Øje på arbejdsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øje på arbejdsmiljøet"

Transkript

1 Øje på arbejdsmiljøet Omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark Øje på arbejdsmiljøet, september 2005 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Tlf.: Fax: Web: ISBN 10: ISBN 13: LO-varenummer: 4431

2 )RURUG Lønmodtagerne betaler høje menneskelige omkostninger som følge af bevægeapparatskader. Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger, som løber op i milliarder af kroner årligt. Der har været fokus på dette område i mange år, men LO synes det går alt for langsomt med at få gjort noget ved problemet på arbejdspladserne. Vi ønsker at øge samfundets og ikke mindst de konkrete arbejdsgiveres motivation for at gøre noget ved problemet. Vi har derfor bedt COWI om at udarbejde en rapport, som sætter fokus på de konkrete økonomiske omkostninger, som er forbundet med arbejdsbetinget muskel og skeletbesvær. Rapporten giver en størrelsesorden for de værdier, samfundet går glip af, og den giver et overslag over, hvordan virksomhedernes økonomiske bundlinje berøres. Konklusionerne taler helt klart for, at der i arbejdsmiljøet skal sættes endnu mere fokus på forebyggelsen af skader i bevægeapparatet. Rapporten viser, at det samfundsøkonomiske spild ved arbejdsbetingede skader i bevægeapparatet kan opgøres til mellem 2,2 mia. kr. og 7,3 mia. kr. Hertil skal lægges skadeserstatninger, pensioner og sygedagpenge, der samfundsøkonomisk dog ikke betragtes som spild. For virksomhederne koster det arbejdsbetingede muskel- og skeletbesvær årligt 3,7 mia. kr. Tallet er sat i underkanten, da man kun ser på de første 14 dages sygefravær. Dertil kommer omkostninger forbundet med dårligere kvalitet, lavere produktivitet, personaleomsætning m.v. Meget store beløb kan altså spares gennem en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Jeg vil mene, at såvel samfundet som enhver arbejdsgiver må kunne se en fordel i at gøre noget ved problemet - og så undgår lønmodtagerne samtidig at få spoleret deres helbred! Tina Møller Kristensen LO-sekretær

3 Landsorganisationen i Danmark (LO) Omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 1 2 Indledning 2 3 Formål 2 4 Metode i opgaveløsningen 3 5 Resultater fra litteraturen Omfanget af bevægeapparatsygdomme Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og 5.3 bevægeapparatsygdomme Omfanget af arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme Omkostninger ved sygdom Omkostninger ved bevægeapparatsygdomme Omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme 19 6 Diskussion Samfundets omkostninger Arbejdsgivernes omkostninger 31 7 Konklusion 31 8 Referencer 32 1 Sammenfatning Der findes ingen nyere beregninger af samfundets eller arbejdsgivernes omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i litteraturen, og det er forbundet med store metodiske vanskeligheder at lave sådanne beregninger. Vi har imidlertid på grundlag af tidligere beregninger og nøgletal fra litteraturen lavet overslag over såvel den samfundsøkonomiske belastning ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader som omkostningerne for arbejdsgiverne forbundet med arbejdsbetingede bevægeapparatskader. Vi når frem til, at de samfundsmæssige omkostninger til arbejdsbetingede bevægeapparatlidelser beregnet efter cost-of-illness-metoden udgør mellem 2,2 mia. kr. og 7,3 mia. kr. i Heraf udgør produktionstabet som følge af kortvarig (dog ikke kortere end 2 uger) og permanent uarbejdsdygtighed mellem 1,8 mia. kr. og 5,9 mia. kr. Resultatet baserer sig væsentligst på en beregning af de samfundsmæssige omkostninger til alle bevægeapparatlidelser foretaget af

