstilsynet (2004).) Hoveddiagnosegruppe (20) I alt 14 Bevægeapparatslidelser

14 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 12 / 33 Figur 2. Anmeldte akutte løfteskader som følge af løft mv., lidelser relateret til tunge løft, lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde pr beskæftigede (Kilde: Regeringen (2003).) Arbejdsskadestyrelsen (2004) modtager hvert år over anmeldelser af erhvervssygdomme. Rygsygdomme tegner sig for lidt over 1400 anmeldelser og andre sygdomme i bevægeapparatet for cirka 800 anmeldelser, jf. Tabel 13. Tabel 13. Anmeldte rygsygdomme og andre bevægeapparatsygdomme. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Anmeldte erhvervssygdomme efter anmeldediagnose Rygsygdomme Andre sygdomme i bevægeapparatet Kun en lille del af de anmeldte sygdomme i bevægeapparatet anerkendes som arbejdsbetingede. Andelen har dog været svagt stigende i de senere år, jf. Tabel 14.

15 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 13 / 33 Tabel 14. Anerkendte og afviste anmeldelser af sygdomme i bevægeapparatet. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Sygdomme i bevægeapparatet Anerkendte Afviste I alt Anerkendelsesprocent 4,5 6,3 7,2 8,2 6,7 8,4 8,6 Tilkendt erstatning Kvinder og mænd tegner sig for nogenlunde lige mange af anmeldelserne vedrørende sygdomme i bevægeapparatet, men anerkendelsesprocenten er højere for mænd end for kvinder. Med hensyn til den gennemsnitlige tilkendelse af erhvervsevnetab er der også en kønsforskel. For rygsygdomme er det gennemsnitlige tilkendte erhvervsevnetab 46 % for mænd og 42 % for kvinder, jf. Tabel 15. For andre sygdomme i bevægeapparatet er det gennemsnitlige tilkendte erhvervsevnetab 38 % for mænd og 40 % for kvinder. Tabel 15. Anerkendelsesprocenter, gennemsnitlige tilkendte méngrader og gennemsnitlige tilkendte erhvervsevnetabsprocent for bevægeapparatsygdomme. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Rygsygdomme Andre sygdomme i bevægeapparatet Kvinder Mænd Kvinder Mænd Anerkendelsesprocenter 17,7 25,1 2,6 9,2 Méngrader Erhvervsevnetab Pludselige løfteskader blev indført som begreb i lovgivningen pr. 1. juni 1996 og dernæst taget ud med arbejdsskadereformen for skader sket efter 1. januar Herefter er pludselige løfteskader omfattet af ulykkesbegrebet. Arbejdsskadestyrelsen (2004) har hvert år frem til 2004 modtaget omkring anmeldelser af pludselige løfteskader. Hertil kommer et antal sager, som tages op til revision, og et antal sager, som genoptages, jf. Tabel 16.

16 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 14 / 33 Tabel 16. Antallet af anmeldte pludselige løfteskader mv. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Pludselige løfteskader Anmeldte: Rygsygdomme Anmeldte: Andet Anmeldte: Uoplyst Anmeldte sager i alt Revisioner i sager Genoptagelser i sager Som med sygdommene i bevægeapparatet er det kun en lille del af de anmeldte pludselige løfteskader, der anerkendes, jf. Tabel 17. Tabel 17. Anerkendte og afviste anmeldelser af arbejdsbetingede pludselige løfteskader. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Pludselige løfteskader Anerkendte Afviste: Rygsygdomme Afviste: Andet Afviste: Uoplyst Afvist i alt Anerkendelsesprocent 1,2 4,0 4,3 4,0 3,9 4,3 7,9 Langt de fleste arbejdsbetingede lidelser - over 80 % - der anmeldes til Arbejdstilsynet, anmeldes også til Arbejdsskadestyrelsen. I alt blev der anmeldt arbejdsbetingede lidelser til én af de to styrelser i perioden ifølge Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (2004). Bevægeapparatlidelser udgør næsten halvdelen af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser, jf. Tabel % af de lidelser, der er anmeldt til begge styrelser, og hvor der er truffet en afgørelse, bliver afvist eller henlagt. De lidelser der oftest bliver afvist eller henlagt er psykiske lidelser (94 %), sygdomme i sanseorganer (undtagen ører) og bevægeapparatlidelser (94 %).

