Sygdomsbehandling af inhabile demente. UDTALELSE 26. oktober 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomsbehandling af inhabile demente. UDTALELSE 26. oktober 2011"

Transkript

1 Sygdomsbehandling af inhabile demente UDTALELSE 26. oktober 2011

2 Sygdomsbehandling af inhabile demente I et brev dateret 8. april 2011 bad daværende sundhedsminister Bertel Haarder om at tage stilling til, om der i lovgivningen bør være hjemmel til at behandle varigt inhabile patienter, der undlader at give samtykke til behandlingen og eventuelt også rent fysisk modsætter sig den. I det følgende forholder sig til problemet i forbindelse med behandling af inhabile demente, da denne gruppe udgør en meget stor del af de varigt inhabile. 1 Det er Rådets opfattelse, at anbefalingerne om behandling af demente delvist lader sig generalisere og derfor udgør et godt grundlag for at udforme en samlet lovgivning for området. I afsnit ét nedenfor præsenterer Rådet kortfattet sine anbefalinger. I det efterfølgende afsnit præsenterer Rådet de overvejelser, der har ført frem til anbefalingerne. Afsnittet, der også rummer supplerende anbefalinger, fokuserer på fire temaer, nemlig paternalisme og retssikkerhed, anvendelse af tvang, patientens interesser samt kulturen på behandlingsstedet. 1. Rådets anbefalinger mener, der bør være hjemmel i lovgivningen til at behandle inhabile demente, som ikke samtykker til behandling og eventuelt rent fysisk modsætter sig den. Formålet med behandlingen skal være at drage omsorg for patienten, herunder at minimere smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe for patienten. Hvis vurderingen er, at behandlingen er i patientens interesse, kan det efter Rådets opfattelse være omsorgssvigt ikke at behandle. Behandling af inhabile demente kan dog først komme på tale, når de følgende betingelser er opfyldt: A. Efter Rådets opfattelse er det helt afgørende, at patienten kun behandles mod sin vilje i tilfælde, hvor patienten afviser behandlingen på grund af sin demenssygdom. Der bør derfor eksistere en fast procedure, som har til formål at sikre dette. Rådet anbefaler: - At det skal tilstræbes, at der foretages en vurdering af patientens habilitet eller en egentlig demenstest forud for behandlingen. 1 Det skal præciseres, at Rådet i dette svar ikke forholder sig til behandling, der er omfattet af bestemmelserne i psykiatriloven. Side 2 af 13

3 - At den demente eller dennes pårørende skal have særlige muligheder for at klage over behandlingen, så klagen kan behandles med kort frist under selve behandlingsforløbet. - At der skal foreligge stedfortrædende samtykke fra de pårørende eller en værge. - At en uvildig læge involveres i behandlingen, hvis det ikke er muligt at inddrage de pårørende eller en værge. - At tvangsanvendelsen skal journalføres og noteres i en særlig protokol. B. Anvendelsen af tvang skal efter s opfattelse begrænses i videst muligt omfang. Derfor skal det fremgå af lovgivningen: - At mindre indgribende former for tvang skal bringes i anvendelse forud for mere indgribende. - At de anvendte tiltag skal være proportionale med behovet for behandling. Efter Rådets opfattelse skal det præciseres, hvilke former for magtanvendelse det kan komme på tale at anvende. En gruppe af Rådets medlemmer mener ikke, at en eventuel lovændring bør åbne op for fiksering med bælte eller remme under behandling af varigt inhabile, demente patienter. En anden gruppe er enig i, at fiksering under normale omstændigheder er uacceptabel, men denne gruppe finder, at kortvarig fiksering bør være tilladt i særlige tilfælde, når det fra sundhedspersonalets side vurderes at være mindre indgribende end fastholdelse. Den ansvarlige læge skal være involveret i at træffe beslutningen om at fiksere patienten, og det må overvejes, om fikseringen skal registreres i en særlig protokol eller lignende. Efter Rådets opfattelse bør det tilstræbes, at der under eventuel fastholdelse af patienten medvirker et passende antal personer, således man på den ene side undgår overdreven magtudfoldelse ved for mange medvirkende og på den anden side personskade ved for få medvirkende. C. Hvad der i en given situation udgør den bedste behandling for patienten, skal principielt set afgøres ud fra patientens perspektiv, idet såvel patientens nuværende interesser og aktuelle tarv samt tidligere udtrykte værdier skal tages i betragtning. D. finder det vigtigt, at der på de relevante behandlingssteder etableres en kultur, som er egnet til at minimere brugen af tvang. Derfor til- Side 3 af 13

4 slutter Rådet sig anbefalingerne i Den Nationale Handlingsplan for Demensindsatsen fra 2010 om at skabe opmærksomhed om de særlige problemer i forbindelse med demens i social- og sundhedsuddannelserne. 2. Rådets overvejelser Paternalisme og retssikkerhed I det danske sundhedsvæsen lægges der meget stor vægt på at respektere den enkelte patients ret til selvbestemmelse. For eksempel fremgår det af 2 i sundhedsloven, at Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Og denne formålserklæring har sat sig spor i mange af bestemmelserne i loven. For eksempel er udgangspunktet ifølge 15 i loven, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, heller ikke selv om det kan have negative konsekvenser for personens helbred eller i yderste konsekvens føre til patientens død. Henvendelsen fra Bertel Haarder drejede sig om, hvorvidt det er acceptabelt at tilsidesætte en inhabil patients selvbestemmelse i nogle tilfælde. Hvis en sådan tilsidesættelse af selvbestemmelsen udelukkende finder sted af hensyn til patienten selv og altså må anses for at være til gavn for patienten, taler man om paternalisme. Ud fra dansk lovgivning er det kun i et enkelt tilfælde tilladt for sundhedspersoner at udøve paternalisme over for beslutningshabile patienter, nemlig i forbindelse med ambulant behandling af psykiatriske patienter, når særlige betingelser er opfyldt. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der må skelnes skarpt mellem to former for paternalisme: Den, der udføres over for beslutningshabile patienter og den, der udføres over for beslutningsinhabile patienter. De begrundelser, der er for at respektere beslutningshabile patienters selvbestemmelse, kan nemlig ikke overføres til beslutningsinhabile patienter. En af de væsentligste begrundelser for at respektere en beslutningshabil patients selvbestemmelse er, at patienten bedst selv kender sine værdier og ønsker til tilværelsen. Derfor er patienten bedst til at afgøre, om en behandling overhovedet skal igangsættes og hvordan den i givet fald skal tilrettelægges for at føre til det for ham eller hende bedste resultat. Spørgsmålet om, hvad den gode behandling for en given patient er, kan nemlig ikke besvares uafhængigt af patientens værdier eller interesser. For eksempel foretrækker nogle Side 4 af 13

5 ældre patienter at dø i stedet for at blive udsat for en krævende behandling, mens andre for næsten enhver pris ønsker at forlænge livet. En inhabil patient er imidlertid netop karakteriseret ved ikke at kunne træffe en fornuftig beslutning baseret på de værdier, patienten tidligere har tilsluttet sig eller tilslutter sig nu. Netop derfor er patienten ikke den bedste til at vurdere, hvad der er den rigtige behandling for ham eller hende. Det kan blandt andet skyldes, at patientens evne til at forholde sig til sig selv, sin sygdom og den situation, han eller hun befinder sig i, er betydeligt nedsat, eller at patienten ganske enkelt ikke er i stand til at ræsonnere og forholde sig rationelt til de informationer, han eller hun modtager. Medlemmerne af lægger afgørende vægt på, at demens er en sygdom, der påvirker patientens mentale eller psykiske funktioner og dermed kan gøre patienten inhabil til at træffe beslutninger. Sker dette, anser Rådet det for at være etisk påkrævet at tilsidesætte patientens selvbestemmelse, hvis det er udtryk for paternalisme begrundet i omsorgen for patienten og altså samlet betragtet helt klart er til gavn for patienten selv. Anvendelse af tvang over for demente må betragtes som en form for omsorg, hvis den demente har behov for behandling og udelukkende modsætter sig behandling på grund af sin demenssygdom. Lovgivningen bør afspejle det forhold, at tvang kan være udtryk for omsorg, så sundhedspersonen ikke er nødsaget til at handle ulovligt ved at handle ansvarligt og påtage sig sin rolle som omsorgsgiver. Som det nævnes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Notat om eventuel behandlingsmulighed i forhold til varigt inhabile patienter, som afviser at give samtykke til behandling af 29. marts 2011, bør der kun gives hjemmel i lovgivningen til at gennemføre behandling mod patientens vilje, hvis denne hjemmel er kombineret med kontrolmuligheder og retssikkerhedsgarantier. Rådet er naturligvis enigt i dette og vil understrege, at behovet for velfungerende kontrolmuligheder og retssikkerhedsgarantier forøges af, at demens udvikler sig gradvist. Derfor vil der ofte være gråzoner, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om en dement patient er habil til at træffe en given beslutning eller ej. Som tidligere nævnt mener, at formålet med behandlingen af inhabile demente skal være at drage omsorg for patienten, herunder at minimere smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe for patienten. Side 5 af 13

6 kan tilslutte sig, at denne formålsbeskrivelse suppleres med de kontrolmuligheder og retssikkerhedsgarantier, der er nævnt i ministeriets notat, nemlig - at tvangsanvendelsen skal ske i behandlingsøjemed, - at tvangsanvendelsen sker på en læges ansvar, - at der skal foreligge stedfortrædende samtykke fra de pårørende eller en værge til tvangsanvendelsen, subsidiært fra en anden læge i de tilfælde, hvor patienten ikke har nogen pårørende eller værge, - at tvangsanvendelsen skal journalføres samt - at tvangsanvendelsen tillige skal noteres efterfølgende, eksempelvis i en tvangsprotokol (som på det psykiatriske område). Efter Rådets opfattelse er det vigtigt at holde sig for øje, at det kan være særdeles vanskeligt at vurdere en given patients beslutningshabilitet og at vurderingen ikke skal træffes én gang for alle, men må foretages i forhold til den konkrete situation. Dette sidste hænger sammen med, at de enkelte behandlingssituationer kan have vidt forskellig kompleksitetsgrad og dermed stille forskellige fordringer til patientens evner. Desuden kan det forekomme rimeligt at stille højere krav til patientens beslutningsevne, jo større behandlingsbehovet og muligheden for irreversible følgevirkninger af ikke at behandle er. Medlemmerne af Rådet foreslår, at det som støtte for den enkelte sundhedsperson skal tilstræbes, at der foretages en vurdering af patientens habilitet eller en egentlig demenstest forud for en behandling, hvor det kan komme på tale at tilsidesætte en dement patients selvbestemmelse. Desuden kan det overvejes at skrive ind i en eventuel lovgivning, at vurderingen af patientens habilitet også altid skal foretages i forbindelse med den konkrete behandlingssituation. Endelig finder Rådet, at der bør etableres en særlig instans, som hurtigt kan forholde sig til klager fra den demente eller dennes pårørende over behandling, hvor patienten får sin selvbestemmelse tilsidesat med den begrundelse, at han eller hun er inhabil. Formålet med dette er at forsøge at undgå den krænkelse, det ville være for den demente gentagne gange under et behandlingsforløb uberettiget af få sin selvbestemmelse tilsidesat. Anvendelse af tvang For de fleste voksne mennesker er en central del af deres selvforståelse, at de er både berettigede og i stand til selvstændigt at træffe vigtige beslutninger om deres liv og fremtid ofte i dialog med og efter rådgivning fra andre. At få retten og evnen til selvbestemmelse anerkendt af andre er derfor også noget, der bi- Side 6 af 13

7 drager til at understøtte den enkeltes selvrespekt. Det kan derfor være problematisk at tilsidesætte en persons ret til selvbestemmelse, også selv om personen reelt ikke magter at træffe en kvalificeret beslutning, fordi tilsidesættelsen af selvbestemmelsen ikke desto mindre opleves som meget sårende og krænkende. foreslår, at der tages højde for den beskrevne problematik på forskellige måder. For det første skal behandlingen af en inhabil patient, der modsætter sig behandling, efter Rådets mening og som tidligere nævnt samlet set komme patienten til gode. Dette indebærer, at den krænkelse, som behandlingen indebærer og som patienten i mange tilfælde vil opleve som noget meget negativt skal medregnes som en del af effekten af behandlingen. Fordelene ved behandlingen skal altså som minimum opveje patientens ubehag ved den krænkelse, han eller hun oplever at blive udsat for. Dette kan også formuleres på den måde, at de tiltag, der tages i anvendelse for at gennemføre behandlingen mod patientens vilje, skal være proportionale med behovet for behandling. Hvad kravet om proportionalitet i praksis betyder, er vanskeligt at afgøre, fordi de to størrelser krænkelse og behandlingsbehov er svære at sammenligne. I redegørelsen Dementia: ethical issues fra 2009 anbefaler The Nuffield Council on Bioethics i forlængelse heraf, at det er nødvendigt at supplere et lovgivningsmæssigt krav om proportionalitet med specifikke vejledninger om og konkrete eksempler på, hvornår de anvendte midler er proportionale med behandlingsbehovet. tilslutter sig denne anbefaling ud fra den betragtning, at vurderingen af, om der er proportionalitet, i modsat fald foretages af den enkelte behandler. Det forekommer ikke rimeligt at overlade en så vanskelig vurdering fuldstændigt til den enkelte behandler, hvilket desuden vanskeliggør, at der etableres en bare nogenlunde ensartet praksis på de enkelte behandlingssteder. Det anbefales derfor, at der i samarbejde med sundhedsfagligt kvalificerede personer udarbejdes en række paradigmatiske cases, der kan vejlede den enkelte behandler. At der kan være brug for specifik vejledning om proportionalitetsprincippet understreges af, at Rådets medlemmer har vidt forskellige vurderinger af, i hvilke tilfælde princippet er indfriet. Nogle medlemmer mener, at det udmærket kan komme på tale at behandle tilstande, der afstedkommer forholdsvis beskedne gener for patienten, hvis dette vel at mærke kan foregå ved hjælp af meget lidt indgribende former for tvang, for eksempel ved at lægge et mildt pres på patien- Side 7 af 13

8 ten. Andre medlemmer finder derimod, at det under alle omstændigheder udgør en væsentlig krænkelse at behandle en patient, som ikke samtykker til en behandling og eventuelt modsætter sig den. Disse medlemmer mener derfor ikke, det kan komme på tale at behandle en patient mod dennes vilje, medmindre det i væsentlig grad kan nedsætte personens funktionsniveau at undlade at behandle. Ifølge disse medlemmer skal en eventuel hjemmel til at behandle inhabile demente således delvist sidestilles med de nødretsbestemmelser, der findes andre steder i lovgivningen. For det andet er det vigtigt, at man for at minimere graden af krænkelse ved behandlingen, forsøger at gennemføre den med mindre indgribende former for tvang, inden man gør brug af mere indgribende former. Brugen af direkte fysisk tvang kan derfor først komme på tale, efter at en række andre midler er forsøgt anvendt. I første omgang er opgaven efter s opfattelse at forsøge at etablere en tillidsfuld relation til den demente, som kan bruges til at få patienten til at acceptere behandlingen. Efter s opfattelse er det vigtigt at være opmærksom på, at opbygningen af en tillidsfuld relation ofte er afhængig af den holdning, man har til patienten og af om denne holdning demonstreres i den måde, man helt konkret behandler patienten på i forskellige sammenhænge. En sådan værdsættelse kan skabe en tillid, som gør samtalen om den kommende behandling lettere at gennemføre. En anden form for tvang, der skal forsøges anvendt forud for egentlig fysisk tvang, er den såkaldte skjulte tvang, som er en strategisk tilgang, hvor patienten ikke selv oplever en krænkelse af sin handlefrihed, men hvor behandlingsformålet alligevel opnås. Det kan for eksempel dreje sig om, at patienten modtager sin medicin på en måde, hvor konflikter undgås, idet hele scenen er sat til at være behagelig og omsorgsfuld, således at patienten i tillid følger og modtager det anviste. Efter Rådets opfattelse kan det i nogle tilfælde også komme på tale at give patienten beroligende eller egentligt bedøvende medicin i stedet for at fastholde patienten med fysisk magt. For det tredje vil Rådet gøre opmærksom på, at der under alle omstændigheder vil opstå situationer, hvor patienten rent fysisk modsætter sig behandlingen. Rådet mener derfor, at det i givet fald bør præciseres i loven, hvilke magtmidler det skal være lovligt at benytte. har diskuteret, om det kan komme på tale at benytte fiksering med bælte eller remme under behandlingen af inhabile, demente patienter. Medlemmerne er enige om, at dette ikke er acceptabelt i normale tilfælde og under ingen omstændigheder bør blive rutine. Side 8 af 13

9 Som nævnt tidligere finder en gruppe af medlemmer imidlertid, at kortvarig fiksering bør være tilladt i særlige tilfælde. Disse medlemmer har den opfattelse, at fiksering i nogle tilfælde kan være en mindre indgribende form for tvang end fastholdelse og har tillid til, at sundhedspersonalet er i stand til at vurdere, om det i den konkrete situation er berettiget at benytte fiksering. En anden gruppe af medlemmer mener ikke, at en eventuel lovændring bør åbne op for fiksering med bælte eller remme under behandling af varigt inhabile, demente patienter. Medlemmerne begrunder for det første dette med, at der ikke er et reelt behov for at anvende fiksering, da personalet under alle omstændigheder er i stand til at gennemføre den relevante behandling ved at være tålmodige og udvise kreativitet. For det andet mener medlemmerne, at det kan gøre andre patienter utrygge at anvende fiksering, hvilket kan vanskeliggøre samarbejdet med disse patienter. Og endelig finder medlemmerne, at lovliggørelsen af vidtgående former for magtanvendelse kan bidrage til at fremme en kultur, hvor de lovliggjorte midler fordi de er tilgængelige i for høj grad anvendes på bekostning af andre og mere lempelige midler. At dette er en mulig effekt af at benytte bestemte former for tvang understøttes af en oversigtsartikel fra 2004, hvor det blandt andet anføres, at In a restraint-free environment, care plans became more individualised and led to increased communication and interaction between staff and residents. 2 En lignende konklusion indgår i den tidligere nævnte redegørelse om demens fra The Nuffield Council on Bioethics, hvor det anføres, at lovliggørelsen af tvang i exceptionelle situationer inden for socialsektoren førte til, at anvendelsen af tvang hen ad vejen snarere blev reglen end undtagelsen (s. 107). Pointen er altså, at en lovliggørelse af tvang kan påvirke kulturen på behandlingsstedet i negativ retning og føre til en optrapning i brugen af det tilladte tvangsmiddel. Netop derfor er der grund til at være meget varsom med at tillade vidtgående former for magtmidler. Nogle medlemmer af argumenterer på lignende måde for, at man skal være meget varsom med at tillade behandling af tilstande, der afstedkommer forholdsvis beskedne gener for en inhabil patient, som ikke samtykker til behandlingen og eventuelt modsætter sig den (jf. også diskussionen af proportionalitetsprincippet ovenfor). Medlemmerne mener, at det på samme måde som beskrevet ovenfor kan have uheldige følgevirkninger i al for høj grad via lovgivningen at gøre behandling af sådanne patienter til rutine. Dette kan føre til 2 Wang & Moyle Physical Restraint Use on People with Dementia: A review of the Literature ; Australian Journal of Advanced Nursing, 2005, Vol. 22, Nu. 4, p. 4 Side 9 af 13

10 en eskalering af sådanne former for behandling. Problemet forstærkes af, at det ofte er svært at sige noget klart om, hvilken behandling det er i patientens interesse at modtage. Af den grund udgør hensynet til patienten sjældent noget bolværk mod at give patienten den behandling, der er sundhedsfagligt indikeret. Patientens interesser I litteraturen om demens har der været en omfattende og sofistikeret filosofisk diskussion om, hvordan man skal afgøre, hvilken behandling der er i den inhabile patientens tarv eller interesse. 3 Et af de interessante spørgsmål er, i hvilken udstrækning de værdier og interesser, den demente person havde inden sygdommen brød ud, skal tages i betragtning under behandlingen af den inhabile, demente patient. Hvis personen for eksempel tidligere var Jehovas Vidne og derfor havde frabedt sig blodtransfusion, skal dette ønske så respekteres senere, selv om den demente patient ikke giver udtryk for samme indstilling? Et andet spørgsmål er, om en dement person overhovedet kan siges at tilslutte sig eller have værdier angående for eksempel fysisk fremtoning eller vigtigheden af at kunne gennemføre bestemte aktiviteter og om man kan udtrykke værdier uden at kunne formulere dem verbalt på en sammenhængende måde. Et helt tredje spørgsmål er, om det er i patientens tarv eller interesse at blive underlagt normale værdighedskriterier ved for eksempel at blive vasket eller påklædt mod sin vilje eller forhindret i at vise sig frem nøgen. Der er ingen enkle svar på disse spørgsmål, og vil undlade at gå ind i en nærmere diskussion af dem. 4 Rådet har de følgende kommentarer og anbefalinger, som har at gøre med de spørgsmål, der er stillet ovenfor: A. Efter Rådets opfattelse er det væsentligt, at sundhedspersonalet holder sig for øje, at der kan være stor forskel på patientperspektivet og behandlerperspektivet, når det skal afgøres, hvilken behandling den inhabile, demente patient skal modtage. Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet respekterer patientens egne værdier og interesser og lader dem være styrende for behandlingsforløbet. 3 Se for eksempel Ronald Dworkin: Life s Dominion, Vintage Books 1994; Dresser R.: Dworkin on Dementia Elegant Theory, Questionable Policy, Hastings Center Report, 25, no 6 (1995): 32-38; Jaworska A.: Respecting the Margins of Agency: Alzheimer s Patients and the Capacity to Value, Philosophy & Public Affairs, Vol. 28, no. 2, pp Se også The Nuffield Council on Bioethics (2009): Dementia: ethical issues. 4 Der henvises i stedet til den anførte litteratur. Side 10 af 13

11 B. mener ikke, at man under behandlingen af patienten skal se bort fra de interesser, værdier og tilknytninger, patienten har haft tidligere i sit liv. For eksempel skal det måske i nogle tilfælde tillægges særlig betydning at genoprette den fysiske funktionsevne hos en person, der tidligere i sit liv har lagt meget vægt på at være selvhjulpen. På den anden side mener Rådet ikke, at personens tidligere værdier og interesser skal have afgørende betydning for behandlingen af den demente patient, hvis patienten gennem sine udtalelser eller sin måde at leve på tydeligt demonstrerer, at de tidligere værdier og interesser ikke længere har betydning for ham eller hende. Rådet har desuden den opfattelse, at det er uomgængeligt at beskytte patientens værdighed ved at bevare blikket for ham eller hende som person og menneske. En sådan beskyttelse kan have mange konsekvenser for den praktiske omgang med patienten og kan for eksempel indebære, at patienten skal vaskes mod sin vilje eller beskyttes mod at blive set i nøgen tilstand. Alt i alt er der således flere aspekter at tage hensyn til, når det skal afgøres, hvilken behandling det er i patientens tarv eller interesse at modtage. Ofte er denne afgørelse på det nærmeste uproblematisk, mens den i andre tilfælde uundgåeligt bliver et resultat af behandlerens eller behandlerteamets skøn. Det er vanskeligt at opstille klare retningslinjer for, hvad udgangspunktet for at foretage dette skøn bør være. En interessant diskussion er, om det i nogle tilfælde er muligt at få en mere meningsfuld dialog med den demente patient om spørgsmålene, end det måske umiddelbart virker til. Dette forudsætter i givet fald, at sundhedspersonen sætter tilstrækkelig tid af til samvær og samtale med patienten og er indstillet på, at det kan være nødvendigt at hjælpe patienten til at formulere sine opfattelser eller at rekonstruere de opfattelser, der ligger bag patientens ytringer. 5 C. Medlemmerne af er enige om, de pårørende ikke skal involveres i at træffe beslutningen om, hvorvidt en dement patient er inhabil til at træffe beslutninger om sit eget behandlingsforløb. Medlemmerne er uenige om, i hvilket omfang de pårørende skal inddrages i beslutningsprocessen om, hvilken behandling den inhabile patient skal modtage. Nogle medlemmer finder, at det er væsentligt at inddrage de pårørende, da disse kan bidrage med oplysninger om patientens tidligere udtrykte 5 Se Jaworska A.: Respecting the Margins of Agency: Alzheimer s Patients and the Capacity to Value, Philosophy & Public Affairs, Vol. 28, no. 2, pp for eksempler på, hvordan sådanne rekonstruktioner i nogle tilfælde kan lade sig gøre. Side 11 af 13

12 holdninger, som eventuelt kan tages i betragtning i forbindelse med behandlingsforløbet. Desuden kan de pårørende i kraft af patientens tilknytning og tillid til dem ofte medvirke til, at der skabes en god kontakt, ligesom de på grund af deres kendskab til patienten måske er bedre end sundhedspersonen til at afkode den dementes meninger. De medlemmer, der ønsker en høj grad af inddragelse af de pårørende, mener herudover, at den demente, allerede inden han eller hun bliver inhabil, skal opfordres til at dele informationerne om sygdomsforløbet med de pårørende, så disse er klædt på til at indgå i beslutningsprocessen om behandlingsforløbet. Medlemmerne anser det for at være ideelt, hvis beslutningerne om muligt får karakter af at være fælles beslutninger på baggrund af en åben og konstruktiv dialog mellem de pårørende, den demente og sundhedspersonalet. Andre medlemmer mener, at inddragelsen af de pårørende skal begrænses, fordi de ofte er meget personligt involveret i den dementes forhold og kan have målsætninger og planer for patienten, som ikke er i hans eller hendes interesse i den øjeblikkelige situation. Desuden er der ofte uenighed blandt de pårørende om, hvordan patienten skal forstås og behandles, hvilket gør inddragelsen problematisk og kompliceret. Endelig er det ikke givet, at der i det forudgående forløb har eksisteret en nær eller sund relation mellem de pårørende og den demente, hvilket er en forudsætning for at lægge vægt på de pårørendes tilstedeværelse og holdninger. Kulturen på behandlingsstedet finder det vigtigt at opfordre til, at der på de relevante behandlingssteder etableres en kultur, som er egnet til at minimere brugen af tvang over for demente og andre inhabile personer. Efter Rådets vurdering er det muligt at minimere både brugen af tvang og den demente persons oplevelse af at blive krænket ganske betragteligt, hvis de enkelte sundhedspersoner får tilstrækkelig opbakning og støtte til at arbejde med demente både i deres uddannelse og på deres arbejdsplads. er opmærksomt på, at der er sat mange gode tiltag i værk på de enkelte behandlingssteder og har ikke en patentløsning på, hvad forudsætningerne for at etablere en sådan kultur er. Men blandt de muligheder, der kan overvejes, skal nævnes følgende: - Ifølge National Handlingsplan for Demensindsatsen (2010) er der for øjeblikket ca personer med demens i Danmark, men antallet forventes at Side 12 af 13

13 stige kraftigt de kommende år på grund af den forlængede levetid. I løbet af år kan der derfor ske op til en fordobling af antallet af personer med demens. I handlingsplanen anbefales det, at der kommer mere fokus på demens i social- og sundhedsuddannelserne, og at der sikres en mere målrettet og strategisk anvendelse af efter- og videreuddannelserne på demensområdet, herunder at der samarbejdes om efter- og videreuddannelsestilbud, der går på tværs af medarbejdere på sygehuse, i almen praksis og kommuner (s. 25). tilslutter sig anbefalingen ud fra den betragtning, at viden om demens og et velfungerende samarbejde mellem de forskellige aktører naturligvis udgør nødvendige forudsætninger for at skabe en kontinuerlig og frugtbar dialog med den demente samt et koordineret behandlingsforløb. - Mange af de patienter, der behandles i sundhedssektoren, har kontakt med adskillige fagpersoner. Selv om patienterne er fuldt habile og beslutningsdygtige, oplever de ofte dette som et stort irritationsmoment, som besværliggør kommunikationen og fører til et diskontinuerligt behandlingsforløb. For inhabile, demente patienter må problemet antages at være endnu større, fordi de har vanskeligt ved at kommunikere og forholde sig til forløbet. Derfor kan det overvejes at knytte særlige patientvejledere til de demente patienter, som så vidt muligt skal deltage i samtalerne mellem patienterne og de forskellige sundhedspersoner og være bindeled for kommunikationen. Herudover kunne vejlederne have den opgave at sørge for at koordinere det samlede forløb for den demente, blandt andet ved at give den demente oplysninger og tilbud om de forskellige former for støtteforanstaltninger, demente har mulighed for at få. Ofte er et hospitalsophold anledning til, at den demente ikke længere kan blive i eget hjem. - er opmærksomt på, at mulighederne for at etablere en kultur, der er egnet til at minimere brugen af tvang over for demente, et stykke af vejen hænger sammen med ressourcemæssige prioriteringer. Hvorvidt en opprioritering af området er på sin plads for nærværende, ønsker Rådet ikke at komme ind på i denne udtalelse. Side 13 af 13

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (tvangsbehandlingsloven)

Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (tvangsbehandlingsloven) 9. februar 2017 J.nr. 1701062 Dok.nr. 299980 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018 Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Kommentarer til forslaget

Kommentarer til forslaget Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

NOTAT. 27. november 2013 J.nr.: Dok. nr.: HKJ.DKETIK. Side 1 af 5

NOTAT. 27. november 2013 J.nr.: Dok. nr.: HKJ.DKETIK. Side 1 af 5 NOTAT 27. november 2013 J.nr.: 1305839 Dok. nr.: 1348290 HKJ.DKETIK Høring vedrørende udkast til vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling,

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig?

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig? Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd SUU Alm.del Bilag 26, UER Alm.del Bilag 1 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd SUU Alm.del Bilag 26, UER Alm.del Bilag 1 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2017-18 SUU Alm.del Bilag 26, UER Alm.del Bilag 1 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Høringssvar vedr. udkast til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Sundhed- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 15. februar 2017 Høringssvar vedr. udkast til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Dansk Psykolog

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen Hvad kommer vi ind på? Kort om Styrelsen for Patientsikkerhed Grundlag for at indlede eller videreføre

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr.  til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Beboeres retsstilling på plejehjem

Beboeres retsstilling på plejehjem Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING

Læs mere

Tildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK):

Tildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK): Tildeling af GPS i Mariagerfjord Kommune (MFK): Der er 2 muligheder for tildeling af GPS i MFK: 1: Samtykke fra borgeren 2: Via Lov om Social Service 125 stk. 1 Den personlige frihed er ukrænkelig. Det

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

UNGDOMSMEDICINSK KOMFERENCE 2013

UNGDOMSMEDICINSK KOMFERENCE 2013 UNGDOMSMEDICINSK KOMFERENCE 2013 AF ADJUNKT, PH.D. CAROLINE ADOLPHSEN præsen TATION 1 RELEVANTE REGLER Forældreansvarsloven: Hvem har forældremyndigheden, og dermed omsorgspligt og handleret i forhold

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve Hvad kommer vi ind på? Kan en beslutning om fravalg af genoplivning træffes på forhånd? Hvordan, af hvem,

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

Egenbetaling til kommunale akutpladser

Egenbetaling til kommunale akutpladser Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige

Læs mere

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017 Forslag til Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Kapitel 1 Lovens

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger som udgangspunkt må pleje og omsorg af svage grupper som personer med demens aldrig ske ved fysisk magt eller anden tvang. i særlige tilfælde og under særlige betingelser

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00363-17/PH 2/9 Indholdsfortegnelse Ad 5.4. Behandlingsplaner... 3 Ad 5.7. Aflåsning, forholdene for

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Etisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af

Etisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af Etisk dilemma Etisk refleksion Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 1 Er det et etisk dilemma at mennesker med demens frasiger sig pleje og behandling? Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 2 Hr. Olsen vil

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien de særlige pladser

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien de særlige pladser Dine rettigheder som patient i Psykiatrien de særlige pladser Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Patientrettigheder et informationsproblem?

Patientrettigheder et informationsproblem? Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Koordinationsplaner/udskrivningsaftaler:

Koordinationsplaner/udskrivningsaftaler: Retningslinjer for implementering af optimeret og ensartet anvendelse/udfærdigelse af hhv. koordinationsplaner/udskrivningsaftaler samt tvungen opfølgning efter udskrivning Koordinationsplaner/udskrivningsaftaler:

Læs mere

Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet.

Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet. Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet. Gældende for Behandlingscentrets borgere under 18 år. -Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere