KVALITETSRAPPORT SOLVANGSKOLEN

Transkript

1 KVALIESRAPPOR SOLVANGSKOLEN

2 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Dansk som andetsprog Højt fagligt ambitionsniveau. Overvejende linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Organisering af teams i årgange og afdelinger. Solsikken (ressourcecenter) er på plads strukturelt, og der bliver konstant arbejdet på at ændre på detaljeplanet, så det hele tiden bliver forbedret. 2 lærere har timer ugentligt til at være i fritidshjemmet Solvang for at styrke overgangene fra førskolegruppen til skolen. Der er udfærdiget indstillinger og handleplaner for alle elever eller klasser med særlige behov. Styrkelse af fagteams - herunder indsats omkring undervisningsdifferentiering og faglig læsning. Fælles fokus for teamet herunder årsplaner, årsplanlægning og teamaftaler. Samarbejde institutionerne imellem, så der er gode overgange mellem alle relevante institutioner. Solsikkens lærere tilbyder i højere grad rådgivning til lærerne. Arbejde med grupperingsdannelser, så vi undgår grupperinger, der er eksluderet af fællesskabet. Bruge kompetencer som er på skolen i højere grad.

3 SOLVANGSKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. På 3. klassetrin er der samarbejdskurser og social træning på alle klasser. I indskolingen og på mellemtrinnet bliver der arbejdet med rin for rin. I Solsikken kan der søges Adfærd, Kontakt og rivsel (AK)-bistand til problemstillinger i klasser, grupper eller ved elever, hvor der bliver arbejdet med relationsdannelse. AK-lærerne er uddannede inden for dette felt. I udskolingen arbejder klasselæreren sammen med (SSP)-medarbejderen om at lave kurser i selvværd, konflikthåndtering, sociale fællesskaber og relationer. Der er oprettet legepatrulje, der arrangerer lege for klasse. Der er venskabsklasser, hvor 5. klasserne er venskabsklasser med 0. klasserne, 6. og 1. klasser etc. Børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. Kortlægning af hvilke fællesskaber eleverne har mulighed for at deltage i, og hvem der deltager i hvilke fællesskaber. Ledelse og årgangsteam får en større bevidsthed om, hvilke fællesskaber det er muligt at deltage i på Solvangskolen. At årgangsteamet har et overblik over, hvilke elever der deltager i skolens fællesskaber. Gennemførelse af elevundersøgelse på mellemtrinnet og i udskolingen. Undersøgelsen foranstaltes af ledelsen og bliver udført af årgangsteamene. I forlængelse af fokus på arbejdet med elevplan og løbende tests, har man i indskolingen lavet sociale skemaer over børnene, hvor der ses på forskellige parametre (børnenes netværk mv.).

4 Hvordan følges der op på målet? Kortlægning blev ikke gennemført. Lærere i indskolingen har ejerskab af projektet med de sociale skemaer. Lærerene bruger skemaerne målrettet på inddeling af elever i diverse netværk. Der har på skolen ikke været tradition for at holde klassemøder. AK læreren har arbejdet på at etablere klassemøder i dialog med både elever og lærere. Lærere er begyndt at arbejde med klassemøder. Krav til forældre om at deltage i legegrupper. Evalueringen vil finde sted efter sommerferien, så skolen er stadig i gang og vil lave elevundersøgelse senere.

5 Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. Lærerne har dannet en trivselsbande, der står for sociale arrangementer samt de fysiske rammer for lærerne. Alle lærere deltager på skift. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan. Lærerne gøres til medaktører i handleplanen for trivsel. Lærerne bliver mere bevidste om egen og elevernes trivsel bl.a. gennem arbejdet med trivsel i årgangsteamet og på en pædagogisk dag. Skolebestyrelse og elevråd gøres til et aktiv i udarbejdelse af en handleplan for trivsel. Elevrådet bliver bindeleddet til elevgruppen i denne proces. ydelige og synlige indsatser i forbindelse med arbejdet med trivsel. Større fokus i det daglige for betydningen af trivsel for elevens læring. Elevrådet udtaler sig om følgerne af handleplanen for trivsel. Ledelsen forestår fokusinterview med afdelingskoordinatorerne og udvalgte trinkoordinatorer. Skolen har haft stor fokus på elevers trivsel, og fokus er nu på trivsel i forhold til lærere Elevrådet gennemgår værdiggrundlaget og definerer, hvordan hvert punkt bliver tolket på elevniveau. Det samles op på pædagogiske rådsmøder, med cafédrøftelse. MED samler op på drøftelserne.

6 SOLVANGSKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Faglighed: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning. S Lærerne på Solvangskolen har en høj grad af individuel fagfaglighed, men der bliver ikke videndelt i høj nok grad, Sammenhæng hvilket medfører, at den generelle udvikling af undervisningen går for langsomt. M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Derfor har vi besluttet at indføre fagteams. At lærerne i fagteams får udviklet fagdidaktikken, herunder faglig læsning og videndeling i forhold til kravet om differentieret undervisning. Samtlige fagteams udarbejder et undervisningsforløb, som gennemføres og præsenteres i afdelingen, samt lægges ind i intra. Indføre fagteams, hvor processen er styret af ledelsen. Definere fagteams. SWO indgår som værktøj i opstart og evaluering. Planlagt møderække. Kvalificeret vidensdeling. Oplæg til dialogmøde i foråret. Videndeling. Forhøjet lærertrivsel. Eleverne oplever, at undervisningen bliver mere differentieret. Eleverne oplever, at der bliver brugt flere didaktiske tilgange til undervisningen. Interview af udvalgte fagteams (fx et i hver afdeling) som fremlægges på PR. Evalueringen forløb på den måde, at ledelsen interviewede samtlige fagteams med henblik på at høre, hvordan tiltagene havde virket i henhold til de ønskede tegn og mål. ilbagemeldingerne her var, at det var en meget positiv proces, hvor målet vedrørende beskrivelse af undervisningsforløb og den faglige progression blev nået. Herudover oplevede langt størstedelen af lærerne, at den øgede videndeling gav dem mulighed for at reflektere over deres praksis, hvilket afstedkom en øget trivsel og motivtation. Den generelle holdning var også, at elevernes udbytte var øget grundet videndeling. Processen har i høj grad båret præg af, at lærerne har skullet vænne sig til at arbejde tæt sammen omkring en faglig progression i det givne fag hele vejen igennem skoleforløbet. Dette har gjort, at der ikke har været den ønskede tid til at

7 behandle undervisningsdifferentiering som ønsket. il gengæld har videndelingen lærerne i mellem været et meget gennemgående tema og er derfor i en god udvikling. ilbagemeldinger har givet indtryk af, at processen har været for lederstyret ift indhold og målsætning. PUR skal inddrages tidligere i forløbet for at skabe medledelse/læringsprocesser i arbejdet med rammen for den faglige progression. Hvordan følges der op på målet? På et PR-møde lavede fagteamene fremlæggelser for hinanden. Dette var en succes på den front, at deres arbejde blev tydeliggjort, og de kunne inspirere hinanden. Det bevirkede også en yderligere grad af videndeling, at alt blev lagt i mapper på intra til deling fremadrettet, hvilket blev italesat ved fremlæggelserne. Dette har startet en arbejdsmetode op, som vi håber bliver en kultur med et formaliseret videndelingapparat. Ud fra interviewene stod det klart, at der var et ønske om at vedblive med at arbejde med den faglige progression i de samme fagteams (hovedfagene), da de manglede at arbejde med praksisdelen. Dette bliver derfor imødekommet. Ny akkordbeskrivelse for fagudvalgformænd gør, at opfølgningen bliver mere formaliseret. Akkorden er sat op til dette arbejde. Skabe plads i mødekalender til det fortsatte arbejdet i fagteams. Planlægge møderække. Ledelsen deltager på udvalgte fagudvalgsmøder for at følge op på det planlagte arbejde. Det skal hele tiden italesættes, at den meget positive udvikling, der har været, skal fortsættes. Derudover er det vigtigt, at ledelsen hele tiden minder om at lægge undervisningsforløb og ideer ind i videndelingsmappen på intra, så det bliver et aktivt værktøj. Herudover vil der i de følgende år også være fokus på faglig læsning i alle fag med en pædagogisk dag og opfølgningsdag med Marianne Gjelstrup, læsekonulent og udvikler af strategier til at implementere faglig læsning i alle fag. Faglighed: At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. S Sammenhæng M Der er truffet beslutning om, at pædagoger skal ind i skolen fra klasse. Samarbejdet skal derfor påbegyndes nu, hvorfor status pt er, at der er et minimalt samarbejde. At helhedssynet og sammenhængen i barnets skole- og fritidsliv opkvalificeres igennem en styrkelse af samarbejdet om det enkelte barn, det pædagogiske personale og hjemmet.

8 Mål (konkretisering af ovenstående mål) - Fælles ledelse skal fungere. - Samarbejde mellem lærere og pædagoger. - Sikre fælles mødekultur. - Fastsættelse af rammer for forældresamarbejde. iltag - Planlægge møderække. - Initiere personalesamarbejde. - Skabe rum for fælles ledelse. - Definere rammer for forældresamarbejde i personalegruppen. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Vi kan se en tydelig effekt af, at der er styrket samarbejde omkring det hele barn. Forældrene oplever en helhed omkring barnets hverdag. Fælles konsensus omkring mødekultur i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. I starten af skoleåret initieres en forventningsafklaring til samarbejdet for både lærere, pædagoger og ledelser. Denne evalueres senest marts, hvor det pædagogiske personale og ledelsen laver en SME. Fælles ledelse: Ved årets start blev der planlagt en møderække, hvilket har fungeret godt og sikret en god kontinuitet i det ledelsesmæssige samarbejde. Det fortsættes i det kommende skoleår. Samarbejde ml. lærere og pædagoger: Arbejdstider og fleksibiliteten de to faggrupper imellem har vanskeliggjort samarbejdet. Ift. antal timer og fælles forberedelse var udmeldingen ved årets start ikke helt på plads og blev derfor løbende justeret, hvilket forringede samarbejdet. Konsekvensen blev, at samarbejdet blev mere ad hoc præget, hvilket har gjort, at teamsamarbejdet ikke har fungeret helt som tiltænkt. Fælles mødekultur: Der blev afholdt tre afdelingsmøder med succes. idspunktet for disse møder (17-19) har dog afstedkommet frustrationer blandt lærerne. Mht. teammøder har der været stor diversitet fra team til team. Rammerne for forældresamarbejdet: Denne målsætning har vi ikke berørt i tilstrækkelig grad i indeværende skoleår. Børnehaveklasserne har dog med succes samarbejdet med pædagogerne ift. fælles skole-hjem -samtaler i foråret på tværs af de tre fritidshjem. Ydermere er der blevet etableret et stærkere tværfagligt samarbejde ved møder, hvor

9 hjemmet, lærere, ledelse og evt. skolepsykolog er repræsenteret (samarbejdsmøder). Hvordan følges der op på målet? Fælles ledelse: Den faste møderække forsættes, så det sikres, at ledelsen fra skole og FFO mødes kontinuerligt skoleåret igennem. Mødefrekvensen vil være 15 årlige møder. Samarbejde ml. lærere og pædagoger: Lærere og pædagoger er blevet informeret om hvor meget tid, der er afsat til forberedelse, gennemførelse og evaluering samt samarbejde i skoleåret 2011/12. Fra ledelsens side har vi udover tre afdelingsmøder og to PR-møder, sat ni fælles årgangsteammøder i kalenderen, hvor det er muligt for lærere og pædagoger at mødes. Arbejdstider og fleksibiliteten de to faggrupper imellem er forsat et udtalt problem. Fritidshjemssituationen i distriktet har en stor indvirkning på dette, og gør betingelserne vanskelige for alle parter. I det kommende skoleår er der blevet etableret et underudvalg (ipur) som pendant til skolens pædagogiskudviklingsråd (PUR). ipur beskæftiger sig med indskolingen og derved samarbejdet mellem skole og fritidsdel. Her er både ledelse og personale fra faggrupperne repræsenteret. Fælles mødekultur: Se ovenstående. Rammerne for forældresamarbejdet: De fælles samtaler i Bh-klasserne forsættes. På sigt skal dette udbredes til at gælde for hele indskolingen i det omfang, hvor det vurderes, at behov er til stede ift. den enkelte barn.

10 rivsel: At børn og unge er medbestemmende om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Statusrapporten viser, at vores elever ikke føler sig medbestemmende i forhold til valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen. Resultatet for statusrapporten skal gøres forståelig for lærerne, og de skal inddrages i at finde muligheder for at ændre dette billede. Emnet bliver behandlet på PR Eleverne føler en højere grad af medbestemmelse. Læring bliver mere synlig på skolens område. Statusrapporten. Læringsundersøgelse gennemført af elevråd i samarbejde med lærer/ledelse. Vi har ikke haft mulighed for at have den fornødne fokus på dette område til, at det har haft den fornødne effekt. Der har været meget fokus på faglighed generelt og videndeling lærerne imellem, men her har en decideret indsats omkring elevmedstemmelse ikke været på tale. Læringsundersøgelsen i elevrådet blev ikke gennemført, da lærerne udtrykte ønske om først at gennemføre arbejdet omkring den faglige progression. Herefter var kontaktlæreren til elevrådet sygemeldt en periode, hvilket komplicerede det yderligere. Vi gennemfører læringsundersøgelsen med elevrådets hjælp i det nye skoleår. Resultatet af denne bliver, sammen med resultatet af seneste statusrapport, til genstand for behandling i medarbejdergruppen.

11 I den følgende SUMO er oplysningerne, der ligger til baggrund for vores beskrivelse af skoleåret 10/11 hentet fra statusanalysen. Disse tal er tolket, og vi har uddraget det, som vi synes har den største relevans eller tydelighed. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering 09/10 Højt fagligt ambitionsniveau. Overvejende linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Organisering af teams i årgange og afdelinger. 10/11 Højt fagligt ambitionsniveau for skolen hos både lærere, elever og forældre. Undervisningen bliver i langt overvejende grad varetaget af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Igangværende proces med fokus på videndeling og faglig sparring, som giver lærerne rum til at hjælpe hinanden til at blive bedre til udvikle hinandens undervisning. 75% af eleverne ved i de fleste fag, hvad de skal gøre for at blive bedre. Langt de fleste elever oplever, at de kender målene for deres fag. 09/10 Styrkelse af fagteams - herunder indsats omkring undervisningsdifferentiering og faglig læsning. Fælles fokus for teamet herunder årsplaner, årsplanlægning, teamaftaler. 10/11 22% af eleverne kender til, at de har en elevplan. Vi skal have dette tal op. Et generelt mere nuanceret faglighedsbegreb i medarbejdergruppen, så elever bliver udfordret på flere forskellige niveauer. Lærerne skal have fokus på at undervisningsdifferentiere endnu mere. Skolen og hjemmets arbejde omkring barnets læring skal understøttes. (37% af forældrene har et klart billede af, hvordan de støtter barnets læring og 16% oplever at få hjælp af læreren til dette. Dette er et klart skisma, som skal tydeliggøres og arbejdes med. 44% af lærerne mener, at langt hovedparten af forældrene bruger den viden, som lærerne formidler til at støtte barnets læring. Vi skal have fat i den sidste del også, så lærerne generelt har et billede af, at forældrene bruger den formidlede viden. De to tal tydeliggør, at der er nogle tydelige forventninger til kommunikationen omkring forældrenes støtte til barnets undervisning, som ikke er afstemt forældre og skole imellem).

12 Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse 09/10 Solsikken (ressourcecenter) er på plads strukturelt, og der bliver konstant arbejdet på at ændre på detaljeplanet, så det hele tiden bliver forbedret. 2 lærere har timer ugentligt til at være i fritidshjemmet Solvang for at styrke overgangene fra førskolegruppen til skolen. Der er udfærdiget indstillinger og handleplaner for alle elever eller klasser med særlige behov. 10/11 Overlevering af elever med behov fra Solsikken til ledelsen og indsatser omkring disse. Dette sker fire gange om året. Der er opfølgning på hvert enkelt sag. 09/10 Samarbejdet institutionerne imellem, så der er gode overgange mellem alle relevante institutioner. Solsikkens lærere tilbyder i højere grad rådgivning til lærerne. 10/11 Samarbejde institutionerne imellem, så der er gode overgange mellem alle relevante institutioner. Solsikkens lærere tilbyder i højere grad rådgivning til lærerne, så disse konstant udvikler en bredere undervisningspraksis. Hele skolen vil udvikle sig til at kunne differentiere bedre via denne indsats. Fokus på faglig læsning i alle fag herunder pædagogisk lørdag med læsekonsulent Marianne Gjelstrup samt opfølgningsdag til lærermøde. Dansk som andetsprog 9/10 10/11 Skolen har en god fordeling af to-sprogede elever. Vi er indgået i osprogs ask Force med 3 lærere (2 INK og en læsevejleder). Herudover er ledelsen meget involveret i arbejdet, og det er et fokuspunkt for de næste års strategiske pædagogiske arbejde. 9/10 Arbejde med grupperingsdannelser, så vi undgår grupperinger, der er eksluderet af fællesskabet. Bruge kompetencer som er på skolen i højere grad. 10/11 Medarbejderne skal have mere viden på området omkring undervisning i dansk som andet sprog i alle fag. Medarbejdere med viden på området skal i højere grad

13 Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer være vejledere for deres kolleger foruden at indgå i det deciderede arbejde med de enkelte børn. Vi sender 4 lærere på kursus i dette, hvilket kombineret med osprogs ask Forcen, vil kunne udvikle vidensnivauet hos lærergruppen generelt, da disse tiltag skal formidles ud i teams.

14 SOLVANGSKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Inklusion: - Hvordan skaber vi inkluderende miljøer for børn/elever sociale såvel som faglige. S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering FFO har fået uddannet en pædagog og skolen 5 lærere i diplommodulet Inklusiv praksis. I løbet af det seneste år har de været på uddannelse og er kommet i gang med at arbejde med inklusion i organisationen. Vi vil i det næste skoleår have fokus på, at disse inklusionslærere kommer til at arbejde med at vejlede deres kolleger. Både FFO og skolen har endnu en pædagog og lærer på uddannelse i løbet af det næste skoleår. INK-vejledernes rolle er klart defineret i organisationen på alle niveauer, og de bliver et rådgivende og uddannende organ over for deres kolleger i organisationen. INK-vejlederne holder regelmæssige møder med deltagelse af ledelsen, hvor der bliver sparret omkring opgaven. Skolepsykolog deltager ifm supervision af INK-vejlederne. INK-vejlederne laver en strategi for, hvordan de bedst kan udnytte deres ressourcer, og hvilke opgaver de skal påtage sig. Ledelsen og koordinatoren er opmærksomme på at bruge INK-timer til at supervisere, vejlede og uddanne deres kolleger. Indstillinger om INK-vejledning bærer præg af, at der er forståelse for, at hjælpen skal udvikle medarbejderens tilgang til undervisningen. Færre elever har svært ved at blive rummet i undervisningen. De føler, at de hører til. Lærere og pædagoger føler, at de får flere værktøjer til at inkludere elever i undervisningen. På INK-møderne drøftes løbende, om indstillingerne er brugbare i forhold til INK-vejledernes rolle og arbejdsbeskrivelse. Vi mærker en nedgang i antallet af indstillinger til vores ressourcecenter.

15 Kulturforandringer i FFO og skole Furesø kommune; Kvalitetsrapport 2011 Sammenhæng Mål iltag egn Evaluering FFO en er pr blevet en del af skolen. Dette stiller mange nye krav om udvikling i både skole og FFO. Skolen skal opleves som en helhed, fra barnet starter i FFO, og til barnet forlader skolen efter endt 9. klasse. Det er nødvendigt med et mere forpligtende samarbejde parterne imellem. Det er også nødvendigt med en opblødning af grænserne mellem FFO og skole, og en opblødning af nogle af grænserne i skolen selv. Furesø Kommune er i gang med en større uddannelse af ledelse og personale i Inklusion og forandringsprocesser. Samtidigt får vi flere og flere børn med behov for særlig støtte. Inklusion er på dagsordenen i både skole og FFO. Kulturforandringer i forbindelse med undervisningen og i den pædagogiske praksis er uundgåelige. Målet er, at vi i fællesskab arbejder målrettet med kulturforandringsprocesser i skolen (indskolingen) og i FFO en. Ledelsen i skolen iværksætter et forløb, der skal afdække forskellige elementer i en kulturforandringsproces. Forskellige interessenter inddrages. Foredragsholder udefra, der arbejder med forandringsprocesser, der inspirerer omkring kulturforandringer. Udarbejdelse af en Inklusionspolitik for skole og FFO. Beskrivelse af den fælles praktiske opgave vi har omkring fx inklusion og en detailplan for, hvilke tiltag vi iværksætter i skole og FFO, og en plan for hvornår de iværksættes. I dagligdagen: Brugen af viden der allerede er på området samt at vi tænker undervisning og fritid som en mere samlet enhed/helhed. Ansættelse af en specielpædagog der varetager den daglige koordinering, konsulentopgaver m.m. i forhold til inklusionsopgaven. Et tegn vil være, at ledelsen i skole og FFO samles og drøfter, hvilke kulturforandringer der er nødvendige på praksisniveau. Forandringer italesættes, og interessenter inddrrages. Større fællesskab og en naturlighed i processen mellem skole og FF0. Iværksættelse af fælles læringsmiljøer og af tværgående læringsmiljøer omhandlende børn med behov for særlig støtte. Det er vigtig, at ledelsen følger op på processen kontinuerligt, og at medarbejdere og brugere inddrages i ½ årlige evalueringer.

16 Solvang FFO S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Furesø kommunes Kvalitetskontrakt og Pædagogiske læreplaner Aktiv lektiestøtte Mål og indholdsbeskrivelsen FFO Lektiestøtte. Vi er forpligtet til at etablere aktiv lektiestøtte. Vi skal dog være opmærksomme på, at nogle børn kan have særlig behov for lektiestøtte. Dette arbejde gennemføres i samarbejde med skolen, barnet og forældrene i respekt for barnets trivsel og udvikling i børnegruppen i FFO. Personalet i FFO skal yde aktiv lektiestøtte, og forældrene sørger for lektielæsning. Der er indrettet læringsværksteder i fritidshjemmet Solvang, hvor personalet i rolige omgivelser kan give et barn lektiestøtte. Målet er, at vi arbejder målrettet med de børn, der har behov for særlig lektiestøtte omkring deres skolearbejde. Årgangspædagogen i fritidshjemmet samarbejder med årgangsteamet på skolen. Handleplan udarbejdes. Forældrene inddrages. Praktisk tilgang til aktiv lektiestøtte (blyanter m.m.). Pædagogisk tilgang (tilrettelægge en arbejdsproces, et arbejdsmiljø og have opmærksomhed på de børn, der har brug for en særlig indsats.) Individuelle handleplaner/elevplaner fungerer som logbog. Når samarbejdet i årgangsteamene kommer i gang og fungerer. Der skal laves fælles elevplaner. Når personalet har taget det nye tiltag til sig og ser det som en naturlig del af børnenes hverdag. Børn med lektiestøtte præsterer bedre. Elevernes diverse tests sammenlignes for at konstatere fremgangen. Herudover en løbende dialog mellem FFO, skolen og forældrene ang. elevens udbytte af lektiehjælpen i det daglige. Inklusion i FFO og skole Furesø kommune; Kvalitetsrapport 2011

17 Sammenhæng Mål iltag Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Hvordan involverer vi forældre, pædagoger og lærere i processen, så vi kan opfylde ovenstående krav, når vi nu arbejder med Inklusion? Hvordan ændrer vi praksis, så den matcher de nye krav og opgaver? Hvordan kan vi sikre, at forældrene får en større ansvarsfølelse over for fællesskabet, så forældrenes fokus skiftes fra eget barn til eget barn set i forhold til fællesskabet. Således at forældre til børnene i netop det fællesskab får et ansvar for hinandens børn. At lærere og pædagoger skaber fællesskaber og læringsmiljøer, hvor børnene får muligheder for at være aktivt deltagende, og forældrene får til opgave at bakke op om børnene gruppen, klassen, fællesskabet. På et overordnet plan: Først og fremmest en holdningsændring hos os professionelle samt en ændring af praksis og kultur. Udarbejdelse af en Inklusionspolitik. Se i øvrigt kulturforandringer. Lærerere og pædagoger skaber de nødvendige rammer for børnenes deltagelse i læringsmiljøer i deres hverdag fra kl. 7 til Det er vigtigt at skabe en vekselvirkning mellem de skolefaglige og de pædagogfaglige læringsmiljøer. Dette opnås ved fast planlagte møder med specifikke dagsordner. Fællespædagogisk dag i indskolingen og FFO en med særlig fokus på Inklusion og udarbejdelse af en fælles Inklusionspolitik. Inddragelse af forældregruppen på et meget tidligt stadie i barnets liv. Personale fra FFO deltager i et forløb i børnehaven inden børnene starter i FFO. Orientering omkring fælles Inklusionspolitik ved barnets start i FFO/skole. Krav om deltagelse i barnets skole- og FFO- liv. Opbakning til børnene i de forskellige fællesskaber. egn Evaluering Meget konkret beskrivelse af hvad der forventes af en forældregruppe/den enkelte forælder. Ledelse og medarbejdere er i gang med Inklusionsprocessen. Lærerere og pædagoger er i gang med at udvikle nye fælles læringsmiljøer. Fælles Inklusionspolitik hvor den enkelte medarbejder føler ejerskab udarbejdet på den fælles pædagogiske dag. Forældrene forstår hvad der forventes af dem. Processen evalueres ½ årligt blandt medarbejdere og en gang om året blandt brugerne. Beskrivelse af hvilke læringsmiljøer, der har ændret sig og hvordan..

18