INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord: Dokumentets formål og anvendelse side Bekendelsesgrundlag og kerneværdier Grundlaget for mission - 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord: Dokumentets formål og anvendelse side 4. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier - 4. 2. Grundlaget for mission - 5"

Transkript

1 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord: Dokumentets formål og anvendelse side 4 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier Grundlaget for mission Målsætningen for LM s ydre mission Mål og prioriteringer Overordnede mål 4.2. Prioriterede opgaveområder 5. Opgavetyper og fordeling af missionærressourcer Opgavekategorier og typer af arbejdsopgaver Menighedsplantning / evangelisation Diakoni og sundhedsarbejde Undervisning / oplæring Litteratur og mediearbejde Udvikling og ressourcebygning Missionsarbejdets interne drift 5.2. Fordeling af missionærressourcer i forhold til opgavekategorier Fordeling af arbejdsressourcer 6. Missionærer Kriterier for ansættelse i LM s ydre mission Tjenestedeling 6.3. Tjenestetid og ansættelsestype Skolegang for missionærbørn Økonomi Økonomisk støtte til missionærer 7.2. Økonomisk støtte til samarbejdskirker og netværk Økonomisk støtte til projekter 7.4. Budgetter og økonomistyring Samarbejde med lokale kirker og internationale organisationer Mulige samarbejdsmodeller 8.2. Selvstændige administrative anliggender for LM Inspiration til tværkulturelle kontakter 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 9. Tværkirkeligt samarbejde side Principper for at begynde nyt missionsarbejde Undersøgelses- og beslutningsfase Forberedelsesfase Opstartsfase 11. Principper for at udfase og forlade et arbejdsområde Begrundelse for at udfase og afvikle arbejde Afviklingsfase Afvikling af missionærindsats Afvikling af økonomisk støtte Evaluering og opfølgning 12. Opfølgning på strategidokumentet

4 Strategidokument for Luthersk Missionsforenings internationale arbejde Forord: Dokumentets formål og anvendelse Strategidokumentet giver en kort præsentation og præcisering af det bibelske grundlag og de overordnede linier for Luthersk Missionsforenings (LM) strategi for sit internationale arbejde (ydre mission) og skal tjene som prioriterings- og styringsredskab for LM s ledelse og personaleadministration redskab for LM s missionærer til at skabe forståelse, medejerskab og prioriteringer, der er i overensstemmelse med strategidokumentet redskab for LM s venner til at forstå grundlaget og landsstyrelsens prioriteringer i vort ydre missions arbejde, så de udfordres og fastholdes i ejerskab, forbøn og offervilje redskab overfor LM s samarbejdspartnere og netværk til at synliggøre og skabe forståelse for vore prioriteringer. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier LM bygger ifølge sine vedtægter arbejdet på De Bibelske Skrifter som Guds inspirerede, fuldt troværdige og urokkelige ord og eneste kilde og norm for kristen tro, lære og liv Den Danske Folkekirkes evangelisk- lutherske bekendelse som sand og forpligtende tolkning af De Bibelske Skrifter. LM s åndelige idealer samles i følgende fire kerneværdier: Frit evangelium Det betyder: Vi vil forkynde evangeliet, så mennesker får deres glæde og tryghed i det Kristus har gjort og ikke i det, vi skal gøre. Troværdig Bibel Det betyder: Vi vil lade Bibelens undervisning have forkørselsret frem for menneskers tanker og traditioner, når vi fastlægger LMs linie, forkyndelse og arbejdsformer. Tydelig mission Det betyder: Vi vil drive mission således, at al forkyndelse, undervisning og diakoni i sidste ende kalder mennesker til tro og lydighed. Nådegaver i funktion 4

5 Det betyder: Vi tror, at Gud udruster mennesker til tjeneste, og vi ønsker at gøre brug af hele det spektrum af gaver, Gud giver sin menighed. LM s internationale arbejde ønskes i praksis drevet i overensstemmelse med dette grundlag og disse kerneværdier, således at der er overensstemmelse mellem den måde, grundlaget forvaltes på i missionsarbejdet i Danmark og i ydre mission. Der kan dog være forskel på, hvordan det kommer til udtryk i de forskellige arbejdslande og samarbejdskirker, ligesom det sætter sit præg på vort arbejde, at vi er gæster i de lande og kirker, hvor vi arbejder. Vi er opmærksomme på at der inden for LM s åndelige profil er plads til forskellige vurderinger. Det rokker dog ikke ved den åndelige profil, som vi ønsker, skal kendetegne arbejdsindsatsen i forskellige lande. 2. Grundlaget for mission Al kristen missions grundlag og kraft har sit udspring i Gud selv, sådan som det er åbenbaret i De Bibelske Skrifter. Mission er Guds hjertesag. Han har skabt mennesker til fællesskab med sig og vil derfor, at alle mennesker skal frelses (1.Tim. 2,3-7). Gud har selv handlet til frelse ved Jesus Kristus. Alene ved tro på ham kan mennesker blive reddet fra fortabelse (Johs. 14,6; Ap.G. 4,12). Det er derfor afgørende, at alle jordens folkegrupper hører evangeliet om syndernes forladelse og omvendelse til evigt liv ved tro på Jesus (Es. 49,6; Luk. 24,47). Dermed får Gud den ære, der tilkommer ham (2.Kor. 4,15). Ligesom troen skabes og vokser ved Helligåndens kraft gennem Ordet, sådan er Helligånden missionens eneste kraft (Ap.G. 1,8 og Fil. 2,13). Jesus har kaldet alle kristne til at følge ham og være med til at bringe evangeliet til hele menneskeheden. Men det har det tidsperspektiv, at det må ske inden Jesu genkomst, hvor missionens tid afsluttes. Næstekærlighed og mission er en naturlig og integreret del af alle kristnes liv og af enhver menigheds virke (2.Kor. 5,17-21). Ligesom Jesus var sendt for at tjene, sådan vil han, at kristne hvor som helst i verden sendes som hans tjenere (Joh. 13,14-16; 20,21). 3. Målsætningen for LM s ydre mission Formålet med LM s ydre mission er først og fremmest at tage del i forkyndelsen af evangeliet til alle jordens folk. Som led heri sender LM missionærer til enkelte lande for der at gøre mennesker til Jesu disciple ved dåb og oplæring i den kristne tro (Mat. 28,18-20), og for samtidig at udøve kristen næstekærlighed. LM har som et væsentligt mål at forkynde evangeliet blandt folkegrupper, hvor det ikke tidligere er hørt. Derfor skal missionsarbejdet være kendetegnet af til stadighed at være på vej med evangeliet til disse grupper. 5

6 LM ønsker også at hjælpe mennesker i nød. Målet er at tjene hele mennesket. Diakonalt arbejde er en integreret og uadskillelig del af vidnesbyrdet om Jesus Kristus. Diakonal handling er berettiget i sig selv, også selvom ydre vilkår måtte vanskeliggøre et mundtligt vidnesbyrd. LM ønsker at være med til at oprette og støtte menigheder. Det er et mål, som må stå klart for ethvert nyt arbejde, at menigheder og kirker må selvstændiggøres til at klare sig selv åndeligt, økonomisk og ledelsesmæssigt, så de selv driver mission. I denne proces ønsker vi at støtte med oplæring og undervisning, eventuelt at give hjælp til lederuddannelse på forskellige niveauer. 4. Mål og prioriteringer Folkegrupper, hvor kun få er kristne, befinder sig særligt i Kina og inden for 10/40-vinduet (betegnelse for et bælte mellem 10. og 40. nordlige breddegrad, hvor de store verdensreligioner råder, og hvor der er få kristne). Området omfatter Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika. Også i dele af Europa står evangelisk kristen tro svagt, så der er behov for mission. Når LM s mål er at gå til folkegrupper, hvor evangeliet har lydt i ringe grad, kan den fremtidige udfordring for nyt arbejde være inden for disse områder. Strategisk må det overvejes, om man skal satse på gateway people (betegnelse for folkegrupper, der sprogligt og ofte kulturelt er nært beslægtede med andre) således at en missionsindsats i et område kan få ringvirkninger til andre Overordnede mål LM ønsker i sin missionsindsats at være rettet mod forskellige geografiske, kulturelle og religiøse miljøer. Ud over de traditionelt folkereligiøse, multireligiøse og buddhistiske ønsker LM i øget grad at sætte fokus på muslimske og sekulariserede folkegrupper. Det anses som en fordel, at der er en vis bredde m.h.t. lande og opgaver, for at undgå ensidighed i arbejdet og for at kalde mennesker frem med forskellige nådegaver, også selv om bredden kan gøre det administrativt mere krævende. Den landemæssige spredning må harmonere med LM s totale antal missionærer. I missionsarbejdet tilstræbes en balance i arbejdsmæssige indsatsområder, og mellem arbejde i storbyer og i landdistrikter. Det er LM s overordnede mål at: bringe evangeliet til nye områder og folkegrupper, hvor slet ingen eller meget få er kristne bringe evangeliet til folkegrupper med ingen eller få kristne i de nuværende arbejdslande udøve diakoni - primært blandt marginaliserede grupper ramt af fattigdom, sygdom eller anden nød deltage i menighedsrelateret lederoplæring hjælpe lokale kirker til selvstændighed og mission, sådan at LM kan afvikle sit engagement og gå videre Prioriterede opgaveområder LM ønsker at al missionsarbejde skal være et redskab til at udbrede Guds rige. Overordnet skal det føre til etablering af menigheder og lokale lutherske kirker, som selv kan tage ansvar for arbejdet både lokalt, nationalt og på tværs af kulturer og landegrænser. LM ønsker at: 6

7 deltage i menighedsplantning / evangelisation blandt folkegrupper, der i lille grad har hørt evangeliet - sammen med lokale medarbejdere styrke selvstændiggørelsen og medansvaret for mission i kirkerne deltage i kirkernes oplæringsarbejde gennem undervisning og spredning af litteratur deltage i diakonal indsats blandt minoritetsgrupper med størst behov for hjælp deltage i lederudvikling i kirkerne ved Norea Radio Danmarks arbejde (radio / TV) støtte med forkyndelse, undervisning og almindelig folkeoplysning, hvor det findes naturligt Forudsat at der er ressourcer til rådighed kan LM i særlige tilfælde yde hjælp til administrative opgaver som f.eks. økonomistyring og ledelsesrådgivning yde logistisk hjælp til relevant projektarbejde, som imødekommer et prioriteret behov yde humanitær hjælp i katastrofelignende situationer 5. Opgavetyper og fordeling af missionærressourcer Det er LM s ønske at vort ydre missionsarbejde til enhver tid har en opgavemæssig bredde, sådan at det tjener hele mennesket, og sådan at der er opgaver til missionærer med en række forskellige uddannelser samt forskellig menneskelig og åndelig udrustning Opgavekategorier og typer af arbejdsopgaver Listen med opgavekategorier repræsenterer prioriterede arbejdsområder. Listen er ikke en komplet oversigt over mulige jobs, som er aktuelle i ydre missionsarbejdet. Vægtningen af opgaverne kan variere fra land til land. Det tilstræbes, at arbejdet sker i samarbejde med en lokal luthersk kirke, hvor det er muligt Menighedsplantning / evangelisation Evangelisation blandt folk, som ikke har hørt evangeliet Menighedsopbygning Kvindearbejde Ungdomsarbejde Børnearbejde Diakoni og sundhedsarbejde Sygdomsforebyggelse og primært sundhedsarbejde Hospitalsarbejde (læger og sygeplejersker) Handicaparbejde Gadebørnsarbejde og hjælp til forældreløse Hiv/Aids arbejde Undervisning / oplæring Bibelundervisning på menighedsplan fjernundervisning (TEE) og kursusvirksomhed Undervisning på bibelskoler uddannelse af evangelister og ledere Uddannelse af præster Lederoplæring bibelsk og administrativ 7

8 Litteratur og mediearbejde Udarbejdelse af litteratur til undervisning og opbyggelse Bibeloversættelse (i samarbejde med andre organisationer) Litteraturspredning Fortælle evangeliet gennem radio, TV og internet Udvikling og ressourcebygning Alfabetundervisning Kvindeorienterede projekter Økonomisk bæredygtige småprojekter Nødhjælpsarbejde Missionsarbejdets interne drift Skole og evt. kostafdeling for missionærbørn Administrative opgaver 5.2. Fordeling af missionærressourcer i forhold til opgavekategorier I praksis har en del missionærer kombinerede opgaver - f.eks. en kombination af menighedsbygning, diakoni og undervisning. En del udviklings- og projektopgaver vil i praksis ofte være kombineret med f.eks. sundhedsarbejde, diakoni og ledelse. Det er derfor vanskeligt at angive en præcis fordeling af missionærer i forhold til de benyttede opgavekategorier Fordeling af arbejdsressourcer LM har en målsætning om at have følgende procentvise fordeling af sine samlede missionærressourcer (alle lande) fordelt på de anvendte opgavekategorier: Menighedsplantning / evangelisation 25 Diakoni og sundhedsopgaver 20 Undervisning / oplæring 20 Litteratur- og mediearbejde 10 Udvikling og ressourcebygning 5 Skole / undervisning for missionærbørn 15 Intern administration og ledelse 5 Denne målsætning betyder, at vægtningen i det enkelte arbejdsland kan se noget anderledes ud. Den valgte strategi med størst fokus på de unåede - og på øget mobilitet - har svagheder / risici. Det er ikke tænkt som en modsætning til det lange seje træk og oplæringsansvaret. Vi skal være opmærksomme på fristelsen til overfladiskhed og rastløshed. Vi mener dog, at fordelene er større. LM kan bidrage med noget positivt, som mange missionsselskaber og kirker ikke har, nemlig frontlinie-mission. Det er grundlæggende i LM s selvforståelse at være på vej. Vi har ingen erfaring med muslim-arbejde, men vi mener, at vi ikke kommer uden om at forholde os til denne gruppe. 8

9 6. Missionærer LM s vigtigste strategiske ressource er missionærer, som i arbejdslandet indsættes i definerede opgaver. Det tilstræbes, at der bliver opgaver til begge ægtefæller i arbejdslandet. Rekrutteringen sker ved i Danmark at kalde til mission, støtte uddannelse af missionærer og udsende kvalificerede og nådegaveudrustede personer til aktiv tjeneste. Rekruttering af missionærer sker ved at kalde til tjeneste i forkyndelsen for børn, unge og voksne. På grund af kaldsformidlingen lægger LM vægt på missionærernes kontakt til kredse og frimenigheder under møderejser. Samtidig vil vi synliggøre behovet for missionærer til konkrete opgaver. LM s rekruttering til ydre mission lægges an på og tilskynder til langtidstjeneste. Nogle opgavekategorier kan lægge op til kortere varende indsats. LM ønsker at udfordre både yngre og ældre i den erhvervsaktive alder til tjeneste. Vi er også åbne over for at udsende unge, der ønsker en pause i et studie- eller uddannelsesforløb eller seniorer, som har afsluttet en erhvervskarriere Kriterier for ansættelse i LM s ydre mission LM ønsker at sende såvel familier som enlige ud til en tjeneste i ydre mission. Kriterier for ansættelse gælder alle uanset opgavens art. En person, som ønsker at arbejde som missionær for LM,: skal bekende troen på Jesus og leve som en personlig kristen skal vedkende sig LM s bekendelsesgrundlag og åndelige selvforståelse skal tilkendegive et personligt ønske om og ansvar for at være vidne i ord og gerning skal have åndelig udrustning og en uddannelse, som kvalificerer til den opgave, hvortil han / hun antages skal være villig til at gennemgå et missionærforberedende kursus skal være indstillet på at lære sprog og kultur i den folkegruppe han / hun sendes til skal udvise respekt og åbenhed over for mennesker med anden etnisk, kulturel og religiøs baggrund skal være villig til at indrette livsstil og levestandard, så det ikke vækker anstød hos det folk, han / hun sendes til LM ønsker så vidt muligt at sikre definerede arbejdsopgaver til begge ægtefæller. Ansøgninger til stillinger sendes til LM s landsstyrelse, der er ansættende myndighed. En ugift missionær, som gifter sig, kan fortsætte i LM s ydre mission, forudsat at den tilkommende ægtefælle er en evangelisk luthersk kristen. Ved ansættelse af ægtefællen må vedkommende opfylde de ovennævnte kriterier og ansættes af LM s landsstyrelse. I spørgsmål om samlivsetik følges LM s etiske retningslinier. I tilfælde med ansøgninger fra personer, som har en ikke-luthersk baggrund, ønsker LM at vurdere fra sag til sag. De vil ikke blive ansat til opgaver, som indebærer et åndeligt forkyndelses- eller ledelsesansvar, men det kan komme på tale med andre opgaver. 9

10 6.2. Tjenestedeling Det er LM s ønske at lægge bedst mulig til rette for, at både kvinder og mænd får arbejdsopgaver, som svarer til deres åndelige, menneskelige og uddannelsesmæssige udrustning. Samtidig ønsker vi, at den klassiske forståelse af bibelens syn på mænds og kvinders tjeneste i menigheden skal praktiseres af de personer, som sendes ud i LM s ydre mission. Det er derfor vigtigt, at opgaver som indebærer et hyrde- og/eller et læreransvar, pålægges mænd. LM udsender ikke kvinder til opgaver, der på forhånd er defineret til at have hyrde- og lærerfunktion. Der kan dog opstå situationer, hvor kvinder ikke kan friholdes fra opgaver med karakter af et hyrde- og lærermæssigt ansvar. Det kan ske, fordi der på stedet ikke findes en kristen mand, som kan påtage sig ansvaret. Det kan være tilfældet, hvor kvindelige (ofte ugifte) missionærer arbejder alene i et nybrudsarbejde, eller hvis de af forskellige grunde må gå ind i opgaver med undervisning og vejledning i fællesskaber, hvor der både er kvinder og mænd til stede. LM vil derfor sørge for, at alle kvinder, som i deres tjeneste står i evangeliserende og undervisende opgaver, støttes gennem et åndeligt tilsyn. Formen for dette tilsyn fastlægges i samtale med sekretariatet. I menighedsrelateret arbejde kan kvinder alt efter nådegave og uddannelse ansættes til: evangelistopgaver i tilknytning til diakonalt arbejde og menighedsplantning undervisning og oplæring af nye kristne i forbindelse med menighedsopbygning, når det ikke indebærer hyrde- og lærerfunktion (eks. alfa-lignende kurser og katekismusundervisning) undervisning og oplæring af børn undervisning, rådgivning og lederansvar blandt unge undervisning, rådgivning og lederansvar blandt kvinder undervisning i kvindeklasser og ikke læremæssigt normdannende fag på bibelskoler produktion, opfølgning, rådgivning og lederansvar i tilknytning til litteratur og forlagsarbejde produktion, opfølgning, rådgivning og lederansvar i radiomission bibeloversættelsesarbejde sjælesorg og personlig rådgivning På baggrund af disse overordnede linier giver vi missionærerne frihed til at skønne, hvordan de udmøntes i konkrete situationer. Dette skøn kan foregå i dialog med missionssekretæren Tjenestetid og ansættelsestype Det er vigtigt at LM s missionærer tilegner sig det lokale sprog og bliver fortrolige med lokalbefolkningen, dets kultur og religion. Hensigten er at opnå bedst mulig kontinuitet i arbejdet. Det sker bedst ved tjeneste på samme sted over en lang tidsperiode. Samtidig ønsker vi, at missionsarbejdet skal være fleksibelt nok, til at menneskelige, faglige og åndelige ressourcer anvendes og udnyttes bedst muligt. Det kan ske under forskellige ansættelsesformer - afhængig af opgave og ansættelsesperiode. 10

11 LM ønsker at ansætte og sende: Langtidsmissionærer, der udsendes til opgaver inden for et enkelt sprog og kulturområde. Kontinuitet i opgaven tilsigtes. Korttidsmissionærer, der udsendes til tidsbegrænsede opgaver, f.eks. projekter, sikring af kontinuitet i igangværende arbejde, undervisning af missionærbørn, litteraturarbejde etc. Pendlermissionærer, der udsendes for uger/måneder ad gangen i en aftalt tidsperiode til korte, målrettede opgaver - f.eks. kursusvirksomhed, lederrådgivning etc. LM ønsker i øvrigt at støtte og stå bag: Volontører i alle arbejdsduelige aldre der primært udsendes til afgrænsede opgaver i tæt samarbejde med en missionær - f.eks. til undervisning af missionærbørn, litteraturarbejde etc. Opgaven er oftest af op til et års varighed og forudsætter ikke nødvendigvis en faglig uddannelse. Seniorer kan rejse ud til mere selvstændige opgaver i kraft af deres erhvervserfaring. Praktikanter, der som led i deres studie eller som i en selvvalgt studiepause udsendes for at lære noget om praktisk missionsarbejde (f.eks. TKM ere) Teltmagermissionærer dvs. personer, der med tanke på mission ønsker at bo og arbejde i lande, som primært er lukkede for traditionelt eller organiseret missionsarbejde, eller som går ind i opgaver, der ikke ligger inden for LM s definerede målsætning (kan f.eks. være Syd-Europa) Associerede missionærer, der typisk er udsendt af og tilknyttet et arbejde i en anden kirkelig organisation eller kirke. Aftale om volontøropgaver forudsætter egenbetaling efter fastlagte ordninger. Teltmagermission og aftale om associering til LM kan i nogle tilfælde betyde, at LM er uden økonomiske og ansættelsesmæssige forpligtelser. I tilfælde, hvor det ikke er muligt for teltmageren at sikre en lønindtægt gennem et lokalt arbejde, og hvor LM prioriterer teltmagervirksomheden, kan LM påtage sig økonomiske og ansættelsesmæssige forpligtelser. Teltmagertanken giver først og fremmest mulighed for at få åndelig og menneskelig støtte gennem LM s bagland i Danmark. Teltmagermissionærer tilbydes administrativ og logistisk hjælp. LM vil overveje støtte til evt. teltmagermenigheder Skolegang for missionærbørn For at missionærfamilier med børn kan blive i tjenesten længst muligt, tilbyder LM skoleundervisning af missionærbørn. Skoleformen kan variere, men udgangspunktet er at sikre familiernes og børnenes trivsel bedst muligt. Der kan være forskel på, hvad LM kan tilbyde i det enkelte land. 7. Økonomi De økonomiske midler, LM har til rådighed for sin internationale virksomhed, er hovedsagelig gaver fra mennesker, der ønsker at støtte missionsarbejdet. LM ønsker at forvalte de betroede økonomiske midler i bevidsthed herom og med ansvarlighed i forhold til missionsarbejdets mål og målsætninger. 11

12 7.1. Økonomisk støtte til missionærer LM ønsker at fastholde, at den vigtigste ressource i missionsarbejdet er missionærerne. Den væsentligste del af LM s udgifter i arbejdet er derfor knyttet til missionærerne. LM s økonomiske ansvar for missionærer gælder: rejser til og fra arbejdslandet ifølge ansættelsesaftale løn efter lønsatser som LM fastlægger ud fra arbejdslandets omkostningsniveau skolegang / undervisning af missionærbørn udgifter til rimelig bolig sikring af transportmiddel almindeligvis bil til arbejdskørsel og privatbrug udgifter til sygdomsbehandling forsikrings- og pensionsordning andre personalerelaterede udgifter 7.2. Økonomisk støtte til samarbejdskirker og -netværk Overordnet ønsker LM, at lokale kirker i mindst mulig grad gøres afhængige af økonomisk støtte fra os. Størrelsen på eventuel økonomisk støtte fra LM og måden, hvorpå den bliver givet, skal derfor sigte efter at fremme lokal bæredygtighed bedst muligt. LM vil kun undtagelsesvis yde økonomisk støtte til samarbejdskirker, uden at der samtidig er udsendt missionærer til de pågældende kirker. LM kan yde mindre årlige bidrag til kirkelige organer og missionsnetværk, hvor LM s ydre mission er repræsenteret. LM kan bidrage med: mindre tilskud for aftalte perioder til en samarbejdskirkes driftsbudget eller til medlemskab under en paraplyorganisation øremærkede tilskud til specifikke projekter eller prioriterede arbejdsopgaver - f.eks. diakonalt arbejde tidsbegrænset støtte til menighedsplantning i nye indsatsområder øremærket støtte til uddannelse af nationale kristne ledere humanitær hjælp - især ved katastrofesituationer LM ønsker at opmuntre samarbejdende kirker til at bruge frivillige, ulønnede medarbejdere Økonomisk støtte til projekter I overensstemmelse med ønsket om, at missionsarbejdet skal tjene hele mennesket, kan LM støtte mindre lokale projekter. Det kan ske i form af formidling af projektstøtte fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling / Danida. Eller LM kan inden for egne økonomiske rammer støtte afgrænsede projekter. Støtte til mindre lokale projekter forudsætter at projektet: 12

13 planlægges og gennemføres i et samarbejde mellem LM og en samarbejdspartner ud fra fælles målsætninger har tilknytning til sundhed, sygdomsforebyggelse, undervisning eller ledelsesmæssig kapacitetsopbygning i samarbejdskirker imødekommer et udtrykt lokalt behov er lokalt støttet i form af materialer, arbejdsindsats eller pengestøtte er muligt at gennemføre inden for en kort og fastsat tidsplan kan overdrages til videre drift under lokalt ansvar LM har etableret en separat projektorganisation, hvor igennem personer eller virksomheder, som ikke ønsker at støtte LM, kan støtte projekter, som er aftalt med missionærerne og godkendt af projektorganisationens bestyrelse. Gaver givet på denne måde er ikke gavefradragsberettiget Budgetter og økonomistyring LM s missionsarbejde drives inden for de økonomiske rammer, som vi har til rådighed. Fordelingen af de økonomiske midler foregår på basis af budgetplanlægning og økonomistyring, som LM s ledelse i Danmark er ansvarlig for. Missionærerne har ansvar for, at deres arbejde udføres inden for de budgetrammer, som årligt vedtages af LM s ledelse.undtagelsesvis kan LM s ledelse bevilge støtte til påtrængende formål, som ikke er budgetlagt. For at de økonomiske midler skal blive anvendt i størst mulig overensstemmelse med prioriterede mål for missionsarbejdet, tilstræber LM at lægge budgetter for perioder på to år. 8. Samarbejde med lokale kirker og internationale organisationer Målet med missionsarbejdet er at danne menigheder, hvor kristne samles om Ordet og sakramenterne og lever et kristent hverdagsliv i tjeneste for næsten. Det er en målsætning, at disse menigheder finder sammen i større fællesskaber / kirker. LM s arbejde foregår normalt i samarbejde med en eller flere lokale kirker. LM kan i enkelte tilfælde vælge at tage selvstændige initiativer. Hvor og når det sker, skal det bidrage til at styrke prioriteringerne for missionsarbejdet Mulige samarbejdsmodeller Det er LM s ønske at arbejdet udføres i størst mulig forståelse og respekt for samarbejdspartneres målsætninger og ressourcer. LM s missionsarbejde kan drives inden for rammerne af flere mulige samarbejdsmodeller: Partnermodellen indebærer, at de væsentligste dele af LM s missionsindsats indgår som en del af den lokale kirkes arbejde. Det betyder, at økonomisk støtte administreres af kirkens ledelse. Missionærer placeres i overensstemmelse med kirkens behov i tæt dialog mellem kirkens og LM s ledelse. Organisatoriske og driftsmæssige forhold, som vedrører 13

14 ansættelsesmæssige, personalemæssige og økonomiske forpligtelser over for missionærer, administreres af LM s ledelse (pt. f.eks. ELCT og Brødrekirken i Tanzania). Den indirekte partnermodel indebærer, at LM alene / sammen med andre indgår i et arbejde under en missionsorganisation, som samarbejder med en lokal kirke efter partnermodellens principper (pt. f.eks. Etiopien og Peru). Parallelmodellen indebærer, at en lokal kirkes og LM s arbejde organiseres og drives sideordnet, men med henblik på at vort arbejde skal gavne en eller flere lokale kirker (pt. f.eks. Soma Biblia, Tanzania) Paraplymodellen indebærer, at flere missionsorganisationer går sammen om at oprette og drive en fællesorganisation, som inden for et land / område enten arbejder selvstændigt eller samarbejder med lokale organisationer (pt. f.eks. Cambodja) Syd-syd-modellen. Hermed forstås, at LM ønsker at være i tværkulturel ydre mission sammen med kirker i Syd. De kan have ressourcer og nådegaver, som vi mangler, og modsat. Uden at tage initiativet fra den lokale kirke som samarbejdspartner vil LM gerne indgå i et samarbejde i et missionsland med andre missionærer fra Syd, som deler eller respekterer LM s bekendelsesgrundlag. Som hovedregel må en sendende kirke selv have arbejdsgiveransvar og sikre aflønning. Alternativt kan LM yde et tilskud til den sendende kirke. Inden for de næste fem år undersøges problemstillingen vedr. syd-syd-mission nærmere m.h.t. konkrete arbejdsmuligheder samt vilkår og rammer for samarbejde, støtte og evt. ansættelse Selvstændige administrative anliggender for LM Som en del af personaleplejen har LM i missionsarbejdet behov for at foretage fælles koordinerede initiativer i forhold til en gruppe af missionærer. Det gælder især i forhold ang. LM s ansættelses- og personalemæssige forpligtigelse for disse og deres børn. Derfor er der behov for en mindre grad af organisering af fællesanliggender for missionærerne. LM ønsker ikke at oparbejde lokale administrationer, men vil i størst mulig grad koordinere og administrere de særlige missionæranliggender via LM s ledelse i Danmark. Dog kan landsstyrelsen åbne op for, at en missionær tildeles ledelseskompetence for missionsarbejdet i et givent område/land. Kontaktpersoner blandt missionærerne kan blive pålagt ansvarsopgaver i relation til LM s missionærer. I arbejdslande, hvor LM er gået ind i et samarbejde med andre missionsorganisationer, kan LM s missionærer være underlagt en fælles administration med en feltleder og en bestyrelse, som forholder sig til administrative og personalemæssige forhold i arbejdslandet Inspiration til tværkulturelle kontakter Det er en vision i LM, at missionsarbejdet skal afspejle, at evangeliet er for alle, og at Kristi verdensomspændende kirke består af bekendende kristne på tværs af forskelle i etnisk og kulturel baggrund. Den vision, ønsker vi, skal komme til praktisk udfoldelse i LM s samarbejde med nationale kristne og kirker - internt i de lokale kirker og i deres samarbejde med andre lokale og internationale evangeliske kirker. 14

15 9. Tværkirkeligt samarbejde LM fastholder den bibelske forståelse af én sand verdensomspændende kirke, der som Jesu Kristi legeme består af alle, der tror og bekender Jesus Kristus som frelser, er døbt i den treenige Guds navn og samles om Guds ord og sakramenterne. Når det gælder relationen mellem LM og de kirker, vi samarbejder med, står det fast, at kirkerne er de lokale kristnes kirker og ikke vore kirker. LM s primære målsætning er at skabe menigheder, der arbejder i overensstemmelse med den lutherske bekendelse. LM er åben for tværkirkeligt samarbejde: hvor Bibelen fastholdes som autoritet for al kristen lære og liv med aktiv deltagelse i menighedsplantning og menighedsopbygning, når der er åbenhed for at arbejde i respekt for LM s grundlag og målsætning. 10. Principper for at begynde nyt missionsarbejde LM ønsker at begynde nyt arbejde i overensstemmelse med strategidokumentets punkt 4 og 4.1. Alt efter en folkegruppes størrelse samt arten og omfanget af anden missionsindsats kan LM vælge at begynde et nyt missionsarbejde, hvor andre virker i forvejen. LM s overvejelser om at begynde arbejde et nyt sted er i væsentlig grad begrundet ud fra følgende: den overordnede målsætning understreger, at LM s missionsarbejde skal være kendetegnet ved til stadighed at være på vej til nye folkegrupper med evangeliet i takt med udfasning og afvikling af bestående missionsarbejde samt i perioder med øget tilgang af missionærer og økonomi ønsker LM at udnytte ressourcer og muligheder bedst muligt for at sprede evangeliet i ord og gerning. I bestræbelserne på at nå videre ud med evangeliet vil LM arbejde for, at der min. hvert 15. år etableres arbejde i et nyt arbejdsland / ny folkegruppe. Nedenstående principper gælder ved opstart af nyt arbejde eller ny arbejdstype Undersøgelses- og beslutningsfase Før LM s ledelse kan tage bestemmelse om at påbegynde arbejde i et nyt land, skal der foretages en grundig, men kortvarig forundersøgelse (ikke over to år). Ligeledes skal LMvennerne inddrages, for at der blandt disse kan skabes vision og ejerskab til sagen. Forhold der skal undersøges: det potentielle land/folkegruppe, der lokaliseres ud fra LM s overordnede kriterier folkets kulturelle og religiøse baggrund politiske vilkår, arbejdsbetingelser og -muligheder for et missionsarbejde 15

16 eventuelle lokale kristnes holdninger til og udfordringer ved et muligt LM-initiativ tilknytningsmuligheder for evt. samarbejde oplagte udfordringer ved valg af typer af arbejdsopgaver den generelle sikkerhedssituation sundhedssituationen i landet / området. overordnede konsekvenser for LM s igangværende missionsarbejde Forberedelsesfase Når en beslutning om at påbegynde et nyt arbejde er truffet, er det vigtigt at udbygge kontakten mellem LM og de evt. nye partnere, der skal samarbejdes med. Der må skabes rammer for de første missionærers etablering og en foreløbig arbejds- / samarbejdsstrategi. Ud fra de beslutninger, LM har truffet vedr. missionærbemanding og tidsramme, må LM arbejde på at ansætte og/eller uddanne missionærer til de planlagte opgaver. Ligeledes skal der skabes et budgetmæssigt grundlag for arbejdsudvidelsen Opstartsfase LM vil, at missionsindsatsen skal være målrettet mod at styrke lokal selvstændighed, ansvar og kontinuitet. Ved opstart af et nyt arbejde vil LM fra første dag prioritere: at missionærerne vidner om Jesus Kristus i ord og gerning at være opmærksom på de sociale og menneskelige behov i målgruppen at opmuntre lokale kristne til at række evangeliet videre og derved tage ansvar for at opbygge menighedsfællesskaber og drive mission at arbejde målrettet hen mod at overdrage arbejdet til nationale kristne De nævnte forhold skal have indflydelse på LM s valg og anvendelse af personale, økonomi og arbejdsmetoder. I en opstartsfase i et nyt arbejdsland bør LM sikre en bemanding på min. to missionærenheder gerne flere. Antallet af missionærer skal vurderes, så missionærgruppen ikke bliver en magtfaktor i forhold til en bestående eller fremtidig lokal kirke. Missionærerne bør kunne bo og arbejde inden for et geografisk område, der tilgodeser behovet for gensidig kontakt og overvejelser omkring arbejdsmetoder samt koordinering af arbejdet i samarbejde med en eventuel lokal kirke. Mht. levestandard bør missionærerne vise hensyn til lokale forhold. Når et nyt arbejde påbegyndes, skal missionærerne vælge arbejdsformer og driftsmidler, som er mindst muligt omkostningskrævende, og som er tilpasset forholdene i den lokale kultur, sådan at det er muligt for en lokal kirke at overtage og drive arbejdet videre. LM vil i samarbejde med missionærerne og en eventuel lokal kirke udarbejde en områdestrategiplan, som LM s indsats i et nyt område skal følge. Der skal foreligge en 16

17 strategiplan i løbet af det første arbejdsår. Planen skal herefter evalueres og justeres mindst hvert femte år. 11. Principper for at udfase og forlade et arbejdsområde LM ønsker som samarbejdspartner at arbejde iht. gensidige aftaler inden for tidsbestemte rammer. Udfasning af et arbejde ønskes derfor tilrettelagt i gensidig forståelse med en lokal samarbejdspartner. Det er vigtigt for LM, at det sker på baggrund af udarbejdede og aftalte planer og tidsrammer, som i størst mulig omfang skal sikre en god videreførelse af arbejdet Begrundelse for at udfase og afvikle arbejde Efter en længere varende missionsindsats kan der stadig være vigtige men ugjorte opgaver og udfordringer. Nogle af disse opgaver kan falde naturligt inden for rammerne af LM s målsætning og prioriteringer. Det forhold anser LM imidlertid ikke i sig selv som tilstrækkelig begrundelse for at fortsætte missionsindsatsen i et område. Det vil i de fleste tilfælde være afgørende, at der på stedet er en lokal kirke / samarbejdspartner, som kan påtage sig ansvaret for sådanne opgaver og udfordringer. Årsager til at LM udfaser et missionsarbejde: LM s overordnede målsætning udfordrer til, at LM går videre ud med evangeliet Det overordnede mål for missionsarbejdet skønnes at være nået på stedet (jf. punkt 3), idet den lokale kirke / samarbejdspartner skønnes i stand til at overtage og fortsætte arbejdet. Indikatorerne er, at der findes selvstændige menigheder, som tager vare på det åndelige liv, som har en uafhængig lokal ledelse, som udbreder evangeliet til mennesker lokalt, som yder en selvstændig diakonal indsats og som har en rimelig driftsmæssig bæredygtighed for den lokale kirkes arbejde Personalemæssige og økonomiske forhold kan bevirke, at LM ikke kan videreføre arbejdet Teologiske og samarbejdsmæssige forhold kan være en medvirkende årsag til, at LM ønsker at afvikle en missionsindsats Det gavner den lokale samarbejdspartners modning, at LM afvikler. Ved forhold hvor LM bringes ud i en hurtigere udfasning end planlagt og aftalt, ønsker vi, at det foregår i en god dialog med den lokale partner, for at overdragelse og videreførelse kan foregå bedst muligt Afviklingsfase Udfasning af missionsarbejde skal så vidt mulig foregå i gensidig forståelse og tæt samarbejde med en lokal samarbejdspartner. Tidshorisont og aftaleforhold for udfasning og afvikling vil være forskellig alt efter lokale muligheder og omfanget af arbejdsopgaver. En eventuel forlængelse af et aftalt udfasningsforløb skal kunne begrundes ud fra overordnede mål for missionsindsats og samarbejde Afvikling af missionærindsats 17

18 Det er missionærens ansvar at arbejde hen mod at overflødiggøre sig selv ved at udruste og overlade ansvaret til nationale kristne. Det er vigtigt for LM at have åbenhed om sine strategiske overvejelser og beslutninger. Det betyder også, at missionærer, som i deres ansættelse kan blive berørt af en udfasning, tidligst muligt informeres om planer og beslutninger og inddrages i implementeringen heraf Afvikling af økonomisk støtte Driftsstøtte eller anden form for støtte fra LM til en samarbejdskirke vil blive gradvist nedtrappet over en tidsperiode. En sådan periode vil typisk falde sammen med udfasningsperioden for LM s indsats. Det vil normalt betyde, at LM s økonomiske støtte bliver bragt til ophør samtidig med, at de sidste LM missionærer forlader arbejdet Evaluering og opfølgning Senest tre år efter at LM s missionsindsats er ophørt i et land / en folkegruppe, skal der sammen med den lokale kirke / samarbejdspartner udarbejdes en evalueringsrapport. Rapporten skal udrede afviklingsforløbet af LM-indsatsen. LM ønsker fortsat at bevare relationen til den lokale kirke / samarbejdspartner, efter at det direkte samarbejde er ophørt. Ved skriftlig kontakt og eventuelle besøg vil LM i sit bagland forsøge at bevare interessen for det arbejde, som den lokale kirke / samarbejdspartner driver videre og derved skabe grobund for fortsat forbøn. 12. Opfølgning på strategidokumentet Strategidokumentets prioriteringer kræver, at der udarbejdes strategiplaner med konkrete mål for de enkelte arbejdsområder i LM s ydre mission. Retningslinier for disse strategiplaner udarbejdes af LM s sekretariat. Missionsarbejdet i de enkelte områder / folkegrupper skal evalueres hvert femte år på baggrund af de udarbejdede områdestrategiplaner. Nærværende strategidokument skal evalueres og justeres af LM s ledelse hvert femte år. Godkendt af Luthersk Missionsforenings landsstyrelse, Hillerød,

Fundamentet for Luthersk Missions internationale missionsarbejde

Fundamentet for Luthersk Missions internationale missionsarbejde Fundamentet for Luthersk Missions internationale missionsarbejde 2017 2021 Dokumentets formål og anvendelse Fundamentet er en del af Luthersk Missions (LM) samlede strategi for det internationale missionsarbejde.

Læs mere

Fundamentet. Dokumentets formål og anvendelse. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier. for Luthersk Missions internationale arbejde

Fundamentet. Dokumentets formål og anvendelse. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier. for Luthersk Missions internationale arbejde Fundamentet for Luthersk Missions internationale arbejde Dokumentets formål og anvendelse Fundamentet er en del af Luthersk Missions (LM) samlede strategi for organisationens internationale arbejde. Her

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

NETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.

NETVÆRK. på   og læs mere om alle MOSAIK s kirker. MOSAIK MOSAIK er et netværk af frikirker med rødder i pinsekirkerne Danmark. Vi har skiftet navn og profil, da vi ønsker at åbne netværket, for alle kirker, som kan se sig selv i netværkets teologi, vision

Læs mere

Vedtægter for Søhøjlandets Kirke

Vedtægter for Søhøjlandets Kirke Vedtægter for Søhøjlandets Kirke en Evangelisk Luthersk Frimenighed 1 Navn og hjemsted Menighedens navn er Søhøjlandets Kirke, og er oprettet i 2008 som valgmenighed med navnet Søhøjlandets Valgmenighed.

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Missions- og prædikantkonsulent

Missions- og prædikantkonsulent april 2016 Missions- og prædikantkonsulent Afdelingsstyrelsen (AS) ønsker at aktiviteterne omkring mission og forkyndelse ved en ansat skal fortsætte. Stillingen er en kombinationsstilling med fokus på

Læs mere

Vedtægter for Hedensted Valgmenighed

Vedtægter for Hedensted Valgmenighed Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Introduktion Denne strategi er blevet til i perioden marts december 2011 med input fra en række grupper i LM:

Introduktion Denne strategi er blevet til i perioden marts december 2011 med input fra en række grupper i LM: Strategi 2016 LMs Internationale Arbejde Introduktion Denne strategi er blevet til i perioden marts december 2011 med input fra en række grupper i LM: Ansatte missionærer Lokale samarbejdsparter Strategiske

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre.

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. 1. Navn. Menighedens navn er: Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. (kaldet Hvidovre Frimenighed). 2. Grundlag. Menigheden bygger sit arbejde på:

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 NAVN KFUM og KFUK i Vejle Dato og stiftelsesår for KFUK i Vejle: 28. november 1883. KFUK s motto: "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre" (Zak. 4,6) Dato og stiftelsesår

Læs mere

Vedtægter Åbne Døre Danmark

Vedtægter Åbne Døre Danmark Postboks 1062 DK-7500 Holstebro Tlf. 9740 7781 Cvr. nr. 20503270 Vedtægter Åbne Døre Danmark A. Grundlæggende om foreningen Navn og hjemsted 1 Åbne Døre Danmark er en landsdækkende, fælleskirkelig, dansk

Læs mere

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Frimenighedens navn er Herning Bykirke. Stk. 2. Frimenigheden har hjemsted i Herning Kommune. 2. Grundlag Stk. 1. Frimenigheden er

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

Visions- og Værdigrundlag

Visions- og Værdigrundlag Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

International Aid Services Danmark

International Aid Services Danmark 1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg

Læs mere

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver.

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver. Vedtægter for Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme 1. Navn 1. Foreningens navn er "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme". Andre anvendte navne og forkortelser: "Luthersk Mission"

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding

Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding 1 Navn KFUM og KFUK i Kolding (110500) Stiftet år og dato Fællesforening 19.02.2001 KFUM 09.02.1884 Sogn: Kristkirkens Sogn Hjemstedskommune: Kolding Distrikt:

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning. VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland

Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland 1 Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland 1. Navn, hjemsted og grundlag. 1. Kirkens navn er: BaptistKirken Sydjylland med CVR nr. 16 68 61 90. 2. Kirkens hjemsted er Esbjerg Kommune. 3. Kirken er en selvstændig,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

- formidle kaldet til forbøn, offer og tjeneste i tværkulturel mission i Danmark og udlandet.

- formidle kaldet til forbøn, offer og tjeneste i tværkulturel mission i Danmark og udlandet. Vedtægter for Kristeligt Forbund for Studerende 1 NAVN Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) stiftedes den 14. september 1956 under navnet Credokredsen. Senere ændredes navnet i 1962 til Kristeligt Forbund

Læs mere

Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg

Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg 1 Navn KFUM og KFUK i Viborg Stiftet år og dato: Fællesforening 01.01.1962 KFUM 21.11.1902 KFUK 02.01.1884 Hjemstedskommune: Viborg Distrikt: Distrikt

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Strategi for LM s internationale missionsarbejde

Strategi for LM s internationale missionsarbejde Strategi for LM s internationale missionsarbejde 2017-2021 Introduktion Denne strategi er blevet til i perioden oktober 2015 oktober 2016 med input fra en række grupper i LM: Ansatte missionærer Lokale

Læs mere

Vedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn og Hjemsted Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig institution,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Mission og dialog vejledning

Mission og dialog vejledning Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn

Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Agapes frivilligdag den 2. marts 2019 Diakonisyn - definitioner: Diakoni er kirkens omsorg for mennesker i nød. (Torleiv Austad) Diakoni er kristnes arbejde for mennesker

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 Navn: KFUM og KFUK i Vejle Stiftet år og dato: KFUM 19. februar 1883. KFUK 28. november 1883 Hjemstedskommune: Vejle Distrikt: Trekanten KFUMs motto: "At de alle

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Vedtægter. Luthersk Mission Bornholms afdeling. for. www.lm-bornholm.dk

Vedtægter. Luthersk Mission Bornholms afdeling. for. www.lm-bornholm.dk Vedtægter for Luthersk Mission Bornholms afdeling www.lm-bornholm.dk 1 Love for Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme (LM) er at betragte som love for Luthersk Mission, Bornholms afdeling med

Læs mere

" Vær med til at gøre en forskel VÆRDIER

 Vær med til at gøre en forskel VÆRDIER Mere om Y s Men... VÆRDIER I Y s Men Region Danmark indbyder vi mennesker til at være med i et fællesskab, der er baseret på en kristen livsopfattelse, og som skabes på tværs af det enkelte menneskes sociale

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Menighedens grundlag 3. Menighedens formål 4. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 5.

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Menighedens grundlag 3. Menighedens formål 4. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 5. Vedtægter revideret 2018 1. Menighedens navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Kronborgvejens Kirkecenter Missionsforbundet. 2. Menigheden blev stiftet i 1885 og er tilsluttet Det Danske Missionsforbund.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland

Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Bliv en levende del af din lokalhistorie Titel: Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Udgivet af: Museum Vestsjælland Udgave: 1. udgave, 1. oplag sep. 2014 Copyright:

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde Tekst markeret med blå - Nuværende rammebetingelser for 2019 Tekst markeret med rød - En evaluering af 18 puljen fra 2017-2019 Tekst markeret med grøn - Forslag til drøftelse for justering gældende fra

Læs mere