Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper"

Transkript

1 1. marts 2010 Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper Baggrund I forbindelse med Lønkommissionens opgørelse af lønnen for en række personalegrupper i den offentlige sektor, er man stødt på den udfordring, at skulle sammenligne tjenestemandsgrupperne, der har en ydelsesdefineret pensionsordning, med overenskomstgrupper, der har en bidragsdefineret pensionsordning. Kommissionens formand Michael Christiansen har på den baggrund bedt Peter Hermann, direktør for aktuarservice i PFA Pension og Chresten Dengsøe, Matematisk Direktør i ATP om en ekstern vurdering af værdien af tjenestemandspensionerne, samt en belysning af usikkerheden forbundet hermed. Vurderingen er foretaget for følgende seks personalegrupper: politibetjente, fængselsfunktionærer, officerer, folkeskolelærere, overlæger, og HK ere. Nyansatte i de tre førstnævnte personalegrupper er stadig omfattet af tjenestemandspensionsordningen, mens nyansatte i de tre sidstnævnte grupper ikke længere er berettigede til tjenestemandspension. Analyser og beregninger er foretaget af Thomas Møller, chefanalytiker i PFA Pension, og Søren Fiig Jarner, CSO i ATP. Tjenestemandspensionsordningen adskiller sig væsentligt fra sædvanlige arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger ved at pensionstilsagnet er fastlagt ud fra tjenestemandens anciennitet og skalatrin på pensionstidspunktet. Derudover er pensionstilsagnet indekseret, således at de garanterede pensionsudbetalinger reguleres med en sats svarende til reguleringssatsen for tjenestemandslønninger. For sædvanlige pensionsordninger foretages løbende indbetalinger svarende til en fast procentdel af lønnen på en pensionskonto. På baggrund af disse aftalte indbetalinger beregnes ofte en såkaldt ydelsesgaranti. Startudbetalingen ved pensionering vil her være fastlagt ud fra den afgivne ydelsesgaranti samt pensionsformuens størrelse på pensionstidspunktet. I udbetalingsfasen kan der opstå efterfølgende reguleringer af pensionsudbetalingerne, hvis der opnås og tilskrives højere afkast til pensionskontoen end forudsat ved fastsættelse af ydelsesgarantien. Da der er tale om to væsensforskellige pensionstyper er det ikke muligt at lave en eksakt sammenligning af de to. I dette notat opgøres værdien af tjenestemandspensionsordningen som den ækvivalente bidragsprocent af den tjenestemandspensionsgivende løn det ville være nødvendigt at opspare i en arbejdsmarkedsbaseret pensionsordning for at opnå ydelser svarende til tjenestemandspensionsordningens ydelser. Det forudsættes at staten står som garant, og den ækvivalente bidragsprocent repræsenter dermed den bidragsprocent der forventeligt ville være tilstrækkelig til at finansiere ydelserne når forventede afkast medregnes, men den medtager ikke prisen for garantierne. Analysen medtager pensionsafkastbeskatning og arbejdsmarkedsbidrag. Konklusion Analysen omfatter tre åbne personalegrupper, politibetjente, fængselsfunktionærer og officerer, hvor nyansatte fortsat er dækket af tjenestemandspensionsordningen, og tre lukkede personalegrupper, folkeskolelærere, overlæger og HK ere, hvor nyansatte ikke længere er tjenestemandspensionsberettigede. For hver af de seks personalegrupper er der i beregningen af den ækvivalente bidragsprocent taget udgangspunkt i en modelperson med et standardiseret karriereforløb fra nyansættelse til pensionering. Den antagede ansættelsesalder, pensioneringsalder og skalatrinsudviklingsforløb for hver modelperson fremgår af bilag. For alle personalegrupperne beregnes den ækvivalente bidragsprocent for personer med pensioneringstidspunkt i 2010 og For de tre åbne grupper medtages yderligere en person, der er nyansat i Side 1 af 14

2 Tjenestemænd opnår sædvanligvis fuld anciennitet (pensionsalder) efter 37 års tjeneste. Ved en pensionsalder på 37 år opnås en pension, der udgør 57 % af den tjenestemandspensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet. Denne pension reguleres efterfølgende med en sats svarende til reguleringssatsen for tjenestemandslønninger. Hertil kommer tillæg der udbetales indtil tjenestemandens folkepensionsalder, samt ægtefælle- og børnepension og dækninger i forbindelse med invaliditet (svagelighedspension). Visse grupper af tjenestemænd er omfattet af reglerne om lavere pligtig afgangsalder og for disse grupper kan fuld anciennitet opnås efter færre end 37 års tjeneste. I analysen gør dette sig gældende for politibetjente og fængselsfunktionærer (pligtig alder 63), og officerer (pligtig alder 60), det vil sige for de tre åbne grupper. Politibetjente forudsættes i beregningerne at være ansat i 35 år, mens fængselsfunktionærer og officerer forudsættes ansat i 33 år. De tre modelpersoner har alle fuld anciennitet på pensioneringstidspunktet. For de lukkede grupper svarer længden af ansættelsesperioden til pensionsalderen, dog kan pensionsalderen højst være 37 år. Modelpersonerne i de lukkede grupper antages at være ansat i 30 år for en folkeskolelærer, 20 år for en overlæge og 40 år for en HK er. Tabel 1 nedenfor indeholder et bedste skøn for den ækvivalente bidragsprocent for hver af de betragtede modelpersoner med pensioneringstidspunkt i 2010 og 2020, og for de åbne grupper også for en nyansat i Udover de forudsatte skalatrinsudviklingsforløb og ansættelsesperioder er beregningerne baseret på en række centrale forudsætninger vedrørende forventet afkast, regulering og levetidsudvikling. De anvendte forudsætninger er fastsat med udgangspunkt i Forsikring og Pensions og Finansrådets seneste såkaldte samfundsforudsætninger, der anvendes ved opgørelse af pensionsprognoser. Tabellen indeholder derudover et nedre skøn samt et øvre skøn for den ækvivalente bidragsprocent, der er opnået ved at variere de centrale forudsætninger. Disse nedre og øvre skøn er opgjort ved at anvende forudsætninger, der vurderes at være konsistente med de observerede historiske renteniveauer inden for de seneste år samt afkastforventninger i denne periode. Endvidere er anvendt en antagelse om langsommere hhv. hurtigere fremtidig levetidsudvikling end i bedste skøn. Det bedste skøn skal tolkes som den bidragsprocent de nuværende forventninger til fremtidige afkast og levetidsudvikling giver anledning til, mens de nedre og øvre skøn repræsenterer afvigelser fra disse antagelser, der er i overensstemmelse med de seneste års udsving i afkastforventninger og usikkerhed om den fremtidige levetidsudvikling. Personalegrupper Pensionerings- Ækvivalent bidragsprocent tidspunkt Bedste skøn Nedre skøn Øvre skøn Politibetjent ,6 % 26,0 % 35,4 % ,4 % 25,9 % 36,9 % 2045* 33,6 % 26,3 % 40,9 % Fængselsfunktionær ,2 % 26,7 % 35,9 % ,0 % 26,6 % 37,5 % 2043* 34,1 % 27,0 % 41,3 % Officer ,1 % 36,6 % 49,8 % ,2 % 36,4 % 51,9 % 2043* 47,0 % 37,1 % 56,9 % Folkeskolelærer ,7 % 30,8 % 40,9 % ,9 % 30,8 % 42,9 % Overlæge ,8 % 26,4 % 33,4 % ,1 % 26,6 % 35,5 % HK'er ,0 % 22,1 % 30,1 % ,7 % 22,1 % 31,5 % Tabel 1: Den ækvivalente bidragsprocent for modelpersoner med forskellige pensioneringstidspunkter i de seks personalegrupper. Note: Pensioneringstidspunkter markeret med * svarer til en person der er nyansat i Som det fremgår af tabellen er der betydelige forskelle på den ækvivalente bidragsprocent for de forskellige personalegrupper. De forskellige bidragsprocenter afspejler primært forskelle i ansættelsesperiodens Side 2 af 14

3 længde i forhold til fratrædelsesalder og opnået anciennitet ved fratrædelse. I analysen pensioneres officererne som 60-årige med fuld anciennitet efter 33 års ansættelse, og opnår derved en livsvarig reguleret pension på 57 % af slutlønnen. Det bedste skøn for den ækvivalente bidragsprocent for en officer der pensioneres i 2010 med det forudsatte skalatrinsforløb udgør 43,1 %. Dette betyder, at der løbende skulle have været foretaget indbetalinger svarende til 43,1 % af lønnen for at opnå en tilsvarende livsvarig pensionsudbetaling fra alder 60 via en sædvanlig bidragsbaseret arbejdsmarkedspensionsordning. I modsætning hertil pensioneres en HK er i analysen som 65-årig efter 40 års ansættelse, hvilket for en HK er der pensioneres i 2010 giver en tjenestemandspension der svarer til en ækvivalent bidragsprocent på 26,0 %. Lønudviklingen gennem karrieren har også betydning for den ækvivalente bidragsprocent. Idet tjenestemandspensionen udregnes som en procentdel af slutlønnen, mens pensionen i en bidragsbaseret arbejdsmarkedspensionsordning afhænger af lønnen gennem hele karrieren, vil skalatrinsforløb med stigninger sidst i karrieren føre til en højere ækvivalent bidragsprocent end skalatrinsforløb uden sene stigninger. Da der for officerer er forudsat væsentlige lønstigninger sidst i karrieren, mens HK ere er forudsat indplaceret på samme skalatrin fra alder 47 til alder 65, bidrager dette til den store forskel i de to gruppers bidragsprocent. Folkeskolelærere er den gruppe i analysen med den næsthøjeste bidragsprocent. For en folkeskolelærer der pensioneres i 2010 er den ækvivalente bidragsprocent på 35,7 %. I analysen antages folkeskolelærere at lade sig pensionere i alder 62 efter 30 års ansættelse. Da folkeskolelærere ikke er omfattet af lavere pligtig alder får de et fradrag i pensionen på 4 %, men kombinationen af tidlig pensionering og en forholdsvis kort ansættelsesperiode fører til den høje bidragsprocent. Politibetjente og fængselsfunktionærer har sammenlignelige forløb med samme pligtige alder på 63 år, og for begge grupper gælder, at for de der pensioneres i 2010 er den ækvivalente bidragsprocent godt 30 %. Overlægers bidragsprocent er lidt lavere end politibetjentes bidragsprocent, og overlægerne er dermed den gruppe i analysen med den næstlaveste bidragsprocent. For de overlæger der pensioneres i 2010 er den ækvivalente bidragsprocent 29,8 %. Overlægernes forløb adskiller sig fra de øvrige personalegruppers ved at være kortere og uden skalatrinsstigninger. På baggrund af ovenstående kan det overordnet konkluderes, at personalegrupperne med den laveste fratrædelsesalder har den højeste ækvivalente bidragsprocent, mens personalegrupperne med den højeste fratrædelsesalder har den laveste ækvivalente bidragsprocent. Dette skyldes naturligvis, at personalegrupper med lav fratrædelsesalder (i gennemsnit) vil modtage pension i flere år end personalegrupper med høj fratrædelsesalder. Den forventede fortsatte forbedring af levetiden betyder tilsvarende, at hver generation forventeligt vil leve længere end de foregående generationer og dermed også vil modtage pension længere, hvis fratrædelsesalderen er uændret. Forventede levetidsforbedringer er årsagen til at den ækvivalente bidragsprocent for alle personalegrupper vokser med pensioneringstidspunktet. I forhold til pensionering i 2010 stiger den ækvivalente bidragsprocent med ca. 1 %-point ved pensionering i For de åbne grupper er den ækvivalente bidragsprocent for nyansatte ca. 3 %-point højere, og for officer knap 4 %-point højere, end for de der pensioneres i Det bedste skøn af de ækvivalente bidragsprocenter er markant højere end de niveauer, der typisk anvendes for arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger, hvor der sædvanligvis indgår pensionsindbetalinger svarende til % af lønnen. De ækvivalente bidragsprocenter er beregnet for modelpersoner med forudsatte skalatrinsudviklingsforløb, og andre karriereforløb vil føre til ækvivalente bidragsprocenter, der afviger i større eller mindre grad fra de anførte. Selv under hensyntagen til disse udsving kan det konkluderes at værdien af tjenestemandspensionsordningen er væsentligt større end de typiske arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger. Samme konklusion nås, hvis det nedre skøn, der giver et forsigtigt bud på værdien af tjenestemandspensionsordningen, lægges til grund. Det skal afslutningsvis påpeges, at den ækvivalente bidragsprocent er baseret på en prognose for hvordan pensionsformuen i en bidragsbaseret ordning vil udvikle sig, når fremtidige investeringsafkast medregnes. Det skal understreges, at den ækvivalente bidragsprocent ikke vil være tilstrækkelig, hvis et pensionsselskab skal garantere for rettighederne, da et pensionsselskab ville skulle afdække garantierne på de finansielle markeder og derfor ikke ville kunne opnå det forudsatte afkast. I stedet tænkes der på en situation, hvor et pensionsselskab forvalter pengene, mens staten står som garant for ydelserne. Den bidragsprocent, der modsvarer den reelle markedsværdi af en garanteret livsvarig pension, der reguleres med inflationen er ca. 10 %-point højere. Side 3 af 14

4 Prognose eller markedsværdi Værdien af tjenestemandspensionsordningerne er vurderet ved at beregne den bidragsprocent, der ville være nødvendig i en bidragsbaseret pensionsordning for at kunne finansiere tilsvarende rettigheder. Den ækvivalente bidragsprocent er bestemt således at en prognose for pensionsformuen, når fremtidige forventede afkast medregnes, vil kunne dække ydelserne. Det antages, at formuen i både opsparings- og udbetalingsforløbet er investeret med 80 % i obligationer og 20 % i aktier. I overensstemmelse med Samfundsforudsætningerne fra Forsikring og Pension og Finansrådet pr. 1/ antages der et forventet afkast før skat på 4 % for obligationer og 7 % for aktier. Med en pensionsafkastbeskatning på 15 % giver dette et forventet investeringsafkast efter skat på 3,91 %. Idet prognosen medregner fremtidige forventede afkast og desuden er baseret på en fast årlig reguleringssats, vil den ækvivalente bidragsprocent ikke være tilstrækkelig til at dække ydelserne, hvis afkastene bliver mindre end forventet eller reguleringen bliver større end forventet. Alternativt til den anvendte prognosemetode kunne man anvende en markedsværdibaseret tilgang, hvor bidragsprocenten beregnes således, at markedsværdien af pensionsindbetalingerne modsvarer markedsværdien af pensionsrettighederne. Den markedsværdibaserede ækvivalente bidragsprocent svarer til den bidragsprocent, der ville være nødvendig, hvis et pensionsselskab skulle garantere for pensionen. I Tabel 2 er angivet den ækvivalente bidragsprocent baseret på prognosemetodens bedste skøn og en markedsværdiberegning, der tager udgangspunkt i reglerne for opgørelse af livsforsikringshensættelser til markedsværdi. Markedsværdien er opgjort ved at anvende en konstant opgørelsesrente på 4 % før inddragelse af pensionsafkastbeskatning (PAL) ved diskontering af fremtidige forpligtelser, hvilket svarer til det nuværende niveau af Finanstilsynets 10-årige diskonteringsrentesats. Idet pensionstilsagnet er bestemt af fremtidige lønreguleringssatser, er markedsværdien opgjort under yderligere inddragelse af en løbende omkostning til inflationsafdækning på 0,5 % om året. Omkostningen er beregnet ud fra en inflationskurve udledt af inflations-swaps og et forventet inflationsniveau på 2 %. Markedsværdien af forpligtelserne svarer til at pensionsselskabet foretager en finansiel afdækning, hvorved tilsagnet kan garanteres. Det fremgår af tabellen, at den markedsværdibaserede beregning fører til en ækvivalent bidragsprocent der er væsentligt højere end prognosemetodens bedste skøn. For HK ere der pensioneres i 2010 er den ækvivalente bidragsprocent knap 7 %-point højere, og for officerer er den knap 13 %-point højere. Personalegrupper Pensionerings- Ækvivalent bidragsprocent tidspunkt Bedste skøn Markedsværdi Politibetjent ,6 % 39,8 % ,4 % 41,0 % 2045* 33,6 % 44,2 % Fængselsfunktionær ,2 % 40,2 % ,0 % 41,5 % 2043* 34,1 % 44,4 % Officer ,1 % 55,8 % ,2 % 57,6 % 2043* 47,0 % 61,6 % Folkeskolelærer ,7 % 45,3 % ,9 % 47,0 % Overlæge ,8 % 36,2 % ,1 % 37,8 % HK'er ,0 % 33,9 % ,7 % 35,0 % Tabel 2: Bedste skøn for den beregnede ækvivalente bidragsprocent baseret på en prognoseberegning og en markedsværdiberegning. Note: Pensioneringstidspunkter Side 4 af 14

5 markeret med * svarer til en nyansat person. Bilag Beregningsmetodik Udgangspunktet for beregningerne er de af Lønkommissionens sekretariat forudsatte skalatrinsudviklingsforløb for hver af de betragtede grupper. Disse forløb er således ikke et resultat af ATPs og PFA Pensions egne analyser. Der er tale om fulde forløb med et standardiseret karriereforløb fra nyansættelse til pensionering. For hver af grupperne indeholder de forudsatte skalatrinsforløb specifikation af alder og skalatrinsindplacering ved ansættelse samt forløb for skalatrinsudviklingen indtil fratrædelsesalderen, jf. Tabel 3. Personalegrupper Ansættelse Fratrædelse Ansættelses- Pensions- Alder Skalatrin Alder Skalatrin periode alder Politibetjent 28 år år år 37 Fængselsfunktionær 30 år år år 37 Officer 27 år år år 37 Folkeskolelærer 32 år år år 30 Overlæge 45 år år år 20 HK'er 25 år år år 37 Tabel 3: Forudsat alder og skalatrin ved ansættelse og fratrædelse for de seks personalegrupper. Politibetjente og fængselsfunktionærer har pligtig alder på 63 år, og officerer har pligtig alder på 60 år. For disse tre grupper er der derfor opnået fuld pensionsalder efter mindre end 37 års tjeneste. Ansættelsesperioden for overlæger kan være længere end 20 år, hvis de har været tjenestemandsansatte i en periode som afdelingslæge. Kapitalværdien af tjenestemandspensionen på pensioneringstidspunktet beregnes ved først at bestemme pensionsalderen (anciennitet), pensionsprocenten og den regulerede slutløn. Derefter beregnes de forventede fremtidige pensionsbetalinger (egen-, ægtefælle- og børnepension) ud fra forudsætninger om fremtidige reguleringer og levetidsudvikling. Kapitalværdien opgøres som den tilbagediskonterede værdi af denne betalingsrække. I denne tilbagediskontering indregnes forventede fremtidige afkast. Den ækvivalente bidragsprocent er den bidragssats der giver en pensionsformue, der svarer til den ovenfor beregnede kapitalværdi af tjenestemandspensionen. Beregning af den ækvivalente bidragsprocent forudsætter et pensionsbidrag på en fast procentdel af den tjenestemandspensionsgivende løn. Den pensionsgivende løn beregnes ud fra det forudsatte skalatrinsforløb og forudsat regulering. Pensionsbidragene fratrækkes arbejdsmarkedsbidrag og akkumuleres på en konto der løbende tilskrives et forventet markedsafkast (efter skat). Der fradrages løbende betaling til forsikringsdækninger ved død og invaliditet i opsparingsfasen. Denne metode giver en prognose for pensionsformuen ved pensionering. Det bemærkes at kapitalværdien af tjenestemandspensionen på pensioneringstidspunktet ikke svarer til markedsværdien (den regnskabsmæssige værdi) af forpligtelserne, hvis disse er garanteret af pensionsselskabet. Markedsværdien vil svare til prisen for en finansiel afdækning af forpligtelserne, og vil være større end ovenstående kapitalværdi, jf. afsnittet Prognose eller markedsværdi. Tilsvarende vil den beregnede ækvivalente bidragsprocent ikke med sikkerhed være tilstrækkelig til at opnå kapitalværdien af tjenestemandspensionen på pensioneringstidspunktet, idet der benyttes forventede markedsafkast i prognosen for pensionsformuen ved pensionering. Side 5 af 14

6 Bilag Beregningsforudsætninger De beregnede ækvivalente bidragsprocenter beror på en række beregningsforudsætninger. Nedenfor argumenteres for de specifikke valg af forudsætninger i hovedscenariet, der repræsenterer bedste skøn, samt i scenarierne repræsenterende nedre hhv. øvre skøn. Endvidere belyses følsomheden af de beregnede ækvivalente bidragsprocenter over for beregningsforudsætningerne ved at variere centrale beregningsantagelser. Afkastforudsætninger I beregningen af den ækvivalente bidragsprocent antages det at pensionsformuen undervejs i opsparingsforløbet er investeret i aktier og obligationer, og at denne investering løbende giver et afkast der efter beskatning tilskrives formuen (depotet). På pensioneringstidspunktet bruges den opsparede pensionsformue til at købe rettigheder svarende til tjenestemandspensionsordningens rettigheder. Prisen for rettighederne er deres kapitalværdi, der opgøres som den tilbagediskonterede værdi af den forventede betalingsrække. Regnskabsmæssigt opgøres kapitalværdien af garanterede ydelser ved at tilbagediskontere med den risikofri rente justeret for skat. Denne kapitalværdi repræsenterer den værdi der skal være til stede for med sikkerhed at kunne dække forpligtelserne. Dette svarer til en situation hvor hele pensionsformuen er investeret i obligationer efter pensioneringstidspunktet. I denne analysen antages det derimod at pensionsformuen også efter pensionering er investeret i både aktier og obligationer, og kapitalværdien af rettighederne opgøres derfor ved at diskontere med det forventede afkast efter skat. Denne værdi repræsenterer det beløb der forventeligt er tilstrækkeligt til at kunne dække forpligtelserne uden at der er fuld sikkerhed herfor. Den ækvivalente bidragsprocent angiver således den bidragsprocent der vil være tilstrækkelig til at finansiere rettigheder svarende til tjenestemandspensionsordningens rettigheder hvis de antagede afkastforudsætninger holder stik. Den ækvivalente bidragsprocent vil imidlertid ikke være tilstrækkelig hvis et pensionsselskab skal garantere for rettighederne, da et pensionsselskab ville skulle afdække de garanterede ydelser og derfor ikke ville kunne opnå det forudsatte afkast. I stedet skal der tænkes på en situation hvor et pensionsselskab forvalter pengene, mens staten står som garant for ydelserne. I denne situation kan pensionsselskabet frit investere formuen i aktier og obligationer i både opsparings- og udbetalingsfasen, og dermed vil den ækvivalente bidragsprocent være tilstrækkelig til at dække ydelserne under de antagede afkastforudsætninger. Inflation 2 % Arbejdsmarkedsbidrag (AMB) 8 % Skat af formueafkast (PAL) 15 % Obligationsafkast før skat 4 % Aktieafkast før skat 7 % Tabel 4: Samfundsforudsætninger fra Forsikring og Pension og Finansrådet 2010 Ved fastsættelse af afkastet i scenariet for bedste skøn er der taget udgangspunkt i Samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger 2010 fra Forsikring og Pension og Finansrådet. Forudsætningerne er gengivet i Tabel 4, og det ses at de implicerer en realrente på 2 % (= obligationsafkast før skat inflation). Som det fremgår af tabellen antages det at der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af bidragene, og at afkast beskattes med 15 %. Til gengæld fradrages der ikke omkostninger til administration. Det antages at aktiverne i både opsparings- og udbetalingsfasen er investeret med 80 % i obligationer og 20 Side 6 af 14