17 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 15 / 33 Tabel 18. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden fra Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets fælles statistikregister. Data er fordelt efter sagens nuværende status (afgørelse) og anmeldediagnose. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (2004).) Hoveddiagnose (20 grupper) 14 Bevægeapparatlidelser Erstatning Anerkendt Nuværende afgørelse - ASK Afvist/ henlagt Under behandling Sag ikke i ASK I alt Antallet af bevægeapparatlidelser, der anmeldes til én af de to styrelser, har været nogenlunde konstant i de seneste 5 år, jf. Tabel 19. Tabel 19. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden fra Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets fælles statistikregister. Data er fordelt på anmeldelsens registreringsår og anmeldediagnose. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (2004).) Hoveddiagnose (20 grupper) Registreringsår I alt 14 Bevægeapparatlidelser Arbejdstilsynet (2005) konstaterer på baggrund af overvågningen af fremdriften i forhold til handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø 2005: "Inden for visionen tunge løft og ensidigt gentaget arbejde ses der en positiv udvikling mht. tunge løft, men ikke mht. ensidigt gentaget arbejde: - Antallet af anmeldte skader på grund af tunge løft falder i forhold til antallet af beskæftigede. Fra 1993 til 2003 er der sket en halvering i både antal og incidens af anmeldte sygdomme eller symptomer relateret til tunge løft, -skub eller -træk. Også antallet af anmeldte akutte skader som følge af tunge løft er faldet, men her er faldet ikke så markant. - Antallet af anmeldte tilfælde af sygdom eller symptomer relateret til ensidigt gentaget arbejde har været nogenlunde konstant i perioden i forhold til antallet af beskæftigede. Der ses et fald inden for nogle af de mest belastede branchegrupper, men de er fortsat blandt de branchegrupper, for hvilke der er anmeldt flest tilfælde. Nogle af skaderne formodes at være forårsaget af aktuelle eksponeringsforhold, mens andre formodes at være af ældre dato."

18 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 16 / Omkostninger ved sygdom De samfundsmæssige omkostninger Samfundets omkostninger ved sygdom kan beregnes på flere måder. Jensen & Henneberg (1994) beskriver to metoder: En samfundsøkonomisk beregning efter cost-of-illness (COI) metoden og en beregning af omkostningerne for det offentlige. Den samfundsøkonomiske beregning besvarer spørgsmålet: "Hvor store samfundsøkonomiske ressourcer bliver hvert år spildt som følge af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser?" Synsvinklen betyder, at resultaterne ikke påvirkes af "kassetænkning". Beregningen omfatter følgende typer omkostninger: Sygehusbehandling Øvrig behandling Sygefravær Udstødning til førtidspension, efterløn Dødsfald Sygefraværet beregnes efter produktionstabsprincippet, dvs. den produktion, som personen ville have udført i sygeperioden, hvis han eller hun ikke var blevet ramt af en arbejdsskade. Den statsfinansielle beregning besvarer spørgsmålet: "Hvor store offentlige udgifter udløses af arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker?" Beregningen omfatter følgende typer omkostninger: Omkostninger til sygehus samt primærsektoren, uden patienternes egenbetaling Udbetalte sygedagpenge samt løn under sygdom for offentligt ansatte Udgifter til pension og efterløn, beregnet som en kapitalværdi for pensioner, der skal udbetales i årene frem til normal pensionsalder Udbetalte revalideringsydelser Virksomhedernes omkostninger Ligesom samfundets omkostninger ved sygdom kan beregnes på flere måder, findes der ikke én standardiseret måde til beregning af arbejdsgivernes omkostninger ved sygdom. Litteraturen indeholder dog en række bud på, hvad der bør medtages i en drifts-/virksomhedsøkonomisk beregning: Jensen & Henneberg (1994) forsøger at fordele omkostningerne ved arbejdsskader på forskellige sektorer, nemlig på de offentlige kasser, de offentlige arbejdsgivere, de private arbejdsgivere og lønmodtagerne/de selvstændige. Den sikre del af denne beregning og fordeling omfatter følgende omkostninger: Sygebehandling Sygefravær

19 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 17 / 33 Arbejdsgivernes indbetalinger til arbejdsskadeforsikring og lønmodtagernes erstatninger Ström (1990) har analyseret en række projekter og rapporter, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøøkonomi på virksomhedsniveau. Han konkluderer, at der ikke findes nogen alment accepteret model eller checkliste over, hvad godt eller dårligt arbejdsmiljø betyder for en virksomhed. I de fleste rapporter findes dog en grov opdeling af konsekvenser i følgende fire områder: Kvalitet (i produkter og/eller serviceydelser) Produktivitet Fravær Personaleomsætning Sønderriis (1994) argumenterer for, at virksomhedernes omkostninger i forbindelse med dårligt arbejdsmiljø knytter sig til fraværet, personaleomsætningen, energi- og ressourceforbruget, fejl og spild samt kvalitet. Kommunernes Landsforening et al. (1996) mener, at følgende omkostningstyper skal medregnes i et "kroner og øre-regnskab" over de økonomiske konsekvenser af et dårligt arbejdsmiljø: Sygefravær - Sygedagpenge - Lønomkostninger - Overtidsbetaling (vikar) - Overansættelser (bruttonomering) - Administrativ omkostning pr. arbejdstime Personaleomsætning - Ansættelse - Introduktion og indskoling - Rekrutteringsudgifter - Effektivitetstab i indkøringsperioden HSE (2005) påpeger, at en virksomheds omkostninger i forbindelse med sygdom blandt de ansatte, bl.a. kan henføres til fravær overtidsbetaling tabt produktion leveringsforsinkelser rekruttering og oplæring af nye medarbejdere 5.5 Omkostninger ved bevægeapparatsygdomme Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997) har beregnet, at bevægeapparatlidelser årligt koster det danske samfund 20 mia. kr., jf. Tabel 20. Heraf tegner ryglidelser sig for knap 9 mia. kr. Disse tal dækker over alle bevægeapparatlidelser, arbejdsbetingede såvel som ikke-arbejdsbetingede. Ryg- og andre be-

20 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 18 / 33 vægeapparatlidelser er dermed den næstdyreste sygdomsgruppe i det sundhedsøkonomiske belastningsregnskab kun overgået af psykiatriske lidelser, som årligt koster 29 mia. kr. Det samlede regnskab er på ca. 140 mia. kr. Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen fokuserer i deres beregning udelukkende på den sundhedsøkonomiske belastning, som omfatter ressourceforbrug eller ressourcetab. Dette følger cost-of-illness-metoden. Dette indebærer bl.a., at sociale udgifter så som skadeserstatninger, pensioner og sygedagpenge ikke indgår i belastningsregnskabet, da de kan henføres til omfordeling af indkomster og ikke involverer ressourceforbrug eller -tab for samfundet som helhed. Ryg- og bevægeapparatlidelser omfatter inflammatoriske reumatiske sygdomme, slidgigt, rygsygdomme og andre bevægeapparatlidelser. Produktionstabet er beregnet ud fra omfanget af sygefravær af mere end 14 dages varighed og antallet af udstødelser af arbejdsmarkedet som følge af ryg- og bevægeapparatlidelser. Dvs. at det korterevarende fravær på under 14 dage ikke indgår i beregningen. Tabel 20. Direkte og indirekte omkostninger til ryg- og bevægeapparatlidelser i Danmark per år. (Kilde: Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997).) Omkostninger Beløb i 1000 kr. Sundhedsvæsenet ydelser sengedage på sygehus kontakter i almen lægepraksis konsultationer hos speciallæger i reumatologi/fysiurgi Ydelser fra fysioterapeuter ydelser fra kiropraktorer Medicin svarende til 66 millioner DDD (eksempelvis håndkøbsmedicin) I alt, direkte omkostninger Produktionstab (indirekte omkostninger) tabte arbejdstimer grundet 7,1 millioner sygedage udstødelser (førtidspensioner) I alt indirekte omkostninger Totale omkostninger Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997) kommer frem til, at privates udgifter til fravær på grund af ryg- og bevægeapparatsygdomme (arbejdsbetinget og ikke-arbejdsbetinget) beløber sig til 3.358,9 mio. kr. Dette dækker over udgifter afholdt af private arbejdsgivere til løn, selvstændige og lønmodtageres løntab.

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig

10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig 1 10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig Parallel plenum 23 Senior projektleder Per Tybjerg Aldrich, COWI 1 Anledning Ny rapport fra LO Nøgletal for virksomhedsøkonomiske beregninger på arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvad koster sygefraværet

Hvad koster sygefraværet Hvad koster sygefraværet - direkte og indirekte omkostninger Hvad koster sygefraværet? I dette hæfte finder du eksempler på, hvordan man kan opgøre de økonomiske omkostninger ved en virksomheds sygefravær.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN 14. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN Det samlede antal personer på sygedagpenge er siden 2. kvartal 2006 steget med omkring 13.400 eller

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere