Børne-, Unge- og Familieudvalget

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 03. november 2015 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 20:50 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger Lokale 233, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Bent Maigaard, Michael Seiding Larsen, Nina Møhler Ingen I tidsrummet 17-18:30 afholdes temamøde om analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden - 3. november Kvartalsrapportering pr. 30. september Børn og Familie Kvartalsrapportering pr. 30. september Dagtilbud Kvartalsrapportering pr. 30. september Skoler Opfølgning handleplan - Gåsetårnskolen Opfølgning handleplan - Svend Gønge-skolen Ansøgning om anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb i Renovering af faglokaler på Møn Skole Fordeling af tillægsbevilling til flygtninge Effektmål og succesindikatorer - Børne-, Unge- og Familieudvalget Implementering af budget Børn og Familie Implementering af budget Dagtilbud Implementering af budget Skoler Status på strategiplan - Børn og Familie Strategi for Dagtilbud Status for strategi Skoler Evalueringsdesign for evaluering af linjemodellen Høringssvar vedrørende brobygning mellem børnehave og skole Evaluering af udvidet åbningstid i 4 daginstitutioner Undersøgelse af behovet for udvidet åbningstid i Dr. Fanes Børnehus Ankestyrelsens opgørelse af klager på Børne og Familieområdet Fælles temamøde for Sundheds- og Psykiatriudvalget og Børne-, Unge- og Familieudvalget Revision af gældende politikker i Vordingborg Kommune Orienteringspunkter - 3. november Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. november Eventuelt - 3. november Bilagsoversigt...47 Underskriftsside...49

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af dagsorden - 3. november 2015 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kvartalsrapportering pr. 30. september Børn og Familie Sagsnr.: 15/ Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Principper for Økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kvartalsrapporteringen pr. 30. september 2015 for Børn og Familie viser et merforbrug på totalt 4,5 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på 5 mio. kr. på budgetramme 1, mens budgetramme 2 forventes at komme ud med et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget på budgetramme 1 på 5 mio. kr. fordeler sig således: Forebyggende foranstaltninger: Her forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr. Merforbruget skyldes primært udgifter til aflastninger i henhold til servicelovens 84, hvor forældre til børn med funktionsnedsættelser kan ansøge om aflastning. Merforbruget er steget med 1,6 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvilket skyldes, at en nærmere gennemgang af forbruget har vist, at udgifterne vil overstige forbruget i Forbruget estimeres til at udgøre 5,0 mio. kr. i 2015 mod tidligere vurderet 4,0 mio. kr. Derudover visiteres der fortsat et stigende antal sager til Familiecenter Kalvehave, hvorfor forbruget på forebyggende foranstaltninger skal samstilles med det forventede mindreforbrug på Familiecentret Familiecenter Kalvehave: Her forventes at komme ud med et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., hvilket skyldes et stigende aktivitetsniveau. Anbringelser: Her forventes et merforbrug på 4,1 mio. kr. hvilket er en stigning på 2,6 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvis der ses bort fra tillægsbevillingen på 4,0 mio. kr. Stigningen kan tilskrives følgende faktorer: Nedjustering af forventninger til refusioner fra Udbetaling Danmark på 0,25 mio. kr., 2 sager, der er overgået fra forebyggelse til anbringelse, som samlet udgør udgifter for 1,0 mio. kr. resten af året, hvilket er en samlet stigning på 0,5 mio. kr. set i forhold til udgifterne til forebyggelse i begge sager. Derudover ses der en yderligere stigning i udgifterne på en enkelt sag på ca. 2,0 mio. kr. Overordnet set skyldes merforbruget primært engangsudgifter for nu 3 særligt dyre sager, der samlet udgør en stigning i de prognosticerede udgifter på 6,0 mio. kr. En af sagerne i form af betaling for tidligere år på 2,1 mio. kr. En sag hvor udgiften er steget med 1,9 mio. kr. Og nu en sag mere med en stigning på ca. 2,0 mio. kr. Samlet udgør de 3 sager udgifter for 11,3 mio. kr. Heraf skal fratrækkes refusioner for særligt dyre enkeltsager på 2,8 mio. kr. Børn og Familie fik ved halvårsregnskabet en tillægsbevilling på 4 mio. kr., som skal dække betalingen vedr. tidligere år for den ene af de ovennævnte sager samt merudgifter på 1,9 mio. kr. vedr. en af de aktuelle ekstraordinært dyre sager. Budgettet for anbringelser er reduceret med 4,6 mio. kr. i 2015, 4,1 mio. kr. er de politisk vedtagne besparelser for 2015 og 0,5 mio. kr. er overført merforbrug fra Det forventede resultat skal 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget sammenholdes med forventningerne om, at refusion for særligt dyre enkeltsager, vil være 1,1 mio. kr. højere end korrigeret budget, hvilket er en stigning på 0,6 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Der er igangsat en undersøgelse af, hvorfor den økonomiske effekt af nedgangen i anbringelser udebliver. Undersøgelsen omfatter en analyse af gennemsnitspriserne på anbringelser. Bilag: 1 Åben Kvartalsrapportering pr. 30. september /15 Indstilling Administrationen indstiller, at kvartalsrapporteringen godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. Udvalget ser frem til at behandle analyse af enhedspriser til anbringelser og forebyggelse på udvalgets december møde. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kvartalsrapportering pr. 30. september Dagtilbud Sagsnr.: 15/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Tine Bang Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kvartalsregnskabet pr. 30. september 2015 for Dagtilbud viser et forventet mindreforbrug på totalt 3,0 mio. kr. på driften. Resultatet fordeler sig med et merforbrug på virksomhederne med 0,4 mio. kr., Det skyldes bl.a. at forældrebetalingen til kommunens dagplejere er faldet grundet strukturændringen, der forårsagede et fald i dagplejerne i kommunen. Samtidigt skyldes det også en stigning i virksomhedernes samlede merforbrug som følge af strukturændringen med omdannelse af børnehaver til 0-6 års institutioner. Det har i en periode gjort det vanskeligt at forudse det kommende børnetal. Alle virksomheder forventes at overholde budgettet indenfor overførselstilgangen +/- 4 %. Den øvrige udvalgsramme forventes at komme ud med et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Mindreforbruget på den øvrige udvalgsramme skyldes primært: - Øvrige fællesområde, her forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Dette skyldes primært et mindreforbrug vedr. det forventede pasningsbehov af børn der er bosat i andre kommuner som passes i Vordingborg Kommune. o Siden halvårsrapporteringen er mindreforbruget reduceret med 1,0 mio. kr. Ved halvårsrapporteringen forventedes en overførsel til budget 2016 på 2,0 mio. kr. på moderne læringsmiljøer, der efter aftale er indefrosset. Men ophøret af førskoleordningen har ved kvartalsregnskabet vist et merforbrug på fripladser på 1,3 mio. kr. som udlignes gennem de 2,0 mio. kr. Dagtilbudsområdet vil på nuværende tidspunkt kun kunne indfryse 0,8 mio. kr. med overførsel til budget o Siden halvårsrapporteringen har dagtilbudsområdet overført 1,0 mio. kr. fra drift til anlæg vedr. flytning af Mern Børnehave til Kulsbjerg skole. - Privatinstitutioner forventer et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., som viser sig i 16 færre vuggestuebørn og 17 flere børnehave børn end forudsat ved budgetlægningen. Anlæg Områdets anlæg forventes at komme ud med et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Beløbet vil blive videreført til 2016, da anlæggene ikke afsluttes i Bilag: 1 Åben Kvartalsrapportering pr. 30. september Dagtilbud /15 Indstilling Administrationen indstiller, at kvartalsregnskabet 2015 godkendes. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kvartalsrapportering pr. 30. september Skoler Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Principper for Økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kvartalsrapporteringen pr. 30. september 2015 for Skoler viser et mindreforbrug på samlet 5 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med et merforbrug på 3,9 mio. kr. på virksomhederne, mens fællesområdet forventes at komme ud med et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. Merforbruget på virksomhederne ses primært på Gåsetårnskolen og Svend Gønge-skolen. Fordelingen af merforbruget og årsagerne hertil er som følger: Gåsetårnskolen forventer et merforbrug på 4,6 mio. kr. hvilket er en forbedring på 2,1 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Forbedringen skyldes budgettildeling på 1,2 mio. kr. vedr. overbudgettering af specialundervisning på fællesområdet og at tilskud på 0,5 mio. kr. vedr. inklusionsprojekt ikke tidligere har været medregnet. Derudover vil skolen blive tildelt 0,4 mio. kr. vedr. udmøntningen af tillægsbevillingen givet til dækning af merudgifterne for flygtninge. Svend Gønge-skolen forventer et merforbrug på 1,8 mio. kr. hvilket er en forbedring på 0,2 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Skolen er blevet tildelt 0,4 mio. kr. vedr. overbudgettering af specialundervisning på fællesområdet, som har forbedret resultatet. Modsat har der ikke tidligere været medregnet finansiering af halvgulv. Derudover mister skolen indtægter vedr. en elev fra anden kommune der har skiftet skoletilbud fra og med oktober. Modsat forventer Kulsbjerg Skole ved kvartalsrapporteringen et mindreforbrug på 2,1 mio. kr., når man tillægger de 0,6 mio. kr., som skolen vil modtage vedr. udmøntningen af tillægsbevillingen til dækning af merudgifterne for flygtninge. Mindreforbruget er øget med 1,9 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Dette skyldes, udover midlerne til dækning af udgifter vedr. flygtninge, at skolen ligeledes er tildelt 0,8 mio. kr. vedr. overbudgettering af specialundervisning på fællesområdet. De 0,8 mio. kr. skal dog delvist finansiere anlægsudgifterne vedr. Mern på 0,6 mio. kr., som skolen er budgetreduceret med. Derudover havde skolen afsat 1,1 mio. kr. til forventede udgifter til specialundervisning, men det har efterfølgende vist sig, at specialundervisningen ikke er blevet aktuel. Mindreforbruget på fællesområdet fordeler sig som følger: Kompetenceløft, puljer mv. forventes at komme ud med et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. Der er afsat 7,8 mio. kr. til kompetenceløft i 2015, hvoraf de 5,5 mio. kr. først forventes at få anvendelse i Derudover er der reserveret en pulje på 0,7 mio. kr. til ekstraudgifter i forbindelse med skolekørsel. Ud af den afsatte centrale reserve resterer der på nuværende tidspunkt 0,3 mio. kr. Modsat forventes der et merforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. de opsagte SFO ledere. IT området udskyder investeringer for 1 mio. kr. til 2016, for at bidrage til overholdelsen af servicerammen. Specialundervisning forventes at komme ud med et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Ved halvårsregnskabet blev der rapporteret om, at området var overbudgetteret med 1,5 mio. kr. Det har dog vist sig, at der var overbudgetteret med 3,5 mio. kr. De 3,5 mio. kr. er tildelt skolerne til normalundervisning. De skoler, som ikke tidligere har rapporteret om merforbrug, 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget er blevet bedt om at holde igen med anvendelse af de ny-tildelte midler, med Borgmesteren og Kommunaldirektørens hyrdebrev for øje. Det øvrige fællesområde forventes at komme ud med et merforbrug på 0,5 mio. kr. Årsagen til, at der nu forventes et merforbrug mod et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. ved halvårsregnskabet er primært, at omposteringen på 0,7 mio. kr. vedr. energiudgifterne for Iselinge Svømmehal, som normalt bliver tilført fællesområdet, er valgt tilført til Gåsetårnskolen i Da Gåsetårnskolen og svømmehallen deler målere, er det ikke muligt at adskille skolens energiudgifter fra svømmehallens og Gåsetårnskolen afholder alle energiudgifterne. Derfor omfordeles energiudgifterne vedr. svømmehallen en gang om året mellem Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet og Skoler. Gåsetårnskolen får ved den almindelige budgettildeling budget (fra fællesområdet Skoler) til at dække energiudgifterne vedr. svømmehallen, hvorfor omposteringen fra Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet, normalt tilgår Skolers fællesområde. Der er dog sket en administrativ fejl, som har indebåret, at omposteringen fra Kultur-, Idræt- og Fritid på 0,7 mio. kr., er blevet tildelt Gåsetårnskolen, og Skolechefen har besluttet, at skolen får lov til at beholde budgettet, for ikke at belaste skolens økonomi yderligere. Derudover anvendes der 0,1 mio. kr. mere til entré til Geocenter Møn, da man som et led i arbejdet med den åbne skole, men primært for at øge elevernes interesse for de naturfaglige områder, har haft hele mellemtrinnet med på tur til Geocenter Møn. Vedr. anlæg forventes der ved kvartalsrapporteringen pr. 30. september et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedr. renovering af Marienberg Skoleafdeling. Bilag: 1 Åben Kvartalsrapportering pr. 30. september Skoler /15 Indstilling Administrationen indstiller, at kvartalsrapporteringen godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Opfølgning handleplan - Gåsetårnskolen Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Principper for Økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling På Børne-, Unge- og Familieudvalgets møder d. 11. august og d. 1. september blev handleplan vedr. Gåsetårnskolens merforbrug fremlagt. I handleplanen forventedes merforbruget at ende på 6,7 mio. kr. ved udgangen af 2015, og at det vil være indhentet ultimo Handleplanen indbefatter i skoleåret 2015/2016 en øget grad af holddeling, delt tjeneste på flere afdelinger samt færre personaler end i skoleåret 2014/2015. Siden handleplanen er skolen tildelt 1,2 mio. kr. vedr. overbudgetteringen til specialundervisning på fællesområdet. Derudover var der i handleplanen ikke taget højde for tilskud fra Undervisningsministeriet vedr. skolens inklusionsprojekt, som beløber sig til 0,5 mio. kr. i Slutteligt vil skolen modtage 0,4 mio. kr. vedr. udmøntningen af tillægsbevillingen, der skal dække merudgiften til det stigende antal flygtninge. Disse tre faktorer, betyder, at skolen vil nedbringe sit merforbrug til 4,6 mio. kr. ved udgangen af Dette taler for, at merforbruget vil være indhentet ved udgangen af skoleåret 2017/2018. Der ses en positiv udvikling i skolens sygefravær primært i månederne maj, juni og august men også i september for især skoleklubbens vedkommende sammenlignet med året før. Udviklingen viser sig ligeledes som faldende udgifter til vikarer. Der er både fra skolens og administrationens side fortsat et stort fokus på udviklingen i især sygefraværet og udgifterne til vikarer. Den primære forudsætning for at overholde handleplanen er netop, at vikarforbruget bliver holdt på et væsentligt lavere niveau end tidligere. Bilag: 1 Åben Opfølgning på handleplan - Gåsetårnskolen /15 Indstilling Administrationen indstiller, at opfølgningen på handleplanen tages til orientering. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Opfølgning handleplan - Svend Gønge-skolen Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Principper for Økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling På Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde d. 11. august blev handleplan vedr. Svend Gøngeskolens merforbrug fremlagt. I handleplanen fra august forventedes merforbruget at blive nedskrevet til 2 mio. kr. ved udgangen af 2015 og at det ville være indhentet ultimo Handleplanen indbefatter personalereduktioner som er gennemført samt et princip omkring, at der ved personaleafgang ikke ville ske genbesættelse af stillingen. Personaleomsætningen har dog vist sig at være højere end forventet i sidste halvdel af 2015, hvorfor skolen er i gang med at ansætte mere personale. Udgifterne hertil er der taget højde for i kvartalsrapporteringen, og skolen vil stadig nedskrive det forventede merforbrug. Siden handleplanen er skolen tildelt kr. vedr. overbudgetteringen til specialundervisning på fællesområdet. Modsat var der ikke indregnet finansiering af anlæg vedr. halgulv på kr. Derudover er der et forventet indtægtstab på kr. vedr. en elev fra anden kommune, som fra oktober modtager et andet skoletilbud. Netto forbedrer ovenstående resultatet med kr. Skolen har dog formået at holde en smule mere tilbage på forbruget, end forudsat i handleplanen, hvorfor merforbruget forventes at ende på 1,8 mio. kr. i Der er i 2015 afskediget personale med langtidssygefravær, og der har været et øget fokus på netop sygefraværet, hvilket har vist sig i en lavere gennemsnitlig sygefraværsprocent i årets første 9 måneder sammenlignet med samme periode i For fortsat at kunne overholde handleplanen, er det nødvendigt med et fortsat fokus på sygefraværet og udviklingen heri. Bilag: 1 Åben Økonomisk handleplan oktober /15 Indstilling Administrationen indstiller, at handleplanen tages til orientering. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ansøgning om anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb i Renovering af faglokaler på Møn Skole Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Knud Torben Jensen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2012 i forbindelse med Fokus på folkeskolen en flerårig plan for modernisering og renovering af bygningerne på det samlede skoleområde. På Møn Skoles afdeling i Stege blev det i forbindelse hermed konstateret, at bl.a. faglokalerne til fysik/kemi havde en lav kapacitet med hensyn til det antal elever der kan rummes. Af hensyn til mulighederne for at kunne optimere holdstørrelserne og dermed driftsudgifterne, blev det besluttet, at udvide kapaciteten til at kunne rumme op til 28 elever. Der er i overensstemmelse hermed i investeringsoversigten for 2015 reserveret et beløb på kr. til ombygning fysiklokalet/ lokaler Møn Skole. Skolen er sammen med Afdelingen for Kommunale Bygninger i gang med at planlægge renoveringen, som vil omfatte det nuværende biologilokale, fysiklokale og kemilokale. Målet er, at lokalerne kan rumme et antal elever svarende til max. 28 elever. Desuden skal lokalerne leve op til de gældende faglige og sikkerhedsmæssige rammer. Skolens biologilokale Inddrages, idet der er tale om et stort og godt lokale, der med forholdsvis begrænsede ressourcer kan indrettes til at kunne inddrages til alle naturfag. Skolen vil således efter endt renovering råde over 3 naturfagslokaler, der kan bruges sideordnet og uafhængigt af hinanden. Dermed fremtidssikres skolen med hensyn til lokaler til de 3 naturfagslinjer, som skolen tilbyder. Den forslåede renovering tilrettelægges ud fra, at der bruges færrest muligt midler på den del af ombygning, der vil medføre ændrede romstørrelser, idet der planlægges ud fra, at udnytte de afsatte midler bedst muligt. Kommunens bygningsafdeling er sammen med skolen i gang med at planlægge et udbud, som kan sættes i værk umiddelbart efter kommunalbestyrelsens frigivelse af anlægsbevillingen. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg 700 Afledt drift Finansiering Drift Afsat -700 rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for er afsat rådighedsbeløb på kr. i 2015 til projektet Renovering af Stege Skoleafdeling og beløbet vil herefter kunne frigives til anvendelse i Indstilling Administrationen indstiller, at at der i 2015 gives en anlægsbevilling på kr., der i 2015 frigives et rådighedsbeløb på kr., at evt. ikke anvendte midler i 2015 overføres til Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Fordeling af tillægsbevilling til flygtninge Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Knud Torben Jensen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Integrationsloven. Sagsfremstilling På udvalgsmødet den 11. august 2015 behandlede Børne-, Unge- og Familieudvalget en sag om tillægsbevilling til integrationsborgere, og Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. august at bevilge en tillægsbevilling på 1,137 mio. kr. i 2015 til ekstraudgifter til flygtninge og indvandrere på skoleområdet. Betegnelsen integrationsborgere dækker primært over flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Ekstraudgifterne på skoleområdet er primært i forhold til dansk som andetsprog, der gives som undervisning i basisdansk på hold og som en dimension i de almene fag. I henhold til folkeskolelovens 5 stk. 6 skal folkeskolerne således i fornødent omfang give tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog. Ved tosprogede elever forstås i henhold til folkeskoleloven børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Skoleafdelingen har allerede inden tillægsbevillingen haft fastlagt en procedure for opstart af tosprogede elever på skolerne i Vordingborg Kommune. Proceduren indebærer fx, at det nyankomne barn bliver sprogvurderet lokalt på skolerne og den fremadrettede pædagogiske og sproglige indsats tager sit udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og sociale behov. Den løbende sproglige vurdering af barnet vil hermed danne rammen for barnets sprogundervisning og fremadrettede sproglige anbefalinger. To-sprogskonsulenten deltager i alle opstartsmøder, og giver sparring til skolerne på sproglige anbefalinger og pædagogiske indsatser. Fra 7. klassetrin er der endvidere mulighed for supplerende at modtage dansk som andetsprog på Ungdomsskolen. Der har hidtil hvert år i kommunens budget på skoleafdelingens fællesområde været afsat en budgetpulje til undervisning i dansk som andetsprog på kommunens skoler. Puljen er på 2 mio. kr. Hvert år forud for planlægningen af det kommende skoleår, opgør skoleafdelingen det antal elever på hver skole, der i henhold til den fastlagte procedure vurderes til at have behov for undervisning i dansk som andetsprog. En elev medregnes i de to første skoleår, hvor elever er indskrevet. Herefter skal eventuel supplerende undervisning dækkes indenfor skolens egne ramme. Puljen på 2 mio. kr. fordeles herefter i forhold til elevtallet og gælder for det følgende skoleår. For skoleåret 2015/16 viser opgørelsen, at der på opgørelsestidspunktet (april 2015) i alt er 66 elever svarende til, at der fordeles kr. pr elev. De enkelte skoler er tildelt følgende beløb for hele skoleåret 2015/16: Fordeling Antal Beløb Gåsetårnskolen 36 elever kr. Kulsbjerg skole 12 elever kr. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Møn skole 7 elever kr. Svend Gønge-skolen 0 elever 0 kr. Præstø skole 5 elever kr. Centralt, 10 kl. center. 6 elever kr. Udviklingen i antallet af tosprogede børn, der indskrives på skolerne øges som følge af flere flygtninge og indvandrere. På kommunens skoler er der således i perioden fra januar til juli 2015 indskrevet i alt 33 elever som følge af flere flygtninge og indvandrere. I forhold til tillægsbevilling til integrationsborgere på 1,137 mio. kr. til skolerne i 2015 gælder denne med virkning fra august Skoleafdelingen foreslår, at den hidtidige procedure som udgangspunkt anvendes fortsat også til fordelingen af midler til skolernes merudgifter til undervisning af flygtninge og indvandrere. Det foreslås dog, at puljen fremover fordeles 2 gange pr. skoleår i hhv. august for perioden januar til juli og i januar for perioden august til december dvs. at det faktiske antal flygtningebørn i den foregående periode anvendes til at fordele midlerne i den følgende periode. Begrundelsen for opdelingen i 2 perioder for et skoleår er, at antallet af børn forventes at kunne variere meget afhængig af i hvilket skoledistrikt familierne boligplaceres. Ved at opdele tildelingen som foreslået tilgodeses det, at budgettet i højere grad tildeles den skoler, hvor børnene indskrives og som har den konkrete merudgift. Udgangspunktet for fordelingen af puljen dækkende perioden fra august til december 2015 er derfor opgørelsen af antallet af elever i perioden januar til juli Flygtningebørn 2015 (januar juli måned) Skole Antal børn Gåsetårnskolen 11 Beløb kr. Præstø Skole kr. Møn Skole 0 0 kr Kulsbjerg Skole 18 kr. Svend Gønge-skolen 0 0 kr. 10. klasse kr. Fordelingen dækkende perioden januar til juli 2016 foretages i januar 2016, ligesom det sker i dag, med udgangspunkt i antal børn der i de seneste to år har modtaget undervisning i dansk som andetsprog dvs. antal børn i perioden fra januar 2014 til december Skoleafdelingen har sammenholdt de børn, der indgår i fordelingen af de to puljer i 2015, og der er et meget stort sammenfald af børnene på de to lister. Med virkning fra januar 2016 foreslås det derfor, at de to budgetpuljer samles til én budgetpulje, og at den samlede pulje fordeles som beskrevet ovenfor. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen yderligere bemærkninger. Bilag: 1 Åben Kommunens procedure /15 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at fordelingen af puljen i 2015 og frem sker som foreslået i sagsfremstillingen. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen udsat med henblik på afklaring af de stillede spørgsmål. Supplerende sagsfremstilling til møde i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 3. november 2015 Kommunalbestyrelsen bevilgede den 27. august en tillægsbevilling på 1,137 mio. kroner i 2015 til ekstraudgifter til flygtninge og indvandrere på skoleområdet. Ekstraudgifterne er primært til undervisning i dansk som andetsprog. Administrationen foreslår at tillægsbevillingen på 1,137 mio. kroner i 2015 fordeles til skolerne på baggrund af det antal flygtninge/indvandrere, der startede på skolerne i perioden januar til juli 2015, som vist i tabellen: Flygtninge/indvandrere 2015 (januar juli måned) Skole Antal børn Gåsetårnskolen 11 Beløb kr. Præstø Skole kr. Møn Skole 0 0 kr Kulsbjerg Skole 18 kr. Svend Gønge-skolen 0 0 kr. 10. klasse kr. I 2016 er tillægsbevillingen på 3 mio. kroner. Administrationen foreslår at fordelingen af disse midler for første halvår af 2016 sker ud fra det faktiske antal elever, der starter på skolerne i perioden august 2015 december Ud over tillægsbevillingen har der i flere år på skoleområdets budget været afsat en pulje på 2 mio. kroner til undervisning i dansk som andetsprog på kommunens skoler. Ekstra midler til undervisning i dansk som andetsprog tildeles i de to første år eleven er indskrevet. Denne pulje er hidtil blevet fordelt for et helt skoleår ad gangen inden skoleårets start. Da puljen til andetsprogsundervisning allerede er fordelt for skoleåret 2015/2016, anbefaler administrationen, at der ikke ændres på fordelingen af denne pulje i indeværende skoleår. Sammenlægning af puljer fra 2016 Administrationen foreslår at tillægsbevillingen til integrationsborgere og puljen til andetsprogsundervisning slås sammen med virkning fra juli Samtidig foreslår administrationen, at den samlede pulje fordeles til skolerne to gange årligt i januar og august. Fordelingen sker på baggrund af det antal flygtninge/ indvandrerbørn, der var på skolerne i den foregående periode. Det vil sige, at fordelingen i januar sker ud fra det faktiske antal børn, der var på skolerne i perioden august december. Og fordelingen i august sker ud fra det faktiske antal børn, der var på skolerne i perioden januar juli. Indstilling Administrationen indstiller, 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at at at at tillægsbevillingen på 1,137 mio. kroner i 2015 fordeles til skolerne ud fra det antal flygtninge/ indvandrerbørn, der startede på skolerne i perioden januar til juli 2015, tillægsbevillingen for første halvår af 2016 fordeles ud fra det antal flygtninge/indvandrerbørn der startede på skolerne i perioden august til december 2015, tillægsbevillingen og puljen til andetsprogsundervisning fra juli 2016 slås sammen, den samlede pulje fordeles halvårligt (i januar og august), ud fra det antal børn, der var på skolerne i den foregående periode (august - december og januar - juli). Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Effektmål og succesindikatorer - Børne-, Unge- og Familieudvalget Sagsnr.: 14/ Område: Børn og Familie, Skoler, Dagtilbud - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling En enig kommunalbestyrelse vedtog i efteråret 2014 Vision Visionen fastsætter retningen for kommunens arbejde, fokus og prioritering af ressourcer frem mod 2030 og skal være med til at løse de økonomiske samt mere opgavekomplekse udfordringer, som kommunen står overfor. Administrationen har siden årsskiftet arbejdet med at omsætte visionen og de godkendte temaer til mere konkrete effektmål og helt konkrete succesindikatorer. Formålet med at arbejde med effektmål og succesindikatorer er, at have et fornuftigt grundlag for styring og rapportering omkring de mange forskellige målsætninger i visionen. Således skal fagudvalg og Kommunalbestyrelse være betrygget i, at vi som kommune er på vej i den rigtige retning og i det forventede tempo. Indførslen af det nye styringskoncept betyder, at fokus i langt højere grad vil være på effekterne, og dermed betydningen for borgerne og virksomhederne, og i mindre grad på indsatserne, som er midler til at nå målet. Effektmål er altså udtryk for den effekt, der politisk ønskes og forventes af de leverede ydelser og tager udgangspunkt i de 7 temaer i kommunens vision. Ideelt set skal politikerne opstille de ønskede effektmål i tråd med Vision Hvordan disse effekter opnås er så op til fagligheden i områderne. Da effektmålene kan være relativt langsigtede, er der under hvert effektmål opstillet en eller flere succesindikatorer. Ideen med succesindikatorerne er, at der skabes nogle relevante målepunkter, der indikerer, hvor langt vi som kommune er nået i forhold til de opstillede effektmål. Administrationens forslag til effektmål og succesindikatorer for Børne-, Unge- og Familieudvalget er vist i nedenstående tabel: Udvalgets effektmål Succesindikatorer Understøtter Vision 2030 via Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø Andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andel af de allerdårligste elever i læsning og matematik Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven Elevers trivsel Sprogvurderingen af de 3-5 årige Antallet af udsatte unge, 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i dansk og matematik Flere unge uddanner sig Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Andelen af forældre til udsatte børn, der er i job eller under uddannelse Andel af unge i udsatte positioner, der gennemfører en ungdomsuddannelse Andel af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Andel af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutioner og klubber Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig Sammenhængen mellem Børne-, Unge- og Familieudvalgets effektmål og de øvrige udvalgs effektmål ift. Vision 2030, kan ses ud af effektblomsten i Effektmål for Vision De opstillede effektmål og succesindikatorer vil ligeledes blive medinddraget, når den nuværende Børn og Unge politik skal revideres i Da de fleste effektmål og succesindikatorer opdateres relativt sjældent anbefales det, at der kun følges op en gang årligt på disse. Administrationen arbejder på at præsentere andre mere driftsorienterede nøgletal til hvert udvalg således, at der stadig er en løbende viden om, hvad der foregår i de enkelte fagområder. Administrationens forslag har været præsenteret for medarbejderne i område- og hovedudvalg henover sommeren, uden yderligere indholdsmæssige bemærkninger. Der lægges nu op til en politisk drøftelse i alle stående udvalg af de opstillede effektmål og de underliggende succesindikatorer. Det skal understreges, at der her er tale om administrationens udkast til formuleringer mv. Såfremt udvalgene har ønsker til andre effektmål og succesindikatorer eller ændringsønsker til de fremlagte, vil dette blive taget med i det videre arbejde. Vordingborg Kommune som organisation er i gang med at øve sig i denne form for opstilling af mål og rapportering om effekt gennem succesindikatorer. I det kommende år skal effektmål og succesindikatorer forankres i hele organisationen og dette vil naturligvis føre til, at medarbejdere og ledere i hele kommunen skal arbejde hen imod effektmålene og måle på succesindikatorerne. Dette vil kvalificere materialet yderligere og muligvis give anledning til yderligere justeringer eller større ændringer. Bilag: 1 Åben Effektmål for Vision /15 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at forslaget til styringskoncept drøftes, de enkelte effektmål og succesindikatorer for udvalget drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet udvalget ser frem til at et samlet færdigt bilag med de relevante basisinformationer udfyldt. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Implementering af budget Børn og Familie Sagsnr.: 15/ Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Annika Hermansen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget Lovgrundlag Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 8. oktober 2015 budgettet for 2016, herunder budget 2016 for Børne- og Familieområdet. I forbindelse med budget 2016 er der vedtaget tilpasninger og strukturelle ændringer på Børne- og Familieområdet svarende til 1,7 mio. kr. Tilpasningerne består i: Etablering af korttidsinstitution for unge mellem 13 og 16 år Tilbuddet skal godkendes af Socialtilsyn Øst og PPR og Forebyggelse skal fraflyttet bygningen på Åløkkevej 8 i Stensved. Denne proces igangsættes indenfor den nærmeste fremtid. Forventet besparelse i ,5 mio. kr. Mobilisering af netværks aflastnings- og plejefamilier Der er udarbejdet pjecer, der beskriver hvad netværks aflastnings- og plejefamilier er. Disse er blevet delt ud ved frivillig fredag. Dertil vil de blive udsendt til alle lærere og pædagoger i kommunen i løbet af efteråret. Derudover vil der i Børn og Unge blive igangsat en særlig indsats med henblik på at afdække børn og unges netværk ved indstilling til aflastning og anbringelse. Forventet besparelse i ,4 mio. kr. Etablering af familiekoordinator funktion Funktionen er etableret. Forventet besparelse i ,25 mio. kr. Ændret anvendelse af familierådgivningen Der pågår lige nu en analyse af ressourcerne i familierådgivningen med henblik på at vurdere hvordan ressourcerne kan bruges mere målrettet til familier med børn i aldersgruppen 0-6 år. Forventet besparelse i ,3 mio. kr. Ændret indsats for børn og unge, der ikke kommer i skole Der gøres allerede forsøg på, i samarbejde med afdelingen for skoler, at indgå i et tættere samarbejde om især unge, der ikke kommer i skole af forskellige årsager. Forsøgene består blandt andet i en fælles plan for den unge, der kan indeholde et særligt undervisningstilbud i kombination med en fast kontaktperson, der understøtter, at den unge kommer i skole. Forventet besparelse i ,25 mio. kr. Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til orientering Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Implementering af budget Dagtilbud Sagsnr.: 15/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 8. oktober 2015 budgettet for 2016, herunder budget 2016 for Dagtilbud. På dette område er der i forbindelse med budget 2016 vedtaget følgende tilpasninger og strukturelle ændringer: Børnehuset Parkhaven flyttes Børnehuset Parkhaven flyttes til de tidligere sfo-lokaler ved Gåsetårnsskolen, Marienbergafdelingen. Der igangsættes en bygningsmæssig tilpasning af lokalerne, så behovene hos den yngre målgruppe tilgodeses. Pendlerinstitution med ekstra udvidet åbningstid i Vordingborg By Iforbindelse med flytningen af Børnehuset Parkhaven som forventes udført 1. juni vil den ekstra udvidede åbningstid blive implementeret. Nedlæggelse af korpset af pædagogiske vejledere Det er allerede nu været muligt at tilbyde internt jobskifte til 3 ud af 4 pædagogiske vejledere. Tilpasning af gæsteordningens kapacitet til færre antal dagplejere Gennem naturlig afgang er kapaciteten i kommunens gæsteordning allerede tilpasset til et færre antal gæstebørn. Derudover er gæsteordningens afdeling i Mern Børnehus lukket, da der ikke længere var den fornødne efterspørgsel på gæsteplacering af børn i Mern. Samlet set betyder det tilpasningerne på dagtilbudsområdet i 2016 på: 2016 priser 2016 Udvidelser Pendlerinstitution med ekstra udvidet åbningstid i Vordingborg By Reduktioner Nedlæggelse af korpset af pædagogiske vejledere Tilpasning af gæsteordningens kapacitet til færre antal dagplejere

