ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Århus Brandvæsen. Kirstinesmindevej Århus N

Transkript

1 ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Århus Brandvæsen. Kirstinesmindevej Århus N INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten og Beredskabskommissionen Den 5. maj 2004 J.nr G01-04/ Ref.: Knud Aage Eriksen Tlf.nr Risikobaseret beredskabsdimensionering efter Resume Efter ny lovgivning på beredskabsområdet skal kommunerne fremover dimensionere det akutte brandog redningsberedskab på baggrund af en analyse af risici i kommunen. Det kommunale beredskabs opgaver er uændrede. I lovgivningen er der imidlertid indført nye reducerede minimumskrav til førsteudrykningens bemanding. Hvor mindstekravet tidligere var 1 holdleder + 7 brandmænd, er mindstekravet i dag 1 holdleder + 5 brandmænd. I Beredskabsstyrelsen arbejdes med udvikling af værktøjer m.m. til brug for risikobaseret dimensionering, men der foreligger p.t. ikke metoder m.m., der umiddelbart findes at kunne anvendes i Århus Kommune. Magistratens 2. Afdeling/Århus Brandvæsen har derfor selv udviklet en metode til vurdering af risici i Århus Kommune. Bilag 1 til denne indstilling indeholder en rapport med risikoanalyse efter denne metode. I 2003 blev der gennemført en indledende analyse af 4 års udrykninger. I den nærværende indstilling og analyserapport redegøres for en mere dybdegående analyse af risiko, sårbarhed og bemanding i forskellige modeller for dimensionering af det akutte beredskab. I forbindelse med et stort antal udrykninger hvert år afsendes i dag normaludrykning (1+7). Med det eksisterende alarmeringssystem vurderes der ikke at være beredskabsfagligt belæg for at ændre indsatstaktikken i disse situationer. En mere differentieret udrykningsbemanding vil forudsætte udvidet visitation ved politiets alarmcentral og/eller IT-understøttelse af en nærmere analyse af alarmerne hos Århus Brandvæsen med hensyn til objekttyper forud for disponering og afsendelse af udrykningskøretøjer.

2 Side 2 Som et alternativ til reduceret indsatstaktik kan responstiden øges i de tilfælde, hvor der afsendes flere samtidige udrykninger, idet der ved samtidige udrykninger kan ske indkald af deltidsbrandmænd, men først ved alarmering af 2. udrykning. Dette vil indebære mulighed for besparelser, men betyde, at beredskabets responstid øges med ca. 4 minutter ved mellem 63 og 130 udrykninger årligt, heraf statistisk set mellem 44 og 91 tilfælde, hvor der faktisk er brand eller anden indsatskrævende hændelse. Ud fra en beredskabsfaglig vurdering finder Århus Brandvæsen principielt, at det ville kunne forsvares at reducere bemandingen af fuldtidsvagtholdene, hvis man samtidig udvider deltidsstyrken i et omfang, der gør det muligt i samme omfang som i dag at benytte normaludrykninger (1+7). Alt andet lige vurderes det dog, at det vil være mest hensigtsmæssigt at basere beredskabet på fuldtidsbrandmænd frem for deltidsbrandmænd. Da der samtidig ikke ses at være nogen væsentlig økonomisk fordel ved en reduktion af bemandingen, hvis responstiden skal fastholdes gennem en væsentlig udvidelse af deltidsstyrken, kan Århus Brandvæsen ikke anbefale ændringer af denne type. En reduktion af beredskabets bemanding, hvor responstiden forøges med ca. 4 minutter i tilfælde med samtidige udrykninger, vurderes at kunne få alvorlige konsekvenser for materielle skader og personrisici. Magistratens 2. Afdeling indstiller, at dimensioneringen af beredskabet opretholdes på det eksisterende niveau også efter udgangen af Dette indebærer merudgifter på 2,744 mio. kr. årligt fra 2005, svarende til den ufinansierede del af den gennemførte bloktilskudsreduktion. Det indstilles, at merudgifterne finansieres i forbindelse med Budget De bevillingsmæssige konsekvenser en eventuel forlængelse af kontrakten med Falck fra 2005 og fremefter fremgår af en særskilt indstilling, der samtidig er fremsendt til behandling under Byrådsmødets lukkede del. Af samme grund er de økonomiske virkninger af de forskellige dimensioneringsmodeller i såvel analyserapporten som denne indstilling baseret på de aktuelt gældende priser hhv. prisoverslag på et reduceret beredskab fra Falck. 2. Tidligere beslutninger Århus Byråd vedtog den 23. april 2003 en indstilling om handlingsplan for indførelse af risikobaseret beredskabsdimensionering m.v. Den 10. september 2003 behandlede Byrådet en indstilling fra Magistratens 2. Afdeling baseret på den indledende analyserapport om risikobaseret beredskabsdimensionering. Byrådet vedtog at opretholde den nuværende dimensionering af det akutte brand- og redningsberedskab indtil udgangen af I forbindelse med vedtagelsen af Budget vedtog Århus Byråd at optage en merudgiftsreserve på 2 mio. kr. (2004-pl) under sektor 0.20 til delvis finansiering af udmøntning af bloktilskudsreduktion som følge af ændrede minimumsregler for dimensionering af beredskabet. Med budgetvedtagelsen blev det samtidig besluttet, at udmøntning af den resterende del af bloktilskudsreduktionen i 2004 på 2,511 mio. kr. finansieredes via en forøgelse af den generelle budgetreduktion i Magistratens 2.

