STUDIEORDN ING for. Filosofi & Videnskabsteori. Geografi CÅN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET p CÅN D.MAG. og skabsteori Geografi Filosofi & STUDIEORDN ING for

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FæU.esregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktiktorløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Titmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. I krafttrædelses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsreg[er 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Filosofi Et skabsteori og Geografi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi & skabsteori udgør fag i og Geografi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Geografi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fitosofiens og videnskabsteoriens samt geografiens problemfelter, teorier og metoder. Kombinationskandidatuddannelsen har bla. fokus på, at udvide den studerendes kompetencer til at arbejde med analysen af kulturelle fænomeners rumlige dimensioner. Den studerende får forståelse for rumlige processers betydning for identitetsdannelse og hverdagspraksis i forskellige kontekster og på forskellige skalaer. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for formidling, konsulentvirksomhed (bla. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og private virksomheder), voksenundervisning, gymnasial undervisning, og forskningsopgaver i offentlige og private institutioner. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Filosofi Et skabsteori og Geografi giver den studerende følgende : om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor faghistorisk, filosofisk og videnskabsteoretisk forskning. Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori. Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner. Indsigt i den nyeste internationale forskning indenfor kulturelle og samfundsmæssige dele af geografien og denne forsknings relevans og betydning Skal på videnskabeligt grundlag kunne vurdere og reflektere over anvendelse af fagenes teorier i udvikling og implementering af helhedsorienterede formidlingsplaner og strategier, der går på tværs af sektorer : Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i teoretiske såvel som i andre argumenterende tekster. Diskutere faghistoriske, filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Anvende teorier og metoder i arbejdet med filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger med inddragelse af deres rumlige perspektiver. Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau. Kan indsamle, vurdere og behandle viden og data fra relevante kilder til formidling og planlægning af konkrete løsninger. : Selvstændigt anvende filosofiske, videnskabsteoretiske og geografiske teorier og begreber i forbindelse med arbejdet med tværvidenskabelige problemstillinger. Selvstændigt vurdere faghistoriske, filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner forankret i et rumligt perspektiv. 3

4 Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske fagområde. 1.3 Hovedområdetilknytning UddanneLsen hører under det humanistiske hovedområde. UddanneLseselementerne for Geografi hører under det naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering KombinationskandidatuddanneLsen cand.mag. i normeret til 120 ECTS. Filosofi h skabsteori og Geografi er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Geografi Master of Arts (MA) in Philosophy and Geography 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. UddanneLsesetementer for Geografi hører under censorkorpset for geografi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannetseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idata dgangsbe kendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelsesetementen ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannetseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan 4

5 indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studiefortøb: 1. semester (Filosofi Et skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester, Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 2. semester (Geografi): Kursus i Geografiske processer (5 ECTS) Kursus i Kritisk urban geografi (5 ECTS) Geografisk temakursus 1 (5 ECTS). Fagprojekt (15 ECTS), Alternativt kan den studerende efter godkendelse i studienævnet erstatte fagprojektet (15 ECTS) med et projektorienteret pra kti kforløb (15 ECTS). 3. semester (Filosofi Et skabsteori og Geografi): Et breddekursus i Filosofi (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus i Filosofi (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Geografisk Specialiseringskursus 1 (5 ECTS) Geografisk Feltkursus (10 ECTS) Alternativt kan den studerende efter ansøgning i studienævnet tage et projektorienteret praktikforløb i filosofi (15 ECTS) i stedet for et breddekursus (10 ECTS) og dybdekursus (5 ECTS). 4. semester (Filosofi Et skabsteori): Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS). Bemærk: Der kan kun tages praktik én gang på kombinationsuddannelsen, enten på Geografi på 2. semester eller på Filosofi på 3. semester. 5. Uddannelsen semester Formål 6

7 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk fi Losofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. TiteL Breddekursus i fitosofihistorie (FiLosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Vatgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter. inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofi historisk forskn ingsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan fitosofisk tænkning spiller sammen med.. politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i fitosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på fitosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie at en 7

8 filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Tite[ Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Vatgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/... inden for et praktisk filosofisk forskningsfett. bedømmelseskriterier. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Overordnet indhold. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og ntroducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger. om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og darligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). 8

9 Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstiltinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Bredciekursus i teoretisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk to rskni ngsfe It Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk torskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige Liv. Overordnet indhold,... Saledes forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forsta, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med 9

10 spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstilunger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandte en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold tit virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendetsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange tit de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS.... Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et.. videnskabshistorisk forskningsfelt 10

11 Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle probiemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller stromning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 11

12 . Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfett, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk probtemfelt, og ntroducere de studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfor dette. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. TiteL Dybdekursus i fitosofihistorie (FiLosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter... - indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade.. forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation tit konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Fitosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at fitosofien på tværs af 12

13 .. opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, tæsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag). Individuel prøve Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstiltinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til Overordnet indhold hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstitlinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de 13

14 centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indhoidsfortegnetse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosof i (Filosofi a skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske 14

15 spørgsmål vedrørende moralens og vitjens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomentogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstiltinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede probtemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Undervisnmgs- og arbejdsform Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, Læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteratu rliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag). Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle. Ingen Titel. Dybdekursus i videnskabshistorie (Fi Losof i & skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneomrade... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie tokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-taLlets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 15

16 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturuste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel. Dybdekursus i videnskabsteori (Fitosof i Et 5kabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade... Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie at grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). 16

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle. ngen Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsu db Y e/ bedømmelseskriterier. Projekt (Filosofi Et skabsteori) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt tilosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger. Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og. argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes at studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning at en tildelt vejleder. Prøveform Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en mâde, sà individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdstortegnelse, 17

18 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende de praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge og formidle geografiske problemstillinger. Semesteret videreudvikler den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumlige dimensioner af kultur og samfund under anvendelse af relevante geografiske teorier og metoder. Den studerende skal kunne omsætte relevante teorier og metoder til analyser af geografiske problemstillinger inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter, hvilket blandt andet demonstreres i semesterets projektarbejde. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Geografiske processer (5 ECTS) Kursus: Kritisk urban geografi (5 ECTS) Valgkursus i enten Videregående geografisk metode (5 ECTS) eller i Videregående geografisk tema (5 ECTS) Fagprojekt (15 ECTS) Den studerende vælger mellem et af de to udbudte valgkurser I stedet for fagprojekt kan den studerende efter ansøgning i studienævnet vælge projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Bemærk: der kan kun tages praktik én gang på kombinationsuddannelsen, enten på Geografi på 2. semester eller på Filosofi på 3. semester. Tite[ Læringsudbytte!. bedømmetseskriterier Geografiske processer (Geografi) Obligatorisk kursus 5 ECTS Den studerende skal opnå avanceret viden om geografiske processer og begreber i et omverdensperspektiv. Den studerende skal kunne arbejde med forskningsbaseret viden om geografiske processer på forskellige rumlige skalaer. Den studerende får dybere indsigt i hvordan geogratiens dimensioner.. sammen bidrager til at konstituere et rumligt fænomen i dets kontekst. Den studerende kan anvende begreber og viden fra geografien i løsningen af videnskabelige problemstillinger. Den studerende kan vurdere og reflektere over forskelle i geografiens dimensioner og tage kritisk stilling til betydningen af geografisk kontekst. 18

19 . Den studerende kan formidle forståelsen af komplekse rumlige sammenhænge, deres vidensgrundlag og praktiske perspektiver og/eller løsninger. Den studerende kan selvstændigt systematisere komplekse rumlige problemstillinger og inddrage relevante geografiske begreber. Den studerende kan udvælge og begrunde geografiske dimensioners relevans for bredere samfundsmæssige problemstillinger. Den studerende kan efter endt kursus mestre relevante faglige begreber til brug i forbindelse med geografisk analyse i en praktisk kontekst. Kurset giver indsigt i centrale dimensioner at geografi på et videregående niveau, med særlig vægt på dimensionernes historie og anvendelighed. Kurset sigter mod at give den studerende en solid erfaring med geografien som en kontekst og omverdensvidenskab. Overordnet indhold. Kurset giver den studerende dybere indsigt i, hvad geografi bidrager med når man studerer og analyserer et givent fænomen. Kurset præsenterer det geografiske bidrag som et grundlæggende omverdensperspektiv med præcisering af betydningen af savet fænomenets og vidensproduktionens relation til kontekst. I dette kursus præsenteres en række at geografiens centrale teorier og begreber og disses anvendelighed og begrænsninger i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Ved hver kursusgang udforskes hvordan disse fænomener/begreber indgår i det geografiske omverdensperspektiv, og reflekteres over, hvordan de indgår i forskellige måder at lave geografi på. Forelæsninger, Læsekredse og øvelser. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Portfolio-eksamen. Den studerende skat løbende udarbejde 6 mindre skriftlige arbejder, der danner baggrund for den endelige bedømmelse. Hver at disse skal være en retleksion over den enkelte kursusgang. Der foretages en samlet bedømmelse at de 6 skrittlige arbejder. Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 1-2 normatsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Indleverer de studerende ikke en porttolio der lever op til kraven, eller vurderes prøven som ikke bestået udgør omprøven en essayopgave med et omtangskrav på normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur inddrages. Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier M i [jøproblemers naturgeografiske grundlag (Geografi) Kursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig gennem dette kursus videregående begreber og teoretisk forståelse for samspillet mellem naturgeogratiske processer, miljøproblemer og menneskets anvendelse at naturen. Den studerende får en dybdegående forståelse at samspillets egenskaber, variation, forandringsprocesser og udvikling. 19

20 Den studerende får en forståelse af hvordan ydre og indre påvirkninger samt historiske tendenser påvirker samspillet. Den studerende får en vidensbaseret indsigt i aktuelle miljoproblemstiltinger. Den studerende kan analysere hvordan naturen påvirker samfundet, og samfundet påvirker naturen i forskel.lige områder. Den studerende kan belyse miljøproblemer ud fra forskellige perspektiver: naturvidenskabelige, miljøvidenskabelige og samfundsvidenskabelige. Den studerende kan selvstændigt vælge en konkret problemstilling, identificere kvantitative og/eller kvalitative metoder til at Løse den, producere resultater samt konkludere, sammenligne, generatisere og abstrahere. Den studerende er i stand til at anvende relevant forskningslitteratur og formulere praktiske Løsninger på konkrete miljøproblemer ved hjælp af relevante teorier og begreber. Den studerende er i stand tit at arbejde selvstændigt med at systematisere og analysere komplekse, rumlige probtemstittinger. Den studerende er i stand tit at fordybe sig, beskrive og forklare konkrete cases samt at abstrahere fra disse til et teoretisk niveau. Den studerende er i stand til at tilpasse sin viden og færdigheder tit at Løse teoretiske og praktiske problemstittinger af relevans for arbejdsmarkedet. Kurset giver indsigt i hvordan samspillet mellem mennesket og naturen kan forstås og hvordan konflikter og problemer kan Løses i konkrete områder, [andskaber og vandsystemer. Overordnet indhold Kurset sigter mod at give den studerende mulighed for at gennemføre en avanceret analyse af rumtige konflikter, problemer og forandringsprocesser i forholdet mellem samfund og natur. Undervisnings- og arbejdsform Ved hver kursusgang analyseres konkrete cases og deres rumtige sammenhænge. Forelæsninger, Læsekredse og øvelser. Prøveformen er to delt Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. 1. Den studerende skat Løbende udarbejde tre mindre skriftlige arbejder (portfolio), der danner grundlag for mundtlig eksamen. Hver af disse skat være en analyse og refteksion over kursusgangene. Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 2-3 normalsider af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Det er en forudsætning for at kunne gå tit eksamen, at de skriftlige arbejder samlet er afleverede senest en uge før eksamination. Prøveform 2. Kurset bedømmes ved en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i den indteverede portfolio. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Omprøven er en essayopgave med et omfangskrav på normalsider af 2400 anslag per side, eksklussiv forside indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur skat inddrages. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 20

21 Ingen Tite[ Videregående geografisk tema (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Med udgangspunkt i geografiens dimensioner tilegner den studerende sig viden om geografiske problemstillinger og får en forståelse for disse problemstillingers kompleksitet og kontekst. Den studerende får viden indenfor og erfaring med ny og relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumlige Læringsudbytte/ problemstillinger. bedømmelseskriterier Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for, rumlige problemstitlinger på tværs af rumlige skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori. Kompetence Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyser ved hjælp af relevante teorier og begreber. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstillinger under inddragelse at relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Indførelse i en eller flere at geografiens dimensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Forelæsninger, øvelser og gruppearbejde Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen at det skriftlige essay. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Hjælpemidler knytter sig til bestemt kursus. Ingen Tite Videregående geografisk metode (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig viden om specifikke geografiske metoder og får forståetser for disse metoders anvendelse og begrænsninger i analysen at geografisk relevante problemstillinger. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Den studerende kan anvende relevante geografiske metoder i analysen at rumtige data. Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange i relation til konkrete erkendelsesopgaver. 21

22 Den studerende kan selvstændigt vurdere relevante geografiske metoders anvendelighed i løsningen af rumlige spørgsmål Kompetence Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp af relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstillinger under inddragelse at relevante geografiske metoder. Metodiske valgkurser på 1. semester indfører den studerende i en eller flere af geografiens metoder og redskaber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurserne giver på et videregående niveau den studerende en teoretisk såvel som praktisk forståelse af baggrunden for en eller flere at geografiens metoder. Kurserne giver ligeledes den studerende værktøjer til selv at anvende disse metoder i deres opgaveløsning såvel som redskaberne til at kunne anvende disse i relevante arbejdsfunktioner. Det konkrete udbud og indhold i semesterets metodekursus(er) kan findes på kursus.ruc.dk Undervisnings og arbejdsform kan findes på kursus.ruc.dk for de i hvert semester udbudte, valgfrie kursusaktiviteter. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Prøveformen er en skriftlig opgave på normalsider (at 2400 anslag inkl. mellemrum) hvor den studerende udvælger og demonstrerer anvendelse at tillærte metoder, samt ref lektion herover. Omfanget er inklussiv produkter at de anvendte metoder. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Ingen Titel. Fagprojekt (Geografi) Projekt 15 ECTS Gennem arbejdet med en selvvalgt geografisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen at emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i geografiske metoders anvendelighed i analysen at rumlige problemstillinger. om geografisk relevante dataproduktionsmetoder og om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriale. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Kan selvstændigt, og pa et tværvidenskabeligt grundlag gennemføre en undersøgelse at en geografisk problemstilling med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte. Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse at relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Kan formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en videnskabelig måde. Kompetence 22

23 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte case. Kompetncer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analyser eller designs og datamateriale. til til at demonstrere anvendelse af geografiske redskaber og metoder. Den studerende skal omsætte relevante teorier og metoder til analyser inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter. Det tilstræbes at projektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag. Gruppearbejde, vejledning. Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 5 minutters varighed, med udgangspunkt i et individuelt udleveret spørgsmål, i relation til projektet. Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøveform 1 person max 60 normalsider 2 personer max 75 normalsider 3 personer max 90 normalsider 4 Personer max 105 normalsider 5 og derover max 120 normalsider Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen alle Ekstern Titel Projektorienteret pra kti k (Geografi) praktik forløb 15 ECTS Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig faget teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante Læringsudbytte/.... rumlige problemstillinger i praksis. bedømmelseskriterier,... Den studerende opnar dybere indsigt i mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. 23

24 Overordnet indhold Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder. Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver under inddragelse af geografisk viden og metode. Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i udarbejdelse af løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af geografiens teorier og metoder. Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannetsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet forud for praktikkens begyndelse. Praktikken skal minimum have omfang af 360 timer. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller ndviduel prøve Hjælpemidler til eksamen Praktik og vejledning Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedømmer. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side, er på sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen af operationaliseringen af teorier og metoder er i centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytte ved praktikfor[øbet. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Geografi. Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Individuel prøve eller gruppeprøve afhængig af om det er gruppe- eller individuel raktik alle Bestået/Ikke bestået Intern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Filosofi & skabsteori og Geografi. Formål 3. semester har til formål at videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og at uddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske 24

25 problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst, samt at forberede specialet. For Geografis vedkommende har 3. semester til formål at give den studerende kompetencer til at forholde sig videnskabeligt reflekteret til en selvvatgt geografisk problemstilling og videreudvikle den studerendes kompetencer til at arbejde med geografiske teorier og metoder og disses praktiske anvendelighed, herunder selvstændigt gennemføre geografisk dataproduktion og udarbejde analyser inden for et geografisk problemfelt i relation til histories faglighed. Uddannetseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi. Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Valgkursus: Geografisk specialiseringskursus (5 ECTS) Geografisk Feltkursus (10 ECTS) Alternativt kan den studerende søge studienævnet om at tage et projektorienteret praktikforløb i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) i stedet for breddekursus (10 ECTS) og dybdekursus (5 ECTS). Bemærk: der kan kun tages praktik én gang på kombinationsuddannelsen, enten på Geografi på 2. semester eller på Filosofi på 3. semester. TiteL Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade... forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter..... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 25

26 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt. bi lag). Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Alle Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade. bedømmelseskriterier.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion at sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste, resu mé/abstract, samt evt, bilag). Alle. 26

27 Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneomrade... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og fitosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærtæsning at enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag tit forskningen eller væsentlige historiske ki[der, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tatlets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste, resumé/a bstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt bedømmelseskriterier videnskabsteoretisk problemstilling. 27

28 Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser at grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie at grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del at videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion tit et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnangs- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen TiteL Dybdekursus i praktisk filosofi (FiLosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bed ømmelses kriterier Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret praktisk filosotisk emneområde. 28

29 ... Overordnet indhold Forholde sig kritisk og selvstændigt tit ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab tit et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsptan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachetorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 Undervisnings- og arbejdsform. studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfitosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, [itteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Tite[ Breddekursus i fi osofi historie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS..... Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et... filosofihistorisk forskningsfe[t. 29

30 Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kompetence Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Fitosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordan forskellige filosofiske stromninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 30

31 . Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk fitosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx Liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikutturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstitlingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel. Breddekursus i teoretisk fi[osof i (Fil.osofi & skabsteori) 31

32 Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt bedømmelseskriterier. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosotisk forskningsfelt Kom pete n cer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og Overordnet indhold. problemstillinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 Undervisnings- og arbejdsform studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendetsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet, På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. 32

33 Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel. Breddekursus i videnskabshistorie (Fi[osof i Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfe[t Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet.. bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller 33

34 moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele at videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen at eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste Lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern TiteL Breddekursus i videnskabsteori (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 34

35 I 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Læringsu db i el bedømmelseskriterier Projektorienteret prakti kforløb (Filosofi & skabsteori) Projektorienteret praktikfortøb 15 ECTS om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder i forhold tit praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder tit både fagfæller og ikke-specialister. Kompetence Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstittinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modutet. Evatuere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori Overordnet indhold. den studerende pa grundlag af arbejdet med en selvvalgt fitosofisk eller videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig tit praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske problemstillinger og den praksis, der knytter sig tit praktikstedet. Undervisnings- og arbejdsform Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for filosofi ogvidenskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder. 35

36 Prøveform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. n er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøve Gruppeprøve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Specialiseringskurser (Geografi) Kursus 5 ECTS Med udgangspunkt i geografiens dimensioner tilegner den studerende sig avanceret viden om geografiske problemstillinger og får en videregående forståelse for disse problemstillingers kompleksitet og kontekst. Den studerende får avanceret viden indenfor og erfaring med ny og relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier Læringsudbytte/. begrebslrggøre og kontekstualisere komplekse rumlige bedømmelseskriterier problemstillinger pa et akademisk selvstændigt niveau. Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for, rumtige problemstillinger på tværs at rumlige skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori på et avanceret niveau. Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp at relevante teorier og begreber. 36

37 Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstillinger under inddragelse at relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Specialiseringskurser arbejder med dimensionsspecifikke problemstillinger, temaer og metoder hvorigennem den studerende fordyber sig i geografiens diemensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Studienævnet udvælger i forlængelse at uddannelsens overordnede formal de for uddannelsen relevante valgfrie specialiseringskurser. Specifikt indhold kan findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter Forelæsning, øvelser og gruppearbejde Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages besvarelsen. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Kursusspecifik Ingen Titel Fettkursus (Geografi) kursus 10 ECTS Den studerende tilegner sig viden om brugen af feltmetoder til dataproduktion ved analysen at geografiske problemstillinger. Den studerende titegner sig avanceret viden om dataproduktionsprocessen som en del at den samlede analyseproces. Den studerend får viden om samspillet mellem teori, empiri og metode i en konkret geografisk kontekst. Den studerende får indsigt i kontekstbegrebet, casebegrebet, kompleksitetsbegrebet og disse begrebers betydning for det geografiske feltarbejde. Kurset skaber forståelse for muligheder og begrænsningerne i feltmetoder og tilgange i konkret-kontekstuelle studier. Den studerende kan efter endt kursusdeltagelse mestre metoder Læringsudbytte/ indenfor kvalitativ som kvantitativ dataproduktion ligesom den bedømmelseskriterier studerende vil have indgående færdigheder i forbindelse med kortlægningen at egne observationer. Den studerende kan formidle og diskutere empiriske resultater på en videnskabelig måde. Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange i relation til konkrete erkendelsesopgaver. Studerende kan anvende begreberne repræsentation, rumliggørelse og kompleksitet i analysen at geografiske kontekster, herunder anvende kort til organisering at egne observationer. Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp at relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt planlægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse af et relevant geografisk problem i en given rumlig kontekst. 37

38 Den studerende udvikler kompetencer til at tilrettelæge, udføre og efterbearbejde at egne fettstudier. Overordnet indhold Kurset sigter mod at give studerende en forståelse for nødvendigheden at tværfagligt samarbejde ved analyse af, og planlægning i forhold til, komplekse samfundsproblemer. Den studerende skat opnå en solidt baseret forståelse at hvortedes egen faglighed og metoder bidrager tit løsningen at konkrete analyseopgaver hhv. planlægningsopgaver. Gennem kurset arbejdes der med videregående kvantitative og kvalitative geografiske metoder, ligesom der arbejdes med kortlægning at resultater og data. Geografisk feltkursus afholdes 1 gang om året. Undervisning, vejledning og teltophold. Der arbejdes gennem kurset i grupper. Kursus består af to ligevægtede dele: En forberedetsesdet og et feltophold. Forberedelsesdeten afholdes i og omkring RUC, mens feltopholdet foregår på en anden lokalitet, typisk i udlandet. Undervisnings- og arbejdsform Gennem kurset arbejdes med videregående kvantitative som kvalitative dataproduktionsmetoder i geografien ligesom der arbejdes med kortlægning at resultater og data. Den studerende arbejder gennem forberedelsesdeten dets med setvvalgte problemstiltinger og dets med bunde metoder og opgaver. Under feltopholdet arbejdes udelukkende med selvvalgte problemstillinger, men der arbejdes med krav om metodemangfoldighed. Specifikt indhold og undervisningsform kan endvidere findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter. Der arbejdes med to indstillingsbetingelser for at gå til eksamen: Forudsætninger for at kunne gå til eksamen 1. Deltagelse i feltkurset. 2. aflevering at tre bundne metodeopgaver. De bundne opgaver besvares hver især med opgavebesvarelser at 3-4 siders tekst (at 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side). Til hver at de tre bundne opgavers besvarelse knytter der sig yderligere specifikke krav, som fx. aflevering af kort, skitser eller noter. Alle opgavebesvarelser skal indeholde overvejelser om de anvendte metoders brugbarhed i relation til øvelsen. Bundne opgaver afleveres og evalueres efter torberedetsestorløbet. Kurset afprøves ved en gruppeopgave der indeholder en formidlingsdel, metaformidling og et mundtligt oplæg ved kursets afslutning. Gruppeopgaven skat baseres på gruppens selvstændigt indsamlede empiri. Prøveform Formidlingsdelen kan indleveres i valgfrit medium og kan udover tekst indleveres som fotos, illustrationer, kort eller film. Formidlingsdelen må maksimalt andrage sig til 15 normalsider svarende til 2400 anslag pr. side inkl, mellemrum. Et egenproduceret totografi svarer tit 1/2 normalside. Et minuts egenproduceret film svarer til 2 normalsider tekst. Et minuts egenproduceret lyd svarer til i normalsider tekst. Metaformidlingsdelen er at et omfang 6-7 normatsider. Metaformidtingen skal redegøre for de metodiske overvejelser i relation til den empiriske te[tformidlingsdel. Gruppeoplæg af 20 minutter hvor gruppen præsenterer formidlings og meta tormidlingsdelen. Optægget finder sted ved kursets afslutning, og der foretages en 38

39 idividuel bedømmelse ud fra den samlede besvarelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve HjæLpemidler til eksamen alle Bestået/Ikke bestået Ingen semester - specialet Speciatet er normeret til 30 ECTS. SpeciaLet skrives med udgangspunkt Filosofi h skabsteori og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Filosofi ft skabsteoris undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for speciatet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. titmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til, videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske måtgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Lgru ppe. i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og speciatisering. SpeciaLeafhandlingens omfang må højest være på 80 sider à enheder (i alt enheder). Hvis specialet er udfærdiget af flere studerende, må specialeafhandlingen højest være på 150 sider å enheder (i alt enheder). Forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste, resumé/abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimale sidetal. Overskrides det maksimale sidetat, afvises specialet. Der er ikke noget minimumskrav i forhold tit antal sider i specialet. Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inklusiv votering. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve 39

40 og fastsættes medmindre Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studleordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig speciateprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuteringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i speciatebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter med ekstern censur. 6. GenereUe bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ngludd anne Is el 6.1 Titme[ding/frame[ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelses kriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsreg[er. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september

41 En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet. kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (rucruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemm&.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregl.er Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

42 9. Adgangs krav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi Et skabsteori og Geografi, har du retskrav på at blive optaget pà kandidatuddannelsen i Filosofi Et skabsteori og Geografi (cand.mag. Filosofi Et skabsteori og Geografi ). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannetse i Filosofi Et skabsteori og Geografi skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Filosofi og skabsteori og Historie Filosofi og skabsteori og Kultur og Sprogmødestudier Humanistisk-teknologi5ke bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bacheloruddannetser Filosofi og skabsteori og Fysik Filosofi og skabsteori og Matematik Samfundsvidenskabelige bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bache(oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Filosofi med et af følgende tilvatg (min. 30 ECTS): 42

43 Antropologi Geografi Geografi med Geoinformatik Geologi og Geoscience La ndska bsa rkite ktu r Sociologi Statskundskab Syddansk Universitet (SDU) Filosofi med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Design og kulturøkonomi Mi Ii øp Ian regu leri ng Spansk Amerikanske studier Statskundskab Aarhus Universitet (AU) Filosofi med et af følgende til.valg (min. 30 ECTS): Geologi Geoteknologi, jordbrug, fødevarer og miljø Miljøregulering Statskundskab Idehistorie med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Geologi Geoteknologi, jordbrug, fødevarer og miljø Miljø regulering Statskundskab Aalborg Universitet (AAU) Anvendt filosofi med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Arkitektur og design By, energi og miljoplanlægning Geografi Sociologi Det Kongelige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektsko[en Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestà 10 ECIS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 43

44 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 44