7 % i aktier, hvilket er en typisk aktivsammensætning for garanterede ordninger. Under de givne afkastforudsætninger svarer dette til et afkast på 4,60 % før skat og 3,91 % efter skat. Der anvendes den samme afkastforudsætning for alle år, både før og efter I perioden fra ansættelse til pensionering benyttes afkastforudsætningen til at beregne en prognose for pensionsformuen på pensioneringstidspunktet, og samme afkastforudsætning bruges efter pensioneringstidspunktet for det afkast der efterfølgende opnås i udbetalingsfasen. Afkastforudsætningen er afgørende for den ækvivalente bidragsprocent. En høj afkastforudsætning vil alt andet lige føre til en lav bidragsprocent, og tilsvarende vil en lav afkastforudsætning alt andet lige føre til en høj bidragsprocent. Et højere forventet afkast og dermed en lavere ækvivalent bidragsprocent kan opnås ved at øge investeringen i aktier. I praksis vil flere aktier i opsparingsfasen imidlertid også øge usikkerheden på værdien af pensionsformuen ved pensionering. Da denne usikkerhed ikke fremgår af analysens beregninger er der for at bevare sammenligneligheden valgt at bruge samme aktivsammensætning på 80 % i obligationer og 20 % i aktier i alle beregningerne. Eneste undtagelse er markedsværdiberegningen hvor formuen implicit antages investeret 100 % i obligationer svarende til en finansiel afdækning af forpligtelserne. Finanstilsynet offentliggør dagligt løbetidsafhængige diskonteringssatser til opgørelse af livsforsikringsforpligtelser. Figur 1 viser hvordan Finanstilsynets diskonteringssats for 10-årige og 30-årige løbetider har varieret fra 2004 til primo Diskonteringssatserne svarer til det afkast en (nul-kupon) obligation med 10 hhv. 30 års løbetid vil have hvis obligationen købes i dag og holdes til udløb. Samfundsforsætningernes antagelse om et obligationsafkast på 4 % ses at svare til det nuværende niveau af den 10-årige diskonteringssats, jf. Figur 1. 6,0% 5,5% 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% Figur 1: Finanstilsynets dagligt opgjorte 10- og 30-årige diskonteringssats fra 2004 til primo Den 30-årige diskonteringssats starter og ender over den 10-årige. Kilde: I beregningen af det nedre hhv. øvre skøn for den ækvivalente bidragsprocent anvendes et obligationsafkast på 4,50 % hhv. 3,50 %. Som det ses af Figur 1 har den 10-årige og 30-årige diskonteringssats fra Finanstilsynet varieret mellem ca. 3,25 % og ca. 5,5 % i perioden 2004 til primo Da obligationsafkastet i analysen imidlertid skal opfattes som det gennemsnitlige afkast over hele opsparings- og udbetalingsforløbet er der valgt et snævrere udsvingsområde i nedre hhv. øvre skøn end de daglige udsving. Som i scenariet for bedste skøn antages det i scenarierne for nedre hhv. øvre skøn at aktier giver et merafkast i forhold til obligationer på 3 %-point. Afkastantagelserne i de tre scenarier fremgår af Tabel 5. Side 7 af 14

8 Nedre skøn Bedste skøn Øvre skøn Obligationsafkast før skat 4,50 % 4,00 % 3,50 % Aktieafkast før skat 7,50 % 7,00 % 6,50 % Afkast før skat 5,10 % 4,60 % 4,10 % Afkast efter skat 4,34 % 3,91 % 3,49 % Tabel 5: Afkastforudsætninger før og efter skat i de tre scenarier. Det antages at aktiverne er investeret med 80% i obligationer og 20% i aktier. Afkastforudsætningen har som tidligere anført stor betydning for den ækvivalente bidragsprocent. Til at belyse følsomheden angiver Tabel 7 i bilaget den ækvivalente bidragsprocent beregnet med afkastforudsætninger svarende til scenarierne for nedre, bedste og øvre skøn. Alle øvrige antagelser i beregningerne er som i scenariet for bedste skøn inklusiv antagelser om regulering og levetid. Ved en inflationsforudsætning på 2 % svarer afkastforudsætningerne til en realrente på mellem 1,5 % og 2,5 %. Det ses af Tabel 7 at i forhold til et obligationsafkast på 4 % svarende til bedste skøn, øges den ækvivalente bidragsprocent med godt 4 %-point ved et obligationsafkast på 3,5 %, mens bidragsprocenten tilsvarende mindskes med knap 4 %-point ved et obligationsafkast på 4,5 %. Officererne har den tidligste pligtige alder (60 år) blandt de betragtede personalegrupper og store lønstigninger sent i karrieren, og er dermed den personalegruppe med de højeste bidragsprocenter. Af samme grund er bidragsprocenten for officerer den der påvirkes mest af obligationsafkastet. For officerer er bidragsprocenten i forhold til bedste skøn ca. 5,5 %- point højere ved et obligationsafkast på 3,5 %, og ca. 5 %-point lavere ved et obligationsafkast på 4,5 %. I modsætning til officerer har overlæger og HK ere en højere pensioneringsalder (65 år) og ingen skalatrinsudvikling sent i karrieren. Disse to grupper har de laveste ækvivalente bidragsprocenter der tillige er mindst følsomme over for det forudsatte obligationsafkast. For overlæger og HK ere er bidragsprocenten i forhold til bedste skøn godt 3 %-point højere ved et obligationsafkast på 3,5 %, og knap 3 %-point lavere ved et obligationsafkast på 4,5 % Regulering I analysen tages der udgangspunkt i de af Lønkommissionens sekretariat forudsatte skalatrinsforløb for modelpersonerne. Hvert skalatrin svarer til en årlig løn, der løbende reguleres. De forudsatte skalatrinsforløb og de tilsvarende lønninger i niveau pr. 1. oktober 2009 fremgår af bilag. Reguleringsmekanismerne har varieret siden 1969, og har i perioder været et fast tillæg i kroner og i andre perioder været en procentvis regulering. I beregningerne er benyttet de historiske reguleringsprocenter for perioden fra 1. oktober 1997 til 1. oktober 2009, samt fra 1. oktober 1984 til 1. oktober Der er ofte flere reguleringer samme år, men i modellen regnes kun med årlige reguleringsprocenter. Den gennemsnitlige reguleringsprocent for perioden fra 1984 til 2009 er på 2,23 % om året. I hovedscenariet anvendes for perioden før 1984 og for perioden fra 2010 og frem en fast reguleringsprocent på 2,25 %, svarende til den gennemsnitlige historiske regulering fra 1984 til Det er vigtigt at understrege at reguleringerne kun vedrører den tjenestemandspensionsgivende del af lønnen. Reguleringerne udtrykker dermed ikke den samlede lønudvikling for tjenestemænd, idet denne også omfatter regulering af eventuelle tillæg. Analysen omfatter kun den tjenestemandspensionsgivende del af lønnen, og den ækvivalente bidragsprocent er beregnet som den procentdel af den tjenestemandspensionsgivende del af lønnen det ville være nødvendigt at opspare i en bidragsbaseret ordning for at opnå rettigheder svarende til tjenestemandspensionsrettighederne. Hvis en væsentlig del af lønnen består af ikke-tjenestemandspensionsgivende tillæg vil den ækvivalente bidragsprocent opgjort som en procentdel af den samlede løn blive mindre. Det skal bemærkes at hovedscenariets antagede bagudrettede reguleringsprocent på 2,25 % om året ikke svarer til de faktiske reguleringer før Den faktiske regulering var væsentligt højere, hvilket skal ses i lyset af at i perioden fra 1969 til 1984 var både inflationen og de nominelle renter væsentligt højere end i Side 8 af 14

9 dag. En retvisende beregning der tager udgangspunkt i de historiske reguleringer før 1984 må nødvendigvis også benytte afkastforudsætninger for perioden der er konsistente med det højere inflationsniveau, og kan ikke bero på de fremadrettede standardforudsætninger om afkast fra En historisk beregning som her skitseret er ikke en del af nærværende analyse. I scenariet for det nedre skøn for den ækvivalente bidragsprocent er der benyttet en reguleringsprocent på 2,0 % om året før 1984 og efter 2009, og den faktiske regulering fra 1984 til Dette scenarie repræsenterer et scenarie med en høj real-rente, hvor de nominelle renter og afkast er høje og inflationen/reguleringen er lav. I scenariet for det øvre skøn for den ækvivalente bidragsprocent er der anvendt samme regulering som i hovedscenariet, det vil sige den faktiske regulering fra 1984 til 2009 og en fast årlig reguleringsprocent på 2,25 % om året før og efter denne periode. Dette scenarie repræsenterer et scenarie med en lav real-rente, hvor de nominelle renter og afkast er lave og inflationen/reguleringen er uændret. Tjenestemandspensionsydelser og levetidsudvikling Den primære ydelse i tjenestemandspensionsordningen er en livsvarig pension til tjenestemanden. Pensionen udgør en procentdel af den tjenestemandspensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet, og reguleres efterfølgende i takt med de statslige lønninger. Ved en pensionsalder på 37 år (fuld pensionsalder) udgør pensionen 57 % af den tjenestemandspensionsgivende løn. Hertil kommer et tillæg der udbetales indtil tjenestemandens folkepensionsalder (65/67 år). Ægtefællen efter en afdød tjenestemand modtager en livsvarig pension på 71 % af tjenestemandens pension, samt et tillæg der udbetales indtil ægtefællens folkepensionsalder. Desuden omfatter tjenestemandsordningen en livsvarig pension i forbindelse med tab af erhvervsevne (svagelighedspension), samt en børnepension til efterladte børn under 21 år. I en bidragsbaseret ordning bruges en del af bidraget i opsparingsfasen til at betale for disse dækninger, og dette er medtaget i analysen. Børnepensionisttillæg og eventuelle gruppelivsforsikringer er derimod ikke medtaget i analysen. Der antages en ægteskabshyppighed i alle aldre på 75 %, og at ægtefællen har samme alder som tjenestemanden. Ægteskabshyppigheden svarer til den gennemsnitlige hyppighed i det forsikringstekniske grundlag fra 1982 (G82), som er pensionsbranchens fælles reference for beregningsantagelser. Der anvendes en invalidehyppighed på 75 % af G82-invalidehyppigheden svarende til gældende markedsstandard. Der findes både en almindelig svagelighedspension og en kvalificeret svagelighedspension med to forskellige ydelser. Det antages at invaliditetstilfældene fordeler sig ligeligt på de to typer svagelighedspension. Idet hovedparten af tjenestemandspensionsordningens ydelser er livsvarige kommer værdien og dermed den ækvivalente bidragsprocent til at afhænge af den (forventede) levetid. Kvinders levetid er noget højere end mænds levetid, men i beregningerne anvendes der samme levetid for kvinder og mænd. Historisk er der løbende sket en forbedring af levetiden, og det er ved opgørelse af pensionsforpligtelser påkrævet at medregne forventede fremtidige levetidsforbedringer. Der forefindes dog ikke en egentlig markedsstandard for størrelsen af forventede fremtidige levetidsforbedringer. I analysen anvendes der i scenariet for bedste skøn en model for levetidsforbedringer der repræsenterer den gennemsnitlige historiske forbedring siden 1950, mens der i scenarierne for nedre hhv. øvre skøn antages en langsommere hhv. hurtige udvikling i levetiden. Den forventede restlevetid for en 65-årig i 1982, 2010, 2020 og 2045 i de tre scenarier fremgår af Tabel 6. Det ses at den forventede restlevetid for en 65-årig er steget fra 16,0 år til 18,7 år (bedste skøn) i perioden fra 1982 til Markedsværdiberegningen anvender samme levetidsforudsætning som det bedste skøn. De forventede fortsatte forbedringer i levetiden betyder at den ækvivalente bidragsprocent vil øges for hver generation hvis den pligtige alder/pensioneringsalderen fastholdes. Side 9 af 14

10 Pensionerings- Restlevetid i år ved alder 65 tidspunkt Nedre skøn Bedste skøn Øvre skøn ,0 16,0 16, ,3 18,7 19, ,7 19,4 20, ,7 21,1 23,2 Tabel 6: Forventet antal leveår som pensionist ved pensionering som 65-årig i 1982, 2010, 2020 og Beregningsteknisk tages der ikke udgangspunkt i levetiden når værdien af de livsvarige pensioner skal opgøres, men derimod i de aldersspecifikke dødelighedsintensiteter der udtrykker risikoen for at dø i en given alder i et givent år. For alle scenarierne er der for perioden 1982 til 2008 anvendt historiske data fra Danmarks Statistik ekstrapoleret til alder 120, og for perioden før 1982 er der anvendt dødelighedsintensiteterne fra Da der regnes med samme levetid for kvinder og mænd benyttes den gennemsnitlige intensitet for kvinder og mænd. Fremtidige levetidsforbedringer medregnes ved at reducere dødelighedsintensiteterne fra 2009 og frem. De tre modeller for levetidsforbedringer, benævnt model A, B og C fremgår af bilaget Oversigt over beregningsforudsætninger. Der er betydelig usikkerhed forbundet med den fremtidige levetidsudvikling. Effekten af de indregnede levetidsforbedringer er belyst i Tabel 8, der angiver den ækvivalente bidragsprocent under de tre forskellige antagelser om levetidsudviklingen. De øvrige antagelser er som i scenariet for bedste skøn. Den ækvivalente bidragsprocent påvirkes relativt lidt (under 1 %) ved pensioneringstidspunkt i 2010 eller 2020, idet effekten af de fremtidige forbedringer er begrænset på grund af den korte horisont. For nyansatte med lang tid til pensionering øges bidragsprocenten derimod med ca. 2,5 %-point i forhold til bedste skøn, hvis levetiden udvikler sig hurtigere end forventet. Tilsvarende falder bidragsprocenten med ca. 1,5 %-point, hvis levetiden udvikler sig langsommere end forventet. Side 10 af 14

