Æ Blaj mand tæ sangauten. "Æ Blaj" blyve inløjst å lybånd af. ...tæ bevarels af æ sproch å kultue. Ny tradition i æ forening

Transkript

1 Returpost til: Sønderjyllands Erhvervscenter Att.: Karin Kaasgaard Bjerggade 4 C 6200 Aabenraa Næste uegau af Æ Blaj komme i februar 2005 "Æ Blaj" blyve inløjst å lybånd af Æ SYNNEJYSK FORENING Formand Erik Haase telefon: erik@synnejysk.dk Næstformand Arne Ohlsen (tlf ) ao@waow.dk Kasserer/sekretær/mælemsansvarle Karin Kaasgaard tlf (kun i dagtime) Bestyrels: Alfred Pedersen ( ) Günther Jacobsen (tlf ) Hans Chr. Hansen ( ) Nis Christian Hansen (tlf ) Ny indmeldelser sendes tæ Æ Synnejysk Forening, att.: Karin Kaassgaard, Bjerggade 4 C, 6200 Aabenraa (Tlf el. fax ) karin@synnejysk.dk Kontingente for 2005: 100 kr. som privatperson. 150 kr. pr. husstand (par m.m.) 60 kr. hvis man æ unne 20 åe. 150 kr. pr. husstand i æ ueland. 500 kr. for firmaer (inkl. annonce å æ jemmesie) Æ beløb ka indbetales å kontonummer Haus å skriv navn å telefonummer væ æ indbetaling Æ Blaj...tæ bevarels af æ sproch å kultue decembe 2004 nr mand tæ sangauten Ny tradition i æ forening 1

2 Æ formands jørn Af Erik Haase, formand I en ti vå æ verden blywe mæe å mæe globaliseret, ha vi behov for å vis voss lokale identitet. Amte å kommune blywe i den hæ ti løj sammen. Vi komme i æ fremti tæ å oplev større enheder i både amte å kommune. I den sammenhæng ha det væt to byer, som ha væt nøj tæ å kig å den anden sie af æ Kongeå. Det ha væt Rødding, som æ kommen eve tæ Vejen kommun. I min øjn æ det forståle at det komme det sammenarbej å tværs af den synnejysk amtsgræns. Den anden by æ Christiansfeld som ønske å blyw løj sammen mæ Kolding. Æ problem æ at en lille by som Fjelstrup, som hør mæ tæ Christiansfeld kommune, helle væ høe mæ tæ Harsle frem for Kolding. Æ byråd væ helle tæ Kolding, men æ borgere i Fjelstrup væ tæ Harsle. Æ haj frygtet at vi i æ struktuereform vild kom uefor naun bye, som it vild samarbe å tværs af æ amtsgræns. Det æ uen tvivl forståle at æ byråd i Christiansfeld gern vil samarbe mæ Kolding å grund af deres stoe erhvervsliv. Men når æ mentalitet å æ forståels for Synnejyllands historie mangle væ Koldings byråd å borgere, kan det væe et problem. Det kan væ svart å forklar for folk, som it æ synnejyer, va det væ saj når æ forståels for voss kultue it æ tæ staj. Æ sæe æ fusion mellem Fjelstrup å Kolding, som hvis Mercedes skuld læches sammen mæ Opel: To bilmærke mæ hver deres tradition å historie, men de ha it nau tæ fælles. 2 selvfølge for en landmand i Vendsyssel. Nej, han må hver dag uk å krat for føen! Det ligger alligevel lidt i blodet endnu, at det vil jeg helst ikke være. Det skulle da lige være for at komme et trin højere op på den i fordommene kendte rangstige. Dens trin er høje, og hvorfor man er der, er næsten lige meget, bare det kan ses. Men det er ikke ganske lige til at definere, det med de fine københavnerne og højt på rangstigen, for der er godt nok også mange, der ikke har et ordentligt arbejde. De sidder bare der og skriver på et stykke papir og drikker kaffe. Det er næsten værre, end at være luutprånger, for de laver i det mindste det, at snyde folk! For nylig var jeg i Nordjylland blandt dialekttalende venner, som jeg ikke har set i over 20 år. Roser strør man ikke om sig på de kanter, nej de må pænt stå i haven og se røde ud. Så at få at vide, at jeg jo sagtens kan tale dialekt endnu, føltes som at få et 13- tal for en præsentation. Jeg tror, der ligger noget hun er god nok i det også jeg er åbenbart ikke helt gået over til fjenden. Jyder betegnes ofte som pålidelige, nogen mæ no mé ve! (nogen man kan stole på). Københavnere er overfladiske, snakker hele tiden og er lidt oppustede. Når jeg nu skal skifte så radikalt om på min identitet, så er det vist godt, jeg har syv timer til det i toget, når jeg rejser til og fra. Eller i det mindste finde ud af, hvor jeg er, og hvem jeg er, selv om jeg er den samme inderst inde. Ingrid Carlsen er medlem af Modersmål-Selskabets bestyrelse. Hun er født og opvokset i Vendsyssel men bor i dag i Nordsjælland. Walter Petersen en synnejye vi it glemme Af Erik Haase, formand Voss tidligere næstformand Walter Petersen fra Kollund, æ ette kort tids sychdom død i en olle af 66 åe. Walter var utrole vellidt i æ forening å va en ildsjæl i manne sammenhæng. It mindst vil vi haus ham for hans stoe engagement å goe humøe. Da Walter forlod æ bestyrels i marts å grund af sychdom, va vi it et øjeblik i tvivl om at vi vantet ham i æ bestyrels. Æ forening å Synnejylland ha mistet en stoe personlighed. 11

3 10 sig gældende for den, der hører en bekendt begynde at tale et sprog, som man ikke vidste, han kunne. Personligheden bliver ligesom lidt fremmed for den, der hører, og man bliver lidt utryg. Især hvis man ikke selv kan dette sprog. Jeg har følt usikkerheden og hørt mig selv sige: Nej, hold op. Du skal være dig selv! Mon ikke dem uden dialekt har det på samme måde, når æ synnejyde begynne sit sproch eller bornholmeren synger sit reservesvenske. Der er noget dragende over ens egen dialekt. Der spredes en hyggelig, hjemlig tone, så snart jeg er nord for Aalborg. Og det holder jeg meget af. Rigssproget lærte jeg vel egentlig først, da jeg kom i skole. Bortset fra de gange jeg hørte min mor eller andre snakke fint. I starten gav det lidt problemer, når jeg skulle bruge et ord, som jeg ikke vidste, hvad hed på rigssproget. Det tog mine kammerater som en given lejlighed til drilleri, disse finttalende bybørn, som var akkurat lige så provinsielle som jeg selv. Men som jeg fik lært at læse og skrive, var der ingen problemer mere. Jeg fik stor interesse for rigssproget, det danske sprog i det hele taget. Og den har jeg endnu. Det rummer jo uanede muligheder for kommunikation, analysering af personligheder og kontakt i disse digitaliserede tider. Men der kan dog godt dukke et mindre brugt dialektord op i min erindring, som jeg kun har brugt derhjemme som barn og gad vide, hvad det nu hedder på rigssproget? Så må jeg tage telefonen og spørge min mor, der ved næsten alt. En rigtig livline. At være tosproget som barn har ikke udløst længere frikvarter, forlænget sommerferie eller spidskompetencetillæg i nogen form. Men så kan man sige, at belønningen er kommet nu, hvor jeg rigtig har fornøjelsen af at kunne sproget, selv om jeg er flyttet til København. Jeg er meget opmærksom på og interesseret i at finde ud af, hvor folk kommer fra ved hjælp af deres sprog. Jeg kan se med en københavners øjne på jyder og kan se med en jydes øjne på københavneren. Og alligevel kan jeg selv vælge, hvilken en af dem jeg selv er. Dialekten er noget, jeg aldrig vil glemme: Den er kommet ind med modermælken, og det for at blive. Ja, jeg er jo stolt af den tilmed. Herovre på Sjælland tror jeg, at jeg bliver opfattet som jyde. I hvert fald hvis jeg fortæller, at jeg kommer derovre fra. Og altid tillagt en positiv betydning. Men i Jylland er jeg københavner. Det er alle sjællændere, vil jeg bare sige. Bare det at tillade sig at holde sommerferie er jo ikke en Nye opgaver og nye bestyrelsesmedlemmer Af Arne Ohlsen, næstformand Dette indlæg er bevidst på rigsdansk, netop fordi vor opgave er at sikre at enhver der mener vor sønderjyske dialekt og kulturarv er værd at gøre et stykke arbejde for, også selvom man ikke taler sønderjysk, kommer med på vognen. Det er klart at alle de over 1600 medlemmer i Æ Synnejysk Forening jo netop har indmeldt sig fordi man mener vor sønderjyske kulturarv er værd at kæmpe for. Jeg har før givet udtryk for at vi med dannelsen af foreningen også har påtaget os et ansvar netop for vor kulturarvs bevarelse for vore efterkommere, men det var først da jeg i TVsyd så da Jørgen Mads Clausen, Danfoss, fik overrakt årets ÆresRummelpot, da han der gav udtryk for hvor vigtigt det var at sønderjysk også bliver bevaret som skriftsprog, selvom det kun er et talesprog. Da han direkte nævnte at det kunne ske via Æ Synnejysk Forening, sagde jeg til mig selv, det er rigtigt, og det er så nu vi skal se at få sat mere gang i det. Vi kan ikke længere nøjes med en byvandring engang imellem, en generalforsamling og så en gudstjeneste. Vi må have hævet vort aktivitetsniveau og kvalitet. Være mere udadvendt. Forslag til mulige tiltag: Vi skal udsende Æ Blaj 8 gange i stedet for kun de 4 gange om året. Det kunne måske være i samarbejde med andre foreninger der også arbejder for vor kulturarv i en eller anden retning, som f.eks. Lokalhistoriske grupper og/eller Historisk Samfund for Sønderjylland, der jo udgiver mange gode skrifter om Sønderjylland. Vi skal aktivt udbygge vort samarbejde med andre dialektforeninger rundt i landet, og måske samarbejde mere med dialektforskere på f.eks. universiteterne. Vor samlede slagkraft for sagen vil blive væsentligt større med enorme synergier. Måske skal vi begynde at forberede flere bogudgivelser på synnejysk dialekt, som f.eks. en synnejysk sangbog eller en bog med mange små egnsfortællinger samlet sammen af medlemmerne. Emnerne er mange så kom til generalforsamlingen og giv din mening til kende. Men uanset hvad er det helt sikkert at bestyrelsen ikke selv kan stå for dette arbejde. Derfor gør op med dig selv om du mener vor sønderjyske dialekt og kulturarv er værd at bru- 3

4 ge nogle timer på, og du mener du har noget at give til vore efterkommere så kontakt bestyrelsen for vi vil af forskellige årsager få brug for mindst 5 nye medlemmer til bestyrelse og suppleanter til denne. Skulle du mere ønske at være med i et specifikt projekt, f.eks. en sangbog eller en bog med sønderjyske vittigheder, et sangudvalg der arrangerer lokale (al)sangaftener på synnejysk eller hvad du selv kunne tænke dig der burde nedsættes et udvalg til, så ring til en i bestyrelsen. Eller måske har du en bekendt eller nabo der kan/ vil. Helt specielt - kontakt os hvis du kender en yngre sønderjyde der går lidt op i vor dialekt og kultur. Mælemsstatistik 2004 år Antal medlemmer Nye medlemmer Mistede medlemmer By Antal By Antal Aabenraa 250 Højer 22 Haderslev 168 Bolderslev 21 Rødekro 130 Augustenborg 21 Sønderborg 91 Toftlund 20 Vojens 80 Broager 18 Kruså 61 Christiansfeld 18 Tinglev 56 Gram 15 Padborg 55 Egernsund 13 Tønder 54 København Ø. 13 Løgumkloster 54 Bylderup-Bov 13 Gråsten 43 Ribe 11 Nordborg 40 Syd Als 11 Agerskov 30 Kolding 8 Skærbæk 27 Fredericia 7 Bredebro 26 København S. 7 Rødding 23 Antal Land 22 Tyskland 6 Sverige 5 USA 3 Norge 3 Grønland 2 Østrig 2 England 1 Schweiz 1 Hong Kong 1 Belgien 46 I alt 4 varelse og udvikling af modersmålet som forudsætning for dansk kultur. Når vi dialekttalende er et mindretal, hvordan ville vi så ikke være stillet, hvis de manges sprog var i fare? Dialekterne går hånd i hånd med rigssproget, og de fleste, for ikke at sige alle, dialekttalende, er da også tosprogede. De kan tale rigssproget ved siden af deres dialekt. Deraf i øvrigt begrebet skabsjyder : Nogle går og gemmer identiteten under vesten for så ved lejlighed at afsløre dialekten, når den ligesom kommer for tæt på. Så finder man på diskret vis ud af, at vi er flere, der kender til sproget. En mand som forfatteren og sangeren Niels Hausgaard hører imidlertid ikke til gruppen af skabsjyder. Han går vel nærmere med dialekten som både vest, skjorte og bukser. Han formår at fortælle og synge med en så lun humor og med en så kraftig krydring af dialekt, at hans billedsprog kommer til at lyse langt væk af undertoner og en ellers usagt sandhed. Dialekten er en del af udtrykket, en del af det, han kan. Og for det tildelte Modersmål- Selskabet ham Modersmål-Prisen allerede i Jeg er vendelbo, men har boet på Sjælland nu i 29 år. Jeg er på min hjemstavn, Flauenskjold, flere gange om året og bruger da dialekten temmelig meget. Jeg har ikke glemt spor, selv om jeg var 19 år, da jeg rejste langt væk hjemmefra. Herovre på Sjælland taler jeg nærmest rigsdansk og bruger kun dialekten fuldt ud i telefonsamtaler med min mor, mine brødre og ganske få andre. Men en stor del af min identitet ligger i sproget, i dialekten. En gang kun én gang er jeg nærmest blevet forbudt at tale dialekt. Og det skal man ikke gøre. Det var et alvorligt kvælertag med udslettelse eller overlevelse til følge! Det undertrykte vil en skønne dag fylde så meget, at man nærmest eksploderer, for ud skal det. Men også efter eksplosionen levede jeg op til Vendsyssel-Gildets motto: A ka nok bøwwes om det behøwwes uen å forskrækkes. Men a ka entj knækkes! Oplevelsen resulterede i en trang til at udtrykke mig offentlig om min dialekt. Heldigvis kunne mine tanker bruges i Modersmål-Selskabets årbog. Mange har siden da også ytret deres mening om dialekter. Men ikke mange nok. Begrebet dialekter er et tæt farvet spektrum fyldt med utallige detaljer, som gør en stor forskel. Og det er altid spændende at høre om oplevelser med dialekterne overalt i landet. Jeg tror, mange af os har en blufærdighed over for sprog, er bange for at lyde dumme i andres ører. Husk for eksempel dine første ord på engelsk eller tysk: Det var da en underlig fornemmelse at høre sig selv sige I am a girl eller ich bin ein Junge. Samme følelse kan gøre 9

5 Kvælertag eller rummelighed Af Ingrid Carlsen, Modersmål-Selskabet Tal sproget brug det, som det populært siges i reklamer for de mest personlige ting. Og personligt er sproget, personlig er dialekten. Den kan skabe vidtrækkende associationer til familie i fjerne egne eller være en oplagt begyndelse til en givende diskussion af det danske sprog i det hele taget. Man skal blot vide, at hos dialekttalende er sproget et følsomt punkt, da det også er en identitet en del af en selv. I de senere år er dialekterne trådt i klarere karakter i vores samfund. Man skjuler dem ikke så meget, som man gjorde før. Nogle bruger dialekten som krydderi i samtaler, som Bendt Bendtsen har formuleret det i bogen "Dialekter sidste udkald". Andre bruger den kompromisløst som en fuld, otteretters menu. Under alle omstændigheder er det bedste, vi kan gøre for dialekterne, at bruge dem, som Kresten Thouborg påpeger i samme bog. Rummeligheden for at bruge dialekten er her nu. Jeg oplever ikke mere diskrimination på grund af mit sprogs undertone af dialekt. Tværtimod opleves det nærmest som en charme, jeg bliver accepteret med. Behovet for rummeligheden er her også. Behovet for forståelse for de særegne varianter af vores fælles modersmål. Se bare på de dialekt-foreninger, der skyder op. Der er for eksempel foreningen til bevarelse af vendelbomålet, Vendsyssel- Gildet. Og hjemmesider som og Eller Modersmål-Selskabet, hvor jeg selv sidder i bestyrelsen, og er blandt de 13 andre bidragydere til førnævnte bog, "Dialekter sidste udkald", selskabets årbog i Modersmål-Selskabet har 25 års jubilæum lørdag. Og det er et privilegium, at fremsynede folk for 25 år siden så nødvendigheden af en forening til be- 8 Arrangemente mæ stoe succes! Den 9. novembe i Nr. Hostrup forsamlingshus afviklet vi Synnejysk sangauten. Jørn Buch haj uevål 13 sang, som haj haj en stoe betyening for Synnejyllands historie. Alfred Petersen fra æ bestyrelse præsenteret saem auten sit sanghæfte mæ synnejysk sang. Det va en glant auten, vå it minde end 260 mand va mødt frem. Alfred haj måt saj nej tæ 30 mand, som gern vild ha kommen. Å grund af den stoe interesse blywe æ sangauten en tradition lich som æ gudstjenest. Den 28. novembe afviklet vi for 4. gang gudstjenest å synnejysk. Det foregik i Skt. Marie kirk i Synneborre. Pastor Paul Møller fra Bov skuld for føst gang prædik å synnejysk i voss forening. Han bestøj sin føst prædiken å synnejysk ue eve ol forventning. Det va manne som bachette snakken om hans flot prædiken. Det va et utrole flot fremmøe å ca. 400 mand tæ æ gudstjenest. Bachette fik vi gløgg å æfelskive å Ulkebøl forsamlingshus vå 85 mand va tæmeldt. Den 4. septembe haj 30 mand tæmeldt sæ voss ueflucht tæ København. Vi haj et perfekt væe å olt gik ætte æ plan. Vi besøch bl.a. Christiansborg å Carlsberg. Heinz Jacobsen sørget for vis voss rundt i København. Olt foregik naturlevis å synnejysk! 5

6 Generalforsamling den 20. januar 2005 Af Arne Ohlsen, Ha sle Hemæ inkolle/indbye vi oll e mælemme te generalforsamling mæ spisen o en fine unneholning. Sku dæ ve é naun dæ it æ mælemme men gern ve mæ, kan de no o mel sæ in æ kontingent gælde sæfølle å fo næst oe.. Å den hæ gang finne den staj o æ Harmonien, Gåskærgade 19 i Ha sle Æ program kl : Solæch, to he l te væ, I ska sjel lau dem som dé æ vanle. Æ I lidt tille o vej ka dé got ve é I ka begyn lit fø. kl : Generalforsamling se dagsorden - vi begynne mæ en sang kl : Gu l ærte mæ dé he l - o i oe æ det mæ varm pølse O sin synge vi igen en sang Kl : Rychpause (det æ rychforbud i æ hal) kl : Drones & Bellows spille så I vil fø l jæ hel hensat så I troe I æ kommen mæ té æ Tynne Festival. Å in imell komme dæ nau meje sjau unneholning Pris: Æ Solæch o æ unnen koste iolt 160,- krone uen drikkel s Æ unneholning fæ I gratis som en gav fra jæ forening. I ka jelp æ kasserer vene é I hæ aftol peng mæ næ i komme. Temelling: Te Karin o tlf. : (9 16) eller o karin@synnejysk.dk evt. via Olle senest: Monde den 17. januar fo de ska jo ha goe ti te o fo sotten æ æch ove så de fæ lau vos solæch o gu l ærte hel richte. Men vi ve alivl got ha I temælle jæ møj fø, fo det gøet naue lette fo Karin mæ e temellinge o vi ka o got lich saj jæ at dé æ naue a et arbe hun hæ mæ dé te såen et stoe arrangement. Sku dæ så ve naun enkelt dæ måske blivve sych o it ka kom, så haus o ring så vi it ska betal fo naun dæ it æ der. I ka hen a e vej o løjs meje o e jemmesiei ka ba taj o gle jæ ligesom vi gle vos te o se jæ i Ha sle. 6 Dausorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskabsaflæggelse 4. Indkomne forslag 5. Valg af bestyrelse 6. Valg af bestyrelsessuppleant 7. Valg af revisor 8. Valg af revisorsuppleant 9. Eventuelt Kontingente for 2005 Vi ha li som siest åe sendt girokort tæ folk, som ha væt mælemme i Det kund tænkes at de blot haej forglemt å betal æ kontingent. 100 kr. som privatperson. 150 kr. pr. husstand (par m.m.) Hvis man har betal kontingent i novembe elle decembe 2004, ska man it betal kontingent for kr. hvis man æ unne 20 åe. 500 kr. for firmaer. Hvis man betal husstandskontingent, væ vi gern ha olle naun i æ husstand. Eventuelt skriv vå manne mælemme det æ i husstand. 150 kr. pr. husstand i æ ueland. 7