4 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 2 / 33 Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997) og på forskellige skøn fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet for, hvor stor en del af bevægeapparatlidelserne der kan relateres til arbejdsmiljøet. Der er sket en fremskrivning til priser, ligesom overslaget inkluderer den generelle reduktion i antallet af sengedage og den generelle nedgang i tilgangen af nye førtidspensionister, som er registreret i de senere år. En beregning af cost-of-illness-metoden fokuserer udelukkende på den sundhedsøkonomiske belastning, som omfatter ressourceforbrug eller ressourcetab. Dette indebærer bl.a., at sociale udgifter så som skadeserstatninger, pensioner og sygedagpenge ikke indgår i belastningsregnskabet, da de kan henføres til omfordeling af indkomster og ikke involverer ressourceforbrug eller -tab for samfundet som helhed. Man kan sige, at resultatet af beregningen viser, hvor store samfundsmæssige ressourcer der spildes som følge af arbejdsbetingede bevægeapparatskader. Med hensyn til arbejdsgivernes omkostninger til arbejdsbetingede bevægeapparatlidelser når vi frem til, at de er i størrelsesordnen 3,7 mia. kr. Dette resultat omfatter kun omkostninger til løn under sygdom eller sygedagpenge i forbindelse med det korte fravær under 2 uger. Dvs. at omkostninger forbundet med dårligere kvalitet, lavere produktivitet, personaleomsætning, arbejdsskadeforsikringer mv. er ikke medregnet. 2 Indledning LO har bedt COWI lave et overslag over omkostningerne ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark. LO har ønsket omkostningerne for såvel virksomhederne som samfundet som helhed opgjort. COWI har med kort varsel påtaget sig opgaven og har samtidig understreget, at det inden for de givne rammer kun er muligt at lave et overslag over omkostningerne; ikke eksakte beregninger. Opgaven er løst af seniorprojektleder Per Tybjerg Aldrich (projektleder) og sundhedsøkonom, cand.oecon. Jakob Andreasen. 3 Formål Formålet med dette notat er at give et overslag over omkostningerne forbundet med arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark. Omkostningerne gøres op dels på samfundsniveau, dels på virksomhedsniveau. Bevægeapparatskader defineres bredt. Årsager i arbejdet til bevægeapparatskader omfatter, men er ikke begrænset til ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Med mindre andet fremgår eksplicit af teksten bruger vi bevægeapparatskader, bevægeapparatlidelser, muskel- og skeletsygdomme samt muskel- og skeletlidelser som synonymer.

5 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 3 / 33 4 Metode i opgaveløsningen Den væsentligste metode i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne forbundet med arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark er et litteraturstudium. Vi har på baggrund af vores forhåndskendskab til henholdsvis arbejdsmiljø og sundhedsøkonomi identificeret en række værker og datakilder. Via kontakter til diverse nøglepersoner har vi identificeret yderligere undersøgelser og statistikker. Endelig har vi via referencerne i nogle af de identificerede rapporter fundet yderligere litteratur. Vi har herefter studeret litteraturen og samlet de væsentligste fund i dette notats kapitel 5. Da litteraturen ikke omfatter nyere beregninger af omkostningerne ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader, og da tiden ikke tillod, at vi gennemførte beregninger af omkostningerne fra grunden, har vi med hensyn til de samfundsmæssige omkostninger identificeret en tidligere beregning over omkostningerne ved alle bevægeapparatskader, som vi har valgt at justere, så den giver et overslag over de samfundsmæssige omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Resultater fra litteraturen 5.1 Omfanget af bevægeapparatsygdomme Muskel- og skeletlidelser omfatter ifølge Regeringen (2002) sygdomme og gener fra bevægeapparatet, dvs. især led, muskler og sener. Spektret er meget bredt og strækker sig fra ømme og stive muskler ("muskelinfiltrationer", "myoser"), over smerter fra leddene forårsaget af f.eks. slid- og leddegigt, til mere veldefinerede smertetilstande som f.eks. dem, der kan udløses af en discusprolaps. Langt den største gruppe af muskel- og skeletlidelser udgøres af folkesygdommen "ondt i ryggen". Hos en meget stor del af patienterne med muskel- og skeletlidelser er det ifølge Regeringen (2002) ikke muligt at angive en årsag til lidelsen. Eksempelvis kan der hos folk med ondt i ryggen kun stilles en specifik diagnose hos cirka 20 %. I nogle tilfælde skyldes lidelserne ensidige belastninger, f.eks. i form af ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft, ligesom mindre traumer eller ulykkestilfælde, eventuelt i kombination med uhensigtsmæssig fejlbelastninger i efterforløbet, kan være årsager. Slidgigt ses sjældent før 45 års alderen. Medfødte defekter og tidligere skader i bevægeapparatet er særlige risikofaktorer til slidgigt. Idræts-, motions- og arbejdsskader overbelaster muskler og senetilhæftninger og giver derved anledning til irritationstilstande. Uanset hvordan sygelighedstilstanden måles, er muskel- og skeletsygdomme den hyppigst forekommende diagnose, når der ses bort fra dødsfald, ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001), jf. Tabel 1.

6 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 4 / 33 Tabel 1. De fem hyppigst forekommende diagnoser belyst ved forskellige mål for sygelighedstilstanden. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Det fremgår bl.a. af Tabel 1, at muskel- og sketletsygdomme tegner sig for 21 % af sengedagsforbruget og 15,1 % af kontakterne til de alment praktiserende læger. Muskel- og skeletsygdomme er også den diagnose, som tegner sig for den største andel af det langvarige fravær, jf. Tabel 2.

7 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 5 / 33 Tabel 2. Forekomst af langvarig sygdom i 14 diagnosegrupper samt andel sygdomme der opleves som meget hæmmende i dagligdagen. Procent. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Det fremgår bl.a. af Tabel 2, at 16,3 % af den voksne befolkning har en eller flere langvarige muskel- og skeletsygdomme. Forekomsten er ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001) steget fra 13,0 % i 1987 til 16,3 % i Rygsygdom er den hyppigste form for langvarig muskel- og skeletsygdom, jf. Tabel 3. Tabel 3. Andel af befolkningen med forskellige muskel- og skeletsygdomme. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Muskel- og skeletsygdom % Inflammatorisk reumatisk sygdom 2,8 Slidgigt 3,8 Rygsygdom 6,7 Andre muskel- og skeletsygdomme 4,6 Muskel- og skeletsygdom i alt 16,3 Muskel- og skeletsygdomme forekommer ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001) hyppigere blandt kvinder (17,9 %) end blandt mænd (14,6 %). Blandt mænd stiger forekomsten frem til 66-års alderen for dernæst at falde svagt. Blandt kvinder stiger forekomsten til 80-års alderen for dernæst at falde svagt.

8 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 6 / 33 Forekomsten er lavest blandt funktionærer i gruppe I og II. Forekomsten er højere blandt arbejdsløse end blandt de beskæftigede. Størst forekomst ses blandt førtidspensionister, og muskel- og skeletsygdom er da også den hyppigste årsag til tildeling af helbredsbetinget førtidspension ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001). Muskel- og skeletsygdomme kommer ifølge Statens Institut for Folkesundhed (2001) også ud som nummer ét, når man betragter forekomsten af generende gener inden for en 14 dages periode, jf. Tabel 4. Tabel 4. Forekomst af meget henholdsvis lidt generende gener og symptomer inden for en 14-dages periode. Procent. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2001).) Tabel 4 viser bl.a., at 27,3 % af alle voksne danskere har haft gener og symptomer fra nakke eller skulder inden for de seneste 14 dage; 21,6 % blandt mænd og 32,7 % blandt kvinder. Generne ses hyppigst blandt årige og årige. Forekomsten af nakke-/skulder-gener er steget fra 23,3 % i 1987 til 27,3 % i Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. 26,0 % af befolkningen har haft gener og symptomer fra ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage; 23,1 % blandt mænd og 28,8 % blandt kvinder. Forekomsten af lænde-/ryg-gener er steget fra 22,1 % i 1987 til 26,1 % i 1994 og er derefter uændret. 23,3 % af befolkningen (20,5 % blandt mænd og 25,9 % blandt kvinder) har inden for de seneste 14 dage haft symptomer og gener fra arme, hænder, ben,

9 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 7 / 33 knæ, hofter eller led. Størst forekomst ses blandt kvinder på 67 år eller derover. Forekomsten er steget fra 19,9 % i 1987 til 23,3 % i Der synes ikke at være nyere tal, der belyser omfanget af muskel- og skeletsygdomme i befolkningen. Christensen et al. (2005) inddrager i al fald de samme tal i deres studie af forekomst og udvikling af otte folkesygdomme. Arbejdstilsynet (2005) konkluderer, at muskel- og skeletbesvær ikke er en dødelig sygdom, men at det er den sygdom, som flest voksne med langvarig sygdom lider af, og at det er den sygdom, der giver flest tabte gode leveår. Med henvisning til Sundhedsstyrelsens sundhedsstatistik oplyser Arbejdstilsynet, at der var godt indlæggelser om året blandt årige, og at det ligeledes er en sygdom, der tæller tung med hensyn til førtidspension. Ifølge Statistikbanken (2005) er der årligt cirka akutte og ikke-akutte indlæggelser på sygehus på grund af sygdom i bevægelsessystemet, og antallet har været nogenlunde stabilt i de seneste år, jf. Tabel 5. Tabel 5. Indlæggelser på sygehus med sygdom i bevægelsessystemet. (Kilde: Mænd Kvinder År Akut Ikke-akut Akut Ikke-akut I alt For årene omfatter tabellen kun indlæggelser for personer, der havde bopæl i Danmark pr pågældende år. Dvs. indlæggelser for personer født el. indvandret i løbet af året ikke er medtaget. Fra 1995 er indlæggelser for disse personer medtaget Slidgigt, der ifølge Regeringen (2002) kan skyldes arbejdsskader, tegner sig for cirka sengedage om året på sygehusene. Tallet har været nogenlunde jævnt i de sidste år, jf. Figur 1.

10 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 8 / 33 Figur 1. Slidgigt og beslægtede tilstande, (Kilde: Sundhedsstyrelsen (2003).) Bevægeapparatsygdomme dominerer også, når man betragter sygedagpengeforløbene. Det gælder både de korte og de lange perioder, jf. Tabel 6. Tabel 6. Diagnose opdelt på varigheden af sygedagpengeperioden. (Kilde: Filges og Høgelund (2003).) Det fremgår af Tabel 6, at over 40 % af sygedagpengemodtagerne havde en bevægeapparatdiagnose. Jo længere sygedagpengeforløbet varer, desto større er andelen af sygedagpengemodtagere med sådanne diagnoser. Filges og Høgelund (2003) viser også, at jo længere sygedagpengeforløbet varer, desto større er andelen af sygedagpengemodtagere, som svarer ja til, at helbredsproblemerne opstod på grund af en arbejdsulykke, jf. Tabel 7.

11 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 9 / 33 Tabel 7. Arbejdsulykke opdelt på varigheden af sygedagpengeperioden. (Kilde: Filges og Høgelund (2003).) Det fremgår af Tabel 7, at i alt 15 % af sygedagpengeforløbene ifølge de sygemeldte skyldes helbredsproblemer på grund af en arbejdsulykke. Filges og Høgelund (2003) har ikke spurgt, om helbredsproblemerne opstod på grund af andre arbejdsbetingede belastninger, så sammenhængen mellem sygedagpengeperiodens længde og f.eks. nedslidning er ikke belyst. 5.2 Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og bevægeapparatsygdomme Årsagen til bevægeapparatskader kan i nogle tilfælde findes i arbejdsmiljøet ifølge Regeringen (2002). Arbejdstilsynet (2005) har identificeret de væsentligste risikofaktorer i arbejdsmiljøet knyttet til en række helbredskonsekvenser, jf. Tabel 8. Tabel 8. Arbejdsmiljøproblemer defineret ud fra helbredskonsekvenser med tilhørende risikofaktorer. (Kilde: Arbejdstilsynet (2005).) Helbredskonsekvens Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær *Lænderyg *Skulder, nakke *Hånd, arm Væsentligste risikofaktorer i arbejdsmiljøet - Tung manuel håndtering - Højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde - Ensidigt belastende arbejde - Belastende arbejdsstillinger - Fysisk anstrengende arbejde - Vibrationer - Psykosociale risikofaktorer Den mere præcise sammenhæng mellem de enkelte risikofaktorer og helbredskonsekvenserne, som Arbejdstilsynet (2005) har fundet, fremgår af Tabel 9.

12 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 10 / 33 Tabel 9. Arbejdsmiljøproblemer defineret som risikofaktorer med tilhørende helbredskonsekvenser. (Kilde: Arbejdstilsynet (2005).) Risikofaktor, overkategori Ergonomiske risikofaktorer De enkelte risikofaktorer Tung manuel håndtering Højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde Ensidigt belastende arbejde Belastende arbejdsstillinger Fysisk inaktivt arbejde Fysisk anstrengende arbejde Helbredskonsekvenser Muskel- og skeletbesvær Løfteulykker Reproduktionsskader Muskel- og skeletbesvær i skulder, nakke, hånd, arm Muskel- og skeletbesvær i skulder, nakke, hånd, arm Muskel- og skeletbesvær Reproduktionsskader (stående-gående arbejde) Hjertekarsygdomme Muskel- og skeletbesvær 5.3 Omfanget af arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme Arbejdstilsynet (2005) mener, at arbejdsmiljøet er skyld i % af muskelog skeletbesværet i Danmark, jf. Tabel 10. Tabel 10. Arbejdsmiljø og folkesygdomme. (Kilde: Arbejdstilsynet (2005).) Helbredsproblem Muskel- og skeletbesvær *Lænderyg *Skulder, nakke *Hånd, arm Arbejdsmiljøets kvantitative betydning Udbredelse og alvorlighed % - Den af sygdommene, som flest voksne med langvarig sygdom lider af. - Den af sygdommene, der giver flest tabte gode leveår. - Tæller tungt mht. førtidspension. - Tæller tungt mht. sygefravær. - Arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær er den sygdom, der fylder mest blandt de sager om arbejdsskader, hvor der tilkendes erstatning for erhvervsevnetab. Giver i gennemsnit et erhvervsevnetab på 42% og udgør 35% af det samlede antal erhvervssygdomme med erhvervsevnetab. Langt overvejende er der tale om rygsmerter. Jensen & Henneberg (1994) fandt, at forskellige undersøgelser nåede frem til forskellige resultater med hensyn til, hvor stor en andel af den samlede syg-

13 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 11 / 33 domsadfærd inden for bevægeapparatsygdomme, der er relateret til arbejdsmiljøet, jf. Tabel 11. Medianværdien af undersøgelsen er 33 %, når der er justeret efter Arbejdstilsynets vurderinger af sygdomsgruppen og kildematerialet. Tabel 11. Arbejdsbetingede bevægeapparatsygdommes andel af alle bevægeapparatsygdomme. (Kilde: Jensen & Henneberg (1994).) Bevægeapparatsygdomme % Bonde 1981 Rasmussen 1988 SFI 1991 Resultat Alle bevægeapparatsygdomme Rygsygdomme Øvrige 18 Arbejdstilsynet (2004) modtog i anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Bevægeapparatsygdomme udgjorde 48 % af anmeldelserne, mens psykiske lidelser, hørenedsættelser og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 14 %, 12 % og 11 %. Denne fordeling ligger på niveau med fordelingen for de foregående fem år, og antallet af anmeldte bevægeapparatlidelser ligger også nogenlunde konstant, jf. Tabel 12 og Figur 2. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men undersøgelser peger på, at den er stor. Undersøgelser viser endvidere, at der er stor forskel på underrapporteringen af de forskellige typer af arbejdsbetingede lidelser. Tabel 12. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på hoveddiagnosegruppe (20) og registreringsår. (Kilde: Arbejdstilsynet (2004).) Hoveddiagnosegruppe (20) I alt 14 Bevægeapparatslidelser

14 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 12 / 33 Figur 2. Anmeldte akutte løfteskader som følge af løft mv., lidelser relateret til tunge løft, lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde pr beskæftigede (Kilde: Regeringen (2003).) Arbejdsskadestyrelsen (2004) modtager hvert år over anmeldelser af erhvervssygdomme. Rygsygdomme tegner sig for lidt over 1400 anmeldelser og andre sygdomme i bevægeapparatet for cirka 800 anmeldelser, jf. Tabel 13. Tabel 13. Anmeldte rygsygdomme og andre bevægeapparatsygdomme. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Anmeldte erhvervssygdomme efter anmeldediagnose Rygsygdomme Andre sygdomme i bevægeapparatet Kun en lille del af de anmeldte sygdomme i bevægeapparatet anerkendes som arbejdsbetingede. Andelen har dog været svagt stigende i de senere år, jf. Tabel 14.

15 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 13 / 33 Tabel 14. Anerkendte og afviste anmeldelser af sygdomme i bevægeapparatet. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Sygdomme i bevægeapparatet Anerkendte Afviste I alt Anerkendelsesprocent 4,5 6,3 7,2 8,2 6,7 8,4 8,6 Tilkendt erstatning Kvinder og mænd tegner sig for nogenlunde lige mange af anmeldelserne vedrørende sygdomme i bevægeapparatet, men anerkendelsesprocenten er højere for mænd end for kvinder. Med hensyn til den gennemsnitlige tilkendelse af erhvervsevnetab er der også en kønsforskel. For rygsygdomme er det gennemsnitlige tilkendte erhvervsevnetab 46 % for mænd og 42 % for kvinder, jf. Tabel 15. For andre sygdomme i bevægeapparatet er det gennemsnitlige tilkendte erhvervsevnetab 38 % for mænd og 40 % for kvinder. Tabel 15. Anerkendelsesprocenter, gennemsnitlige tilkendte méngrader og gennemsnitlige tilkendte erhvervsevnetabsprocent for bevægeapparatsygdomme. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Rygsygdomme Andre sygdomme i bevægeapparatet Kvinder Mænd Kvinder Mænd Anerkendelsesprocenter 17,7 25,1 2,6 9,2 Méngrader Erhvervsevnetab Pludselige løfteskader blev indført som begreb i lovgivningen pr. 1. juni 1996 og dernæst taget ud med arbejdsskadereformen for skader sket efter 1. januar Herefter er pludselige løfteskader omfattet af ulykkesbegrebet. Arbejdsskadestyrelsen (2004) har hvert år frem til 2004 modtaget omkring anmeldelser af pludselige løfteskader. Hertil kommer et antal sager, som tages op til revision, og et antal sager, som genoptages, jf. Tabel 16.

16 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 14 / 33 Tabel 16. Antallet af anmeldte pludselige løfteskader mv. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Pludselige løfteskader Anmeldte: Rygsygdomme Anmeldte: Andet Anmeldte: Uoplyst Anmeldte sager i alt Revisioner i sager Genoptagelser i sager Som med sygdommene i bevægeapparatet er det kun en lille del af de anmeldte pludselige løfteskader, der anerkendes, jf. Tabel 17. Tabel 17. Anerkendte og afviste anmeldelser af arbejdsbetingede pludselige løfteskader. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (2004).) Pludselige løfteskader Anerkendte Afviste: Rygsygdomme Afviste: Andet Afviste: Uoplyst Afvist i alt Anerkendelsesprocent 1,2 4,0 4,3 4,0 3,9 4,3 7,9 Langt de fleste arbejdsbetingede lidelser - over 80 % - der anmeldes til Arbejdstilsynet, anmeldes også til Arbejdsskadestyrelsen. I alt blev der anmeldt arbejdsbetingede lidelser til én af de to styrelser i perioden ifølge Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (2004). Bevægeapparatlidelser udgør næsten halvdelen af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser, jf. Tabel % af de lidelser, der er anmeldt til begge styrelser, og hvor der er truffet en afgørelse, bliver afvist eller henlagt. De lidelser der oftest bliver afvist eller henlagt er psykiske lidelser (94 %), sygdomme i sanseorganer (undtagen ører) og bevægeapparatlidelser (94 %).

17 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 15 / 33 Tabel 18. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden fra Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets fælles statistikregister. Data er fordelt efter sagens nuværende status (afgørelse) og anmeldediagnose. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (2004).) Hoveddiagnose (20 grupper) 14 Bevægeapparatlidelser Erstatning Anerkendt Nuværende afgørelse - ASK Afvist/ henlagt Under behandling Sag ikke i ASK I alt Antallet af bevægeapparatlidelser, der anmeldes til én af de to styrelser, har været nogenlunde konstant i de seneste 5 år, jf. Tabel 19. Tabel 19. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden fra Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets fælles statistikregister. Data er fordelt på anmeldelsens registreringsår og anmeldediagnose. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (2004).) Hoveddiagnose (20 grupper) Registreringsår I alt 14 Bevægeapparatlidelser Arbejdstilsynet (2005) konstaterer på baggrund af overvågningen af fremdriften i forhold til handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø 2005: "Inden for visionen tunge løft og ensidigt gentaget arbejde ses der en positiv udvikling mht. tunge løft, men ikke mht. ensidigt gentaget arbejde: - Antallet af anmeldte skader på grund af tunge løft falder i forhold til antallet af beskæftigede. Fra 1993 til 2003 er der sket en halvering i både antal og incidens af anmeldte sygdomme eller symptomer relateret til tunge løft, -skub eller -træk. Også antallet af anmeldte akutte skader som følge af tunge løft er faldet, men her er faldet ikke så markant. - Antallet af anmeldte tilfælde af sygdom eller symptomer relateret til ensidigt gentaget arbejde har været nogenlunde konstant i perioden i forhold til antallet af beskæftigede. Der ses et fald inden for nogle af de mest belastede branchegrupper, men de er fortsat blandt de branchegrupper, for hvilke der er anmeldt flest tilfælde. Nogle af skaderne formodes at være forårsaget af aktuelle eksponeringsforhold, mens andre formodes at være af ældre dato."

18 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 16 / Omkostninger ved sygdom De samfundsmæssige omkostninger Samfundets omkostninger ved sygdom kan beregnes på flere måder. Jensen & Henneberg (1994) beskriver to metoder: En samfundsøkonomisk beregning efter cost-of-illness (COI) metoden og en beregning af omkostningerne for det offentlige. Den samfundsøkonomiske beregning besvarer spørgsmålet: "Hvor store samfundsøkonomiske ressourcer bliver hvert år spildt som følge af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser?" Synsvinklen betyder, at resultaterne ikke påvirkes af "kassetænkning". Beregningen omfatter følgende typer omkostninger: Sygehusbehandling Øvrig behandling Sygefravær Udstødning til førtidspension, efterløn Dødsfald Sygefraværet beregnes efter produktionstabsprincippet, dvs. den produktion, som personen ville have udført i sygeperioden, hvis han eller hun ikke var blevet ramt af en arbejdsskade. Den statsfinansielle beregning besvarer spørgsmålet: "Hvor store offentlige udgifter udløses af arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker?" Beregningen omfatter følgende typer omkostninger: Omkostninger til sygehus samt primærsektoren, uden patienternes egenbetaling Udbetalte sygedagpenge samt løn under sygdom for offentligt ansatte Udgifter til pension og efterløn, beregnet som en kapitalværdi for pensioner, der skal udbetales i årene frem til normal pensionsalder Udbetalte revalideringsydelser Virksomhedernes omkostninger Ligesom samfundets omkostninger ved sygdom kan beregnes på flere måder, findes der ikke én standardiseret måde til beregning af arbejdsgivernes omkostninger ved sygdom. Litteraturen indeholder dog en række bud på, hvad der bør medtages i en drifts-/virksomhedsøkonomisk beregning: Jensen & Henneberg (1994) forsøger at fordele omkostningerne ved arbejdsskader på forskellige sektorer, nemlig på de offentlige kasser, de offentlige arbejdsgivere, de private arbejdsgivere og lønmodtagerne/de selvstændige. Den sikre del af denne beregning og fordeling omfatter følgende omkostninger: Sygebehandling Sygefravær

19 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 17 / 33 Arbejdsgivernes indbetalinger til arbejdsskadeforsikring og lønmodtagernes erstatninger Ström (1990) har analyseret en række projekter og rapporter, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøøkonomi på virksomhedsniveau. Han konkluderer, at der ikke findes nogen alment accepteret model eller checkliste over, hvad godt eller dårligt arbejdsmiljø betyder for en virksomhed. I de fleste rapporter findes dog en grov opdeling af konsekvenser i følgende fire områder: Kvalitet (i produkter og/eller serviceydelser) Produktivitet Fravær Personaleomsætning Sønderriis (1994) argumenterer for, at virksomhedernes omkostninger i forbindelse med dårligt arbejdsmiljø knytter sig til fraværet, personaleomsætningen, energi- og ressourceforbruget, fejl og spild samt kvalitet. Kommunernes Landsforening et al. (1996) mener, at følgende omkostningstyper skal medregnes i et "kroner og øre-regnskab" over de økonomiske konsekvenser af et dårligt arbejdsmiljø: Sygefravær - Sygedagpenge - Lønomkostninger - Overtidsbetaling (vikar) - Overansættelser (bruttonomering) - Administrativ omkostning pr. arbejdstime Personaleomsætning - Ansættelse - Introduktion og indskoling - Rekrutteringsudgifter - Effektivitetstab i indkøringsperioden HSE (2005) påpeger, at en virksomheds omkostninger i forbindelse med sygdom blandt de ansatte, bl.a. kan henføres til fravær overtidsbetaling tabt produktion leveringsforsinkelser rekruttering og oplæring af nye medarbejdere 5.5 Omkostninger ved bevægeapparatsygdomme Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997) har beregnet, at bevægeapparatlidelser årligt koster det danske samfund 20 mia. kr., jf. Tabel 20. Heraf tegner ryglidelser sig for knap 9 mia. kr. Disse tal dækker over alle bevægeapparatlidelser, arbejdsbetingede såvel som ikke-arbejdsbetingede. Ryg- og andre be-

