Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering

Transkript

1 Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering En introduktion til udviklingsprojektet og lov 564. Anne Marie Dahler 1. Lov 564 Folketinget har pr. 1.juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i. Denne lov indebærer, at alle unge under 25 år, som ikke kan profitere af en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, skal tilbydes et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Formålet med den tre-årige ungdomsuddannelse er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse. Det er kommunen, der har ansvaret for, at den unge tilbydes den tre-årige ungdomsuddannelse, som i princippet kan strikkes sammen på mange måder. Uddannelsesplanen skal omfatte tre dele ii : En almendannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling. En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet Krav til timetal og fordeling af undervisningstimer: Undervisningstimetallet skal mindst udgøre 840 timer årligt (60 min=1 undervisningstime) Andelen af praktik kan højst udgøre 280 timer årligt (ca. 7½ uge) Praktiske aktiviteter, herunder praktik og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Ungdommens Uddannelsesvejledning spiller en central rolle i forbindelse med implementeringen af loven, eftersom UU har ansvaret for vejledningen af den unge, udarbejdelse af en uddannelsesplan for det tre-årige forløb i samarbejde med den unge og evt. dennes forældre, samt opfølgning på uddannelsesplanen. Lov 564 trådte i kraft d. 1/ dvs. 2 måneder efter, at den var vedtaget.

2 I forhold til målgruppen unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har det indtil lovens ikrafttræden i vid udstrækning været op til den enkelte kommune/det enkelte amt at fastlægge niveauet i uddannelsestilbud til de unge. I nogle kommuner/amter har man haft tilbud til de unge, som minder om den tre-årige ungdomsuddannelse, mens man i andre kommuner/amter ikke har haft egentlige uddannelsestilbud. For mange UU centre har der således været tale om, at man har fået en ny gruppe af unge inden for dørene og hermed en ny vejledningsopgave. I tillæg hertil implicerer loven, at man organisatorisk har skullet etablere nye samarbejdsprocedurer og nye arbejdsgange, fordi vejlednings- og planlægningsopgaven ligger hos UU centrene, mens finansieringen af tilbuddet samt etableringen af et forsørgelsesgrundlag ligger hos kommunerne. Den tre-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov evalueres løbende af UVM med henblik på revision af loven i Fokus for denne evaluering er overordnet, i hvilket omfang kommunerne har implementeret loven, hvor mange STUforløb, der sættes i gang i kommunerne, og hvilke uddannelsestilbud kommunerne benytter m.m. iii I nærværende projekt har intentionen været at oparbejde kvalitativ viden om de barrierer og muligheder som de unge, deres forældre, vejledere, sagsbehandlere og andre relevante aktører har oplevet i kølvandet på lov Projektet Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering I University College Lillebælt (tidligere i regi af Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter) har vi haft tradition for at udvikle, dokumentere og formidle viden i forhold til de mest udsatte og marginaliserede unge, især de unge, som det trods mange indsatser fortsat er meget vanskeligt at motivere til og at fastholde i uddannelsessystemet. Hertil kommer, at vi som udbydere af PD-uddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning med interesse følger tiltag og forhold, der har betydning for vejledningspraksis eller evt. fordrer en ny vejledningspraksis. Med afsæt heri iværksatte vi i slutningen af 2007 nærværende udviklingsprojekt under arbejdstitlen Udviklingsprojekt om unge med særlige behov. Formålet med udviklingsprojektet Intentionen med projektet var følgende: 1) At indsamle og udvikle viden om målgruppen Unge med særlige behov og den indsats, der i henhold til Lov 564 skal tilbydes til målgruppen. Der sættes fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, samt implementeringen af ungdomsuddannelsen i de eksisterende uddannelser. 2) At skabe dialog og viden på tværs af University College Lillebælt

3 3) At udvikle eksisterende uddannelser og nye kompetenceudviklingstilbud til ungdomsuddannelsernes lærere og ledere med henblik på at øge de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse Med sigte på at oparbejde viden om de unge og den indsats de skal tilbydes jf. lov 564 har vi taget afsæt i følgende spørgsmål: Modsvarer den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, de unges ønsker til og forestillinger om en uddannelse Hvilke problemer og muligheder oplever forældrene ifht. de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb Hvilke vejledningstilbud fik de unge i målgruppen før lov 564 trådte i kraft Hvordan vejledes de unge i målgruppen efter at loven er trådt i kraft Hvordan har UU/vejlederne rustet sig til den nye vejledningsopgave Hvordan har man organiseret samarbejdet mellem kommuner og UU er vedr. lov 564 Hvordan oplever aktørerne samarbejdet Hvilke uddannelsestilbud er der til de unge i målgruppen efter grundskolen Hvordan har uddannelsesinstitutionerne forholdt sig til eller rustet sig til implementeringen af lov Projektets design og metoder Undersøgelsen er tilrettelagt med sigte på at besvare ovenstående spørgsmål, men er også eksplorativ i sit sigte, i den forstand at vi har været åbne for, at der i undersøgelsesarbejdet vil vise sig at være felter af betydning, som vi ikke på forhånd havde stillet spørgsmål til. Hensigten har ikke været at skabe et fyldestgørende kvantitativt billede af målgruppen, problemstillinger, uddannelsestilbud med mere, men at skabe viden om nogle af de problematikker og betydningsfelter, der er opstået i kølvandet på lov 564, og som har betydning for de involverede aktører, det være sig de unge, forældrene, vejlederne, sagsbehandlere i kommunerne, uddannelsesudbydere, og som hermed har betydning for hvordan loven udfolder sig i praksis. Vi har i sammenhæng hermed tilrettelagt projektet med et fleksibelt undersøgelsesdesign, og undervejs i forløbet sat mere fokus på de felter og kategorier, som de involverede aktører har fundet betydningsfulde, end dem vi på forhånd ønskede at kortlægge. Med sigte på at tilvejebringe viden som er relevant og anvendelig i praksis for de aktører, som gennem deres arbejde bidrager til at iværksætte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, dvs. med at planlægge, vejlede, sagsbehandle, undervise osv. og dermed også relevant ifht. UCL s interne behov for udvikling af viden, er projektet

4 løbende blevet diskuteret med fagfæller og repræsentanter fra praksis. Der har således været nedsat en dialoggruppe af medarbejdere fra forskellige dele af UCL, som fra forskellige faglige perspektiver har været med til at pege på problematikker og muligheder, såvel i undersøgelsesfeltet, som i tilgangen til undersøgelsen. Projektet har haft løbende sparring med en UU-vejleder fra UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense og omegn), og har samarbejdet med et parallelprojekt i VUE (Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning) i forbindelse med udpegning af væsentlige fokusområder og oparbejdning af og analyse og af datamateriale. I tråd hermed afsluttes projektet med et seminar, hvor den viden der er tilvejebragt i projektet, formidles til, diskuteres med og kommenteres af interesserede vejledere, sagsbehandler, undervisere m.fl. Kommentarerne indgår som et led i den samlede afrapportering af projektet (elektronisk). Skitsering af projektet Dialoggruppe møde Oversigt 1. Design af projektforløb Dataoparbejdning Løbende sparring med UU vejleder Analysefase Sparring med VUE projekt Skrivefase Seminar Dialog med praksis Metoder Vi har anvendt forskellige kvalitative metoder, primært individuelle interviews, fokusgrupper og observationsstudier. I nedenstående tabel vises en oversigt over interviews, informanter og anvendte metoder i dataoparbejdningsfasen. Aktører Informanter Metode Únge Forældre 5 Unge 6 forældre 11 Individuelle interviews (Ved 4 interviews med unge, har vejleder eller lærer været til stede; ved 1 interview med forælder har lærer været til stede) Ungdommens Uddannelsesvejledning: Fra 4 UU-centre 1 souchef i UU 8 vejledere 3 Individuelle interviews 2 fokusgruppeinterviews Uddannelsestilbud: Efterskole Produktionsskole 6 individuelle interviews Observationsstudier på to skoler

5 Teknisk skole Projekt Handelsskole CSV Bo- og aktivitetstilbud: 1 repræsentant 1 individuelt interview Kommune: 1 myndighedssagsbehandler 1 jobkonsulent Oversigt 2. Interviews og metoder 2 individuelle interviews Interviewene er gennemført som kvalitative forksningsinterviews, med sigte på at oparbejde kvalitative data og undersøge aktørperspektiver om de undersøgte fænomener (Launsø og Rieper, s. 127). I tilrettelæggelsen af de forskellige dele af undersøgelsen har vi dels gjort os overvejelser af metodisk karakter og dels af pragmatisk karakter. En overvejende del af dataoparbejdningen er foregået regionalt af praktiske grunde, og er således foregået i et begrænset antal kommuner og UU-centre. Undersøgelsen bestræber sig ikke på at være repræsentativ, men på at udpege relevante problemstillinger og udfordringer i forhold til implementeringen af lov 564. Udvælgelse af interviewpersoner til undersøgelsen har dels været informationsorienteret og dels været pragmatisk. Med informationsorienteret menes at cases er udvalgt på grundlag af forventningen til informationsindholdet, baseret på eksisterende data, samt undersøgernes forhåndskendskab til feltet (Launsø og Rieper, s. 104) Interviews med unge og forældre er tilrettelagt i samarbejde med de unges uddannelsesvejleder. De unge og deres forældre er ikke repræsentative for gruppen af unge, der falder inden for målgruppen for lov 564. Dels rummer målgruppen en meget sammensat gruppe af unge, og dels har det været et kriterium for deltagelse, at de unge kunne og ville lade sig interviewe. Det betyder f.eks. at unge uden sprog eller unge, der er meget lukkede ikke har kunnet deltage. Uddannelsesvejlederen har udpeget de unge, blandt andet ud fra det kriterium, at de havde mod på at bliver interviewet, og lyst til at fortælle om sig selv. I flere af interviewene er vejleder eller klasselærer til stede under interviewet, med sigte på at gøre interviewsituationen tryg for den unge. Med hensyn til faglige/professionelle aktører har vi henvendt os til relevante uddannelsessteder og institutioner, og i øvrigt benyttet os af de netværk vi i forvejen har i praksisfeltet. Valg af hhv. individuelle interviews og gruppeinterviews er foretaget på baggrund af pragmatiske overvejelser, f.eks. fordi to eller flere professionelle i én institution har stillet sig til rådighed for interview på samme tidspunkt.

6 Interviewene er optaget digitalt, og er transkriperet i referatform. Væsentlige passager i relation til projektets spørgsmål er transkriperet ordret. På baggrund af undersøgelsens spørgsmål samt læsning af datamaterialet har vi organiseret materialet og den efterfølgende bearbejdning under fire hovedtemaer: målgruppen, vejledning, tilbud samt organisering og samarbejde. Indenfor de fire hovedtemaer har vi udpeget en række fokusområder for videre bearbejdning og afrapportering. 4. Afrapporteringen fokus og opbygning Projektet er afrapporteret i fire delartikler (udover nærværende), som sætter fokus på hhv. målgruppen, vejledning, uddannelsestilbud samt organisering og samarbejde i relation til implementering af lov 564. I artiklen Lov 564. Målgruppen billeder, perspektiver og udfordringer (Dahler, 2009) tegnes der på baggrund af kvalitative interviews, billeder af nogle af de unge, der omfattes af loven. Herefter beskrives de unge som de fremstår fra et forældreperspektiv, som unge der er særligt særlige, særligt sårbare og som unge, der også når de er fyldt 18 år har brug for forældrene til at tage hånd om deres liv. De professionelle, der møder de unge, beskriver i tråd med forældrene, de unge som en mangfoldig gruppe og benytter sig af betegnelser som socialt og fagligt svage og stærke, når den enkelte unge skal placeres i forhold til målgruppen. I slutningen af artiklen gives der et bud på nogle af de udfordringer disse perspektiver på de unge, tegner for de professionelle, der møder dem. Artiklen Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov (Lippert, 2009) tager afsæt i den vejledning, der foregår i overgange, hvor den unge med særlige behov skal videre fra et skoletilbud til et andet, fra grundskole til ungdomsuddannelse og botilbud. Artiklen vil undersøge, hvem det er, der vejleder de unge, og hvad vejledningen indeholder. Vejlederrelationen og konteksten for vejledning er her betydningsfuld, eftersom vejledningen foregår i flere forskellige arenaer og varetages af forskellige professioner, der hver især har deres tilgang og forståelse af, hvad vejledning er. Endvidere rettes fokus mod vejledernes vejledningsopfattelse spørgsmålet der søges belyst er, om der er en særlig bevidsthed hos vejlederne en praktisk/teoretisk forankring og/eller metodiske perspektiver. ift. målgruppen og dennes forældre/pårørende. Endelig vil artiklen søge at kaste lys over, hvilke udfordringer, der ligger forude for at optimere vejledningen af unge med særlige behov. Fokus i artiklen Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov (Melchior Petersen, 2009)

7 er ungdomsuddannelsernes mulighed for at inkludere målgruppen i den nuværende uddannelsesstruktur, således at der skabes plads til at den enkelte unge..opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. I artiklen om udfordringerne i forbindelse med vejledning af unge med særlige behov (Lippert,2009) peges der på de mange forskellige parter, der er involveret i at vejlede de unge med særlige behov, og på nødvendigheden af at etablere et samarbejde mellem de involverede parter. I artiklen Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564 (Leth Svendsen, 2009) uddybes dette område, dels gennem inddragelse af teori omkring koordinering af helhedsorienterede indsatser og omkring samarbejds-/ organisationskultur, dels gennem inddragelse af de indsamlede empiriske data. Artiklen afsluttes med nogle anbefalinger til det videre implementeringsarbejde. Referencer Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov BEK 974 af 19/07/2007. Lokaliseret d. 20. Januar 2009 på Dahler, Anne Marie (2009). Lov 564. Målgruppen billeder, perspektiver og udfordringer. Netartikel på University College Lillebælt www. Launsø, Laila og Olaf Rieper (2005). Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Leth Svendsen, Vibeke (2009). Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564. Netartikel på University College Lillebælt Lippert, Trine (2009). Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov. Netartikel på University College Lillebælt www. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov nr. 564 af 06/06/2007. Lokaliseret d. 2. december 2008 på Melchior Petersen, Pia (2009). Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdoms- uddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Netartikel på University College Lillebælt

8 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov /2008 v. undervisningsministeren (Bertel Haarder). Slutnoter i Lov 564 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. ii jf. 9. BEK 974 af 19/07/2007. iii Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov /2008 -, af undervisningsministeren (Bertel Haarder).