Foreløbig rapport. Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Foreløbig rapport Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Den nuværende skolestruktur... 5 Målsætninger... 6 Kvalitet i folkeskolen... 7 Rapportens hovedafsnit... 8 Forudsætninger... 9 Beregning af ressourcer... 9 Forudsætninger vedrørende bygningsfysiske konsekvenser Forudsætninger vedrørende befordringsmæssige konsekvenser Scenarie A - Flytning af alle 7. klasser til overbygningsskolerne, således at fødeskolerne har klasse. 12 Konsekvenserne for fødeskolerne ved flytning af 7. klasse til overbygningsskolerne Konsekvenserne for klassekvotienterne på overbygningsskolerne efter en flytning af 7. klasserne Konsekvenser af flytningen er: Eksisterende struktur Eksisterende struktur, med undtagelse af, at 7. klasse fra Ulveskov og Gjøl skoler flyttes til Aabybro skole Konsekvenser for den enkelte skole Brovst skole Fjerritslev skole Skovsgaardskolen Biersted skole Biersted skole kun med Nørhalne skole som overbygningsskole Jetsmark Centralskole Saltum Centralskole Aabybro skole Scenarie B Flytning af klasserne til overbygningsskolerne Konsekvenserne for fødeskolerne ved flytning af klasse til overbygningsskolerne Konsekvenserne for klassekvotienterne i klasserne på overbygningsskolerne før og efter flytning 19 Konsekvenser af flytningen er: klasser fra alle fødeskoler ud fra eksisterende struktur klasse fra skoler beskrevet i scenarie D nedlæggelse af skoler ud fra eksisterende struktur

3 4. 7. klasse fra skoler beskrevet i scenarie D nedlæggelse af skoler ud fra eksisterende struktur med undtagelse af, at Aabybro skole får 4-7 klasse fra Ulveskov skole Konsekvenser for den enkelte skole Fjerritslev skole Fjerritslev skole med kun Hjortdal skoles Klasser Brovst skole Skovsgårdskolen Biersted skole med nuværende struktur Biersted skole med klasser fra skoler beskrevet i scenarie D Jetsmark Centralskole Saltum Centralskole Aabybro skole Scenarie C Omlægning af den nuværende skoledistriktsstruktur til færre distrikter mv Overbygningsskoler Pandrupområdet Aabybroområdet Brovstområdet Fjerritslevområdet Flytning af distriktsgrænser Fjerritslev skole/ørebroskolen Trekroner/Fjerritslev skoler Brovst skole / Skovsgaardskolen Brovst skole/øland/langeslund skoler Pandrup/Saltum skoler Pandrup/Jetsmark skoler Fælles ledelse mellem flere skoler Skoleledelse i dag Lovgivningsmæssige muligheder for etablering af fælles ledelse Udviklingsmuligheder Aktuel udvikling på landsplan Principper for klassedannelse i skoledistrikter med to eller flere undervisningssteder Scenarie D - Nedlæggelse af skoler Om de økonomiske beregninger

4 Generelle konsekvenser ved skolelukninger Hvad betyder det for lokalområdet, at skolen lukker Konsekvenser for den enkelte skole Fjerritslevområdet Brovstområdet Aabybroområdet Pandrupområdet Saltumområdet Scenarie E Er den nuværende struktur for specialklasser/-skoler hensigtsmæssig? Overvejelser vedr. specialklassestrukturen og organiseringen af de specialpædagogiske tilbud Scenarie F Muligheder for etablering af 10. Kl. center Generelle konsekvenser ved oprettelse af et 10. klassecenter klassecenter i Uddannelsescampus klassecenter uden Uddannelsescampus Scenarie G Hvordan kan et økonomisk nettoprovenu af strukturændringerne disponeres, så det anvendes til at styrke kvaliteten i folkeskolen? Scenarie H - Konsekvenser af etablering af en friskole Afslutning

5 Indledning BEMÆRK: Denne rapport er foreløbig. Den vil blive kvalitetssikret i løbet af de kommende uger, så den endelige rapport vil foreligge senest d. 24. juni 2010 på Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune besluttede d. 25. marts 2010 at få belyst, hvordan den med sine beslutninger bedst understøtter og fremmer kvalitetsudviklingen af skolevæsenet til gavn for elevernes læring og udvikling. Denne rapport indeholder de oplysninger og beskrivelser, som Kommunalbestyrelsen har ønsket at have som grundlag for sine drøftelser og eventuelle beslutninger om forandringer af skolevæsenet. Den nuværende skolestruktur Jammerbugt Kommune har i dag 21 skoler med eget skoledistrikt. 14 af skolerne har klasse og er fødeskoler til de øvrige 7 skoler, som er overbygningsskoler. De to typer er vist med blå og rød signatur på kortet. 5

6 I ét af skoledistrikterne (Øland/Langeslund) er der to undervisningssteder og tre steder i kommunen er der etableret fælles ledelse. Saltum Centralskole, Ingstrup skole og Vester Hjermitslev skole har fælles ledelse, Jetsmark Centralskole og Moseby skole har fælles ledelse og Brovst og Øland-Langeslund skole har fælles ledelse. Skoledistrikterne kan ses på dette kort. Den gennemsnitlige skolestørrelse er i Jammerbugt kommune på 216 elever. Til sammenligning er gennemsnittet i Nordjylland 299 elever og på landsplan 373 elever. Skolestørrelsen i Jammerbugt Kommune varierer betydeligt fra under 60 til over 600. De økonomiske udgifter til normalundervisning pr. elev varierer tilsvarende betydeligt fra godt kr. i lærer- og lederløn pr. elev om året til godt kr. Generelt er der højere udgifter des færre elever, der er indskrevet på skolen. Dog er der store variationer indenfor samme størrelse skole. Dette skyldes bl.a. forskelle i klassesammensætningen og forskelle i lærernes alderssammensætning og dermed den enkelte skoles lønudgift. Målsætninger Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune drives først og fremmest efter principperne i Folkeskoleloven og dermed i overensstemmelse med de landsdækkende mål for skolen. 6

7 Derudover har Kommunalbestyrelsen i Helhedsplanen vedtaget disse overordnede mål: Alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der danner ramme om børnenes udvikling og dannelse i lokalmiljøet Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af Dette forudsætter at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på et højt fagligt niveau Helhedsplanens overordnede mål er endvidere understøttet af Jammerbugt Kommunes Skolepolitik, godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 29. januar Kvalitet i folkeskolen Kommunalbestyrelsen godkender årligt folkeskolernes kvalitetsrapporter med henblik på at skabe sammenhæng til de politisk fastsatte mål. Meget kvalitet er svær at måle, men den pædagogiske forskning peger på en række faktorer, der er af stor betydning for kvaliteten: Elevernes trivsel er afgørende for deres indlæring. Læreren er den enkeltfaktor, der betyder mest. Læreren skal være kompetent til at indgå i en social relation til den enkelte elev. Læreren skal være kompetent til at lede klassens undervisningsarbejde. Læreren skal være kompetent til at overveje og beslutte undervisningens mål og midler og sammenhængen mellem disse (didaktisk kompetence) En styrkelse af kvaliteten i folkeskolen drejer sig derfor i høj grad om at arbejde med disse forhold. Den pædagogiske forskning har derudover også undersøgt, om forskel i skolestørrelser generelt kan måles på elevernes resultater. Konklusionen er, at skolestørrelsen har meget lille betydning. Det betyder betydeligt mere, at ovennævnte forudsætninger er til stede. Og det betyder også mere, hvilken baggrund elevens og klassekammeraternes forældre har: jo stærkere uddannelsesmæssig baggrund og jo bedre økonomiske forhold forældrene har, desto større chancer har eleverne for at opnå højere karakterer. KL s seneste udspil Nysyn på Folkeskolen fremhæver derudover følgende: 7

8 Undersøgelser peger på fællestræk ved skoleledelse, hvor eleverne præsterer højt. Det har stor betydning, at ledelsens mål og beslutninger er tydelige for alle på skolen, og at der konsekvent bliver fulgt op på dem. Skolens ledelse skal have høje forventninger til elevernes resultater og til lærernes praksis. Endelig skal ledelsen være i dialog med lærerne om deres praksis og om elevernes resultater. Rapportens hovedafsnit Kommunalbestyrelsen har ønsket at få følgende scenarier/temaer belyst: a. Flytning af alle 7. klasser til overbygningsskolerne, således at fødeskolerne har klasse. b. Flytning af klasse til overbygningsskolerne, således at fødeskolerne har klasse. c. Omlægning af den nuværende skoledistriktsstruktur til færre distrikter, så der er ét distrikt pr. overbygningsskole med en eller flere fødeskoler. d. Skoler under en given størrelse nedlægges. Forvaltningen definerer nogle alternativer. e. Er den nuværende struktur for specialklasser/-skoler hensigtsmæssig? f. Muligheder for etablering af 10. klassecenter. g. Hvordan kan et økonomisk nettoprovenu af strukturændringer disponeres, så det anvendes til at styrke kvaliteten i folkeskolen? Eksempel: Hvad kan man få for pengene, hvis Kommunalbestyrelsen prioriterer at anvende provenuet, så det styrker målsætningen om, at mindst 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse? h. De økonomiske konsekvenser af etablering af friskoler. i. Skolens betydning for lokalsamfundet. j. I forhold til afklaring af skolekørsel belyses transporttiden. Forvaltningen har belyst spørgsmålene ved mest muligt at inddrage skolerne i det materiale, der er regnet på. Skolerne har således haft alle oplysninger om elevtal til eftersyn, det er skolerne, der har meldt ind om bygningsmæssige forhold og de har bidraget med ideer til, hvad et eventuelt økonomisk provenu kan bruges til for at styrke kvaliteten i folkeskolen. Rapporten gennemgår de enkelte scenarier sådan, at der redegøres for de umiddelbare økonomiske konsekvenser, de bygningsmæssige forhold (herunder behov for kapacitetsudvidelse samt bygninger, der kan afstås), skolekørsel og sammenhængen med dagpasning/sfo. I forbindelse med eventuelle skolenedlæggelser er der i hvert enkelt tilfælde set på skolens betydning for lokalsamfundet og bygningernes fremtidige anvendelse med ud- 8

9 gangspunkt i skolernes redegørelse for, hvad bygningerne i dag benyttes til udover undervisningen. Forudsætninger Beregning af ressourcer Som grundlag for at beregne nye elevtal og dermed nye klassedannelser er der udarbejdet et basisprognosemateriale, som består af en kombination af kendte elevtal (elevtallene for skoleåret 2010/11 rullet frem i en række skoleår) kombineret med børnetal fra den seneste befolkningsprognose pr (korrigeret i forhold til en række forskellige kriterier så som flyttemønstre, tilflytning/fraflytning, optagelse på friskole og efterskoler). Ved nedlæggelse af skoler eller ændringer i den nuværende skoledistriktsstruktur på anden måde kan der komme nye mønstre, der ikke er taget højde for i prognosen (f.eks. ændrede mønstre i forhold til frit skolevalg og oprettelse af en ny friskole). Det skal i forhold til prognosematerialet nævnes, at det formodentlig nogle steder vil være muligt at konstatere et andet antal børn/elever, end materialet angiver. Der vil dog være tale om marginale forskelle, hvorfor det udarbejdede prognosemateriale anses for tilstrækkelig validt. Økonomisk afdeling har i forhold til tildeling af ressourcer foretaget de økonomiske beregninger for de enkelte scenarier/temaer, og beregningerne er foretaget ud fra følgende præmisser: - Det udarbejdede prognosemateriale. - Udgangspunktet for alle beregninger er modellen 2010/11 rullet til 2011/12. De eneste ændringer er elevtallet (fra prognoserne), årsnormen samt en ændret beregning af gennemsnitslønnen. - 2 mio. kr. puljen 1. Hvor der er regnet med nedlæggelse af skoler, som har fået andel af puljen, er denne nulstillet og lagt i kassen. Puljens størrelse reguleres altså i forhold til antallet af skoler og holdes ikke konstant. - Grundtildeling ledelse. Hvor der er regnet med nedlæggelse af skoler, er grundtildelingen til ledelse (1.108,50 timer) nulstillet og ikke tilført den modtagende skole klasser og specialklasser. Der er i beregningerne ikke medtaget 10.- klasseselever bortset fra i scenarie F, ligesom der heller ikke er indregnet effekter på specialundervisning. - Elevtalsafhængige udgifter. Det er forudsat, at de elevtalsafhængige udgifter (undervisningsmaterialer m.v.) er uændret og følger eleven. 1 Midler tildelt skoler, som ud fra ressourcemodellen kun meget vanskeligt kan leve op til forudsætningen om at undervise efter vejledende timetal. 9

10 Der henvises i øvrigt til Udviklingsplan for Folkeskolerne, som Kommunalbestyrelsen godkendte i august Udviklingsplanen viser ønsker til lokalemæssige forandringer, og er et baggrundsmateriale, som anvendes til den politiske prioritering af anlægsarbejder. Forudsætninger vedrørende bygningsfysiske konsekvenser. Skolelederne på overbygningsskolerne er ud fra eksisterende bygningsmæssige rammer anmodet om at redegøre for, hvor mange elever/klasser skolen maksimalt kan rumme. Der, hvor eleverne efter skoleledernes redegørelse ikke kan rummes i de eksisterende bygningsmæssige rammer, er der udarbejdet overslag over udgifter til nødvendige tilbygninger. Disse overslag er udarbejdet i overensstemmelse med de pædagogiske principper som er vedtaget i Udviklingsplanen. Udgangspunktet for overslagene er estimater over klassebehov sammenholdt med udviklingsplanen. Ekstra klasser forskyder sig over årene mellem afdelingerne (indskoling, mellemtrin og udskoling). Der kan derfor forekomme år, hvor afdelingsopdelingen ikke kan fastholdes statisk indenfor de fysiske rammer for hver afdeling. Der kan, som følge af udvidelserne på de enkelte skoler, forekomme behov for yderligere trafiksikring som følge af øget elevtal, hvilket ikke er analyseret. Der er generelt tale om overordnede overslag, der efterfølgende bør viderebearbejdes i forbindelse med eventuel fysisk udførelse af arbejderne på den enkelte skole. Bygningsfysiske forhold kan gøre sig gældende i forhold til det tidspunkt, som specifikke omlægninger af skolestrukturen skal træde i kraft. Når der er truffet politisk beslutning om fremtidig struktur, vil der skulle udarbejdes en proces- og tidsplan for implementeringen af beslutningen. Forudsætninger vedrørende befordringsmæssige konsekvenser Ved gennemgangen af de forskellige scenarier er der redegjort for følgende generelle forhold vedr. befordring: - Hvor der er merudgifter til NT-buskort er udgiften hertil angivet på baggrund af kendte elevtal for skoleåret 2010/ Hvor der er lukkede skolebusruter i dag, er der taget udgangspunkt i uændret antal km fremover. - Hvor særlige forhold gør sig gældende ved enkelte skoler er dette angivet. Herudover vil der afhængig af det antal elever der skal flytte skole, kunne opstå behov for indsættelse af flere NT-busser. I forhold til busserne i de lukkede skolebusruter forventes ikke et behov for yderligere busser, men der vil kunne opstå behov for længere ruteforløb end i dag. 10

11 Endvidere vil der formentlig være et mindre antal børn, der i forhold til gældende afstandskriterier bor så langt væk fra et NT-bus stoppested, at der vil være behov for at anvende taxa i stedet for. Dette sker også i dag, hvor samkørsel med elever til specialkørsel anvendes i det omfang, det er muligt. Udgifterne i forbindelse med indsættelse af flere NT-busser er vanskelig at gøre op, da det afhænger af faktorer som timeprisen i forbindelse med et konkret udbud, transporttiden, antal afgange m.v. Generelt vil timeprisen i forbindelse med et konkret udbud erfaringsmæssigt blive bedst ved store udbud. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at der kan være risiko for meget betydelige udgifter på denne konto og det anbefales derfor, at NT anmodes om at udarbejde en analyse, så denne foreligger inden det træffes politisk beslutning i Kommunalbestyrelsen. 11

12 Scenarie A - Flytning af alle 7. klasser til overbygningsskolerne, således at fødeskolerne har klasse. Der er ifølge folkeskoleloven fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Fælles Mål er en række slutmål og trinmål, som markerer det enkelte fags progression. I bestemmelserne omkring Fælles Mål er der fastlagt slutmål efter 3. klassetrin, 6. klassetrin, 9. klassetrin og endelig efter 10. klassetrin. Dette peger på en inddeling af skolen i fire forløb: Et indskolingsforløb (0. 3. klassetrin), et mellemtrin (4. 6. klassetrin) en overbygning eller et udskolingsforløb (7. 9. klassetrin) og endelig et ikke obligatorisk 10. skoleår som et forberedelsesår eller indgangsår til ungdomsuddannelserne. Ønsket om at få belyst konsekvenserne ved en flytning af 7. klasserne fra fødeskolerne til overbygningsskolerne skal ses på baggrund af denne faglige inddeling af skolen i fire forløb. Der er udarbejdet to alternative beregninger på scenariet. En beregning ud fra eksisterende skolestruktur En beregning ud fra eksisterende skolestruktur. Dog flyttes Gjøl og Ulveskov skolers 7. klasser til Aabybro skole Konsekvenserne for fødeskolerne ved flytning af 7. klasse til overbygningsskolerne En flytning af 7. klasserne til overbygningsskolerne betyder, at fødeskolerne i henhold til elevtals- & befolkningsprognosen vil få følgende elevtal fordelt på klasse: 12

13 Thorup-Klim skole Ørebroskolen Hjortdal skole Trekronerskolen Halvrimmen skole Øland-Langeslund skole Tranum skole Gjøl skole Nørhalne skole Ulveskov skole Pandrup skole Moseby skole Ingstrup skole V. Hjermitslev skole Konsekvenserne for klassekvotienterne på overbygningsskolerne efter en flytning af 7. klasserne Klassekvotienterne i 7. klasserne før og efter flytning: Fjerritslev skole Før Efter Brovst skole Før Efter Skovsgårdskolen Før Efter Biersted skole Før Efter Jetsmark Centralskole Før Efter Saltum Centralskole Før Efter

14 Åbybro skole som overbygningsskole for Ulveskov skole og Gjøl skole Før Efter Konsekvenser af flytningen er: I nedenstående beskrives først de samlede konsekvenser af flytning af 7. klasser til overbygningsskolerne. Dernæst beskrives befordrings- og bygningsmæssige konsekvenser for den enkelte skole. Eksisterende struktur I skoleåret 2011/12 vil der kunne spares timer svarende til kr. Besparelserne fremkommer ved, at der i skoleåret etableres i alt 6 færre klasser. Der vil være en årlig ekstraudgift til befordring på ,-. Der vil ikke være nogen anlægsudgift. Eksisterende struktur, med undtagelse af, at 7. klasse fra Ulveskov og Gjøl skoler flyttes til Aabybro skole. Biersted skole er dermed kun overbygningsskole for Nørhalne skole. I skoleåret 2011/12 vil der kunne spares 2.543,26 timer svarende til ,-. Der vil være en ekstraudgift til befordring på ,-. Dog vil der ved at flytte overbygningseleverne fra Gjøl og Ulveskov til Aabybro skole kunne nedlægges en lukket skolebusrute. Dette er nærmere beskrevet under scenarie C Omlægning af den nuværende struktur. Der vil ikke være anlægsudgifter. Konsekvenser for den enkelte skole Herunder beskrives konsekvenser vedrørende bygningsmæssige forhold og befordring for hver enkelt overbygningsskole. Flytningen af 7. klasser har ingen konsekvenser for dagpasnings- & SFO-området. I forhold til befordringstid gælder for alle skoler, at det er eksisterende ruter, som skal benyttes og befordringstiden vil derfor være den samme som for de nuværende overbygningselever. Brovst skole Brovst skole er overbygningsskole for Halvrimmen skole og Øland/Langeslund skole. 14

15 Bygningsmæssige konsekvenser. En flytning af 7. klasserne fra disse to skoler til Brovst skole har ingen bygningsmæssige konsekvenser, idet alle elever kan rummes indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer Befordring. Der vil i alt være en merudgift til befordring på kr Hele beløbet vedrører elever fra Øland/Langeslund skole, som skal have NT buskort til Brovst. Eleverne fra Halvrimmen skole kan anvende den lukkede busrute, som kører i forvejen, og der er derfor ingen ekstraudgifter. Fjerritslev skole Fjerritslev skole er overbygningsskole for Thorup-Klim, Trekroner, Ørebro og Hjortdal skoler. Bygningsmæssige konsekvenser Ved nedbrydning af to skillevægge/mure mellem lokaler kan eleverne rummes indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer. Befordring Der vil i alt være en merudgift til befordring på ,-. Hele beløbet vedrører NT kort. Skovsgaardskolen Skovsgaardskolen er overbygningsskole for Tranum skole. Bygningsmæssige konsekvenser Eleverne kan rummes indenfor den eksisterende bygningsmæssige ramme. Befordring Der vil være en merudgift til NT kort på ,-. Biersted skole Biersted skole er overbygningsskole for Nørhalne, Gjøl og Ulveskov skoler Bygningsmæssige konsekvenser Eleverne kan rummes i de nuværende bygningsmæssige rammer. 15

16 Befordring Der vil være en merudgift til befordring på kr ,-. Udgiften vedrører NT kort til elever fra Nørhalne. Der kører lukkede ruter fra Gjøl og Ulveskov og der vil ikke være nogen merudgift hertil. Biersted skole kun med Nørhalne skole som overbygningsskole Bygningsmæssige konsekvenser Eleverne vil kunne rummes i de eksisterende bygningsfysiske rammer. Befordring Der vil være en merudgift til befordring på kr ,-. Jetsmark Centralskole Jetsmark er overbygningsskole for Pandrup og Moseby skoler Bygningsmæssige konsekvenser Eleverne vil kunne rummes indenfor de eksisterende bygningsfysiske rammer. Befordring Der vil ikke være 7. klasseelever, som er befordringsberetttigede til Jetsmark Centralskole og derfor ingen merudgifter. Saltum Centralskole Saltum Centralskole er overbygningsskole for Ingstrup og V.Hjermitslev skoler. Bygningsmæssige konsekvenser Eleverne kan rummes indenfor den eksisterende bygningsfysiske ramme. Befordring Der vil være en ekstraudgift til NT kort på ,- fordelt med halvdelen til hver af de to fødeskoler. Aabybro skole Aabybro skole har ingen fødeskoler p.t., men hvis Aabybro jf. scenarie D skal være overbygningsskole for Ulveskov og Gjøl skoler vil det have nedenstående konsekvenser i forhold til 7. klasserne. 16

17 Bygningsmæssige konsekvenser Eleverne vil kunne rummes indenfor de eksisterende bygningsfysiske rammer. Dette er nærmere beskrevet under scenarie C. Befordring Der vil ikke være ekstraudgifter til befordring, idet der vil kunne nedlægges en lukket skolebusrute mellem Gjøl og Biersted. Dette er nærmere beskrevet under scenarie C - 17

18 Scenarie B Flytning af klasserne til overbygningsskolerne Ønsket om at få belyst konsekvenserne ved en flytning af klasserne fra fødeskolerne til overbygningsskolerne skal ses på baggrund af denne faglige inddeling af skolen i fire forløb, jfr. bestemmelserne om Fælles mål, beskrevet i scenarie A. Fødeskolerne vil dermed bestå af indskolingsforløbet klasse. Der er udarbejdet tre alternative beregninger på besparelsen ved at flytte klasse Fra alle fødeskoler ud fra eksisterende struktur Fra de skoler, som beskrives under scenarie D nedlæggelse af skoler ud fra eksisterende struktur Fra de skoler, som beskrives under scenarie D- nedlæggelse af skoler, hvor Aabybro skole er overbygningsskole for Gjøl og Ulveskov skoler i stedet for som nu, hvor Biersted er overbygningsskole. Konsekvenserne for fødeskolerne ved flytning af klasse til overbygningsskolerne En flytning af klasserne til overbygningsskolerne betyder, at fødeskolerne vil få følgende elevtal fordelt på klasse: Thorup-Klim skole Ørebroskolen Hjortdal skole Trekronerskolen Halvrimmen skole Øland-Langeslund skole Tranum skole Gjøl skole Nørhalne skole Ulveskov skole Pandrup skole Moseby skole Ingstrup skole Vester Hjermitslev skole

19 Konsekvenserne for klassekvotienterne i klasserne på overbygningsskolerne før og efter flytning Fjerritslev skole klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter Brovst skole klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter Skovsgårdskolen klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter Biersted skole klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter

20 Jetsmark Centralskole klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter Saltum Centralskole klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter klasse - før klasse - efter Konsekvenser af flytningen er: I nedenstående beskrives først de samlede konsekvenser af flytning af klasserne. Derefter beskrives de befordrings- og bygningsmæssige konsekvenser for de enkelte skoler klasser fra alle fødeskoler ud fra eksisterende struktur I skoleåret 2011/12 vil der kunne spares timer svarende til kr. (ressourcemodellen). Besparelserne fremkommer ved, at der i skoleåret etableres i alt 27 færre klasser. Flere elever vil få længere skolevej og dermed blive befordringsberettigede. Dette vil betyde en årlig merudgift på i alt ,-. Der vil være en samlet anlægsudgift på 41,5 mio klasse fra skoler beskrevet i scenarie D nedlæggelse af skoler ud fra eksisterende struktur I skoleåret 2011/12 vil der kunne spares 7.544,47 timer svarende til

21 Der vil ikke være anlægsudgifter. Der vil være samlede ekstraudgifter til befordring på klasse fra skoler beskrevet i scenarie D nedlæggelse af skoler ud fra eksisterende struktur med undtagelse af, at Aabybro skole får 4-7 klasse fra Ulveskov skole I skoleåret 2011/12 vil der kunne spares ,32 timer svarende til ,- Der vil ikke være anlægsudgifter. Der vil være samlede ekstraudgifter til befordring på Konsekvenser for den enkelte skole Herunder beskrives konsekvenser vedrørende bygningsmæssige forhold og befordring for hver enkelt overbygningsskole. Flytningen af klasserne har ingen konsekvenser for dagpasnings- & SFO-området. Med hensyn til befordringstid gælder for alle skoler, at det er de eksisterende ruter, som skal benyttes. Befordringstiden vil derfor være den samme, som for de nuværende overbygningselever. Fjerritslev skole Fjerritslev skole er overbygningsskole for Thorup-Klim skole, Hjortdal skole, Ørebroskolen og Trekronerskolen. Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne vil ikke kunne rummes indenfor de eksisterende fysiske rammer. Der vil skulle tilbygges 8 normalklasser med en udgift på 12 mio. samt tillæg faglokaler, administration mv. anslået udgift 4 mio. Samlet udgift på 16 mio. Befordring. Alle elever kan befordres med NT. Der vil i alt være en merudgift til befordring på ,-. 21

22 Fjerritslev skole med kun Hjortdal skoles Klasser. Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne vil kunne rummes indenfor de eksisterende fysiske rammer. Befordring. Der vil være en ekstraudgift til befordring på Brovst skole Brovst skole er overbygningsskole for Halvrimmen skole og Øland/Langeslund skole. Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne kan rummes indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer. Befordring. Der vil i alt være en merudgift til befordring på ,-. Hele beløbet vedrører elever fra Øland/Langeslund skole, som skal have NT buskort til Brovst. Eleverne fra Halvrimmen skole kan anvende den lukkede busrute, som kører i forvejen, og der er derfor ingen ekstraudgifter. Skovsgårdskolen Skovsgårdskolen er overbygningsskole for Tranum skole. Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne kan ikke rummes indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer. Der vil skulle tilbygges 4 normalklasser med en udgift på 6 mio., samt tillæg faglokaler, administration mv. anslået 2 mio. Samlet udgift 8 mio. Befordring. Alle elever til og med 9. kl. fra Tranum skole er buskortberettigede pga. trafikfarlig skolevej ved Nr. Skovsgaard (hovedvejen). Eleverne kan benytte NT. Der vil i alt være en merudgift på ,-. Biersted skole med nuværende struktur Biersted skole er overbygningsskole for Gjøl skole, Ulveskov skole og Nørhalne skole. Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne vil ikke kunne rummes indenfor den eksisterende bygningsmæssige ramme. Med maksimal udnyttelse af lokalerne, mangler der 3 normalklasser. I henhold til udviklingspla- 22

23 nen vil der skulle tilbygges 9 lokaler med en udgift på 13,5 mio., samt tillæg faglokaler, administration mv. anslået udgift 4 mio. Samlet udgift 17,5 mio. Befordring. Eleverne fra Gjøl skole kan køre med den lukkede skolebusrute, hvilket ikke medfører merudgifter. Dog vil bussen være fyldt op, og 13 elever vil være nødt til at stå op. Der skal derfor i givet fald tages stilling til økonomien i at indsætte en større bus. Eleverne fra Ulveskov skole kan benytte den lukkede skolebusrute, hvilket ikke vil medføre merudgifter. Eleverne fra Nørhalne skole kan benytte NT ruter. Dette vil medføre en merudgift på ,-. Biersted skole med klasser fra skoler beskrevet i scenarie D Biersted skole får klasser fra Ulveskov skole. Bygningsmæssige konsekvenser Eleverne vil kunne rummes indenfor den eksisterende bygningsfysiske ramme. Befordring Der vil være ekstraudgifter til befordring på ,-. Jetsmark Centralskole Jetsmark Centralskole er overbygningsskole for Pandrup skole og Moseby skole. Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne vil kunne rummes indenfor den eksisterende bygningsmæssige ramme. Befordring. Ingen af eleverne fra Moseby skole er befordringsberettigede til Jetsmark, og der er derfor ingen merudgifter til befordring. Saltum Centralskole Saltum Centralskole er overbygningsskole for Ingstrup skole og Vester Hjermitslev skole. Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne vil kunne rummes indenfor den eksisterende bygningsmæssige ramme. 23

24 Befordring. Alle elever kan benytte NT ruter. Dette medfører en ekstraudgift på ,-. Aabybro skole Bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne vil kunne rummes indenfor den eksisterende bygningsmæssige ramme. Befordring. Det vil ikke medføre ekstraudgifter til befordring. 24

25 Scenarie C Omlægning af den nuværende skoledistriktsstruktur til færre distrikter mv. Dette scenarie indeholder belysning af såvel mulige mindre ændringer af skoledistrikter som en mere gennemgribende ændring, hvor der kun bliver ét skoledistrikt pr. overbygningsskole. Der belyses samtidigt alternativer vedrørende strukturen for overbygningsskoler i den nordlige ende af kommunen, hvor bygningsmæssige forhold og elevtal giver grundlag for at overveje strukturen. Der er tilsvarende belyst alternativer for fødeskolerne tæt på Aabybro skole. Afsnittet beskæftiger sig derudover med mulighederne for øget anvendelse af fælles ledelse mellem skolerne og præmisserne for klassedannelse ved færre distrikter. Overbygningsskoler Hovedscenariet er, at der fortsat er 7 overbygningsskoler i Jammerbugt Kommune. Pandrup skole belyses som et alternativ til Jetsmark Centralskole. Der beskrives et scenarie, hvor overbygningen flyttes fra Jetsmark til Pandrup og et scenarie, hvor overbygningen fra både Jetsmark og Saltum flyttes til Pandrup skole. I sidstnævnte scenarie er der således 6 overbygningsskoler i Jammerbugt Kommune. Scenarierne for overbygningsskoler er belyst ud fra, Sammenhæng til scenarie d eventuel nedlæggelse af skoler Hvilket område eleverne geografisk kommer fra Hvad der er den naturlige central/indkøbsby for området, Konsekvenser i forhold til befordring Bygningsmæssige konsekvenser Ressourcemæssige konsekvenser Konsekvenserne er beregnet ud fra, at en overbygning består af klasse. I de tilfælde, hvor der er beskrevet alternative overbygningsskoler sker flytningen af eleverne i takt med, at de rykker op i 7. klasse. Ændringen i ressourcebehovet får derfor først virkning fra skoleåret 2013/14. I dette scenarie er der derfor udarbejdet ressourceberegninger for skoleåret 2011/12, 2012/13 og 2013/14. De bygningsmæssige og befordringsmæssige konsekvenser er beregnet med fuld virkning. 25

26 Pandrupområdet Pandrup skole som overbygningsskole med Saltum Centralskole og Jetsmark Centralskole som fødeskoler. Pandrup skole er med sine nuværende 310 elever den største fødeskole i Jammerbugt kommune. Skolen er, som den eneste fødeskole, en tosporet skole. Pandrup skole leverer til skoleåret 2011/12 51 elever til overbygningen i Jetsmark. Til sammenligning leverer Jetsmark Centralskole 22 elever og Moseby skole 15 elever til overbygningen. Jetsmark Centralskole er den nuværende overbygningsskole. Pandrup og Kås/Jetsmark ligger geografisk meget tæt. Det er Pandrup by, som er den naturlige handelsby og som er knudepunkt i forhold til busforbindelser. Bygningsmæssig betydning: Såfremt V. Hjermitslev og Ingstrup skoler nedlægges, så kan samtlige elever rummes i Saltum Centralskoles eksisterende rammer, hvis overbygningen flyttes til Pandrup. Børnene fra Moseby skole kan rummes i Jetsmark Centralskoles eksisterende rammer, hvis overbygningen flyttes til Pandrup. I forhold til de eksisterende rammer vil Pandrup skole skulle udbygges ved etablering af overbygning. Pandrup skole er en af de skoler, hvor der endnu ikke er påbegyndt renovering. Der vil skulle tilbygges 16 normal- og specialklasser med en udgift på 24 mio. Udgifter til faglokaler til overbygning, administration, parkering mv. estimeres til 10 mio. Estimeret udgift i alt 34 mio. Ressourcer: Der kan spares følgende (i.f.t. ressourcemodellen) / / /14 Timer , ,40 Kr ,- Befordring: Der er NT busforbindelse mellem Moseby, Kås/Jetsmark og Pandrup, men en ændring af overbygningsskolen vil kræve en ændring af køreplanen. Der er ikke nødvendigvis tale om ekstra afgange, men en omlægning af de eksisterende. Alle elever kan befordres med NT. Det vil medføre en merudgift på ,-. Eleverne fra Saltum, Ingstrup og V.Hjermitslev skoler kan alle befordres med NT. Det vil medføre en merudgift på ,-. I alt en merudgift til befordring på ,-. 2 Der er beregnet elevtal og klassetal, og dermed økonomi, på følgende grundlag: Pandrup skole er overbygningsskole for Jetsmark Centralskole og Saltum Centralskole, og Ingstrup skole, Vester Hjermitslev skole og Moseby skole nedlægges. 26

27 Pandrup skole som overbygningsskole med Jetsmark Centralskole som fødeskole. I dette scenarie belyses konsekvenserne ved at flytte overbygningen fra Jetsmark til Pandrup skole. Der henvises til ovenstående for nærmere beskrivelse. Bygningsmæssig betydning: Overbygningseleverne fra Jetsmark skole kan ikke rummes i de eksisterende fysiske rammer på Pandrup skole. Der vil skulle tilbygges 7 normal- og specialklasser med en udgift på 10,5 mio. Udgifter til faglokaler til overbygning, administration, parkering mv. estimeres til 10 mio. Estimeret udgift i alt 20,5 mio. Ressourcer Der kan spares følgende (i.f.t. ressourcemodellen) / / /14 Timer , ,58 Kr ,- Befordring: Alle elever kan befordres med NT. Det vil medføre en merudgift på ,-. Saltum Centralskole fortsætter som overbygningsskole. Der er ingen ressource- eller befordringsmæssige konsekvenser af dette, men der er en problematik i forhold til, at der er givet dispensation for aftale om samdrift med Saltum Børnehave. Dispensationen forudsætter, at der ikke er mere end 300 børn på skolen. Med elever fra Vester Hjermitslev, Ingstrup (hvis disse besluttes nedlagt) og overbygning vil der være i alt 305 elever på skolen. Uden overbygning vil der være 204 elever på skolen. Bygningsmæssig betydning: Saltum Centralskole kan ikke i de eksisterende bygningsmæssige rammer rumme både nuværende overbygning og eleverne fra Vester Hjermitslev og Ingstrup, hvis disse to skoler nedlægges. Det vil kræve tilbygning af 8 normalklasser med en estimeret udgift på kr. 12 mio. Jetsmark Centralskole fortsætter som overbygningsskole for Pandrup skole Bygningsmæssig betydning: Jetsmark Centralskole er renoveret og der er etableret de nødvendige faglokaler. Disse faglokaler anvendes tillige i indskoling og mellemtrin og ikke kun i udskoling. 3 Der er beregnet elevtal og klassetal, og dermed økonomi, på følgende grundlag: Moseby skole nedlægges og børnene flyttes til Jetsmark Centralskole Klasse på Jetsmark Centralskole flyttes til Pandrup skole. 27