3 Side 3 Afdeling. Der blev ikke anvist finansiering for den resterende del af bloktilskudsreduktionen på årligt 2,744 mio. kr. fra Endvidere blev det besluttet, at Magistratens 2. Afdeling medio 2004 skulle fremsende byrådsindstilling om beredskabsdimensionering og -struktur efter Samtidig forelægges resultatet af en risikoanalyse for Århus Kommune. 3. Beskrivelse af indstillingen Med baggrund i den ændrede lovgivning om minimumsregler for dimensionering af det akutte brand- og redningsberedskab indstiller Magistratens 2. Afdeling, at Byrådet træffer beslutning om beredskabsdimensionering i Århus Kommune efter I det følgende redegøres for vurderinger af indsatstaktik og bemanding af beredskabet med udgangspunkt i den ændrede lovgivning samt med udgangspunkt i den risiko- og sårbarhedsanalyse, der er udarbejdet af Århus Brandvæsen og Magistratens 2. Afdeling, og som er vedlagt nærværende indstilling som bilag. 3.1 Forhold vedr. bemanding og indsatstaktik Her følger en redegørelse for indsatstaktik i forbindelse med normaludrykninger, dvs. udrykninger bestående af en indsatsleder, en holdleder og 7 menige brandmænd. Typisk er der tale om en automobilsprøjte med 1 holdleder og 5 brandmænd samt en drejestige med 2 brandmænd. Indsatslederen varetager den tekniske ledelse på skadestedet, mens politiet står for den koordinerende ledelse. Kommunen har pligt til at have en indsatsleder på vagt. Holdlederen sikrer, at holdets indsats foregår effektivt og med mindst mulig mandskabsrisiko. Holdlederen varetager desuden løbende radiokontakt til røgdykkere m.m. under indsats. Automobilsprøjtens brandmand danner 1. røgdykkerhold, der - forsynet med vandfyldt slange - har til opgave at trænge ind i den brændende/røgfyldte bygning for personeftersøgning og/eller brandslukning. Automobilsprøjtens brandmand sørger i første omgang for slangeudlægninger og danner derefter 2. røgdykkerhold, der supplerer/afløser 1. røgdykkerhold eller måske holdes stand by af sikkerhedsmæssige grunde. Automobilsprøjtens chauffør bliver på skadestedet ved bilen og varetager pumpedrift samt bl.a. radiokommunikation til vagtcentral via vognradio. Drejestigens brandmand danner stigeholdet, hvis vigtigste opgave er personredning, evt. vha. drejestigen, der kan rejses til etage. Brandmændene arbejder her henholdsvis i kurven

4 Side 4 (stigetoppen) og ved køretøjet på jorden. Holdet sørger endvidere for røgudluftning i f.eks. trappeopgange og varetager information og evt. evakuering af personer fra truede opholdssteder. Indsatstaktik og konsekvenser af den tilladte minimumsbemanding Når meldingen fra en alarm lyder på "brand i lejlighed" afsendes foruden indsatslederen en normal-udrykning bemandet med 1 holdleder + 7 brandmænd. Arbejdsopgaverne er fordelt som nævnt ovenfor. Indsatstaktikken ved evakueringstunge bygninger, f.eks. plejehjem, hospitaler, hoteller m.m. nødvendiggør tilsvarende udrykning bemandet med minimum Reduceret udrykning med 1 holdleder + 5 brandmænd til lejlighedsbrand og til brand i evakueringstunge bygninger, således som de gældende minimumsregler indebærer mulighed for, vil betyde, at ikke alle opgaver kan løses straks. Det vil f.eks. kunne betyde, at personredning ikke vil kunne påbegyndes samtidig med nødvendig brandslukning. Konsekvensen vil kunne være større materielle tab, større risiko for brandspredning, og i nogle tilfælde større personrisici. I 2002 var der 411 udrykninger til etageejendomme og 246 udrykninger til evakueringstunge objekter. I perioden har der været ca. 50 hændelser om året, hvor brandvæsenet ved indsats har reddet personer ud af bygninger. Når en alarm lyder på "brand i industribygning" eller "kemikalieuheld" rykkes ligeledes ud med 1+7 brandfolk i førsteudrykningen. Indsatstaktikken adskiller sig fra taktikken som beskrevet ovenfor derved, at der som oftest formeres 3 røgdykkerhold i industribygninger henholdsvis 2 kemikaliedykkerhold samt hjælpere for kemikaliedykkere ved kemikalieudslip. Reduceret udrykning med 1 +5 til industribygninger og til kemikalieuheld, således som de gældende minimumsregler indebærer mulighed for, vil betyde en mindre intensiv indsats. Der kan ske øget brandspredning med større materielle skader til følge. I forbindelse med kemikalieudslip vil der kunne ske større udslip med mulige konsekvenser for det omgivende samfund. I 2002 var der 251 udrykninger til industribygninger. I 2002 blev brandvæsenet alarmeret 28 gange i forbindelse med kemikalieuheld, hvoraf flere tilfælde dog var mistanke om miltbrandsporer. Ved alarmering til bilbrand, containerbrand og andre mindre brande i det fri rykker brandvæsenet i dag ud med reduceret udrykning Her vurderes den reducerede bemanding at være tilstrækkelig til at udføre en effektiv indsats. Det vurderes ikke, at der er beredskabsfagligt grundlag for at reducere indsatsstyrken fra 1+7 til 1+5 i forbindelse med brande i blandt andet etageboliger, evakueringstunge objekter som plejehjem og hospitaler, større industrianlæg og lignende.

5 Side 5 I et antal tilfælde hvert år sker udrykning med fuldt bemandet slukningstog, fordi det eksisterende alarmerings- og disponeringssystem ofte ikke gør det muligt at sondre mellem f.eks. lejlighedsbrande og brande i parcelhuse. Forudsætninger for at reducere antallet af normal-udrykninger I 2002 var der 977 udrykninger, som førte til afsendelse af normal-udrykning (1+7) iht. meldingens ordlyd. I 2002 var der 199 udrykninger årligt til parcelhuse. I disse tilfælde afsendes typisk normaludrykning. Århus Brandvæsen vurderer, at det kan være beredskabsfagligt forsvarligt at anvende reduceret udrykning (1+5) til bekæmpelse af brand i 1-plans parcelhuse. Det vurderes ikke, at der er beredskabsfagligt belæg for at afsende reduceret udrykning til etageejendomme, evakueringstunge objekter, industri eller ved kemikalieuheld. Når Århus Brandvæsen alarmeres og skal træffe beslutning om, hvilken type udrykning, der skal afsendes, sker det med udgangspunkt i oplysninger fra en relativt grov sortering, foretaget på Politiets alarmcentral med udgangspunkt i den såkaldte "pickliste". Oplysningerne fra picklisten er ikke tilstrækkeligt detaljerede med hensyn til oplysninger om objekttype, til at det i tilfælde, hvor alarmen f.eks. lyder på "brand i bygning", kan afgøres, om der er tale om en etagebygning eller et parcelhus. En reduktion af antallet af normal-udrykninger vil forudsætte mere differentierede meldinger, end de eksisterende systemer giver mulighed for. Ændret visitation på politiets alarmcentraler, så meldingens ordlyd kan blive mere differentieret, vil kunne påvirke disponeringen af brandudrykningerne, så det i flere tilfælde vil være forsvarligt at afsende en reduceret udrykning i stedet for en normaludrykning. En udbygget visitation vil imidlertid forsinke meldingsafgivelsen til brandvæsenerne. Og et mere differentieret meldesystem ville forudsætte et landsdækkende IT-udviklingsprojekt for Politiets alarmcentraler, hvilket Århus Brandvæsen ikke umiddelbart har mulighed for at fremme. På lidt længere sigt er det tænkeligt, at der på Århus Brandvæsens vagtcentral kan udvikles IT-redskaber, hvor Politiets oplysning om, hvilken adresse, der alarmeres fra, kan kombineres med oplysninger fra BBR, for derved at forbedre oplysningerne om objekttype og gøre det muligt oftere end i dag at afsende reduceret frem for normaludrykning. Et sådant udviklingsprojekt er gennemført hos Københavns Brandvæsen, hvor Århus Brandvæsen formentlig vil kunne drage nytte af erfaringerne. Der er imidlertid en række forskelle mellem Københavns Brandvæsen og Århus Brandvæsen, som betyder, at det system, der er udviklet i København, ikke uden videre vil kunne anvendes i Århus. Først og fremmest gælder det, at Københavns Brandvæsen foruden opgaver, der svarer til Århus Brandvæsens, udfører ambulancetjeneste. Blandt andet derfor har Københavns Brandvæsen den samlede vagtcentralfunktion, hvilket i Århus er placeret hos Politiet. Derfor vil det dels være en længere proces at udvikle og implementere et sådant redskab, dels vil der under alle omstændigheder være behov for anvendelse af normaludrykning i et stort antal tilfælde hvert år.

6 Side 6 På de automatiske brandalarmeringsanlæg er der mulighed for at udskifte detektorer, der kan skelne brandrøg fra andre former for røg, hvorved antallet af alarmer kan reduceres, men en sådan løsning er dyr, og der er ikke p.t. hjemmel til at påbyde virksomhederne dette. Sammenfattende er vurderingen, at der på længere sigt muligvis kan ske en IT-understøttelse af alarm-, melde- og disponeringssystemerne, hvilket vil kunne reducere antallet af tilfælde, hvor det er nødvendigt at afsende normaludrykninger. På kort sigt ses der imidlertid ikke at være mulighed for på et beredskabsfagligt forsvarligt grundlag at reducere antallet af normaludrykninger. Anbefaling Århus Brandvæsen vurderer, at der ikke på kort sigt er beredskabsfagligt grundlag for at ændre på indsatstaktikken i forbindelse med brandvæsenets udrykninger, eller for at ændre på hyppigheden af udrykninger med 1+7 brandfolk. I det følgende er der redegjort for nogle modeller for ændret bemanding af vagtholdene, idet der er taget udgangspunkt i, at der fortsat skal være mulighed for anvendelse af normaludrykninger (1+7) i nogenlunde samme omfang som i dag. 3.2 Mulige modeller for beredskabsdimensionering Herunder følger beskrivelser af 3 modeller for mulige, fremtidige niveauer for dimensionering af det akutte brand- og redningsberedskab i Århus Kommune. For hver af modellerne kan der enten opereres med uændret responstid via forøgelse af deltidsstyrken og stand by - indkald i alle tilfælde af normaludrykning eller forøget responstid, hvor deltidsfolk først indkaldes ved alarmering af 2. slukningstog. De økonomiske virkninger af de forskellige dimensioneringsmodeller i såvel analyserapporten som denne indstilling er baseret på de aktuelt gældende kontraktpriser hhv. prisoverslag på et reduceret beredskab fra Falck. Konsekvensen af modellerne ved en kontraktforlængelse med Falck fremgår af den samtidig fremsendte indstilling herom på Byrådets lukkede dagsorden. Model 1: Minimumsdimensionering I model 1 reduceres de 2 fuldtidsbemandede slukningstog i midtbyen fra 1+7 til 1+5 brandfolk. Samtidig reduceres det deltidsbemandede slukningstog på Lystrup brandstation fra 1+7 til 1+5. I sydkommunen antages det, at der kan ske reduktion fra 1+7 til 1+5 hos Odder Brandvæsen. Her må det imidlertid forventes, at dimensioneringen må være den samme, som Odder Kommune i øvrigt beslutter sig for. Endelig afskaffes en af Århus Brandvæsens slangetendere. Uændret responstid Når der i model 1 er behov for afsendelse af normaludrykning, sker det ved afsendelse af en sammensat udrykning bestående af et reduceret slukningstog samt to brandfolk fra det reducerede heltidsslukningstog i Midtbyen. I disse situationer indkaldes 4 deltidsbrandfolk til supplering af det resterende beredskab, så der - så snart deltidsfolkene er nået frem til brandstationen - på alle tidspunkter kan sammensættes et fuldt slukningstog i Midtbyen.

7 Side 7 Modellen indebærer, at der i knap 900 flere tilfælde om året end i dag er behov for 4 deltidsbrandfolk i stand by på brandstationen, og at der i godt 600 flere tilfælde end i dag er behov for 2 brandfolk i stand by. Med disse forudsætninger vil det være nødvendigt at udvide deltidsstyrken med ca. 95 mand. Forøget responstid I model 1 kan man alternativt undlade at indkalde deltidsbrandfolk i stand by i de tilfælde, hvor et slukningstog er aktiveret, før der optræder ny alarm. Det vil reducere omkostningerne til model 1 væsentligt, men vil øge responstiden med den tid, det tager for deltidsbrandfolkene at nå til stationen, i alle de tilfælde, hvor der finder flere udrykninger sted samtidig. Model 1 med forøget responstid vurderes at ville betyde, at ca. 130 udrykninger om året når frem til indsatsstedet ca. 4 minutter senere end i dag. Statistisk set vil der i 91 tilfælde heraf være behov for brandvæsenets indsats, mens der i de øvrige tilfælde vil være tale om blinde alarmer, at branden er slukket ved brandvæsenets ankomst, eller at der af andre grunde ikke er behov for en beredskabsmæssig indsats. Økonomi Det følgende skema viser de økonomiske konsekvenser af en gennemførelse af model 1. Model 1 Ændring uændret responstid Beløb forøget responstid Nedlæggelser af 9 fuldtidsstillinger + reduktion på 25 % af tilsigere Indkald af deltidsbrandfolk under lovpl. øvelser Nedlæggelse af 8 deltidsstillinger (Lystrup) Tilpasning af kontrakt med Falck* Tilpasning af kontrakt med Odder Brandvæsen* Afskaffelse af 1 slangetender Merudgifter til drift af deltidsberedskab Besparelse i forhold til idag *Den præcise størrelse af den mulige besparelse beror på konkrete forhandlinger med entrerprisebrandvæsenerne hos Falck og i Odder. For så vidt angår den mulige besparelse ved en tilpasning af kontrakten med Falck er der taget udgangspunkt i tal fra 2003, oplyst i forbindelse med den indledende analyse..

8 Side 8 Som det fremgår af skemaet, vil der i model 1 være merudgifter på årligt kr., såfremt deltidsstyrken udvides i det omfang, der er nødvendigt for at opretholde den nuværende responstid. Model 1 med forøget responstid vil indebære besparelser på 4,57 mio. kr. årligt. Model 2: Delvis reduktion I model 2 reduceres det ene af de 2 fuldtidsbemandede slukningstog i midtbyen fra 1+7 til 1+5 brandfolk, mens det andet opretholdes med den nuværende bemanding. Endvidere opretholdes bemanding på 1+7 på Lystrup og Odder brandstationer. Endelig afskaffes en af Århus Brandvæsens slangetendere. Uændret responstid På samme måde som model 1 indebærer model 2, at der i en række tilfælde opereres med sammensatte slukningstog. Modellen indebærer, at der i knap 900 flere tilfælde om året end i dag skal indkaldes 2 deltidsbrandfolk Det vil således være nødvendigt at udvide deltidsstyrken med ca. 36 mand. Forøget responstid På samme måde som i model 1 kan man undlade at indkalde supplerende deltidsbrandfolk i stand by i de tilfælde, hvor en udrykning betyder, at beredskabet ikke kan formere et nyt, fuldt bemandet slukningstog. Model 2 med forøget responstid vurderes at ville betyde, at ca. 63 udrykninger om året når frem til indsatsstedet ca. 4. minutter senere end i dag, heraf statistisk set 44 udrykninger, hvor der faktisk er brand eller anden indsatskrævende hændelse ved ankomst. Økonomi Det følgende skema viser de økonomiske konsekvenser af en gennemførelse af model 2. Model 2 Ændring Reduktion i en fuldtidsvagtstyrke * Indkald af deltidsbrandfolk under lovpl. øvelser Afskaffelse af 1 slangetender Merudgifter til drift af deltidsberedskab Besparelse i forhold til idag Model 2 uændret responstid NM7 Falck7 Beløb Beløb Model 2 forøget responstid NM7 Falck7 Beløb Beløb

9 Side 9 *Den præcise størrelse af den mulige besparelse beror på konkrete forhandlinger med Falck. Jf. i øvrigt forrige skema. Model 2 vil indebære en begrænset besparelse, hvis der opereres med uændret indsatstaktik og responstid. Dette gælder dog kun, hvis det fulde midtbyslukningstog placeres hos Falck, og når der tages udgangspunkt i 2003-skønnet for besparelse ved kontrakttilpasning.. Model 2 med forøget responstid vil indebære besparelser på mellem 1,857 og 2,471 mio. kr. alt efter placering af det fulde midtbyslukningstog. Model 3: Uændret dimensionering I model 3 opretholdes beredskabets dimensionering uændret. Model 3 vil derfor ikke medføre ændringer i, hvor hyppigt der indkaldes deltidsbrandfolk eller i responstiden. Derfor vil modellen ikke indebære mer- eller mindreudgifter i gældende aftaleforhold. Konsekvenser af at anvende deltidsbrandfolk frem for fuldtidsansatte Generelt er det ikke muligt at give deltidsbrandmænd den samme erfaring og rutine som fuldtidsbrandmænd. Det skyldes primært, at deltidsbrandfolk af hensyn til deres mulighed for at passe et fuldtidsarbejde erfaringsmæssigt ikke kan indkaldes oftere end ca. 50 gange om året, mens fuldtidsbrandfolk har udrykninger om året. Hertil kommer, at fuldtidsbrandmændene - udover de lovmæssige vedligeholdelsesøvelser - kontinuerligt vedligeholder deres uddannelser og kompetencer gennem teoretiske og praktiske øvelser. For så vidt angår model 1 vurderes det ikke som realistisk at udvide deltidsstyrken med 95 mand. Dette gælder navnlig, fordi deltidsbrandfolk skal kunne rekrutteres inden for en så lille afstand fra brandstationen, at de kan nå frem i løbet af ca. 4 minutter i tilfælde af alarmering. Det vil formentlig kunne lade sig gøre at udvide deltidsstyrken med ca. 36 mand, således som det vil være konsekvensen af model Risikoanalyse I forbindelse med udarbejdelsen af risikoanalysen (bilag 1) er der gennemført en analyse af, hvor i Kommunen de bygninger, hvor der i dag anvendes normaludrykning (1+7), er koncentreret. Samtidig er de enkelte bygningstyper vurderet med hensyn til, hvor alvorlige konsekvenserne kan blive for personer og materielle indretninger af en brand i bygningen. Med udgangspunkt i koncentrationen af bygningstyper i forskellige områder i Kommunen kan det analyseres, hvor hyppigt der må forventes at være udrykninger i området. Sammenholdes dette med analysen af konsekvenserne af en hændelse i området, er der dannet et billede af risikoniveauet i området. Analysen viser - ikke uventet - at de største beredskabsmæssige risici i Århus Kommune er koncentreret i City og områderne langs indfaldsvejene, samt til dels i forstæderne.

10 Side 10 Ved model 1 og 2 med forøget responstid, hvor der først indkaldes deltidsbrandfolk, når alarm nr. 2 lyder, vil dækningen af Århus Kommune ved hændelse nr. 2 være mindre end i dag, svarende til højre side på kortet.

11 Side Sammenfattende vurdering og anbefaling Århus Brandvæsen finder ikke, at der er beredskabsfagligt belæg for at reducere førsteudrykningernes bemanding fra 1+7 til 1+5 i langt de fleste af de tilfælde, hvor der i dag anvendes normaludrykning. Vurderingen er begrundet i det forhold, at der i givet fald i en række tilfælde ikke vil være mulighed for straks at iværksætte en tilstrækkelig indsats, hvis bemandingen reduceres. Model 1 og 2 med uændret responstid (uændret indsatstaktik, sammensatte slukningstog og stand-by-indkald af deltidsbrandfolk): Århus Brandvæsen finder principielt, at det ville kunne forsvares beredskabsfagligt at implementere model 1 eller 2 med uændret responstid. For så vidt angår model 1 vurderes det imidlertid ikke som realistisk at udvide deltidsstyrken med de nødvendige 95 mand. Århus Brandvæsen finder, at det alt andet lige er at foretrække at operere med en fuldtidsstyrke af erfarne brandfolk end med et meget stort antal mindre erfarne deltidsbrandfolk. Da der endvidere ikke ses at være nogen væsentlig økonomisk fordel ved model 1 eller 2 med uændret responstid frem for den nuværende situation, kan Århus Brandvæsen ikke anbefale, at nogen af de to modeller indføres. Model 1 og 2 med forøget responstid (uændret indsatstaktik, sammensatte slukningstog til normaludrykninger og indkald af deltidsbrandfolk ved samtidige udrykninger efter alarm):

12 Side 12 Risikoanalysen sammenholdt med sårbarhedsanalysen viser, at model 1 og 2 med forøget responstid vil føre til ikke ubetydelige forringelser for effektiviteten af beredskabets indsats i alle områder af Kommunen. Konkret vil model 1 og 2 med forøget responstid betyde, at der statistisk set i mellem 44 og 91 tilfælde årligt vil være brande og andre hændelser, hvor en forsinket beredskabsmæssig indsats vil føre til betydeligt forøgede materielle skader og personrisici. Det følgende skema viser en sammenligning af de forskellige modeller for den fremtidige dimensionering af beredskabet, som er formuleret ovenfor. Forøgelse af responstid på hændelse nr. 2 Antal reelle bygningsbrande, der må vente Dækning indenfor 10 minutter ved hændelse nr. 2 Reduktion af fuldtidsstillinger Udvidelse af deltidsstyrke Øget samkørsel Besparelser i forhold til nuværende niveau Model 1 uændret responstid Model 1 forøget responstid Model 2 uændret responstid Model 2 forøget responstid [minutter] Uændret + minimum 4 minutter Uændret + minimum 4 minutter [stk.] [%] Bebyggelse: 83 % Indbyggere: 86 % Bebyggelse: 45 % Indbyggere: 47 % Bebyggelse: 83 % Indbyggere: 86 % Bebyggelse: 45 % Indbyggere: 47 % 1,857-2,471 Model 3 Uændret 0 Bebyggelse: 83 % Indbyggere: 86 % 0 0 Nej 0 Samkørsel kan forøge responstiden for normaludrykningen, idet automobilsprøjte og drejestige nødvendigvis ikke kommer fra samme station. ** Som i de øvrige tabeller er der for så vidt angår mulige besparelser ved ændring af kontrakten med Falck taget udgangspunkt i 2003-tal. [antal] / 8 9 / 8 [antal] Ja* Ja* Ja* Ja* [mio. kr.] -0,382 4,57-0,108-0,506 Magistratens 2. Afdeling indstiller, at Beredskabets dimensionering opretholdes på det nuværende niveau, svarende til den beskrevne model 3. Det indstilles, at restreserven vedr. bloktilskudsreduktion på årligt 2,744 mio. kr. fra 2005 finansieres i forbindelse med Budget Forelæggelse for MED-udvalg Indstillingen samt den vedlagte analyserapport har været forelagt Århus Brandvæsens MED-udvalg den 16. april samt for HovedMED-udvalget i Magistratens 2. Afdeling den 20. april

13 Side 13 MEDudvalget ved Århus Brandvæsen udtaler bl.a., at MEDudvalget er enig i analyserapportens forudsætninger og vurderinger, og kan enstemmigt tiltræde indstillingen om uændret beredskab efter HovedMED-udvalget tog indstillingen til efterretning, idet bemærkninger fra Brandvæsenets MEDudvalg medsendes indstillingen til Byrådet. Udtalelse fra MED-udvalget er vedlagt nærværende indstilling. 4. Økonomiske konsekvenser Efter Byrådets beslutning af 10. september 2003 resterer en mindreudgiftsreserve i 2004 på sektor 0.20 som følge af bloktilskudsreduktion i medfør af de ændrede dimensioneringsregler på 2,511 mio. kr. i 2004 og årligt 2,744 fra alt i 2004-prisniveau. I forbindelse med vedtagelsen af Budget indgik det i Magistratens 2. Afdelings udmøntning af den generelle budgetreduktion, at der blev givet udgiftsbevilling på 2,511 mio. kr. under sektor 2.90, finansieret via forøgelse af den generelle budgetreduktion i Mag. 2. Afdeling i 2004, til finansiering af restreserven i Det indstilles derfor, at restreserven på sektor 0.20 finansieres via denne bevilling. Efter Byrådsbeslutningen resterer endvidere p.g.a. bloktilskudsreduktionen en mindreudgiftsreserve på sektor 0.20 fra 2005 på 2,744 mio.kr. (i 2004-prisniveau). Det indstilles restreserven finansieres i forbindelse med Budget De bevillingsmæssige konsekvenser af en eventuel kontraktforlængelse med Falck fra 2005 og fremefter fremgår af en særskilt indstilling fremsendt til behandling på Byrådets lukkede dagsorden. 5. Konsekvenser i forhold til mål Århus Brandvæsen har som et overordnet mål at levere et effektivt brand- og redningsberedskab. Som delmål er formuleret krav til responstiden (udrykningstiden), som maksimalt må være 10 minutter i tæt bebyggelse og 15 minutter i spredt bebyggelse. Kravene har deres baggrund i gældende lovgivning, som imidlertid forventes at bortfalde i løbet af en kort årrække, hvorefter kommunerne selv kan fastsætte serviceniveau på beredskabsområdet. Såfremt det vedtages at reducere alle førsteudrykningernes bemanding og udrustning i overensstemmelse med de nye minimumsregler, vil det indebære mindre effektiv indsats under udrykninger, mens der ikke vil være konsekvenser for responstiden. Model 1 og 2 med uændret responstid (uændret indsatstaktik, sammensatte slukningstog og stand-by-indkald af deltidsbrandfolk): Hvis det vedtages at reducere bemandingen af førsteudrykningerne, fastholde indsatstaktik og responstid og udvide deltidsstyrken i fornødent omfang, vil det ikke i væsentligt omfang have konsekvenser for mål.

14 Side 14 Model 1 og 2 med forøget responstid (uændret indsatstaktik, sammensatte slukningstog til normaludrykninger og indkald af deltidsbrandfolk ved samtidige udrykninger efter alarm): Hvis det besluttes at reducere bemandingen af førsteudrykningerne og opretholde indsatstaktikken uden at foretage indkald af deltidsfolk i stand by med henblik på 2. udrykning, vil indsatsen under udrykning være uændret, mens responstiden forøges i alle tilfælde med flere samtidige udrykninger - i model 2 dog flere samtidige normaludrykninger. Såfremt det vedtages som indstillet af Magistratens 2. Afdeling at fastholde den nuværende dimensionering af beredskabet, vil det ikke have konsekvenser for mål.

15 Side Beslutningspunkter Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1. at vedlagte analyserapport om risikobaseret beredskabsdimensionering i Århus Kommune tages til efterretning. 2. at struktur og dimensionering af Århus Kommunes brand- og redningsberedskab opretholdes på det nuværende niveau. 3. at restreserven vedr. bloktilskudsreduktion som følge af ændrede minimumsregler for beredskabsdimensionering på 2,511 mio. kr. i 2004 finansieres via sektor at restreserven vedr. bloktilskudsreduktion på årligt 2,744 mio. kr. fra 2005 finansieres i forbindelse med Budget sign. Poul B. Skou / sign. Knud Aage Eriksen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Analyserapport (vedlagt originalsagen/+elektronisk) Bilag 2: Udtalelse fra Århus Brandvæsens MEDudvalg (vedlagt originalsagen/+elektronisk) Bilag 3: Beredskabskommissionens påtegning (vedlagt originalsagen/+elektronisk) Bilag 4: Notat med spørgsmål/svar behandlet på mødet i Beredskabskommissionen (vedlagt originalsagen/+elektronisk) Bilag 5: Mødereferater fra møder i Beredskabskommissionen Bilag 6: Indledende analyse (vedlagt originalsagen/-elektronisk)