20 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark 18 / 33 vægeapparatlidelser er dermed den næstdyreste sygdomsgruppe i det sundhedsøkonomiske belastningsregnskab kun overgået af psykiatriske lidelser, som årligt koster 29 mia. kr. Det samlede regnskab er på ca. 140 mia. kr. Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen fokuserer i deres beregning udelukkende på den sundhedsøkonomiske belastning, som omfatter ressourceforbrug eller ressourcetab. Dette følger cost-of-illness-metoden. Dette indebærer bl.a., at sociale udgifter så som skadeserstatninger, pensioner og sygedagpenge ikke indgår i belastningsregnskabet, da de kan henføres til omfordeling af indkomster og ikke involverer ressourceforbrug eller -tab for samfundet som helhed. Ryg- og bevægeapparatlidelser omfatter inflammatoriske reumatiske sygdomme, slidgigt, rygsygdomme og andre bevægeapparatlidelser. Produktionstabet er beregnet ud fra omfanget af sygefravær af mere end 14 dages varighed og antallet af udstødelser af arbejdsmarkedet som følge af ryg- og bevægeapparatlidelser. Dvs. at det korterevarende fravær på under 14 dage ikke indgår i beregningen. Tabel 20. Direkte og indirekte omkostninger til ryg- og bevægeapparatlidelser i Danmark per år. (Kilde: Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997).) Omkostninger Beløb i 1000 kr. Sundhedsvæsenet ydelser sengedage på sygehus kontakter i almen lægepraksis konsultationer hos speciallæger i reumatologi/fysiurgi Ydelser fra fysioterapeuter ydelser fra kiropraktorer Medicin svarende til 66 millioner DDD (eksempelvis håndkøbsmedicin) I alt, direkte omkostninger Produktionstab (indirekte omkostninger) tabte arbejdstimer grundet 7,1 millioner sygedage udstødelser (førtidspensioner) I alt indirekte omkostninger Totale omkostninger Søgaard, Andersen og Gyrd-Hansen (1997) kommer frem til, at privates udgifter til fravær på grund af ryg- og bevægeapparatsygdomme (arbejdsbetinget og ikke-arbejdsbetinget) beløber sig til 3.358,9 mio. kr. Dette dækker over udgifter afholdt af private arbejdsgivere til løn, selvstændige og lønmodtageres løntab.

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer 6 q

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

Arbejdsskadestatistik bilag

Arbejdsskadestatistik bilag Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Arbejdsskader Bilag

Arbejdsskader Bilag Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked

ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked Side 1 Danmark står over for store udfordringer i forhold til at sikre nok arbejdskraft i den nære fremtid.

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager i Region Sjælland i 2015.

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager i Region Sjælland i 2015. INDHOLD Om tallene 2 Anmeldte sager 4 Anerkendelser 5 Offentlige hospitaler 7 Private hospitaler 8 Typer af afgørelser 9 Fordeling efter dækningsområder 11 Fordeling efter erstatningsposter 12 OM TALLENE

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager i Region Nordjylland i

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager i Region Nordjylland i INDHOLD Om tallene 2 Anmeldte sager 4 Anerkendelser 5 Offentlige hospitaler 7 Private hospitaler 8 Typer af afgørelser 9 Fordeling efter dækningsområder 11 Fordeling efter erstatningsposter 12 OM TALLENE

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere