Paskontrol i. Spillet om BORNHOLM KRISE. Ikke tid til at tjekke illegale rejsende og falske pas. nr dansk politi

Transkript

1 Spillet om Paskontrol i BORNHOLM KRISE nr dansk politi Ikke tid til at tjekke illegale rejsende og falske pas

2 indhold lederen Foto: Brendan Dawes Paskontrol i krise Politiet i Københavns Lufthavn lever i akut mangel på tid. Tid til at tjekke pas, tid til at sætte sig ind i regler for dokumenthåndtering og tid til at holde øje med den strøm af illegale indvandrere, som kommer fra Sydeuropa. Som forholdene er, kan medarbejderne ikke garantere, at Schengens regler for paskontrol bliver overholdt. side Brændt af DR side Hvem slukkede lyset? På Station City undrer Jesper Sørensen og hans kolleger sig over, hvem der slukkede for arbejdslyset på patruljebilen. Læs om, hvilke problemer det gav, da han stoppede en bil fyldt med bandefolk på Blågårds Plads. Politiet blev i en DR-dokumentar i foråret fremstillet som amatører, når det gælder brandefterforskning. Hvad er ret og vrang? DANSK POLITI har talt med de brandårsagsefterforskere, der følte sig uberettiget hængt ud, samt med ledelsen, der fortæller om nye initiativer på området. side LÆS OGSÅ: Livtag på POLVAGT Usund svensk politivirkelighed Fagre nye verden kræver retningslinjer Polaris helt ned i detaljen Karrierestafetten Politihistorie Debat Stå samm! Folkemødet 2014 viste med al tydelighed en virkelighed, som presser alle offentlige organisationer stadigt mere. Nemlig afstanden mellem politikerne og den virkelighed som præger arbejdet, hvad enten man er læge, sygeplejerske eller politiassistent. Politikerne af i dag er pakket og viklet grundigt ind i tal af et embedsværk, der har sit udspring i Finansministeriet. De bliver bedøvet med smart kommunikation og fanfarer. De får virkeligheden præsenteret gennem disse kolonner af stadigt bedre måltal og positive undersøgelser som mærkværdigt nok passer som fod i hose med de resultatkontrakter, som offentlige chefer har fået udstukket. Men passer de med virkeligheden? Sjældent. Således også på politiets område. Når så samme politikere kommer ud fra Christiansborg og møder virkelige ansatte og borgere så får de sig et wake up call. De bliver i hvert fald forvirrede. Det skete netop på Bornholm, hvor Politiforbundet fredag den 13. juni havde sat flere retspolitikere stævne til en debat om politiet under over- 2 Dansk Politi nr

3 Af Claus Oxfeldt, forbundsformand en om virkeligheden skriften Kommer politiet, når du kalder?. Her blev retspolitikerne præsenteret for den virkelighed, som politiet på gaden kender til hudløshed. Desværre bare en virkelighed, som sjældent når Christiansborg. Tilskuere og deltagere kunne under debatten derfor flere gange høre sætninger fra retspolitikerne som: Det er ikke det, vi hører fra politiets ledelse. Hvem skal vi så tro på?. Eller: Et fagforbund skal jo sige, at der mangler hænder. Men nej. Det skal vi ikke. Vi er sådan set dybt bekymrede for kollegernes mulighed for at udføre et godt, solidt stykke arbejde. Og endnu mere bekymrede, når vi ser, hvordan prioriteringen af sager langsomt men sikkert glider, og i dag er endt på et uhørt niveau i forhold til, hvornår en sag henlægges. Statistikken for henlagte sager er bare aldrig nået til Christiansborg. Flere af retspolitikerne startede ligefrem deres indslag med at læse op af de glittede reklamestatistikker, de får præsenteret, når forligskredsen samles med politiets top. Faldende kriminalitet, styr på bandekriminalitet, færre indbrud, flere sager, bedre ledelse. Altid med færre ansatte til at levere den egentlige indsats men med mange flere til at måle, udfinde, kommunikere og behandle de tal, som skal imponere politikerne. Derfor ramte virkeligheden også flere retspolitikere hårdt i ansigtet under debataftenen på Bornholm. Retspolitikerne havde tilsyneladende ikke overvejet, hvorvidt vi i virkeligheden har et brandslukningspoliti, som haster fra den ene opgave til den næste. De har ikke overvejet konsekvensen af, at politiet aldrig har fået frigivet de 800 politifolk, som blev lovet i forbindelse med reformen, men at man tværtimod er beskåret med yderligere 400 politifolk. De konfronteres åbenbart ikke med det faktum, at borgerne i vid udstrækning blot har vænnet sig til, at politiet slukker brande, og derfor i stigende grad slet ikke anmelder eller regner med, at politiet kommer, når de har brug for hjælp. Tryghed er noget, man klarer selv. De har end ikke forholdt sig til, hvad de globale forandringer som åbne grænser, integration, it-revolution og voksende, økonomiske værdier lægger af pres på netop politiet, så vi løbende må skære i det beredskab, som ellers rykker ud. Eller hvad parallelsamfund og en knækket integrationsindsats har gjort for politiets opgaver visse steder i Danmark, hvor en politiker sjældent sætter sine fødder. Alt det fik retspolitikerne eksempler på. Flere havde ikke andet svar end, at det passede ikke med, hvad de ellers hører fra toppen. Det vidner om, at vi har et stort og væsentligt arbejde foran os. Det gælder Politiforbundet, det gælder alle ansatte, og det gælder i særdeleshed alle politikere. Vi skal trænge igennem de massive mure af kommunikation, som er embedsværkets måde at tegne virkeligheden på. Vi skal kræve af politikerne, at de også tager stilling til og forholder sig til de vælgere og ansatte, som faktisk har placeret dem på ansvarlige, politiske poster. Vi skal kræve, at de forholder sig til virkeligheden og ikke til filtrerede tal. Derfor får vi brug for hinanden. Vi får brug for at åbne munden og fortælle, hvilke udfordringer politiet møder, med saglige og veldokumenterede tal og argumenter. Det er en opgave, vi skal stå sammen om. Med det og ønsket om en god og velfortjent sommer til alle ansatte i dansk politi. Dansk Politi nr

4 kort nyt fagligt Tidligere politimand i spidsen for Cyber Center NAVNE Den 1. maj tiltrådte Kim Aarenstrup stillingen som chef for det Nationale Cyber Center. Han er oprindelig politiuddannet, og var i Københavns Politi indtil Siden da har han blandt andet været informations sikkerhedschef hos A.P. Møller Mærsk gennem 13 år og kommer fra en stilling hos Deloitte. Jeg tror på, at en stærk tiltro til andre mennesker, kombineret med en stærk vision, vil tiltrække og generere stærke resultater, skriver Kim Aarenstrup blandt andet på sin LinkedIn-profil. Det nye Nationale Cyber Center skal sikre, at politiet både videns- og ressourcemæssigt er rustet til at håndtere truslerne fra it-kriminalitet. Kim Aarenstrup får ansvaret for at opbygge centret samt for en række strategiske funktioner, der blandt andet omfatter udvikling af en national strategi for politiets indsats mod cybercrime, bidrag til lovgivning og forebyggende tiltag på området. Han skal desuden videreudvikle politiets samarbejde med offentlige og private aktører inden for cybersikkerhed og får samtidig ansvaret for at sikre, at politiet indgår i et endnu tættere og mere systematisk samarbejde med internationale netværk og organisationer. Digitalt lighus skal gøre det nemmere at opklare forbrydelser TEKNOLOGI Hvad er der helt nøjagtigt gået forud for en forbrydelse eller en ulykke? Det er et puslespil, som politi og kriminalteknikere måske får nemmere ved at lægge i fremtiden. I hvert fald er det håbet for den italienske retsmediciner og forsker, Chiara Villa, der arbejder på at gøre det muligt at lave 3D-animationer af lig. På den måde kan man rekonstruere nøjagtige kropspositioner, som de så ud i gerningsøjeblikket, og fastslå, hvad der præcist skete forud for ulykken eller forbrydelsen. Det kan ikke alene være afgørende, når politiet skal finde frem til gerningsmanden, men også efterfølgende i en retssag. Håbet er nemlig, at metoden bliver så sikker, at den kan bruges til bevisførelse i retten. Chiara Villas forskningsprojekt finder sted på Rets medicinsk Institut ved Københavns Universitet. Teknologien til at udvikle en 3D-model er opfundet, øvelsen går derfor ud på at kombinere og integrere data fra forskellige teknologier. Blandt andet forventer Chiara Villa at benytte sig af CT- og MR-teknologi til den indre del af kroppen, fotogrammetri og laserscanning til den ydre del samt softwareprogrammet Poser til animeringen. Programmet bruges i dag blandt andet til at animere virkelige personer til computerspil. Kilde: Videnskab.dk Antal politiansatte medlemmer i Danmark 2013 /2014 (inkl. Færøerne og Grønland) sept. 1. okt. 1. nov. 1. dec. 1. jan. 1. feb. 1. marts 1. april 1. maj 1. juni 4 Dansk Politi nr

5 Nordjyllands Politi har valgt at tilrettelægge forløbet for de modul 4-studerende ret enkelt: Ét stort fælles kontorlokale kombineret med coaching fra to vejledere. Og det virker. Her er det uddannelsesvejleder Anette Søgård, der er i færd med at hjælpe en af de studerende. I Nordjylland rykker de politistuderende tæt sammen - med succes UDDANNELSE Som modul 4-studerende i Nordjyllands Politi deler man kontor med alle de andre, der er på samme modul. Den traditionelle sidemandsoplæring er afløst af to vejledere, som coacher de studerende. Men det handler i høj grad også om, at politiaspiranterne trækker på hinandens kompetencer hen over skrivebordene på fælleskontoret. Det er nemlig noget, der virker. - Vi oplever en utrolig synergieffekt, fordi vi har samlet de studerende i ét lokale. Nu er det vores andet hold af modul 4-studerende, og vi kan konkludere, at de bliver meget selvkørende på denne måde, fortæller Anette Søgård, kriminalassistent og uddannelsesleder på modul 4. Fra Politiskolens side roser man den nordjyske kreds for at afprøve alternative veje. - I Nordjylland skaber de et læringsmiljø for de unge mennesker, der understøtter den pædagogiske metode, som de lærer på skolen nemlig problembaseret læring, hvor de studerende er medansvarlige for at skabe deres viden, i hvert fald et godt stykke hen ad vejen. Det er spændende, at man ude i praktikken kan sætte rammerne således, at der stadig er tale om både et studie og en praktisk uddannelse, siger Martin Petersen, der er koordinator for praktik på Politiskolen. Læs meget mere om den måde, som Nordjyllands Politi har tilrettelagt praktikforløbet på for deres modul 4-studerende, og hvad de studerende selv synes om det på: Vi nedlægger applikationen Elektronisk Antallet af elektroniske platforme udvider sig konstant. Du finder for eksempel fagbladet DANSK POLITI på twitter, Facebok, web og i fysisk form. Det kræver alt sammen tid og opmærksomhed at vedligeholde. Derfor har redaktionen besluttet at nedlægge den applikation, som er tilknyttet Fagbladet DANSK POLITI fra udgangen af juli måned. Sådan afslører du en løgner FORSKNING I USA hersker der en udbredt forestilling om, at vores krop afslører, om vi lyver. Men forskning viser, at den slags tegn ikke er til at stole på der er ikke noget overbevisende empiri for, at de er korrekte, ligesom en løgner normalt vil være bevidst om de fysiske reaktioner, og derfor undertrykke dem. Faktisk har forskere ved University of Portsmouth i England påvist, at politifolk, der kigger efter tegn på nervøs adfærd, er dårligere til at afsløre løgnere, end deres kolleger, som lytter mere til ordene. Til gengæld har forskerne udviklet en metode, der udnytter, at en løgners hjerne er på overarbejde. Når man lyver, er man nødt til at tænke over, hvad personen ved i forvejen, hvordan man holder sig til løgnen og undgår at komme til at afsløre noget af sandheden. Samtidig skal man holde øje med om personen, man lyver for, køber løgnen. Der er altså masser af hjernearbejde forbundet med at lyve. Og derfor kan en løgner bringes på glatis ved følgende små tricks: Få folk til at fortælle deres historie baglæns. Vi husker ekstra detaljer, hvis vi taler sandt, mens løgnere som regel bare genfortæller den samme historie baglæns. Stil folk uventede spørgsmål. Det er sværere at afsløre en løgner, der er ordentligt forberedt. Ved at spørge ind til små detaljer i historien, bringes den velforberedte løgner på glatis. Kilde: Videnskab.dk Dansk Politi nr

6 Folkemøde med faglige debatter og synligt formandskab På folkemødet på Bornholm fik Politiforbundet blandt andet sat retspolitikerne i stævne til en debat om ressourcer. Flere af dem medgav, at politiet er underdimensioneret i forhold til antallet af opgaver. Af Karina Bjørnholdt Politiforbundet var repræsenteret ved formand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann på Folkemødet. Formålet var i høj grad at netværke med samarbejdspartnere og komme i dialog med borgerne. Men også at gøre Politiforbundets stemme gældende. Det skete blandt andet i forbindelse med to debatter, som forbundet havde arrangeret. Flere politifok på vej? I den første debat debatterede Claus Oxfeldt med fire retspolitiske ordførere, hvorvidt politiet er dimensioneret godt nok i forhold til alle de opgaver, der skal løses i en globaliseret verden, hvor kriminaliteten er stadig mere kompleks og organiseret. Peter Skaarup (DF), Karsten Lauritzen (V) og - til dels - Karina Lorentzen (SF), mente, at politiet har brug for flere ressourcer. Men om det skal ske via et meroptag på Politiskolen eller via en udlicitering af nogle af politiets opgaver, så politiet ad den vej får frigivet tid og hænder, var politikerne ikke helt enige om. Trine Bramsen (S) tilkendegav, at Regeringen hellere vil bruge flere ressourcer på folkeskolelærere eller pædagoger. for, hvorvidt politiet er blevet alt for lukket og topstyret over for pressen? Debatten blev opsummeret meget godt af chefredaktør for Information, Christian Jensen: Presse og politi bør ikke kendes på antallet af fejl, vi begår, men på vores evne til at håndtere dem og stå på mål for dem. Bliver vi bedre til at kommunikere om vores fejl, får vi såvel en bedre presse, et bedre politi som et bedre samfund. Debatterne blev dækket på DANSK POLITI s Facebook og Twitter profiler, og du kan læse mere om folkemødet på Udover selv at være arrangør af to debatter under Folkemødet på Bornholm i juni, handlede Folkemødet også om at netværke med såvel borgere som samarbejdspartnere. Politi og pressens samspil Den anden debat handlede om politi og presse. Politiforbundet spurgte repræsentanter fra pressen om, hvorvidt den fjerde statsmagt er bevidst om, hvor skadeligt det på sigt kan være for borgernes tillid til politiet, når politifolk hænges ud på forsiden ved den mindste tvist mellem borger og politi? Og hvordan det påvirker den enkelte betjent? Omvendt måtte repræsentanter fra politiet, politidirektør Finn Borch Andersen og politiinspektør Bent Isager-Nielsen, stå på mål 6 Dansk Politi nr

7 AJ Produkter din leverandør af produkter til arbejdspladsen. AJ Koncernen består af 26 selskaber fordelt i 19 europæiske lande. Vores hovedkontor og centrallager ligger i Halmstad på den svenske vestkyst. Vi producerer selv mange af de produkter, du finder i vores sortiment. Dette sikrer, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser, høj kvalitet samt hurtig levering. AJ Koncernen har mere end 35 års erfaring i levering af kvalitetsprodukter til de rigtige priser. Dette gør, at vi er et firma, du kan stole på, når det gælder levering af inventar til kontor, lager og industri. Tlf.: info@ajprodukter.dk

8 Paskontrollen i Københavns Lufthavn lever ikke op til Schengens regler Beredskabet og paskontrollen i Københavns Lufthavn er på et absolut minimum. Siden 2001 er mandskabet blevet beskåret i en grad, så de politifolk, der varetager opgaverne, ikke længere kan garantere, at de bliver udført efter Schengens regler. Dertil kommer det store pres af illegale indvandrere fra Sydeuropa, som man stadig lukker øjnene for. Af Tania Kejser Københavns Lufthavn er politimæssigt den absolut dårligst bemandede i Europa. Kontrollen lever ikke op til Schengens omstændelige regler om paskontrol af personer, der rejser ind og ud af Schengen. Alt for få politifolk, en ekspanderende lufthavn og et pres for at holde ventetiden i paskontrollen på et minimum. Det er alt sammen med til at presse politiet til at levere et markant dårligere stykke arbejde, end reglerne foreskriver. - Vi får ikke lavet de grundige undersøgelser af personer fra tredje lande, som lovgivningen lægger op til. Alle rejsende skal udsættes for en kontrol, der skal afgøre, om den rejsende svarer til billedet i passet, om passet er ægte, og om det er gyldigt. Desuden kræver Schengen, at alle tredjelandesborgere skal udsættes for et grundigere tjek. Det sker sjældent i dag, da ressourcerne mangler. Giver kontrollen anledning til yderligere spørgsmål, skal personen udtages til et såkaldt second-line kontrol. En kontrol, hvor erfarne kollegaer har tid til at foretage en grundig undersøgelse af den rejsendes forhold. Dette er et Schengen krav. - Vi har nu fået kontorfaciliteterne til det, men mangler folkene og uddannelsen til at bemande det, fortæller Johnny Robin Jørgensen fra Lufthavnens Doku-center. Opgaven kræver uddannelse og træning, og det får personalet ikke, ifølge personalet i lufthavnen. Dårligst bemandede lufthavn I 2001 gik 18 millioner rejsende gennem Københavns Lufthavn. Fordi Danmark trådte ind i Schengen, bevilligede 8 Dansk Politi nr

9 Dansk Politi nr Foto: Lucas

10 Foto: Brendan Dawes Folketinget en ekstra pose penge til politiet, hvis opgave det blev at sørge for bevogtningen af Schengens yderste grænse. Det betød, at 336 politifolk arbejdede i Københavns Lufthavn dengang. I dag, 13 år efter, er antallet af politifolk reduceret til 158 mens antallet af rejsende er steget til over 24 millioner sidste år. Til lufthavnens kerneopgaver er der godt 95 mand, der står for paskontrol, dokumenthåndtering, sagsbehandling og patruljering af lufthavnens områder. Vagtplanen skal fyldes 24 timer i døgnet, og opgaverne er vokset i takt med lufthavnens succes. - Vi er den absolut dårligst bemandede lufthavn i Europa i forhold til antallet af rejsende. Det går ud over sikkerheden, det går ud over, hvem vi lukker ind og ud af landet og det går ikke mindst ud over vores kolleger. Som politimand er det svært at være med til at udføre et arbejde, som man kan se, ikke er muligt at udføre godt nok, siger Carsten Holk, tillidsmand for de politiansatte i lufthavnen. DANSK POLITI møder ham og en række andre politifolk under et besøg i lufthavnen. - Det virker som om, at man i politiets øverste ledelse har valgt, at lige meget hvor slemt det ser ud, så fortæller man ikke om det udadtil. Opgaven for politiet er jo ikke at gøre hr. og fru Jensen nervøse. Men nu har vi i så mange år forsøgt at råbe op internt uden andet resultat, end at vi har fået fjernet flere folk. Vi har brug for at fortælle offentligheden sagen set fra personalets side, så må andre tage stilling til, om politiets prioriteringer er i orden, siger Carsten Holk. Medarbejderne fortæller om, hvordan den vagthavende i lufthavnen dagligt kæmper for at fylde vagtlisterne, men at det sjældent er muligt at nå op på den normering, som i forvejen er på et absolut minimum. Det er ifølge medarbejderne simpelt hen ikke muligt at udføre det arbejde, som politiet har ansvaret for, godt nok. Presset af lufthavnen Tallene taler deres eget tydelige sprog. Antallet af rejsende er steget med seks millioner siden Lufthavnen regner selv med, at man i løbet af fem år når op på 30 millioner rejsende årligt. Det pres, der lægges på medarbejderne, kommer fra flere sider. Først og fremmest er der Københavns Lufthavn som forretning. En serviceorienteret, forretningsdrevet virksomhed, der har interesse i at få de rejsende så hurtigt gennem paskontrollen som muligt, så tiden kan bruges i lufthavnens butikker. - Vi får dagligt udleveret statistik over, hvor hurtigt de rejsende når gennem paskontrollen. Når man så sidder der i paskontrollen med en kø på 400 mennesker og en viden om, at politiet får en reprimande, hvis passagerne ikke når hurtigt igennem så er det svært at finde motivationen til at spørge ind til et rejsedokument, man er i tvivl om, siger en af politifolkene. Ifølge politifolkene i paskontrollen er det udelukkende, når alle røde lamper blinker, at en rejsende tages ud til et ekstra tjek af indrejsedokumenter. Tillidsmand Carsten Holk har flere sager i gang, som handler om forholdene for personalet i pasboksene. Som eksempel tilsiger lov om skærmarbejde, at man skal holde pause eller udføre andet arbejde efter cirka en times skærmarbejde. Sker det ikke, falder kvaliteten af det arbejde, der bliver udført. - Men presset på paskontrollen er så stort, at der måske går to eller tre timer, før man kan blive afløst. Det går ud over kvaliteten, og det går i høj grad ud over medarbejderne, som bliver rundtossede af arbejdspresset, fortæller Carsten Holk. Uddannelsen er beskåret Arbejdet i paskontrollen kræver en omfattende viden. Et eksempel kunne være en somalisk mand på svensk fremmedpas, der skal til sin søsters bryllup i London. Må han rejse ind og ud af Kastrup Lufthavn? (Svaret er ja, men han må ikke komme ind i England, red.). Dertil kommer paskontrollørens mistanker til dokumentog personelfalsk. Alt sammen opgaver, som det er politiets ansvar at tjekke men som ifølge de ansatte ikke bliver gjort godt nok i dag. - Ikke alene har vi ikke tid nok, men uddannelsen i reglerne om ind- og udrejse er også på et minimum i forhold til tidligere. Nye medarbejdere i lufthavnen får én uges introduktion, hvor man både skal lære lufthavnens rammer at kende, have sine interne papirer med videre, lære at køre på området og meget mere. Der er afsat to dages undervisning, og du når slet ikke ind i alle 10 Dansk Politi nr

11 de regler, der gælder i dag. Før i tiden var der fem uger afsat til uddannelse og indkøring, siger Erich Torenholt, en af de garvede folk fra paskontrollen, som DANSK POLITI har talt med. Når man står med en lang kø foran sig, og alle kolleger er pressede, kalder man ikke lige en kollega hen til assistance, hvis man er i tvivl - så sender man ofte passageren videre. Vi er ikke bedre end landene i Sydeuropa DANSK POLITI har tidligere beskrevet, hvordan medarbejderne i lufthavnen har fået besked på ikke at tjekke de fly fra lande i Schengen, man erfaringsmæssigt ved, medbringer rejsende, som kommer illegalt til Danmark. Ingen i Københavns Lufthavn har brug for at skabe mere arbejde, end der allerede er. - I lufthavnen er der ingen, der klager, hvis politiet lukker øjnene. Jo mindre vi er uddannet, desto dårligere kan vi tjekke folk, og jo mindre arbejde skaber vi for os selv og andre. I mine øjne er vi ikke bedre end landene i Sydeuropa, siger Johnny Robin Jørgensen fra Doku-centret. Tvunget til at kigge væk Politiet har blandt andet til opgave at lave passager-profiler på fly i forhold til, om der er rejsende, som kunne være illegale. Sker det, kan man på forhånd prøve at få flyselskabet til at forhindre passagererne, at komme ombord på flyet. - Det allerbedste er jo, hvis vi kan stoppe dem i overhovedet at komme ombord, siger Johnny Robin Jørgensen. - Jeg har et dugfrisk eksempel fra forleden, hvor vi fik personalet i en sydeuropæisk lufthavn til at pille 10 rejsende af et fly på vej mod København. Vi kan se, at de illegale rejsende kommer fra stort set alle sydeuropæiske destinationer. De benytter lavprisselskaber, rutefly og restpladser på charterfly. Det er besluttet, at der i snit skal foretages ét tjek af fly om dagen fra andre Schengenlande. Da der gennemsnitligt ankommer 240 fly dagligt fra disse lande, er risikoen for at blive opdaget minimal. Problemet med de illegale, der rejser internt i Schengen, er i høj grad en politisk beslutning, da EU har ophævet de indre grænser og forbudt paskontrol. Kan ikke forsvares Han og hans kolleger har det dårligt med at måtte indrømme, at kontrollen ikke bliver gjort godt nok. Som reglerne og personalesituationen er i Københavns Lufthavn, er der ikke nogen mulighed for, at det bliver bedre her og nu. Lufthavnen hører under Københavns Politi, og pr. tradition er det lufthavnen, man har flyttet ressourcer fra, når resten af København manglede folk. - Lufthavnen er et fint sted at være, hvis man som politimand har været udsat for en skade, fysisk såvel som psykisk, men hver gang de flytter nogen, er det de våbenføre. Mange, der arbejder herude, har en eller anden form for skavank, og det er fint, at der er et sted for dem, der i en periode ikke kører på alle cylindre. Lufthavnen kunne være en fin arbejdsplads. Men lige nu løber vi simpelthen for stærkt til, at det kan forsvares, siger Søren Langer, næstformand i lokalforeningen. - Det er meget vigtigt, at det her ikke fremstår som en kritik af kollegernes eller ledelsens indsats. Alle gør, hvad de kan, og alle løber stærkt for at nå deres opgaver. Men det er ikke muligt at klare opgaverne med de ressourcer, der stilles til rådighed, siger kollegerne samstemmende. Så mange er de i andre lufthavne Kigger man på de mindre lufthavne i de omgivende lande, er Københavns Lufthavn politimæssigt set kraftigt underbemandet: KØBENHAVNS LUFTHAVN Har 6,3 millioner non-schengen rejsende 85 politifolk til grænsekontrol af Schengens ydre grænser, kriminalitetskontroller af interne Schengenfly, patrulje i lufthavnen og almindelige politisager som butikstyveri, lommetyveri og deslige. FINLAND Helsinki Har 4,0 millioner non-schengen rejsende 250 ansatte afsat udelukkende til grænsekontrol. Andre opgaver varetages af andre politifolk. NORGE Oslo Har 2,2 millioner non-schengen rejsende 101 grænsebetjente, der kun laver grænsekontrol. Lufthavnens andre politiopgaver varetages af andre politifolk. SVERIGE Stockholm Har 4,0 millioner non-schengen rejsende 150 ansatte udelukkende til grænsekontrol. Lufthavnens andre politiopgaver varetages af andre politifolk. Dansk Politi nr

12 12 Dansk Politi nr Foto: Aaron Farr

13 Ledelsen har kendt til lufthavnens problemer siden 2005 Politiet i Københavns Lufthavn har råbt vagt i gevær over personalesituationen ikke mindre end tre gange siden 2005, viser tre interne rapporter fra Københavns Politi. Det er endnu ikke lykkedes at få flere folk. Af Tania Kejser Den 6. maj mødtes Folketingets retspolitikere for at diskutere en rapport fra Københavns Politi, udarbejdet i Politikerne skulle forholde sig til de problemstillinger, politiet dagligt ser i øjnene. Den interne rapport, som er udarbejdet af Københavns Politi, kommer ind på en del af de problemstillinger, lufthavnen slås med, blandt andet muligheden for ansættelse af civile i paskontrollen i mangel af politifolk. Tre ledere fjernet Men det er langt fra første gang, at der er blevet råbt vagt i gevær af politiet i lufthavnen. Allerede i 2005 dengang var der 246 politifolk og 20 millioner rejsende udarbejdede den daværende ledelse en rapport om, at man ikke kunne klare arbejdet i henhold til Schengens regler om grænsekontrol. - Jeg husker, at ledelsen afleverede rapporten om fredagen til øverste ledelse i København. Om mandagen var alle tre ledere fjernet. Begrundelsen lød, at de ikke kunne klare opgaven, fortæller tillidsmand i lufthavnen, Carsten Holk. I 2010 blev der igen udarbejdet en rapport, som analyserede på situationen og konkluderede, at det ikke var muligt at klare politiets opgaver i lufthavnen med det antal personale, der var til rådighed. - Det er ikke for sjov, når vi siger, at hver gang antallet af rejsende vokser, falder antallet af politifolk. Det er sådan cirka proportionalt. Hver gang vi får en ny leder og det sker tit starter de med stort gåpåmod, et ønske om at gøre en forskel samt med ambitioner om at drive en god grænsekontrol, der lever op til Schengens krav om blandt andet uddannelse. Deres håb er, at de er den person, som kan få tingene til at fungere. Så går der et års tid, og så får de det her glasagtige udtryk i øjnene, fordi intet hænger sammen. De rammes af virkeligheden. Ledelsen og den vagthavende kæmper hver eneste dag for at få vagtplanerne til at fungere. Men vi er bare ikke folk nok, fortæller Carsten Holk. Dansk Politi nr

14 En trussel mod sikkerheden i resten af verden Københavns Lufthavn er gatekeeper i forhold til rejsende fra tredje lande. Her er det altså meningen, at man stopper personer, der for eksempel udgør en trussel mod sikkerheden. Det oplevede fagbladet DANSK POLITI et eksempel på under et besøg i lufthavnen. Af Tania Kejser En afghansk mand bliver taget til side under en kriminalitetskontrol af et fly fra Istanbul. I hans taske ligger papirer, der viser, at hans visumansøgning er afvist af de danske myndigheder, da andre landes myndigheder anser ham som en mulig trussel mod sikkerheden. Til gengæld har han fået svensk visum, og er nu på vej mod sin danske kone, der har en nyoprettet c/o-adresse i Sverige. Det får personalet i lufthavnens Doku-center til at stille følgende spørgsmål: Hvorfor har svenskerne givet manden visum, hvis de danske oplysninger viser, at han bliver vurderet til at være en trussel? Hvorfor er hans danske kone flyttet til Sverige på en c/o-adresse efter afslaget på dansk visum? Kan ægteskabet være arrangeret for at fremskaffe et visum til manden? Politiet i lufthavnen kontakter mandens danske kone. Forinden har man skaffet oplysninger om den c/o-adresse, han har opgivet, hvor konen efter sigende bor. Hun kan dog ikke svare på hverken husnummer, etage, eller hvordan omgivelserne ser ud. - Hvis hun ikke bor i Sverige i virkeligheden, har man skaffet sit visum på et falsk grundlag. Den her slags sager tager det måske to politifolk en hel dag at komme til bunds i. Og fordi svenskerne har givet visum, er muligheden for, at vi i sidste ende må sende ham videre til Sverige stor også selvom vi vurderer, at han og konen inden længe flytter til Danmark, og han nok ikke rejser ud, når de tre måneder, visummet gælder, er gået, fortæller Johnny Robin Jørgesen fra lufthavnens Doku-center. Det går som spået. De svenske myndigheder vil ikke annullere det udstedte visum, og inden dagen er gået, er den afghanske mand indrejst i Schengen. Ikke tid til de illegale - Vi ser rigtig mange mærkelige ting. Hvis vi havde tid, kunne vi gå mere i dybden med flere sager, fortæller Johnny Robin Jørgensen. Doku-centret tæller i alt 10 ansatte. En af deres opgaver er at holde kontakten til flyselskaberne, som de taler med, når der på en ankomst fra et Schengen-land er oplysninger om for eksempel illegale rejsende. - Vi kan ofte se profiler, som vi har erfaring for kan være rejsende på illegale papirer, fylde en stor del af flyselskabernes passagerlister. Så kan vi lave en kriminalitetskontrol på flyankomsten, hvis personalesituationen tillader det, fortæller Johnny Robin Jørgensen. Det, han og hans kolleger især kigger efter ved gatetjek på non-schengen fly og kriminalitetskontroller fra interne Schengen fly, er falske og ægte pas, der misbruges af andre rejsende. - Vi har netop talt med svensk politi, der oplyser, at der er stor svindel med ægte pas, som bliver benyttet af folk, der ligner personen på billedet. Altså personelfalsk. Det er ikke unormalt, at en svensk indvandrer i gennemsnit mister 10 pas. Dem ser vi mange af her i lufthavnen. Problemet er i øvrigt også stort i Danmark, hvor pas blev meldt stjålne i De bliver solgt for op til kroner, så der er store penge i det, siger Johnny Robin Jørgensen. 14 Dansk Politi nr