2007/2 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Fremsat den 12. marts 2008 af undervisningsminister (Bertel Haarder) Forslag.

Transkript

1 2007/2 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Fremsat den 12. marts 2008 af undervisningsminister (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og forskellige andre love (Forenklinger vedrørende bygningsmæssig sammenhæng, administrative fællesskaber m.v.) 1 I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007, som ændret ved 4 i lov nr. 559 af 6. juni 2007 og 2 i lov nr. 560 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. 5, stk. 4, 1. pkt., affattes således:»stk. 4. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.«2. I 5, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:»dette gælder dog kun for to bestyrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.«3. I 8 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne for disse elever.«4. I 10, stk. 4, indsættes efter»finansår«:»og fradrages de frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af årselever, der er budgetteret med på finansloven«. 5. I 11, stk. 3, indsættes efter 4. pkt. som nyt pkt.:»med forældrenes samtykke kan fordelingssekretariatet efter anmodning fra en fri grundskole elektronisk indhente de økonomiske oplysninger fra skattemyndighederne, der er nødvendige for varetagelsen af sekretariatets opgaver i henhold til 17, stk. 1.«6. 11, stk. 5, 3. pkt., ophæves , stk. 6, 3. pkt., affattes således:»undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), en anden takst pr. årselev for elever på højst 9. klassetrin, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2), og en tredje takst pr. årselev for elever på 10. klassetrin (takst 3).«1

2 8. 17 a ophæves. 9. I 19, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:»dette gælder dog ikke, hvis skolen oprettes med henblik på at varetage sin skole- og undervisningsvirksomhed i bygninger, som har tilhørt en fri grundskole, der er nedlagt umiddelbart forud for oprettelsen og med overvejende samme elever og personale som den nedlagte skole.«2 I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) foretages følgende ændringer: 1. 2, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.«2. Efter 2 indsættes:» 2 a. En skole eller et kursus kan efter aftale med en eller flere andre skoler eller kurser omfattet af 1, stk. 1, statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om varetagelsen af de administrative opgaver, der er nævnt i stk. 1.«3. Efter 14 indsættes:» 14 a. Staten yder tilskud til introduktionskurser og brobygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, ud fra antal årselev og et tilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af årselever.«4. Overskriften til kapitel 7 affattes således:»klageadgang m.v.«5. Efter 30 indsættes i kapitel 7:» 30 a. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i denne lov i tilfælde, hvor en skole udbyder undervisning, der sigter mod en eksamen, som efter aftale mellem Danmark og en fremmed stat er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og i den anden stat.«3 I lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som ændret ved 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, 14 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, indsættes efter»videregående uddannelser«:»samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen«. 2. I 2 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter 36 tilsvarende anvendelse.«2

3 4 I lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser foretages følgende ændringer: 1. I 8, stk. 1, indsættes efter»institutioner for almen voksenuddannelse m.v.«:»samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen«. 2. I 8 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. For professionshøjskolens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter 27 tilsvarende anvendelse.«5 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og 69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: a, 1. pkt., affattes således:»en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.«2. I 33 a, indsættes som stk. 2:»Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter 21 a tilsvarende anvendelse.«loven træder i kraft den 1. august

4 1. Indledning Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Med lovforslaget tilsigtes forenkling, modernisering, ensartning og præcisering af gældende regler for frie grundskoler og private gymnasier, herunder vedrørende geografisk og bygningsmæssig enhed. De private gymnasier har i længere tid ønsket at få samme mulighed som de offentlige gymnasier til at indgå i administrative fællesskaber. Med lovforslaget får de private gymnasier samme adgang til at indgå i administrative fællesskaber og opgavevaretagelse som de offentlige gymnasier. 2. Gældende ret Administrative fællesskaber De private gymnasiale skoler har ikke samme mulighed for at indgå i administrative fællesskaber, som offentlige gymnasier, der kan indgå i administrative fællesskaber med institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse Bygningsmæssig sammenhæng Efter 5, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og 2, stk. 2, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen skal frie grundskoler henholdsvis private gymnasiale skoler udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Det har ikke været hensigten at hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole, eller at lade f.eks. de mindre skolebørn eller svært handicappede børn undervise i en anneksbygning eller lignende Barselsfond Reglerne om de frie grundskolers bidrag til Barselsfonden har hjemmel i en tekstanmærkning til finanslovens Bestyrelsesmedlemmer Det fremgår af 5, stk. 5, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at alle bestyrelsesmedlemmer på frie grundskoler skal beherske dansk i skrift og tale Folkeskolens afgangsprøver Det fremgår af 8 a, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at en fri grundskole skal afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøven. 3. Lovforslagets indhold Forslaget medfører ændringer i lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Administrative fællesskaber Efter lovforslaget får de private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser mulighed for at varetage og indgå i administrative fællesskaber efter en samarbejdsmodel og en vederlagsmodel, således som det allerede er muligt for offentlige gymnasier, erhvervsskoler og professionshøjskoler. Lovforslaget giver mini- 4

5 steren bemyndigelse til at fastsætte regler om private gymnasiers adgang til at deltage i administrative fællesskaber Bygningsmæssig sammenhæng Det foreslås, at bestemmelserne om geografisk og bygningsmæssig enhed for frie grundskoler og private gymnasieskoler bringes i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig på området Barselsfond Det foreslås, at reglerne om de frie grundskolers bidrag til Barselsfonden indsættes i friskoleloven. Barselsfonden kompenserer institutionerne for merudgifter til vikarer i forbindelse med barselsorlov. Inden tilskuddet til de frie grundskoler fastsættes, overføres et beløb til Barselsfonden beregnet på grundlag af de frie grundskolers antal årsværk Bestyrelsesmedlemmer Det foreslås, at ved tyske mindretalsskoler og ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, skal der kun være krav om, at to bestyrelsesmedlemmer behersker dansk i skrift og tale Folkeskolens afgangsprøver Det foreslås, at frie grundskoler med en afdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, kan meddele Undervisningsministeriet, at de ikke ønsker at afholde folkeskolens afgangsprøver for elever på disse afdelinger Elektroniske oplysninger fra skattemyndighederne Efter ønske fra Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler foreslås, at fordelingssekretariatet skal kunne indhente elektroniske oplysninger om indkomstforhold fra skattemyndighederne til brug for sekretariatets opgaver. Forslaget indebærer såvel en forenkling for den enkelte borger som en administrativ forenkling, der samtidig er en sikring af, at de rette indkomstforhold bliver lagt til grund ved fordelingen af tilskudsbevillingen Øvrigt Lovforslaget indeholder i øvrigt enkelte mindre justeringer af tilskudsbestemmelser og præciseringer af de gældende bestemmelser Specielt om frie kostskoler Det lovudkast, der har været i høring, forud for fremsættelsen af lovforslaget, og som ligger til grund for lovforslaget, indeholder også forslag til lovændringer på de frie kostskolers område. På baggrund af høringssvaret fra de frie kostskolers skoleorganisationer er der imidlertid ikke i lovforslaget medtaget bestemmelser om frie kostskoler. Der vil blive arbejdet videre med henblik på fremsættelse af et lovforslag herom på et senere tidspunkt, f.eks. i det kommende folketingsår. Ministeriet vil dog inden for den gældende lovgivning fortsætte arbejdet med administrativt at forenkle reglerne for godkendelsesproceduren ved frie kostskolers ansøgning om godkendelse til tilskud. Den nuværende procedure indebærer, at skolerne inden 12 måneder før skolevirksomhedens start skal indsende oplysninger om den selvejende institutions styrings- og organisationsmæssige forhold, senest 8 måneder før skal skolen indsende en beskrivelse af skolens lokaler og arealer samt etablerings- og driftsbudget, senest 3 måneder før skal skolen indsende årsplan og indholdsplan, kopi af købsaftale eller skøde vedrørende skolens bygninger, samt endelig plan for bygningernes indretning. Umiddelbart før starten skal indsendes dokumentation for, at lokalerne er godkendt af brand-, bygnings- og sundhedsmyndigheder m.v. 5

6 Der påtænkes gennemført en forenkling af ansøgningsproceduren, bl.a. således at der kun er to frister i stedet for de nuværende fire frister. Herudover er det planen, at nye skoleinitiativer ikke skal indsende det store antal bilag til ansøgningen, som det er tilfældet i dag. 4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne i forhold til de foreslåede forenklinger. 5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Høring Et lovudkast har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Ungdomsog Efterskoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Frie kostskolers fællesråd, Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser, Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske erhvervsskoler, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Lederforeningen for VUC, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler, VUC Bestyrelsesforening, Danske Landbrugsskoler, Foreningen af studenterkursusrektorer, Erhvervsskolelederne i Danmark, SOSU-lederforeningen, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Frie Samarbejdende MVU-institutioner, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Sygeplejeskolernes Rektorforsamling, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, Frie Grundskolers Fællesråd, Dansk Friskoleforening, Frie Skolers Lærerforening, Rigsrevisionen, Datatilsynet og KL. Lovudkastet er endvidere offentliggjort på Høringsportalen ( 11. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter 6

7 Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Til nr. 1 Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Lov om friskoler og private grundskoler m.v. Det foreslås, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Efter den gældende formulering skal en fri grundskole udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Forslaget er en præcisering af ministeriets fortolkning af den gældende bestemmelse på baggrund af bemærkningerne til lovbestemmelsen, Lovforslag nr. L 192 ( , 2. samling): Stk. 2 om, at skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, er ny i forhold til den eksisterende friskolelov. Der har imidlertid vist sig at være behov for en klar hjemmel til at nægte at oprette filialer, som ikke opfylder elevtalskravene for en fri grundskole eller som oprettes i strid med anmeldelsesfristen. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan oprettes filialer i de tilfælde, hvor der i realiteten er tale om oprettelse af en parallelskole. Det er derimod ikke hensigten at hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole, ligesom det også kan være hensigtsmæssigt at lade f.eks. de mindre skolebørn eller svært handicappede børn undervise i en anneksbygning eller lignende. Ved geografisk nærhed tænkes på, at en skoles bygninger skal ligge i en rimelig gåafstand fra hinanden, sådan at børnene kan opleve skolen som en samlet enhed. Til nr. 2 Det foreslås, at ved tyske mindretalsskoler og ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, skal der kun være krav om, at to bestyrelsesmedlemmer behersker dansk i skrift og tale. Efter den gældende lov skal alle bestyrelsesmedlemmer i frie grundskoler beherske dansk i skrift og tale. Dette må dog anses unødvendigt for alle bestyrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler og ved skoler, som Undervisningsministeriet undtagelsesvist har givet dispensation til at have et andet undervisningssprog end dansk. Følgende skoler har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk: Copenhagen International School (engelsk), Amager s International School (engelsk), Sct. Petri Skole (tysk) og Prins Henriks Skole (fransk). Den foreslåede bestemmelse gælder også de skoler, der har godkendelse til at have en afdeling, hvor undervisningssproget er engelsk. Følgende skoler har godkendelse til at have en afdeling, hvor undervis- 7

8 ningssproget er engelsk: Bernadotteskolen, Bjørn s Internationale skole, Interskolen, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Privatskolen Als, Rygårds Skole og Skipper Clement Skolen. Til nr. 3 Undervisningsministeriet har godkendt, at nogle frie grundskoler må have en afdeling med et andet undervisningssprog end dansk. Eleverne på afdelingerne vil ofte ikke have forudsætninger for at kunne deltage i folkeskolens afgangsprøver. Det foreslås derfor, at de pågældende frie grundskoler kan meddele Undervisningsministeriet, at de ikke ønsker at afholde folkeskolens afgangsprøver for elever på disse afdelinger. Hermed sikres, at eleverne på disse skoler ikke stilles ringere end eleverne på skoler, der er godkendt til udelukkende at have et andet undervisningssprog end dansk. Til nr. 4 Det følger af den gældende lovs 10, stk. 3, at det gennemsnitlige tilskud pr. årselev beregnes med udgangspunkt i summen af den senest regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen og 15 pct. af den beregnede årlige pensionsgivende lønudgift på alle frie grundskoler til ledere, lærere og børnehaveklasseledere ansat den 5. september 1995 delt med det samlede elevtal pr. 5. september Dog indgår den pensionsgivende lønudgift i forbindelse med kostafdelinger og undervisning af elever med svære handicap ikke i beregningen. Efter lovforslaget, skal der inden beregning af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev efter 10, stk, 3, fratrækkes et beløb, der svarer til de frie grundskolers samlede årlige bidrag til Barselsfonden divideret med det budgetterede antal årselever. Reglerne om de frie grundskolers bidrag til Barselsfonden har hidtil haft hjemmel i en tekstanmærkning til finanslovens 20. Til nr. 5 Efter ønske fra Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler foreslås, at fordelingssekretariatet skal kunne indhente elektroniske oplysninger fra skattemyndighederne til brug for sekretariatets opgaver med at fordele tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling. Tilskuddene beregnes på baggrund af forældrenes indkomstgrundlag. Forældrene skal give samtykke til indhentning af oplysningerne om deres indkomstforhold. Samtykket skal gives ved en frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling, jf. lov om behandling af personoplysninger. De elektroniske oplysninger, som Fordelingssekretariatet kan indhente fra skattemyndighederne er indkomstgrundlaget, der dannes af data fra SLUT-systemet (CRS-L). I dag ansøger forældrene om tilskud på en ansøgningsblanket. Forældrene påfører selv alle nødvendige oplysninger, herunder indkomstoplysningerne, hvorefter disse kontrolleres og registreres manuelt i et sagsbehandlingssystem. Denne tilskudsadministration er meget tung og giver mange fejlmuligheder. Forslaget indebærer således såvel en forenkling for den enkelte borger som en administrativ forenkling, der samtidig er en sikring af, at de rette indkomstforhold bliver lagt til grund ved fordelingen af tilskudsbevillingen. Til nr. 6 og 7 Lovforslagene er tekniske rettelser, idet affattelsen af 11, stk. 6, 3. pkt., ved en fejl blev angivet som vedrørende 11, stk. 5, 3. pkt., i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 559 af 6. juni Lovforslag 8

9 nr. L 171 om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) Til nr. 8 Det foreslås, at lovens 17 a om, at staten yder et særligt tilskud til indkøb af computere til elever i frie grundskolers 3. klasse, ophæves. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr af 27. december 2003 som et led i opfølgningen af regeringens et-årige aftale om udmøntning af omstillingsreserve for 2004 for frie grundskoler. Den omhandlede omstillingsreserve er opbrugt. Derfor har lovbestemmelsen mistet sin betydning. Til nr. 9 Forslaget præciserer, at en nyoprettet skole, der oprettes med henblik på at varetage skole- og undervisningsvirksomhed i en umiddelbart forud nedlagt fri grundskoles bygninger med en overvejende del af de samme ansatte og elever, skal opfylde samme elevtalskrav som den nedlagte skole. Herved modvirkes forsøg på omgåelse af lovens mindsteelevtalskrav for skoler i drift på 28 elever i klasse efter 2 år, 12 elever i første år og 20 elever i andet år. Til 2 Lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) Til nr. 1 Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 1. Til nr. 2 De private gymnasieskoler kan efter bestemmelsen varetage en række administrative opgaver for andre private gymnasieskoler eller andre selvejende institutioner. Det drejer sig blandt andet om tekniske støttefunktioner. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution. Efter bestemmelsen gives der hjemmel til, at en selvejende uddannelsesinstitution mod vederlag, der følger reglerne om indtægtsdækket virksomhed, kan varetage administrative opgaver for andre selvejende uddannelses institutioner (vederlagsmodellen). Det skal fremgå af institutionsvedtægten, at institutionen varetager en sådan funktion, og det er et krav, at de pågældende uddannelsesinstitutioner indgår en skriftlig aftale herom. Aftalen skal være i overensstemmelse med Finansministeriets regler om udbud og udlicitering og Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse om EU s udbudsdirektiv m.v. Det er en betingelse, at den pågældende institution også varetager den administrative opgave for sig selv. Da institutionens hovedaktivitet skal være det godkendte uddannelsesformål, kan den administrative opgavevaretagelse maksimalt udgøre en vis procentdel af institutionens hovedaktivitet. Med bestemmelsen gives ikke en generel adgang for private gymnasier til at udføre indtægtsdækket virksomhed, men alene en adgang til at varetage administrative opgaver for andre selvejende institutioner efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Institutionerne kan ligeledes samarbejde med en eller flere andre uddannelsesinstitutioner om varetagelsen af administrative opgaver (samarbejdsmodellen). Det er et krav, at der mellem de pågældende uddannelsesinstitutioner er indgået en samarbejdsaftale, der skal være i overensstemmelse med standardsamarbejdsaftalen. Det foreslås at give undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om de administrative samarbejder mellem institutionerne. Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt således, at private gym- 9

10 nasier omfattes af bekendtgørelse om selvejende uddannelsesinstitutioners varetagelse af administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner og om administrativt samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner, dog vil der for så vidt angår private gymnasiers opgavevaretagelse efter vederlagsmodellen blive fastsat regler om, at denne maksimalt må udgøre en vis procentdel af institutionens hovedaktivitet som er undervisningsvirksomhed, jf. ovenfor. De private gymnasieskoler m.v. er som private institutioner ikke omfattet af den momskompensationsordning, som gælder for de statslige selvejende institutioner og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Udgifter til moms i forbindelse med aktiviteter, hvor en privat gymnasieskole m.v. varetager administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner vil derfor ikke kunne blive kompenseret via momskompensationsordningen, men vil skulle indregnes i opgørelsen af den private gymnasieskoles udgifter ved opgaven. Statens tilskud til private gymnasieskoler indeholder tilskud til skolernes afholdelse af momsudgifter. Der henvises til forslagets 3, nr. 1 og 2, 4, nr. 1 og 2 og 5, nr. 1 og 2, hvorefter private gymnasieskoler kan være deltagere i administrative fællesskaber forankret i offentlige gymnasieskoler m.fl. institutioner. Til nr. 3 Det foreslås, at de private gymnasieskoler og kurser i lighed med de offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner kan få tilskud pr. årselev til introduktionskurser og brobygning i henhold til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Tilskuddet pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove, vil være det samme som til de offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af antallet af årselever. Bemyndigelsen vil blive brugt sådan, at der bliver overensstemmelse mellem tilskuddet til private og offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Reglerne om de private gymnasieskolers og kursers tilskud til introduktionskurser og brobygning har for finansåret 2008 haft hjemmel i en tekstanmærkning til finanslovens 20. Til nr. 4 Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 5. Til nr. 5 Det foreslås, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige lovens bestemmelser i tilfælde, hvor en skole udbyder undervisning, der efter aftale mellem Danmark og et andet land sigter mod en eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og i det andet land. Bestemmelsen muliggør, at en privat skole kan give undervisning til en eksamen, der efter aftale mellem Danmark og et andet land er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og det andet land, og hvor det kan være nødvendigt at fravige en eller flere bestemmelser i loven for at sikre, at undervisningen kan gives i overensstemmelse med de rammer for indhold, tilrettelæggelse og eksamensafholdelse, der er indgået aftale med det andet land om. Fravigelse kan endvidere være påkrævet for at sikre, at der med tilskud kan ske et udbud i Danmark, uanset at nogle af tilskudsbetingelserne herfor ikke kan opfyldes. Det gælder f.eks. kravet i lovens 17, stk. 1, nr. 1, om at skolen eller kurset skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet den 5. september året før finansåret. Bestemmelsen påtænkes eksempelvis anvendt i forhold til Prins Henriks Skole til at fravige bestemmelsen i 17, stk. 1, nr. 1. Skolen har i henhold til den lovgivning om private gymnasier, der er ophævet i 10

11 forbindelse med kommunalreformen, fået en dispensation fra denne bestemmelse, som udløber 1. august Til 3 Til nr. 1 Det foreslås, at den nuværende bestemmelse om adgang for institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. til at indgå aftaler om varetagelse af nærmere bestemte administrative opgaver med andre tilsvarende institutioner eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse (professionshøjskoler mv.) udvides med private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen. Der henvises til bemærkningerne til 2, nr. 2. Til nr. 2 Den foreslåede 2, stk. 2, indebærer, at alle aktiviteter i forbindelse med et administrativt samarbejde på den institution, der er vært for samarbejdet, omfattes af momskompensationsordningen for de statslige selvejende institutioner og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det gælder således også, selvom aktiviteter vedrører en privat gymnasieskole mv., der i øvrigt ikke er omfattet af Undervisningsministeriets momskompensationsordning, jf. bemærkningerne til lovforslagets 2, nr. 2. Til 4 Til nr. 1 Det foreslås, at bestemmelsen om adgang for en professionshøjskole til at indgå aftaler om varetagelse af nærmere bestemte administrative opgaver med andre uddannelsesinstitutioner udvides med private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Der henvises til bemærkningerne til 3, nr. 1. Til nr. 2 Der henvises til bemærkningerne til 3, nr. 2. Til 5 Til nr. 1 Forslaget indebærer en ændret formulering af 33 a, 1. pkt., som affattet ved 56, nr. 2, i lovforslag nr. L 47 fremsat den 13. december 2007 om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Der henvises til bemærkningerne til 3, nr. 1. Til nr. 2 Der henvises til bemærkningerne til 3, nr. 2. Til 6 Der foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august

12 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende formulering 5 Stk. 4. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav. Stk. 5.Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisningsministeren. Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale. 8 a. Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. 10 Stk. 4.Beløbene i stk. 3, nr. 1 og 2, prisog lønreguleres frem til det pågældende finansår. 11 Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddene efter stk. 1, nr. 2, og 17, stk. 1 og 2, fordeles mellem skolerne af den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren. Fordeling af tilskud til lærernes efteruddannelse kan fordelingssekretariatet efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, overlade til skoleorganisationer og lignende, der virker inden for lovens områ- Lovforslaget 1 I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007, som ændret ved 4 i lov nr. 559 af 6. juni 2007 og 2 i lov nr. 560 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. 5, stk. 4, 1. pkt., affattes således:»stk. 4. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.«2. I 5, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:»dette gælder dog kun for to bestyrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.«3. I 8 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne for disse elever.«4. I 10, stk. 4, indsættes efter»finansår«:»og fradrages de frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af årselever, der er budgetteret med på finansloven«. 5. I 11, stk. 3, indsættes efter 4. pkt. som nyt pkt.:»med forældrenes samtykke kan fordelingssekretariatet efter anmodning fra en fri grundskole elektronisk indhente de økonomiske oplysninger fra skattemyndighederne, der er nødvendige for varetagelsen af sekretariatets opgaver i henhold til 17, stk. 1.«12

13 de. Undervisningsministeren kan tillægge fordelingssekretariatet yderligere opgaver af administrativ karakter på de frie grundskolers område. Fordelingssekretariatet kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af dets opgaver i henhold til 1. og 3. pkt. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for fordelingssekretariatets virksomhed. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af fordelingssekretariatets opgaver. Stk. 5. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, opdeles i grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til hver af de tre tilskudsformer. Undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), en anden takst pr. årselev for elever på højst 9. klassetrin, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2), og en tredje takst pr. årselev på 10. klassetrin (takst 3). Stk. 6. Grundtilskud fordeles til hver skole med samme beløb, idet der dog fastlægges et maksimalt beløb pr. årselev. Fællesudgiftstilskud fordeles med en takst pr. årselev for op til et på de årlige finanslove fastsat antal årselever (takst 1) og en anden lavere takst pr. årselev for øvrige årselever (takst 2). Undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), og en anden takst pr. årselev for elever, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2). Beløbene og taksterne fastlægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed (regionaliseringsfaktoren). Beløbene og taksterne samt regionaliseringsfaktoren fastsættes på de årlige finanslove , stk. 5, 3. pkt., ophæves , stk. 6, 3. pkt., affattes således:»undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), en anden takst pr. årselev for elever på højst 9. klassetrin, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2), og en tredje takst pr. årselev for elever på 10. klassetrin (takst 3).«13

14 17 a. Staten yder et særligt tilskud til indkøb af computere til elever i frie grundskolers 3. klasse inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud, herunder om ansøgningsprocedure og -frister, tilbagebetaling af tilskud, indberetning, regnskabsaflæggelse og revision m.v. Stk. 2. For tilskud efter stk. 1 gælder bestemmelserne i 18, stk. 1, og 21, stk. 1, ikke. 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har mindst 28 elever i alt på klassetrin beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de to forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. 10, stk. 3 og 4, og 11, stk. 7, hvis antallet af elever pr. 5. september er mindst 28 i alt på klassetrin. For skoler med kostafdeling, jf. 2, stk. 4, gælder betingelserne i 1. og 2. pkt. dog for klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 20 elever, jf. dog 13, stk. 2, om kostafdelinger. Skoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra elevtalskravene, skal ikke overholde elevtalskravene i 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte skoles dispensation har givet mulighed for. 2 Stk. 2. Skolen eller kurset skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed a ophæves. 9. I 19, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:»dette gælder dog ikke, hvis skolen oprettes med henblik på at varetage sin skole- og undervisningsvirksomhed i bygninger, som har tilhørt en fri grundskole, der er nedlagt umiddelbart forud for oprettelsen og med overvejende samme elever og personale som den nedlagte skole.«2 I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hfkurser) foretages følgende ændringer: 1. 2, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.«2. Efter 2 indsættes: 14

15 Kapitel 7 Klageadgang» 2 a. En skole eller et kursus kan efter aftale med en eller flere andre skoler eller kurser omfattet af 1, stk. 1, statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om varetagelsen af de administrative opgaver, der er nævnt i stk. 1.«3. Efter 14 indsættes:» 14 a. Staten yder tilskud til introduktionskurser og brobygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, ud fra antal årselev og et tilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af årselever.«4.overskriften til kapitel 7 affattes således:»klageadgang m.v.«5. Efter 30 indsættes i kapitel 7:» 30 a.undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i denne lov i tilfælde, hvor en skole udbyder undervisning, der sigter mod en eksamen, som efter aftale mellem Danmark og en fremmed stat er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og i den anden stat.«3 I lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som ændret ved 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, 14 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 15

16 2. En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. 8. Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere andre professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. 33 a. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. 1. I 2, stk. 1, indsættes efter»videregående uddannelser«:»samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen«. 2. I 2 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter 36 tilsvarende anvendelse.«4 I lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser foretages følgende ændringer: 1. I 8, stk. 1, indsættes efter»institutioner for almen voksenuddannelse m.v.«:»samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen«. 2. I 8 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. For professionshøjskolens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter 27 tilsvarende anvendelse.«5 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og 69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: a, 1. pkt., affattes således:»en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.«2. I 33 a, indsættes som stk. 2: 16

17 »Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter 21 a tilsvarende anvendelse.«17