DET VIGTIGSTE Katekismusgudstjeneste i Sct. Pauls Kirke

Transkript

1 1 DET VIGTIGSTE Katekismusgudstjeneste i Sct. Pauls Kirke Søndag den 19. februar 2017 kl. 16: Loven og det første bud. Salme: 12: Min sjæl, du Herren love Åbningshilsen Det Vigtigste katekismusgudstjeneste - i dag den tredje. For hjernen: Kristendom kan formuleres og man kan lære det, indprente sig det, meditere det. Så det finder vej til hjertet: en øvelse i troen, håbet og kærligheden. Gennem hjernen og hjertet til livet. Tag gerne dette handout med hjem og brug det hjemme De seks stykker i Luthers lille katekismus - struktur og sammenhæng: De ti bud handler om hvad Gud vil med vort liv. Hvad vi skal gøre og ikke gøre. Troen (= trosbekendelsen) fortæller os om, hvordan budene kan blive opfyldt: ved troen på Gud, Fader, Søn og Helligånd. Fadervor angiver, hvordan vi skal bede om det. Dåben, skriftemålet og nadveren udvikler, hvordan Gud giver os det. Det er hvad kristendom er, essensen af Bibelens budskab, sammenfattet kort og præcist. Det er kompasset i livet. Man kan løbe sur i Bibelen. Men så kan katekismen bringe os på sporet igen. Katekismen er ment som et skriftespejl, et trosspejl, en meditationstekst, noget, der skal holde troen varm og på sporet. Det skal både hjælpe os mod læremæssig og livsmæssig forvirring og mod trosmæssig kulde. Katekismen er altså mere end en oplæring i kristendom. Den er en hjælp til kristendom. (Asger Højlund) Loven - De ti bud

2 2 1. Du må ikke have andre guder. 2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn. 3. Du skal holde hviledagen hellig. 4. Du skal ære din far og din mor. 5. Du må ikke slå ihjel. 6. Du må ikke bryde ægteskabet. 7. Du må ikke stjæle. 8. Du må ikke vidne falsk mod din næste. 9. Du må ikke begære din næstes hus. 10. Du må ikke begære din næstes hustru, karl, pige, kvæg eller hvad der er hans. Hvordan lære de ti bud nogle huskeregler: 1. bud: Bud nummer 1, du må kun have 1 Gud. 2. bud, det 2. bogstav er B. Du må ikke Bande = misbruge Guds navn, men: Bede og Bekende. 3. Den 3. dag i weekenden er søndag. Du skal holde søndagen hellig. 4.bud: Det fjerde rimer på ære: du skal ære. 5.bud: Når man tegner et femtal ligner bunden af tallet en le. Manden med leen = døden. Du må ikke slå ihjel. 6. bud: nummer 6 handler om sex. Du må ikke være utro = bryde et ægteskab. 7. bud: nummer syv rimer på tyv: du må ikke være en tyv 8. bud: ottetallet ligner slangen der lyver. 9. og 10 bud: ni og ti rimer på jalousi. 9. du må ikke være jaloux på din næstes hus. 10. Ti: Ti og Ting: du må ikke være jaloux på din næstes Ting. (meget inspireret af Christoffer Svinth Olesen, foråret 2016) Det første bud Bøn. Læsninger. Es 44,6-20: Den levende Gud og de døde guder

3 3 v6 Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøber det, Hærskarers Herre: Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig. v7 Hvem der er som jeg, skal udråbe og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket, fra dengang jeg grundlagde et evigt folk. De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer. v8 Vær ikke forfærdede og rædselsslagne! Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst? I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig? Er der nogen klippe, jeg ikke kender? v9 Alle, der former gudebilleder, er tomme, og deres elskede guder gavner intet. Deres vidner ser intet, de forstår intet, så de bliver til skamme. v10 Den, der former en gud og støber et gudebillede, har ingen gavn af det. v11 Nej, alle tilhængerne bliver til skamme, håndværkerne er kun mennesker. Lad dem blot træde samlet frem, de skal alle gribes af skræk og skam. v12 Smeden fremstiller en økse ved essen. Han former den med hammeren, og han bearbejder den med sin stærke arm. Bliver han sulten, taber han kræfterne; får han ikke vand at drikke, bliver han træt. v13 Snedkeren spænder sin målesnor ud, han tegner omridset med stiften og bearbejder det med stemmejernet. Med passeren ridser han det op og giver det menneskeskikkelse, et menneskes herlighed, der skal bo i et hus. v14 Han fælder cedertræ, han tager steneg og gråeg, som han lader gro op blandt skovens træer. Han planter cedre, og regnen giver dem vækst. v15 Det bruger mennesket som brænde. Han tager noget af det til at varme sig ved; han tænder bål og bager brød. Han laver også en gud og kaster sig ned for den, han fremstiller et gudebillede og tilbeder det. v16 Halvdelen

4 4 brænder han op, og på halvdelen steger han kød, spiser det og bliver mæt. Han varmer sig og siger:»ah, jeg bliver varm, jeg ser ilden.«v17 Af resten fremstiller han en gud som sit gudebillede. Han tilbeder det og kaster sig ned for det. Han beder til det og siger:»red mig, for du er min Gud!«v18 De forstår ikke, og de indser ikke, for deres øjne er lukket til, så de ikke kan se, og deres hjerter ikke kan fatte. v19 Han lægger sig det ikke på sinde, han har hverken kundskab eller indsigt til at sige:»halvdelen brændte jeg op, så bagte jeg brød på gløderne, stegte kød og spiste det. Resten gjorde jeg til et afskyeligt billede, og jeg tilbad en træklods.«v20 Den, der har med aske at gøre, ham har et vildledt hjerte forført. Han redder ikke sit liv, for han siger ikke:»der er jo løgn i min højre hånd!«1 Kor 8,4-6: Én Gud v4 Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud. v5 For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden der er jo så mange guder og så mange herrer. v6 Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham. Joh 1,1-5: I ham var liv og livet var menneskers lys Det første bud v1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. v2 Han var i begyndelsen hos Gud. v3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. v4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. v5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. 2 Mos 20,1-3: Loven og det første bud.

5 5 v1 Gud talte alle disse ord: v2»jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. v3 Du må ikke have andre guder end mig. Luthers forklaring: Du må ikke have andre guder. Hvad vil det sige? SVAR: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham Det første bud er grundbuddet. Alle de øvrige bud forklarer Luther ud fra det første bud: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke men Mønsteret er altså: Forklaringen til første bud gentages i forbindelse med alle de andre bud og anvendes negativt og positivt: så vi ikke, men Luther: For hvis hovedet er ret, bliver hele livet også det og omvendt : holder du det det første bud, holder du også alle de andre. Holder du ikke det første bud, holder du ikke de andre. Det første bud er negativt formuleret. Du må ikke have andre guder (end mig). Hvorfor det? Fordi vi positivt er skabt af Gud til ham, vores udgangspunkt og bestemmelse og fordi Gud er den eneste sande Gud (1 Kor 8,5-6). Vi kommer fra ham og er bestemt for ham. Der er livet og lyset ofr os som mennesker. I ham var liv, og livet var menneskers lys (Joh 1,4) Dernæst fordi vi har gjort oprør mod Gud (synd = oprør mod Gud, vantro, Joh 16,10a), har ramt ved siden af (synd = at ramme ved siden af) og er blevet adskilt fra Gud (synd = sund). Derfor har vi lettere ved at knytte os til andre guder end til den ene sande Gud. Nu befaler Gud, at vi ikke skal have andre guder end ham. Det gør han og kan han tillade sig at gøre, fordi han er Gud. Han står over os, fra ham har vi fået livet. Uden ham var vi her ikke. Men er Gud jaloux?! Gud vil jo ikke have andre ved sin side. Han vil ikke have nogen rivaler ved sin side, han virker enerådende. Det kan virke, som om han

6 6 lider af jalousi. Men det er netop fordi han er kærligheden! Gud lider af god jalousi! En god far ville synes, det var underlig og ville blive jaloux, hvis hans børn begyndte at kalde naboen for deres far! En mand, der elsker sin kone, kan ikke finde sig i, at hans kone kalder en anden mand for sin mand. Ellers elsker han hende ikke. Gud vil vinde os som sin brud (Hos 1-2). Gud er nidkær, han er lidenskabelig. Gud vil have vores hjerte. Hvad er det at have en gud? Luther: Det at have en gud vil sige at have noget, som hjertet helt og holdent stoler på (Luther i den store katekismus) Samme sted: For de to hører sammen: tro og Gud: Det, dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud. Derfor er meningen med dette bud, at det fordrer hjertets rette tro og fortrøstning, som retter sig mod den rette Gud og holder sig til ham alene. Det betyder så meget som dette: tag dig i agt og lad mig alene være din Gud og søg dig aldrig nogen anden. Det vil sige: Hvad du savner af godt, skal du forvente af mig og søge hos mig, og når du lider ulykke og nød, skal du komme til mig og holde dig til mig. Jeg, jeg vil give dig, hvad du behøver, og hjælper dig ud af al nød, lad blot ikke dit hjerte hænge ved eller hvile i noget andet. Når noget andet end Gud bliver det for os, bliver de afguder, falske guder, overtager Guds plads. Det første bud beskytter os: Det befriende ved dette bud: Jeg er fri for at have flere guder og kan nøjes med én. Det er lettere at have én Gud end mange Buddet beskytter mit forhold til Gud. Jo mere jeg er overgivet til ham og hans vilje og barmhjertige sindelag, des tryggere kan jeg være og des mere befinder jeg mig i mit rette element Vores forhold til Gud beskyttes, når vi frygter Gud, elsker ham og stoler på ham alene. Frygte Gud. Hvilken frygt? Der tænkes på en god frygt = respekt, ærbødighed, en sund respekt. Det ses også af, at det at frygte Gud holdes sammen med at elske ham og stole på ham. Hvad og hvem frygter vi? Nogen frygter skam og skade, men ikke Gud. De frygter ting og mennesker og navn og rygte mere end Gud. Hvad siger de om

7 7 mig? Andre har en slaves frygt for Gud, så de frygter for straf, men de, der har fundet Kristus i troen, har en barnlig respekt for Gud. De vil ikke gøre ham imod, fordi de elsker ham. De, der tror på Gud, frygter Gud i denne forstand. De er de gudfrygtige. Gudsfrygt er et godt og positivt ord. Den gudfrygtige sætter respekten for Gud over alt andet og alle andre. Respekterer han Gud på ret vis, sætter han også medmennesket så højt som det skal, uden at det dog bliver en afgud. Den gudfrygtige vil have en vis og god frygt for at komme bort fra Gud og leve imod ham. Han ved, at synder han mod Guds bud, så er der en kurre på tråden, der er kommet noget skidt ind i vores forhold, som må bringes ud. Det sker, når vi bekender for Gud, hvad vi har gjort, taler ud med ham og bliver tilgivet og forholdet igen bliver helet og godt. Den gudfrygtige har også en vis frygt for at gå fortabt, ligesom Paulus, som vi hørte i søndags: for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet (1 Kor 9,27) Den gode respekt for Gud giver et menneske visdom som er at være mere end klog. Gudsfrygt er visdoms begyndelse. Gudsfrygt styrker rigerne. Ikke leve som slaver i frygt. Frygt ikke : 365 gange i Bibelen. Gudsfrygt gør os frygtesløse: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? (Rom 8,31-39). Elske Gud. Vort gensvar på hans kærlighed. Ikke sentimentalitet, men realitet. Jeg tror nok, jeg elsker Jesus. Når vi gennem trosbekendelsen, i fadervor og sakramenterne opdager, hvor højt Gud elsker os, så forløses vores kærlighed til Gud, så opfylder vi det første bud. Vi elsker, fordi han elskede os først (1 Joh 4,19). For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge (1 Joh 5,3) Stole på ham alene. Ikke stole sådan på andre som vi stoler på Gud. Vise ham tillid, holde ham for sand, betro os til ham. Ty til ham. Tro er at komme til ham (Joh 6,35). Troen kommer af forkyndelsen om Kristus (Rom 10,17) Luther: Lad os derfor lære det første bud godt, at vi ser, at Gud ikke vil tåle nogen frækhed eller tillid til noget som helst andet, og at han intet højere forlanger end en hjertelig tiltro til, at alt godt gives os af ham. Det første bud afspejler vores liv og afslører os

8 8 Igen: Hvad er gud i mit liv? Det at have en gud vil sige at have noget, som hjertet helt og holdent stoler på. Hvad kan det være? Vi spejler os i det første bud: Alt som i og for sig er godt kan blive en gud for os og overtage Guds plads, nemlig når vi misbruger det og de overdimensioneres: Ære, magt, succes, et godt rygte, at blive husket som tegn på at jeg er noget særligt. Sex, penge, Mammonsguden (som Luther kalder den almindeligste afgud på jorden), statussymboler, surrogater. Hamersyge, gerrighed, havesygen som jo er afgudsdyrkelse (Ef 5,5). Bekvemmelighed. Mad og drikke. Hygge. Rejser, oplevelser. Det, der betyder noget for mig: Betyder det mere for mig end Gud?! Bliv selv ved, hvad er mest betydningsfuldt i dit liv Gud eller noget andet?! Luther: Men også den, der henter sin tillid og trods fra, at han har stor lærdom, klogskab, magt, beskyttelse, mange venner eller offentlig anseelse, også han har en gud, men det er ikke den rette, eneste Gud. Kan også være kærligheden! Nemlig når kærligheden (som vi føler og opfatter den) er gud! Men det er ikke det samme som at Gud er kærligheden. Når jeg bestemmer over mig selv, hvad køn jeg vil være. Demokrati kan blive en afgud, nemlig når demokrati bliver en religion og bliver til demokratisme og den sættes over Gud som tilværelsens højeste værdi og bliver brugt til at flertallet holder mindretallet nede. Hvad mener de og hvad mener jeg og hvad mener Gud? Der kan være ting, vi godt kan lide, men kan Gud, der er ren kærlighed og ikke andet end det? Andre mennesker. Godt at være forbundet med mennesker, skidt at være bundet til mennesker, så de bliver idoler (egentlig: afguder) og dermed kan gå hen og blive afguder. Horoskoper. Bundet af sådanne verdens magter som vi søger svar og vejledning i. Mig selv. Jeg er Gud i mit eget projekt. Jeg er sgu min egen som en film hed i 60erne. Menneskedyrkelsen. Det i mig der siger: JEG! Jeg og min familie, mit parti, mit hold, mit folk. Luther: en falsk gudstjeneste, når jeg selv vil fortjene tingene og ikke tage imod alt fra Gud. Fortjenesteafguden. Selvretfærdighedsafguden. At ville slå en handel af med Gud.

9 9 Luther: Hvad har, når det kommer til stykket, alle de opnået, der har anvendt al deres bekymring og omsorg på at skrabe så megen ejendom og formue sammen som muligt? Frygter jeg Gud? Elsker jeg Gud? Stoler jeg på ham alene? Det første bud driver mig hen til Jesus Vi kan ikke selv opfylde det første bud. Det vil loven også vise os, men kun for at drive, føre, lede os hen til Jesus, der kan give os det, vi ikke selv kan opfylde. Buddet viser vejen, viser os, hvad der er galt med os og baner dermed vej for det større: Det første bud viser hen til trosbekendelsen. Buddet og svaret. Det første bud kalder i den grad på trosbekendelsen og derefter på fadervor og dåben, skriftemålet og nadveren: Luther: At have Gud vil sige at have fat i Gud, når hjertet griber om ham og holder sig til ham. Men at holde sig til ham med hjertet vil sige aldeles at stole på ham. Bøn: Herre Jesus Kristus, jeg må skynde mig til dig, du som både kan hjælpe og trøste. Du ser, hvor bundet jeg er ved ting og sager og hvor afhængig jeg er af hvad andre tænker om mig og om de synes om mig. Du ser, hvor lille og ængstelig jeg ofte føler mig. Tilgiv mig, at jeg så ofte har glemt dig og din kærlighed. Befri mig, så jeg bliver fri. Tag al min synd bort og fyld mig med din kærlighed. Da kan jeg leve som min himmelske fars lykkelige og befriede barn. Lad mig sætte dig højest, så jeg har respekt for dig og viser dig ærbødighed, fordi jeg elsker dig og stoler på dig. Amen.

10 10 Kirkebøn (Efter megen inspiration fra Bengt Pleijel). Den apostolske velsignelse Salme: Sin vilje gav vor Herre Gud - Luthers katekismussalme til de ti bud. NB: se bagerst i dette handout! Nadver. Uddelingssalme: 681: Dig vil jeg elske, du min styrke Bøn Salme: 6: Dig være, mildeste Gud Fader Meddelelser Velsignelse Postludium -- De to næste katekismusgudstjenester: Onsdag den 8. marts kl : Fyraftensgudstjeneste Special: Det andet bud Søndag den 26. marts kl : Det tredje bud

11 11 Luthers katekismussalme over De ti Bud Mel.: Behold os, Herre, ved dit Ord 1. Sin vilje gav vor Herre Gud til kende gennem lovens bud, sin tjener Moses gav han ti på lovens bjerg, på Sinai. 2. Din Herre og din Gud er jeg er lovens første bud for dig, og ingen andre guder må du elske, tro og stole på. 3. Guds navn er helligt, tag det kun af ærligt hjerte i din mund, giv altid kun om det besked, som Herren selv vil kendes ved. 4. Gud gav en hviledag, fordi han vil, at vi skal holde fri. Gør dagen hellig, lys og stor, lad Herren virke ved sit ord. 5. Vær lydig mod din far og mor, det er på æren, det beror. Giv hjælp og støtte, hvor du kan, så skal du leve i dit land. 6. Og du må ikke slå ihjel, end ikke vredes på en sjæl, glem had og nag og hævn og spot, og gør selv ærkefjender godt. 7. Hold ægteskabet rent for hor,

12 12 I to blev ét på Herrens ord i legeme og sjæl og sind; luk aldrig nogen anden ind. 8. Stjæl ikke andres ting og tid, og misbrug ikke andres flid, men giv i stedet tid og brød til fattige og folk i nød. 9. Læg ikke mund til falske ord, tal aldrig usandt om din bror; fortæl om det, der ærer ham, forti hans fejl og fald og skam. 10. Din næstes hustru, hus og hjem - lad være at begære dem. Misund ham intet, ønsk ham blot alt det, dit hjerte ser, er godt. 11. Se, disse bud er givet os, så du erkender syndens trods og ser igennem lovens ord Guds vilje for dit liv på jord. 12. Guds bud er hver en synders dom, men Gud ske tak, at Jesus kom! Han tog vor dom halleluja! - på nådens bjerg, på Golgata! Martin Luther, Oversat og bearbejdet til dansk af Svend Erik Petersen 1989, 2017

13 13