Whiplash. -årsag, behandling og erstatning-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Whiplash. -årsag, behandling og erstatning-"

Transkript

1 Whiplash -årsag, behandling og erstatning-

2 Indholdsfortegnelse Hvad er whiplash?...04 Kan man kun få whiplash ved kraftig påkørsel/påvirkning? - Dancrash-rapporters betydning...05 Hvilke gener relaterer sig til piskesmæld (WAD)?...06 Behandlingsmæssige muligheder i forhold til whiplash...06 Prognosen for whiplash...07 Den medicinske og juridiske årsagsvurdering i piskesmældssager...07 Forudbestående lidelser og konkurrerende lidelser...09 Erstatning for whiplash Erstatningsbetingelserne...10 Erstatningsposterne...11 Behandlingsudgifter - helbredelsesudgifter...11 Formålet med denne folder er at informere om whiplash/piskesmæld, om skademekanismer, hvilke helbredsmæssige gener, der er knyttet til whiplashskader, samt vejlede om de erstatningsretlige spørgsmål der er i sager om erstatning efter whiplash. Afsnittet om de helbredsmæssige forhold ved whiplash er udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Kiropraktisk klinik, Brønshøj, som jeg takker for hjælpen. Folderen er ment som vejledning, og den kan ikke erstatte konkret rådgivning. Min baggrund for at skrive om emnet er, at jeg som advokat for skadesramte har arbejdet med whiplashsager igennem 10 år. Ordene whiplash og piskesmæld bruges i flæng uden der herved er tilsigtet nogen indholdsmæssig forskel bag begreberne. Der kan i øvrigt læses mere på Alle spørgsmål, kommentarer og forespørgsler modtages gerne. Advokatudgifter, transportudgifter og andet tab...12 Tabt arbejdsfortjeneste...12 Svie- og smertegodtgørelse...13 Varigt mén...13 Tab af erhvervsevne...14 Børn...15 Lyngby, september 2009 Sandager Advokater Lars Sandager, advokat (H) Hvad kan du selv gøre for at gavne din erstatningssag?...15 Arbejdsskadestyrelsen...15 Forholdet til egne forsikringer - ulykkesforsikringer m.v

3 whiplash 1. Dette er bl.a. undersøgt og beskrevet af den svenske dr. med. Gunilla Bring i undersøgelser og hendes afhandling. 2. Jfr. kiropraktor, Ph.d. Lars Uhrenholt i 3. Jfr. samme ovenstående, og Sundhedsstyrelsens publikation om whiplash, der kan læses på Hvad er whiplash? (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj) Whiplash eller piskesmæld var oprindelig betegnelsen for den bevægelse (som et piskesmæld) i ryghvirvelsøjlen i form af en acceleration og en deceleration (af andre kaldet forstuvning, distorsion, extensions/ flexionstraume m.v.), der medfører overstrækning, som beskadiger muskelfibre, led/bruskskiver, nervetråde og ledbånd med helbredsmæssige gener til følge. Ved begrebet whiplash i dag forstår man dog lige så ofte de gener og skader, der er forbundet med denne type tilskadekomst, snarere end skademekanismen. Piskesmæld er typisk forbundet med skade i og gener fra nakke og hoved, men piskesmæld kan også opstå andre steder i rygsøjlen. At der oftest ses skader i nakken skyldes, at hvirvlerne i nakken er de hvirvler i rygsøjlen, der har den absolut største bevægelighed, og som er mindst beskyttet af muskelværn og ledbånd. Dette forhold i kombination med den pendul effekt som et relativt tungt objekt som et hoved er, medfører, at der er klar risikoovervægt for, at skader ved whiplash rammer nakken. Whiplash er ofte forbundet med færdselsskader især ved bagfrakommende påkørsel, men whiplashskader kan opstå på mange andre måder - fx ved fald og glidskader ved slag og skub. Det øger klart risikoen for skader, hvis påvirkningen sker uforberedt, hvor skadelidte dermed ikke har nået at aktivere sit muskulære forsvar ved at spænde op og dermed reducere hyperextension/ flexsionen, som medfører skaderne. Årsagen til, at nogle personer oplever alvorlige helbredsmæssige gener efter et piskesmæld, mens andre ikke gør, selvom de har været udsat for den samme påvirkning, kendes ikke bestemt. Hvad der præcist forvolder generne vides heller ikke med sikkerhed, da der sjældent er noget at konstatere på et røntgen-, CT- eller MR-scanningsbillede. Obduktioner af personer udsat for et whiplash 1 har imidlertid påvist mikroskopiske skader i hvirvellegemer, bruskskiverne, rygmarvens struktur og de omkringværende bløddele (væv), der ikke afsløres på billedoptagelser med den nuværende teknik og detaljegrad. Disse skader opstår uens fra person til person og bevirker forskellige gener fra person til person. Man kan statistisk konstatere, at whiplashgener i høj grad afhænger af alder, køn og psyko-sociale forhold hos skadelidte foruden placering i fx bilen, nakkedrejning og andre konkrete forhold i skadesøjeblikket, så skaderne ikke alene er betinget af påvirkningens kraft, men nok i højere grad af individuelle forhold. Kvinder i alderen år har højere incidensrate. Der er således mange uklarheder bag skade, årsag og risikofaktorer omkring whiplash og der er et til dels ukarakteristisk symptombillede. Disse forhold i kombination med, at skaderne ikke kan påvises ved gængse billeddiagnostiske undersøgelser, giver anledning til megen mistro omkring whiplash, navnlig når påkørslen m.v. har været med lavere hastighed (lavenergitraumer). Whiplashskaderne kategoriseres efter en international skala kaldet Quebec-rapporten udarbejdet i 1995 og revideret i 2001, der går fra svarer til ingen gener og 4 til, at der er et egentlig knoglebrud. De whiplashgener, der sædvanligvis ses og som giver varige følger er af kategorien 1 og 2. Der er intet fuldstændigt overblik over, hvor mange personer, der hvert år rammes af en whiplash-skade, men der anslås ca personer alene i Danmark 2. De færreste udvikler varige gener og endnu færre et egentligt syndrom (kaldet WAD - Whiplash Associated Disorder), der medfører invaliditet og erhvervsevnetab, men det anslås, at omkring 5-20 procent får varige og invaliderende følger 3 Kan man kun få whiplash ved kraftig påkørsel/påvirkning? - Dancrashrapporters betydning Der har igennem de senere år været ført en del retssager om årsagsforbindelse mellem whiplashgener og en hændelse - typisk et færdselsuheld - i tilfælde, hvor påvirkningen har været mindre (lav hastighed). De forsikringsselskaber, der har forsikret de involverede køretøjer, har gjort gældende, at kun ved påkørsel med højere hastighed, kan der udvikles varige skader. Retsafgørelserne er meget konkrete, men ingen frifinder for et erstatningskrav alene med henvisning til oplysninger om hastigheden ved påkørslen. Hvor der er sket frifindelse har der været andre konkrete forhold i form af forudbestående gener af samme art og/ eller usikkerhed omkring den tidsmæssige forbindelse mellem uheldet og genernes opståen. Oplysningerne om den - skønnede - hastighedsændring ved påkørslen tillægges isoleret set ingen nævneværdig betydning. Retsafgørelserne skal ses i lyset af, at der ikke er lægevidenskabelig belæg for at fastslå, at der er en nøjere sammenhæng mellem kraftpåvirkningen/hastighed ved påkørslen og risiko for at udvikle WAD 4. Arbejdsskadestyrelsen lægger heller ikke oplysninger om anslået påkørselshastighed/ hastighedsændring nogen selvstændig betydning i Styrelsens vurderinger, og Retslægerådet har i sin årsberetning 5 og ved flere udtalelser i konkrete sager, slået fast, at påkørselshastigheden kun er et (mindre) moment ud af flere ved bedømmelsen af risikoen for at udvikle WAD, og hvor andre faktorer er væsentligere. Disse faktorer er placering af krop og nakkedrejning hos skadelidte ved påkørslen, køretøjets konkrete indretning (fx anhængertræk, der gør kraftoverførslen ved påkørslen meget direkte), skadelidtes alder, køn og psyko-sociale forhold Dette i modsætning til et egentligt knoglebrud, der forudsætter en energi af en hvis størrelse. 5.1 Årsberetning 2007, side 19 ff. 6.1 Samme er fastslået i og i artikel af kiropraktor, ph.d Lars Urenholdt og professor Markil Gregersen publiceret i Ugeskrift for Læger, feb. 2008, der kan læses på: UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2008/ UFL_EKCMA_2008_9/UFL_EKCMA_2008_9_

4 I sager om lavenergitraumer indhenter forsikringsselskaberne/skadevolder ofte en rapport om hastighedsændringen ved påvirkningen/påkørslen. Firmaet Dancrash er hovedleverandøren af disse. Da der imidlertid lægeligt set ikke er nogen nær sammenhæng mellem hastighed og risikoen for at udvikle WAD, og da andre faktorer er væsentligere, tillægges disse rapporter ingen selvstændig værdi, men de indhentes alligevel fortsat. Hvilke gener relaterer sig til piskesmæld (WAD)? (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj) De klassiske gener efter et whiplashtraume er: Nakkespændinger og nakkesmerter Til tider udstrålende til arm(e) og hænder og andre føleforstyrrelser Ondt i skuldre og til tider længere ned i ryggen Nedsat kraft i arme og hænder Balanceproblemer/svimmelhed Hovedpine Træthed og irritabilitet og evt. depression Kognitive problemer - hukommelses- og koncentrationsbesvær Øresusen/Tinnitus Kronisk smertesyndrom Men der kan optræde andre gener også. Årsagsvurderingen mellem whiplashskade og gener er besværliggjort fordi flere af ovenstående gener ikke alene ses i sammenhæng med whiplashskader, men også i forbindelse med flere andre typer lidelser af forskellig oprindelse. Det er videnskabelig påvist, at whiplash og deraf udløst posttraumatisk stress øger risikoen med faktor 13 for at udvikle fibromyalogi lidelse. Behandlingsmæssige muligheder i forhold til whiplash (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj) Når uheldet er sket kan de umiddelbare følger søges begrænset med kolde pakninger, der begrænser en eventuel forstuvning med hævelse ligesom kulde smertelemper. I kombination hermed kan milde smertestillende reducere akutte gener. Henvendelse til læge/ skadestue bør straks ske for at sikre, at der ikke er brud eller alvorligere skader. Generelt er de vise sten for behandling af følger efter piskesmæld ikke fundet, men kiropraktik med manipulationsteknik så tidligt som muligt eventuelt kombineret med fysioterapi, har i mange tilfælde vist sig effektivt. Er der mange smerter kan disse i sig selv medføre en forværring af tilstanden med psykiske følger og udvikling af en kronisk smertetilstand til følge. Det er derfor vigtigt, at denne onde spiral bliver brudt ved iværksættelse af en sideløbende behandling rettet mod smerterne. Behandling mod smerterne kan ske via egen læge med ordination af smertestillende, på smerteklinik og/eller gennem smertehåndtering (coping) hos psykolog. Behandlingsforløbet bør tilrettelægges i samarbejde med egen læge. Prognosen for whiplash De færreste whiplash skader giver varige følger. I de sager, der udvikler sig til egentlig WAD, er prognosen sædvanligvis også rimelig. Men hvor lang tid der skal gå før, at generne er så tilpas reduceret, at livsførelsen som før uheldet kan genoptages, varierer fra kortere tid til adskillige år, og endelig er generne for en restgruppe vedvarende igennem hele livet. Den medicinske og juridiske årsagsvurdering i piskesmældssager Den medicinske, og afledt heraf, den juridiske årsagsvurdering mellem tilskadekomst med piskesmæld og udviklingen af helbredsmæssige gener/nedsat erhvervsevne, er besværliggjort af, at der som ovennævnt ofte ikke kan ses nogen forandringer eller skader på røntgen eller anden billedoptagelse. Derfor sker diagnosticeringen i vid udstrækning på baggrund af skadelidtes oplysninger og subjektive klager. Dette forhold - at der objektivt kun kan konstateres beskedne skader - har bevirket, at piskesmæld i en lang årrække ikke har været en anerkendt lidelse, og forholdet besværliggør fortsat i dag skadelidtes bevis for skaden, årsagsforbindelsen og dermed retten til erstatning. Der er dog vise objektive fund, som man går ud fra ved whiplash, i form af indskrænket bevægelighed og palpationsømhed, ligesom man til tider på røntgenbillede ved nakkeskader vil kunne konstatere en af whiplash skaden afledt udretning af den fremadrettede krumning, der findes i halshvirvel-søjlen henholdsvis udvikling af en sidekrumning i nakken (smerte skoliose) som udtryk for kroppens reaktion og forsvar mod de smerter ved bevægelse, der er forbundet med WAD. Der er i dag bred enighed om, at generne, som et stort antal piskesmældspatienter har og uafhængig af hinanden samstemmende beskriver, er reelle, og har sin årsag i et piskesmældstraume. De begrænsede objektive fund gør derfor i sig selv ikke, at der ikke kan opnås anerkendelse af skaden og ret til erstatning. De mere ukarakteristiske gener i form at kognitive gener, psykisk overbygning og kronisk smertesyndrom volder særlige problemer for de skadelidte og årsagsvurderingen, idet disse gener ses ved en lang række af sygdomme og tilstande, og ikke kun ved whiplash. Generne er sekundære og udvikles grundet smerterne og en forringet nattesøvn. Retslægerådet vil med hensyn til de ukarakteristiske lidelser derfor sjældent fastslå en entydig årsagssammenhæng, selvom der ikke kan peges på forudbestående problemer eller andre hændelser end tilskadekomsten som relevant årsag til alle problemerne. I disse tilfælde skal domstolene ud fra den frie bevisbedømmelse, der gælder i dansk ret, vurdere om det er sandsynligt, at generne står i forbindelse med uheldet, eller rettere skal der spørges om det er sandsynligt, at generne ikke ville være opstået/udløst, hvis uheldet ikke var sket. Hvor skadelidte ikke havde problemerne før uheldet, og hvor der ikke kan peges på andre 6 7

5 9. Hver anden dansker har inden for en periode på 1 år erfaringsmæssigt haft et rygproblem, men det er de færreste hvor dette varigt påvirker erhvervsevnen. Der er derfor generelt ikke statistisk belæg for at et forudbestående problem senere skulle påvirke erhvervsevnen, selv hvis uheldet ikke var sket. 10.Inden for lægevidenskaben kaldet evidens begivenheder eller sygdomme indtrådt efter uheldet, der sandsynligt kan være årsag, vil og bør domstolene som regel finde, at det er sandsynligt, at også de mere ukarakteristiske gener har sin årsag i uheldet. Som det vil blive behandlet mere indgående i det følgende har domstolene en forpligtelse til at huske på og opretholde forskellen mellem en medicinsk og en juridisk årsagsvurdering og bevisbedømmelse, og dermed på forskellen mellem den bedømmelse som Retslægerådet foretager og den juridiske bedømmelse. Ved bedømmelsen af, om der er medicinsk årsagssammenhæng lægges der i piskesmældsskader, udover eventuelle objektive fund, afgørende vægt på, om symptomerne er opstået kortere tid efter hændelsen/tilskadekomsten. Der gælder således en formodning for, at de gener skadelidte ikke havde før uheldet, og som er opstået i tidsmæssig forbindelse 7 med uheldet, også har sin årsag i uheldet. Dette tidsmæssige krav er derfor uhyre vigtigt ved vurderingen af om der er årsagssammenhæng. Det tidsmæssige krav formuleres nogle gange som et krav om, at der skal være akutsymptomer. Generne må ikke efterfølgende gå væk igennem en længere periode, idet dette afsvækker, at der er årsagsforbindelse. Man udtrykker dette som et krav om brosymptomer. Hvis disse betingelser er opfyldt, er der en stærk formodning for årsagsforbindelse, og det er i disse situationer skadevolder, der har bevisbyrden for at generne ikke er opstået eller udløst grundet uheldet. Formodningsreglens negative indhold, er omvendt, at opstod klagerne først længere tid efter uheldet, så er der mere end formodningen imod, at der er årsagssammenhæng - og reelt er skadelidte i disse situationer afskåret fra at løfte sin bevisbyrde. 8 Sådan som kravet om tidsmæssig forbindelse praktiseres hos Arbejdsskadestyrelsen, er det ikke nok, at generne opstod indenfor få dage, men som altovervejende udgangspunkt skal der også være en henvendelse til læge indenfor dette tidsrum for at bevise symptomernes tidsmæssige opståen. Denne praksis er dog tilsidesat af domstolene, der anvender den sædvanlige frie bevisbedømmelse, og anser en gene for opstået i tidsmæssig forbindelse med et uheld, selvom, der ikke er en lægehenvendelse i perioden, hvis den skadelidte blot på anden måde kan bevise eller sandsynliggøre, hvornår generne debuterede. Trods retspraksis fortsætter Styrelsen tilsyneladende sin praksis, som derfor ikke 7. Herved forstås, at generne er opstået straks eller inden for få dage efter uheldet 8. Arbejdsskadestyrelsen har i december 2001 udarbejdet et internt notat om, at bløddelsskader, som whiplashskader går ind under, ikke kan forværres over tid. En forværring i sager om whiplash anerkendes derfor kategorisk ikke. En sådan fast og ufravigelig intern regel i henhold til et skrivebordscirkulære synes at være i strid med det forvaltningsretlige krav om pligtmæssigt skøn. Vurdering af méngrad og tab af erhvervsevne er skønsprægede vurderinger, der skal udøves i hvert tilfælde og konkret, og dette skøn må ikke erstattes med den faste regel som Styrelsen har udarbejdet. Spørgsmålet synes dog ikke at have været afgjort tidligere eller forelagt Folketingets Ombudsmand. Samme praksis har Arbejdsskadestyrelsen udviklet med sin 72-timers regel, hvorefter kun de gener der er klaget over inden 72 timer anerkendes, og samme ovennævnte betænkeligheder kan indvendes heroverfor. Betænkeligt er reglerne i øvrigt når der henses til hvor begrænset lægefaglig viden, der er om virkning og årsag med hensyn til whiplash skal respekteres, hvis beviset på hvornår generne er opstået, på anden vis end ved lægehenvendelse i tiden umiddelbart efter skaden, kan løftes. Forudbestående lidelser og konkurrerende lidelser Ikke sjældent er årsagsvurderingen et spørgsmål om der er forudbestående eller konkurrerende lidelser, der ved siden af uheldet kan begrunde generne og som af sig selv, dvs. også selvom uheldet ikke var sket, helt eller delvist ville have medført samme tab, der kan begrunde reduktion i erstatningen eller sågar ingen erstatning. Det er en problemstilling, der utrolig ofte opstår, da de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt har haft et forudbestående helbredsmæssigt problem, navnlig i relation til ryghvirvelsøjlen i form af rygproblemer eller nakkesmerter 9. Efter en medicinsk årsagsvurdering - hvilket er det fx Retslægerådet tager stilling til - vil der sjældent være én årsag til et helbredsmæssigt problem. Lægeligt set er problemets opståen tit begrundet i mange årsager, som ikke alene kan henføres til whiplash-uheldet. Ved nakketraumer vil det fx være uheldet/ traumet i kombination med en forudbestående nakkesvaghed (fx slidgigtforandringer), idet et menneske almindeligvis ikke går igennem livet uden at blive påvirket og slidt af det. Et piskesmældstraume vurderes derfor ofte i lægelig optik ikke at være eneste årsag - og måske den mindste årsag i forhold til et forudbestående problem, således at Retslægerådet ikke mener uheldet er skyld i lidelsen, der af Retslægerådet ses som en lidelse væsentligst forårsaget af det forudbestående og af uheldet uvedkommende forhold. Den juridiske årsagslære er ganske anderledes. Efter en juridisk årsagsvurdering, som sagens spørgsmål om erstatning skal afgøres efter, er det ikke nok til at afvise fuld årsagssammenhæng, at også andre faktorer af casuel karakter (skadelidtes egne helbredsmæssige forhold o.lign) har medvirket til, at whiplash-traumet har udløst helbredsmæssig forringelse. Det er heller ikke nok til at afvise juridisk årsagssammenhæng, at det kan lægges til grund, at uden disse forudbestående eller konkurrerende forhold, ville generne ikke have opstået eller ville ikke have blevet så slemme. Juridisk set er der fuld årsagssammenhæng, hvis det blot ikke bevises, at også uden piskesmældsuheldet ville skadelidte have udviklet samme gener og fået samme tab. En forudbestående tilstand af skrøbelighed eller særlig følsomhed hos skadelidte overfor et traume fra en piskesmældsskade, der har medvirket til at udløse symptomer, er for spørgsmålet om erstatning altså ligegyldigt, hvis denne latente skrøbelighed blot ikke af sig selv, dvs. uden uheldet, ville have givet samme gener. Var det forudbestående forhold indkapslet spiller det juridisk set, modsat sådan som Retslægerådet ser på sagen medicinsk set, ingen rolle. Det er på dette punkt, at domstolene har en væsentligste rolle med censurering af Retslægerådets svar, der alene er udtryk for medicinske årsagsvurderinger under anvendelse af en helt anden bevisnorm end den juridiske. Hvis dette ikke sker og udtalelserne fra Retslægerådet eller andre 8 9

6 11. Sagen drejede sig om en whiplash-ramt, der udviklede psykiske problemer. Pågældende havde en lang forudgående sygehistorie med psykisk sygdom med indlæggelser, men denne var blevet behandlet, og han havde arbejdet i flere år på fuld tid forud for skaden, uden usædvanligt sygefravær. Ved dommen fastslog Højesteret, modsat det Retslægerådet var kommet frem til, at der var fuld juridisk årsagssammenhæng, idet det måtte lægges til grund, at han uanset forudbestående sygdom, havde arbejdet i længere tid for ulykken på fuld tid, og derfor havde fuld erhvervsevne da skaden indtraf. At han på grund af en forudbestående psykisk skrøbelig fik følger af uheldet, der var videregående end, de en sjælelig sund person ville have haft, var uden betydning for den juridiske årsagsvurdering, idet det ikke var bevist fra skadevolders side, at han ikke havde kunne arbejde videre med denne latente skrøbelighed, hvis ikke uheldet var sket. Uheldet udløste således den latente skrøbelighed og var dermed årsag til genen/ tabet/skaden. 12. Derimod skal der ske fradrag for gener af samme karakter og samme legemesdel ved opgørelse af varigt mén (dvs. de medicinske gener) læger om helt eller delvise manglende årsagssammenhæng eller bevisvurderinger ukritisk lægges til grund, sammenblandes den medicinske og juridiske kausalitets lære uberettiget, med retstab til følge for den skadelidte.. En anden forskel i den medicinske måde at anskue årsagsforbindelse og bevis på, der afviger fra den juridiske, og som må haves in mente når domstolene og alle andre skal vurdere sagerne og bruge Retslægerådets udtalelser, er forskellene i kravene til bevis. Efter den lægevidenskabelige norm, som Retslægerådet anvender, er kravet til bevis 10 meget streng, og kræver som udgangspunkt, at den medicinske årsagssammenhæng er dokumenteret i en anerkendt undersøgelse, der opfylder det videnskabelige krav til en sådan, mens domstolene skal afgøre sagen efter den juridiske regel om bevis, hvorefter et forhold anses for bevist når det er overvejende sandsynligt (simpel bevisovervægt). Denne forskel skal domstolene og alle, der læser Retslægerådets udtalelser have in mente. Det anførte om den juridiske årsagslære udtrykker det grundlæggende erstatningsretlige princip om at skadevolder må tage skadelidte sådan som skadelidte er, og det blev klarest fastslået af Højesteret i U H 11, og senest gentaget i U H. Det forhold, at der var andre - forudbestående forhold og lidelser, der fik bægeret til, at fyldes fratager ikke retten til fuld erstatning, hvis uheldet blot var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Højesteret har i de ovennævnte domme fastslået, at ved den juridiske årsagsvurdering, skal der lægges afgørende vægt på om skadelidte forud for uheldet arbejdede fuld tid forud uden usædvanligt sygefravær. Var det tilfældet, er der en formodning for, at skadelidte, hvis ikke for ulykken, ville have kunne fortsat hermed, også selvom skadelidte havde en bestående lidelse forud for uheldet, der medførte gener og eventuel funktionsbegrænsning. Disse gener og begrænsninger har jo konkret ikke relevans for spørgsmålet om tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne 12, idet skadelidte forud for ulykken har vist at kunne arbejde trods disse gener og begrænsninger. Skadevolder skal også bevise sin påstand, hvis det gøres gældende, at andre forhold indtruffet efter uheldet (konkurrerende skadesårsager), uafhængig af uheldet helt eller delvis ville have bevirket samme tab. Spørgsmålet om forudbestående lidelser og relevansen heraf for spørgsmålet om erstatning for personskaden er en ofte forekommende problemstilling, og selv Arbejdsskadestyrelsen fejlanvender ikke sjældent erstatningsrettens årsagsbegreb. Derfor skal man som skadelidt have særlig opmærksomhed på dette aspekt. Erstatning for whiplash Erstatningsbetingelserne Erstatning for piskesmæld adskiller sig, bortset fra ovenstående særlige bevismæssige forhold, ikke fra andre tilskadekomster. Krav på personskadeerstatning forudsætter grundlæggende at 1) der er et ansvarsgrundlag 2) der er et tab, og 3) tabet står i forbindelse med den ansvarspådragende handling (årsagsforbindelse - fællesbetingelserne) Ad ansvarsgrundlag - navnlig færdselsskader: Kun for de skader, hvor der er et ansvarsgrundlag, kan der rejses krav om erstatning. Et ansvarsgrundlag kan være subjektivt (tilregnelse) eller objektivt. Objektivt ansvar foreligger som udgangspunkt kun, hvor dette er foreskrevet i lov. Objektivt ansvar betyder, at der er et ansvar for skadevolder, selvom skadevolder ikke kan bebrejdes noget. Færdselslovens ansvar for motorkøretøjer i brug er det mest kendte eksempel på en lovregel med et objektivt ansvar. Man skal som skadelidte altså ikke ved færdselsuheld bevise, at modparten har handlet uforsvarligt eller på anden måde har skyld. Færdselsloven foreskriver ydermere, at selvom skadelidte handler med egen skyld (kan bebrejdes skaden) så har skadelidte som altovervejende udgangspunkt trods dette, krav på fuld erstatning. At skadelidte har været uopmærksom da færdselsuheldet skete, var beruset eller lignende medfører ikke reduktion i erstatningen medmindre forholdet har været kvalificeret groft uagtsomt. Uden for det objektive ansvar gælder dansk rets almindelige ansvarsnormen det subjektive ansvar - culpaansvaret. Efter denne ansvarsnorm er man som skadevolder kun ansvarlig for en skade, hvis man kan bebrejdes skaden, dvs. hvis man har handlet uagtsomt. I alle andre tilfælde betragtes skaden for hændelig, og ikke erstatningsberettigende. Ad tab Kun hvis der er et tab, er der grundlag for et krav, medmindre der er særlig lovhjemmel for et godtgørelseskrav. I det nedenstående behandles reglerne i erstatningsansvarsloven for opgørelse af krav på personskadeerstatning. Ad årsagsforbindelse Der henvises til ovenstående afsnit om forudbestående og konkurrerende lidelser. Erstatningsposterne Erstatningsansvarsloven regulerer retten til erstatning for personskade. I det omfang der er tale om et erstatningskrav, der kan begrundes i almindelig erstatningsret, er loven næppe udtømmende, mens loven er udtømmende på de områder hvor der foreskrives krav på godtgørelse (ikkeøkonomisk krav). Behandlingsudgifter - helbredelsesudgifter Behandlingsudgifter er et kapitael for sig for piskesmældsskader, idet generne for en del står på igennem hele livet eller i hvert fald gennem en længere årrække, og mange oplever lettelse af generne gennem behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og andre behandlere, men ikke helbredelse. Grundlæggende er det en betingelse for dækning af udgifterne, at behandlingsformen er godkendt og tilskudsberettiget under den offentlige sygesikring. Dernæst kan behandlinger kun betales efter regning indtil varigt mén er fastsat, hvorefter der kan udmåles en engangsgodtgørelse. Imidlertid 13. Dette har været gældende ret for arbejdsskader behandlet efter arbejdsskadesikringsloven. Loven bygger imidlertid på et forsikringsprincip og ikke alm. Erstatningsret. Alligevel er princippet herfra overført til erstatningsansvarsloven i stedet for princippet fra almindelig erstatningsret om at alle udgifter og tab der med rimelighed er afholdt skal dækkes, og ikke kun nødvendige udgifter

7 Uddrag af Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel for Nakkeskader B Lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning B Hyppige, svære nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning B Middelsvære, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter, og eventuelt lettere somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer B Svære, daglige nakkesmerter med middelsvær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter og middelsvære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer 5% 5% 10% 15% Fig 1 har Højesteret fastslået, at kun helbredende behandlinger dækkes 13. Der kan derfor ikke forventes en dækning af behandlinger gennem længere tid. En skadelidte med whiplash kan afprøve om pågældende godkendte behandlingsform virker helbredende. Gør den ikke det, kan behandlingen ikke fremover kræves dækket. Det er en grov tommelfinger regel hos forsikringsselskaberne, at behandlinger de første ca. 6 måneder efter et uheld dækkes, og derefter er det for egen regning. Dækning af fremtidige helbredelsesudgifter er i whiplash-sager sådan som gældende ret pt. er heller ikke mulig. Advokatudgifter, transportudgifter og andet tab Som en erstatningspost kan der efter sædvanen gøres krav på kompensation for advokatudgifter. Kompensationen er dog sjældent nok til at dække de faktiske omkostninger. Udgangspunktet for dækningen er halvdelen af et sædvanligt proceduresalær. Alle andre udgifter skadelidte har i anledning af skaden, til transport, særlige indretninger i hjemmet eller andre udgifter eller tab, kan kræves dækket, når udgiften/tabet står i forbindelse med tilskadekomsten. Transport til og fra behandlinger m.v. dækkes med Statens lille kørselstakst. Tabt arbejdsfortjeneste Hvor whiplash generne ikke er rent kortvarige og forbigående, vil de ofte påvirke funktionsog arbejdsevnen, og medføre helt eller delvis sygemelding fra arbejde. Opstår der derved et tab af arbejdsindkomst kan dette tab kræves betalt, efter fradrag af sygedagpenge, offentlige pensionsydelser og andre ydelser og erstatninger, der skal dække et konkret udmålt indtægtstab (virkelig skadeserstatning). Til opgørelsen skal foruden lønnen lægges alle tillæg og frynsegoder, arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, evt. SH-betaling og tillagt feriepenge 12, 5 % Eks: Lønnen ville, hvis ikke for skaden pr. måned være: Arbejdsgiver betalt pension Feriepenge, 12,5 % Med fradrag af sygedagpenge Tab pr. måned kr kr kr kr kr kr. For selvstændige indgår det beviselige eller skønsmæssige fastsatte tab i perioden på grund af skaden, og/eller ekstraudgifter til vikarer/ ekstramandskab m.v. Tabt arbejdsfortjeneste kan kræves, så længe skadelidte er helt eller delvist sygemeldt, dvs. så længe skadelidte ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang. Er der varige følger med tab af erhvervsevne, ophører tabt arbejdsfortjeneste når enten Arbejdsskadestyrelsen er fremkommet med en udtalelse om et endeligt eller midlertidig tab af erhvervsevne, eller hvor - typisk forsikringsselskabet - har foretaget 1) en rimelig vurdering af erhvervsevnetabet 2) på et forsvarligt grundlag, og 3) har udbetalt erstatning svarende hertil jfr. Højesterets afgørelse U H. Betingelserne er kumulative. Vurderer selskabet fx væsentligt forkert på størrelsen af tabet af erhvervsevne, uanset, at grundlaget for vurderingen har været i orden, fortsætter krav på tabt arbejdsfortjeneste, selvom de øvrige betingelser er opfyldt. Hvor væsentligt afvigelsen skal være er ikke afklaret i retspraksis, men hvis der ikke skal opstå et hul i dækningen mellem tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevnetab, som har været lovens sigte at hindre, accepteres næppe særlig stor afvigelse mellem den vurdering forsikringsselskabet er kommet frem til og den vurdering, der senere lægges til grund som den rigtige (typisk vurderet af Arbejdsskadestyrelsen). Hverken målt relativt eller absolut må afvigelsen være for væsentlig. Et bud på hvad der forstås ved væsentlig er, at afvigelsen ikke må være på mere end maksimal 15 %, hverken relativt eller absolut bedømt. Større afvigelser medfører krav på fortsat tabt arbejdsfortjeneste. Svie- og smertegodtgørelse Godtgørelsen ydes med kr. 165 pr. dag (2009). Taksten reguleres årligt. Der skelnes ikke i dag mellem sengeliggende og oppegående dage. Godtgørelse ydes så længe skadelidte er syg. Syg er man, når man undergives en eller anden form for lægelig behandling, behandling hos fysioterapeut m.v., og ikke har genoptaget sit arbejde, skoleliv m.v. Delvis raskmelding afbryder næppe krav på fortsat godtgørelse, jfr. FED VLD. Der kan dog maksimalt ydes godtgørelse indtil varigt mén er fastsat eller der er udbetalt op til lovens maksimum på kr ( reguleres årligt). Varigt mén Viser det sig, at piskesmældet medfører varige gener, er det relevant at udmåle erstatning for de varige erstatningsposter. Varigt mén er en godtgørelse, der udmåles uafhængigt af et konkret tab. Godtgørelsen kompenserer for den forringelse af livskvaliteten og ikkeøkonomisk tab som skaden og generne medfører. Vurderingen bygger i høj grad på en medicinsk vurdering, dvs. sagens lægelige akter. Ved vurderingen tages udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, der kan læses på under udgivelser. (se også figur 1) Der udmåles kun mén hvis den mindst udgør 5 procent. I whiplash skader sættes ménet normalt til mellem 5-15 procent, og typisk for klassiske gener til 10 procent. Menét fastsættes højere, hvis der også er andre gener/skader. Godtgørelsen er i 2009 kr pr. mengrad (reguleres årligt) For at vurdere méngraden vil det være nødvendigt, at der er gået så lang tid siden skaden, at man kan sige, at tilstanden er stabil/varig, og ikke bedres indenfor overkommelig fremtid. Typisk venter man derfor til 12 måneder efter skaden, før méngraden fastsættes. Det vil normalt også være nødvendigt, at der laves en speciallægeerklæring for at vurdere genernes art og sværhedsgrad. Der sker reduktion i godtgørelsen pga. alder fra det fyldte 40 år

8 Regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven Forfaldsdato Jan 2007 Jan 2008 Jan 2009 Fig 2 Lov/ bekendtgørelse 1090/ / / Max, svie og smerte Svie og smerte enhedstakst Godtgørelse pr. méngrad % mén godtgørelse Tab af erhvervsevne Hvis det viser sig, at generne fra piskesmældet varigt medfører nedgang i evnen til skaffe sig indkomst ved arbejde, så skal der ske en vurdering af tab af erhvervsevne. Når vurderingen er foretaget - midlertidigt eller endeligt - ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste, jfr. ovenfor. Tab af erhvervsevne er den økonomiske tungeste post, da den skal kompensere for et indkomsttab for resten af arbejdslivet. Det er også den erstatningspost, der sidst kan vurderes. Dette skyldes, at vurderingen først kan ske, dels når den helbredsmæssige tilstand er varig og der er sket en afklaring af arbejdsevnen med skaden. Sidstnævnte forudsætter normalt et arbejdsprøvningsforløb, og som regel også, at der i den kommunale sag er truffet en social afgørelse om flexjob, revalidering, førtidspension m.v. Der kan derfor godt gå år fra skadens indtræden, før tab af erhvervsevne kan vurderes/fastsættes. Vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse sker ved, at de aktuelle indkomstmuligheder ved arbejde for skadelidte med skaden/ generne sammenlignes/måles op imod det - hypotetiske - indkomstpotentiale skadelidte ville have haft hvis ikke skaden var sket. Forskellen udtrykker erhvervsevnetabsprocenten. Er indkomstspotentialet med skaden fx kr og var den uden skaden kr er erhvervsevnetabet således 50 procent. Muligheden for omskoling, revalidering og arbejde som skadelidte på med rimelighed bør kunne påtage sig indgår i vurderingen af erhvervsevnetabet. Er der på grund af skaden tilkendt flexjob, skal den del af indkomsten, der vedrører tilskuddet fra det offentlige Højeste erhvervsevnetabserstatning Årsløn for børn under 15 år Min. forsørgertabserstatning Overgangsbeløb ikke indgå i vurderingen. Der skal ses på skadelidtes indtjeningsevne/arbejdsevne med skaden uden offentlige tilskud. Der ydes ingen erstatning, hvis erhvervsevnetabet ikke kan fastsættes til mindst 15 procent. Erstatningen beregnes ved at gange erhvervsevnetabet med faktoren 10 og årslønnen. Er erhvervsevnetabet fx 50 procent og årslønnen før skaden kr. er erstatningen: 0,50 x kr. x 10 = kr. Max. tingsskade, jf. OEL 9a Der sker reduktion pga. alder fra og med det fyldte 30. år. Ved beregningen af erstatningen for tab af erhvervsevne indgår som anført en årsløn, som er årslønnen i 12-måneders perioden før skaden. Har indkomsten i denne periode ikke være retvisende fx på grund af arbejdsløshed, skift af arbejde, nedsat tid, opstart af ny virksomhed el. lign., fastsættes årslønnen skønsmæssigt ud fra tidligere indkomst, sædvanlig indkomst i branchen, uddannelse og geografi. Hvis skadelidte før skaden arbejdede på nedsat tid på grund af arbejde i hjemmet eller for en tidsbegrænset periode (fx mens børnene er små), opregnes lønnen til fuld tid. Arbejde i hjemmet sidestilles med erhvervsarbejde. I årslønnen indgår: - A-indkomsten i året forud for skaden - Tillagt ATP-bidrag - Tillagt evt. arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag - Tillagt evt. særlige personale goder - fx fri bil For selvstændige indgår typisk gennemsnittet af de sidste 3 års overskud før renter, men efter afskrivninger. Børn For børn under 15 år fastsættes tab af erhverv på baggrund af mengraden, og ydes såfremt mengraden er mindst 5 procent. Forlængelse af uddannelse/tab af skoleår Hvis der ved skaden sker forlængelse af uddannelsesforløb/skole, kan der som udgangspunkt kræves en godtgørelse herfor. Det forudsætter formentlig dog, at der ikke også er udmålt en erstatning for tab af erhvervsevne. Godtgørelsen udmåles afhængig af forlængelsens varighed, med kr pr tabt uddannelsesår. Godtgørelsen er i nogle domme blevet betinget af påvisning af et tab, hvorved forstås, at skadelidte skal kunne sandsynliggøre, at hans/hendes indkomstmuligheder er blevet forringet/ forsinket. Tab er i hvert fald påvist, hvis skadelidte efter genoptagelsen af uddannelse og færdiggørelsen, har vist at kunne få et arbejde relativt hurtigt, og dermed har vist at have lidt et tab ved at blive forsinket i uddannelsen. Hvad kan du selv gøre for at gavne din erstatningssag? Da der lægges vægt på den tidsmæssige forbindelse mellem skaden og symptomernes opståen, anbefales, at du straks uheldet er ude, går til egen læge eller til skadestue med dine klager, så der ikke er tvivl om hvornår de er opstået. Bid ikke smerterne i dig og se tiden an. Sørg for at alle klagerne registreres. Sørg for at du regelmæssigt er hos egen læge så længe generne er til stede, så det ikke fremstår af journalen, som om der igennem en længere periode ikke har været gener. Hvis du vil eller er tvunget til at forsøge at arbejde trods generne, så vær i tæt dialog med egen læge, så denne kan sige, fra hvis det bliver helbredsmæssigt uforsvarligt, og således, at det af journalen kan ses, at du har haft generne i hele perioden. Hvis det viser sig at generne ikke er forbigående, og du er sygemeldt helt eller delvist gennem længere tid, kan du forkorte sagens behandlingstid, ved selv at skubbe på den kommunale sag, der oftest vil køre sideløbende. De oplysninger omkring de helbredsmæssige forhold, behandlingsmuligheder og erhvervsmæssige afklaring, der indhentes i kommunalt regi skal bruges i erstatningssagen. Modtag ikke noget beløb eller a conto erstatning, som du ikke er tilfreds med, uden at meddele modparten, at du betragter betalingen alene som en a conto betaling Slut ikke forlig på en erstatningspost eller afslut sagen med modparten uden at have drøftet sagen med en advokat med speciale i personskadeerstatning Overvej om din erstatning for svie og smerte, varigt mén og erhvervsevnetab skal indsættes på en særlig konto, idet du derved kan udlægsfritage dem, så eventuelle kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort heri. Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen behandler ikke kun arbejdsskadesager. Mod et gebyr kan Styrelsen også blive bedt af skadelidte eller skadevolder/forsikringsselskabet om at komme med en vejledende udtalelse om varigt mén og tab af erhvervsevne. Styrelsen kan ikke tage stilling til andre spørgsmål eller erstatningsposter. Styrelsen vil selv sørge for sagens oplysning, og indhenter oplysninger fra kommune, læger og hospitaler. Styrelsens sagsbehandlingstid når sagen angår tab af erhvervsevne er måneder og hvis forelæggelsen alene angår varigt mén, 3-6 måneder. Nogle gange er sagsbehandlingstiden desværre længere, hvilket medvirker til det lange forløb en personskadesag ofte har. Styrelsens vejledende udtalelser kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, men kan indbringes for domstolene i en sag der skal anlægges mod ansvarlig skadevolder. Forholdet til egne forsikringer - ulykkesforsikringer m.v. De fleste forsikringer, og alle ulykkesforsikringer, er såkaldte summaforsikringer, hvor erstatningen ikke fastsættes ud fra det konkrete, dokumenterede tab. Disse udbetalinger skal ikke fradrages i kravene overfor ansvarlige skadevolder efter ovenstående regler. Undtagelsen er dog hvor forsikringen dækker visse faktiske udgifter - fx til behandlinger 14 15

9 brochurelayout.dk

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

ERSTATNING VED PERSONSKADE

ERSTATNING VED PERSONSKADE ERSTATNING VED PERSONSKADE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar Bilag 1: Erstatningsansvarsloven LBK nr. 750 af 04/09/2002 (Historisk) LOV Nr. 35 af 21/01/2003 LOV Nr. 434 af 10/06/2003 LBK Nr. 885 af 20/09/2005 Forskriftens fulde tekst Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Beregning af personskadeerstatning

Beregning af personskadeerstatning BEREGNING AF PERSONSKADEERSTATNING I PERIODEN 1. DECEMBER 2012 TIL 30. NOVEMBER 2013 JANUAR 2013 SIDE 1 Beregning af personskadeerstatning Perioden 1. december 2012 til og med 30. november 2013 Ved skader,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. november 2014 Sag 100/2013 (2. afdeling) A (advokat Sven Aage Helsinghoff, beskikket) mod Alka Forsikring (advokat Anne Mette Myrup Opstrup) I tidligere instans er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 Sag 70/2014 (1. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

ER DU KOMMET TIL SKADE?

ER DU KOMMET TIL SKADE? ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 Sag 305/2013 (2. afdeling) A (advokat Marianne Fruensgaard, beskikket) mod Aarhus Universitet (advokat Karsten Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Erstatningsrettens udvikling 1 I. Indledning 1 II. Dogme- og kulturhistoriske tilbageblik 2 III. Idéhistoriske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

AIDA - Maj 2015. Forældelse og personskade. v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer

AIDA - Maj 2015. Forældelse og personskade. v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer AIDA - Maj 2015 Forældelse og personskade v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer 2008-loven - Lovens opbygning Kap. 1: Lovens område Kap. 2: Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 92/2012 (2. afdeling) A (advokat Lars Søndergaard, beskikket) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER Jf. hovedstyrelsens beslutning af 26. juni 2007 Redigeret 24. april 2012 1. INDLEDNING... 3 2. PROCESSER... 4 2.1. Aktørernes opgaver...

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2010 Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer (INTOPS), dvs. konfliktforebyggende,

Læs mere

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)).

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). D O M Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). 10. afd. nr. B-4362-12: Fagligt Fælles Forbund som mandatar

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE Alle borgere, herunder børn, der forvolder skade på ting og/eller person kan ifalde erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven. Børn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3 Formodningsreglen i Arbejdsskadesikringslovens 12 en analyse af retspraksis med særligt fokus på anvendelse af prognosesynspunkter ved nedsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne The presumption

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 272 Offentligt N O T A T 22. juni 2014 Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013 J.nr. PJS Kammeradvokatens gennemgang af konkrete

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. august 2011 Sag 370/2007 (2. afdeling) A (advokat Svend Aage Helsinghoff, beskikket) mod Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) I tidligere instans er

Læs mere

Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2013 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Forsikringsoplysningen Indholdsfortegnelse Arbejdsskadeforsikring en lovpligtig forsikring 2 Erhvervsansvarsforsikring

Læs mere

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse 1. Policenummer Skadenummer (udfyldes af If) For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf. arbejde Mobil 2. Skadelidte For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf.

Læs mere

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.3, 3211.5 og 32.3 - Forvaltningsret 26.1.

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.3, 3211.5 og 32.3 - Forvaltningsret 26.1. Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsulykke ophørte fra det tidspunkt, Arbejdsskadestyrelsen ved en midlertidig afgørelse havde fastsat et erhvervsevnetab. Erstatning uden for

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. oktober 2013 Sag 323/2011 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT 14.1. Erstatningsbetingelserne Uden for kontrakt ifalder en person erstatningsansvar, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal foreligge

Læs mere

Bo von Eyben og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 6. udgave

Bo von Eyben og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 6. udgave Bo von Eyben og Helle Isager Lærebog i erstatningsret 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Grundbegreber og afgrænsning 1 1. Erstatningsretten 1 1.1. Hvad er

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2011 Hvis du kommer til skade... Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer

Læs mere

Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2014 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Ekstra dækninger til motorkøretøj

Ekstra dækninger til motorkøretøj Ekstra dækninger til motorkøretøj Udvidet bildækning Det dækker Udvidet bildækning: Friskadeforsikring. Dækningen sikrer dig erstatning, hvis bilen beskadiges ved blandt andet tyveri, nedstyrtning af genstande,

Læs mere

3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.2, 3211.3, 3211.5 og 32.3.

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.2, 3211.3, 3211.5 og 32.3. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kunne kun ydes indtil det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtrådte. Godtgørelse for svie og smerte, da afgørelse om méngodtgørelse endnu

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Servicelovens 103 og 104

Servicelovens 103 og 104 Personer som deltager i optrænings- eller beskæftigelsesprojekter, der er oprettet under 103 og 104 i Serviceloven er ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, medmindre dette følger af lovens bestemmelser.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 295/2010 (1. afdeling) Super Dæk Service Odense Havn ApS (advokat Ulrik Christrup) mod A (advokat Mikkel Nøhr, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF)

Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Til lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne

Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne 1 Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne advokat Torkil Høg tho@lett.dk 2 Hvorfor er den erstatningsretlige bedømmelse af overtrædelser af udbudsreglerne interessant? Vi er ikke alle

Læs mere