Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering
|
|
- Gustav Joachim Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering En introduktion til udviklingsprojektet og lov 564. Anne Marie Dahler 1. Lov 564 Folketinget har pr. 1.juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i. Denne lov indebærer, at alle unge under 25 år, som ikke kan profitere af en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, skal tilbydes et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Formålet med den tre-årige ungdomsuddannelse er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse. Det er kommunen, der har ansvaret for, at den unge tilbydes den tre-årige ungdomsuddannelse, som i princippet kan strikkes sammen på mange måder. Uddannelsesplanen skal omfatte tre dele ii : En almendannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling. En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet Krav til timetal og fordeling af undervisningstimer: Undervisningstimetallet skal mindst udgøre 840 timer årligt (60 min=1 undervisningstime) Andelen af praktik kan højst udgøre 280 timer årligt (ca. 7½ uge) Praktiske aktiviteter, herunder praktik og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Ungdommens Uddannelsesvejledning spiller en central rolle i forbindelse med implementeringen af loven, eftersom UU har ansvaret for vejledningen af den unge, udarbejdelse af en uddannelsesplan for det tre-årige forløb i samarbejde med den unge og evt. dennes forældre, samt opfølgning på uddannelsesplanen. Lov 564 trådte i kraft d. 1/ dvs. 2 måneder efter, at den var vedtaget.
2 I forhold til målgruppen unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har det indtil lovens ikrafttræden i vid udstrækning været op til den enkelte kommune/det enkelte amt at fastlægge niveauet i uddannelsestilbud til de unge. I nogle kommuner/amter har man haft tilbud til de unge, som minder om den tre-årige ungdomsuddannelse, mens man i andre kommuner/amter ikke har haft egentlige uddannelsestilbud. For mange UU centre har der således været tale om, at man har fået en ny gruppe af unge inden for dørene og hermed en ny vejledningsopgave. I tillæg hertil implicerer loven, at man organisatorisk har skullet etablere nye samarbejdsprocedurer og nye arbejdsgange, fordi vejlednings- og planlægningsopgaven ligger hos UU centrene, mens finansieringen af tilbuddet samt etableringen af et forsørgelsesgrundlag ligger hos kommunerne. Den tre-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov evalueres løbende af UVM med henblik på revision af loven i Fokus for denne evaluering er overordnet, i hvilket omfang kommunerne har implementeret loven, hvor mange STUforløb, der sættes i gang i kommunerne, og hvilke uddannelsestilbud kommunerne benytter m.m. iii I nærværende projekt har intentionen været at oparbejde kvalitativ viden om de barrierer og muligheder som de unge, deres forældre, vejledere, sagsbehandlere og andre relevante aktører har oplevet i kølvandet på lov Projektet Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering I University College Lillebælt (tidligere i regi af Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter) har vi haft tradition for at udvikle, dokumentere og formidle viden i forhold til de mest udsatte og marginaliserede unge, især de unge, som det trods mange indsatser fortsat er meget vanskeligt at motivere til og at fastholde i uddannelsessystemet. Hertil kommer, at vi som udbydere af PD-uddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning med interesse følger tiltag og forhold, der har betydning for vejledningspraksis eller evt. fordrer en ny vejledningspraksis. Med afsæt heri iværksatte vi i slutningen af 2007 nærværende udviklingsprojekt under arbejdstitlen Udviklingsprojekt om unge med særlige behov. Formålet med udviklingsprojektet Intentionen med projektet var følgende: 1) At indsamle og udvikle viden om målgruppen Unge med særlige behov og den indsats, der i henhold til Lov 564 skal tilbydes til målgruppen. Der sættes fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, samt implementeringen af ungdomsuddannelsen i de eksisterende uddannelser. 2) At skabe dialog og viden på tværs af University College Lillebælt
3 3) At udvikle eksisterende uddannelser og nye kompetenceudviklingstilbud til ungdomsuddannelsernes lærere og ledere med henblik på at øge de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse Med sigte på at oparbejde viden om de unge og den indsats de skal tilbydes jf. lov 564 har vi taget afsæt i følgende spørgsmål: Modsvarer den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, de unges ønsker til og forestillinger om en uddannelse Hvilke problemer og muligheder oplever forældrene ifht. de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb Hvilke vejledningstilbud fik de unge i målgruppen før lov 564 trådte i kraft Hvordan vejledes de unge i målgruppen efter at loven er trådt i kraft Hvordan har UU/vejlederne rustet sig til den nye vejledningsopgave Hvordan har man organiseret samarbejdet mellem kommuner og UU er vedr. lov 564 Hvordan oplever aktørerne samarbejdet Hvilke uddannelsestilbud er der til de unge i målgruppen efter grundskolen Hvordan har uddannelsesinstitutionerne forholdt sig til eller rustet sig til implementeringen af lov Projektets design og metoder Undersøgelsen er tilrettelagt med sigte på at besvare ovenstående spørgsmål, men er også eksplorativ i sit sigte, i den forstand at vi har været åbne for, at der i undersøgelsesarbejdet vil vise sig at være felter af betydning, som vi ikke på forhånd havde stillet spørgsmål til. Hensigten har ikke været at skabe et fyldestgørende kvantitativt billede af målgruppen, problemstillinger, uddannelsestilbud med mere, men at skabe viden om nogle af de problematikker og betydningsfelter, der er opstået i kølvandet på lov 564, og som har betydning for de involverede aktører, det være sig de unge, forældrene, vejlederne, sagsbehandlere i kommunerne, uddannelsesudbydere, og som hermed har betydning for hvordan loven udfolder sig i praksis. Vi har i sammenhæng hermed tilrettelagt projektet med et fleksibelt undersøgelsesdesign, og undervejs i forløbet sat mere fokus på de felter og kategorier, som de involverede aktører har fundet betydningsfulde, end dem vi på forhånd ønskede at kortlægge. Med sigte på at tilvejebringe viden som er relevant og anvendelig i praksis for de aktører, som gennem deres arbejde bidrager til at iværksætte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, dvs. med at planlægge, vejlede, sagsbehandle, undervise osv. og dermed også relevant ifht. UCL s interne behov for udvikling af viden, er projektet
4 løbende blevet diskuteret med fagfæller og repræsentanter fra praksis. Der har således været nedsat en dialoggruppe af medarbejdere fra forskellige dele af UCL, som fra forskellige faglige perspektiver har været med til at pege på problematikker og muligheder, såvel i undersøgelsesfeltet, som i tilgangen til undersøgelsen. Projektet har haft løbende sparring med en UU-vejleder fra UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense og omegn), og har samarbejdet med et parallelprojekt i VUE (Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning) i forbindelse med udpegning af væsentlige fokusområder og oparbejdning af og analyse og af datamateriale. I tråd hermed afsluttes projektet med et seminar, hvor den viden der er tilvejebragt i projektet, formidles til, diskuteres med og kommenteres af interesserede vejledere, sagsbehandler, undervisere m.fl. Kommentarerne indgår som et led i den samlede afrapportering af projektet (elektronisk). Skitsering af projektet Dialoggruppe møde Oversigt 1. Design af projektforløb Dataoparbejdning Løbende sparring med UU vejleder Analysefase Sparring med VUE projekt Skrivefase Seminar Dialog med praksis Metoder Vi har anvendt forskellige kvalitative metoder, primært individuelle interviews, fokusgrupper og observationsstudier. I nedenstående tabel vises en oversigt over interviews, informanter og anvendte metoder i dataoparbejdningsfasen. Aktører Informanter Metode Únge Forældre 5 Unge 6 forældre 11 Individuelle interviews (Ved 4 interviews med unge, har vejleder eller lærer været til stede; ved 1 interview med forælder har lærer været til stede) Ungdommens Uddannelsesvejledning: Fra 4 UU-centre 1 souchef i UU 8 vejledere 3 Individuelle interviews 2 fokusgruppeinterviews Uddannelsestilbud: Efterskole Produktionsskole 6 individuelle interviews Observationsstudier på to skoler
5 Teknisk skole Projekt Handelsskole CSV Bo- og aktivitetstilbud: 1 repræsentant 1 individuelt interview Kommune: 1 myndighedssagsbehandler 1 jobkonsulent Oversigt 2. Interviews og metoder 2 individuelle interviews Interviewene er gennemført som kvalitative forksningsinterviews, med sigte på at oparbejde kvalitative data og undersøge aktørperspektiver om de undersøgte fænomener (Launsø og Rieper, s. 127). I tilrettelæggelsen af de forskellige dele af undersøgelsen har vi dels gjort os overvejelser af metodisk karakter og dels af pragmatisk karakter. En overvejende del af dataoparbejdningen er foregået regionalt af praktiske grunde, og er således foregået i et begrænset antal kommuner og UU-centre. Undersøgelsen bestræber sig ikke på at være repræsentativ, men på at udpege relevante problemstillinger og udfordringer i forhold til implementeringen af lov 564. Udvælgelse af interviewpersoner til undersøgelsen har dels været informationsorienteret og dels været pragmatisk. Med informationsorienteret menes at cases er udvalgt på grundlag af forventningen til informationsindholdet, baseret på eksisterende data, samt undersøgernes forhåndskendskab til feltet (Launsø og Rieper, s. 104) Interviews med unge og forældre er tilrettelagt i samarbejde med de unges uddannelsesvejleder. De unge og deres forældre er ikke repræsentative for gruppen af unge, der falder inden for målgruppen for lov 564. Dels rummer målgruppen en meget sammensat gruppe af unge, og dels har det været et kriterium for deltagelse, at de unge kunne og ville lade sig interviewe. Det betyder f.eks. at unge uden sprog eller unge, der er meget lukkede ikke har kunnet deltage. Uddannelsesvejlederen har udpeget de unge, blandt andet ud fra det kriterium, at de havde mod på at bliver interviewet, og lyst til at fortælle om sig selv. I flere af interviewene er vejleder eller klasselærer til stede under interviewet, med sigte på at gøre interviewsituationen tryg for den unge. Med hensyn til faglige/professionelle aktører har vi henvendt os til relevante uddannelsessteder og institutioner, og i øvrigt benyttet os af de netværk vi i forvejen har i praksisfeltet. Valg af hhv. individuelle interviews og gruppeinterviews er foretaget på baggrund af pragmatiske overvejelser, f.eks. fordi to eller flere professionelle i én institution har stillet sig til rådighed for interview på samme tidspunkt.
6 Interviewene er optaget digitalt, og er transkriperet i referatform. Væsentlige passager i relation til projektets spørgsmål er transkriperet ordret. På baggrund af undersøgelsens spørgsmål samt læsning af datamaterialet har vi organiseret materialet og den efterfølgende bearbejdning under fire hovedtemaer: målgruppen, vejledning, tilbud samt organisering og samarbejde. Indenfor de fire hovedtemaer har vi udpeget en række fokusområder for videre bearbejdning og afrapportering. 4. Afrapporteringen fokus og opbygning Projektet er afrapporteret i fire delartikler (udover nærværende), som sætter fokus på hhv. målgruppen, vejledning, uddannelsestilbud samt organisering og samarbejde i relation til implementering af lov 564. I artiklen Lov 564. Målgruppen billeder, perspektiver og udfordringer (Dahler, 2009) tegnes der på baggrund af kvalitative interviews, billeder af nogle af de unge, der omfattes af loven. Herefter beskrives de unge som de fremstår fra et forældreperspektiv, som unge der er særligt særlige, særligt sårbare og som unge, der også når de er fyldt 18 år har brug for forældrene til at tage hånd om deres liv. De professionelle, der møder de unge, beskriver i tråd med forældrene, de unge som en mangfoldig gruppe og benytter sig af betegnelser som socialt og fagligt svage og stærke, når den enkelte unge skal placeres i forhold til målgruppen. I slutningen af artiklen gives der et bud på nogle af de udfordringer disse perspektiver på de unge, tegner for de professionelle, der møder dem. Artiklen Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov (Lippert, 2009) tager afsæt i den vejledning, der foregår i overgange, hvor den unge med særlige behov skal videre fra et skoletilbud til et andet, fra grundskole til ungdomsuddannelse og botilbud. Artiklen vil undersøge, hvem det er, der vejleder de unge, og hvad vejledningen indeholder. Vejlederrelationen og konteksten for vejledning er her betydningsfuld, eftersom vejledningen foregår i flere forskellige arenaer og varetages af forskellige professioner, der hver især har deres tilgang og forståelse af, hvad vejledning er. Endvidere rettes fokus mod vejledernes vejledningsopfattelse spørgsmålet der søges belyst er, om der er en særlig bevidsthed hos vejlederne en praktisk/teoretisk forankring og/eller metodiske perspektiver. ift. målgruppen og dennes forældre/pårørende. Endelig vil artiklen søge at kaste lys over, hvilke udfordringer, der ligger forude for at optimere vejledningen af unge med særlige behov. Fokus i artiklen Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov (Melchior Petersen, 2009)
7 er ungdomsuddannelsernes mulighed for at inkludere målgruppen i den nuværende uddannelsesstruktur, således at der skabes plads til at den enkelte unge..opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. I artiklen om udfordringerne i forbindelse med vejledning af unge med særlige behov (Lippert,2009) peges der på de mange forskellige parter, der er involveret i at vejlede de unge med særlige behov, og på nødvendigheden af at etablere et samarbejde mellem de involverede parter. I artiklen Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564 (Leth Svendsen, 2009) uddybes dette område, dels gennem inddragelse af teori omkring koordinering af helhedsorienterede indsatser og omkring samarbejds-/ organisationskultur, dels gennem inddragelse af de indsamlede empiriske data. Artiklen afsluttes med nogle anbefalinger til det videre implementeringsarbejde. Referencer Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov BEK 974 af 19/07/2007. Lokaliseret d. 20. Januar 2009 på Dahler, Anne Marie (2009). Lov 564. Målgruppen billeder, perspektiver og udfordringer. Netartikel på University College Lillebælt www. Launsø, Laila og Olaf Rieper (2005). Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Leth Svendsen, Vibeke (2009). Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564. Netartikel på University College Lillebælt Lippert, Trine (2009). Udfordringer ved vejledning af unge med særlige behov. Netartikel på University College Lillebælt www. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov nr. 564 af 06/06/2007. Lokaliseret d. 2. december 2008 på Melchior Petersen, Pia (2009). Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdoms- uddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Netartikel på University College Lillebælt
8 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov /2008 v. undervisningsministeren (Bertel Haarder). Slutnoter i Lov 564 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. ii jf. 9. BEK 974 af 19/07/2007. iii Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov /2008 -, af undervisningsministeren (Bertel Haarder).
Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.
Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereUndersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis
Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereUngdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Kvalitetsstandarder Handicap og Psykiatri Denne kvalitetsstandard gælder for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (herefter benævnt STU) i Favrskov Kommune.
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereAnbefalinger: Virksomhedsvejen
Anbefalinger: Virksomhedsvejen I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4- udvalg) som frem til sommeren 2019 skal arbejde med implementering
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereFællesadministrationen
NOTAT Fællesadministrationen 05-12-2011 Procedurebeskrivelse for unge-koordineringsmøder mellem jobcentret (JC) og Ungdommens uddannelsesvejledning Vestegnen (UU) Baggrund Der er et stadigt stigende behov
Læs mereNetværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes
Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til
Læs mereVirkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau
Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereKommunale vejledningsstrategier med fokus på unge med særlige behov: Én ung, én plan mange aktører
Afsluttende rapport Projekt 8.2 Kommunale vejledningsstrategier med fokus på unge med særlige behov: Én ung, én plan mange aktører Rapporten er udarbejdet af: Anne Marie Dahler Hanne Kristensen Paustian
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereVidencenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.
Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereBekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr
Læs mereBedre veje til uddannelse og job
Bedre veje til uddannelse og job Den kommunale ungeindsats Kort gengivet Aftaletekst for en sammenhængende kommunal ungeindsats Der er i dag et uklart myndighedsansvar for målgruppen for de forberedende
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs mereGodkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling
Punkt 2. Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling 2019-019361 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget,
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereS T U S ø h ø j l a n d e t
S T U S ø h ø j l a n d e t Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU Søhøjlandet er et 3 årigt uddannelsestilbud for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse selv ikke med
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mereOpkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer
Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Denne pixibog er et af produkterne
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereRedegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009
Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereFormål med kommunalt serviceniveau
Formål med kommunalt serviceniveau Formålet med dette kommunale serviceniveau er, i forbindelse med Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, også benævnt som Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereUdarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet
Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
2011/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, sagsnr. 087.00K.391 Fremsat den 28. marts
Læs mereSØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ
SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereKortlægning af vejledning af etniske minoriteter
Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereKvalitetsstandard for STU
Fredensborg Kommune Familie og Handicap 36 Kvalitetsstandard for STU Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse 2018 1 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereKvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune
Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune JUNI 2015 Formål med kvalitetsstandarden Formålet med denne kvalitetsstandard er, at sikre tydelighed i forhold til visitation
Læs mereLigeværd Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov Tlf
www.ligevaerd.dk Ligeværd Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov Tlf. 86 20 85 70 Ligeværd mere værd Ligeværd ønsker at opnå et mere inkluderende samfund. Herved bliver vore borgere med særlige behov ligestillede
Læs mereAftale mellem. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune. Birkeskolen - Et uddannelsestilbud for unge
Aftale mellem Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Og Birkeskolen - Et uddannelsestilbud for unge Om Undervisning efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Rammeaftale 2019
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereUnge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet?
Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet? Socialcenter Central og Ung Historie Undersøgelse af anvendelsen af
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 974 af 19/07/2007
Side 1 af 5 BEK nr 974 af 19/07/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 27-07-2007 Undervisningsministeriet Udskriv dokument Vis mere... Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LOV
Læs mereUddannelsesvejledning til voksne
Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige
Læs mereOplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad
På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad Præsentation af oplægsholder Ligeværd & Lighed Uddannelsesmuligheder Lov 564 / STU Præsentation af HUG Barierer & Visioner Vigtige Love Afslutning
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereSTU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv
Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU - med indhold og perspektiv www.hedehuset.dk - en forskel, der gør en forskel Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse Harlekin Dagbeskæftigelse og Bostøtte Botilbuddene
Læs mereProjekt Intensive Vejledningsforløb
Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereSTU ALLERØD SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE
SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE ALLERØD KOMMUNE 2017 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Målgruppe... 2 Lovgrundlag... 2 Uddannelsen... 2 Omfang og varighed... 3 Uddannelsesplan...
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereAnsvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet
Ansvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet For at undgå fremtidige uklarheder/misforståelser omkring ansvarsfordelingen UU-centrene imellem samt imellem
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereHvor kan jeg søge yderligere information?
Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereNOTAT vedrørende Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
NOTAT vedrørende Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af Lov nr. 564 af 6. juni 2007, Bkg. nr. 974 af 19. juli 2007 samt de til loven tilhørende
Læs mereUddannelses- og erhvervsvejledning. 8. klasse
Uddannelses- og erhvervsvejledning 8. klasse Punkter Ny lovgivning 95% målsætningen/ungepakken Ny vægtning i vejledningen Uddannelsespligt til 18 år Uddannelsesparathed UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og
Læs mereSamarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564.
Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564. Vibeke Leth Svendsen I artiklen om udfordringerne i forbindelse med vejledning af unge med særlige behov (Lippert,2009)peges
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereKvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune
Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune Formål med kvalitetsstandarden Formålet med denne kvalitetsstandard er, at sikre tydelighed i forhold til visitation
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSærligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Indledning
Informationsfolder om Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune Indledning Formålet med denne folder om Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, også
Læs mereIdentifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.
Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitet i praktik. Baggrund. Elementerne i Kvalitet i praktik
Notat Til: Kliniske samarbejdspartnere Cc: Samarbejdsforum Kvalitet i praktik Godkendelse af praktiksted/klinisk uddannelsessted Spørgeskema til kvalitetsvurdering Baggrund VIA Sundhed igangsatte i foråret
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereCASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT
30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt
Læs mereBEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen
BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade Spastikerforeningen Hvad er STU STU er et treårigt uddannelsestilbud til unge mellem 15 og 25
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereCAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018
CAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018 Projektoverblik Mål: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Formål: Skabe fællesskab til fastholdelse Samarbejde på tværs af
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereAktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar
Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle
Læs mereDCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018
nye opgaver -ny strategi 6 revideret december 2018 1 02 Videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. Centret har fokus på den nationale
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mere