Whiplash. -årsag, behandling og erstatning-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Whiplash. -årsag, behandling og erstatning-"

Transkript

1 Whiplash -årsag, behandling og erstatning-

2 Indholdsfortegnelse Hvad er whiplash?...04 Kan man kun få whiplash ved kraftig påkørsel/påvirkning? - Dancrash-rapporters betydning...05 Hvilke gener relaterer sig til piskesmæld (WAD)?...06 Behandlingsmæssige muligheder i forhold til whiplash...06 Prognosen for whiplash...07 Den medicinske og juridiske årsagsvurdering i piskesmældssager...07 Forudbestående lidelser og konkurrerende lidelser...09 Erstatning for whiplash Erstatningsbetingelserne...10 Erstatningsposterne...11 Behandlingsudgifter - helbredelsesudgifter...11 Formålet med denne folder er at informere om whiplash/piskesmæld, om skademekanismer, hvilke helbredsmæssige gener, der er knyttet til whiplashskader, samt vejlede om de erstatningsretlige spørgsmål der er i sager om erstatning efter whiplash. Afsnittet om de helbredsmæssige forhold ved whiplash er udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Kiropraktisk klinik, Brønshøj, som jeg takker for hjælpen. Folderen er ment som vejledning, og den kan ikke erstatte konkret rådgivning. Min baggrund for at skrive om emnet er, at jeg som advokat for skadesramte har arbejdet med whiplashsager igennem 10 år. Ordene whiplash og piskesmæld bruges i flæng uden der herved er tilsigtet nogen indholdsmæssig forskel bag begreberne. Der kan i øvrigt læses mere på Alle spørgsmål, kommentarer og forespørgsler modtages gerne. Advokatudgifter, transportudgifter og andet tab...12 Tabt arbejdsfortjeneste...12 Svie- og smertegodtgørelse...13 Varigt mén...13 Tab af erhvervsevne...14 Børn...15 Lyngby, september 2009 Sandager Advokater Lars Sandager, advokat (H) Hvad kan du selv gøre for at gavne din erstatningssag?...15 Arbejdsskadestyrelsen...15 Forholdet til egne forsikringer - ulykkesforsikringer m.v

3 whiplash 1. Dette er bl.a. undersøgt og beskrevet af den svenske dr. med. Gunilla Bring i undersøgelser og hendes afhandling. 2. Jfr. kiropraktor, Ph.d. Lars Uhrenholt i 3. Jfr. samme ovenstående, og Sundhedsstyrelsens publikation om whiplash, der kan læses på Hvad er whiplash? (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj) Whiplash eller piskesmæld var oprindelig betegnelsen for den bevægelse (som et piskesmæld) i ryghvirvelsøjlen i form af en acceleration og en deceleration (af andre kaldet forstuvning, distorsion, extensions/ flexionstraume m.v.), der medfører overstrækning, som beskadiger muskelfibre, led/bruskskiver, nervetråde og ledbånd med helbredsmæssige gener til følge. Ved begrebet whiplash i dag forstår man dog lige så ofte de gener og skader, der er forbundet med denne type tilskadekomst, snarere end skademekanismen. Piskesmæld er typisk forbundet med skade i og gener fra nakke og hoved, men piskesmæld kan også opstå andre steder i rygsøjlen. At der oftest ses skader i nakken skyldes, at hvirvlerne i nakken er de hvirvler i rygsøjlen, der har den absolut største bevægelighed, og som er mindst beskyttet af muskelværn og ledbånd. Dette forhold i kombination med den pendul effekt som et relativt tungt objekt som et hoved er, medfører, at der er klar risikoovervægt for, at skader ved whiplash rammer nakken. Whiplash er ofte forbundet med færdselsskader især ved bagfrakommende påkørsel, men whiplashskader kan opstå på mange andre måder - fx ved fald og glidskader ved slag og skub. Det øger klart risikoen for skader, hvis påvirkningen sker uforberedt, hvor skadelidte dermed ikke har nået at aktivere sit muskulære forsvar ved at spænde op og dermed reducere hyperextension/ flexsionen, som medfører skaderne. Årsagen til, at nogle personer oplever alvorlige helbredsmæssige gener efter et piskesmæld, mens andre ikke gør, selvom de har været udsat for den samme påvirkning, kendes ikke bestemt. Hvad der præcist forvolder generne vides heller ikke med sikkerhed, da der sjældent er noget at konstatere på et røntgen-, CT- eller MR-scanningsbillede. Obduktioner af personer udsat for et whiplash 1 har imidlertid påvist mikroskopiske skader i hvirvellegemer, bruskskiverne, rygmarvens struktur og de omkringværende bløddele (væv), der ikke afsløres på billedoptagelser med den nuværende teknik og detaljegrad. Disse skader opstår uens fra person til person og bevirker forskellige gener fra person til person. Man kan statistisk konstatere, at whiplashgener i høj grad afhænger af alder, køn og psyko-sociale forhold hos skadelidte foruden placering i fx bilen, nakkedrejning og andre konkrete forhold i skadesøjeblikket, så skaderne ikke alene er betinget af påvirkningens kraft, men nok i højere grad af individuelle forhold. Kvinder i alderen år har højere incidensrate. Der er således mange uklarheder bag skade, årsag og risikofaktorer omkring whiplash og der er et til dels ukarakteristisk symptombillede. Disse forhold i kombination med, at skaderne ikke kan påvises ved gængse billeddiagnostiske undersøgelser, giver anledning til megen mistro omkring whiplash, navnlig når påkørslen m.v. har været med lavere hastighed (lavenergitraumer). Whiplashskaderne kategoriseres efter en international skala kaldet Quebec-rapporten udarbejdet i 1995 og revideret i 2001, der går fra svarer til ingen gener og 4 til, at der er et egentlig knoglebrud. De whiplashgener, der sædvanligvis ses og som giver varige følger er af kategorien 1 og 2. Der er intet fuldstændigt overblik over, hvor mange personer, der hvert år rammes af en whiplash-skade, men der anslås ca personer alene i Danmark 2. De færreste udvikler varige gener og endnu færre et egentligt syndrom (kaldet WAD - Whiplash Associated Disorder), der medfører invaliditet og erhvervsevnetab, men det anslås, at omkring 5-20 procent får varige og invaliderende følger 3 Kan man kun få whiplash ved kraftig påkørsel/påvirkning? - Dancrashrapporters betydning Der har igennem de senere år været ført en del retssager om årsagsforbindelse mellem whiplashgener og en hændelse - typisk et færdselsuheld - i tilfælde, hvor påvirkningen har været mindre (lav hastighed). De forsikringsselskaber, der har forsikret de involverede køretøjer, har gjort gældende, at kun ved påkørsel med højere hastighed, kan der udvikles varige skader. Retsafgørelserne er meget konkrete, men ingen frifinder for et erstatningskrav alene med henvisning til oplysninger om hastigheden ved påkørslen. Hvor der er sket frifindelse har der været andre konkrete forhold i form af forudbestående gener af samme art og/ eller usikkerhed omkring den tidsmæssige forbindelse mellem uheldet og genernes opståen. Oplysningerne om den - skønnede - hastighedsændring ved påkørslen tillægges isoleret set ingen nævneværdig betydning. Retsafgørelserne skal ses i lyset af, at der ikke er lægevidenskabelig belæg for at fastslå, at der er en nøjere sammenhæng mellem kraftpåvirkningen/hastighed ved påkørslen og risiko for at udvikle WAD 4. Arbejdsskadestyrelsen lægger heller ikke oplysninger om anslået påkørselshastighed/ hastighedsændring nogen selvstændig betydning i Styrelsens vurderinger, og Retslægerådet har i sin årsberetning 5 og ved flere udtalelser i konkrete sager, slået fast, at påkørselshastigheden kun er et (mindre) moment ud af flere ved bedømmelsen af risikoen for at udvikle WAD, og hvor andre faktorer er væsentligere. Disse faktorer er placering af krop og nakkedrejning hos skadelidte ved påkørslen, køretøjets konkrete indretning (fx anhængertræk, der gør kraftoverførslen ved påkørslen meget direkte), skadelidtes alder, køn og psyko-sociale forhold Dette i modsætning til et egentligt knoglebrud, der forudsætter en energi af en hvis størrelse. 5.1 Årsberetning 2007, side 19 ff. 6.1 Samme er fastslået i og i artikel af kiropraktor, ph.d Lars Urenholdt og professor Markil Gregersen publiceret i Ugeskrift for Læger, feb. 2008, der kan læses på: UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2008/ UFL_EKCMA_2008_9/UFL_EKCMA_2008_9_

4 I sager om lavenergitraumer indhenter forsikringsselskaberne/skadevolder ofte en rapport om hastighedsændringen ved påvirkningen/påkørslen. Firmaet Dancrash er hovedleverandøren af disse. Da der imidlertid lægeligt set ikke er nogen nær sammenhæng mellem hastighed og risikoen for at udvikle WAD, og da andre faktorer er væsentligere, tillægges disse rapporter ingen selvstændig værdi, men de indhentes alligevel fortsat. Hvilke gener relaterer sig til piskesmæld (WAD)? (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj) De klassiske gener efter et whiplashtraume er: Nakkespændinger og nakkesmerter Til tider udstrålende til arm(e) og hænder og andre føleforstyrrelser Ondt i skuldre og til tider længere ned i ryggen Nedsat kraft i arme og hænder Balanceproblemer/svimmelhed Hovedpine Træthed og irritabilitet og evt. depression Kognitive problemer - hukommelses- og koncentrationsbesvær Øresusen/Tinnitus Kronisk smertesyndrom Men der kan optræde andre gener også. Årsagsvurderingen mellem whiplashskade og gener er besværliggjort fordi flere af ovenstående gener ikke alene ses i sammenhæng med whiplashskader, men også i forbindelse med flere andre typer lidelser af forskellig oprindelse. Det er videnskabelig påvist, at whiplash og deraf udløst posttraumatisk stress øger risikoen med faktor 13 for at udvikle fibromyalogi lidelse. Behandlingsmæssige muligheder i forhold til whiplash (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj) Når uheldet er sket kan de umiddelbare følger søges begrænset med kolde pakninger, der begrænser en eventuel forstuvning med hævelse ligesom kulde smertelemper. I kombination hermed kan milde smertestillende reducere akutte gener. Henvendelse til læge/ skadestue bør straks ske for at sikre, at der ikke er brud eller alvorligere skader. Generelt er de vise sten for behandling af følger efter piskesmæld ikke fundet, men kiropraktik med manipulationsteknik så tidligt som muligt eventuelt kombineret med fysioterapi, har i mange tilfælde vist sig effektivt. Er der mange smerter kan disse i sig selv medføre en forværring af tilstanden med psykiske følger og udvikling af en kronisk smertetilstand til følge. Det er derfor vigtigt, at denne onde spiral bliver brudt ved iværksættelse af en sideløbende behandling rettet mod smerterne. Behandling mod smerterne kan ske via egen læge med ordination af smertestillende, på smerteklinik og/eller gennem smertehåndtering (coping) hos psykolog. Behandlingsforløbet bør tilrettelægges i samarbejde med egen læge. Prognosen for whiplash De færreste whiplash skader giver varige følger. I de sager, der udvikler sig til egentlig WAD, er prognosen sædvanligvis også rimelig. Men hvor lang tid der skal gå før, at generne er så tilpas reduceret, at livsførelsen som før uheldet kan genoptages, varierer fra kortere tid til adskillige år, og endelig er generne for en restgruppe vedvarende igennem hele livet. Den medicinske og juridiske årsagsvurdering i piskesmældssager Den medicinske, og afledt heraf, den juridiske årsagsvurdering mellem tilskadekomst med piskesmæld og udviklingen af helbredsmæssige gener/nedsat erhvervsevne, er besværliggjort af, at der som ovennævnt ofte ikke kan ses nogen forandringer eller skader på røntgen eller anden billedoptagelse. Derfor sker diagnosticeringen i vid udstrækning på baggrund af skadelidtes oplysninger og subjektive klager. Dette forhold - at der objektivt kun kan konstateres beskedne skader - har bevirket, at piskesmæld i en lang årrække ikke har været en anerkendt lidelse, og forholdet besværliggør fortsat i dag skadelidtes bevis for skaden, årsagsforbindelsen og dermed retten til erstatning. Der er dog vise objektive fund, som man går ud fra ved whiplash, i form af indskrænket bevægelighed og palpationsømhed, ligesom man til tider på røntgenbillede ved nakkeskader vil kunne konstatere en af whiplash skaden afledt udretning af den fremadrettede krumning, der findes i halshvirvel-søjlen henholdsvis udvikling af en sidekrumning i nakken (smerte skoliose) som udtryk for kroppens reaktion og forsvar mod de smerter ved bevægelse, der er forbundet med WAD. Der er i dag bred enighed om, at generne, som et stort antal piskesmældspatienter har og uafhængig af hinanden samstemmende beskriver, er reelle, og har sin årsag i et piskesmældstraume. De begrænsede objektive fund gør derfor i sig selv ikke, at der ikke kan opnås anerkendelse af skaden og ret til erstatning. De mere ukarakteristiske gener i form at kognitive gener, psykisk overbygning og kronisk smertesyndrom volder særlige problemer for de skadelidte og årsagsvurderingen, idet disse gener ses ved en lang række af sygdomme og tilstande, og ikke kun ved whiplash. Generne er sekundære og udvikles grundet smerterne og en forringet nattesøvn. Retslægerådet vil med hensyn til de ukarakteristiske lidelser derfor sjældent fastslå en entydig årsagssammenhæng, selvom der ikke kan peges på forudbestående problemer eller andre hændelser end tilskadekomsten som relevant årsag til alle problemerne. I disse tilfælde skal domstolene ud fra den frie bevisbedømmelse, der gælder i dansk ret, vurdere om det er sandsynligt, at generne står i forbindelse med uheldet, eller rettere skal der spørges om det er sandsynligt, at generne ikke ville være opstået/udløst, hvis uheldet ikke var sket. Hvor skadelidte ikke havde problemerne før uheldet, og hvor der ikke kan peges på andre 6 7

5 9. Hver anden dansker har inden for en periode på 1 år erfaringsmæssigt haft et rygproblem, men det er de færreste hvor dette varigt påvirker erhvervsevnen. Der er derfor generelt ikke statistisk belæg for at et forudbestående problem senere skulle påvirke erhvervsevnen, selv hvis uheldet ikke var sket. 10.Inden for lægevidenskaben kaldet evidens begivenheder eller sygdomme indtrådt efter uheldet, der sandsynligt kan være årsag, vil og bør domstolene som regel finde, at det er sandsynligt, at også de mere ukarakteristiske gener har sin årsag i uheldet. Som det vil blive behandlet mere indgående i det følgende har domstolene en forpligtelse til at huske på og opretholde forskellen mellem en medicinsk og en juridisk årsagsvurdering og bevisbedømmelse, og dermed på forskellen mellem den bedømmelse som Retslægerådet foretager og den juridiske bedømmelse. Ved bedømmelsen af, om der er medicinsk årsagssammenhæng lægges der i piskesmældsskader, udover eventuelle objektive fund, afgørende vægt på, om symptomerne er opstået kortere tid efter hændelsen/tilskadekomsten. Der gælder således en formodning for, at de gener skadelidte ikke havde før uheldet, og som er opstået i tidsmæssig forbindelse 7 med uheldet, også har sin årsag i uheldet. Dette tidsmæssige krav er derfor uhyre vigtigt ved vurderingen af om der er årsagssammenhæng. Det tidsmæssige krav formuleres nogle gange som et krav om, at der skal være akutsymptomer. Generne må ikke efterfølgende gå væk igennem en længere periode, idet dette afsvækker, at der er årsagsforbindelse. Man udtrykker dette som et krav om brosymptomer. Hvis disse betingelser er opfyldt, er der en stærk formodning for årsagsforbindelse, og det er i disse situationer skadevolder, der har bevisbyrden for at generne ikke er opstået eller udløst grundet uheldet. Formodningsreglens negative indhold, er omvendt, at opstod klagerne først længere tid efter uheldet, så er der mere end formodningen imod, at der er årsagssammenhæng - og reelt er skadelidte i disse situationer afskåret fra at løfte sin bevisbyrde. 8 Sådan som kravet om tidsmæssig forbindelse praktiseres hos Arbejdsskadestyrelsen, er det ikke nok, at generne opstod indenfor få dage, men som altovervejende udgangspunkt skal der også være en henvendelse til læge indenfor dette tidsrum for at bevise symptomernes tidsmæssige opståen. Denne praksis er dog tilsidesat af domstolene, der anvender den sædvanlige frie bevisbedømmelse, og anser en gene for opstået i tidsmæssig forbindelse med et uheld, selvom, der ikke er en lægehenvendelse i perioden, hvis den skadelidte blot på anden måde kan bevise eller sandsynliggøre, hvornår generne debuterede. Trods retspraksis fortsætter Styrelsen tilsyneladende sin praksis, som derfor ikke 7. Herved forstås, at generne er opstået straks eller inden for få dage efter uheldet 8. Arbejdsskadestyrelsen har i december 2001 udarbejdet et internt notat om, at bløddelsskader, som whiplashskader går ind under, ikke kan forværres over tid. En forværring i sager om whiplash anerkendes derfor kategorisk ikke. En sådan fast og ufravigelig intern regel i henhold til et skrivebordscirkulære synes at være i strid med det forvaltningsretlige krav om pligtmæssigt skøn. Vurdering af méngrad og tab af erhvervsevne er skønsprægede vurderinger, der skal udøves i hvert tilfælde og konkret, og dette skøn må ikke erstattes med den faste regel som Styrelsen har udarbejdet. Spørgsmålet synes dog ikke at have været afgjort tidligere eller forelagt Folketingets Ombudsmand. Samme praksis har Arbejdsskadestyrelsen udviklet med sin 72-timers regel, hvorefter kun de gener der er klaget over inden 72 timer anerkendes, og samme ovennævnte betænkeligheder kan indvendes heroverfor. Betænkeligt er reglerne i øvrigt når der henses til hvor begrænset lægefaglig viden, der er om virkning og årsag med hensyn til whiplash skal respekteres, hvis beviset på hvornår generne er opstået, på anden vis end ved lægehenvendelse i tiden umiddelbart efter skaden, kan løftes. Forudbestående lidelser og konkurrerende lidelser Ikke sjældent er årsagsvurderingen et spørgsmål om der er forudbestående eller konkurrerende lidelser, der ved siden af uheldet kan begrunde generne og som af sig selv, dvs. også selvom uheldet ikke var sket, helt eller delvist ville have medført samme tab, der kan begrunde reduktion i erstatningen eller sågar ingen erstatning. Det er en problemstilling, der utrolig ofte opstår, da de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt har haft et forudbestående helbredsmæssigt problem, navnlig i relation til ryghvirvelsøjlen i form af rygproblemer eller nakkesmerter 9. Efter en medicinsk årsagsvurdering - hvilket er det fx Retslægerådet tager stilling til - vil der sjældent være én årsag til et helbredsmæssigt problem. Lægeligt set er problemets opståen tit begrundet i mange årsager, som ikke alene kan henføres til whiplash-uheldet. Ved nakketraumer vil det fx være uheldet/ traumet i kombination med en forudbestående nakkesvaghed (fx slidgigtforandringer), idet et menneske almindeligvis ikke går igennem livet uden at blive påvirket og slidt af det. Et piskesmældstraume vurderes derfor ofte i lægelig optik ikke at være eneste årsag - og måske den mindste årsag i forhold til et forudbestående problem, således at Retslægerådet ikke mener uheldet er skyld i lidelsen, der af Retslægerådet ses som en lidelse væsentligst forårsaget af det forudbestående og af uheldet uvedkommende forhold. Den juridiske årsagslære er ganske anderledes. Efter en juridisk årsagsvurdering, som sagens spørgsmål om erstatning skal afgøres efter, er det ikke nok til at afvise fuld årsagssammenhæng, at også andre faktorer af casuel karakter (skadelidtes egne helbredsmæssige forhold o.lign) har medvirket til, at whiplash-traumet har udløst helbredsmæssig forringelse. Det er heller ikke nok til at afvise juridisk årsagssammenhæng, at det kan lægges til grund, at uden disse forudbestående eller konkurrerende forhold, ville generne ikke have opstået eller ville ikke have blevet så slemme. Juridisk set er der fuld årsagssammenhæng, hvis det blot ikke bevises, at også uden piskesmældsuheldet ville skadelidte have udviklet samme gener og fået samme tab. En forudbestående tilstand af skrøbelighed eller særlig følsomhed hos skadelidte overfor et traume fra en piskesmældsskade, der har medvirket til at udløse symptomer, er for spørgsmålet om erstatning altså ligegyldigt, hvis denne latente skrøbelighed blot ikke af sig selv, dvs. uden uheldet, ville have givet samme gener. Var det forudbestående forhold indkapslet spiller det juridisk set, modsat sådan som Retslægerådet ser på sagen medicinsk set, ingen rolle. Det er på dette punkt, at domstolene har en væsentligste rolle med censurering af Retslægerådets svar, der alene er udtryk for medicinske årsagsvurderinger under anvendelse af en helt anden bevisnorm end den juridiske. Hvis dette ikke sker og udtalelserne fra Retslægerådet eller andre 8 9

6 11. Sagen drejede sig om en whiplash-ramt, der udviklede psykiske problemer. Pågældende havde en lang forudgående sygehistorie med psykisk sygdom med indlæggelser, men denne var blevet behandlet, og han havde arbejdet i flere år på fuld tid forud for skaden, uden usædvanligt sygefravær. Ved dommen fastslog Højesteret, modsat det Retslægerådet var kommet frem til, at der var fuld juridisk årsagssammenhæng, idet det måtte lægges til grund, at han uanset forudbestående sygdom, havde arbejdet i længere tid for ulykken på fuld tid, og derfor havde fuld erhvervsevne da skaden indtraf. At han på grund af en forudbestående psykisk skrøbelig fik følger af uheldet, der var videregående end, de en sjælelig sund person ville have haft, var uden betydning for den juridiske årsagsvurdering, idet det ikke var bevist fra skadevolders side, at han ikke havde kunne arbejde videre med denne latente skrøbelighed, hvis ikke uheldet var sket. Uheldet udløste således den latente skrøbelighed og var dermed årsag til genen/ tabet/skaden. 12. Derimod skal der ske fradrag for gener af samme karakter og samme legemesdel ved opgørelse af varigt mén (dvs. de medicinske gener) læger om helt eller delvise manglende årsagssammenhæng eller bevisvurderinger ukritisk lægges til grund, sammenblandes den medicinske og juridiske kausalitets lære uberettiget, med retstab til følge for den skadelidte.. En anden forskel i den medicinske måde at anskue årsagsforbindelse og bevis på, der afviger fra den juridiske, og som må haves in mente når domstolene og alle andre skal vurdere sagerne og bruge Retslægerådets udtalelser, er forskellene i kravene til bevis. Efter den lægevidenskabelige norm, som Retslægerådet anvender, er kravet til bevis 10 meget streng, og kræver som udgangspunkt, at den medicinske årsagssammenhæng er dokumenteret i en anerkendt undersøgelse, der opfylder det videnskabelige krav til en sådan, mens domstolene skal afgøre sagen efter den juridiske regel om bevis, hvorefter et forhold anses for bevist når det er overvejende sandsynligt (simpel bevisovervægt). Denne forskel skal domstolene og alle, der læser Retslægerådets udtalelser have in mente. Det anførte om den juridiske årsagslære udtrykker det grundlæggende erstatningsretlige princip om at skadevolder må tage skadelidte sådan som skadelidte er, og det blev klarest fastslået af Højesteret i U H 11, og senest gentaget i U H. Det forhold, at der var andre - forudbestående forhold og lidelser, der fik bægeret til, at fyldes fratager ikke retten til fuld erstatning, hvis uheldet blot var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Højesteret har i de ovennævnte domme fastslået, at ved den juridiske årsagsvurdering, skal der lægges afgørende vægt på om skadelidte forud for uheldet arbejdede fuld tid forud uden usædvanligt sygefravær. Var det tilfældet, er der en formodning for, at skadelidte, hvis ikke for ulykken, ville have kunne fortsat hermed, også selvom skadelidte havde en bestående lidelse forud for uheldet, der medførte gener og eventuel funktionsbegrænsning. Disse gener og begrænsninger har jo konkret ikke relevans for spørgsmålet om tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne 12, idet skadelidte forud for ulykken har vist at kunne arbejde trods disse gener og begrænsninger. Skadevolder skal også bevise sin påstand, hvis det gøres gældende, at andre forhold indtruffet efter uheldet (konkurrerende skadesårsager), uafhængig af uheldet helt eller delvis ville have bevirket samme tab. Spørgsmålet om forudbestående lidelser og relevansen heraf for spørgsmålet om erstatning for personskaden er en ofte forekommende problemstilling, og selv Arbejdsskadestyrelsen fejlanvender ikke sjældent erstatningsrettens årsagsbegreb. Derfor skal man som skadelidt have særlig opmærksomhed på dette aspekt. Erstatning for whiplash Erstatningsbetingelserne Erstatning for piskesmæld adskiller sig, bortset fra ovenstående særlige bevismæssige forhold, ikke fra andre tilskadekomster. Krav på personskadeerstatning forudsætter grundlæggende at 1) der er et ansvarsgrundlag 2) der er et tab, og 3) tabet står i forbindelse med den ansvarspådragende handling (årsagsforbindelse - fællesbetingelserne) Ad ansvarsgrundlag - navnlig færdselsskader: Kun for de skader, hvor der er et ansvarsgrundlag, kan der rejses krav om erstatning. Et ansvarsgrundlag kan være subjektivt (tilregnelse) eller objektivt. Objektivt ansvar foreligger som udgangspunkt kun, hvor dette er foreskrevet i lov. Objektivt ansvar betyder, at der er et ansvar for skadevolder, selvom skadevolder ikke kan bebrejdes noget. Færdselslovens ansvar for motorkøretøjer i brug er det mest kendte eksempel på en lovregel med et objektivt ansvar. Man skal som skadelidte altså ikke ved færdselsuheld bevise, at modparten har handlet uforsvarligt eller på anden måde har skyld. Færdselsloven foreskriver ydermere, at selvom skadelidte handler med egen skyld (kan bebrejdes skaden) så har skadelidte som altovervejende udgangspunkt trods dette, krav på fuld erstatning. At skadelidte har været uopmærksom da færdselsuheldet skete, var beruset eller lignende medfører ikke reduktion i erstatningen medmindre forholdet har været kvalificeret groft uagtsomt. Uden for det objektive ansvar gælder dansk rets almindelige ansvarsnormen det subjektive ansvar - culpaansvaret. Efter denne ansvarsnorm er man som skadevolder kun ansvarlig for en skade, hvis man kan bebrejdes skaden, dvs. hvis man har handlet uagtsomt. I alle andre tilfælde betragtes skaden for hændelig, og ikke erstatningsberettigende. Ad tab Kun hvis der er et tab, er der grundlag for et krav, medmindre der er særlig lovhjemmel for et godtgørelseskrav. I det nedenstående behandles reglerne i erstatningsansvarsloven for opgørelse af krav på personskadeerstatning. Ad årsagsforbindelse Der henvises til ovenstående afsnit om forudbestående og konkurrerende lidelser. Erstatningsposterne Erstatningsansvarsloven regulerer retten til erstatning for personskade. I det omfang der er tale om et erstatningskrav, der kan begrundes i almindelig erstatningsret, er loven næppe udtømmende, mens loven er udtømmende på de områder hvor der foreskrives krav på godtgørelse (ikkeøkonomisk krav). Behandlingsudgifter - helbredelsesudgifter Behandlingsudgifter er et kapitael for sig for piskesmældsskader, idet generne for en del står på igennem hele livet eller i hvert fald gennem en længere årrække, og mange oplever lettelse af generne gennem behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og andre behandlere, men ikke helbredelse. Grundlæggende er det en betingelse for dækning af udgifterne, at behandlingsformen er godkendt og tilskudsberettiget under den offentlige sygesikring. Dernæst kan behandlinger kun betales efter regning indtil varigt mén er fastsat, hvorefter der kan udmåles en engangsgodtgørelse. Imidlertid 13. Dette har været gældende ret for arbejdsskader behandlet efter arbejdsskadesikringsloven. Loven bygger imidlertid på et forsikringsprincip og ikke alm. Erstatningsret. Alligevel er princippet herfra overført til erstatningsansvarsloven i stedet for princippet fra almindelig erstatningsret om at alle udgifter og tab der med rimelighed er afholdt skal dækkes, og ikke kun nødvendige udgifter

7 Uddrag af Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel for Nakkeskader B Lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning B Hyppige, svære nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning B Middelsvære, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter, og eventuelt lettere somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer B Svære, daglige nakkesmerter med middelsvær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter og middelsvære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer 5% 5% 10% 15% Fig 1 har Højesteret fastslået, at kun helbredende behandlinger dækkes 13. Der kan derfor ikke forventes en dækning af behandlinger gennem længere tid. En skadelidte med whiplash kan afprøve om pågældende godkendte behandlingsform virker helbredende. Gør den ikke det, kan behandlingen ikke fremover kræves dækket. Det er en grov tommelfinger regel hos forsikringsselskaberne, at behandlinger de første ca. 6 måneder efter et uheld dækkes, og derefter er det for egen regning. Dækning af fremtidige helbredelsesudgifter er i whiplash-sager sådan som gældende ret pt. er heller ikke mulig. Advokatudgifter, transportudgifter og andet tab Som en erstatningspost kan der efter sædvanen gøres krav på kompensation for advokatudgifter. Kompensationen er dog sjældent nok til at dække de faktiske omkostninger. Udgangspunktet for dækningen er halvdelen af et sædvanligt proceduresalær. Alle andre udgifter skadelidte har i anledning af skaden, til transport, særlige indretninger i hjemmet eller andre udgifter eller tab, kan kræves dækket, når udgiften/tabet står i forbindelse med tilskadekomsten. Transport til og fra behandlinger m.v. dækkes med Statens lille kørselstakst. Tabt arbejdsfortjeneste Hvor whiplash generne ikke er rent kortvarige og forbigående, vil de ofte påvirke funktionsog arbejdsevnen, og medføre helt eller delvis sygemelding fra arbejde. Opstår der derved et tab af arbejdsindkomst kan dette tab kræves betalt, efter fradrag af sygedagpenge, offentlige pensionsydelser og andre ydelser og erstatninger, der skal dække et konkret udmålt indtægtstab (virkelig skadeserstatning). Til opgørelsen skal foruden lønnen lægges alle tillæg og frynsegoder, arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, evt. SH-betaling og tillagt feriepenge 12, 5 % Eks: Lønnen ville, hvis ikke for skaden pr. måned være: Arbejdsgiver betalt pension Feriepenge, 12,5 % Med fradrag af sygedagpenge Tab pr. måned kr kr kr kr kr kr. For selvstændige indgår det beviselige eller skønsmæssige fastsatte tab i perioden på grund af skaden, og/eller ekstraudgifter til vikarer/ ekstramandskab m.v. Tabt arbejdsfortjeneste kan kræves, så længe skadelidte er helt eller delvist sygemeldt, dvs. så længe skadelidte ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang. Er der varige følger med tab af erhvervsevne, ophører tabt arbejdsfortjeneste når enten Arbejdsskadestyrelsen er fremkommet med en udtalelse om et endeligt eller midlertidig tab af erhvervsevne, eller hvor - typisk forsikringsselskabet - har foretaget 1) en rimelig vurdering af erhvervsevnetabet 2) på et forsvarligt grundlag, og 3) har udbetalt erstatning svarende hertil jfr. Højesterets afgørelse U H. Betingelserne er kumulative. Vurderer selskabet fx væsentligt forkert på størrelsen af tabet af erhvervsevne, uanset, at grundlaget for vurderingen har været i orden, fortsætter krav på tabt arbejdsfortjeneste, selvom de øvrige betingelser er opfyldt. Hvor væsentligt afvigelsen skal være er ikke afklaret i retspraksis, men hvis der ikke skal opstå et hul i dækningen mellem tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevnetab, som har været lovens sigte at hindre, accepteres næppe særlig stor afvigelse mellem den vurdering forsikringsselskabet er kommet frem til og den vurdering, der senere lægges til grund som den rigtige (typisk vurderet af Arbejdsskadestyrelsen). Hverken målt relativt eller absolut må afvigelsen være for væsentlig. Et bud på hvad der forstås ved væsentlig er, at afvigelsen ikke må være på mere end maksimal 15 %, hverken relativt eller absolut bedømt. Større afvigelser medfører krav på fortsat tabt arbejdsfortjeneste. Svie- og smertegodtgørelse Godtgørelsen ydes med kr. 165 pr. dag (2009). Taksten reguleres årligt. Der skelnes ikke i dag mellem sengeliggende og oppegående dage. Godtgørelse ydes så længe skadelidte er syg. Syg er man, når man undergives en eller anden form for lægelig behandling, behandling hos fysioterapeut m.v., og ikke har genoptaget sit arbejde, skoleliv m.v. Delvis raskmelding afbryder næppe krav på fortsat godtgørelse, jfr. FED VLD. Der kan dog maksimalt ydes godtgørelse indtil varigt mén er fastsat eller der er udbetalt op til lovens maksimum på kr ( reguleres årligt). Varigt mén Viser det sig, at piskesmældet medfører varige gener, er det relevant at udmåle erstatning for de varige erstatningsposter. Varigt mén er en godtgørelse, der udmåles uafhængigt af et konkret tab. Godtgørelsen kompenserer for den forringelse af livskvaliteten og ikkeøkonomisk tab som skaden og generne medfører. Vurderingen bygger i høj grad på en medicinsk vurdering, dvs. sagens lægelige akter. Ved vurderingen tages udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, der kan læses på under udgivelser. (se også figur 1) Der udmåles kun mén hvis den mindst udgør 5 procent. I whiplash skader sættes ménet normalt til mellem 5-15 procent, og typisk for klassiske gener til 10 procent. Menét fastsættes højere, hvis der også er andre gener/skader. Godtgørelsen er i 2009 kr pr. mengrad (reguleres årligt) For at vurdere méngraden vil det være nødvendigt, at der er gået så lang tid siden skaden, at man kan sige, at tilstanden er stabil/varig, og ikke bedres indenfor overkommelig fremtid. Typisk venter man derfor til 12 måneder efter skaden, før méngraden fastsættes. Det vil normalt også være nødvendigt, at der laves en speciallægeerklæring for at vurdere genernes art og sværhedsgrad. Der sker reduktion i godtgørelsen pga. alder fra det fyldte 40 år

8 Regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven Forfaldsdato Jan 2007 Jan 2008 Jan 2009 Fig 2 Lov/ bekendtgørelse 1090/ / / Max, svie og smerte Svie og smerte enhedstakst Godtgørelse pr. méngrad % mén godtgørelse Tab af erhvervsevne Hvis det viser sig, at generne fra piskesmældet varigt medfører nedgang i evnen til skaffe sig indkomst ved arbejde, så skal der ske en vurdering af tab af erhvervsevne. Når vurderingen er foretaget - midlertidigt eller endeligt - ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste, jfr. ovenfor. Tab af erhvervsevne er den økonomiske tungeste post, da den skal kompensere for et indkomsttab for resten af arbejdslivet. Det er også den erstatningspost, der sidst kan vurderes. Dette skyldes, at vurderingen først kan ske, dels når den helbredsmæssige tilstand er varig og der er sket en afklaring af arbejdsevnen med skaden. Sidstnævnte forudsætter normalt et arbejdsprøvningsforløb, og som regel også, at der i den kommunale sag er truffet en social afgørelse om flexjob, revalidering, førtidspension m.v. Der kan derfor godt gå år fra skadens indtræden, før tab af erhvervsevne kan vurderes/fastsættes. Vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse sker ved, at de aktuelle indkomstmuligheder ved arbejde for skadelidte med skaden/ generne sammenlignes/måles op imod det - hypotetiske - indkomstpotentiale skadelidte ville have haft hvis ikke skaden var sket. Forskellen udtrykker erhvervsevnetabsprocenten. Er indkomstspotentialet med skaden fx kr og var den uden skaden kr er erhvervsevnetabet således 50 procent. Muligheden for omskoling, revalidering og arbejde som skadelidte på med rimelighed bør kunne påtage sig indgår i vurderingen af erhvervsevnetabet. Er der på grund af skaden tilkendt flexjob, skal den del af indkomsten, der vedrører tilskuddet fra det offentlige Højeste erhvervsevnetabserstatning Årsløn for børn under 15 år Min. forsørgertabserstatning Overgangsbeløb ikke indgå i vurderingen. Der skal ses på skadelidtes indtjeningsevne/arbejdsevne med skaden uden offentlige tilskud. Der ydes ingen erstatning, hvis erhvervsevnetabet ikke kan fastsættes til mindst 15 procent. Erstatningen beregnes ved at gange erhvervsevnetabet med faktoren 10 og årslønnen. Er erhvervsevnetabet fx 50 procent og årslønnen før skaden kr. er erstatningen: 0,50 x kr. x 10 = kr. Max. tingsskade, jf. OEL 9a Der sker reduktion pga. alder fra og med det fyldte 30. år. Ved beregningen af erstatningen for tab af erhvervsevne indgår som anført en årsløn, som er årslønnen i 12-måneders perioden før skaden. Har indkomsten i denne periode ikke være retvisende fx på grund af arbejdsløshed, skift af arbejde, nedsat tid, opstart af ny virksomhed el. lign., fastsættes årslønnen skønsmæssigt ud fra tidligere indkomst, sædvanlig indkomst i branchen, uddannelse og geografi. Hvis skadelidte før skaden arbejdede på nedsat tid på grund af arbejde i hjemmet eller for en tidsbegrænset periode (fx mens børnene er små), opregnes lønnen til fuld tid. Arbejde i hjemmet sidestilles med erhvervsarbejde. I årslønnen indgår: - A-indkomsten i året forud for skaden - Tillagt ATP-bidrag - Tillagt evt. arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag - Tillagt evt. særlige personale goder - fx fri bil For selvstændige indgår typisk gennemsnittet af de sidste 3 års overskud før renter, men efter afskrivninger. Børn For børn under 15 år fastsættes tab af erhverv på baggrund af mengraden, og ydes såfremt mengraden er mindst 5 procent. Forlængelse af uddannelse/tab af skoleår Hvis der ved skaden sker forlængelse af uddannelsesforløb/skole, kan der som udgangspunkt kræves en godtgørelse herfor. Det forudsætter formentlig dog, at der ikke også er udmålt en erstatning for tab af erhvervsevne. Godtgørelsen udmåles afhængig af forlængelsens varighed, med kr pr tabt uddannelsesår. Godtgørelsen er i nogle domme blevet betinget af påvisning af et tab, hvorved forstås, at skadelidte skal kunne sandsynliggøre, at hans/hendes indkomstmuligheder er blevet forringet/ forsinket. Tab er i hvert fald påvist, hvis skadelidte efter genoptagelsen af uddannelse og færdiggørelsen, har vist at kunne få et arbejde relativt hurtigt, og dermed har vist at have lidt et tab ved at blive forsinket i uddannelsen. Hvad kan du selv gøre for at gavne din erstatningssag? Da der lægges vægt på den tidsmæssige forbindelse mellem skaden og symptomernes opståen, anbefales, at du straks uheldet er ude, går til egen læge eller til skadestue med dine klager, så der ikke er tvivl om hvornår de er opstået. Bid ikke smerterne i dig og se tiden an. Sørg for at alle klagerne registreres. Sørg for at du regelmæssigt er hos egen læge så længe generne er til stede, så det ikke fremstår af journalen, som om der igennem en længere periode ikke har været gener. Hvis du vil eller er tvunget til at forsøge at arbejde trods generne, så vær i tæt dialog med egen læge, så denne kan sige, fra hvis det bliver helbredsmæssigt uforsvarligt, og således, at det af journalen kan ses, at du har haft generne i hele perioden. Hvis det viser sig at generne ikke er forbigående, og du er sygemeldt helt eller delvist gennem længere tid, kan du forkorte sagens behandlingstid, ved selv at skubbe på den kommunale sag, der oftest vil køre sideløbende. De oplysninger omkring de helbredsmæssige forhold, behandlingsmuligheder og erhvervsmæssige afklaring, der indhentes i kommunalt regi skal bruges i erstatningssagen. Modtag ikke noget beløb eller a conto erstatning, som du ikke er tilfreds med, uden at meddele modparten, at du betragter betalingen alene som en a conto betaling Slut ikke forlig på en erstatningspost eller afslut sagen med modparten uden at have drøftet sagen med en advokat med speciale i personskadeerstatning Overvej om din erstatning for svie og smerte, varigt mén og erhvervsevnetab skal indsættes på en særlig konto, idet du derved kan udlægsfritage dem, så eventuelle kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort heri. Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen behandler ikke kun arbejdsskadesager. Mod et gebyr kan Styrelsen også blive bedt af skadelidte eller skadevolder/forsikringsselskabet om at komme med en vejledende udtalelse om varigt mén og tab af erhvervsevne. Styrelsen kan ikke tage stilling til andre spørgsmål eller erstatningsposter. Styrelsen vil selv sørge for sagens oplysning, og indhenter oplysninger fra kommune, læger og hospitaler. Styrelsens sagsbehandlingstid når sagen angår tab af erhvervsevne er måneder og hvis forelæggelsen alene angår varigt mén, 3-6 måneder. Nogle gange er sagsbehandlingstiden desværre længere, hvilket medvirker til det lange forløb en personskadesag ofte har. Styrelsens vejledende udtalelser kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, men kan indbringes for domstolene i en sag der skal anlægges mod ansvarlig skadevolder. Forholdet til egne forsikringer - ulykkesforsikringer m.v. De fleste forsikringer, og alle ulykkesforsikringer, er såkaldte summaforsikringer, hvor erstatningen ikke fastsættes ud fra det konkrete, dokumenterede tab. Disse udbetalinger skal ikke fradrages i kravene overfor ansvarlige skadevolder efter ovenstående regler. Undtagelsen er dog hvor forsikringen dækker visse faktiske udgifter - fx til behandlinger 14 15

9 brochurelayout.dk

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 Sag 523/2007 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 Sag 26/2010 (1. afdeling) A (advokat Axel Grove, beskikket) mod Forsvarets Personeltjeneste (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Tryg Forsikring A/S anerkendte den 9. februar 2005 erstatningspligten som ansvarsforsikrer for den skadevoldende bil.

Tryg Forsikring A/S anerkendte den 9. februar 2005 erstatningspligten som ansvarsforsikrer for den skadevoldende bil. DOM Afsagt den 21. juni 2012 i sag nr. BS 11-2116/2011: A Xvej 13 mod Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 14. marts

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 26. januar 2015 i sag nr. BS Z- : mod Codan Forsikring A/S c/o Codanhus Gl. Kongevej 60 1850 Frederiksberg C Sagens baggrund og parternes påstande

Læs mere

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Hvordan beregner vi din erstatning?

Hvordan beregner vi din erstatning? Hvordan beregner vi din erstatning? www.patientforsikringen.dk Erstatningsansvarsloven Erstatninger for skader, der sker i forbindelse med be handling og undersøgelse, eller som skyldes brugen af lægemidler

Læs mere

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over tidligere advokat [indklagede].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over tidligere advokat [indklagede]. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-2369/GGR K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over tidligere advokat [indklagede]. Klagens tema: Advokat [A]

Læs mere

ERSTATNING VED PERSONSKADE

ERSTATNING VED PERSONSKADE ERSTATNING VED PERSONSKADE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED

HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED 20. MARTS 2012 HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED Højesteret har i en ny dom fundet, at en psykisk lidelse, som skadelidte udviklede nogle år efter en vådeskudsulykke, ikke kunne anses

Læs mere

ER DU KOMMET TIL SKADE?

ER DU KOMMET TIL SKADE? ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

DOM OM ÅRSAGSFORBINDELSE OG KONKURRERENDE SKADESÅRSAGER

DOM OM ÅRSAGSFORBINDELSE OG KONKURRERENDE SKADESÅRSAGER 6. DECEMBER 2010 DOM OM ÅRSAGSFORBINDELSE OG KONKURRERENDE SKADESÅRSAGER I en ny dom har retten i Svendborg vurderet, at skadelidtes forudbestående lidelse i form af knogleskørhed indebar, at kun halvdelen

Læs mere

Beregning af personskadeerstatning

Beregning af personskadeerstatning BEREGNING AF PERSONSKADEERSTATNING I PERIODEN 1. DECEMBER 2014 TIL 30. NOVEMBER 2015 JANUAR 2015 SIDE 1 Beregning af personskadeerstatning Perioden 1. december 2014 til og med 30. november 2015 Personskader,

Læs mere

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I SAGER) KARSTEN HØJ Advokat og Partner hos Elmer Advokater Bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Danske Advokater Over 25 års erfaring med behandling af alle typer

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom

Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05 (A. F. Wehner, Henrik Bitsch og Karen Hald (kst.)) A (adv. Henrik Ravnild) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradv. v/ adv. Kim Holst) Erstatningsret:

Læs mere

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web Styrelsen for Videregående Uddannelsers klausuler nr. 1.0 for forsikring ved udsendelse af studerende på videregående uddannelser og elever på erhvervsrettede grund- og efteruddannelser gennem EU-programmet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 192/2014 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) Biintervenient til støtte

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 Sag 70/2014 (1. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR

PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR 7. DECEMBER 2010 PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR Højesteret har i en ny dom endeligt afgjort et spørgsmål, der har været omtvistet i en årrække: Er det et "færdselsuheld", når en passager i

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. januar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. januar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. januar 2011 Sag 526/2007 (1. afdeling) Skandia Link Livsforsikring A/S (advokat Michael Grønbech) mod A (advokat Birgitte Pedersen) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar Bilag 1: Erstatningsansvarsloven LBK nr. 750 af 04/09/2002 (Historisk) LOV Nr. 35 af 21/01/2003 LOV Nr. 434 af 10/06/2003 LBK Nr. 885 af 20/09/2005 Forskriftens fulde tekst Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Beregning af personskadeerstatning

Beregning af personskadeerstatning BEREGNING AF PERSONSKADEERSTATNING I PERIODEN 1. DECEMBER 2012 TIL 30. NOVEMBER 2013 JANUAR 2013 SIDE 1 Beregning af personskadeerstatning Perioden 1. december 2012 til og med 30. november 2013 Ved skader,

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2016 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid.

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Ansvar for arbejdsskader

Ansvar for arbejdsskader Ansvar for arbejdsskader det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Martin Haug & Finn Schwarz Ansvar for arbejdsskader 1. Forord...................................... 11 2. Introduktion..................................

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. november 2014 Sag 100/2013 (2. afdeling) A (advokat Sven Aage Helsinghoff, beskikket) mod Alka Forsikring (advokat Anne Mette Myrup Opstrup) I tidligere instans er

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne At-cirkulæreskrivelse CIR-18-1 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. (Årsberetning 2005) Patientskadeankenævnet kan vælge at forelægge en patientskadesag med særligt vanskelige problemstillinger for

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Erstatningsrettens udvikling 1 I. Indledning 1 II. Dogme- og kulturhistoriske tilbageblik 2 III. Idéhistoriske

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Påstanden vedrører godtgørelse for varigt mén samt erhvervsevnetabserstatning.

Påstanden vedrører godtgørelse for varigt mén samt erhvervsevnetabserstatning. Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. marts 2016 i sag nr. BS 28B-2873/2013: mod Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag,

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Ændring til skade for klager (2014) Denne artikel forklarer, hvorfor en patient kan risikere at få en afgørelse fra Patientskadeankenævnet, hvor en tidligere tilkendt

Læs mere

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1.

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1. D O M afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1181 14 A (advokat Lars Sandager, Lyngby) mod Ankestyrelsen

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

D O M. afsagt den 8. august 2016 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag

D O M. afsagt den 8. august 2016 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag D O M afsagt den 8. august 2016 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag V.L. B 1992 15 nkestyrelsen (Kammeradvokaten v/advokat Christian

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

D O M. Indstævnte, Tryg Forsikring A/S, har påstået principalt stadfæstelse og subsidiært frifindelse mod betaling af 78.651,98 kr.

D O M. Indstævnte, Tryg Forsikring A/S, har påstået principalt stadfæstelse og subsidiært frifindelse mod betaling af 78.651,98 kr. D O M Afsagt den 23. april 2014 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Bloch Andersen, Birgitte Grønborg Juul og Pernille Margrethe Corfitsen (kst.)). 15. afd. nr. B-2226-12: A (advokat Erik Bo

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. november 2012 Sag 35/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen)

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012 2012-20 Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab En mand klagede over Ankestyrelsens afgørelse i en arbejdsskadesag. Det fremgik af sagen, at myndighederne havde anerkendt, at

Læs mere