11 Bilag Oversigt over beregningsforudsætninger Bedste skøn Nedre skøn Øvre skøn Markedsværdi Afkast Obligationer 4,00 % 4,50 % 3,50 % 4,00 % Aktier 7,00 % 7,50 % 6,50 % - Investering Obligationer 80 % 80 % 80 % 100 % Aktier 20 % 20 % 20 % Afkast før PAL 4,60 % 5,10 % 4,10 % 4,00 % Afkastbeskatning (PAL) 15 % 15 % 15 % 15 % Afkast efter PAL 3,91 % 4,34 % 3,49 % 3,40 % Udgift til inflationsafdækning ,50 % Arbejdsmarkedsbidrag (AMB) 8 % 8 % 8 % 8 % Regulering Før ,25 % 2,00 % 2,25 % 2,25 % Historisk Historisk Historisk Historisk Efter ,25 % 2,00 % 2,25 % 2,25 % Dødelighed Før niveau 1982-niveau 1982-niveau 1982-niveau Historisk Historisk Historisk Historisk Efter 2008* Model B Model A Model C Model B Ægtefælle og invaliditet Ægtefællehyppighed 75 % 75 % 75 % 75 % Faktor i fht. G82-invaliditet 75 % 75 % 75 % 75 % Alm./kval. svagelighedspension 50/50 50/50 50/50 50/50 *Forventede forbedringer i levetiden efter 2008 medregnes ved at nedskrive de aldersspecifikke dødelighedsintensiteter fra 2009 og frem ud fra niveauet i Dødelighedsintensiteterne nedskrives hvert år med en aldersspecifik forbedringsprocent. Der anvendes følgende tre modeller: Model A: Forbedringsprocent = 0,5 % for alle aldre Model B: Forbedringsprocent = 1,5 % op til alder 60, forbedringsprocent = 0,5 % fra alder 90 og frem, forbedringsprocenten aftager lineært fra 1,5 % til 0,5 % mellem alder 60 og 90. Model C: Forbedringsprocent = 2 % op til alder 60, forbedringsprocent = 1 % fra alder 90 og frem, forbedringsprocenten aftager lineært fra 2 % til 1 % mellem alder 60 og 90. Side 11 af 14

12 Bilag Forudsatte skalatrinsudviklingsforløb Beløb i niveau pr. 1. oktober Politibetjent Fængselsfunktionær Officer Alder Skalatrin Løn Skalatrin Løn Skalatrin Løn Side 12 af 14

13 Beløb i niveau pr. 1. oktober Folkeskolelærer Overlæge HK'er Alder Skalatrin Løn Skalatrin Løn Skalatrin Løn Side 13 af 14

14 Bilag Følsomhedsanalyse Personalegrupper Pensionerings- Forudsat obligationsafkast tidspunkt 3,5 % 4,0 % 4,5 % Politibetjent ,5 % 30,6 % 27,2 % ,4 % 31,4 % 27,8 % 2045* 38,0 % 33,6 % 29,7 % Fængselsfunktionær ,0 % 31,2 % 27,8 % ,0 % 32,0 % 28,5 % 2043* 38,4 % 34,1 % 30,3 % Officer ,4 % 43,1 % 38,3 % ,8 % 44,2 % 39,3 % 2043* 53,1 % 47,0 % 41,7 % Folkeskolelærer ,8 % 35,7 % 32,1 % ,2 % 36,9 % 33,1 % Overlæge ,6 % 29,8 % 27,4 % ,0 % 31,1 % 28,5 % HK'er ,3 % 26,0 % 23,0 % ,2 % 26,7 % 23,7 % Tabel 7: Tabellen angiver den ækvivalente bidragsprocent for varierende obligationsafkast. Alle beregninger er baseret på et forventet merafkast på aktier på 3 %. Bedste skøn svarer til et obligationsafkast på 4 %. Note: Pensioneringstidspunkter markeret med * svarer til en nyansat person. Personalegrupper Pensionerings- Levetidsforbedring tidspunkt Model A Model B Model C Politibetjent ,2 % 30,6 % 31,4 % ,6 % 31,4 % 32,6 % 2045* 32,0 % 33,6 % 36,0 % Fængselsfunktionær ,8 % 31,2 % 32,0 % ,2 % 32,0 % 33,3 % 2043* 32,5 % 34,1 % 36,4 % Officer ,4 % 43,1 % 44,2 % ,0 % 44,2 % 46,0 % 2043* 44,8 % 47,0 % 50,1 % Folkeskolelærer ,2 % 35,7 % 36,6 % ,9 % 36,9 % 38,4 % Overlæge ,4 % 29,8 % 30,6 % ,0 % 31,1 % 32,4 % HK'er ,7 % 26,0 % 26,6 % ,1 % 26,7 % 27,8 % Tabel 8: Tabellen angiver den ækvivalente bidragsprocent ved varierende modeller for fremtidige levetidsforbedringer. Bedste skøn svarer til model B. Note: Pensioneringstidspunkter markeret med * svarer til en nyansat person. Side 14 af 14

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Forudsætninger i Behovsguiden

Forudsætninger i Behovsguiden Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. Udkast til 5. juli 2005 J.nr. 05-870-7 Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af 7, stk. 3 6 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat) 2006-2010 23. september 2011 BEDSTpension finansiel rådgivning ApS Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser BEK nr 779 af 11/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) I medfør af 21, nr. 1 og 2, og 71,