23 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Investeringer Børnehaven Parkhaven flyttes Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen om implementeringen af budget 2016 tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Implementering af budget Skoler Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 8. oktober 2015 kommunens budget for 2016 samt overslagsårene. På budgettet for skoleområdet er der indarbejdet følgende tilpasninger: Kompetenceløft Prisen for kompetenceløftforløbet 2015/2016 er blevet forhandlet ned, og tilpasningen er et resultat af denne forhandling. Besparelse kr. Ungdomsskolen Der har ikke tidligere været foretaget demografiregulering på Ungdomsskolen, som på skolerne. Frem til 2020 sker der ifølge befolkningsprognosen et fald på 10 % i antal 14-18årige. Qua demografiudviklingen, vurderes det, at nogle aktiviteter kan samles og den samlede bygningsmasse tilpasses befolkningsudviklingen. Klubben på Vestmøn nedlægges, der udbydes færre aktiviteter og undervisningshold samt øgning af indtægtsgivende virksomhed (U-turn, Åben Skole). Besparelse kr. Ændret indsats for børn og unge der ikke kommer i skole På skoleområdet forventes en afledt effekt af indsatsen på Børn- og Familieområdet. Der igangsættes forsøgsordninger med tættere samarbejde om især unge, der ikke kommer i skole af forskellige årsager. Forsøgene består blandt andet i en fælles plan for den unge, der kan indeholde et særligt undervisningstilbud i kombination med en fast kontaktperson, der understøtter, at den unge kommer i skole. Det forventes, at dette fremadrettet vil medføre at færre elever visiteres til ny heltidsundervisning. Forventet besparelse kr. Reduktion af puljer på fællesområdet Der har i flere år været et mindreforbrug på puljer til blandt andet skolekørsel, søskenderabat, læringsvejledere, barselspulje og skolerigsdag. Derfor reduceres puljerne med i alt 1,15 mio. kr. Rammebesparelse BUF, kr. De tre fagområder vil udarbejde et forslag, som behandles på Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde december 2015/januasr Ekstra midler til kommunens skoler For at sikre størst mulig kontinuitet og kvalitet i undervisningen, mens de faste lærere får nye kvalifikationer, afsættes der 4,5 mio. kroner årligt. Midlerne fordeles til skolerne efter elevtal, idet det forventes, at der sker en synlig prioritering af vikardækningens kontinuitet og kvalitet, samtidig med at man anerkender skolernes mulighed for at prioritere midlerne bedst muligt. Administrationen er ved at udarbejde en model for registrering af anvendelse af puljemidlerne, så anvendelsen kan dokumenteres ved årets udgang. Rammebesparelse administration på Præstø Skole og Svend Gønge-skolen Det vurderes, at grundtilskuddet til en skole kan bortfalde ved overgang til en samlet administration. Besparelse kr. Rammebesparelse administration på Gåsetårnskolen Grundtilskuddet kan bortfalde på grund af skolens størrelse og deraf følgende stordriftsfordele. Besparelse kr. 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at orientering om implementeringen af budget 2016 tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet det bemærkes, at de beskrevne rammebesparelser på Præstø Skole, Gåsetårnskolen og Svend Gønge-skolen ikke er en del af budgetforliget, og derfor ikke skal implementeres. 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Status på strategiplan - Børn og Familie Sagsnr.: 15/ Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Annika Hermansen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling D. 13. januar 2015 vedtog Børne-, Unge- og Familieudvalget strategiplan for Børne- og Familieområdet. Det samlede Børne- og Familieområde vil i de næste 3 år have en særlig fokus på følgende indsatsområder: 1. Bedre tværfagligt samarbejde o alle, der har med børn og unge skal kende til områdernes lokale tilbud og indsatser og bruge dem aktivt i forhold til udsatte børn og unge og deres familier og ser, at det arbejde skaber værdi 2. Bedre inklusion for alle børn o områdets ydelser tilpasses de behov skoler og dagtilbud efterlyser og som bedst understøtter børne- og unge politikkens målsætninger og inklusionsindsatsen for alle børn o pædagoger og lærere oplever at inklusionsindsatsen er en fælles opgave o nye kompetencer hos de medarbejdere, der skal understøtte inklusionen på begge områder 3. Forebyggelse frem for anbringelse o udvikling af nye forebyggende foranstaltninger o øget anvendelse af indsatser, der virker 4. Evaluering og effektmåling o udvikling af metoder for effektevaluering og at disse implementeres som en del af det faglige arbejde For hvert af de 4 indsatsområder er udarbejdet målbare mål, der løbende evalueres over de næste 3 år og som løbende fremlægges for udvalget. Ad 1: Der gennemføres spørgeskemaundersøgelse inden udgangen af 2015, der viser baseline for kendskabet til områderne. Skemaet til underretninger er tilpasse således at det registreres om sagen har været drøftet i områderne. Registreringen i 1. halvår 2015 viser at.. Ad 2: Dele af Evaluering af Fokus på Folkeskolen og Statusanalyse om samarbejdet om inklusionsudvikling, der omhandler pædagoger og læreres oplevelse af ressourcepersonernes tilgængelighed og understøttende praksis er ved at blive gennemført. Resultaterne kendes inden udgangen af Ad 3: Målet om, at antallet af helårsanbringelse ved udgangen af 2015 er faldet til under 190 er nået. Antallet forventes at være ca. 180 helårsanbringelser. Området tilbyder i dag evidensprogrammet De Utrolige År til familier med børn i alderen 3-6 år. Tilbuddet drives i samarbejde med dagtilbud. 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ad 4: Pt afsøges mulige metoder for evaluering og effektmåling. Der overvejes at investere i et digitalt redskab til systematisk evaluering og effektmåling. Det er tvivlsomt om målet med at mindst 2 nyanbringelser af unge over 14 år etableres med udgangspunkt i evidensbaserede programmer. Det har vist sig svært at motivere forældre og den unge til at gå ind for den løsning. Dertil arbejdes at nå de centralt udmeldte mål for arbejdet med socialt udsatte børn og unge i årene frem mod Større kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge 2. Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau 3. Færre udsatte unge begår kriminalitet Ad 1: Der er i 2015 sket samlet 9 ændringer i anbringelsessted. For de 5 af dem gælder, at der er ændringer, der kommer naturligt i forbindelse med, at den unge bliver 18 år og fx fortsætter anbringelsen på eget værelse. For de 4 andre gælder, at der er tale om sammenbrud i anbringelsen hvor barnet er flyttet fra plejefamilie til institutionsanbringelse. Det betyder, at der i 2015 er sket samlet ændringer anbringelsessted svarende til 5 % og sammenbrud svarende til 2,2 %. Ad 2: Tal er under udarbejdelse Ad 3: Tal er under udarbejdelse Bilag: 1 Åben Mål og progressions plan - Strategiplan Børn og Familie - vedtaget i /15 BUF 3. januar Åben Strategiplan /15 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen tages til orientering Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Strategi for Dagtilbud Sagsnr.: 15/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- Og Familieudvalget. Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Sagsfremstilling Administrationen har udarbejdet oplæg til strategi for udvikling af dagtilbudsområdet for perioden Strategien præsenterer de overordnede ambitioner for området. Formålet med strategien er at fastholde en fælles retning for udvikling af fremtidens dagtilbudsområde i Vordingborg Kommune. Med udgangspunkt i en afdækning af de væsentligste udviklingstendenser for området peges der på indsatser, der tilpasser dagtilbudsområdet til de gældende vilkår, og samtidig gør det muligt at forsætte den udvikling, der er en forudsætning for at kommunens dagtilbud bliver både fagligt og økonomisk bæredygtige enheder, der arbejder i overensstemmelse med dagtilbudslovens bestemmelser og Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik. Strategiens formål er at fastholde en fælles kvalitetsudvikling af kommunens dagtilbud, så den vigtige livsperiode fra 0-6 år understøttes af både forældre, dygtige medarbejdere/ledere og den fysiske ramme i dagtilbuddene. Herudover er det et vigtigt element i strategien at pege på, hvordan kommunens dagtilbud fortsat kan styrke indsatsen for børn i udsatte positioner og gennem en målrettet og tidlig indsats øge andelen af alderssvarende og læringsparate børn. Konkret har strategien fokus på børns læring, sundhed og trivsel, hvor vores fokus på løbende kvalitetsudvikling sikrer et kommunalt dagtilbud: Der styrker børnenes sproglige udvikling som en af de vigtigste forudsætninger for, at barnet kan udnytte sine potentialer. Der løbende udvikler de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer. Der prioriterer forældresamarbejdet og som et led i dette har fokus på struktur og dokumentation af det pædagogiske arbejde. Der bruger digitale løsninger som pædagogisk redskab, hvor det giver mening. Særlige fokusfelter for dagtilbudsområdet i perioden I arbejdet med den forsatte udvikling af dagtilbudsområdet er der en række særlige fokusfelter for perioden Fokusfelterne handler både om struktur og nødvendig faglig pædagogisk udvikling. De bygger alle ovenpå det Fælles Pædagogiske Grundlag, som er det fælles udgangspunkt for arbejdet på hele Dagtilbudsområdet. I perioden vil der i det pædagogiske arbejde særligt være fokus på: Sproget Overgange Forældresamarbejde I forlængelse af strategien er der udarbejdet en mål- og progressionsplan, der behandler fokusfelterne. Bilag: 1 Åben Mål og progressionsplan , Dagtilbud /15 2 Åben Strategi for dagtilbudsområdet /15 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at strategien drøftes, strategien godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 28

30 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Status for strategi Skoler Sagsnr.: 14/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven og Folkeskolereformen Sagsfremstilling Visionen: Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Børne-. Unge- og Familieudvalget traf i juni 2014 beslutning om strategi 2014/17 for skoleområdet. Udvalget behandler hvert halve år status på implementering af strategi 2014/17 for skoleområdet i Vordingborg. Folkeskolereformen skal implementeres på skoleområdet i perioden , og det overordnede mål er, at alle elever skal lære mere og trives bedre i en sund og varieret skoledag. Der er sat mål for en gennemsnitlig øgning af karaktererne i dansk og matematik med én karakter højere over de tre år. Fra 2014 til 2017 er der endvidere fastsat delmål, der kvartalsvist følges op på og sparres sammen med den enkelte medarbejder og nærmeste leder. Der sættes mål for progressionen i elevernes læring med udgangspunkt i data i form af nationale test på både elev-, klasse- og skoleniveau. Progression i karaktergennemsnit Der er udarbejdet status på karaktergennemsnittets udvikling fra skoleåret 2012/13 til 2014/15. Opgørelsen viser, at karaktergennemsnittet i faget dansk er steget fra 5,8 til 6,4 fra prøveterminen juni 2013 til prøveterminen juni I faget matematik er karaktergennemsnittet næsten uændret, men har en let stigning fra 5,64 i skoleåret 2011/12 til 5,8 i skoleåret 2014/15. Karaktergennemsnittet skal ses i forhold til, at der nu er flere elever, som går til afgangsprøver, og at der fra 2012 samtidig har været en stor stigning af elever i inkluderede tilbud i skolerne. I skoleåret 2014/15 var det under 10 elever for hele kommunen, der ikke gennemførte afgangsprøverne. Dette er en markant forbedring i forhold til skoleområdets mål om at få flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Løftet i karaktergennemsnittet er gennemsnitligt og tallene viser, at skolerne har løftet bredt på elevgrupperne, og det særligt er de elever, der er i fagligt middel og fagligt svag kategori, som er blevet løftet. Det er derfor et fokusområde for alle skolerne yderligere at udfordre de fagligt stærke elever, så de også opnår øget progression i læring i dansk og matematik. Der er dog klasser, der fortsat er udfordret på en stor andel af elever, der scorer lavt i de forskellige tests. Fokus i strategien for, at alle elever skal lære mere, er lagt med hovedvægt på dansk og matematik. Der er i skoleåret 2014/15 udarbejdet en handleplan for matematik, som er en del af de samlede strategiplaner for implementering af folkeskolereformen og indfrielse af målet om en karakter højere i gennemsnit. Der uddannes på hver skole hhv. læse- og matematikvejledere og på hver skoleafdeling uddannes lærere i dansk og matematik med udvalgte elementer af vejlederuddannelsen. Der er endvidere oprettet vejledernetværk for begge fag med repræsentanter fra hver skoles afdeling. Der er derfor i indeværende skoleår sat ekstra fokus på matematik for alle årgange, og der er fortsat fra sidste skoleår, fokus på dansk. Status på karaktergennemsnit for alle klasser er gennemgået. Generelt er det mundtlig matematik, der særligt skal styrkes, men på en enkelt skole er det problemregning, og indsatserne er derfor målrettet de enkelte klasser. Det generelle billede for progressionen er, at der er progression i indskolingen, stagnation på mellemtrin og let progression i udskolingen. Det er forskelligt fra klasse til klasse, hvordan de placerer sig i testene. Skolerne iværksætter derfor forskellige tiltag på klasse- og elevniveau. Afledte indsatser og strategiske delmål 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Fra udvalgets besluttede strategi 2014/17 og strategiplaner for skoleområdet, er der fulgt op på skolernes arbejde med delmålene for skoleåret 2015/16. Skolerne har indfriet væsentlige dele af mål fx i strategiplan for målfastsættelse og evaluering og strategiplan for kompetenceudvikling. Der er således udviklingsplaner for alle elever med mål for den enkelte elevs læring. Der er endvidere iværksat et særligt komptenceløft af lærere, hvilket betyder, at fra at godt 60 % af undervisningen blev varetaget af linjefagsuddannede lærere, har 80 % af lærerne nu undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer i de fag, som de underviser i. Der er ligeledes igangsat efter-/videreuddannelse af dansk- og matematikvejledere. Med afsæt i de samlede karaktergennemsnit og strategiplanerne for skoleområdet er der fem overordnede mål for skoleåret 2015/16, som sætter retningen for skoleområdets arbejde på alle niveauer: 1. Målstyret læring elevcentreret ledelse Evaluering på alle niveauer skal styrkes i klassen og på personalemøder gennem det fælles arbejde med ugeplanerne. Der er fortsat fokus på dansk og matematik. Yderligere syv fag mere arbejdes i indværende skoleår ind i elevens udviklingsplan: Engelsk, tysk, natur/teknologi, fysik/kemi, geografi, historie og biologi. Der er mål for læring på skole, klasse og elevniveau fx i udviklings- og ugeplaner. Evaluering og opfølgning sker på alle niveauer og ude i klasserne. Ledelserne arbejder med elevcentreret ledelse i samarbejde med UVM. 2. Understøttende undervisning og faglig fordybelse Den understøttende undervisning er gennem fælles årsplan og planlægning integreret i fagundervisningen og tager udgangspunkt i læringsmål med målet om at skabe mere varieret undervisning for alle. 3. It og devices digital understøttelse og differentieret undervisning Digital understøttelse af mere og bedre læring for alle elever er et vigtigt undervisningsmiddel. It og devices bliver mere og mere brugt i undervisningen til at højne kvalitet og variation. Devices og programmer bruges til at differentiere undervisningen og målrette niveauet til den enkelte elev og dennes læringsmål. Der arbejdes med oprettelse af mediepatrulje på alle skoler, hvor elever, der er fagligt stærke i brugen af it og devices, underviser både lærere og andre elever i brugen af it og digitale læremidler. 4. Læringscenter og lokal kapacitetsopbygning Der skal være lokale ressourcer til rådighed for medarbejderne i form af uddannede dansk- og matematikvejledere, psykologer og læringsvejledere, og ressourcerne skal systematiseres, så de bliver en integreret del af medarbejdernes og ledernes hverdag. Der uddannes dansk- og matematikvejledere på alle skoler, og der bliver uddannet light-vejledere på alle afdelinger. Bilag: 1 Åben Bilag status på startegi for skoleområdet 3. kvt /15 Indstilling Administrationen indstiller, at status på strategien for skoleområdet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet, og indstillingen blev tiltrådt. Udvalget ser frem til at få yderligere beskrivelser af, hvorledes det går med progressionen på de forskellige skoler og klassetrin. 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Evalueringsdesign for evaluering af linjemodellen Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling I forbindelse med Fokus på Folkeskolen blev det besluttet, at undervisningen i udskolingen ( klassetrin) skulle organiseres i linjer, startende fra skoleåret 2012/2013 med 7. klassetrin. Fra skoleåret 2013/2014 omfattede linjerne 7. og 8. klassetrin, og i skoleår 2014/2015 er den fulde indfasning klassetrin trådt i kraft. Linjerne skal være med til at styrke elevernes motivation for læring og give eleverne et billede af, hvilke muligheder de har i deres videre uddannelsesforløb. Valget af linjer tager udgangspunkt i elevernes interesser uden at låse dem fast til en bestemt ungdomsuddannelse, men for at kvalificere de valg, de tager efter folkeskolen. Administrationen anbefaler at der udarbejdes en evaluering af linjemodellen nu, hvor den fulde indfasning er trådt i kraft, og administrationen har derfor udarbejdet et forslag til evalueringsdesign. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye måder og om udskolingslinjerne har skabt/ skaber øget motivation for læring hos eleverne. Derfor vil elevperspektivet være centralt i denne evaluering. Samtidig er der lagt vægt på at inddrage de nuværende elever, frem for de elever der gik ud af 9. klasse i juni Dette er valgt, da det vurderes, at det skoleår linjemodellen trådte i kraft (2012/2013) var præget af opstartsvanskeligheder og en del ændringer i løbet af skoleåret, og derfor ikke giver et retvisende billede af, hvordan linjemodellen fungerer nu. Evalueringen har fokus på effekt, og har samtidig et fremadrettet sigte med fokus på, om der er behov for eventuelle justeringer i det fremtidige arbejde med udskolingslinjerne. Administrationen foreslår følgende evalueringsdesign: - Fokusgruppeinterviews med elever (2 elever fra hver årgang hhv. 7., 8. og 9. klassetrin) på alle fem distriktsskoler - Dagsordenspunkt på elevrådsmøde referatet indgår som data - Spørgeskemaundersøgelse til forældre til børn i klasse - Et fokusgruppeinterview med forældre - Spørgeskemaundersøgelse til lærere i udskolingen - Selvevalueringsguide til skolelederne på de fem distriktsskoler Evalueringen gennemføres i perioden november 2015 til januar Administrationen foreslår, at det samlede udkast til evalueringsrapporten sendes i høring hos skolebestyrelserne og det fælles elevråd, inden den endelige rapport udarbejdes. Indstilling Administrationen indstiller, at evalueringsdesignet godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet antallet af elever, der deltager i fokusgruppeinterview udvides. 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Høringssvar vedrørende brobygning mellem børnehave og skole Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Dagtilbudsloven. Sagsfremstilling På Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde d. 1. september 2015, behandlede udvalget administrationens oplæg til systematisk og tryg overgang mellem børnehaver og skoler. Oplægget indeholder blandt andet en drejebog, der beskriver fælles procedurer og aktiviteter for alle skolestartere. Drejebogen skal sikre en fælles form og retning i kommunens brobygningsaktiviteter og i det målrettede arbejde med at skabe bedre læringsudbytte for alle kommunens børn herunder med et særligt fokus på børnenes sproglige udvikling. Drejebogen indeholder en oversigt over diverse brobygningsaktiviteter samt beskrivelser af det arbejde, der skal udvikles og udføres for at sikre en kvalitativ brobygning i overgange mellem dagtilbud og skole. Drejebogen består tillige af et årshjul for brobygningsaktiviteter med beskrivelse af de forskellige elementer: Forældremøde i børnehaverne for kommende skolestartere Informationsmøder på skolerne i uge 45 Overleveringssamtaler mellem dagtilbud og skoler Opstartsmøde på skolerne i uge 24 Årsplan for børnehaveklassen Samarbejde med de private dagtilbud og skoler om overgange Herudover er der beskrevet et fælles skolestartsprojekt Min familie, mig og min omverden for alle dagtilbud i Vordingborg Kommune. Parallelt med det beskrevne forløb, findes et årshjul for børn i udsatte positioner, der indarbejdes sammen med det generelle årshjul. Oplægget har været sendt i høring hos forældrebestyrelser i daginstitutionerne, hos skolebestyrelserne og lokale MED-udvalg i daginstitutioner og skoler. Høringssvarene fremlægges nu til politisk behandling. Der er kommet høringssvar fra 3 skoler og 15 daginstitutioner. Høringssvarene kan opsummeres i tre dele: 1. Positive tilkendegivelser. Generelt er der tilfredshed med, at der er udarbejdet en model, som kan sikre en ensartethed i brobygningsarbejdet. 2. Problematiserende tilkendegivelser. Frekvensen af forældremøder er for høj. Det er manglende respekt at arbejdet er igangsat før endt høring 3. Opmærksomhedspunkter og forslag til ændringer. Oplægget skal være minimum og ikke en begrænsning. 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Vigtigt, at der brobygges til skolemiljø og ikke en konkret afdeling. Der skal være et gensidigt og ligeværdigt arbejde mellem skole/dagtilbud. I bilag er vedlagt en samling af alle høringssvar og en samlet opsummering under de tre overskrifter. Bilag: 1 Åben Samlede høringssvar vedrørende brobygning mellem børnehave og skole /15 2 Åben Opsummering af høringsvar vedr. brobygning mellem børnehave og skole /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at at udvalget drøfter høringssvarene, styregruppen for brobygningsprojektet arbejder videre med at beskrive den kompetenceudvikling, der er brug for i børnehaveklasserne i skoleåret 2015/2016 og i 1. klasse i skoleåret 2016/2017, styregruppen for brobygningsprojektet reviderer årshjulet, så det i størst mulig udstrækning tilgodeser de behov for datoændringer, der fremgår af høringssvarene, at det samlede brobygningsarbejde evalueres i 2018 med en midtvejsstatus i Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 33

35 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Evaluering af udvidet åbningstid i 4 daginstitutioner Sagsnr.: 15/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om Dagtilbud. Sagsfremstilling Børne-, Unge- og Familieudvalget besluttede på møde d. 4. november 2014 at Bårse Børnecenter, Elnasminde i Stensved, Stege Børnehus og Troldehaven i Kastrup Neder Vindinge (3,6 km fra Vordingborg Station) pr. 1. januar 2015 skulle fungere som pendlerinstitutioner, hvor forældrene, mod betaling af en ekstra takst, kan få et institutionstilbud med en åbningstid på 65 timer ugentligt fordelt på mandag til torsdag og om fredagen. I forbindelse med tilmeldingen til ordningen informeres forældrene om, at den ekstra udvidede åbningstid kun vil have åbent inden for tidsrummet, når forældrene har brug for det, da det gør det muligt at fastholde så lav en ekstra forældrebetaling som muligt. Der er efter ønske fra udvalget gennemført en evaluering af ordningen for at vurdere efterspørgslen og behovet i I den forbindelse var udgangspunktet for beslutningen, at sikre fleksible tilbud til børnefamilierne i kommunens daginstitutioner på tidspunkter, hvor der reelt er en efterspørgsel. Administrationen har undersøgt antal børn, der er indmeldt i de fire institutioner på det udvidede modul. Institution Antal børn i vuggestue pr. 1. september 2015 Antal børn i børnehave pr. 1. september 2015 Antal børn pr. 1. september 2015 Troldehaven Elnasminde Bårse Børnecenter Stege Børnehus I bilaget fremgår antal indmeldte pr måned pr institution og en angivelse af, hvor mange børn der er indmeldt på modulet i forhold til det samlede antal indmeldte børn i den enkelte institution. Der er samtidig lavet en optælling af den reelle udnyttelse af åbningstiden for de børn, der er tilmeldt modulet. Optællingen viser følgende for de fire institutioner: Institution Morgen man til tors Kl Aften man til tors Kl Aften man til tors Kl Troldehaven Næsten dagligt Op til halvdelen 10 dage i 0 dage Fredag eftermiddag Kl

36 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Elnasminde Bårse Børnecenter Stege Børnehus af flere børn af dagene perioden 4 dage i april 3 dage i hele perioden Få dage de sidste 4 måneder 1 barn 11 dage i september 0 gange 3-9 dage pr md i perioden 1 dag i august 3 til 8 dage pr md i perioden 0 gange 2 børn en dag i april 2 børn en dag i april 4 dage i perioden Bilag: 1 Åben Antal indmeldte pr måned januar - september /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at at at sagen drøftes, den udvidede åbningstid i Børnehuset Elnasminde fjernes i forbindelse med indførelse af den udvidede åbningstid i Børnehuset Parkhaven pr. 1. juni 2016, alle de 4 institutioner pr. 1. januar 2016 lukker kl om fredagen, alle de 4 institutioner pr. 1. januar 2016 lukker kl mandag til torsdag, at åbningstiden i Stege Børnehus pr. 1. januar ændres fra til 06.00, at taksten for den udvidede åbningstid forbliver uændret. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Udvalget kunne ikke tiltræde indstillingen, idet man ønsker den eksisterende ordning markedsført yderligere. Sagen tages op til fornyet behandling i december

37 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Undersøgelse af behovet for udvidet åbningstid i Dr. Fanes Børnehus Sagsnr.: 15/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge og Familieudvalget. Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Sagsfremstilling Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodede på deres møde d. 1. september administrationen om, at undersøge om der er et konkret behov for at en udvidet åbningstid i Dr. Fanes Børnehus. Anmodningen skete på baggrund af udvalgets behandling af forslaget til en ny ledelsesstruktur i Dr. Fanes Børnehus. På et møde med forældregruppen i Dr. Fanes Børnehus opfordrede en forældre til at forlænge åbningstiden fra nuværende (mandag til torsdag) (fredag) til (mandag til torsdag) (fredag). Det er den åbningstid, der i dag gælder i Børnehuset Elnasminde, Kalvehave Børnehus, Børnecentret Lærkereden og Bårse Børnecenter. Administrationen har undersøgt om der i forbindelse med opskrivning og visitering til Dr. Fanes Børnehus har været ønsker om en anden åbningstid. Der er ikke modtaget ønsker, der indikerer et behov for ændret åbningstid. Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 36

38 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ankestyrelsens opgørelse af klager på Børne og Familieområdet Sagsnr.: 15/ Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Annika Hermansen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om social service. Sagsfremstilling Der har i pressen været fremsat påstande om, at Vordingborg Kommune har betydeligt flere afgørelser i 2014 på udvalgte paragraffer hvor Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse når en borger klager. Ankestyrelsen har i årene 2. halvår 2013, 2014 og 1. halvår 2015 behandlet følgende klagesager på Børne og Familieområdet fra Vordingborg Kommune: halvår 2014 samlet halvår Merudgiftsydelse, Tabt arbejdsfortjeneste, Personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge, Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Efterværn, I alt Af dem har Ankestyrelsen stadfæstet kommunens afgørelse: halvår 2014 samlet halvår Merudgiftsydelse, Tabt arbejdsfortjeneste, Personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge, Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Efterværn, I alt

39 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Af dem har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse: halvår 2014 samlet halvår Merudgiftsydelse, Tabt arbejdsfortjeneste, Personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge, Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Efterværn, I alt Som det kan ses i ovenstående var antallet af klager i 2014 forholdsvis højt og betydeligt højere end hvad forventes i 2015 forudsat, at antallet af klager i 2. halvår 2015 tilsvarer antallet i 1. halvår Derudover er der flere sager, hvor Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse end omgjort kommunens afgørelse. Ankestyrelsens tal kan være behæftede med fejl, idet de hentes fra DUBU. Det betyder, at oplysningerne i DUBU skal være korrekt angivet, hvilket ikke altid er tilfældet. Børne- og Familieområdet vil i samarbejde med ledelsessekretariatet have en særlig fokus på at skrive afgørelser i den kommende tid, idet det vurderes, at der er for mange sager, der tilbagesendes til kommune til fornyet behandling pga af fejl. Bilag: 1 Åben Opgørelse af behandlede klager i Ankestyrelsen /15 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen tages til orientering. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 38

40 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Fælles temamøde for Sundheds- og Psykiatriudvalget og Børne-, Unge- og Familieudvalget Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling På opfordring fra de respektive udvalgsformænd afholdes den 17. november 2015 kl et fælles temamøde for Sundheds- og Psykiatriudvalget og Børne-, Unge- og Familieudvalget. Formålet med mødet er at drøfte fremtidige strategier i krydsfeltet mellem fagområderne. Afsættet er først og fremmest de friske data fra skolernes trivselsundersøgelse og skolesundhed.dk Mødet vil sætte særligt fokus på tidlig indsats trivsel hos de større skolebørn fysisk aktivitet/bevægelse gennem hele børnelivet Under disse tre overskrifter vil en lang række temaer blive adresseret herunder brobygning mellem virksomheder, åben skole, børneovervægt og rusmiddelforebyggelse. Endeligt program for mødet udsendes primo november. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 39

41 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Revision af gældende politikker i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariat - Sagsbeh: Lisbeth Vangsbjerg Mogensen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog sommeren 2014 en ny vision 2030, der sætter den overordnede retning for de kommende års indsatser og fokusområder. Som opfølgning på visionen skal de eksisterende politikker genvurderes, så det sikres, at de understøtter visionen og at der er sammenhæng mellem politikkerne. Koncept for revision af politikker I marts 2015 godkendte Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling et nyt koncept for politikker, der skal sikre, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt og samtidig muliggør politisk opfølgning. Politikkerne skal samtidig være et redskab for kommunalbestyrelsen til at kunne kommunikere overfor omverdenen hvad de arbejder for og hvordan. Koncept/skabelon for politikker er vedlagt i bilag. Som en del af konceptet godkendte udvalget følgende principper for politikformuleringer: Politikker skal være overordnede og have en naturlig afgrænsning Politikker kan, hvor det giver mening, dække flere virksomhedsområder/afdelinger dvs. tværgående Politikker er korte og præcise og indeholder mål og effektmål Politikker kan understøttes af strategier, handleplaner, retningslinjer mv. efter nærmere aftale. Politikker revideres som minimum efter hver valgperiode En politik behøver således ikke at svare til et udvalgs ressortområde eller en afdelings ansvarsområde. Fra 40 til 10 politikker Kommunalbestyrelsen har siden 2007 vedtaget ca. 40 politikker af meget forskellig karakter, omfang og struktur. En del politikker er forældede nogle helt tilbage fra kommunens start mens nogle er helt nye. (Hertil kommer en række interne personaleregulerende politikker, som ikke er omfattet af denne sag). Oversigt over gældende politikker er vedlagt i bilag. For at sikre, at politikkerne understøtter visionen, er sammenhængende og opfylder formålet om at være kommunalbestyrelsens overordnede styringsværktøj, besluttede udvalget, at politikkerne skal genvurderes med henblik på helt eller delvis revision i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon. Revisionen kan gennemføres i flere trin: Fuld revision af en eksisterende politik i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon Sammenlægning af flere politikker til én Begrænset revision i forhold til effektmål Udgår som politik og overføres til strategi, handleplan, retningslinje eller lign. Udarbejdelse af helt ny politik i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon. Ved beslutning om, at en politik udgår og overføres til strategi, handleplan retningslinjer eller lign. tages ikke konkret stilling til hvilken type dokument politikken skal overføres til, men blot at det ikke 40

42 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget skal være en politik fremadrettet. Der vil efterfølgende (primo 2016) blive iværksat en selvstændig proces, hvor disse dokumenter sammen med alle eksisterende politisk vedtagne retningslinjer, strategier, administrative bestemmelser, forordninger mv. vurderes og forenkles. Alle politikker skal være revideret senest inden udgangen af Hvis politikkerne skal kunne fungere som overordnet styringsredskab, er det også nødvendigt, at der sker en oprydning og forenkling i politikkerne, så både antallet af politikker og indholdet i den enkelte politik er overskuelige for den samlede kommunalbestyrelse. Administrationen lægger derfor op til, at der fremover er følgende 10 politikker: Politik for 1. Bosætning (dækker også infrastruktur) 2. Erhverv og arbejdsmarked 3. Børn og unge 4. Ældre 5. Kultur og fritid 6. Natur og miljø 7. Sundhed 8. Handicap 9. Frivillighed og borgerinddragelse 10. Økonomisk styring At gå fra 40 til 10 politikker kræver, at politikkerne er væsentligt mere overodnede end det er tilfældet i dag. Det betyder, at der i nogle tilfælde vil blive behov for understøttende strategier, der beskriver nærmere om hvordan I vil arbejde for at opfylde politikken. Fx kan der under bosætningspolitikken høre boligudbygningsstrategi, markedsføringsstrategi, landdistriktsstrategi mobilitets- og infrastrukturstrategi osv., og igen underliggende retningslinjer for fx infrastrukturplan, stiplan mv. Et lignende eksempel er Politik for nærdemokrati og borgerinddragelse, som blev skabt i 2007 som en del af kommunesammenlægningsarbejdet. Den blev efterfølgende udmøntet i en konkret nærdemokratimodel, som har været i drift siden. Nærdemokratimodellen er blevet tilpasset i både 2010 og i Administrationen foreslår, at Nærdemokratimodellen, der omfatter bl.a. lokalrådenes arbejde samt kommunalbestyrelsens dialog med de 16 lokalområder fastholdes uændret, og at den oprindelige politik fra 2007 udgår. Fagudvalgene skal på deres møder i november 2015 gennemføre en proces, hvor de tager stilling til administrationens anbefaling om de 10 politikker, og efterfølgende gennemgå alle gældende politikker på udvalgets område med henblik på vurdering om politikkerne er eller kan dækkes ind under en af ovenstående eller om de alternativt kan ophøre som politik og overgå til strategi, retningslinjer eller lign. Proces for revision af politikker I efteråret 2015 skal kommunalbestyrelsen tage stilling til revision af gældende politikker samt hvilke og hvor mange politikker, kommunalbestyrelsen ønsker. Dette sker ad flere omgange: Fagudvalg i november, Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 9. december 2015 og Kommunalbestyrelsen 17. december Fagudvalg Fagudvalgene drøfter egne politikker og kommer med anbefaling til antal og indhold af politikker i overensstemmelse med det vedtagne koncept for politikker. Hvert fagudvalg skal på deres novembermøde tager stilling til: 41

43 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Administrationens forslag til 10 politikker. Udvalget drøfter administrationens forslag til 10 fremtidige politikker og drøfter hvilke gældende politikker, der kan dækkes ind under de nævnte politikker. 2. Revisionsbehov af udvalgets egne politikker. Udvalget drøfter egne gældende politikkers revisionsbehov i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon og i relation til den netop gennemførte fordeling. Vedlagt er skema med alle gældende politikker, tematiseret efter hvilke kommende politikker de eventuelt kan indarbejdes i. I skemaet har administrationen ud for de politikker, der vedrører udvalget anført forslag til revisionsbehov/grad, tidshorisont, høring/borgerinvolvering samt lovpligtighed På de politikker, der vedrører det enkelte udvalg. Bemærk, at lovpligtig politik ikke nødvendigvis er ensbetydende med at det skal være en selvstændig politik. Særligt vedr. politik for frivillighed I oktober 2013 godkendte kommunalbestyrelsen en ny samlet politik for frivillighed Behovet for en særlig politik på dette område skyldes bl.a., at der er på langt de fleste af de politiske udvalgsområder er frivillige der yder en stor indsats. I mange tilfælde sker dette i et tæt samspil med kommunens medarbejdere, og der var en række behov og ønsker fra de frivillige som gik på tværs af den kommunale organisation. Derfor blev der lavet en fælles politik med fokus på tre mål, nemlig at støtte de frivillige i at være frivillige, at gøre det endnu nemmere at være frivillig samt at styrke og udvikle nye former for samarbejder i fællesskab med de frivillige. Frivillighedspolitikken står overfor en samlet evaluering med henblik på at vurdere om de iværksatte initiativer har haft den tilsigtede virkning samt give bud på om målsætningerne skal justeres. Særligt vedr. politikker på Børne-, Unge og Familieudvalgets område Den gældende Børne- og Unge politik blev vedtaget i 2013 og gælder til og med 2016, og dækker følgende politikområde: Dagtilbud, Skoler, Børn og Familie, Kultur-, Idræt- og Fritid samt Sundhed. Politikken blev i 2012 og 2013 udarbejdet af en tværfaglig sammensat arbejdsgruppe på baggrund af workshops med repræsentanter fra de 5 politikområder. Børne- og Unge politikken blev drøftet på samrådsmøder på både skole og dagtilbudsområdet, ligesom den var i høring hos relevante råd og i alle bestyrelser inden den blev behandlet på de 5 politikområders politiske fagudvalg. Børne- og Unge politikken blev endelig godkendt i Kommunalbestyrelsen den 16. maj På Dagtilbud, Skoler samt Børn og Familie er Børn og Unge politikken efterfølgende blevet suppleret med konkrete strategiplaner for de respektive områder, og disse strategiplaner har været forelagt én gang årligt til politisk behandling. I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har strategiplanen for Skoler dog været forelagt to gange årligt. På Kultur, Idræt og Fritid samt Sundhed har arbejdet med Børn og Unge politikken været koblet sammen med de to områders egne politikker og dertil knyttede handlinger. Administrationen foreslår, at der tilrettelægges en ny proces, hvor repræsentanter for de mange parter, der har en aktie i Børne- og Unge politikken får mulighed for at komme med input til en revision af politikken. Det foreslås, at der laves en tidsplan, som sikrer, at en ny Børn og Unge politik vil være klar til behandling i Kommunalbestyrelsen i juni Det vurderes ikke, at der vil være tale om dramatiske ændringer, da meldingerne fra de forskellige fagområder er, at mål, form og indhold i den nuværende politik har givet en god fælles retning i det daglige arbejde med kommunens børn og unge. Administrationen foreslår endvidere, at repræsentanter fra de politiske udvalg der har aktier i politikken inviteres med til en workshop, hvor de fem fagområders medarbejdere kommer med deres bud på mål for de kommende 4 år. Resultatet af denne workshop indarbejdes i et udkast til Børn og Unge politik , som sendes i høring inden behandling i de relevante politiske fagudvalg med henblik på endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen i juni Det videre forløb På baggrund af fagudvalgenes drøftelser og anbefalinger udarbejdes en samlet oversigt over politikker med fagudvalgenes anbefalinger og bemærkninger tilføjet. 42

44 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Når alle fagudvalg har drøftet og taget stilling til deres anbefaling om revision af politikker, udarbejdes en endelig liste og handlingsplan, der forelægges til godkendelse i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og på kommunalbestyrelsens møder i december Bilag: 1 Åben Administrationens forslag til revision af politikker BUF /15 2 Åben Oversigt over politikker opgjort marts /15 3 Åben Koncept og skabelon for politikker 33149/15 4 Åben Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at at forslag til 10 fremtidige politikker drøftes, revisionsbehov af gældende politikker for udvalgets område drøftes, processen for Børne- og Unge Politik drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 43

45 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter - 3. november 2015 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Sagsfremstilling Orientering fra administrationen. a) Frokostordning i dagtilbud Alle forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet har meddelt Afdelingen for Dagtilbud, at de ikke ønsker at få tilbudt et sundt frokostmåltid i de kommunale institutioner. I følge Dagtilbudsloven skal alle kommunen tilbyde et dagligt sundt frokostmåltid til samtlige børn i kommunens daginstitutioner. Det er institutionens bestyrelse, der har kompetencen til at træffe beslutningen om institutionen vælger frokostordningen. Hvis bestyrelsen ikke vælger det sunde frokostmåltid, skal der ske et aktivt fravalg. Hvert andet år i ulige år skal der i de enkelte dagtilbud tages stilling til om det sunde frokost måltid vælges fra. Kommunen opkræver en særskilt frokosttakst, der udgøres af bruttodriftsudgiften forbundet med leveringen af det daglige frokostmåltid. Det betyder, at alle forældre i de institutioner, der vælger frokostordning skal betale. Betalingen ville i 2016 kr. være 600,00 som opkræves sammen med betalingen for institutionspladsen. Der sker ingen opkrævning i juli måned. Det er ikke muligt at få nedsat beløbet, hvis barnet i kortere eller længere tid ikke benytter sin plads i institutionen. Alle bestyrelser har nu meldt tilbage, at de ikke ønsker et sundt frokostmåltid i institutionen leveret af kommunen. De ønsker, at forældrene forsat selv varetager opgaven b) Udvikling i antallet af elever i privat skoler og efterskoler Antallet af elever på en privat skole pr. 5. september 2015 er 1232, hvilket er en stigning på 9,5 % i forhold til sidste skoleårs 1125 elever. Elever i privat skolerne udgør 23,5 % af den samlede gruppe af elever i Vordingborg Kommune. Antallet af elever på en efterskole pr. 5. september 2015 er 237 en nedgang på 5 % i forhold til sidste skoleår. Vedlagte statistik er en opgørelse over antallet af børn med bopæl i Vordingborg Kommune, der pr. 5. september 2015 er elev på en privat skole eller en efterskole. Bilag: 1 Åben Elever i frie grundskoler og efterskoler 2015/ /15 Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 44

46 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. november 2015 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til Årshjul for 2016, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte og komme med input til. Årshjulet fremlægges på udvalgets kommende møder og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF /14 2 Åben Årshjul for BUF udkast /15 Indstilling Administrationen indstiller, at de fremlagte forslag til årshjul drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 45

47 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt - 3. november 2015 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Formanden orienterede om dannelsen af fælles elevråd. Indvielse af skoledelen på Mern afdelingen på Kulsbjerg Skole onsdag den 4. november. Forslag om møde vedr. Åben Skole sammen Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og evt. en række aktører for foreninger og kulturelle institutioner i februar

48 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 2. Kvartalsrapportering pr. 30. september Børn og Familie 1. Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 (142401/15) 3. Kvartalsrapportering pr. 30. september Dagtilbud 1. Kvartalsrapportering pr. 30. september Dagtilbud (150271/15) 4. Kvartalsrapportering pr. 30. september Skoler 1. Kvartalsrapportering pr. 30. september Skoler (143285/15) 5. Opfølgning handleplan - Gåsetårnskolen 1. Opfølgning på handleplan - Gåsetårnskolen (143752/15) 6. Opfølgning handleplan - Svend Gønge-skolen 1. Økonomisk handleplan oktober 2015 (143922/15) 8. Fordeling af tillægsbevilling til flygtninge 1. Kommunens procedure (131978/15) 9. Effektmål og succesindikatorer - Børne-, Unge- og Familieudvalget 1. Effektmål for Vision 2030 (129675/15) 13. Status på strategiplan - Børn og Familie 1. Mål og progressions plan - Strategiplan Børn og Familie - vedtaget i BUF 3. januar 2015 (141814/15) 2. Strategiplan (141813/15) 14. Strategi for Dagtilbud Mål og progressionsplan , Dagtilbud (146506/15) 2. Strategi for dagtilbudsområdet (146504/15) 15. Status for strategi Skoler 1. Bilag status på startegi for skoleområdet 3. kvt (142832/15) 17. Høringssvar vedrørende brobygning mellem børnehave og skole 1. Samlede høringssvar vedrørende brobygning mellem børnehave og skole (150165/15) 2. Opsummering af høringsvar vedr. brobygning mellem børnehave og skole (150145/15) 18. Evaluering af udvidet åbningstid i 4 daginstitutioner 1. Antal indmeldte pr måned januar - september 2015 (144118/15) 20. Ankestyrelsens opgørelse af klager på Børne og Familieområdet 1. Opgørelse af behandlede klager i Ankestyrelsen (146260/15) 22. Revision af gældende politikker i Vordingborg Kommune 1. Administrationens forslag til revision af politikker BUF (145591/15) 2. Oversigt over politikker opgjort marts 2015 (33026/15) 3. Koncept og skabelon for politikker (33149/15) 4. Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik pdf (149923/15) 23. Orienteringspunkter - 3. november Elever i frie grundskoler og efterskoler 2015/2016 (143546/15) 47

49 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. november Årshjul for BUF 2015 (126818/14) 2. Årshjul for BUF udkast (145524/15) 48

50 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Bent Maigaard Michael Seiding Larsen Nina Møhler 49

51 Bilag: 2.1. Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

52 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Resultat på drift Børn og Familie Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % Familiecenter Kalvehave % PPR og Forebyggelse % Øvrig udvalgsramme % Anbringelser Børn og Unge % Forebyggende Foranstaltninger % Central refusionsordning (052207) % Budgetramme % Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter mv % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, drift Børn og Familie forventer et samlet merforbrug på 4,5 mio. kr., som fordeler sig med et merforbrug på 5 mio. kr. på budgetramme 1 og et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på budgetramme 2. Området er siden halvårsregnskabet tilført tillægsbevilling på 4 mio. kr. Note 1 Anbringelser forventes at komme ud med et merforbrug på 4,1 mio. kr. hvilket er en stigning på 2,6 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvis der ses bort fra tillægsbevillingen på 4 mio. kr. Stigningen skyldes primært følgende faktorer: Nedjustering af forventninger til refusioner fra Udbetaling Danmark på 0,25 mio. kr. 2 sager, der er overgået fra forebyggelse til anbringelse der samlet udgør udgifter for 1,0 mio. kr. resten af året. En samlet stigning på 0,5 mio. kr. set i forhold til udgifterne til forebyggelse i begge sager Yderligere stigning i udgifterne på en enkelt sag på ca. 2,0 mio. kr. Overordnet skyldes merforbruget primært engangsudgifter for nu 3 særligt dyre sager, der samlet udgør en stigning i de prognosticerede udgifter på 6,0 mio. kr. En af sagerne i form af betaling for tidligere år på 2,1 mio. kr. En sag hvor udgiften er steget med 1,9 mio. kr. Og nu en sag mere med en stigning på ca. 2,0 mio. kr. Samlet udgør de 3 sager udgifter for 11,3 mio. kr. Heraf skal fratrækkes refusioner for særligt dyre enkeltsager på 2,8 mio. kr. samt tillægsbevillingen på 4 mio. kr., som blev bevilget ved halvårsregnskabet. Budgettet for anbringelser er reduceret med 4,6 mio. kr. i 2015, 4,1 mio. kr. er de politisk vedtagne besparelser for 2015 og 0,5 mio. kr. er overført merforbrug fra Det forventede resultat skal sammenholdes med forventningerne om at refusion for særligt dyre enkeltsager, vil være 1,1 mio. kr. højere end korrigeret budget. Note 2 Forebyggende foranstaltninger forventes at komme ud med et merforbrug på 4,2 mio. kr. hvilket er en stigning på 1,6 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Dette på trods af to sagers skift til anbringelse. En nærmere gennemgang af 84 aflastningsområdet har vist, at udgifterne i 2015 vil overstige forbruget i 2014 og estimeres til at ende på 5,0 mio. kr. og ikke 4,0 mio. kr. 1

53 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie som tidligere vurderet. Der visiteres et stadig stigende antal sager til Familiecenter Kalvehave og forbruget skal sammenholdes med mindreforbruget i Familiecentret. Derudover belastes forbruget af en uforholdsmæssig dyr fratrædelse på 0,3 mio. kr. Note 3 Forventningen til refusion vedr. særligt dyre enkeltsager er steget med 0,6 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvilket skyldes den nye dyre enkeltsag, som er omtalt i note 1. Note 4 Familiecenter Kalvehave forventes at komme ud med et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., som skyldes det stigende aktivitetsniveu som beskrevet under note 2. Note 5 Budgetramme 2 forventes at komme ud med et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes nedgang i sagstallet og dermed færre udgifter til især tabt arbejdsfortjeneste. 2

54 Bilag: 3.1. Kvartalsrapportering pr. 30. september Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % Dagplejen inkl. Løn og forældrebetaling % Børnehaver excl. Løn og forældrebetaling % Integrede excl. Løn og forældrebetaling % Øvrig udvalgsramme % Øvrige Fællesområde % Lederløn % Forældrebetaling % Friplads % Privatinstitutioner % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Notater til forventet regnskab, drift Det samlede forventede regnskab på dagtilbudsområdet viser et mindreforbrug på 3,0 mio. kr., hvoraf de aftalestyrede virksomheder udgør et merforbrug på 0,4 mio. kr., mens den øvrige udvalgsramme udgør et mindreforbrug 3,4 mio. kr. Note 1: Kommunens dagplejere forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr. Merforbruget er steget med 0,3 mio. kr. siden halvårsrapporteringen. Det skyldes et fald i forældrebetalingen grundet strukturændringen, der forårsagede et fald i dagplejerne i kommunen. Note 2: Kommunens 20 daginstitutioner forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Flere af virksomhederne viser tilbageholdenhed ved afholdelse af udgifter pga. løbende regulering af børnetal samtidig er de opmærksomme på overførselsadgangen på +/- 4 %. Andre institutioner har et højt merforbrug pga. strukturændringen med omdannelse af børnehaver til 0-6 års institutioner. Det har i en periode gjort det vanskeligt at forudse det kommende børnetal. På nuværende tidspunkt forventes Lendemark, Hjertehaven, Nøddebo og Stege Børnehus at få et merforbrug. Alle institutioner forventer at overholde budgettet indenfor overførselstilgangen +/- 4 %. Note 3: Den øvrige udvalgsramme forventes på nuværende tidspunkt at have et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig således: Øvrige fællesområde

56 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Det øvrige fællesområde forventes på nuværende tidspunkt at have et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Siden halvårsrapporteringen er mindreforbruget reduceret med 1,0 mio. kr. Det skyldes primært: Børn fra andre kommuner som passes i Vordingborg Kommune Med udgangspunkt i det forventede pasningsbehov fra andre kommuner modregnet de børn der er bosat i Vordingborg kommune, der passes i andre kommuner, forventes en merindtægt på 1,7 mio. kr., hvoraf de 1,3 mio. kr. vedrører betaling fra andre kommune for børn der passes i Vordingborg Kommune, men bor i en anden kommune, samt forældreandelen på 0,4 mio. kr. Moderne læringsmiljøer. I budgetopfølgningen for maj måned blev der afsat 3,5 mio. kr. til moderne læringsmiljøer, som var en del af de 5,0 mio. kr. som der blev tildelt dagtilbudsområdet vedr. at førskolebørnene først overgik til skoleområdet 1. august mod tidligere 1. maj. Ved halvårsrapporteringen forventedes kun de 1,5 mio. kr. anvendt i 2015, mens de resterende 2,0 mio. kr. efter aftale blev indefrosset med overførsel til budget Ophøret af førskoleordningen har ved kvartalsregnskabet vist et merforbrug på fripladser på 1,3 mio. kr. Merforbruget er udlignet gennem de 2,0 mio. kr. som efter aftale blev indefrosset, og derfor vil dagtilbudsområdet på nuværende tidspunkt kun kunne indfryse 0,8 mio. kr. Inkluderende miljøer. Siden halvårsrapporteringen har dagtilbudsområdet overført 1,0 mio. kr. fra drift til anlæg vedr. flytning af Mern Børnehave til Kulsbjerg skole. Lederløn Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket skyldes lederskift og perioder med to ledere i samme institution. Forældrebetaling Forældrebetalingen forventes på nuværende tidspunkt at balancere. Friplads Fripladstilskud forventes på nuværende tidspunkt at balancere forudsat overførslen fra de moderne læringsmiljøer. Privatinstitutioner Privatinstitutioner forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som viser sig i 16 færre vuggestuebørn og 17 flere børnehave børn end forudsat ved budgetlægningen. Det skyldes strukturændringen hvor flere dagplejere blev afskediget og ansat i 0-6 års institutionerne. Det giver på nuværende tidspunkt en større ledig kapacitet end først forudsat.

57 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Resultat på anlæg Børne-, Unge- og Familieudvalget - Dagtilbud Note Opr. budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindreforbrug Forventet forbrugs % (tal i kr.) Anlæg i alt % Børnehaven Parkhaven flyttes % Daginstitution i Nyråd % Fibernet til daginstitutionerne % Integrerede daginstitutioner % Ny daginstitution Kastrup/Ndr. Vindinge % Renovering af Bårse Børnecenter % Områdets anlæg forventes at komme ud med et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Beløbet vil blive videreført til 2016, da anlæggene ikke afsluttes i 2015.

58 Bilag: 4.1. Kvartalsrapportering pr. 30. september Skoler Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

59 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Skoler Resultat på drift Skoler Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % 10. Klassecentret ( ) % Kulsbjerg Skole % Præstø Skole % Møn Skole % Gåsetårnskolen % Svend Gønge-skolen % Kompetencecenter Kalvehave n/a Ungdomsskolen (herunder 10. klassecentret ) % Øvrig udvalgsramme - fællesområdet % Kompetenceløft, puljer mv % Specialundervisning % SFO % Friskoler og efterskoler % Mellemkommunale betalinger % IT på Skoleområdet % Øvrige fællesområde % Avnø Naturcenter % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, drift Skoler forventes at komme ud med et samlet mindreforbrug på 5 mio. kr. som fordeler sig med et merforbrug på virksomhederne på 3,9 mio. kr. mens fællesområdet forventes at komme ud med et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. Note Klassecentret overgik pr. 1. august 2015 til Ungdomsskolen, hvorfor regnskabet for 2015 som selvstændig enhed er afsluttet og restbudgettet er tilført Ungdomsskolen. Se også note 8 for yderligere kommentarer. Note 2 Kulsbjerg Skole forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på den ordinære drift på 1,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der har været reserveret 1,1 mio. kr. til forventede udgifter til specialundervisning for elever, hvor det efterfølgende har vist sig at specialundervisningen ikke er blevet aktuel. Af hensyn til servicerammen aktiveres de først i Derudover er Kulsbjerg Skole tildelt kr. fra overbudgettering vedr. specialunervisning på fællesområdet, som delvist går til at finansiere de 0,6 mio. kr. til anlægsopgaver i Mern, som er trukket i skolens budget. Af hensyn til servicerammen, bliver de resterende tildelte midler ikke anvendt i Jf. beslutningen vedr. udmøntningen af midler til dækning af udgifter til flygtninge, får Kulsbjerg Skole tildelt 0,6 mio. kr. Dermed bliver det forventede resultat et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. 1

60 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Skoler Note 3 Præstø Skole forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget er faldet med 0,9 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvilket primært skyldes budgettildeling på kr., forventede indtægter på kr. vedr. to elever fra andre kommuner, samt et fald i lønningerne i det nye skoleår. Derudover holder skolen generelt igen ift. Borgmesteren og Kommunaldirektørens opfordring om tilbageholdenhed. Overordnet set skyldes merforbruget primært større udgifter til udbetaling af 6. ferieuge end først forudsat samt en stigning i antallet af ekskluderede elever. Note 4 Møn Skole forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. som skyldes budgettilførslen vedr. fællesområdets overbudgettering til specialundervisning. Note 5 Gåsetårnskolen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 6,7 mio. kr. jf. den fremlagte handleplan. I handleplanen var der dog ikke taget højde for tilskud vedr. skolens inklusionsprojekt. Tilskuddet beløber sig i 2015 til kr. Derudover er skolen tildelt kr. vedr. overbudgetteringen på fællesområdets specialundervisningsbudget. Dermed forbedres det forventede merforbrug til 5 mio. kr. Jf. beslutningen vedr. udmøntningen af midler til dækning af udgifter til flygtninge, får Gåsetårnskolen tildelt kr., hvilket reducerer det forventede merforbrug til 4,6 mio. kr. Merforbruget skyldes efterslæbet fra regnskab 2014 på 5,3 mio. kr. samt et fortsat for højt personaleforbrug, herunder for høje vikarudgifter ift. tildelingen. Jf. handleplanen er skoleåret 2015/2016 planlagt med færre personaler, delt tjeneste samt en øget grad af holddannelse. Dette vil fortsætte i de kommende skoleår, og merforbruget forventes indhentet ved udgangen af skoleåret 2017/2018. Note 6 Svend Gønge-Skolen forventede i handleplanen et merforbrug på 2 mio. kr. hvilket skyldes for høje personaleudgifter ift. tildelingen, heriblandt høje vikarudgifter. Jf. handleplanen er der foretaget personalereduktioner, primært gældende fra skoleåret 2015/2016, som betyder, at merforbruget vil være indhentet ultimo Siden handleplanen er skolen dog tildelt kr. vedr. overbudgetteringen til specialundervisning på fællesområdet. Modsat var der ikke indregnet finansiering af anlæg vedr. halgulv på kr. Derudover er der et forventet indtægtstab på kr. vedr. en elev fra anden kommune, som fra oktober modtager et andet skoletilbud. Netto forbedrer ovenstående resultatet med kr. Skolen har dog formået at holde en smule mere tilbage på forbruget, end forudsat i handleplanen, hvorfor merforbruget forventes at ende på 1,8 mio. kr. Note 7 Kompetencecenter Kalvehave forventer at holde budgettet. Note 8 Ungdomsskolen forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 0,2 mens 10. klassecentret forventer et budget der balancerer. Mindreforbruget skyldes primært tilbageholdenhed jf. hyrdebrevet udsendt af Borgmesteren og Kommunaldirektøren. Note 9 Fællesområdet forventes at komme ud med et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug fordeler sig med: Kompetenceløft, puljer mv. 6,3 mio.kr. i mindreforbrug Der resterer på nuværende tidspunkt 0,3 mio. kr. i den centrale reserve til uforudsete udgifter. Siden halvårsregnskabet er der anvendt 0,3 mio. kr. til dækning af besparelser vedr. kopi- og printstrategien. Derudover er finansieringen af anlægget vedr. halgulv på Svend Gønge ændret, så fællesområdet nu dækker kr. af den samlede bevilling på kr.. 2

61 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Skoler Derudover er der reserveret en pulje på 0,7 mio. kr. til ekstraudgifter i forbindelse med skolekørsel, som på nuværende tidspunkt ikke forventes anvendt. Efter en nærmere gennemgang af de planlagte kompetenceløftforløb for skoleåret 2015/2016, forventes der et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. i Mindreforbruget på kompetenceløft skydes til Modsat trækker et merforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. de opsagte SFO ledere, da fratrædelsesudgifterne har vist sig større end først forudsat. Specialundervisning 1,3 mio. kr. i mindreforbrug Der har siden skolestrukturændringen været afsat en pulje på 1,5 mio. kr. til akut opstået anbringelser, som har vist sig ikke bliver fuldt ud anvendt. En nærmere gennemgang af udgifterne til specialundervisning på fællesområdet har vist, at området er overbudgetteret med 3,5 mio. kr. i forhold til nuværende aktivitetsniveau. De 3,5 mio. kr. er tildelt skolerne til normalundervisning, med en opfordring om ikke at anvende midlerne, for de skoler, der ikke har forventede merforbrug, for at imødekomme overholdelsen af serviceudgiftsrammen. Klubber overholder budgettet Udgifterne til PAU elever forventes på nuværende tidspunkt at blive 0,4 mio. kr. større end først forudsat. Ved halvårsregnskabet forventedes udgifterne til søskenderabat og økonomiske fripladser, at blive knap 0,6 mio. kr. mindre end forventet ved kvartalsrapporteringen for marts. Der ses dog en tendens til, at udgifterne til både søskenderabat og fripladser stiger i skoleåret 2015/2016, hvorfor det samlede klubområdet nu forventes at overholde budgettet i stedet for at generere mindreforbrug. Friskoler og efterskoler 0,8 mio. kr. i mindreforbrug Bidrag til staten er betalt i juli måned, og det viser sig, at især bidraget til staten for elever på efterskoler er væsentligt mindre end budgetteret. Modsat er udgiften til antallet af elever i 10. klasse steget. IT på skoleområdet 1 mio. kr. i mindreforbrug Det er valgt, at der søges overført 1 mio. kr. til 2016, for at kunne bidrage til overholdelsen af serviceudgiftsrammen. Øvrige område 0,5 mio. kr. i merforbrug Ved halvårsregnskabet forventedes det øvrige område at gå ud af 2015 med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Årsagen til, at der nu forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. er primært, at omposteringen på 0,7 mio. kr. vedr. energiudgifterne for Iselinge Svømmehal, som normalt bliver tilført fællesområdet, er valgt tilført til Gåsetårnskolen i Da Gåsetårnskolen og svømmehallen deler målere, er det ikke muligt at adskille skolens energiudgifter fra svømmehallens og Gåsetårnskolen afholder alle energiudgifterne. Derfor omfordeles energiudgifterne vedr. svømmehallen en gang om året mellem Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet og Skoler. Gåsetårnskolen får ved den almindelige budgettildeling budget (fra fællesområdet Skoler) til at dække energiudgifterne vedr. svømmehallen, hvorfor omposteringen fra Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet, normalt tilgår Skolers fællesområde. Der er dog sket en administrativ fejl, som har indebåret, at omposteringen fra Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet på 0,7 mio. kr., er blevet tildelt Gåsetårnskolen, og Skolechefen har besluttet, at skolen får lov til at beholde budgettet, for ikke at belaste skolens økonomi yderligere. Derudover bliver udgiften til tilskud til entré på Geocenter Møn 0,1 mio. kr. højere, da man som et led i arbejdet med den åbne skole, men primært for at øge elevernes motivation for de naturfaglige områder, har afholdt en tur til Geocenter Møn for hele mellemtrinnet. 3

62 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Børne-, Unge- og Familieudvalget Skoler Resultat på anlæg Børne-, Unge- og Familieudvalget - Skoler Note Opr. budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindreforbrug Forventet forbrugs % (tal i kr.) Anlæg i alt % Kloakering Stensved skoleafdeling % Nedrivning af bygning, Marienberg Skole % Renovering af Iselingeskolen % Renovering af Lundbyskoleafdeling SFO % Renovering af Marienberg Skoleafdeling % Renovering af Stege Skoleafdeling % Renovering af Stensved Skoleafdeling % Udbygning af Præstø Skoleafdeling % Udbygning af Stensved Skole % Udearealer ved Stensved Skole % 4

63 Bilag: 5.1. Opfølgning på handleplan - Gåsetårnskolen Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

64 Gåsetårnskolen, den 7/ Opfølgning på handleplan Oktober 15 Der har tidligere på året været kalkuleret med et samlet underskud på 6,7 mil. ved udgangen af Dette underskud forventes en del lavere, hvilket skyldes: Tilførsler af midler: Generel tilførsel 1,2 million Undervisning af flygtninge 0,3 million Forsøgsmidler fra undervisningsministeriet 0,5 million Mindreforbrug: Vikarkontoen har i august og september vist sig at være under kontrol, og der er endda forbrugt mindre end forventet. Sygefraværet er i august og september faldet med henholdsvis 54% og 30% i forhold til sidste år. Der er etableret stramme vikarprincipper, hvor bl.a. alle teams selv dækker kendt fravær. Yderligere har alt personale bidrage med op til 15 vikartimer, som bliver afviklet på denne side af jul. Det betyder, at vi foreløbig kan holde vikarforbruget under det forventede niveau. Siden 1/7 har der været 11 opsigelser hvoraf de 2 ikke er blevet genbesat. Såfremt 2015 udvikler sig som forventet, ender året med et resultat på 0 eller er lille overskud, hvilket er 1,6 mil. bedre end forventet. Vi er dog forberedte på at flere ting kan forrykke resultatet: Vi er stadig ikke sikre på, at vi kender alle vores anbragte elever. Det vil først kunne afklares i slutningen af året. Vi kan være usikre på om den stærkt forbedrede fraværsstatistik og dermed mindreforbrug på vikarkontoen, vil holde resten af året. Med venlig hilsen Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder

65 Bilag: 6.1. Økonomisk handleplan oktober 2015 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

66 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby spfo@vordingborg.dk Notat! Økonomisk handleplan for Svend Gøngeskolen. Handleplanen skal sikre, at underskuddet bliver fjernet, og der bliver skabt balance i mellem skolens reelle udgiftsniveau og skolens økonomiske ramme. Efter den 1. august 2015 er skolens økonomiske ramme blevet tilpasset til elevtallet for Elevtallet er faldet drastisk grundet konkurrencen fra de nye privatskoler. Svend Gøngeskolen handlede også i 2014, og havde et forventet underskud på 1,5 million men forskellige indsatser nedbragte underskuddet til kr Det forventede underskud i 2015 er kr , så derfor har skolen afskediget lærere og pædagoger. Skolen har også iværksat en handleplan, som nu frem til december 2015 sørger for, at de økonomiske forudsætninger bliver fulgt tæt. Princippet har været, at hvis der har været personaleomsætning, så er stillingen / er ikke blevet genbesat. Men personaleomsætningen har været større i sidste halvdel af 2015, og det har betydet, at Svend Gøngeskolen pt. er ved at ansætte mere personale. Det er indarbejdet i økonomistyringen af Svend Gøngeskolen, så skolen holder sig inden for rammen og stadigvæk mindsker underskuddet. I 2015 blev der afskediget personale med langt sygefravær, og der er et øget fokus på sygefraværet, og fraværet er blevet mindre i Arbejdet med øget fokus på sygefravær skal fortsætte. Mdr. Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug sep Okt Nov dec % ,5 10,6 12,9 9,6 13,3 10,3 6,4 5,4 8,8 8,6 10,3 6,4 % ,3 10,8 7,4 5,1 3,8 3,2 5,2 9,5 Oktoberopfølgningen lyder således: Svend Gøngeskolen forventede i handleplanen et merforbrug på 2 mio. kr. hvilket skyldes for høje personaleudgifter ift. tildelingen, heriblandt høje vikarudgifter. Jf. handleplanen er der foretaget personalereduktioner, primært gældende fra skoleåret 2015/2016, som betyder, at merforbruget vil være indhentet ultimo Siden handleplanen er skolen dog tildelt kr. vedr. overbudgetteringen til specialundervisning på fællesområdet. Modsat var der ikke indregnet finansiering af anlæg vedr. halgulv på kr. Derudover er der et forventet indtægtstab på kr. vedr. en elev fra anden kommune, som fra oktober modtager et andet skoletilbud. Netto forbedrer ovenstående resultatet med kr. Skolen har dog formået at holde en smule mere tilbage på forbruget, end forudsat i handleplanen, hvorfor merforbruget forventes at ende på 1,8 mio. kr. Følgende tiltag i sidste kvartal i 2015 er et indkøbsstop, så SVG nedbringer underskuddet yderligere. Skolebestyrelsen vil rette henvendelse til BUF-udvalget angående udgiften til halgulvet.. Med venlig hilsen Søren Peter Foldberg Skoleleder

67 Bilag: 8.1. Kommunens procedure Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

68 Procedure for opstart af Tosprogede elever i Vordingborg Kommune. Integrationsteam Konsulent Skoleledelse Møder familien Sørger for midlertidig bolig Hjælper familien på plads Hjælper med ansøgning om friplads i SFO og giver besked om, at det er gjort Kontakter konsulent med info om familie/børn, her gerne beskrivelse af familiens personlige historik, så snart viden om familien/børnene haves Hjælper familien med oversættelse af invitation til opstartsmøde og sørger for at familien bliver vist /kørt til skole/opstartsmøde Placerer skolestartere i forhold til boligsituation Placerer børnene i forhold til deres alder Kontakter skoleledelse og videresender info om familie/barn Orienterer Integrationsteam om opstartsdato Møder familien umiddelbart før opstartsmøde Deltager i opstartsmøde Skriver referat, som arkiveres i barnets mappe og sendes til integrationsteam, herunder beskrivelse af personlige behov Konsulent sparrer på pædagogiske anbefalinger i forhold til sprogvurderinger, som foretages internt på skolerne. Sprogvurderingen bruges til at bestemme den pædagogiske og sproglige indsats. Sprogvurderingen angiver pædagogiske og sproglige anbefalinger. Der udpeges en 2- sprogslærer på hver Beslutter endeligt skoletilbud Finder dato for opstartsmøde og sender invitation til opstartsmøde til familien og dato for mødet til konsulent. Bestiller og sørger for betaling af tolkeydelse ved opstarts- og opfølgningsmøderne Ledelse, klasselærer deltager i mødet Orienterer om skolens hverdag, skema og fag, herunder forventninger til skolegang og samarbejde/intra Skoleledelse beslutter pædagogiske, fremadrettede tiltag

69 Tosprogede børn i Vordingborg kommune Skoler: 6-18-årige: Tosprogede børn tilbydes undervisning i 'Dansk som andet sprog' i folkeskolen. Dette gives som undervisning i basisdansk på hold og som dimension i de almene fag. Det nyankomne barn bliver sprogvurderet lokalt på skolerne og den fremadrettede pædagogiske og sproglige indsats, tager sit udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og sociale behov. Den løbende sproglige vurdering af barnet vil hermed danne rammen for barnets sprogundervisning og fremadrettede sproglige anbefalinger. To-sprogskonsulenten deltager i alle opstartsmøder, og giver sparring på sproglige anbefalinger og pædagogiske indsatser. Ungdomsskolen: Når eleven starter i 7. klasse vil der være mulighed for at modtage undervisning i 'Dansk som andetsprog' på Ungdomsskolen som supplerende undervisning. Undervisningen på Ungdomsskolen finder normalt sted fra september til og med marts måned, men kan i særlige tilfælde forlænges. Eleverne skal selv henvende sig til Ungdomsskolen, Primulavej 5 i Vordingborg. 2

70 Bilag: 9.1. Effektmål for Vision 2030 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

71 Effektmål for Vision 2030

72 Effektmål for Vision 2030 Indledning Vordingborg Kommune oplever et stigende økonomisk pres med et begrænset økonomisk råderum til følge. Deruder ligeledes stigende. Det- over ses der også en øget opgavekompleksitet og forventningerne fra borgere og politikere te medfører et stigende behov for prioritering af ressourcer og indførelse samt prioritering af effektmål. Som et led i arbejdet med at løse ovenstående udfordringer vedtog en enig kommunalbestyrelse i efteråret 2014 en ny Vision Visionen fastsætter retningen for kommunens arbejde, fokus og prioritering frem mod De overordnede temaer i Vision 2030 er: Havudsigt og storbyen tætteree på Familier og aktive mennesker udfolder sig Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Arbejdspladser, innovation og god smag Turisme i særklasse De 7 temaer i visionen er vigtige for hele kommunen på tværs af udvalg og forvaltninger. Temaernes vigtighed kræ- Der vil derfor ver derfor Kommunalbestyrelsens og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings opmærksomhed. ske en årlig opfølgning i forbindelse med årsberetningen. Der er for hvert tema udarbejdet effektmål og succesindika- og de tilknyttede torer, som er de politiske udvalgs bidrag til at løfte Vision Det er udviklingen i disse effektmål succesindikatorer, der vil danne grundlag for den årlige opfølgning og de løbende drøftelser. Effektmålene er mål for de effekter, der politisk ønskes og forventes af de leverede ydelser. Da effektmålene kan være relativt langsigtede er der opstillet succesindikatorer, som giver en indikation af retning og hastighed for opfyldelsen af effektmålet. Succesindikatorer til effektmål, som hører naturligt til i et politisk udvalg, overvåges og vedligeholdes af udvalgets forvaltning(er). I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem temaerne i Vision 2010 og udvalgenes effektmål. 2

73 Flere unge uddanner sig Øget sundhed og trivsel blandt skolebørn Effektmål for Vision 2030 Flere unge i uddannelse og job Børn og unge deltager i kultur og idrætstilbud Øget turisme Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø Turisme i særklasse Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksisterende image Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Vision 2030 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdspladser, innovation og god smag Havudsigt og storbyen tættere på Styrkede rammer for detailhandel Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Attraktive bosætningsmuligheder Flere ledige står til rådighed og er Kvalificerede Effektmål for Vision 2030 Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Familier og aktive mennesker udfolder sig Øget frivilligindsats Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelser Færre forebyggelige indlæggelser Bedre vilkår for erhvervsaktive familier Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Udsatte borgeres sundhed forbedres via kultur og idrætstilbud Færre unødige genindlæggelser Øget folkesundhed Bedre, mere og tilgængelig natur Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Børne-, Unge- og Familieudvalget Erhvervsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Socialudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 3

74 Effektmål for Vision 2030 Børne- Unge og Familieudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Flere unge uddanner sig Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Succesindikator Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de allerdårligste elever i læsning og matematik Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven Elevers trivsel Sprogvurderingen af de 3-5 årige Antallet af udsatte unge, der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af forældre til udsatte børn og unge der er i job eller under uddannelse Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Andel af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutioner og klubber Understøtter Vision 2030 via Et attraktivtt uddannelses- og ung- uddannelses- og ung- domsmiljø Et attraktivtt domsmiljø Familier og aktive mennesker udfol- der sig 4

75 Effektmål for Vision : Beskrivelse af succesindikatorer Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Tema Indhold Indikatornavn Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Nationale test Hvornår måles? Årligt ultimo / primo kalenderåret Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelenn af de elever der får 10 og 12 ved afgangsprøverne i dansk og matematik skal stige år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Indhold Andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Andelenn af elever der får 02 i de nationale test (afgangsprøver?) for læsning og matematik skal reduceres år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Elevers trivsel Elevernes trivsel skal øges Baseline: 4,0 2015: 4,3 2016: 4,6 DCUM Undervisningsmiljø og trivselsmåling Årligt jan-marts 2017: 5,0 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved afgangsprøven Karaktergennemsnittet skal forhøjes med gennemsnitlig 1 karakter i dansk og matematik ved afgangsprøven i 2017 ift Baseline: 2015: +0, : +0, : +1 Folkeskolens afgangsprøver Årligt maj/juni 5

76 Effektmål for Vision 2030 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Sprogvurderingen for de 3-5 årige Vordingborg Kommune er i 2016 på landsgennemsnittet i forhold til resultaterne af sprogvurderingerne. Resultaterne af sprogvurderingen for de 3-5 årige skal øges år for år Baseline: 8 % af de 3 årige og 13 % af de 5 årige har brug for en foku- seret indsats 2015: En forbedring af resultaterne fra Med sprogvurderings værktøjet fra Rambøll Når børnene er 3 og 5 år (alle børn) 2016: 5 % af 3 årige og 10 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsatss 2017: Der kan registreres forbedrede sproglige kompetencer siden 2016 for børnene i 0- klasse. Tema Indhold Indikatornavn Antallet af udsatte unge der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Indikatorbeskrivelse Mindst x% af udsatte unge skal gennemføre 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Progressionsmål for indikator Baseline: Skal undersøges. Der tages udgangspunkt i de unge, der gik ud af 9. og 10. klasse i 2014, der også var sager i Børn og Unge 2015: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % 2016: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % 2017: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % Hvordan måles? Cpr.nr. på de unge, der er sager i Børn og Unge sammenkøres med UU s registreringer af karaktererne i dansk og matematik. Der er tale om unge, der er borgere i Vordingborg Kommune og elever i Vordingborg Kommunes skoler. Hvornår måles? Inden udgangen af skoleåret for baseline, årligt maj/juni Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andelen af forældre til udsatte børn der er i job og/eller uddannelse X% forældre til udsatte børn skal være i job og/eller uddannelse Baseline: Kendes 2015: Andelen af 2016: Andelen af 2017: Andelen af ikke forældre til børn i forældre til børn i forældre til børn i udsatte positioner, udsatte positioner, udsatte positioner, der er i job eller der er i job eller der er i job eller uddannelse stiger fra uddannelse stiger uddannelse stiger XX % til YY % fra XX % til YY % fra XX % til YY % Det undersøges hvor mange forældre hvis børn er en sag i Børn og Unge, der er udenfor arbejdsmarkedet. Sammenkøres med oplysninger fra Job- og Arbejdsmarkedsområdet. Der er tale om børn og forældre bosiddende i Vordingborg Kommune. I løbet af 2015 og løbende 6

77 Effektmål for Vision 2030 Flere unge uddanner sig Tema Indhold Indikatornavn Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Indikatorbeskrivelse Mindst 50 % af unge i udsatte positioner har som 25 årige gennemført en ungdomsuder dannelsee (de nationale 2020 mål) Progressionsmål for indikator Baseline: Andelen i Vordingborg var i %. Der skal udarbejdes en ny baseline for : Andelen er steget til 28 % 2016: Andelen steget til 35 % 2017: Andelen er steget til 40 % Hvordan måles? Sager i Børn og Unge sammenkøres med oplysninger fra UU. Der er tale om unge bosid- dende i Vordingborg Kommune. Hvornår måles? Løbende hvert år Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Indhold Andelenn af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: Indhold Andelenn af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: Indhold Andelenn af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: 7

78 Effektmål for Vision 2030 Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne og klubber 75 % af forældrene der anvender tilbuddet udtrykker tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne gennem brugen af den og dialogen med personalet i institutionen. Baseline: Der er 2015: Mindst : Den ekstra udvi- 2017: Løbende justeringer pr. 1. januar ud- procent af pladserne dede åbningstid og den med udgangs- budt 60 børne- med ekstra ud- almindelige åbningstid i punkt i faktiske be- enheder fordelt videt åbningstid dagtilbud og klubber er hov, effektiv drift og på fire institutio- anvendes og der er tilpasset på baggrund ressourcemæssige ner med ekstra efterspørgsel i alle af evalueringsresulta- prioriteringer. udvidet åbnings- fire institutioner. tet, så der er sammen- pr tid (64,45 t Den fulde alminde- hæng mellem det fakti- uge). lige åbningstid ske behov, efterspørg- udnyttes både mor- sel og hensynet til ef- gen og eftermiddag fektiv drift. i både daginstitutioner og klubber. Optælling af brugen af tilbud om tilkøb af modul der giver mulighed for at benytte en udvi- det åbningstid og eftermiddag) Optælling af udnyttelsen af den konkrete udvidede åbningstid (morgen Optælling af udnyttelsen af den almindelige åbningstid i daginstitutioner og klub- ber(morgen og eftermiddag) Første gang efteråret

79 Effektmål for Vision 2030 Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget frivillig indsats Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Flere børn og unge deltager i kulturog idrætstilbud Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Succesindikator Antal medlemmer i godkendte foreninger under 25 år Antal foreninger der varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af nationale og internationale mestre Antal optagne på statsligt anerkendte kompetencegivende uddannelser indenfor kunst, teater, dans og musik Antal medlemmer i idrætsforeninger i alderen mellem 13 og 25 år Antal aktive udøvere indenfor kunst og kultur i alderen mellem 13 og 25 år Antal frivillige der bidrager til events Events der styrker det eksterne image Antal kultur- og fritidstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Understøtter Vision 2030 via Frivillige ildsjæle udvikler lokalområ- løfter idrætten og derne Unik eventkultur kulturen til nye højder Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Et attraktivtt uddannelses- og ungaktive mennesker udfol- domsmiljø Familier og der sig 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget frivillig indsats Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal medlemmer under 25 år i godkendte foreninger Stigning af medlemmer i godkendte foreninger Baseline: e: opgørelse 2015: : Indberetning Foreningsportalen Ved den årlige indberetning/afslutning / tilskudsansøgning 2017:

80 Effektmål for Vision 2030 Tema Indhold Indikatornavn Antallet af foreninger der varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Indikatorbeskrivelse Antallet af foreninger der er medarrangør af events/medhjælpere ved events/ indgår samarbejde med skoler/dagtilbud skal stige år for år Progressionsmål for indikator Baseline: optælling af deltagende fori 2014 eninger 2015: +5% 2016: + 10% 2017: + 10 % Hvordan måles? Registrering ved planlægning/ evaluering af hver Event, Registrering ved indgåelse af partnerskabsaftaler. Hvornår måles? Ultimo 2015, ultimo 2016, ultimo 2017, Ultimo 2018 Flere stjerne udklækkes i Vordingborg Kommune Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal nationale og internationale mestre Nationale og internationale mesterskaber top ti placeringer skal stige år for år Baseline: opgørelse 2015: 2016: 2017: 2014 Optælling / registrering/ talentstøtte puljen Årligt ved afholdelse af arrangement for mestre Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal optagne på statsligt anerkendte kompetencegivende uddannelser indenfor kunst, teater, musik, dans Baseline: opgørelse 2015: 2016: 2017: 2014 Registrering optælling. Årligt Indhold Antal medlemmer i idrætsforeninger i alderen mellem 13 og 25 år Fastholde andelen af børn og unge som er fysisk aktive Baseline: 2015: 2016: 2017: Indberetning til foreningsportalen, (ny indberetningsmodel, ny aktivitetsstøttemodel) Ved års indberetning(ny opgørelsesform)/afregning Indhold Antal aktive udøvere indenfor kunst og kultur i alderen mellemm 13 og 25 år Øget antal børn og unge deltager i musikskole, teateraktiviteter, billedkunstforløb, danseundervisning, litteraturforløb Baseline: Opgørelse 2015: 2016: 2017: eksisterer ikke dags dato Registrering - Ved sæsonafslutning juni/juli 10

81 Effektmål for Vision 2030 Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Tema Indhold Indikatornavn Antal frivillige der bidrager til events Indikatorbeskrivelse Frivillige der tager initiativ/deltager i planlægning/ afvikling af events Progressionsmål for indikator Baseline: opgørelse 2015: + 10% :+ 5% 2017:+5% Hvordan måles? Registrering af frivillige ved kendte og nye events Registrering af nye events Hvornår måles? Årligt ved evaluering af hver enkelt event Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Events der styrker det eksterne image Baseline: Opgørelse 2015: 2016: 2017: 2014 Måle markedsføringsplads,- antal pressemeddelelser, bragte historier i lokale, regiona- nationale og inter- le og nationale og internationale medie, og registrering af regionale, nationale deltager i events. Spalteplads,minutter i radio og TV, antal hits på hjemmeside, antal likes, følgere på FB. Antal internationale deltagere i kultur og idrætsevents. ( over 500 deltagere) Løbendee efter hver event Flere børn og unge der deltager i kultur- og idrætstilbud Tema Indhold Indikatornavn Antallet af kultur og idrætstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Indikatorbeskrivelse Indgåelsee af samarbejdsaftaler/partnerskabskontrakter, oprettelse af nye aktivitetstilbud. Progressionsmål for indikator Baseline: Opgørelse 2015: + 10% :+ 10% 2017: + 5% Hvordan måles? Registrering af events/kulturprojekter/idrætsstævner/aktiviteter målrettet børn og unge Registrering af indgåede partnerskabsaftaler Hvornår måles? Indberetning fra hver arrangør ved hvert enkelt stævne projekt/event. Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Tema Indhold Indikatornavn Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Indikatorbeskrivelse Projekter i tæt samarbejde med arbejdsmarked, sundhed og Børn og Familie. Progressionsmål for indikator Baseline: Opgørelse 2015: + 10% : + 10% 2017: + 5% Hvordan måles? Optælling/ registrering af arrangør, - indberetning ved slutindberetning og regnskabsaf- læggelse. Hvornår måles? Ultimo 2015, 2016, 2017,

82 Effektmål for Vision 2030 Socialudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Færre unødige genindlæggelser Succesindikator BC rehabilitering Velfærdsteknologi Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Tag-imod besøg Uanmeldte tilsyn 2: Beskrivelse af succesindikatorer Understøtter Vision 2030 via Familier og aktive mennesker udfolaktive mennesker udfol- der sig Familier og der sig Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Tema Indholdd Indikatornavn BC rehabilitering Indikatorbeskrivelse Pleje og Omsorg udviklet redskab siden 2013, udvikling fastholdes over 3 år Progressionsmål for indikator Baseline: : 2016: 2017: Hvordan måles? Datatræk fra CSC Hvornår måles? Årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Velfærdsteknologi Omfanget af teknologi skal udbygges i perioden. Måles ved KLs velfærdsteknologiske indikatormåling (redskab udviklet af KL ) og BC velfærdsteknologi (redskab udviklet af Pleje og Omsorg ) Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt vedrørende BC og halvårligt vedrørende KL Indholdd Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Andelenn af de 90+ årige, der ikke samtidig får både personlig og praktisk hjælp skal øges Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt 12

83 Effektmål for Vision 2030 Færre unødige genindlæggelser Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indholdd Tag-imod besøg Tre timer efter udskrivelse med opfølgning senest ugen herefter, medicin og helbreds- genindlæggel- tjek, dialog med egen læge og pårørende. Antallet af uhensigtsmæssige ser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Baseline: : 2016: 2017: Træk fra CSC på Tag-imod besøg. Tag-imod besøg 1 x månedlig Indholdd Indikatornavn Uanmeldte tilsyn Indikatorbeskrivelse Uanmeldt tilsyn ved embedslæge og ved Vordingborg Kommune. Antal af uhensigtsom åben indlæggelse) mæssige genindlæggelser reduceres (medmindre der er tale Progressionsmål for indikator Baseline: : 2016: 2017: Hvordan måles? Uanmeldte tilsyn ved Embedslæge og ved Vordingborg Kommune med afrapportering i Socialudvalg og Kommunalbestyrelsen. (fast skabelon) Hvornår måles? Tilsyn 1 x årligt 13

84 Effektmål for Vision 2030 Sundheds- og Psykiatriudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget folkesundhed Færre forebyggelige indlæggelser Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Sundhedsprofil Familier og aktive mennesker udfolaktive mennesker udfol- der sig Udgift til forebyggelige indlæggelser Familier og der sig Sundhedsprofil, skolebørn Et attraktivtt uddannelses- og ungaktive mennesker udfol- domsmiljø KRAP Familier og der sig Velfærdsteknologi 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget folkesundhed Tema Indhold Indikatornavn Sundhedsprofil Indikatorbeskrivelse Sundhedsprofilen er et stort sæt af helbreds- og livsstilsindikatorer. Der ønskes færre daglige rygere, færre der viser tegn på alkoholafhængighed, færre stillesiddende mere end 10 timer dagligt Progressionsmål for indikator Baseline: 2013, Dag- 21%, lig rygning: Tegn på alkoholaf- 15% hængighed: Stillesiddende mere end 10 timer dagligt: 28% 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Spørgeskemaundersøgelse udsendes til mindst 2000 borgere fra 16 år og op i Vording- borg kommune. Hvornår måles? Hvert 4. år næste gang i 2017 Færre forebyggelige indlæggelser Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Udgift til forebyggelige indlæggelser Udgifter opgøres til KOL og diabetes Baseline: 2. kvartal 2015: Færre udgifter 2016: Færre udgif- 2017: Færre udgif- til KOL og diabe- 2014: kr. ter til KOL og dia- ter til KOL og dia- tes betes betes Regionen trækker rapporter i e-sundhed (KØS) og videreformidler til kommunerne 3. kvartal hvert år 14

85 Effektmål for Vision 2030 Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Sundhedsprofil, skolebørn Skolesundhed.dk er en national undersøgelse, som støttes, af sundhedsministeriet, KL, forskningssektoren og TRYG. Der ønskes procentvis forbedring på flg. udvalgte indika- aktive, flere har ven- torer der afspejler hhv. fysisk og mental sundhed: flere er fysisk skaber og flere oplever at de (eller deres barn) trives Baseline: medio 2015: 2016: 2017: 2015 genereres de første resultater Der måles på 0., 5. og 9. klassetrin. Forældre og elever besvarer digitalt spørgeskema. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål med reference til de udvalgte progressionsmål: 0. klasse: Hvordan har dit barn det for tiden? Har dit barn mindst en god ven? Kan dit barn lide at lege udenfor? Går dit barn til fritidsaktivitet efter skole? 5. og 9. klasse: Hvordan har du det for tiden? Har du nogle venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? Går du til fritidsaktivitet efter skole? Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? årligt Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik KRAP er en metode til tidsbegrænsede indsatser og evalueringaf disse. Delmål i Krap Et skridt på vejen mod målet Konkret: Hvor mange har gennemført delmål i handleplan ift. målet at få en uddannelse eller et job Baseline: Måles 2015: Resultatet 2016: Stigende antal 2017: Stigning fastholdes ikke i dag, dag det anvendes som baseline borgere opnår effekt er en ny metode af indsats dokumen- teret i KRAP Evalueringsmetode i KRAP Løbende når borgere afslutter delforløb, samles op en gang årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Velfærdsteknologi Opgørelserr om brug af velfærdsteknologi fordelt på de tre kategorier: Borgere i egen bolig 85,Borgere i aktivitetstilbud og Borgere i døgntilbud. Skal vise hvor meget mere der bruges velfærdsteknologi end baseline januar 2015 fordelt på de tre kategorier. Baseline: : stigende brug af 2016: stigende brug af 2017: Stigning velfærdsteknologi på velfærdsteknologi på fastholdes de tre områder de tre områder Løbende egne opgørelser Løbende opgørelser, samles op en gang om året 15

86 Effektmål for Vision 2030 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Flere ledige står til rådighed og kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Succesindikator Unge på offentlig forsørgelse Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelsen af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal ledige fleksjobberettigede Antal førtidspensionister Understøtter Vision 2030 via Et attraktivtt uddannelses- og ung- innovation og god domsmiljø Arbejdspladser, smag Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Unge på offentlig forsørgelse Opgørelse af andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Baseline: aug 2015: 16,2% 2016: 2017: juli 2014: 17,2% Antal unge på offentlig forsørgelse: jobindsats.dk; befolkningstal for aldersgruppe: Danmarks Statistik Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Unge, som afslutter kontakt til JC på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelenn af unge med et kontaktforløb i løbet af 12 måneder, som afslutter dette kon- (UP) og aktivitetspa- taktforløb med de nævnte afslutningsårsager: uddannelsesparate rate (AP) Baseline: 2015: UP 55% AP 15% 2016: 2017: 2014: UP 51% AP 13% Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis 16

87 Effektmål for Vision 2030 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Offensiv uddannelsesindsats Opgørelse af antal langtidsledige, som kommer i gang med erhvervsuddannelse (eller forberedelse hertil) som led i særlig uddannelsesindsats Baseline: 0 den sær- 2015: 50 langtids- 2016: yderligere 2017: yderligere iværkledige lige indsats i gang 50 i gang 50 i gang sættes fra 2015 Manuelle opgørelser, lukket gruppe Årligt Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job Tema Indholdd Indikatornavn Omsætning på arbejdsmarkedet Indikatorbeskrivelse Andel/antal jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger. Målet er at reducere andelen eller holde antal under et på forhånd fastlagt niveau Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Landsdækkende målinger gennem jobindsats.dk Hvornår måles? Fx kvartalsvis forsinkelser i målinger på 2-4 måneder Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber i JC s beskæftigelsesindsats Opgørelse af aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virk- tilbud skal somhedsrettede. Såvel grad af aktivering som andel virksomhedsrettede øges. Baseline: aktiveringsgrad 2015: aktiveringsgrad 2016: 2017: a-dagpengemodtagere a-dagpengemodtagere 15% med en andel virk- 20% med en andel på 62%; somhedsrettede virksomhedsrettede aktiveringsgrad jobklare på 67%; kontanthjælpsmodtage- aktiveringsgrad jobkla- med en andel re 37% re kontanthjælpsmod- virksomhedsrettede på tagere 50% med en 37 % andel virksomhedsrettede på 40% Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Andel af ordinære uddannelsestilbud Opgørelse af andel af tilbud i form af ordinære kurser/opkvalificeringsforløb. (Opkvalificering til arbejdsmarkedet i JC s beskæftigelsesindsats) Baseline: A-dagpenge: 2015: A-dagpenge: 2016: 2017: 10 % 17 % Jobklare kontant- 7 % hjælpsmodtagere: Jobklare kontant- hjælpsmodtagere: 20 % Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis 17

88 Effektmål for Vision 2030 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i henholdsvis 5 år og 2 år Baseline: 2015: 2016: 2017: 5 år: 135 personer 5 år: 121 personer 2 år: 479 personer 2 år: 431 personer Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Antal ledige fleksjobberettigede Opgørelse af antal af ledige med ledighedsydelse dvs. berettigede til fleksjob, som står uden fleksjob Baseline: I gennem- 2015: gennemsnit 2016: 2017: snit de se- reduceres til 160 neste 12 måneder ledige om året Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Antal førtidspensionister Opgørelse af tilgang/tilkendelser af førtidspension Baseline: Tilgang på 2015: Antal begrænses 2016: 46 tilkendelser de til 50 om seneste 12 måneder året Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 1-2 måneder gammel 2017: 18

89 Effektmål for Vision 2030 Teknik- og Miljøudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Bedre, mere og tilgængelig natur Attraktive bosætningsmuligheder Attraktive rammer for erhvervslivet Succesindikator Gennemførte naturgenopretningsprojekter Antal formidlingsprojekter Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Andelen af boligkvadratmeter Gennemløbstid for byggesager Servicemåling miljøgodkendelser Erhvervsklimamåling Antal m 2 udbudte erhvervsgrunde Understøtter Vision 2030 via Familier og aktive mennesker udfol- der sig Havudsigt og storbyen tættere på Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Bedre, mere og tilgængelig natur Tema Indhold Indikatornavn Gennemførte naturgenopretningsprojekter Indikatorbeskrivelse Der gennemføres årligt større eller mindre naturgenopretningsprojekter(f.eks. projekter for sårbare og truede arter og levesteder, etablering og oprensning af vand- arealer, bekæmpelse huller, etablering af græsning på naturarealer, rydning af tilgroede af invasive arter på naturarealer, vandløbsrestaurering, vådområder) Progressionsmål for indikator At forbedre naturkvaliteten på naturgenoprettede lokaliteter Hvordan måles? Årlig opgørelse over gennemførte projekter indenfor indsatserne nævnt i indikatorbe- skrivelsen Hvornår måles? Årlig opgørelse pr 31/12. Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal årlige formidlingsaktiviteter Antal årlige aktiviteter med tilgængelighed og naturformidlingsformål. (formidlingsture, formidlingsskilte, events, arrangementer med frivillighedslaug, øget tilgængelighed til naturområder, fortidsminder og strande) Baseline: 2013: : : : årlige ture/arrangementer årlige formidlingsaktiviteter årlige formidlings- formidlingsakti- aktiviteter viteter Antallet af årlige formidlingsaktiviteter Årlig optælling pr 31/12 19

90 Effektmål for Vision 2030 Attraktive bosætningsmuligheder Tema Indholdd Indikatornavn Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Indikatorbeskrivelse Antal af nye boligbyggegrunde nær bycentrum, der skal ske en nyetablering og forøgelse af antallet af kommunale boligbyggegrunde Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Antal tilvejebragte nye byggegrunde Hvornår måles? 2018 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Andelenn af boligkvadratmeter Andelenn af boligkvadratmeter i Vordingborg centrum Baseline: 2016: 2018: Ved registertræk i BBR / GIS. Årligt 2020: Andelen skal øges med 25 % i ft. nuværende niveau (indeks 100) Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Tema Indholdd Indikatornavn Gennemløbstid for byggesager Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Baseline: gennemsnitligt 30 dage 2015: 20 dage 2016: 20 dage Hvordan måles? Via fagsystemet Geograf Hvornår måles? Årligt første gang i januar 2016 (opgørelse af hele 2015) 2017: 20 dage Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Servicemåling - miljøgodkendelser Overholdelse af servicemål for miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug Baseline: 2015: 2016: 2017: Sagsbehandlingstiden for virksomheder opgøres i 2015 i en excel-fil Sagsbehandlingstiden for landbrug opgøres på husdyrgodgendelse.dk I Januar 2016 (opgørelse af hele 2015) Indholdd Erhvervsklimamålinger Der ønskes en positiv bevægelse i rankingen i erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Baseline: 2015: 2016: 2017: Erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunernee (DI og BYG) Årligt 20

91 Effektmål for Vision 2030 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Antal m 2 udbudte erhvervsgrunde Antallett af attraktive erhvervsbyggegrunde øget i takt med salg Baseline: 2015: 2016: 2017: Ved opgørelse af til rådighed værende m2. til salg og faktisk solgte m2. Årligt 21

92 Effektmål for Vision 2030 Erhvervsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget turisme Styrkede rammer for detailhandlen Succesindikator Antal overnatninger i Vordingborg Kommune Antal en-dagsturister Omsætning i kommunens detailhandel Understøtter Vision 2030 via Turisme i særklasse Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget turisme Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indholdd Antal overnatninger i Vordingborg Kommune Antal turist overnatninger i Vordingborg Kommune Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse fra Øst Dansk Turisme Kvartalsvist og Årligt (Bemærk Tallene er behæftet med usikkerhed, idet mindre B&B steder ikke er med i opgørelsen Det estimeres at det drejer sig om op til 1/3 af overnatningerne der ikke er med) Indholdd Antal en-dagsturister Der ønskes flere besøgende til div. turistattraktioner i Vordingborg kommune. Baseline: 2015: 2016: 2017: Antal gæster ved turistattraktionerne, tal fra Danmarks Statistik + ØDT Pr. år. Styrkede rammer for detailhandlenn Tema Indholdd Indikatornavn Omsætning i kommunens detailhandel Indikatorbeskrivelse Den samlede omsætning i kommunens detailhandel Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Detailhandelsanalyse (ICP Institut for Centerplanlægning) + tal fra handelsforeninger Hvornår måles? Årligt 22

93 Effektmål for Vision 2030 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 1: Oversigt Udvalgets effektmål Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Succesindikator Anvendelsesgraden af LIS Compliance på indkøbsaftaler Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Valgdeltagelse (kommunalvalg) Understøtter Vision 2030 via Frivillige ildsjæle udvikler lokalområ- derne 2: Beskrivelse af succesindikatorer Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøttee den samlede organifølges sation i løsningen af kerneydelsen Tema Indhold Indikatornavn Anvendelsesgraden af LIS Indikatorbeskrivelse op på om den ledel- Ledelsesinformation er god hvis det ses og anvendes. Derfor sesinformation der produceres bliver set/åbnet. Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Tæller på den side på intranettet hvor dette præsenteres Hvornår måles? Kvartalsvis fra det tidspunkt hvor der er ledelsesinformation tilgængelig Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Compliance på indkøbsaftaler Der følges op på om vi som kommune anvender de aftaler vi har indgået og om leve- Baseline: 2015: 2016: 2017: randørenn overholder aftalerne mht. pris, betingelse og produkter Udtræk og analyser i indkøbsanalysesystemet Kvartalsvist fra sommeren

94 Effektmål for Vision 2030 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT Henvendelser til Afdeling for IT skal flyttes fra primært at ske via telefon og mail, til primært at ske vi selvbetjeningsløsningen på Intranettet, for herigennem at kunne au- Baseline: 2015: 2016: 2017: tomatisere processer og give fagafdelingerne administrative lettelser. Henvendelses- Henvendelsesandel Henvendelsesandel Henvendelsesandel andel 12 % 30 % 50 % 70 % Antallet af henvendelse for et år, fordelt på manuelle og selvbetjening, udtrækkes af POB, og selvbetjeningshenvendelsernes andel af det samlede antal opgøres i procent. Primo januar hvert år for henvendelserne i det foregående kalenderår. Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Tema Indhold Indikatornavn KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Indikatorbeskrivelse Den gode sagsfremstilling muliggør, at politikerne hurtigt kan sætte sig ind i et problem og dets mulige løsninger, så de kan koncentrere sig om den politiske forhandling på mødet og bruge færrest mulige kræfter på at fortolke og forstå sagen. Arbejde for en integreret og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder inddragelse af lokalråd m.fl. Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer Hvornår måles? Måles ved udgangen af 1. kvartal i valgåret - 1. gang i 2017 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Baseline: 2015: 2016: 2017: Indhold Valgdeltagelse (kommunalvalg) Vigtigt med høj valgdeltagelse det sikrer et stærkt demokrati. Der følges op på den proces/procedure vi havde ved sidste kommunalvalg. Hvad kan forbedres? Evt. åbning af nye valgsteder herunder VU, Bånegården, bogbussen m.v. Baseline: 2015: 2016: 2017: 78% 2013: 75,8% Når valghandlingen er opgjort Efter valget i november

95 Bilag: Mål og progressions plan - Strategiplan Børn og Familie - vedtaget i BUF 3. januar 2015 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

96 Strategiplan Børn og Familie Mål og progressionsplan Børn og Familie Indsatsområde Bedre tværfagligt samarbejde Parametre Indikatorer Evaluering /måling Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % af alle adspurgte pædagoger, lærere og andre samarbejdspartn ere* har kendskab til områderne og områdets funktion Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse Status ved udgangen af 2014 Andelen af kendskab til områderne er ikke kendt Mål ved udgangen af 2015 Spørgeskemaun dersøgelse gennemføres. Mål ved udgangen af 2016 Spørgeskemaun dersøgelse gentages og resultatet viser, at 50 % af de adspurgte kender til områderne. Mål ved udgangen af 2017 Undersøgelse viser at 60 % af alle adspurgte pædagoger, lærere og andre samarbejdspartn ere* har kendskab til områderne og områdets funktion. Bedre inklusion for alle børn Pædagoger og lærere oplever en øget Når der modtages underretninger skal det fremgå i mindst 70 % af underretningern e fra dagtilbud og skoler, at sagen har været drøftet i området. Andelen af adspurgte pædagoger og I registreringer af underretningen skal det fremgå, at sagen har været drøftet i området Dele af Evaluering af Fokus på Dette registreres ikke i dag Statusanalyse af samarbejdet om inklusionsudvikli 1 Skemaet til underretninger er tilpasset. Registrering af om sagen er drøftet i området foregår. Ved udgangen af 2015 er der udarbejdet ny Registreringen viser, at i 30 % af underretningern e fra dagtilbud og skoler fremgår det, at sagen har været drøftet i området. 50 % af de adspurgte pædagoger og Når der modtages underretninger fremgå det i mindst 70 % af underretningern e fra dagtilbud og skoler, at sagen har været drøftet i området. Andelen af adspurgte pædagoger og

97 Strategiplan Børn og Familie Indsatsområde Forebyggelse frem for Parametre Indikatorer Evaluering /måling tilgængelighed til ressourceperson er fra PPR og Forebyggelse Pædagoger og lærere oplever at ansvaret for børns læring og trivsel er et fælles ansvar Antallet af anbringelser lærere, der søger viden om inkluderende indsatser hos ressourceperson er fra PPR og Forebyggelse øges fra 25 % til 75 % i % af adspurgte pædagoger og lærere angiver at oplever, at ansvaret for børns læring og trivsel er et fælles ansvar for alle, der har med børn og unge at gøre. Antallet af helårsanbringels Folkeskolen og Statusanalyse om samarbejdet om inklusionsudvikli ng, der omhandler pædagoger og læreres oplevelse af ressourceperson ernes tilgængelighed og understøttende praksis gentages. Antallet af helårsanbringels Status ved udgangen af 2014 ng fra 2013 viste, at kun ca. 25 % af alle adspurgte pædagoger og lærere søger viden om inkluderende indsatser hos ressourceperson er fra PPR og Forebyggelse. Statusanalyse af samarbejdet om inklusion viser, at ved et vellykket samarbejde mellem pædagoger, lærere og ressourceperson er opleves ansvaret for børns læring og trivsel som et fælles ansvar. Ved udgangen af 2014 er der Mål ved udgangen af 2015 baseline, der viser status på de 2 parametre Antallet af helårsanbringels Mål ved udgangen af 2016 lærere angiver at de søger viden om inkluderende indsatser hos ressourceperson er i PPR og Forebyggelse. 50 % af de adspurgte pædagoger og lærere, der har besvaret angiver at de oplever at ansvaret for børns trivsel og læring er et fælles ansvar. Antallet af helårsanbringels Mål ved udgangen af 2017 lærere, der søger viden om inkluderende indsatser hos ressourceperson er fra PPR og Forebyggelse er 75 %. 75 % af adspurgte pædagoger og lærere angiver at oplever, at ansvaret for børns læring og trivsel er et fælles ansvar for alle, der har med børn og unge at gøre. Antallet af helårsanbringe 2

98 Strategiplan Børn og Familie Indsatsområde anbringelse Parametre Indikatorer Evaluering /måling nedbringes yderligere hen imod er nedbringes fra ca. 194 til 170 ved udgangen af 2017 er monitoreres og registreres løbende Status ved udgangen af 2014 ca. 194 helårsanbringels er. Andelen af anbringelse er 13 % højere end sammenlignings kommunerne, svarende til godt 25 helårsanbringels er. Mål ved udgangen af 2015 e er ved udgangen af 2015 faldet til under 190. Mål ved udgangen af 2016 er er faldet til ca Mål ved udgangen af 2017 er 170. Evidensbasered e indsatser anvendes i 10 % af alle forebyggende indsatser. Registreres og monitoreres I 2015 implementeres et af de forebyggende evidensbasered e programmer. * Anvendelse af evidensbaserede forebyggende programmer monitoreres. Evidensbasered e programmer anvendes i 5 % af alle forebyggende indsatser Evidensbasered e indsatser anvendes i 25 % af alle forebyggende indsatser. Evaluering og effektmåling Øget måling og evaluering af egne indsatser såvel som Redskaber til Evaluering og effektmåling anvendes Registreres og monitoreres Vordingborg Kommune har i øvrigt ikke en systematisk anvendelse af evidensbasered e programmer. Evaluering og effektmåling sker ikke systematisk i Ved udgangen af 2015 er det fastsat hvilke metoder for Ved udgangen af 2016 er der sket en systematisk Redskaber til Evaluering og effektmåling anvendes 3

99 Strategiplan Børn og Familie Indsatsområde Parametre Indikatorer Evaluering /måling indsatser købt af eksterne aktører. systematisk som en del af det faglige arbejde. Status ved udgangen af 2014 dag Mål ved udgangen af 2015 evaluering og effektmåling, der skal anvendes Mål ved udgangen af 2016 evaluering og effektmåling i 50 % af alle sager. Mål ved udgangen af 2017 systematisk som en del af det faglige arbejde. Indsatser, der købes ved eksterne aktører evalueres og effektmåles systematisk. Evaluering og effektmåling af andres indsatser registreres ikke systematisk i dag Ved udgangen af 2016 er der sket en systematisk evaluering og effektmåling i 50 % af alle indsatser købte hos eksterne aktører. Indsatser, der købes ved eksterne aktører evalueres og effektmåles systematisk. Evidensbasered e indsatser anvendes i 25 % af alle nyanbringelser af unge over 14 år. Vordingborg Kommune har endnu ikke etableret en anbringelse med udgangspunkt i evidensprogram mer Mindst 2 nyanbringelser af unge over 14 årige etableres med udgangspunkt i evidensprogram mer Ved udgangen af 2016 er andelen af evidensbasered e nyanbringelser 12 %. Evidensbasered e indsatser anvendes i 25 % af alle nyanbringelser af unge over 14 år. *De Utrolige År 4

100 Strategiplan Børn og Familie De centralt udmeldte 2020 mål for udsatte børn og unge Indsatsområde Indikatorer Evaluering /måling Større kontinuitet i Andelen af Registreres og anbringelser af sammenbrud i monitoreres udsatte børn og anbringelser må højst unge udgøre 3,8 % af Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau Færre udsatte unge begår kriminalitet anbringelserne. Mindst 50 % af udsatte unge har som 25 årige gennemført en ungdomsuddannelse. Antallet af kriminelle handlinger begået af unge under 18 år skal falde Mindst 25 % færre unge mellem 15 og 17 år modtager en fældende strafferetlig afgørelse. Registreres og monitoreres Registreres og monitoreres 5 Status 2015 I 2014 var andelen i Vordingborg Kommune 8,2 %. Andelen i Vordingborg var i 2011 på 27 %. * I 2011 var andelen 15. Den forholdsvis høje andel skal ses i sammenhæng med at andelen er målt på unge med bopæl i Vordingborg, dvs. at anbragte unge fra andre kommuner Indsatser Anbringelsesstederne skal støttes yderligere således at barnet/den unge kan blive i sin nuværende anbringelse. I samarbejde med Borgerog Arbejdsmarkedsafdelingen, UU, Skoleafdelingen og Psykiatri og Handicap etableres et tæt tværfagligt samarbejde om de unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Styrket samarbejde om SSP indsatsen.

101 Strategiplan Børn og Familie Indsatsområde Indikatorer Evaluering /måling Status 2015 indgår i andelen. I Vordingborg Kommune er der forholdsmæssigt mange anbringelsessteder set i forhold til andre kommuner. * Indsatser *Tallene er fra ministeriets hjemmeside. Tallene vil blive opdaterede til aktuelle 2014 tal så snart disse er tilgængelige For mere om målene se 6

102 Bilag: Strategiplan Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

103 Strategiplan Børn og Familie Januar 2015

104 Strategiplan Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Annika Hermansen Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

105 Forord Børne- og Familieområdet har siden kommunesammenlægning gennemgået omfattende forandringer i forhold til opgaver, metoder, organisering og styring. Forandringer har ligeledes skulle understøtte udviklingstendenserne i både skoler, dagtilbud og sundhedsområdet, hvor der er kommet et mere inkluderende børnesyn end tidligere. Dette ændrede syn og ændrede praksis har betydning for, hvordan Børne- og Familieområdet kan og skal tilrettelægge de indsatser, der retter mod børn i udsatte positioner. Helt overordnet skal Børne- og Familieområdet altid stræbe efter at være kvalificerede samarbejdspartnere for almenområdet og de udfordringer de står i. Det betyder, at de tiltag og indsatser, der foranstaltes på Børneog Familieområdet skal understøtte børns og unges liv i familien, i dagtilbuddet, i skole og i uddannelse samt understøtte Børne- og Ungepolitikkens 3 målsætninger: Alle børn skal trives Alle børn skal udfolde deres potentialer Alle børn skal være med i fællesskaber Kirsten Overgaard Formand Børne-, Unge- og Familieudvalget 3

106 Indholdsfortegnelse 1. Udviklingen fra 2007 til nu Bedre tværfagligt samarbejde...6 Bedre inklusion for alle børn...8 Forebyggelse frem for anbringelse...8 Dokumentation, evaluering og effektmåling...9 Effektive foranstaltninger Hvor skal det samlede Børne- og Familieområde være i

107 1. Udviklingen fra 2007 til nu Børne- og Familieområdet var fra 2007 og frem til 2010/11 organiseret i 6 lokalområder med en høj grad af økonomisk og faglig decentral kompetence. Det var intentionen med denne organisering at skabe en tidlig indsats med lokale løsninger for de få mest udsatte børn. I løbet af 2010 stod det klart, at denne intention ikke kunne indfries med den valgte faglige og økonomiske styring og organisering: økonomien løb løbsk, antallet af anbringelser eksploderede, serviceniveauet i de 6 områder var meget forskelligt og antallet af administrative og socialfaglige fejl i sagsbehandlingen var meget højt. På baggrund af eksterne konsulentrapporter fra 2010 og 2011 blev der i 2011 gennemført en række ændringer i forhold til økonomisk og faglig styring. Der blev lavet stramme økonomiske handleplaner, samtidig med at området fik tilført ekstra penge, der blev etableret en central visitation, der blev lavet fælles kvalitetsstandarder, myndighedssagbehandlingen blev styrket, der blev lavet flere forebyggende tilbud og områdestrukturen blev slanket og fik tættere tilknytning til skoler, dagtilbud og sundhed. Den stramme økonomiske styring har reelt medført, at forbruget i årene er faldet med ca. 18,0 mio. kr. pr. år svarende til 13 % I perioden fra 2011 til 2014 har hovedfokus været sikker drift med fokus på at nedbringe tidligere års merforbrug og genopretning af fejl i eksisterende sager samt sikre robuste arbejdsgange for nye og kendte sager. Området i dag står i en position, hvor der på den ene side er skabt plads til udvikling, men på den anden side stadig skal være en stram, især økonomisk, styring, hvis de sidste års økonomiske resultater ikke skal falde til jorden. Med udgangspunkt i en SWOT analyse kunne status beskrives således: Styrker Højt fagligt niveau hos medarbejderne Generelt effektiv opgaveløsning Velfungerende strukturer en tilpas Svagheder Stabil økonomi Det kræver kontinuerlig ledelsesmæssig opfølgning hvis effektiviteten ikke skal falde decentralisering Relevante styringsredskaber Fagligheden retter sig mod morgendagens opgaver kombination af centralisering og SWOT: Strengths, Weaknesses, Opportunities Threats Velfungerende strukturer betyder ikke nødvendigvis velfungerende tværfagligt samarbejde 5 Sårbar økonomi, der kræver stram styring

108 Muligheder Trusler Stabil økonomi skaber muligheder for at udvikle nye indsatser økonomien skaber krav om udvikling af forebyggende foranstaltninger som Fagligt dygtige medarbejdere giver alternativ til dyre anbringelser mulighed for udvikling af nye arbejdsformer, nye samarbejdsformer og nye indsatser Fagligt dygtige medarbejdere giver Enkelte områder oplever generationsskifte, der kan give tab af kompetencer Indsatser af høj faglig kvalitet skaber effektivitet Enkelte områder har rekrutterings- og fastholdelsesproblemer indsatser af høj faglig kvalitet Tilbagevendende tilpasninger af Inklusionen er sårbar Strategien for inklusionen kan blive en succes og et eksempel for andre kommuner Organisationen er på plads med en central myndighedsenhed, kaldet Børn og Unge og to decentrale virksomheder med fokus på forebyggende indsatser, nemlig PPR og Forebyggelse og Familiecenter Kalvehave. Fysisk er medarbejdere med tæt tilknytning til almenområdet placeret så tæt på almenområdet som muligt, og medarbejdere med primært administrative opgaver er placeret i administrationsbygningen i Præstø. Den nuværende organisering vil løbende kunne justeres i forhold til nye tider og nye samarbejdsrelationer, men der vurderes ikke behov for gennemgribende omorganiseringer. Med udgangspunkt i SWOT analysen beskrives de 4 indsatsområder, der skal sættes fokus på i de næste 3 år Bedre tværfagligt samarbejde I Vordingborg Kommune sker det tværfaglige samarbejde mellem alle aktørerne på børneområdet i områderne Møn, Kulsbjerg, Gåsetårn og Præstø/Lundby. Her mødes repræsentanter fra skoler, dagtilbud, sundhedsplejen og Børn og Familie. Det er her børn, unge og deres familier i problemer afdækkes og drøftes således, at der kan sættes ind med relevante og meningsfulde tiltag på et så tidligt tidspunkt som muligt i et problems opståen og på et fortsat være den samlede krumtap for det tværfaglige samarbejde om familier i udsatte positioner. Møder i områderne har til formål at frembringe alternative, kreative muligheder og løsninger, der kan arbejde i retning af mindre bekymring og mere sikkerhed for barnet eller den unge. Udgangspunktet skal være en fælles nysgerrighed på at håndtere den 6

109 præsenterede problemstilling og det forventes, at alle aktivt bidrager hertil. Således er der ikke en bestemt måde at løse et givent problem, men en variation af måder, der tilpasses det enkelte barn - og alternativer må drøftes for at finde det mest meningsfulde og mindst indgribende tiltag.så tidligt tidspunkt i et barns eller en ungs liv som muligt. Områderne er et samarbejdsforum, hvor alle kommunens medarbejdere har tilladelse til at drøfte et barn og en familie og visitere til den nødvendige, hurtige hjælp. Det er også der lærere og pædagoger får mulighed for kvalificeret sparring i et tværfagligt forum. Områderne skal Effekten af områdestrukturen er, at på den ene side at få den fulde effekt af det tværfaglige samarbejde, men også at give sagsbehandlerne et tidligt kendskab til alle børn i manglende eller faldende trivsel. Hvis områderne ikke eksisterede og det tværfaglige samarbejde alene skulle foregå ved møder på skolerne og i dagtilbuddene ville ikke kunne opnås den samme effekt, der kommer af at fagpersoner lægger deres samlede kræfter sammen, dertil ville skulle anvendes betydelig mere tid på mødeaktivitet. der ICS: Integrated Children s System Der vil løbende ske en opkvalificering af arbejdet i områderne. der F.eks. har alle medarbejdere i områderne været på kursus i en fælles metodisk tilgang for belysning af de sager, der drøftes i områderne. Metoden hedder ICS. For mere om ICS se nedenstående link til Socialstyrelsen. Effekten af den fælles metodiske tilgang er, at sagen/barnet ses hele vejen rundt således, at det er den rigtige indsats, der iværksættes med det samme og at man ikke prøver sig frem. Dertil sikres det, at sagsbehandler har det bedst mulige grundlag til at vurdere, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. I Vordingborg Kommune sikrer områdestrukturen fast tilknytning af sagsbehandlere på skoler og i dagtilbud. Denne struktur sikrer et godt og tæt samarbejde med områdeteamet som krumtappen i det lokale tværfaglige samarbejde tæt på barnet eller den unge, men der forestår en opgave med at kommunikere strukturerne ud i de yderste led. Der er derfor behov for at frontpersonalet, dvs. lærere og pædagoger får bedre kendskab til, hvordan det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner foregår. Der er opstillet følgende mål for udviklingen af det tværfaglige samarbejde frem mod 2017: 60 % af alle pædagoger, lærere og andre samarbejdspartnere, i en udført undersøgelse angiver, at de har kendskab til områderne og områdets funktion Når der modtages underretninger skal det fremgå i mindst 70 % af underretningerne fra dagtilbud og skoler, at sagen har været drøftet i området 7

110 1.2. Bedre inklusion for alle børn I forbindelse med Fokus på Folkeskolen blev det besluttet at styrke inklusion af børn med særlige behov i tilknytning til deres klasse og deres distriktskole. Det betød bl.a., at kommunens 21 specialklasser på skoleområdet blev nedlagt, at alle ressourcer til specialundervisning blev lagt ud på de fem nye større skoler med henblik på skabelse af nye, lokalt forankrede tiltag samt, at Kompetencecenter Kalvehave blev oprette som specialiseret skoletilbud til de ca.1-2% af kommunens skolebørn, der ikke ville profitere af de nye inkluderende miljøer i de fem distriktskoler. Nedlæggelse af specialklasserne betød, at kommunens inklusionsgrad blev væsentlig forøget, hvilket stiller store krav til skolernes evne til at sikre, at alle børn er i læring og trivsel. I 2013 blev der udført 2 undersøgelser, der bl.a. belyste, hvordan pædagoger og lærere opfattede kommunens inklusionsindsats. Begge undersøgelser viste, at pædagoger og lærere ikke oplevede, at de fik den nødvendige hjælp og støtte. De oplevede, at hjælpen var svært tilgængelig og ikke tilstrækkelig praksisnær. Børne- og Familieområdet har en særlig funktion hvad angår at understøtte dagtilbuds og skolers inklusionsindsats. Resultatet af de to undersøgelser understreger behovet for en styrkelse af kompetencerne i PPR og Forebyggelses hvad angår funktionen som inklusionsunderstøttende ressourcepersoner. Der er opstillet følgende mål for denne udvikling frem mod 2017: Andelen af adspurgte pædagoger og lærere, der søger viden om inkluderende indsatser hos ressourcepersoner fra PPR og Forebyggelse øges fra 25 % til 75 % i % af adspurgte pædagoger og lærere oplever, at ansvaret for børns læring og trivsel er et fælles ansvar for alle, der har med børn og unge at gøre Forebyggelse frem for anbringelse To trediedele af økonomien på det samlede Børne og Familieområde går til anbringelser. Antallet af anbringelser er fra 2010 gået fra 250 til i 2014 at være knap 194 anbringelser. En anbringelse koster i gennemsnit 0,5 mio. kr. pr. år, hvorfor anbringelsesgraden har en markant indflydelse på budgetoverholdelse. Samtidig viser de nyeste undersøgelser, at anbragte børn har markant dårligere resultater senere livet i forhold til uddannelse, arbejder mv. Det er derfor af allerstørste betydning, at der udvikles flere og bedre forebyggende indsatser for de allermest udsatte børn og unge. I efteråret 2014 og foråret 2015 etableres følgende forebyggende foranstaltninger: Døgnbehandling for familier med børn i aldersgruppen 0-6 år og sårbare gravide Lokale dagaflastningstilbud 8

111 Helhedsorienteret familieindsats til familier i særligt udsatte positioner Øget brug af evidensprogrammer Socialstyrelsen har udvalgt et antal evidensbaserede programmer, man anbefaler kommunerne implementerer fordi de har vist en særlig effekt. Alle programmerne har et forebyggende sigte for forskellige målgrupper. Enkelte af programmerne retter sig mod forebyggelse af, at problemer i en familie vokser sig større, mens andre retter sig mod tunge problemstillinger såsom unge i misbrug og kriminalitet. Dertil er der programmer, der arbejder med bedre og mere målrettede anbringelser med henblik på at den unge kan komme hjem til familien igen. I Vordingborg er målgruppen for nogle af de tungere programmer ikke stor nok til at vi kan drifte programmerne selv. Derfor samarbejder Vordingborg med vores nabokommuner om at tilbyde nogle af de evidensbaserede programmer. Lolland, Guldborgsund, Faxe og Næstved kommuner har vist interesse og der er indledt dialog om samarbejdsformen. Man kan læse om evidensprogrammerne på Socialstyrelsens hjemmeside. Der er opstillet følgende mål for udviklingen frem mod 2017: Antallet af helårsanbringelser nedbringes fra ca. 194 til 170 ved udgangen af 2017 Evidensbaserede indsatser anvendes i 5 % af alle forebyggende foranstaltninger Dokumentation, evaluering og effektmåling Når der laves forebyggende indsatser eller når børn anbringes udenfor hjemmet, så skal der sikres viden om, hvad der virker bedst og hvad der kan gøres bedre. Det kræver, at hele området arbejder systematisk med dokumentation. Dokumentationen skal imødekomme flere behov: ledelsesmæssigt tilsyn, kontinuitet og sammenhæng i sagsarbejdet og ikke mindst borgerens behov for, at der sker progression i deres sag. Den nødvendige dokumentation som information skal også danne grundlag for ledelsesmæssige og politiske beslutninger og prioriteringer. Ledelsen skal samtidig udvise tillid til, at medarbejderne er kompetente til at træffe de daglige, faglige beslutninger. Evaluering skal ind som en naturlig del af det faglige arbejde for alle medarbejdere. Evalueringer gennemføres for at se på om de mål der er sat op for et barns læring, trivsel og sundhed også nås. Derfor skal systematisk evaluering være en naturlig del af alle samarbejdsfora på Børn og Familieområdet. Effektmålinger skal vise om de indsatser møder de opstillede formål.. Hvor evaluering kan iværksættes uden de store investeringer, kræver implementering af effektmåling større 9

112 planlægning f.eks. i form af en undersøgelse af hvad, der kan effektmåles og hvad ikke kan og selvfølgelig hvordan effektmåles. Børne- og Familieområdet vil i de kommende år undersøge muligheder for effektmåling på relevante områder og implementere effektmåling løbende. Der er opstillet følgende mål på området: Redskaber til evaluering og effektmåling anvendes KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning systematisk som en del af det faglige arbejde Effektive foranstaltninger forskningsmæssigt At måle effekten af de harforanstaltninger, kigget på igennem derde iværksætte sidste 5 år. forvirker børn og detunge vi gør? er Og noget virker mannoget rent bedre end andet? Og hvad gør, at netop det her virker. Vordingborg Kommune vil i samarbejde med KORA implementere en metode, der med udgangspunkt i ICS, kan vurdere effekten af den indsats, der er foranstaltet. Samarbejdet er i sin spæde start, men forventes igangsat i efteråret Der er opstillet følgende mål: Indsatser, der købes ved eksterne aktører evalueres og effektmåles systematisk. Evidensbaserede indsatser anvendes i 25 % af alle nyanbringelser af unge over 14 år. 2. Hvor skal det samlede Børne- og Familieområde være i 2017 Det samlede Børne- og Familieområde baserer i 2017 sin opgaveløsning på et kvalificeret samarbejde med alle aktører på området for socialt udsatte børn og unge således, at vi er bedre rustede til at håndtere den gruppe af børn og unge, der mest af alle har brug hjælp til at udfolde deres potentialer. Det kræver, at Børne- og Familieområdet altid tænker børn som en del af mange kontekster, og at barnets læring og trivsel skal ses i alle kontekster. Det betyder, at Børne- og Familieområdet skal være med til at sikre et kvalificeret og systematisk tværfagligt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. Børne- og Familieområdets indsatser skal supplere de indsatser, der er i gang i almenområdet og på den måde understøtte de almene indsatser. Sammenhæng i indsatserne er alt afgørende for at opnå de bedste effekter. Børne- og Familieområdet understøtter alle børns læring og trivsel i dagtilbud og skoler. Det betyder, at pædagoger og lærere oplever, at de har adgang til hurtig hjælp og den rigtige hjælp fra de ressourcepersoner, der sammen med dem kan sikre inklusion for alle børn. I 2017 er der et varieret tilbud af forebyggende foranstaltninger, der sikrer børn, unge og deres familier en tidlig målrettet indsats således, at en anbringelse undgås. 10

113 Dokumentation, evaluering og effektmåling er en naturlig og integreret del af den faglige praksis, således at der fortsat sikres en kvalitativ sammenhæng mellem indsats, effekt og drift altså at vi tilbyder det vi ved virker bedst til den bedste pris. 11

114 Bilag: Mål og progressionsplan , Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

115 Mål- og Progressionsplan , Dagtilbud Indsatsområde (sammenhæng) Styrkelse af børns sprog. Sprog er en af de vigtigste parametre for børns muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Parametre (tiltag) Indikatorer (tegn) Evaluering/Måling Mål for medio 2016 Mål for 2017 Der arbejdes systematisk med styrkelse af børns sproglige udvikling, som en fast del af det daglige pædagogiske arbejde. Der iværksættes et fokuseret sprogarbejde med de børn, som sprogvurderingerne viser, har behov for fokuseret og speciel sproglig opmærksomhed. Der er iværksat et fokuseret sprogarbejde med de børn, som sprogvurderingerne viser, har behov for særlig sproglig opmærksomhed. Hovedparten af medarbejderne både i daginstitutionerne og i indskolingen giver udtryk for at de oplever forbedrede sproglige kompetencer blandt børnene til gavn for både trivslen og børnenes læringsparathed. Alle tre- og femårige børn bliver sprogvurderet. Statistik fra Rambøll Sprog. Tilbagemeldinger fra daginstitutioner, skoler og forældre via fokusgruppeinterview. Vordingborg Kommune er i 2016 på landsgennemsnittet i forhold til resultaterne af sprogvurderingerne. (fra 8 til 5 procent for de 3 årige og fra 13 til 10 procent for der 5 årige, der har brug for en fokuseret indsats). Der kan registreres forbedrede sproglige kompetencer for børnene i bh-klasse. Via fokusgruppeinterview kan det afdækkes at både daginstitutionerne, indskolingen og forældrene oplever forbedrede sproglige kompetencer blandt børnene til gavn for både trivslen og børnenes læringsparathed. Der kan registreres forbedrede sproglige kompetencer siden 2016 for børnene i bhklasse. 1

116 Indsatsområde (sammenhæng) Overgang til skole Børn der oplever en tryg overgang til skolen trives generelt bedre i skolen og opnår bedre faglige resultater. Det handler om at de nye skolebørn skal opleve, at de, i nye sammenhænge, kan bruge noget af det de har med sig fra daginstitutionen. Parametre (tiltag) Indikatorer (tegn) Evaluering/Måling Mål for medio 2016 Mål for 2017 Fælles mødeaktiviteter mellem forældre, medarbejdere i daginstitutioner og skole omkring børnenes overgang. I samarbejde med forældrene udarbejder daginstitutionerne profiler af det enkelte barn, hvor der tages udgangspunkt i skolens elevplan-skabelon. Der er udarbejdet en fælles skabelon for et trygt og systematisk overgangsarbejde på tværs af skole og dagtilbud der sikrer implementeringen af arbejdet i både skoler og daginstitutioner. Implementeringen af de fælles tiltag og beslutninger undersøges ved pædagogiske tilsyn og i Kvalitetsrapport for Dagtilbud Der er et fælles og systematisk arbejde med børns overgang til skole, som alle skoler og daginstitutioner arbejder sammen om. Indskolingen oplever gennem forbedrede testresultater, at børnene er mere læringsparate og hurtigere tilegner sig skolekulturen. Forbedrede måleresultater i forhold til Færre børn skoleudsættes. Den fælles skabelon følges systematisk og der er en ensartethed i overgangsarbejdet i alle skoledistrikter. Med mulighed for mindre variationer. 2

117 Indsatsområde (sammenhæng) Forældresamarbejde Forældre er en af de vigtigste ressourcer i arbejdet, og det er vigtigt at forældrene føler sig inddraget i deres barns hverdag i institutionen. Parametre (tiltag) Indikatorer (tegn) Evaluering/Måling Mål for medio 2016 Mål for 2017 Forbedring af det løbende samarbejde om at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring. Styrket gensidig dialog mellem forældre og daginstitutionen om børnenes hverdag og trivsel, og hvordan de hver især kan understøtte dette. Indkøb og brug af BørneIntra i alle kommunens daginstitutioner. Afprøvning af nye former for forældreinddragelse og samarbejde, der giver forældrene en større indsigt i livet i dagtilbuddet og børnenes fællesskaber her. Eks. forældre med på sidelinjen i et projekt. Alle forældre i dagtilbud har fået adgang til BørneIntra. Nye former for forældreinddragelse bliver beskrevet og afprøvet. Dialog om emnet på forældremøder. Spørgsmål om forældreinddragelse og samarbejde indgår i næste brugerundersøgelse på dagtilbudsområdet (2017). Ved pædagogiske tilsyn og i Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016 indgår dataindsamling om forældresamarbejde. BørneIntra er fuldt implementeret i hele Dagtilbud, og hovedparten af forældrene udtrykker på forældremøder og dialogmøder tilfredshed med Børneintra, som værktøj til at styrke dialogen og øge forældrenes kendskab til børnenes hverdag i institutionen. Nye, afprøvede velfungerende former for forældresamarbejde er implementeret og dagtilbuddene videndeler systematisk indbydes BørneIntra benyttes med brug af alle muligheder, så alle beskeder mv. lægges på BørneIntra. Måling via brugerundersøgelse viser, at forældre bruger BørneIntra og er tilfredse med det. Forventningsafstemning i forbindelse med nye og eksisterende aktiviteter der inddrager forældre. 3

118 4

119 Bilag: Strategi for dagtilbudsområdet Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

120 Strategi for dagtilbudsområdet

121 Strategi for dagtilbudsområdet Vedtaget af Børne-, Unge- og Familieudvalget i Vordingborg Kommune, november 2015 Udarbejdet af: Afdelingen for dagtilbud Fotos: Bøgebjerg Børnehus Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43

122 Forord Hvis vi sikrer, at børn og unge i et land får mulighed for fuldt ud at udnytte deres evner, kundskab til at forstå verden og klogskab til at forandre den, så er udsigterne for fremtiden lyse. Disse indledende ord, som er et citat af småbørnsforsker Urie Bronfenbrenner, beskriver kort vores ambitioner på hele børne- og ungeområdet. I den forbindelse dokumenterer forskningen tydeligt, at et godt dagtilbud varer hele livet! Der er ingen tvivl fra forskningen om, at investering i gode dagtilbud er en forudsætning for at skabe de gode rammer, vi ønsker for vores børn. Kvaliteten af vores dagtilbud har massiv betydning for barnets muligheder for at kunne lære, videre frem i skolen og gennem resten af deres liv. Gennem høj kvalitet i vores dagtilbud kan vi sikre, at alle børn får et godt og vigtigt afsæt videre i livet. På udvalgets vegne Kirsten Overgaard Børne-, Unge- og Familieudvalget

123 Indhold 1. Indledning Strategiens formål Særlige fokusfelter for dagtilbudsområdet i perioden Sproget Overgange Forældresamarbejde Det videre arbejde med omsætning af strategien...5

124 1. Indledning De grundlæggende rammer for arbejdet på dagtilbudsområdet er bl.a. fastlagt via Dagtilbudsloven og gennem de politiske visioner, der er beskrevet i kommunens børnepolitik. Her fremgår det at det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at være barn og ung i kommunens institutioner. Herudover præciserer kommunens børnepolitik: At børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for al udvikling og læring. At det handler om et menneskesyn, der bygger på respekt for forskellighed. At alle har ret til at opleve at være en del af et ligeværdigt fællesskab. Det pædagogiske arbejde med kommunens mindste børn bygger på det Fælles Pædagogiske Grundlag, som blev politisk vedtaget i oktober Det Fælles Pædagogiske Grundlag giver både ledere og medarbejdere på området et vigtigt fælles barne- og læringssyn, som har stor betydning for børnene og den løbende kvalitetsudvikling af området. Forskning dokumenterer, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde med børn i 0-6 års alderen har afgørende betydning for barnets videre udvikling og muligheder senere i livet. Det gælder uanset, hvilken tryghed og læring barnet udvikler hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at være opmærksomme på de muligheder, børn får i kommunens dagtilbud. 2. Strategiens formål Strategiens formål er at fastholde en fælles kvalitetsudvikling af kommunens dagtilbud, så den vigtige livsperiode fra 0-6 år understøttes af både forældre, dygtige medarbejdere/ledere og den fysiske ramme i dagtilbuddene. Herudover er det et vigtigt element i strategien at pege på, hvordan kommunens dagtilbud fortsat kan styrke indsatsen for børn i udsatte positioner og gennem en målrettet og tidlig indsats øge andelen af alderssvarende og læringsparate børn. Konkret har strategien fokus på børns læring, sundhed og trivsel, hvor vores fokus på løbende kvalitetsudvikling sikrer et kommunalt dagtilbud: Der styrker børnenes sproglige udvikling som en af de vigtigste forudsætninger for, at barnet kan udnytte sine potentialer. Der løbende udvikler de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer. Der prioriterer forældresamarbejdet og som et led i dette har fokus på struktur og dokumentation af det pædagogiske arbejde. 2

125 Der bruger digitale løsninger som pædagogisk redskab, hvor det giver mening. 3. Særlige fokusfelter for dagtilbudsområdet i perioden I arbejdet med den forsatte udvikling af dagtilbudsområdet er der en række særlige fokusfelter for perioden Fokusfelterne handler både om struktur og nødvendig faglig pædagogisk udvikling. De bygger alle ovenpå det Fælles Pædagogiske Grundlag, som er det fælles udgangspunkt for arbejdet på hele Dagtilbudsområdet. I perioden vil der i det pædagogiske arbejde særligt være fokus på: Sproget Overgange Forældresamarbejde 3.1. Sproget Sproget er den største enkeltfaktor i forhold til at sikre et barns udvikling. Det fremgår af sprogscreeningen fra 2014 af alle 3 årige i kommunens dagtilbud, at 8 procent af de 3 årige havde brug for en særlig indsats, og 13 procent havde brug for en fokuseret indsats. På baggrund af disse resultater er der iværksat et særligt sprogprojekt i kommunen, som bygger på forskningsresultater fra bl.a. Syddansk Universitet. I forbindelse med dette sprogprojekt er der indledningsvis gennemført et pilotprojekt i kommunen, hvor evalueringen af børnenes efterfølgende resultater viste en positiv effekt. Sprogprojektet gennemføres nu i alle de kommunale dagtilbud i løbet af 2015 og For at måle og dokumentere resultaterne af sprogprojektet gennemføres der sprogscreeninger af de tre og fem årige både før og efter projektstart. Formålet med sprogprojektet er: At fremme et bevidst sprogfremmende miljø, gennem bevidst planlagte aktiviteter og gennem indretning af læringsmiljøet. At fremme det pædagogiske personales bevidsthed om egen adfærds betydning for børnenes læring. At fremme alle børns sproglige kompetencer. Konkret i forhold til sprogarbejdet med de ældste børn i dagtilbud (kommende skolebørn) vil projektet lægge op til de mål, der efterfølgende arbejdes med i 0. klasse, så der på den måde er et forbedret grundlag for det vigtige samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole. I den forbindelse er det væsentligt, at alle 3

126 børn i de kommunale dagtilbud har et fælles fundament, som skolerne efterfølgende kan bygge videre på, så børnene samtidig mødes af ensartede forventninger på skolerne Overgange Daginstitutionerne skal sammen med skolerne arbejde målrettet på at skabe en god overgang til skolen for alle børn. Det er væsentligt at færre børn får udskudt deres skolestart og børnene er trygge og velforberedte på overgangen. Det betyder, at børnene skal have viden og færdigheder, som skolen kan bygge videre på. Det er et fælles ansvar mellem forældre, skole og daginstitution at skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen. Hvis medarbejderne i dagtilbuddene i enkelte tilfælde er i tvivl om, hvorvidt et barn er klar til at komme i skole året efter, bliver der inden udgangen af august måned - i samarbejde med forældrene udarbejdet en handleplan, som der jævnligt følges op på. Hvis det efterfølgende bliver nødvendigt at bede om udsat skolestart laves en ny handleplan for barnet, som beskriver fokusfelterne for barnets udvikling det kommende år. Det er væsentligt, at forældrene ved hvilke brobygningsaktiviteter der arbejdes med i dagtilbuddet, så børnene bliver klar til skolen. Der er derfor udarbejdet et fælles årshjul mellem dagtilbud og skole, der beskriver de fælles procedurer og aktiviteter for alle kommende skolebørn. Formålet er at skabe en tryg overgang for alle skolestartere og deres forældre og tydeliggøre de fælles brobygningsindsatser, som sikrer, at børnene i forbindelse med overgangen har nogle kompetencer og færdigheder, som de har brug for i skolen, og som skal sikre at børnene får et godt skoleforløb Forældresamarbejde Forældrene er nogle af de vigtigste samarbejdspartnere omkring det enkelte barn. Det er derfor vigtigt, at forældrene får mulighed for at være aktive medspillere i arbejdet. Det kræver bl.a. at forældrene ved, hvordan der arbejdes i institutionerne både i forhold til hele børnegruppen og i forhold til det enkelte barn, og hvad formålet er med det pædagogiske arbejde. Dagtilbud skal sammen med forældrene finde og afprøve nye former for samarbejde og inddragelse. Formålet er at give forældrene større indsigt i livet i dagtilbuddet, i børnenes fællesskaber og fælles aktiviteter. Det medvirker til at give bedre dialog om det, der er vigtigt for barnet/børnene. Her kan blandt andet BørneIntra medvirke til at styrke informationen til forældrene og den fælles dialog med medarbejderne og bestyrelsen i den enkelte institution. De voksne, der er omkring børnene, ser børnene 4

127 i vidt forskellige situationer, og deres samlede viden har stor betydning for resultaterne af det pædagogiske arbejde. BørneIntra i alle kommunens daginstitutioner og dagplejen skal udvikles til at være den fælles kommunikationsplatform, som styrker dialogen mellem forældre og dem enkelte daginstitution/dagplejer. Værktøjet skal samtidig kunne dokumentere det pædagogiske arbejde i institutionerne. 4. Det videre arbejde med omsætning af strategien Det videre arbejde med omsætning af den fireårige strategi handler om forsat at arbejde med at skabe en kulturændring, der som overordnet værdi har, at børn lærer sig det, de er en del af, det de ikke er en del af, kan de ikke lære af. Strategien skal på alle områder arbejde på at omsætte dette i praksis. Det gælder både i forhold til organisering, tildeling af støtteforanstaltninger, indsatser for børn i udsatte positioner, løbende faglig udvikling og det pædagogiske dokumentationsarbejde. Som bilag til denne strategi er udarbejdet en mål- og progressionsplan for Dagtilbud. 5

128 Bilag: Bilag status på startegi for skoleområdet 3. kvt Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

129 Kvartalsvis status på implementering af reformen Strategi 2014/17 Afsæt i strategiplaner for skoleområdet 2014/17 Dagsorden 3 kvartal 2015 Samlet status for alle skoler Mål i strategiplan for indeværende periode Målfastsættelse og evaluering Mål- og progressionsplan Mål i strategiplan for næste periode År /16 Udviklingsplaner og lokale mål for alle elevers læring med progression og summativ & formativ evaluering Kvartalsvise lokale mål / evaluering med progression på skole og teamniveau Kvartalsvise statusrapporter på alle strategiplaner og lokale målmøder Skoleledergruppen tager afsæt i statusrapporter for planlægning af næste skoleår Syv fag mere i udviklingsplan: Engelsk, tysk, natur/teknologi, fysik/kemi, geografi, historie og biologi fortsat fokus dansk og matematik Status for indeværende kvartal Der er udviklingsplaner for alle elever med mål for elevens læring. Der sker evaluering med eleverne i klasserne, men dette arbejde skal systematiseret og understøttes yderligere af ledelser, vejledere og det pædagogiske personale. Der er mål på skole, klasse og elev niveau, og der er evaluering på skole og klasseniveau. Evaluering på elevniveau sker gennemudviklingsplan og dialogmøder. Der er kvartalsvis status på skoleniveau og samlet for skolerne i Vordingborg Kommune samtidig med at der på skolerne gøres status på elevresultater fx i dialogmøder, TUS og på klassekonferencer. Planlægning af skoleåret 2015/16 startede i uge 27/32 på skole- og teamniveau med afsæt i fx klassernes resultater i nationale test og kvalitetsrapporten. Alle skoler har dansk, matematik og syv fag mere i udviklingsplanerne på alle elever. Samlet status på progression i nationale test for BUF i november 2015 Plan for sprog og læsning, fokus faglig læsning

130 Bilag: Samlede høringssvar vedrørende brobygning mellem børnehave og skole Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

131 Samlede høringssvar vedrørende brobygning mellem børnehave og skole 23. oktober 2015

132 Gåsetårnskolen, den 19/ Høringssvar Skolebestyrelse Plan for overgang mellem børnehave og skole Materialet har været behandlet, og MED er enig om at svare: Høring Det sender et signal om mangel på respekt for den demokratiske proces, at planen er gået i gang, før den har været i høring. Enten burde arbejdet have været startet tidligere, eller der kunne have været indarbejdet en overgangsordning i årshjulet. De kommentarer der nu måtte komme, virker på forhånd underkendt. Generelt Overordnet set bærer materialet præg af ikke at harmonerer med den øvrige drift, vi har på skolen. Er der skoleledelser, der har deltaget i arbejdet? Har lærere og pædagoger eller andet relevant personale været inddraget? Yderigere er der en del aktiviteter i materialet, som bliver igangsat, uden der følger tilsvarende ressourcer med. Alene for Gåsetårnskolen er det samarbejde med 6 institutioner med flere møder med såvel forældre som personale, samt besøg af kommende elever. Alt dette skal planlægges sammen med den almindelige drift på skolen indenfor den normale ramme. Uge 45 Åbent hus Menes der åben skole? Eller åbne afdelinger? Hvis der menes åbne afdelinger, som teksten kunne indikere, så signaleres der en mulighed for valgfrihed på afdelingerne til forældrene. Det er en valgfrihed, som vi til tider ikke kan stå ved, og som kan være meget konfliktfyldt. Valgfriheden må til tider vige for klasseoptimering. Uge 4 Afdelingsplacering af elever De sidste 2 år der er blevet dannet klasser på Gåsetårnskolen, har der været klasser, der er fyldt helt op. Vi er således meget afhængige af at vide, hvor mange elever der bliver skoleudsat, og hvor mange elever der bliver visiteret. Såfremt det skal falde på plads i uge 4, hvilken afdeling man skal gå på, så vil Gåsetårnskolen nemt kommer til at stå i en situation, hvor vi enten ikke kan klasseoptimere optimalt, eller hvor vi må tvangsflytte elever mod familiens vilje. Afgørelsen om hvilken afdeling man skal gå på, bør ligge efter visitationer, samt efter vi kender eventuelle skolestartsudsatte elever. I praksis har vi ikke behov for at kende afdelingsplacering så tidligt i forløbet, og det vil give os unødige problemer.

133 Uge 8 Tidsplan for overleveringssamtaler uge Vores erfaring er, at det ikke er sikkert, at vi kender personalet i børnehaveklasserne i uge Vi er tæt på, men de sidste 2 år har vi ikke været i mål på det tidspunkt. Personaleforflyttelser mellem afdelinger og skoler samt ansættelser kan bl.a. stå i vejen for det. Derfor bør overleveringssamtalerne ligge senere. Uge 27 Årsplan Første uge i sommerferien kan også være uge 26. Det fælles pædagogiske grundlag og ens trafikregler på arbejdsformer Det giver god mening at indføre et fælles pædagogisk grundlag, men vi er spændte på hvad det kommer til at indeholde. Gåsetårnskolen har arbejdet målrettet med De gyldne 8, som et fælles pædagogisk grundlag, og det giver næppe nogen mening at ændre kurs for at skulle tilslutte sig noget nyt fælles. Vordingborg by Når der flere steder i teksten bliver nævnt, at børnehaverne samarbejder med skolen, så giver det god mening for Kastrup og Ørslev afdelingen Der er kun én børnehave hvert sted. I Vordingborg by er der to afdelinger, som optager børn fra 4 børnehaver. Udover at vi begynder at skabe forventninger for børn og forældre om, hvilken afdeling der børn skal gå på før vi reelt ved det så er der en del logistik i at få besøgsrunder og møder til at gå op. Det bør overvejes om antallet af møder kan reduceres eller gøres på en anden måde. Konklusion Overordnet set er tankerne om at lave et godt brobygningsarbejde meget logiske og sympatiske. Dette arbejde bærer dog præg af, at der er fokus på aktiviteter for forældrene mere end for børnene, og at årshjulet ikke er lavet sammen med de skoler, der skal udføre opgaven. Vi henstiller til at årshjulet gennemarbejdes en gang til før det sættes i værk og at det koordineres med de aktiviteter og beslutninger, der i forvejen findes. Der lægges yderligere op til en afstemning af det indholdsmæssige imellem børnehaver og skoler. Den proces bør beskrives grundigt og afstemmes med MED og skolebestyrelsen før den sættes i gang. Med venlig hilsen og på MED s vegne Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder Gåsetårnskolen

134 Gåsetårnskolen, den 19/ Høringssvar Skolebestyrelse Plan for overgang mellem børnehave og skole Materialet har været behandlet, og skolebestyrelsen er enig om at svare: Høring Det sender et signal om mangel på respekt for den demokratiske proces, at planen er gået i gang, før den har været i høring. Enten burde arbejdet have været startet tidligere, eller der kunne have været indarbejdet en overgangsordning i årshjulet. De kommentarer der nu måtte komme, virker på forhånd underkendt. Generelt Overordnet set bærer materialet præg af ikke at harmonerer med den øvrige drift, vi har på skolen. Er der skoleledelser, der har deltaget i arbejdet? Har lærere og pædagoger eller andet relevant personale været inddraget? Yderigere er der en del aktiviteter i materialet, som bliver igangsat, uden der følger tilsvarende ressourcer med. Alene for Gåsetårnskolen er det samarbejde med 6 institutioner med flere møder med såvel forældre som personale, samt besøg af kommende elever. Alt dette skal planlægges sammen med den almindelige drift på skolen indenfor den normale ramme. Uge 45 Åbent hus Menes der åben skole? Eller åbne afdelinger? Hvis der menes åbne afdelinger, som teksten kunne indikere, så signaleres der en mulighed for valgfrihed på afdelingerne til forældrene. Det er en valgfrihed, som vi til tider ikke kan stå ved, og som kan være meget konfliktfyldt. Valgfriheden må til tider vige for klasseoptimering. Uge 4 Afdelingsplacering af elever De sidste 2 år der er blevet dannet klasser på Gåsetårnskolen, har der været klasser, der er fyldt helt op. Vi er således meget afhængige af at vide, hvor mange elever der bliver skoleudsat, og hvor mange elever der bliver visiteret. Såfremt det skal falde på plads i uge 4, hvilken afdeling man skal gå på, så vil Gåsetårnskolen nemt kommer til at stå i en situation, hvor vi enten ikke kan klasseoptimere optimalt, eller hvor vi må tvangsflytte elever mod familiens vilje. Afgørelsen om hvilken afdeling man skal gå på, bør ligge efter visitationer, samt efter vi kender eventuelle skolestartsudsatte elever. I praksis har vi ikke behov for at kende afdelingsplacering så tidligt i forløbet, og det vil give os unødige problemer.

135 Uge 8 Tidsplan for overleveringssamtaler uge Vores erfaring er, at det ikke er sikkert, at vi kender personalet i børnehaveklasserne i uge Vi er tæt på, men de sidste 2 år har vi ikke været i mål på det tidspunkt. Personaleforflyttelser mellem afdelinger og skoler samt ansættelser kan bl.a. stå i vejen for det. Derfor bør overleveringssamtalerne ligge senere. Uge Klassedannelse På Gåsetårnskolen har skolebestyrelsen besluttet et princip for klassedannelse i børnehaveklassen, som ikke harmonerer med oplægget. Det er skolebestyrelsens ikke bare ret, men pligt at formulere principper for, hvordan eleverne placeres. Den endelige klassedannelse, jf. Folkeskolelovens 25, stk. 2, skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen. Hvis skolen ikke er bevidst omkring klassedannelsen, kan elevsammensætningen tilfældigt resultere i f.eks. to velfungerende klasser og én meget urolig. Gåsetårnskolen vælger derfor at udskyde klassedannelsen til efter jul for at se eleverne an, før de fordeles på klasser. Det princip harmonerer ikke med, at der i årshjulet er angivet, at der i uge dannes klasser. Uge 27 Årsplan Første uge i sommerferien kan også være uge 26. Det fælles pædagogiske grundlag og ens trafikregler på arbejdsformer Det giver god mening at indføre et fælles pædagogisk grundlag, men vi er spændte på hvad det kommer til at indeholde. Gåsetårnskolen har arbejdet målrettet med De gyldne 8, som et fælles pædagogisk grundlag, og det giver næppe nogen mening at ændre kurs for at skulle tilslutte sig noget nyt fælles. Vordingborg by Når der flere steder i teksten bliver nævnt, at børnehaverne samarbejder med skolen, så giver det god mening for Kastrup og Ørslev afdelingen Der er kun én børnehave hvert sted. I Vordingborg by er der to afdelinger, som optager børn fra 4 børnehaver. Udover at vi begynder at skabe forventninger for børn og forældre om, hvilken afdeling der børn skal gå på før vi reelt ved det så er der en del logistik i at få besøgsrunder og møder til at gå op. Det bør overvejes om antallet af møder kan reduceres eller gøres på en anden måde. Konklusion Overordnet set er tankerne om at lave et godt brobygningsarbejde meget logiske og sympatiske. Dette arbejde bærer dog præg af, at der er fokus på aktiviteter for forældrene mere end for børnene, og at årshjulet ikke er lavet sammen med de skoler, der skal udføre opgaven. Vi henstiller til at årshjulet gennemarbejdes en gang til før det sættes i værk og at det koordineres med de aktiviteter og beslutninger, der i forvejen findes. Der lægges yderligere op til en afstemning af det indholdsmæssige imellem børnehaver og skoler. Den proces bør beskrives grundigt og afstemmes med MED og skolebestyrelsen før den sættes i gang. Med venlig hilsen og på skolebestyrelsens vegne Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder Gåsetårnskolen

136 Møn Skole Hjertebjerg-Stege-Fanefjord Tlf Skolebestyrelsen Høringssvar vedr. oplæg til årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse.. Skolebestyrelsen har drøftet oplægget på deres sidste bestyrelsesmøde. Som udgangspunkt mener bestyrelsen, at det er fint, at der er lavet et materiale, der sikrer ensartethed i arbejdet med indskolingsbørnene. Man skal dog være opmærksom på, at der også skal være rum for egne initiativer i samarbejdet. Oplægget må betragtes som et minimum og ikke som en begrænsning. Det er godt, at alle børn kommer igennem sprogstimulering. Det ved vi giver gode resultater. Det er fint, at børnehaverne skal holde et møde i efteråret, hvor de fortæller om deres arbejde med indskolingsbørnene. Vi kunne måske godt se, at det kunne holdes som et fællesmøde for alle kommende skolestartere. Det gør vi i år på grund af tidsfristen, så nu må vi se, hvordan erfaringerne bliver med det. Vi giver dem gerne videre. Fremover bør dette møde ligge lidt senere. Indskrivningsbrevet udsendes i uge 43. Forældrene får først besked i uge 4. Det er meget lang ventetid. Kan man gøre denne periode kortere. Senere indskrivningsbrev eller hurtigere svar. Hvis man vælger senere indskrivning kan man også skyde åbent hus. Vi er nok lidt bekymrede for, om forældrene er begyndt at tænke skole på dette tidlige tidspunkt. Det er godt, at børnehaverne skal på besøg på skolerne. Vi arbejder allerede nu på denne måde. Dette samarbejde er særdeles konstruktivt for overgangen. Der skal være så mange besøg som muligt. Skolebestyrelsen bemærker afsluttende, at vi hele tiden skal huske, at børn skal være børn. Vi skal have fokus på sprogstimuleringen, men vi skal ikke starte skolen et år tidligere. Troels Christensen Skolebestyrelsen Møn Skole Fremsendes. Flemming Larsen Skoleleder Møn Skole

137 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby spfo@vordingborg.dk Høring om brobygning mellem børnehaverne og skolen. Lokaludvalget hilser det nye initiativ velkommen. Det er vigtigt, at rekrutteringen til folkeskolen kører godt og fungerer. Det er en god ide, at der er fælles spor, som påbegyndes i børnehaven og så også dukker op i skolen. Det betyder meget for en god skolestart, at den nye elev kan genkende "sporene" i skolen. Samtidig er det også vigtigt, at børnene har de rette forudsætninger for at begå sig blandt andre og har de rette kompetencer med i rygsækken både fra vuggestuen til børnehaven og videre til skolen. Det vil dette tiltag være med til at underbygge. På skolen skal vi kigge på, at i brobygningsperioden, at opgavemængden på de enkelte medarbejdere er afstemt i forhold til medarbejdernes øvrige opgaver. Det er en opgave, som alle skoler skal være opmærksom på. Og så har vi vigtige tilføjelser til materialet, hvor der er enkelte små skønhedsfejl. I uge 11 har man glemt at påføre forældrene i deltagerkolonnen. I uge 19 til 20 har man glemt at give skolen medansvar i kolonnen for "ansvar". Med venlig hilsen Lokalmedudvalget ved Svend Gøngeskolen Høringssvaret er behandlet og godkendt af medudvalget på medudvalgsmødet den 5. oktober 2015 Formand Søren Peter Foldberg Næstformand Erik Madsen

138 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby spfo@vordingborg.dk Skolebestyrelsen har følgende indstik til høringen: Plan for en systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole. Bestyrelsen har gennemlæst drejebogen for overgang af børn fra dagtilbud til skole, og skolebestyrelsen ved godt at meget af det, som står i den, er gennemprøvet samt at der er taget højde for mange ting. Skolebestyrelsen kan dog være en smule bekymret for, hvordan man sikre, at det ikke blot bliver en "papir proces" med hensyn til viden om det pågældende barn, og skolebestyrelsen finder det meget vigtigt at man har fokus på dette. Derfor er det også vigtig at man i drejebog under uge 20/21, hvem deltager ved klassedannelse tilføjer det pædagogiske personale fra dagtilbuddet. Det er vigtigt at de er til stede ved mødet, idet pædagogerne fra dagtilbuddet har kendskabet til barnet samt forældre igennem de sidste fem år, og de kan give vigtig sparring omkring klassedannelsen, en klassedannelse som jo følger det enkelte barn de næste ni år. Eftersom dagtilbuddet udarbejder sprog tjek og vurdering af barnet, ville det give rigtig god mening, at personalet deltager i dette sidste møde omkring klassedannelsen. Netop for at skabe godt grundlag for videre arbejde med sproglig udvikling i den kommende børnehaveklasse. Derudover er det vigtigt at der fra skolens side bliver gennemført et opfølgnings- og evalueringsmøde for at styrke det fælles samarbejde imellem dagtilbud og skole, for eventuelt til retning af det næste skoleår/ny årgang. Dette møde kunne godt lægges i perioden fra uge 35 frem til uge 37. Med venlig hilsen På skolebestyrelsens vegne ved Svend Gøngeskolen Arne Rasmussen Formand.

139 Til Vordingborg Kommune Børne-, unge- og familieudvalget. Børnehuset Mejemarken Rynkebjerg 10 DK-4760 Vordingborg T Susanne Hansen Institutionsleder 19. oktober Høringssvar vedrørende plan for systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole. Den udarbejdede drejebog, der beskriver fælles procedurer og aktiviteter for alle skolestartere giver et godt overblik over det arbejde, der skal udvikles og udføres for at sikre en kvalitativ brobygning i overgangen mellem dagtilbud og skole for alle børn i Vordingborg kommune. Materialet er godt gennemarbejdet og drejebogen kommer hele vejen rundt om dagtilbudsområdets og skoleområdets faglige og målrettede arbejde med at skabe bedre læringsudbytte for alle kommunens børn i form af et fælles skolestartsprojekt Min familie, mig og min omverden Skolestartsprojektet giver mulighed for at skabe en rød tråd mellem læring i dagtilbuddet og børnehaveklassen, og vil være en god støtte for barnet ved skolestart. Ligeledes vil anvendelsen af samme tilgang til læring og arbejdsformer give børnene en oplevelse af en tryg skolestart, og mod på tilegnelse af ny viden. Omkring tidsperspektivet i igangsættelsen af brobygningsaktiviteterne kunne det have været ønskeligt med tidligere inddragelse i processen, således at personalet i god tid var blevet klædt på til at varetage opgaven, når den bliver udmøntet. For at kunne varetage arbejdet omkring Fælles Pædagogisk Grundlag kunne have været ønskeligt med en tidligere udmelding omkring lærerplanstemaerne. Her tænkes på institutionens arbejde og mål med årshjul/detailplan, som er planlagt ved årets start fra januar til december. Bestyrelsen i Børnehuset Mejemarken udover følgende kommentar: Det ville være hensigtsmæssigt med en evaluering af overflytning af førskolebørn til SFO 1. august og skolestart inde i august. En tilsvarende drejebog omkring overgang/brobygning til SFO kunne være at ønske. Med venlig hilsen og på vegne af personale og bestyrelse Susanne Hansen Leder Mette Holm Hansen Bestyrelsesformand.

140 Mern Børnehus Solhøjvej 1 DK-4735 Mern T Susanne Hansen Institutionsleder saha@vordingborg.dk 19. oktober Til Vordingborg Kommune Børne-, unge- og familieudvalget. Høringssvar vedrørende plan for systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole. Den udarbejdede drejebog, der beskriver fælles procedurer og aktiviteter for alle skolestartere giver et godt overblik over det arbejde, der skal udvikles og udføres for at sikre en kvalitativ brobygning i overgangen mellem dagtilbud og skole for alle børn i Vordingborg kommune. Materialet er godt gennemarbejdet og drejebogen kommer hele vejen rundt om dagtilbudsområdets og skoleområdets faglige og målrettede arbejde med at skabe bedre læringsudbytte for alle kommunens børn i form af et fælles skolestartsprojekt Min familie, mig og min omverden Skolestartsprojektet giver mulighed for at skabe en rød tråd mellem læring i dagtilbuddet og børnehaveklassen, og vil være en god støtte for barnet ved skolestart. Ligeledes vil anvendelsen af samme tilgang til læring og arbejdsformer give børnene en oplevelse af en tryg skolestart, og mod på tilegnelse af ny viden. Omkring tidsperspektivet i igangsættelsen af brobygningsaktiviteterne kunne det have været ønskeligt med tidligere inddragelse i processen, således at personalet i god tid var blevet klædt på til at varetage opgaven, når den bliver udmøntet. For at kunne varetage arbejdet omkring Fælles Pædagogisk Grundlag kunne have været ønskeligt med en tidligere udmelding omkring lærerplanstemaerne. Her tænkes på institutionens arbejde og mål med årshjul/detailplan, som er planlagt ved årets start fra januar til december. Bestyrelsen i Mern Børnehus udover følgende kommentar: For Mern Børnehus vil det være en fin måde at introducere børnene til skoleforløbet. Særligt i Mern vil der være mulighed for et tættere samarbejde med Kulsbjergskolen afd. Mern, da institutionen vil være på samme location som skolen i Med venlig hilsen og på vegne af personale og bestyrelse Susanne Hansen Leder Bjarke Lentz Petersen Bestyrelsesformand.

141 Bårse d. 22/ Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Bårse Børnecenter. vedr. plan for systematisk og tryk overgang mellem børnehave og skole: Bårse børnecenter syntes det er rart med rød tråd og fælles linje i brobygningen i hele Vordingborg kommune: Bårse Børnecenter vil gerne påpege følgende yderligere tiltag indskrevet i Brobygningsbeskrivelsen: Vedr. årshjul: Det bør tydeliggøres i uge 8, hvilke repræsentanter fra skolen, der skal være til stede De visuelle (piktogrammer) illustrationer institutionen bruger i Brobygningen (eks. illustrationer af arbejdsformer gives videre på overlevering). BH. klasselærer på besøg i børnehaven. Den anerkendende beskrivelse ønskes som standardmateriale tillige med overgangsskrivelserne fra børnehave til skole, dette er ikke skrevet i årshjulet. Vi håber at Brobygningsplanen bliver sat i gang i indeværende år (med skolestart 2016). Venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Bårse Børnecenter.

142 Hej Hermed sender jeg høringssvar fra personale i Bøgebjerg. På medmøde i Bårse Børnecenter og Bøgebjerg har vi behandlet følgende høring på systematisk og tryg overgang mellem bhv og skole og kom frem med følgende udtalelse: Personalet i Bårse Børnecenter og Børnehuset Bøgebjerg synes det er positivt at vi nu får en fælles linje vedr. de kommende skolebørn i hele Vordingborg kommune. Vi synes det er rigtigt vigtigt, at skolerne ved hvilket emne der er arbejdet med i børnehaverne inden skolestart. Ligeledes er der en tydelig plan for tryg brobygning der sikrer den samme brobygning over hele kommunen. Venlig hilsen Lisbeth Merete Dithmarsen Daginstitutionsleder Børnehuset Bøgebjerg Telefon: lidi@vordingborg.dk Sværdborgvej Lundby

143 Høringssvar angående brobygning. Forældrebestyrelsen De Fire Årstider Forældrebestyrelsen i De Fire Årstider har gennem læst og diskuteret det udsendte materiale, og finder årshjulet interessant og lige til. Dog vil vi mene, at de enkelte pædagoger skal arbejde ud fra det, med sundfornuft og med udgangspunkt i leg, læring og forældre ansvar. Det vigtigt at huske at børn er forskellige og det samme er forældre grupperne, derfor kan en tilpasning af materialet være nødvendig. Hilsen Forældrebestyrelsen De Fire Årstider. Jens- Christian Jørgensen og Lisbeth Juliussen

144 Til BUF udvalget Vordingborg kommune Personalegruppen i De fire Årstiders Høringssvar vedrørende brobygning: Personalegruppen i De fire Årstider stiller sig positivt over for brobygningskonceptet. Vi ser det som positivt, at der er rød tråd og en fælleshed i institutionernes arbejde med overgange til skole, og positivt at der samtidig er rum for egne aftaler, hvor de enkelte distrikters traditioner og ønsker kan tilgodeses. Vi ser det som vigtigt, at arbejdet i børnehaven med børnenes udvikling, sprogligt såvel som på alle andre udviklingsområder hele tiden har den legende læring som omdrejningspunkt, og at der bygges på børnenes eget afsæt, initiativer og forståelse. Det er vigtigt at der nu kommer en egentlig brobygning, hvor både det børnene kommer fra og det de kommer til bliver til et fælles tredje. At vi skal ændre i vores læreplaner, så temaerne bliver de samme som målene i børnehaveklassen, og at punkter fra det fælles pædagogiske grundlag tænkes med ind i skoledagen eksempelvis ICDP. Vh Lisbeth Juliussen

145 Børnehuset Elnasminde Vi ved ikke rigtig om det som sådan er et egentligt høringssvar eller om det ikke er et mere uddybende spørgsmål i forhold til egentlig gennemførsel, det må i lige vurdere. Vi har her i Elnasminde gennemgået materialet omkring brobygning og er i bestyrelsen enige om at det ser spændende ud. Vi kunne på baggrund af udsagn fra Børnehavens ansatte, konkludere at det langt hen ad vejen allerede er måden det udføres på i forbindelse med overgang til skolen. Og at de var glade for at det nu var kommet på skrift. Dog har man sidste år haft et ret stort logistisk problem i forhold til selve den praktiske flytning af børn når de skulle på skolebesøg, i forbindelse med overgangen. Og her til kommer så vores egentlige spørgsmål. Hvorledes ser i praktisk skolebesøgende gennemført, når børnene starter på 6 forskellige skoler? Jeg ser frem til svar og uddyber selvfølgelig meget gerne. Venlig hilsen Formand Peter Brinch Svar fra Afdelingen for Dagtilbud på det konkrete spørgsmål I arbejdsgruppen hvor materialet er udarbejdet har vi drøftet netop det spørgsmål, som I rejser. Vi ved at enkelte institutioner har børn til mange skoler, og det derfor logistisk er en nærmest umulig opgave at besøge alle skoler. Det der er udgangspunktet her, det er at brobygningen sker til et skolemiljø, hvor det er distriktsskolen, der er institutionens primære samarbejdspartner. Herudover opfordres forældrene generelt til at bistå i brobygningsarbejdet ved at tage på besøg på barnets kommende skole, hvor jeg ved at flere skoler opfordrer til at forældrene tager forbi med barnet og besøge skolens/klubbens legeplads, så barnet bliver mere fortrolig med barnets kommende skole.

146 Høringssvar vedr. Brobygning og overgang mellem dagtilbud og skole. På bestyrelsesmødet d drøftede vi oplæget. 1. Vi synes rigtig godt om hele konceptet og kan kun tilslutte os det med et enkelt forbehold. Indsigelse/forbehold Vi har nu fremover forældremøde sidst i august med valg til bestyrelsen. Denne aften vil vi gerne introducere brobygningsprojektet med de forældre til den kommende 0 - kl. Vi synes, at det er mange ressourcer at bruge, når vi igen i uge 40 skal indkalde de selv samme forældre. Vi synes ikke, at skolen skal være med ind over før end i uge 11. Da projektet ligger op til et tæt samarbejde med dagtilbud og forældre i startfasen. Mange forældre har flere børn og dermed mange møder og arrangementer på et år, både i deres dagtilbud og i skolen. Så for at sikre, at de møder op til de øvrige møder der er beskrevet ønsker vi: Afholdelse og introduktion af brobygningsprojektet gøres sammen med forældremødet i august minus deltagelse fra skolen. På vegne af Bestyrelsen i Hjertehaven Vivi Riis Sekretær/Leder

147 Høringssvar fra Bestyrelsen i Dronning Fane / Lendemark Børnehus. Vi tilslutter os oplæg til årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. Materialet lægger op til, at alle børn i Vordingborg Kommune for de samme muligheder. God ide med åbent hus på alle skoler. Med venlig hilsen Bestyrelsen.

148 Børneinstitutionen Lærkereden Skovvangen 6 DK-4793 Bogø T Dorthe Herløv Institutionsleder Dorch@vordingborg.dk Høringsvar i henhold til brobygning mellem institution og skoler. I Lærkeredens bestyrelse anser vi de skitserede planer, som værende generelt positive. Det udtænkte forløb er konkret og udførligt, og vi betragter det som tilgængeligt og realistisk for kommunens institutioner. Rent teknisk finder vi antallet af forældremøder for højt. Især oplever vi det som problematisk at afholde et møde i uge 40, når man også ifølge de nye vedtægter skal holde et valg til bestyrelsen i august. Det er i forvejen en udfordring at samle forældrene til et møde i august, og som institution sigter vi efter at levere en dagsorden med indhold. Med endnu et møde i uge 40, frygter vi at indholdet på i hvert fald ét af de to møder, bliver af ringe kvalitet. Effekten heraf kan nemt gå hen at blive et fravalg af hvad forældre, i en i forvejen travl børnefamilie, oplever som irrelevant mødeindhold. Vi mener det er ekstremt vigtigt, at man med brobygningsarbejdet ikke bare lægger vægt på at børnehaverne støtter op, og sætter sig ind i det arbejde skolerne gør med børnene, men også at skolerne gensidigt sætter sig ind i, og støtter det forarbejde pædagogerne rundt omkring i institutionerne udfører. Det ligevægtige og gensidige samarbejde er den eneste måde at implementere en velfungerende brobygningsording, der er tryg for børn og deres forældre, såvel som de ansatte i de forskellige institutioner. Det være sig både skole og børnehaver. Med venlig hilsen Bestyrelsesformand Rikke Schrøder

149 Børneinstitutionen Lærkereden Skovvangen 6 DK-4793 Bogø T Dorthe Herløv Institutionsleder Dorch@vordingborg.dk Høringssvar vedr. plan for systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole. Med-udvalget i Børnecentret Lærkereden har på personalemøde den drøftet indholdet i det udsendte materiale. Vi ser positivt på udarbejdelse af en klar plan for systematisk overgang fra børnehave til skole med en drejebog, der beskriver fælles procedurer og aktiviteter for alle skolestartere med plads til lokale aktiviteter og traditioner. Der har på forskellig vis i mange år været samarbejde med skoler og daginstitutioner om børnenes skifte fra børnehave til skole. Det seneste i form af overleveringspapirer, hvor institutionen har beskrevet barnets status på forskellige områder. Et øget fokus på samarbejde mellem institution og skole vil medvirke til samskabelse af et bredere og mere mangfoldigt læringssyn, alt det bedste fra begge fagligheder. Derved undgås angsten for at skolen kommer ned i børnehaven. Det udvidede samarbejde falder godt i tråd med det nye ledelsesgrundlag. Vi ser frem til at arbejde med det særlige fokus på børnenes sproglige udvikling og være med til at afprøve og evaluere det forløb med de kommende skolebørn, som vi nu skal i gang med. På baggrund af de ændrede bestyrelsesvedtægter afholder vi nu forældremøde sidst i august måned. På dette møde er der tradition for, at der bliver givet en fælles information og valget foretages. Derefter deles forældrene op ift de grupper deres barn går i. Her ville det være naturligt at fortælle om de kommende skolebørns aktiviteter i efterår/vinter og således spare et møde for såvel forældre som personale. Med venlig hilsen På vegne af MED-udvalget i Børnecentret Lærkereden. Institutionsleder Dorthe Herløv

150 Udtalelse fra Forældrebestyrelse og MED-udvalg v. Børnehuset Nordlys Vedr.: Plan for systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole. Forældrebestyrelse og personale har drøftet planen på deres respektive møder og udtaler i fællesskab følgende: - Det er rigtig positivt at der er udarbejdet formelle mål, rammer og forventninger for brobygningsarbejdet, så det sikres at alle børn i Vordingborg kommune gives de samme muligheder for en tryg og systematisk skolestart. Det giver et godt grundlag for samarbejdet for den enkelte skole og dagtilbud for at udarbejde planer specifikt for deres aktuelle målgruppe og at få afsat de personaleressourcer der skal til for at understøtte planen. - Vi mener at det skal præciseres tydeligere at der brobygges til et skoletilbud og ikke nødvendigvis til den aktuelle afdeling, vi er flere børnehaver som har børn til op til 6 forskellige afdelinger, så her vil det ikke være muligt, fysisk, at nå ud til alle afd. med alle børn. Her vil det heller ikke være muligt for pædagogerne at deltage i velkomstmøder i uge 24 med alle børn, hvilke børn er det så lige der ikke skal have en kendt voksen med til at understøtte deres præsentation af indholdet i bamsetasken? - Der er planlagt med mange forældremøder til information. Det er rigtig vigtigt at der informeres om forventninger og krav til skolestart og at det gøres i et samarbejde mellem skole og daginstitution. Vores erfaring er at det kan være svært at samle alle forældre, hvordan sikre vi at de vigtige informationer når ud til alle? (lige muligheder for alle børn). Hvor mange og hvem af fagpersonalet skal deltage i hvilke møder og hvad skal formålet være med deltagelsen? Dette er vigtigt at få beskrevet, for at sikre en effektiv udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed. - For det kommende år er det en noget hovedkulds start og med et projekt der ikke er endelig godkendt,(høringsfristen er væsentlig senere end den faktiske opstart). I år forventes det også at alle 3 - og 5 årige børn sprogtestes både først på året og igen når vi afslutter inden skolestart, kunne man forestille sig at den sidste sprogtest også anvendes i skolen, så børnene ikke skal testes endnu engang umiddelbart efter skolestart? På bestyrelse og MED udvalgs vegne, Christina Madsen Bestyrelsesformand Birgitte Palsøe Daginst.leder

151 Høringssvar på Plan for overgang Dagtilbud/Skole Børnehuset Nøddebo Rødegårdsvej 92 DK-4720 Præstø T Pia Charlotte Larsen Daginstitutionsleder Det lokale MED udvalg v. Børnehuset Nøddebo har d drøftet forslag i høring, ligeledes har Bestyrelsen drøftet materialet. Vi har følgende kommentarer: Som udgangspunkt er det positivt, at alle Dagtilbud og Skoler i Vordingborg Kommune får en fælles drejebog, så forældre møder samme procedurer, uafhængig hvor i kommunen de bor. Drejebogen ligger i høj grad op ad Fælles Pædagogisk Grundlag, som vi i Dagtilbud arbejder udfra, hvilket gør at det i forvejen er kendte arbejdsstrategier for pædagogerne i Dagtilbud. Dog tænker vi, det er vigtigt at huske på, at Institutionerne arbejder henimod at møde skolen med kendte arbejdsmetoder, og ikke, at Institutionerne arbejder som skolen.. Vi oplever, der er mange deadlines i drejebogen, der skal overholdes, hvilket kan være en udfordring at få planlagt især første år, da alle møder allerede er indarbejdet i vores årsplan i Dagtilbud. Ligeledes kan det være en udfordring for forældre, med to forældremøder i løbet af 5 uger ( et i Dagtilbud, et i Skolen ) Med venlig hilsen Det lokale MED udvalg v. Børnehuset Nøddebo Bestyrelsen i Børnehuset Nøddebo

152 Høringssvar om brobygning fra dagsinstitution til skolestart. Bestyrelsen i Skovhuset anerkender, at et øget fokus på den sproglige udvikling og forståelse for alle børn i dagtilbud i Vordingborg kommune vil skabe et bedre fundament for læring igennem hele livet. Det er derfor positivt, at man ønsker at skabe målrettet indsats på området, som vil gavne vores børn og skabe en bedre fundament for skolestarten. Tanken om at øge fokus, ved at alle børn i Vordingborg Kommunes daginstitutioner i nogle uger om året samlet arbejder med et bestemt sprogtema virker som et godt middel til at understøtte og skabe fokus på denne indsats. Det udleverede materiale er omfangsrigt og meget detaljeret, og det er positivt, at det er nemt for alle at udføre de elementer, som er medtaget i emnerne. Bestyrelsen i Skovhuset har den opfattelse, at de pædagoger og medhjælpere som tilknyttet institutionen er fagligt dygtige og meget engageret. Det er derfor også ærgerligt, at man har valgt en meget stringent tilgang til materialet, idet der slet ikke er råderum for den enkelte medarbejder. I forbindelse med forårets dialogmøde blev det netop anført, at det er vigtigt, at der i materialet lægges op til at udnytte de kompetencer, og de muligheder som der bygningsmæssigt og geografisk er på de enkelte institutioner. Det giver ingen mening, at tvinge et fælles program igennem for alle, da hverken børnegrupper eller faciliteter er ens fra institution til institution. Brobygningsmaterialet er præget af manglende metodefrihed, som desværre vil fjerne nogle af fordelene ved den øgede fokus på sproglig udvikling. Der er i materialet ikke mulighed for at følge den enkelte børnegruppes spor, og dermed fjerner man igennem bundne sange, aktiviteter og tidsplaner muligheden for at tage hensyn til den enkelte børnegruppe. Samtidig ved vi fra tidligere, at "hvis børn skal behandles ens, skal de behandles forskelligt", da alle har forskellige forudsætninger og baggrund, som man er nød til at tage hensyn til i planlægningen af forløbet. Igennem efteruddannelse har kommunen hævet det faglige niveau for både pædagoger og medhjælpere. Dette har givet et fagligt løft og har været mærkbart i Skovhuset, hvor engagerede medarbejdere har brugt naturen, årstiderne og faciliteter på og omkring institutionen til at skabe bevidsthed og nærvær omkring læring for børnene. Vi ved fra efteruddannelsen, at der er forskning, som viser at pædagogernes væremåde er den vigtigste faktor for børnenes udvikling og der fremhæves særligt følgende: Pædagogens engagement Pædagogens nærvær og tilstedeværelse Pædagogens samvær med børnene og interesse for det de laver. Det undre derfor bestyrelsen, at man fra central side vælger at fjerne ejerskab og indflydelse hos pædagogerne og man ikke i stedet vælger at bruge de kompetente medarbejdere man har skabt igennem efter- og videreuddannelse de seneste år. Det udbytte som medarbejderne har fået igennem kompetenceløftet skal ud og omsættes i praksis, for netop at skabe engagement og ejerskab hos den enkelte pædagog. Dette kan man ikke skabe igennem materiale, der diktere hvilken sang der skal synges, hvilken bog der skal læses og hvilke ord der skal læres og i hvilket tidsrum dette skal ske. Det forskningsmæssigt bevidst (Århus universitet), at hos engagerede medarbejdere er snævre rammer og diktat i langt højere grad en faktor der fjerner engagement, og ikke noget der skaber engagement. 1

153 Bestyrelsen vil derfor indstille til, at man viser tillid og tro på medarbejderne i institutionerne. Det kan ske ved at lave materialet som inspirationsmateriale med mulighed for at den professionelle og kompetente pædagog tilpasser materialet til sin aktuelle børnegruppe og løbende tilpasser læringen til den progression som børnene oplever. Derved bliver der også plads til at bruge faciliteter, omgivelser og naturen, samt at inddrage bevægelse og andre aktiviteter som vil øge læringen for børnene. Fokus skal ikke være på sproglig tests, men på at skabe børn som har fået tilegnet sig læring og som er klar på skolestart med en solid sproglig ballast. Vi i Skovhusets bestyrelse er sikker på, at ledelse og medarbejder i fællesskab kan løfte opgaven og med udgangspunkt i materialet skabe gode resultater på den sproglige udvikling uden at være tvunget til at bruge bestemte sange, tidsplaner eller aktiviteter. På forældrebestyrelsen i Skovhusets vegne Jakob Fosgerau Formand 2

154 Høringssvar fra Stege børnehus den Årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse: Personalet i Stege Børnehus vurderer særligt den lange brobygning og sammenhængskraften som planens styrke. Derudover finder vi fokus på sproget samt den løbende forældreinddragelse meget positiv. Personalet finder generelt planen for systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole fornuftig. Det første møde der ligger i uge 41, mener vi er for tidligt, man kunne godt trække det til november mdr. Det er rigtigt godt at børnehaverne og skolen anvender de samme tilgange til læring og arbejdsforme, samtidigt lære børnene også at agerer i den pågældende læringssituation. Det er meget fint at der er planlagt 3 gange 3 ugers planlagte forløb, og at pædagogerne efterfølgende selv kan implementere indholdet i de planlagte uger i selvvalgte forløb efterfølgende. Godt at børnene i hvert forløb kommer over på skolen, så det føler sig tryg ved at komme der. Med venlig hilsen Personalet i Stege børnehus

155 Stege d. 15. september 2015 Høringsvar fra Stege Børnehus vedr. Plan for systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole Forældrebestyrelsen i Stege Børnehus vurderer særligt den lange brobygning og sammenhængskraften som planens styrke. Derudover finder vi fokus på sproget samt den løbende forældreinddragelse meget positiv. Det anerkendes, at der for personalet i børnehaven ligger en sikkerhed og tryghed i de fastlagte rammer, som planen introducerer. Der udtrykkes dog samtidig bekymring for pædagogernes metodefrihed og faglighed ved dette aspekt. Forældrebestyrelsen finder generelt planen for systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole fornuftig. På vegne af forældrebestyrelsen i Stege Børnehus Lena Milo Eriksen, Formand

156

157 Bilag: Opsummering af høringsvar vedr. brobygning mellem børnehave og skole Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

158 Opsummering af høringssvar i forhold til punktet om tryg og systematisk overgang mellem dagtilbud og skole Herunder en opsummering af de indkomne høringssvar fra skoler og dagtilbud. Opsummeringen er delt ind i tre afsnit. Det første afsnit fremfører de positive formuleringer i høringssvarene. Det andet sætter fokus på det mere problematiske i forbindelse med overgangsmaterialet, og det tredje sætter fokus på nogle af de kommentarer og tilføjelser, som generelt findes blandt høringssvarene. Positive tilkendegivelser Størstedelen af høringssvarene hilser tiltaget velkomment herunder fremføres i punktform og i general karakter de positive tilkendegivelser blandt høringssvarene. - Godt med fælles spor og genkendelighed fra dagtilbud til skole. Det vil underbygge børnenes kompetencer. - Materialet giver et godt overblik og er godt gennemarbejdet. Kommer hele vejen rundt om det faglige og målrettede arbejde i dagtilbud og skole, og skaber grundlag for et bredere og mere mangfoldigt læringssyn. - Skolestartsprojektet giver mulighed for at skabe en rød tråd mellem læring i dagtilbud og børnehaveklassen, og vil være en god støtte for barnet ved skolestart. Ligeledes vil anvendelsen af samme tilgang til læring og arbejdsformer give børnene en oplevelse af en tryg skolestart, og mod på tilegnelse af ny viden. - Det giver god mulighed for et tæt samarbejde for de dagtilbud der har samme location som skolen. - Rigtig godt, at skolerne ved, hvilke emner der er arbejdet med i børnehaverne inden skolestart, og godt med ensartet brobygning i hele kommunen. - Godt at både det børnene kommer fra og kommer til bliver til et fælles tredje, og at læreplanerne i dagtilbud harmoneres med målene i skolen. Det er positivt, at der nu arbejdes med et fælles fagligt sprog og større viden om hinandens arbejdsområder. - God ide med åbent hus på alle skoler. - Forløbene er konkrete, udførlige, tilgængelige og realistiske for kommunens institutioner. - Det udvidede samarbejde falder godt i tråd med det nye ledelsesgrundlag. - Den lange brobygning og sammenhængskraften er planens styrke. - Godt og relevant, at der fra politisk hold bliver taget de nødvendige beslutninger for, at der på dette område kan skabes en rød tråd og arbejdes langt mere helhedsorienteret med Vordingborg kommunes børn og familier. Dermed bidrages der konstruktivt til at undgå det kompetence tab, vi ved der opstår i overgangen mellem dagtilbud og skole. Problematiserende tilkendegivelser blandt høringssvarene - Der mangler ressourcer til de aktiviteter, der i gangsættes. Samarbejde med mange institutioner skal passe ind i en daglig drift. - Det er et udtryk for manglende respekt, at planen er gået i gang forud for høring. Enten skulle arbejdsprocessen have ligget tidligere eller indeværende år skulle have været en overgangsordning. Høringssvar virker således på forhånd underkendt. 1

159 - Overleveringsamtaler i uge er for tidligt, da personalet i kommende børnehaveklasse endnu ikke er på plads på dette tidspunkt. - På Gåsetårnskolen opleves det ikke som værende meningsfyldt at skulle tilslutte sig arbejdet omkring arbejdsmetoder og ens trafikregler, da man her tager udgangspunkt i De gyldne 8 som pædagogisk grundlag. - Klassedannelse i uge harmonerer ikke med skolebestyrelsens princip for klassedannelse på Gåsetårnskolen. Her danner man først efter jul de egentlige klasser. - Det havde været ønskeligt med tidligere inddragelse i processen og tidligere udmelding af læreplanstemaerne. - Flere af høringssvarene peger på, at frekvensen af forældremøder er for høj. - Der er for lidt metodefrihed i materialet. Opmærksomhedspunkter og forslag om ændringer/tilføjelser til materialet - Vigtigt med plads til egne initiativer oplægget må være et minimum og ikke en begrænsning. - Vigtigt at skolen ikke rykker ned i børnehaven, men at børn får lov at være børn. Samt at tilgangen i dagtilbud er med udgangspunkt i leg, læring og forældreansvar. - Hvordan sikrer man sig, at overlevering på det enkelte barn ikke kun bliver en papirproces. Personale fra dagtilbud bør deltage i arbejdet med klassedannelser i uge 20/21 - Forslag om opfølgningsmøde/evalueringsmøde mellem skole og dagtilbud i uge 35/37 med henblik på fremadrettede justeringer. - Vigtigt at afstemme medarbejdernes opgavemængde i forhold til brobygningsopgaven. - Åbent hus er det åben skoler eller åbne afdelinger? Åbne afdelinger lægger op til en valgfrihed, der ikke kan imødekommes i hensynet til klasseoptimering. - I forhold til afdelingsplacering af børn i uge 4 må skolerne forud kende antallet af elever, der skoleudsættes eller visiteres til andre tilbud. Enten skal visitationer ligge tidligere eller klassedannelsen senere. - Den første uge i sommerferien kan også være uge 26 og ikke uge 27. Det bør således indskrives i materialet, at årsplaner udarbejdes den første uge i skolernes sommerferie. - Håb om, at planen sættes i gang nu. - Det bør præciseres, hvilke repræsentanter fra skolen, der deltager i uge 8. - De visuelle piktogrammer, der fx bruges på arbejdsformer bør overleveres til skolerne. - Det vil være hensigtsmæssigt, hvis børnehaveklasseleder også kommer på besøg i dagtilbud. - Dagtilbuds Anerkendende beskrivelse bør stadig indgå som overgangsmateriale. - Vigtigt, at man i brobygningsarbejdet ikke kun lægger vægt på, at børnehaverne skal støtte om skolerne og det arbejde skolerne gør med børnene, men også gensidigt. Skolerne må også støtte op om det forarbejde, som pædagogerne udfører rundt omkring i institutionerne. Det bør således være et ligeværdigt og gensidigt samarbejde. - Dagtilbud har i forvejen møde med valg til bestyrelsen i august. Information om kommende skolestart kan godt flyttes til møde, og dermed kan man spare mødet i uge Evt. et fællesmøde i efteråret for alle skolestartere som dog bør ligge senere end nu - Indskrivning i uge 43 men først svar i uge 4 lang ventetid. Man kan evt. udskyde indskrivning, dermed også åbent hus arrangementet. 2

160 - Vigtigt, at det præciseres yderligere, at der brobygges til et skoletilbud/miljø og ikke til en bestemt skole/afdeling. - Udfordring at overholde alle deadlines i drejebogen særligt i første år, hvor mange møder allerede er sat i kalender. - Vigtigt med et stort ledelsesmæssigt fokus på, hvordan der arbejdes med at få tilført projektet ejerskab lokalt, og for at sikre pædagogisk inderlighed i udførelsen. - Kan sprogpædagogerne deltage i første møde, og dermed svare på de spørgsmål der måtte komme i forhold til sprogforløbene? - Der bør sættes mere fokus på forældreinddragelse og på, hvordan man sikrer alle forældre deltagelsesmuligheder. 3

161 Bilag: Antal indmeldte pr måned januar - september 2015 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

162 Bilag til evaluering af udvidet åbningstid i fire institutioner Belægningsgraden udtrykker forholdet mellem det samlede antal indmeldte børn og børn der er indmeldt på det udvidede modul opgjort pr institution pr måned og samlet for perioden. Troldehaven Indmeldte børn på udvidet åbningstid 0-2 årige 3-6 årige Belægningsgrad pr. måned Januar 2 7 6,80% Februar 3 8 8,20% Marts 4 9 9,20% April 4 9 9,22% Maj 4 9 9,22% Juni ,03% Juli ,03% August ,85% September ,69% Belægningsgrad i perioden 9,78% Elnasminde Indmeldte børn på udvidet åbningstid 0-2 årige 3-6 årige Belægningsgrad pr. måned Januar 0 0 0,00% Februar 0 0 0,00% Marts 1 0 1,09% April 1 0 1,08% Maj 1 0 1,12% Juni 1 0 1,08% Juli 1 0 1,09% August 1 0 1,32% September 2 0 2,50% Belægningsgrad i perioden 1,17% 1

163 Bilag til evaluering af udvidet åbningstid i fire institutioner Bårse Børnecenter Indmeldte børn på udvidet åbningstid 0-2 årige 3-6 årige Belægningsgrad pr. måned Januar 1 1 3,50% Februar 1 1 3,45% Marts 2 1 5,08% April 2 1 5,00% Maj 2 1 5,17% Juni 2 1 5,00% Juli 2 1 4,84% August 3 1 6,78% September 3 1 6,78% Belægningsgrad i perioden 5,08% Stege Børnehus Indmeldte børn på udvidet åbningstid 0-2 årige 3-6 årige Belægningsgrad pr. måned Januar 0 2 4,44% Februar 0 2 4,44% Marts 1 2 6,38% April 1 1 4,00% Maj 1 1 3,77% Juni 1 1 3,57% Juli 1 1 3,22% August 1 2 6,25% September 1 2 6,25% Belægningsgrad i perioden 4,62% 2

164 Bilag: Opgørelse af behandlede klager i Ankestyrelsen Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

165 Børn og Familie Opgørelse over klager behandlet i Ankestyrelsen på udvalgte paragraffer i serviceloven, der vedrører børn halvår Andel i % Vordingb org Andel i % hele landet 2014 samlet Andel Vordingb org Andel hele landet halvår Afgjorte sager i alt Merudgiftsydelse, Tabt arbejdsfortjeneste, Personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge, Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Andel Vordingb org Efterværn, Stadfæst else Merudgiftsydelse, Tabt arbejdsfortjeneste, Personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge, Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Efterværn, Andel hele landet 1

166 Børn og Familie Ændring Merudgiftsydelse, Tabt arbejdsfortjeneste, Personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge, Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Efterværn, Hjemvisn ing Børn - merudgiftsydelse, Børn - tabt arbejdsfortjeneste, Børn - personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge, Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Efterværn, Afvisning /henvisni ng Børn - merudgiftsydelse, Børn - tabt arbejdsfortjeneste, Børn - personlig hjælp og ledsagelse, Særlig støtte til børn og unge,

167 Børn og Familie Egendriftsundersøgelser, Økonomisk hjælp, 52a Efterværn,

168 Bilag: Administrationens forslag til revision af politikker BUF Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

169 Administrationens forslag til revision af politikker Børne-, Unge- og Familieudvalget Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Bosætning Bosætningspolitik Politik for landdistrikter Politik for infrastruktur Erhverv og arbejdsmarked Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Erhvervspolitik Integrationspolitik International politik - incl. venskabsbysamarbejde Børn og unge Børne- og Ungepolitik X X 2016 ja ja Ældre Politik for pleje og omsorg Demenspolitik Tilsynspolitik 2013/14 Kultur og fritid Kultur- og fritidspolitik Idrætspolitik Folkeoplysningspolitik Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] Udgår som politik Tidspunkt for revision Kræver høring Lovpligtighed 1

170 Administrationens forslag til revision af politikker Børne-, Unge- og Familieudvalget Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Natur og miljø Miljøpolitik Naturpolitik Sundhed Sundhedspolitik Politik for magtanvendelse og andre indgreb Psykiatripolitik i Vordingborg Kommune (NY) Misbrugspolitik Handicap Handicappolitik Frivillighed Politik for frivillighed i Vordingborg Kommune Økonomisk styring Økonomisk Politik og retningslinjer for leasing Rente- og gebyrpolitik Opkrævningspolitik Politik om sociale klausuler og uddannelsesklausuler Forsikringspolitik Finansiel politik Risikostyringspolitik (NY) Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] Udgår som politik Tidspunkt for revision Kræver høring Lovpligtighed 2

171 Administrationens forslag til revision af politikker Børne-, Unge- og Familieudvalget Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] Udgår som politik Tidspunkt for revision Kræver høring Lovpligtighed Øvrige usikkerhed om placering Operationel IT-sikkerhedspolitik Kommunikationspolitik Reklamepolitik Politik for nærdemokrati og borgerinddragelse X Tidligere beslutninger om politikker, der skal udarbejdes, men ikke er udarbejdet Politik - frivilligt socialt arbejde SL 79 Pesticidpolitik Kvalitetspolitik på miljøområdet Kvalitetspolitik på naturområdet Redningsberedskabspolitik Bibliotekspolitik for Vordingborg Kommune X X X X X X Bemærkninger til skema 3

172 Bilag: Oversigt over politikker opgjort marts 2015 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33026/15

173 side 1 Vordingborg Kommunes fagpolitikker opgjort marts 2015 rev. 6. marts 2015 Politikker Afdeling Fagudvalg Fagudvalg ØPU Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Borger og A.mk. Arbejdsmarkedsudvalg Integrationspolitik Borger og A.mk. Arbejdsmarkedsudvalg Børne- og Ungepolitik Børn og familie Børne, unge- og familieudvalg Operationel IT-sikkerhedspolitik Ledelsessekretariatet ØPU Kommunikationspolitik Ledelsessekretariatet Økonomiudvalg Reklamepolitik Ledelsessekretariatet ØPU Folkeoplysningspolitik Kultur og fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg Politik for frivillighed i Vordingborg Kommune Kultur og fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg Kultur- og fritidspolitik Kultur og fritid Kultur- og fritidsudvalg Idrætspolitik Kultur og fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg Naturpolitik Natur Teknik 30/3 - Miljø 31/ Miljøpolitik - rettet jf. PLAN 21 Plan og miljø Miljøudvalg Handicappolitik Psykiatri/Handicap Økonomiudvalg/alle fagudvalg Politik for magtanvendelse og andre indgreb Psykiatri/Handicap Psykiatriudvalg Psykiatripolitik i Vordingborg Kommune (NY) Psykiatri/Handicap Psykiatriudvalg Misbrugspolitik Sundhed Sundhedsudvalg Sundhedspolitik Sundhed Sundheds- og psykiatriudvalg Bosætningspolitik Udvikling Økonomiudvalg Politik for landdistrikter Udvikling Økonomiudvalg Erhvervspolitik Udvikling Økonomiudvalg International politik - incl. venskabsbysamarbejde Udvikling Økonomiudvalg Politik for nærdemokrati og borgerinddragelse Udvikling Demokratiudvalg Politik for infrastruktur - rettet jf. PLAN 21 Vej og Trafik Teknikudvalg Tilsynspolitik 2013/14 Ældre Socialudvalg Politik for pleje og omsorg Ældre Socialudvalg Demenspolitik Ældre Socialudvalg Økonomiske politikker Afdeling Fagudvalg Fagudvalg ØPU Kommunalbestyrelse Økonomisk Politik og retningslinjer for leasing Økonomi ØPU Rente- og gebyrpolitik Borger og A.mk. Økonomiudvalg Opkrævningspolitik Borger og A.mk. Økonomiudvalg Forsikringspolitik Økonomi ØPU X Politik om sociale klausuler og uddannelsesklausuler Økonomi ØPU Finansiel politik Økonomi ØPU X Risikostyringspolitik (NY) Økonomi ØPU X X Tidligere beslutninger om politikker, der skal udarbejdes Afdeling Fagudvalg Fagudvalg ØPU Kommunalbestyrelse Politik for magtanvendelse og andre indgreb - ældreomr. Ældre Socialudvalg Politik - frivilligt socialt arbejde SL 79 Ældre Socialudvalg Pesticiedpolitik Miljø Miljø- og Klimaudvalg Kvalitetspolitik på miljøområdet Miljø Miljø- og Klimaudvalg Kvalitetspolitik på naturområdet Natur Miljø- og Klimaudvalg Redningsberedskabspolitik Beredskabet Miljø- og Klimaudvalg Bibliotekspolitik for Vordingborg Kommune Kultur og Fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg

174 Kompatibilitetsrapport for Oversigt politikker m.v. - kompetence- og delegationsplan xls Kør på :00 Følgende funktioner i denne projektmappe understøttes ikke af tidligere versioner af Excel. Disse funktioner mistes eller degraderes, når du gemmer projektmappen i et tidligere filformat. Mindre pålidelighedstab Nogle celler eller typografier i denne projektmappe indeholder formatering, de ikke understøttes af det valgte filformat. Disse formater konverteres til det tilgængelige format, som ligner mest. Antal forekomster 19

175 Kompatibilitetsrapport for Oversigt politikker m.v. - kompetence- og delegationsplan xls Kør på :26 Følgende funktioner i denne projektmappe understøttes ikke af tidligere versioner af Excel. Disse funktioner mistes eller degraderes, når du gemmer projektmappen i et tidligere filformat. Mindre pålidelighedstab Nogle celler eller typografier i denne projektmappe indeholder formatering, de ikke understøttes af det valgte filformat. Disse formater konverteres til det tilgængelige format, som ligner mest. Antal forekomster 28

176 Bilag: Koncept og skabelon for politikker Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33149/15

177 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Kommunalbestyrelsen har siden 2007 vedtaget en lang række politikker af meget forskellig karakter, omfang og struktur. En del politikker er forældede og der savnes et klar og enkelt overblik over politikkerne og dermed retningen for administrationens arbejde. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny vision, der sætter den overordnede retning for de kommende års indsatser og fokusområder. Derfor er der behov for at genbehandle politikkerne, så det sikres, at de understøtter visionen. Med et nyt koncept for politikker skal det sikres, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt og samtidig muliggør politisk opfølgning. Dette søges opfyldt ved følgende principper for politikformuleringer: Politikker skal være overordnede og have en naturlig afgrænsning Politikker kan, hvor det giver mening, dække flere virksomhedsområder/afdelinger dvs. tværgående Politikker er korte og præcise og indeholder mål og effektmål Politikker kan understøttes af strategier, handleplaner, retningslinjer mv. efter nærmere aftale. Politikker revideres som minimum efter hver valgperiode Det er hensigten, at hvert politikområde skal kunne præsentere sig på få sider (afhængig af politikkens dækningsområde). Se skabelonen på næste side. 9. marts 2015 Anja Valhøj Direktionskonsulent 1

178 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Overskrift (overskrift som angiver, hvilket område politikken omhandler) Vision Hvor vil Kommunalbestyrelsen hen på xx området og hvad vil vi være kendt for? Med afsæt i eller reference til visionen beskrives de langsigtede ønsker som kommunalbestyrelsen/udvalget har til udviklingen af et område. Politiske målsætninger Hvordan indfris visionen? (angiv 3-5 overordnede politiske mål, der sætter retning for de kommende års indsatser) Politiske målsætninger skal angive, hvad der skal arbejdes frem imod for at indfri visionen, og skal indeholde målsætninger, der kan opstilles egentlige målbare mål ud fra. De politiske målsætninger bør formuleres i punktform, og må være op til 5 punkter, og skal have en længere tidshorisont. Effekt Hvilken effekt vil vi opnå og hvordan vil vi måle om vi får den ønskede effekt? Effekten formuleres som målbare resultatkrav. De kan være langsigtede og følges op af kortsigtede effektmål i strategier, handleplaner mv. Bilag Beslutningsgrundlag Relevant baggrundsmateriale, der ligger til grund for godkendelse af politikken kan tilknyttes som link til hjemmeside. Dato Dato for vedtagelse i Kommunalbestyrelsen 2

179 Bilag: Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

180 Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik

181 Forord Vi ønsker at give kommunens børn og unge en sund, tryg og udviklende opvækst, der danner et godt fundament for et velfungerende voksenliv. At alle børn og unge skal trives og udvikle sig hver dag, vil derfor være den fælles ledestjerne for alle, der kommer i kontakt med Vordingborg Kommunes børn og unge. 2