28 Såfremt Moseby skole nedlægges og eleverne optages i Jetsmark skole, vil eleverne kunne rummes i de eksisterende bygningsmæssige rammer sammen med overbygningseleverne fra Pandrup skole. Dette scenarie er nærmere beskrevet under scenarie D Nedlæggelse af skoler Aabybroområdet Alternativer i samspillet med Gjøl og Ulveskov skoler. Aabybro skole bliver overbygningsskole for Gjøl skole og Ulveskov skole nedlægges. Aabybro skole er den oprindelige overbygningsskole for elever fra Gjøl og Ulveskov skoler. Aabybro er den naturlige central/indkøbsby for området. P.t. køres eleverne fra Ulveskov skole gennem Aabybro til Biersted skole. Der er oprettet en særskilt lukket skolebusrute mellem Gjøl og Biersted. Biersted skole fortsætter som overbygningsskole for Nørhalne skole. Der kan opretholdes en tosporet overbygningsskole på Biersted skole med Nørhalne som fødeskole. Bygningsmæssig betydning Eleverne fra Ulveskov skole og overbygningseleverne fra Gjøl kan ikke rummes i Aabybro skoles nuværende fysiske rammer. Der er ledige klasselokaler, men skolens fysiske placering på flere matrikler betyder, at der ikke er mulighed for fleksibilitet i årgangsopdelingen. Der vil skulle tilbygges 4 normalklasser med en udgift på 6 mio. Ressourcer Der kan spares følgende (i.f.t. ressourcemodellen). 2011/ / /14 Timer , ,21,- Kr ,- Befordring Overbygningseleverne fra Gjøl skole befordres p.t. med en lukket skolebusrute til Biersted skole. Flyttes eleverne til Aabybro skole vil denne rute kunne nedlægges, idet eleverne kan benytte NT rute mellem Gjøl og Aabybro. Der vil være en nettobesparelse på Eleverne fra Ulveskov skole skal dels benytte NT, hvilket vil medføre en merudgift på Dels den nuværende lukkede skolebusrute, som p.t. kører videre til Biersted med overbygningselever. Der vil kunne spares km, idet eleverne kun skal køres til Aabybro. Det betyder en besparelse på kr For eleverne fra Ulveskov skole vil det betyde en merudgift på i alt ,-. 28

29 I alt er der tale om en nettobesparelse på ,-. Aabybro skole bliver overbygningsskole for både Gjøl og Ulveskov skoler Bygningsmæssig betydning Dette vil udløse fire ekstra klasser i et enkelt år i overbygningsdelen. De øvrige år udløser det 2 og 3 klasser. Overbygningseleverne fra både Ulveskov og Gjøl skole vil kunne rummes indenfor de nuværende fysiske rammer på Aabybro skole, idet der er ledige lokaler i overbygningsdelen på Kærvej. Dog er disse klasselokaler meget små og lokale som benyttes til musikskoleformål må inddrages til normalundervisningsformål. Skoledelen på Kærvej bliver fyldt op til den maksimale grænse, og der er ikke plads til fleksibel undervisning Ressourcer Der vil være følgende merudgift (i.f.t. ressourcemodellen). 2011/ / /14 Timer 471,45 376,19 666,43 Kr , , ,- Befordring For eleverne fra Gjøl skole vil det jævnfør ovenstående betyde en nettobesparelse på ,-. Eleverne fra Ulveskov skole befordres p.t. til Biersted skole med en lukket skolebusrute via Ulveskov skole. Denne vil fortsat skulle opretholdes for at befordre elever fra Søengområdet til Ulveskov og Aabybro skoler, men der vil være en besparelse på antal kørte km, idet bussen kun skal køre til Aabybro med overbygningseleverne og ikke til Biersted. Der vil være en besparelse på ,-. Der vil være elever, som skal befordres med NT. Dette vil medføre en udgift på Dette betyder, at der vil være en merudgift på 1.350,- for eleverne fra Ulveskovområdet 4. I alt vil der være tale om en nettobesparelse på ,-. 4 At der er en merudgift på trods af, at der køres færre km på den lukkede skolebusrute skyldes, at også 7.klasserne regnes til overbygning. Mange af disse skal køre med NT. Der køres således med flere elever med NT end hidtil. 29

30 Aabybro skole bliver overbygningsskole for Ulveskov skole Bygningsmæssig betydning Dette vil udløse to ekstra klasser i overbygningsdelen. Overbygningseleverne fra Ulveskov skole vil kunne rummes indenfor de nuværende fysiske rammer på Aabybro skole, idet der er ledige lokaler i overbygningsdelen på Kærvej. Ressourcer Der vil være følgende merudgift (i.f.t. ressourcemodellen). 2011/ / /14 Timer 410,47 392,66 393,20 Kr , ,- I skoleåret vil der være 410,47 mertimer, svarende til ,- i merudgift. Befordring Jævnfør ovenstående vil det medføre en merudgift på 1.350,-. Brovstområdet Brovst skole fortsætter som overbygningsskole for Øland/Langeslund og Halvrimmen skoler såfremt disse fortsætter som selvstændige skoler. Skovsgaardskolen fortsætter som overbygning for Tranum skole. Der er ingen konsekvenser i forhold til ressourcer, befordring og bygninger. Fjerritslevområdet Fjerritslev skole fortsætter som overbygningsskole for Ørebro, Thorup-Klim, og Trekroner skoler samt Hjortdal skole såfremt denne fortsætter som selvstændig skole. Der er ingen konsekvenser i forhold til ressourcer, befordring og bygninger. Flytning af distriktsgrænser Der er en række områder i Jammerbugt Kommune, hvor forældrene vælger en anden skole end distriktsskolen. Nedenstående er en beskrivelse af konsekvenser for de enkelte skoler, såfremt distriktsgrænserne ændres. De nævnte områder er fremkommet dels ved forældrehenvendelser til Børne- og Familieforvaltningen med anmodning om ændring af distriktsgrænsen og dels er skolerne anmodet om at indsende opgørelse over, hvilke områder, der er interessante at belyse i forhold til en eventuel ændring af distriktsgrænserne. Såfremt der sker nedlæggelse af skoler og der- 30

31 med sammenlægning af distrikter, vil en ændring af distriktsgrænse være irrelevant for så vidt angår Brovst/Øland-Langeslund skoler. Fjerritslev skole/ørebroskolen Området ved Lejrmarksvej/Ågårdsvej flyttes til Fjerritslev skoles nuværende distrikt. Eleverne fra dette område bor meget tæt på Fjerritslev by og alle forældre har valgt Fjerritslev skole. Det vil ikke udløse ekstra klasser på Fjerritslev skole. Heller ikke selv om Hjortdal skole nedlægges og eleverne flyttes til Fjerritslev, idet alle børnene på nær et barn allerede nu er optaget på Fjerritslev skole. Det vil ikke udløse øgede udgifter til befordring, idet børnene allerede, i henhold til de vedtagne regler for befordring, er berettiget til befordring på grund af trafikfarlig skolevej. Trekroner/Fjerritslev skoler Område øst for Fjerritslev (ved Statoil) Distriktsskolen er Trekroner, men forældrene vælger både Trekroner, Fjerritslev og Hjortdal. Der er ca. 7,5 km til Trekroner og ca. 6 km til Fjerritslev. Brovst skole / Skovsgaardskolen Område mellem Torslev og Brovst, hvor grænsen går ved Pakhusvej/Vasen. Distriktsskolen er Skovsgaard, men forældrene vælger Brovst. Grænsen foreslås flyttet fra Pakhusvej/Vasen til Torslev Eng/Vasen. Det vil ikke udløse ekstra klasser på Brovst skole, heller ikke selvom Halvrimmen skole og Øland/Langeslund skole nedlægges og eleverne flyttes til Brovst skole, idet børnene er optaget på Brovst skole. Eleverne vil være berettiget til befordring til og med 3. kl. hvilket de også er til Skovsgaardskolen. Såfremt eleverne var indskrevet på Skovsgaardskolen ville de med de nuværende muligheder for befordring, skulle gå/cykle 1,2 km til Torslev, hvor de kan stige på NT bussen. Dette er også muligt til Brovst skole, idet NT bussen fortsætter til Brovst skole. Brovst skole/øland/langeslund skoler Syd for Brovst går distriktsgrænsen til Øland/Langeslund på Ølandvej ved kanalen. Grænsen foreslås flyttet til krydset Ølandvej/Torslev Kær. Der er tre børn bosiddende i det berørte område. De har alle valgt Brovst skole, men hører til Øland/Langeslund. Det vil ikke udløse ekstra klasser på Brovst skole. Børnene vil være berettigede til befordring, hvilket de også er til Øland/Langeslund skole. Som befordringen er planlagt p.t. vil børnene kunne tage en NT bus, men de skal dog forholdsvist tidligt med bussen, idet denne først kører over Attrup til Skovsgaard og videre til Brovst. P.t. kører forældrene med børnene til Brovst skole. Såfremt Øland/Langeslund skole nedlægges er den foreslåede flytning af grænsen ikke aktuel. Pandrup/Saltum skoler Det tidligere Hune skoledistrikt blev ved nedlæggelsen af Hune skole lagt sammen med Saltum skoledistrikt. Der er geografisk ca. lige langt til Pandrup og Saltum sko- 31

32 ler. 21 elever har i indeværende skoleår valgt Pandrup skole og 17 har valgt Saltum Skole. Eleverne bor i samme område og det er ikke muligt at lave en ny opdeling af skoledistriktet ud fra bopæl og valg af skole, idet der eksempelvis er flere tilfælde, hvor elever fra samme gade/vej har valgt hver sin skole. Pandrup/Jetsmark skoler I området omkring Cannerslundsvej mellem de to skoler er der samme problematik, som i Huneområdet. Pandrup er distriktsskole for eleverne i området. Der er 10 elever, som har valgt Jetsmark skole og 50 som har valgt Pandrup. Det er ikke muligt at lave en ny opdeling af skoledistriktet ud fra bopæl og valg af skole, idet der eksempelvis er flere tilfælde, hvor elever fra samme gade/vej har valgt hver sin skole. Fælles ledelse mellem flere skoler Fra mange sider er der i dag flere og flere forventninger til at skoleledelse skal kunne gøre en forskel. Der er forventninger til at ledelsen er i stand til at løse både drifts-, tilpasningsog udviklingsopgaver, i en tid der ud over at være præget af forandring og krav til omstillingsparathed, ligeledes er kendetegnet ved modsatrettede krav og forventninger fra de interessenter, som har berøring med skolen. Der har aldrig tidligere været så meget fokus på folkeskolens opgaveløsning og dermed også skoleledelse som tilfældet er i dag. Når skoleledelse er sat på dagsordenen, så er det i særdeleshed i forhold skolens opgaveløsning, som vedholdende får kritiske bemærkninger med på vejen. Kommunernes Landsforening har på baggrund af debatten om folkeskolens faglige kvalitet vedtaget en handlingsplan, hvori man peger på, hvorledes der kan rettes op på de områder, som der er rejst kritik af. 5 KL: En række undersøgelser af folkeskolen har rettet alvorligt kritik mod kommunernes drift af skolerne. Der er derfor behov for en kommunalpolitisk drøftelse af, hvordan kommunerne håndterer deres ansvar som skoleejere. Kritikpunkterne retter sig både mod kommunalbestyrelsen, forvaltning, skolens ledelse og lærerne. Kritikken retter sig på alle niveauer særligt mod manglende konkret og operationel målfastsættelse og opfølgning heraf. Såvel den politiske som administrative ledelse af skolen kritiseres for ikke at være tilstrækkelig tydelig og responsiv. Skoleledelse i dag At være leder i dag er væsentligt anderledes end for blot tredive år siden. Samfundet har siden udviklet sig i en retning, hvor traditioner, kulturelle normer og værdier ikke sådan bare overføres fra den ene generation til den næste. Stort set alt er i dag til diskussion og skal begrundes. 5 Administrativ information af 5. april 2005 meddelt af KL. 32