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter 5. november 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød 1 Indhold 1 Indhold... 2 2 Analysen... 3 3 Sammenfatning... 4 4 Forventet

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2017 01.01.2017 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Markedsrapport. Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber. December 2011

Markedsrapport. Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber. December 2011 Markedsrapport Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber December 2011 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Cvr. nr. 32667252 Sammendrag af Markedsrapport

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere

Præsentation af ny pensionsløsning PFA Plus. side 1

Præsentation af ny pensionsløsning PFA Plus. side 1 Præsentation af ny pensionsløsning PFA Plus side 1 Agenda 1. Præsentation af PFA Plus 1. PFA Plus en verden i forandring 1. Hvad skal jeg foretage mig? 1. Hvad indeholder min pensionsordning 1. Spørgsmål

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension læs denne folder, før du beslutter dig Tilbud om omtegning af din pension bestyrelsen anbefaler at omtegne J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære af 8. marts 2012 Modst.nr. 010-12 J.nr. 12-882-33 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne.

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne. December 2010 SAMPENSIONS afskaffelse af ydelsesgarantier I maj 2010 modtog du et brev, hvor vi oplyste, at SAMPENSION den 1. januar 2011 afskaffer ydelsesgarantierne til fordel for en hensigtserklæring.

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 3.ju Til Borgmesteren Kommunaldirektøren Løn-og personalekontoret Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. oktober

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013 Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2013. ADMINISTRATIV INFORMATION Den 6. maj 2013 Sags ID: SAG-2013-02930 Dok.ID: 1691409

Læs mere

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Privatøkonomi Pension 15. november 2013 Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension Tjenestemandspension Lovgrundlag: Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, 55, der lyder som følger: Der tilkommer tjenestemænd pension

Læs mere

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser af 1. februar 2016 for pensionsordninger i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S (herefter kaldet selskabet), CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup. ne gælder for VækstPension,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af personaleydelser IAS 19 og årsregnskabsloven

Regnskabsmæssig behandling af personaleydelser IAS 19 og årsregnskabsloven Regnskabsmæssig behandling af personaleydelser IAS 19 og årsregnskabsloven April 2006 2. udgave Regnskabsmæssig behandling af personaleydelser IAS 19 og årsregnskabsloven Udgiver: PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 % samt L99 1/7 1. Lovgrundlag

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Pensionsgarantier risikodisciplin med lave afkast? Den Danske Finansanalytikerforening, 23 marts 2011 Lars Rohde, CEO

Pensionsgarantier risikodisciplin med lave afkast? Den Danske Finansanalytikerforening, 23 marts 2011 Lars Rohde, CEO Pensionsgarantier risikodisciplin med lave afkast? Den Danske Finansanalytikerforening, 23 marts 2011 Lars Rohde, CEO Formål med pensionsopsparinger Pensionsordninger skal sikre den højst mulige købekraft

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Udbetalingsgaranti i Danica Link - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2017. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Pensionsregler for tjenestemænd Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Tjenestemandspension Som tjenestemand er du og dine pårørende berettiget til tjenestemandspension fra din arbejdsgiver. I det

Læs mere

FORSTÅ DIN PENSION Oktober 2015

FORSTÅ DIN PENSION Oktober 2015 FORSTÅ DIN PENSION Oktober 2015 Indholdsfortegnelse Din pensionsordning... 2 Fra pensionsbidrag til pension... 2 Medlemsweb... 3 Pensionstilsagnet... 3 Er der forskel på mænd og kvinders pension... 3 Det

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Tjenestemandspension er

Tjenestemandspension er Tjenestemandspension er en løbende og livsvarig ved indtrædende/afsked pga alder (baseret på optjening/opsparing) sygdom (forsikringsmæssig dækning af risiko for sygdom) dødsfald (risikodækning af forsørgelsen

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2006 og for skalatrin 51 pr. 1. oktober 2006

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2006 og for skalatrin 51 pr. 1. oktober 2006 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2006 og for skalatrin 51 pr. 1. oktober 2006 2005 Cirkulære af 20. februar 2006 Perst. nr. 010-06 PKAT nr.

Læs mere

FORSTÅ DIN PENSION November 2014

FORSTÅ DIN PENSION November 2014 FORSTÅ DIN PENSION November 2014 Indholdsfortegnelse Din pensionsordning... 2 Fra pensionsbidrag til pension... 2 Medlemsweb... 3 Pensionstilsagnet... 3 Er der forskel på mænd og kvinders pension... 3

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2016. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 Sag 251/2012 (2. afdeling) Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen)

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Regulering af tjenestemandspension pr. 1. oktober 2014

Regulering af tjenestemandspension pr. 1. oktober 2014 23.03 Til Borgmesteren Kommunaldirektøren Løn-og personalekontoret Regulering af tjenestemandspension pr. 1. oktober 2014 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. oktober 2014. Sagen Regulering

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005 2005 Cirkulære af 15. april 2005 Perst. nr. 011-05 PKAT nr. J.nr. 05-882-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

33.02 O.15 51/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabs- og ambulancepersonale

33.02 O.15 51/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabs- og ambulancepersonale Side 1 Aftale for tjenestemandsansat beredskabs- og ambulancepersonale KL FOA Fag og Arbejde Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Regulering af tjenestemandspension pr. 1. april 2015

Regulering af tjenestemandspension pr. 1. april 2015 23.03 Til Borgmesteren Kommunaldirektøren Løn-og personalekontoret Regulering af tjenestemandspension pr. 1. april 2015 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2015. Sagen Regulering

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010 2010 Cirkulære af 5. februar 2010 Perst. nr. 008-10 J.nr. 10-882-24 2 Indholdsfortegnelse 1. Regulering

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Danica Balance FlexOpsparing Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Beregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012

Beregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012 Beregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2012. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

HELBREDSVURDERING VED TJENESTEMANDSANSÆTTELSER

HELBREDSVURDERING VED TJENESTEMANDSANSÆTTELSER Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Cirkulære nr. 601/2007 (Tidl. nr. 601/1999) HELBREDSVURDERING VED TJENESTEMANDSANSÆTTELSER 2007 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. HELBREDSBEDØMMELSE VED ANSÆTTELSE...

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere