1 Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning: Problemafsnit Problemformulering: Afgrænsning: Metode: Pension Livsløbsfaser: Behov i de forskellige livsløbsfaser: Pensionstyper: Folkepension Pensionstillæg Ældrecheck Helbredstillæg: ATP Kapitalpension: Aldersopspring: Konvertering af kapitalpensioner Ratepension: Livrente: Ophørende livrente: Livslang Livrente: Udbetaling af pensionsordninger: Pension til erhvervsdrivende: Opsparing i virksomheden: %-ordning: Ophørspension: Begunstigelse: Arveloven: Investering af pensionsmidler: Mifid: PAL skat: Investeringsmuligheder: Lokal Puljepension: Porteføljer: Strukturede produkter Personforsikringer: Gruppeforsikringer: Tab af erhvervsevne: Kritisk Sygdom Efterløn: Modregning i efterlønnen: Side 2 af 62

2 Case 1 (gamle regler): Case 2 (nye regler): Case 3 (Behovsafdækning) Livsforsikring: Kritisk sygdom Tab af erhvervsevne: Børnerente: Pension: Investering af kundernes pensionsmidler: Case 4: Perspektivering Konklussion: Litteraturliste: Kildekritik: Bilag 1: Bilag 2: Bilag Side 3 af 62

3 2 Indledning: Jeg finder pensionsområdet meget spændende, og anser dette på niveau med boligområdet i den finansielle sektor. For mig er det væsentligt at en god pensionsrådgivning er mindst ligeså vigtig som en god boligrådgivning i forbindelse med kundernes etablering både af familie, men også det at købe fast ejendom. Ligesom der på boligmarkedet siden 2008 er sket utrolig meget, dels på rentemarkedet, men også kravene til kreditforeningernes stabilitet, målt på de øgede solvenskrav, samt det øgede fokus på indtjeningen, som i denne forbindelse kan betragtes, som en ligelig parallel til de øgede solvens krav. Alle disse krav og fokusområder er påvirket, nogle vil måske mene dikteret fra staten. Samme krav og ændringer bliver også mere og mere gældende på pensionsområdet, hvor der de seneste år har været store påvirkninger i form ændringer på indskudsmaksimum på ratepensioner, døden over kapitalpensionerne, oprettelsen af alderspensioner og indskud på livsvarig livrenter. Hele samfundets opfattelse af pensions begrebet er efter min overbevisning blevet folkelig, og noget som stort set alle har via deres arbejdsgivere i dag, i enten den ene eller den anden form. Alle disse reforms ændringer som sker i folketinget, har en større påvirkning på den enkeltes pensionsopsparinger, end man måske tror. Samtidig med udfasningen af kapitalpensionen, og ændringen af ratepensionen, opstår pludselig andre muligheder for indskud. Indskud som den enkelte kunde, ikke umiddelbart vil tage hånd om, eller have kendskab til, hvis ikke de modtager den korrekte rådgivning. Når dette er sagt, er opfattelsen dog stadig, at selv om den enkelte kunde har fået mere fokus på at pension kan være et tillæg til sin løn, er udsigten til pensioneringen stadig et begreb som er utrolig svært at forholde sig til. Hos de unge kunder mødes rådgiveren tit og ofte af svaret ingen kan sige hvornår vores pensionsalder er. Men et faktum er dog, at jo før opsparingen starter, jo mindre vil den månedlige, eller årlige udgift være. Side 4 af 62

4 3 Problemafsnit 3.1 Problemformulering: Hvilke elementer indgår i pensionsrådgivning af private og erhvervskunder i et dansk pengeinstitut? Hvilke muligheder for opsparing findes? Hvordan afdækkes kunderne ved hjælp af behovsafdækning? Hvilke muligheder har selvstændige for pensionsopsparing? Investering af pensionsmidler? Hvilke konsekvenser har konvertering af kapitalpensionen? Hvad er en tillægsprocent, og hvordan påvirker dette kundernes udbetaling? Hvordan er reglerne for efterløn, og hvilken påvirkning har de? 3.2 Afgrænsning: Jeg vil i opgaven ikke komme ind på opsparing i relation til pensions midler i udenlandske pengeinstitutter. Jeg vil ligeledes ikke arbejde med opsparingsmuligheder som ikke har været mulige de seneste år, herunder index kontrakter, særlig pension (sp) selvpension. Jeg vil ikke arbejde med dis- og das indkomster, og de skattemæssige fordele og ulemper ved disse. Herudover vil jeg ikke fokusere på nedsparing. Jeg vil i opgaven kun beskæftige mig med investeringsprodukter, som jeg som rådgiver beskæftiger mig med i dagligdagen. Jeg foretager i min case ikke, en decideret rådighedsberegning, men tager udgangspunkt i et anslået rådighedsbeløb. Side 5 af 62

5 3.3 Metode: For at kunne udarbejde en fyldestgørende opgave vil jeg bruge ressourcer på at beskrive opsparingsmulighederne, som den enkelte uanfægtet erhvervsmæssig relation, kan drage fordel af. Samtidig også analysere dette, ved at bruge fiktive kunde cases, som kan illustrere både de fremtidige pensionsopsparinger, samt hvilken skattemæssig påvirkning, dette har i nutiden. For at søge den relevante information, vil jeg bruge internettet, med relevante henvisninger, tidligere opnået viden, dels ved semestret finansielle forretninger, samt yderligere relevant undervisning. 4 Pension Pension er et område, som hele tiden er i udvikling, samtidig er det et område som de færreste kunder i dag har nogen som helst fokus på. Mange mennesker er af den opfattelse, at man skal leve i nuet, og hvad der sker i fremtiden, må man tage til den tid. Dette er dog ud fra et rationelt synspunkt en helt forkert betragtning. Også vores regering kan nu mærke ændringerne i samfundet på den hårde måde set rent økonomisk, i takt med danskerne lever længere, bliver der også hele tiden flere og flere pensionister. På nedenstående figur kan man se den forventede udvikling i aldersgrupperne i Danmark, og Danmarks statistik underbygger herved teorien om flere og flere pensionister Side 6 af 62

6 Hvis man laver en kalkulation på den forventede udvikling, vil det betyde at der i fremtiden vil være en population på befolkningen fra pensionsalderen til 100 år og derover på godt mod i dag godt I kroner betyder det godt 35 mia. ekstra kroner som skal findes. Dette medfører midlertidig en højere andel pensionister, samt en mindre del erhvervsaktive som skal forsørge disse. Det er derfor nødvendigt at foretage sig nogle drastiske ændringer, for at sikre statens finanser mod disse ændringer. Staten har udarbejdet flere forskellige tiltag, regeringen kom blandt andet med en velfærdsreform i , som skal betyde at folkepensionsalderen hæves, således folk bliver længere på arbejdsmarkedet, hvilket samtidig medføre en øget andel af erhvervsaktive, som kan bidrage til de flere ældre på offentlig indkomst. Reformen går i grove træk ud på, at efterlønsalderen skal gå fra 60 år, til 62 år, denne ændring skal ske over 3 år, med start i Herudover skal folkepensionsalderen gradvist stige fra 65 år til 67 år, dette skal ske i perioden fra 2024 til Sidst skal aldersgrænsen for tilbagetrækning fastholdes, således den forventede udbetalingsperiode udgør 19,5 år. Herudover har regeringen forsøgt at gør livsvarig livrente attraktiv, dette gøres ved at nedsætte loftet for rateindbetalinger, og samtidig afskaffe kapitalpensionen pr Inden den oprindelige tilbagetrækningsreform er kørt på plads, har regeringen udarbejdet et nyt tillæg til tilbage trækningsreformen. Det vigtigste i denne ændring er, at tidligere fastsatte interval for ændring af efterlønsalderen og folkepensionsalderen er ændret til henholdsvis, for efterløn herefter skal efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år., og folkepensionsalderen til 67 år skal implementeres fra 2019 til Ydermere indføres seniorførtidspension, denne ordning skal være et net under de personer, som har haft et langt liv på arbejdsmarkedet, og som skal sikre en hurtigere adgang til førtidspension, for de personer som har en kortere periode til de overgår til folkepensionen Livsløbsfaser: Som ovenstående figur viser, kan man inddele livet i 3 forskellige faser, alle faser er naturlige, og afspejler alderen i forhold til ønsket forbrug. Mennesker er sådan indrettede, at de fleste Side 7 af 62

7 ønsker at have en levestandard, hvor de ikke skal gå på kompromis med deres ønsker. De vil have råd til at kunne tage på ferie, de vil have hus før de har sparet op, og de vil gerne kunne blive i huset når de engang skal til at spare ned. Vores system er heldigvis indrettet på den måde, at vi via vores bankforbindelse ofte har mulighed for at kunne skabe kontakt til et realkreditinstitut, som kan være os behjælpelig i forhold til finansiering af fast ejendom mod tilsvarende pantstillelse. Hvilket giver os som forbrugere og mennesker mulighed for at træffe nogle valg, selvom der ikke er sparret kr op. Figuren illustrere samtidig 1 gruppe i livsløbsfasen, som er de yngre mellem år, kunder i denne gruppe har et ønsket forbrug, men indkomsten kan være begrænset, dette kan skyldes at personerne ikke har afsluttet uddannelse endnu, eller er på vej til at arbejde sig op mod en højere stilling inden for den branche, som de enkelte har valgt at satse på. Denne gruppe vil derfor oftest være karakteriseret af en relativ kraftig gældssætning. Gruppen som efterfølger de yngre kan karakteriseres som de unge, aldersmæssigt vil gruppens medlemmer ligge mellem år, kendetegnet for denne gruppe er, at indkomsten overstiger det ønskede forbrug, det er også denne gruppe, som oftest har midlerne til at afvikle yderligere på deres gæld, men samtidig også har muligheden til at spare op. Gruppen er oftest Side 8 af 62

8 i livsløbsfasen, hvor jobbet som de i dag besidder bygger på flere års erfaring, hvilket oftest også giver en højere lønindkomst. Den sidste gruppe tillader jeg mig at kalde de gamle, denne gruppe omfatter typisk pensionisterne, forbruget er oftest uændret, der byder sig flere spændende muligheder i form af rejser og lignende. Den faldende indtægt grundet tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, åbner muligheden for nedsparings fasen. Nedsparing kan dels gøres i husets friværdi, såfremt dette ikke er en mulighed, vil det i denne fase være her familierne skal gøre brug af deres nu gode pensionsopsparinger eller andre typer af opsparinger Behov i de forskellige livsløbsfaser: Det er selvfølgelig meget naturligt at kunderne ar vidt forskellige behov i de forskellige faser. Dermed ikke sagt at det ene udelukker det andet. For de yngre kunder vil der uden tvivl skulle være øget fokus på forsikringsdækninger. Dette skyldes at disse kunder har mange år tilbage på arbejdsmarkedet samtidig med at gælden, i den faser kan forekomme at være på sit højeste. Der er mange måde på hvordan man kan forsikre sig ud af de kommende problemer. Der er ingen tvivl om at denne gruppe af personer er markant mere sårbare overfor invaliditet, som kan medføre tabt arbejdsevne. Hvis dette skulle blive et tema for kunderne, vil de miste deres eksistensgrundlag, og dette vil kunne splitte en hel familie af. Ved en behovsafdækning af disse kunder, vil det derfor være oplagt at have et øget fokus på forsikringsdækninger af diverse slags, dog bør der stadig være en del som går til ren opsparing. I livsløbsfase 2, forekommer indkomsten højere, dette kan medføre et stigende likviditetsmæssigt overskud, der sammen med den korrekte plan for gældsafvikling kan give kunderne råderum i forhold til yderligere opsparing. Forsikringsdelen er stadig vigtig, da der for kunderne i starten af fasen stadig kan være relativt lang tid til de skal forlade arbejdsmarkedet. Dog vil fokusset også flyttes mere opsparingsdelen, hvor kunderne skal sikre overgangen til fase 3. I fase 3 skal kunderne til at bruge af deres opsparede midler. Forsikringsdækninger mod eksempelvis invaliditet, død og kritisk sygdom er ikke længere et tema, alderen gør at forsikringsselskaberne oftest ikke vil have noget med denne gruppe at gøre. Side 9 af 62

9 5 Pensionstyper: Når man skal tage det overordnede blik over, hvad pensionsopsparinger består af, er det vigtigt at man får forståelsen af, at der i dagens Danmark både eksistere tvungne og frivillige pensionsordninger. Dog er det fælles for alle typer ordninger, at disse er kreditorbeskyttet. Det vil sige at eventuelle kreditorer ikke kan fortage udlæg eller lave modregninger i pensionsopsparingerne. Alle pensionsordninger har samtidig deres egen skattekoder. Skattekoderne holder styr på, hvordan indbetalingerne på disse fradrages i kundens indkomst, og hvordan de beskattes ved udbetaling. Herunder ses de forskellige skattekoder: Pensioner og fradrag: Skattekode 1 Skattekode 2 Skattekode 3 Skattekode 4 Skattekode 5 Kilde: PFA pension Pensionsordninger med løbende udbetaling. Ratepension Kapitalpension Indeksordninger Livsforsikringer uden fradrag 5.1 Folkepension I vores velfærdssamfund har alle som opnår alderen, som giver retten til folkepension ret til folkepensionens grundbeløb på Folkepension er en ydelse som afhænger af fødselstidspunktet, som fra den har ændret sig, og gradvist stiger således at pensionsalderen går i mod 67 år i stedet for 65 år. Samtidig har regeringen for at holde folk på arbejdsmarkedet, givet muligheden for at udskyde udbetalingen af folkepensionen, således vil der være en lempelse for modregning af arbejdsindtægten i folkepensions pensionstillæg 5 4 Sociale ydelser Sociale ydelser s. 156 Side 10 af 62

10 Samtidig vil man ved at arbejde sideløbende med sin folkepension, skulle være opmærksom på reglerne omkring størrelsen på den sideløbende udbetaling. udbetalingen må ikke overstige kr , så vil der ske modregning i udbetalingen. Overstiger lønindkomst honorar med mere kr vil folkepensionen falde helt væk. 6 For at kunne få fuld folkepension i Danmark er der ligeledes nogle regler som skal være opfyldt. Man skal have haft bopæl i Danmark i mindst 40 år, fra den dag man fylder 15 år. Har man boet i Danmark i kortere tid nedsættes folkepensionen forholdsmæssigt. 5.2 Pensionstillæg Udover folkepensions grundbeløb har de ældre mulighed for at opnå et pensionstillæg, såfremt deres indtægter fra supplerende ordninger ikke giver modregningsret. Pensionstillægget er reelt enlige er i 2014 kr og kr for samlevende og gifte. 5.3 Ældrecheck Ældrechecken er en ekstra udbetaling som folkepensionister kan få engang om året. Ældrechecken udgør pr 2014 kr Ældrechecken udbetales til pensionister som har tildelt en tillægsprocent. En tillægsprocent, er et beregningstal, som afhænger af pensionisten samt pensionistens ægtefællers formue, samt deres udbetalinger fra egne pensionsordninger, uanset om disse er tegnet via tidligere arbejdsgivere. For at få en tillægsprocent på 100, vil må 6 https://www.danskebank.dk/da-dk/privat/pension/lov-og-skat/pages/folkepension.aspx 7 Sociale ydelser s https://www.borger.dk/sider/folkepension-aeldrecheck.aspx Side 11 af 62

11 kunderne ikke have nævneværdige udbetalinger fra andre ordninger. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, bliver ældrechecken forholdsvis mindre i forhold til den samlede ældrecheck. For at kunne opnå ældrechecken må den likvide formue ikke overstige kr , den likvide formue betragtes som: Indestående i pengeinstitut Kontanter Obligationer Pantebreve Aktier Nedsparings lån, investeringskreditter mm. Likvid formue i udlandet 5.4 Helbredstillæg: Helbredstillægget skal ses som en ydelse som pensionister i Danmark har mulighed for at få, hvis de lever op til nogle bestemte regler. Helbredstillægget yder tilskud til følgende ydelser, som kan skabe en udgift for pensionisten: Medicin Tandbehandling Fodpleje (Dog kræves en lægehenvisning) Fysioterapi Kiropraktor Psykolog Høreapparat Ovenstående ydelser kan bevilges med løbende tilskud. Herudover er der mulighed for at få enkeltydelser, til at dække: Side 12 af 62

12 Tandproteser Briller Almindelig fodpleje Fælles for tilskud til alle de ovenstående ydelser kræves det at pensionisten har en tillægsprocent som ligger over 0, desto større tillægsprocent, desto højere tillæg, akkurat ligesom ved udbetaling af ældrechecken. Udover tillægsprocenten er der også i forbindelse med helbredstillæg et krav om, at pensionistens likvide formue ikke må udgøre mere end ATP Arbejdsmarkedet tillægs pension er en obligatorisk pensionsindbetaling, som alle dansker der arbejder mere end 9 timer ugentligt indbetaler til. Medarbejderen indbetaler 1/3 og arbejdsgiveren indbetaler 2/3. Pensionen er et supplement til folkepensionen. Udbetalingen fra ATP er livsvarig, og starter udbetaling fra den dag hvor den berettigede overgår til folkepensionen. ved dødsfald overgår udbetalingen fra ATP til ægtefællen, såfremt der ikke findes en ægtefælle, men en samlever, skal kunderne selv registrere sig elektronisk, ellers sker der ikke udbetaling ved dødsfald. 5.6 Kapitalpension: Kapitalpensionen var før afskaffelsen i 2013 en meget brugt opsparingsform, dette skyldes at pensionen kunne fradrages til og med bundskatten. Herefter var udbetalingens vilkår kendte, da en kapitalpensions udbetales mod en statsafgift på 40 %. De kan argumenteres for at dette er en dårlig forretning, da fradragsværdien ifølge finansielle forretningers undervisnings 9 Side 13 af 62

13 materiale udgør 37,33% 10. Dog valgte regeringen i forbindelse med skattereformen i 2009, at ændre beskatningen i Danmark, således mellemskatten bortfaldt, og kundernes fradragsværdi derved faldt, da ordningen nu ikke længere var fradragsberettiget i mellemskatten. Fordelen ved ordningen er, at den ved udbetalingstidspunktet kan konverteres til en skattekode 3 (ratepension), og ordningen vil i den forbindelse beskattes som personlig indkomst. Dog skal der af ordninger oprettet før betales 25 % i afgift. Kapitalpensionen kan udbetales fra den dag, kunden opnår sin pensionsalder, og skal udbetales senest 15 år herefter. Kapitalpensionen kan ligeledes udbetales i utide, ved kritisk sygdom, eller såfremt kundens tildeles førtidspension, og dette sker stadig mod 40 % i afgift, og ikke de normalt 60%. 11 Indskudsloftet frem til afskaffelsen i 2013 var kr. + am bidrag. 5.7 Aldersopspring: I forbindelse med kapitalpensionen ikke længere er en fordelagtig opsparingsmulighed, valgte regeringen at lanceret et nyt produkt, som til forveksling minder om kapitalpensionen. Dog er pensionsopsparingen ikke længere fradragsberettiget, og det maksimale indskud er i 2014 kr Dette betyder for kunden, at opsparingen ikke kan fradrages i den personlige indkomst, men at der ikke skal betales afgift når pensionsalderen opnås, og ordningen skal udbetales. Det egentlige formål med ordningen er efter min mening, at sørge for at befolkningen opretholder deres pensionsindbetalinger, men at staten ikke mister indtægter i form af fradragene. For selv om der ikke ydes fradrag for indbetalinger på aldersopsparingen, skal der svares statsafgift, hvis kunden ønsker at får denne udbetalt i utide., nemlig 20 %. Fordelen for kunden er at opsparingen indlemmes i et andet skattemiljø, og afkastet beskattes derfor efter PAL beskatnings loven, med 15,3% 5.8 Konvertering af kapitalpensioner. 10 Finansielle forretninger og rådgivning privat. udgave Side 14 af 62

14 I forbindelse med lanceringen af aldersopsparingen, valgte regeringen at give kunderne mulighed for at konvertere deres kapitalpension til en aldersopsparingen. Guleroden for at konvertere kapitalpensionen til aldersopsparingen vil være en afgiftsbesparelse på 2,7%. I praksis fungere det sådan at afgiften betales til statskassen med det samme, og kunden derved ikke skal betale afgift når ordningen skal udbetales. Dette medfører at staten forventer at få en gevinst på omkring 80 milliarder 12 Mange medier har i øjeblikket stort fokus på konverteringen af kapitalpensionerne, men spørgsmålet er, om medierne har farvede briller på, når snakken handler om denne konvertering. Mange kunder har måske også udelukkende fokus på den afgiftsbesparelse, som kan opnås ved denne omlægning. Pengeinstitutternes rådgivere, foretager rådgivning om denne konvertering, bliver man nødt til at tage nogle mere nuancerede brille på, og se på kundens muligheder i et større perspektiv. Det er vigtigt, at rådgiverne ikke tager beslutningerne for kunderne, men det er utrolig vigtigt, at kunderne bliver rustet ordenligt til at tage den beslutning, som de har det bedst med. For at illustrere om det økonomisk kan betale sig at konvertere sin kapitalpension til en aldersopsparing, vil jeg tage udgangspunkt i 2 kundecases. Den ene kundecase er Johnny Jensen som er 45 år, og i øjeblikket har en kapitalpension på kr Opsparingen er placeret 100 % i lokal puljepension. Konverteringen beregnes ud fra Sparekassen Vendsyssels gældende gebyr regulativ. For at yde den optimale rådgivning kontakter jeg onsdag eftermiddag Johnny Jensen med henblik på et møde om konverteringen af hans kapitalpension. Johnny har valgt at takke ja til tilbuddet om et møde. Beregningen fremgår af bilag 1. Som det ses i beregningen vil den rene gevinst udgør godt kr , dette kan forekomme som en fornem gevinst som kunden kan hjemtage nu. Det er dog vigtigt at kunden har overvejet sine muligheder. Johnny skal være afklaret med at han ønsker at få sin kapital / alderspension udbetalt som en sum. Såfremt han vælger at hjemtage besparelsen nu, og lave konverteringen, frasiger han muligheden for at lave en skattekode konvertering. Det vil sige at han ikke har muligheden for at konvertere til en ratepension. Derudover er det vigtigt at forholde sig til problematikken omkring negativ PAL. Havde Johnny været kunde i eksempelvis EBH bank, og havde en del af sin formue placeret i EBH bank aktier, vil der 12 Side 15 af 62

15 fremstå negativ PAL, og ved en eventuel konvertering, mister Johnny muligheden for at modregne i det negative PAL, hvilket kan medføre at hans nutidige gevinst, kan blive minimeret i forhold til modregningen i fremtidige gevinster, dette kommer jeg tilbage til. I samme ombæring ønsker Johnny også at vi ser på muligheden for konvertering af hans kones kapitalpension. Denne er markant mindre end Johnnys. Jettes kapitalpension udgør i øjeblikket kr Jeg har udarbejdet en beregningen magen til Johnnys, beregningen fremgår af bilag 2. Som det fremgår af beregningen vil Jettes gevinst af konverteringen være markant mindre, end for mandens. Jettes samlede gevinst vil være under kr Ud fra dette vil jeg i min rådgivning ikke anbefale hende at foretage konverteringen. Dette gøres ud fra at kunden frasiger sig en fremtidig skattekode konvertering. Jette har derfor mulighed for at bibeholde alle sine muligheder, uden af hun vil frasige sig en markant stor økonomisk gevinst. I Sparekassen Vendsyssel har vi også en holdning til spørgsmålet om konvertering af kapitalpensioner til aldersopsparinger. Som udgangspunkt mener vi ikke at gevinsten ved konvertering af ordninger under kr er begrænset set i forhold til de muligheder som kunderne frasiger sig. Dermed ikke sagt, at det for kunderne betyder, at de ikke skal gøre det, for det er stadig en individuel beslutning. Som tidligere nævnt bør PAL skatte problematikken inddrages i rådgivningen om konvertering af kapitalpensioner. Denne PAL skat kan være opstået i forbindelse med tab på aktier, for eksempel i forbindelse med konkurser i EBH bank, Amagerbanken eller Roskilde Bank. Kunden vil derfor i en konvertering reducere den negative PAL saldo, og derved mindske muligheden for afkast uden at skulle betale PAL skat. Hvis en kunde har en kapitalpension på kr , med en negativ PAL saldo på kr , da han tidligere har været kunde i EBH Bank, skal kunden være opmærksom på at konverteringen har følgende påvirkning på PAL saldoen. Opsparing Konvertering Efter Konvertering Kapitalpension kr ( *37,3%) Aldersopsparing kr Negativ PAL kr (75.000*37,3%) Negativ PAL kr Side 16 af 62

16 Ovenstående illustration viser, at kunden ved konvertering af kapitalpensionen, betaler 37,3 % i afgift i overensstemmelse med gældende lovgivning. PAL saldoen bliver samtidig reduceret tilsvarende i forbindelse med konverteringen. En reduktion i PAL saldoen betyder samtidig at kundens fremtidige afkast, som kan fratrækkes i den negative PAL bliver mindre. For at illustrere dette, vil jeg lave følgende beregning: 100/15,3 = 6,54 6,54* = kr Efter konverteringen: 100/15,3= 6,54 6,54* kr = kr ,5 Dette giver en forskel på kr ,5 inden kunden skal betale PAL skat. Det er klart for kunder som har større ordninger, med større negative PAL, vil betydningen for kunderne være markant større. Herudover skal kundens også gøres opmærksom på, at det kan være ugunstigt at konvertere ordningen, såfremt den er oprettet før Her arbejdes der med begrebet 82 saldo 13, det betyder at saldoen pr. ultimo 1982 ikke er PAL beskattet, hvorfor kunden skal gøres opmærksom på at denne fritagelse bortfalder ved eventuel konvertering. 5.9 Ratepension: En ratepension er som det fremgår af ordet, en pensionstype som ved udbetaling, kommer løbende i rater. Raterne kan udbetales enten som et beløb om måneden svarende til den valgte tidshorisont, eller udbetales med en årlig sum, i forhold til de samme gældende regler. En ratepension kan oprettes indtil 15 år efter pensionsalderen. Gennem de seneste år, har regeringen skåret i indskudsloftet på ratepensioner, indskudsmaksimummet er i 2014, kr efter arbejdsmarkedsbidrag. Indskuddet kan enten indbetales som en engangssum, eller fordeles med løbende indbetalinger over for eksempel 12 måneder. 13 Side 17 af 62

17 Indbetales der nu mere end indskudsmaksimummet kan kunden vælge at overføre det overskuddet til en livsvarig livrente, og derved opretholde fradragsværdien, ellers kan kunden kan lade beløbet stå på kontoen, dette kan dog give udfordringer på udbetalingstidspunktet, da kunderne så ikke skal betale afgift af det beløb som kunden ikke har fået fradrag for. Alternativt kan der laves en blanket til skat, hvor kunden kan anmode om at få beløbet udbetalt, mod tilstrækkelig dokumentation, samt en blanket som udfærdiges af pengeinstituttet. Indbetalingerne på ratepensionen fredrages til og med topskat, hvilket kan give indskuddet en marginalskatte værdig på omkring 51,5 %, dette afhænger selvfølgelig af hvilken kommune kunden er bosiddende i, topskatte grænsen er i 2014, kr , og beløbet stiger frem mod 2020, jf. regeringens finanslov, eller regeringens plan. Fordelen er at ved udbetaling beskattes ratepensionen som personlig indkomst, uden arbejdsmarkedsbidrag, dette vil kan medføre, at pensionen bliver udetalt til en markant lavere skattesats end den oprindelige fradragsværdi, marginalskattesatsen er for udbetalinger i bundskatten på 37,5%. Dog skal kunden være opmærksom på, at skattesatsen ved udbetaling fastsættes efter kundens på det tidspunkt gældende indtægt, ink. folkepension, samt andre løbende udbetalinger. Det gøres opmærksom på at i marginalskatten betrækningerne er der taget højde for, at kunden betaler kirkeskat Livrente: Livrente er en opsparingsmulighed som bliver mere og mere attraktiv, opsparingen kan sammenlignes med ratepensionen på mange områder. Visse eksperter vil måske argumentere for at livrenten er ratepensionens afløser. Dette skal ses i forhold til at regeringen valgte at nedsætte maks. indbetalingen på ratepensionen fra tidligere kr arbejdsmarkedsbidrag til kr I den forbindelse er indbetalingen på en livrente derved blevet mere interessante. Livrenten kan opdeles i 2 forskellige typer, LIVSVARIG og OPHØRENDE livrente. 14 Side 18 af 62

18 Ophørende livrente: Den ophørende livrente er den mest sammenlignelige med ratepensionen. Der er i princippet ikke den store forskel på indbetalingsmulighederne, og fradragsreglen på denne ordning omfattet af de samme som ratepensionen. Der må ligeledes ikke indbetales mere end kr arbejdsmarkedsbidrag, svarende til kr Det er dog gældende at den maksimale indbetaling maks. må være på kr for ratepension og ophørende livrente tilsammen. Den ophørende livrente differentierer sig mest i forhold til ratepensionen på udbetalingsvilkårene. Ordningen skal ikke udbetales over maks. 25 år som ratepensionen, men kunden vælger selv udbetalingsperioden, dog skal perioden som minimum være 10 år. Det er som udgangspunkt ikke muligt at oprette en livrente i dit pengeinstitut, dog er produktet en del af rådgivningen i pengeinstituttet, da de fleste pengeinstitutter har et samarbejde med en pensionskasse som kan formidle produkterne via pengeinstituttet. At tegne en livrente kan uanset om den er ophørende eller livsvarig kan betragtes som et væddemål mellem kunden og pensionsselskabet. Pensionsselskabet udregner udbetalingerne ud fra en statisk model over gennemsnitsalderen. Statistikken viser at gennemsnitslevealderen for den danske befolkning er støt stigende 15, hvilket også er en medvirkende faktor til at præmien for disse forsikringer stiger. 15 Side 19 af 62

19 Kilde: Danmarks statistik. Groft sagt betyder det hvis pensionsselskabet binder udbetalingerne op på gennemsnitslevealderen, som måske i dag er den bedste indikation, de har at binde deres beregninger op på, vil kunden såfremt denne lever længere end gennemsnittet have vundet væddemålet, og derved få mere udbetalt end kunden har indbetalt på ordningen. Vil kunden derimod dø inden gennemsnittet, vil pengene som udgangspunkt gå tabt. Kunden har dog mulighed for at tilvælge nogle dækningen, som gør at forsikringen kan udbetales til de efterladte i tilfælde af tidlig død, dette modregnes dog i udbetalingen, og præmien for disse tilvalgsdækninger vil alt andet en lige have en højere pris, end hvis kunden satser på at leve længere og derved frasiger sig dækningerne Livslang Livrente: Sammenligninger mellem livrente og ratepensioner er ved den livslange livrente svære at få øje på, ordningen er som udgangspunkt mere sammenlignelig med enten folkepension eller ATP. Ordningen er som det fremgår af navnet livslang, og det betyder at uanset om kunden bliver 100 år eller 80 år, vil ratebeløbet som pensionsselskabet udregner komme til udbetaling. Der kan ligesom ved den ophørende livrente her til vælges dækninger som gør at de efterladte får udbetaling såfremt kunden dør før tid. Fradragsreglerne på en livsvarig livrente er også anderledes, her skelnes der mellem om ordningen tegnes privat eller via en arbejdsgiver. Hvis ordningen er privattegnet og indbetalingerne strækker sig i minimum 10 år, vil kunden kunne opnå fuldt fradrag til og med topskatten. Skulle kunden blive ramt af arbejdsløshed eller lignende, som gør at den pågældende ikke er i stand til at opretholde sine indbetalinger, vil fradraget blive spredt ud over 10 år. Dog er der en minimumsgrænse på kr årligt, og såfremt indbetalingerne er mindre, kan dette fradrages i kalenderåret. Er den livsvarige livrente derimod en del af kundens arbejdsmarkedspensions, kan kunden opnå fuldt fradrag for det år kunden indbetaler i. Side 20 af 62

20 5.11 Udbetaling af pensionsordninger: I dagens Danmark er indbetaling til pension et begreb som begynder at blive mere og mere interessant, ikke mindst fordi det oftest er tvunget gennem arbejdsgiveren. Det leder os automatisk videre til, udbetalingen af ordningerne. Det forholder sig således at ordninger som er oprettet før d. 1/ kan udbetales fra kunden fylder 60 år, dette vil sige at selvom kunden ikke har opnået sin folkepensions- eller efterlønsalder, kan kunden vælge at få sine ordninger udbetalt. Hvorimod ordninger som er oprettet efter 1/ tidligst kan udbetales 5 år før folkepensionsalderen. Det kan for kunder med meget små ordninger betyder at disse midler er løst fast længere end tidligere, samtidig viser tendens at regeringen ikke umiddelbart ønsker at gøre folkepensionsalderen lavere, men måske tværtimod længere. Der er dog ingen tvivl om, at jo mere fokus kunden har på opsparing, jo mindre uafhængig bliver vedkommende af de offentlige ydelser, når pensionsalderen bliver aktuel. Det kan også forekomme at en pensionsopsparing skal udbetales i utide. Dette kan ske hvis kunden dør, bliver uarbejdsdygtig og får tilkendt førtidspension eller får en livstruende sygdom. Ordningerne vil herefter blive udbetalt til normal beskatning, dog ikke livrenterne. En kunde kan ligeledes vælge at få sin pensionsordning udbetalt i utide, såfremt en af de 3 ovenstående faktorer er et tema, vil afgiften være anderledes. Afgift på udbetaling i utide Kapitalpension 49,84 % Ratepension 60 % Aldersopsparing 20 % Afgiften på kapitalpensionen er en særlig rabat, som gælder I 2013 og 2014, der er fremsat lovforslag om forlængelse i Pension til erhvervsdrivende: Der er flere forskellige muligheder for virksomhedsejere, hvis de ønsker at spare op til pension. Virksomhedsejere har som det er i dag, mulighed for enten at spare op i deres Side 21 af 62

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Pensionsrådgivning i et dansk pengeinstitut

Pensionsrådgivning i et dansk pengeinstitut Pensionsrådgivning i et dansk pengeinstitut Afgangsprojekt i akademiuddannelsen i finansielrådgivning University College Nordjylland aflevering 26. maj 2014 Vejleder: Ejner Munk Svendsen Udarbejdet af

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2015

PFA ANBEFALINGER 2015 PFA ANBEFALINGER 2015 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en kvalificeret anbefaling fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2014

PFA ANBEFALINGER 2014 PFA ANBEFALINGER 2014 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en kvalificeret anbefaling fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for kommende seniorer Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for seniorer Velkomst Pensionsformer Arv og testamente Muligheder

Læs mere

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene Møde hos TDC København den 18. november 29 Århus den 19. november 29 Pensionskasse - der er mange fordele Lave omkostninger Overskuddet til medlemmer Vi er ejet af medlemmerne Målrettet information Medlemsindflydelse

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kapitalpension: Udnyt skattefordelene Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du Kapitalpension vs. aldersopsparing INDHOLD:

Læs mere