Københavns Energi over Energitilsynet af 29. august 2005 afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser i bygasprisen

Transkript

1 (Varmeforsyning) Københavns Energi over Energitilsynet af 29. august 2005 afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser i bygasprisen Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen Direktør, cand.oe con. Niels Jørgen Ravn Sørensen Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005 hjemvises til fornyet behandling Sagen er ved brev af 26. september 2005 indbragt for Energiklagenævnet af Københavns Energi, der påklager Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005 vedrørende afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser i bygasprisen. Spørgsmålet om afvikling af pensionsforpligtelsen opstod ved udskillelsen af Københavns Energi fra Københavns Kommune. Herved blev forpligtelsen til løbende tjenestemandspensionsudbetalinger for gasforsyningen overdraget til Københavns Kommune, hvorfra de tjenestemandsansatte var udlånt. Købe n- havns Energi var herefter forpligtet over for kommunen for den del af tjenestemandspensionen, der var optjent før 31. december Tjenestemandspensionsforpligtelsen er pr. 31. december 2004 opgjort til 239 mio. kr. Sagen drejer sig om længden af den periode, hvor der kan ske afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelsen i gasprisen. Energitilsynet fandt ved afgørelsen af 29. august 2005, at Københavns Energi s tjenestemandspensionsforpligtelse på 239 mio. kr., hvortil der ikke er hensat midler, kan indregnes i prisen for bygas forud for gasforsyningens driftsomkostninger i perioden

2 Københavns Energi mener, at en afviklingsperiode på kun 5 år af den relativt store gældsforpligtelse vil medføre en høj pris for bygas. Dette vil kunne medføre uoprettelige kundetab, da man frygter, at gaskunderne vil søge andre og billigere energiformer, f.eks. elektricitet og fjernvarme. Københavns Energi ønsker derfor en længere afviklingsperiode. Den påklagede afgørelse Af Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005, der er stilet til Københavns Energi, fremgår følgende: [ ] Vedr.: Gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser i gasprisen Energitilsynet vedtog i mødet dags dato følgende afgørelse i ovennævnte sag: Det meddeles Københavns Energi, at Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke vil have indvendinger imod, at gælden på 239 mio. kr. vedrørende Københavns Energis forpligtelser over for Københavns Kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension i gasforsyningen optjent inden den 31. december 2004, hvortil der ikke er hensat midler, bliver indregnet i prisen for bygas forud for gasforsyningens driftsomkostninger i perioden , jf. varmeforsyningslovens 20, stk. 1, og 21, stk. 4. Energitilsynet forudsætter, at opgørelsen af den endelige gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelsen sker ved aktuarberegning. Energitilsynet forbeholder sig enten på eget initiativ eller på baggrund af klager senere at kunne tage spørgsmålet om afviklingen af opståede underdækning op til fornyet overvejelse. Side 2 af 23 Begrundelsen for afgørelsen samt de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, fremgår af vedlagte notat. [ ] Af det vedlagte notat fremgår: Indledning 1. I brev af 23. juni 2004 anmodede Københavns Energi om Energitilsynets stillingtagen til et forslag om overdragelse af en historisk tjenestemandspensionsforpligtelse i blandt andet gasforsyningen til Københavns Kommune. Overdragelsen af tjenestemandspensionsforpligtelsen skete som led i selskabsudskillelsen af Københavns Energi fra Københavns Kommune. 2. Forslaget indebar, at den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gasforsyningen skulle opgøres på et bestemt tidspunkt, og overdrages til Københavns Kom-

3 mune med efterfølgende omkostningsdækning i gaspriserne af den opgjorte forpligtelse. 3. Københavns Energi havde henvist til, at spørgsmålet om afvikling af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gasforsyningen var identisk med spørgsmålet om afvikling af de tjenestemandspensionsforpligtelser, der viste sig ved elreformen. 4. Den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gasforsyningen kunne herefter defineres som den aktuarberegnede forpligtelse, som gasforsyningen havde over for Københavns Kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension optjent inden et bestemt tidspunkt, hvortil der ikke var hensat midler. 5. Den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse måtte ud fra en konkret fortolkning af varmeforsyningslovens 20, stk. 1, anses for at være indregningsberettigede udgifter i gaspriserne. Side 3 af Energitilsynet vedtog ved afgørelse den 13. december 2004 at meddele Københavns Energi, at tilsynet for så vidt angik gasforsyningen ikke på det foreliggende grundlag kunne bedømme virkningerne af at indregne den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gaspriserne. Energitilsynet ville tage sagen op til fornyet behandling, når der fra Københavns Energi forelå flere oplysninger. 7. Ved brev af 12. maj 2005 fremsendte Københavns Energi på foranledning af Energitilsynets sekretariat en række oplysninger vedrørende grundlaget for fastsættelsen af gasprisen. Det fremgår af oplysningerne, at den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gasforsyningen er foreløbigt opgjort til 239 mio. kr. pr. 31. december Den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse udgør kun en del af en samlet forventet omkostningsbyrde i form af en underdækning til indregning i de fremtidige priser på bygas. Baggrunden er, at gasforsyningens indtægter under de nuværende forudsætninger kun dækker de direkte omkostninger ved leverancerne af bygas frem til år Varmeforsyningslovens 20, stk. 1, indeholder ikke en forpligtelse for de af bestemmelsen omfattede anlæg til at indregne nødvendige omkostninger i prisen. Men konsekvensen ved ikke løbende at indregne nødvendige omkostninger i prisen er, at den fremtidige omkost-

4 ningsbyrde stiger med virkning for de fremtidige priser. Afhængig af forsyningens økonomi vil fremgangsmåden kunne medføre urimelige virkninger over for enkelte kunder eller grupper af kunder. 10. Fra og med år 2009 er det af Københavns Energi forudsat, at investeringerne i det planlagte Bygas2 projekt indebærer væsentlige besparelser i driftsomkostningerne. Blandt andet erstatter projektets naturgas-luft produktion den nuværende spaltgasproduktion. 11. Set i forhold til kundegrundlaget er der ikke i de foreliggende oplysninger fra Københavns Energi indikationer af, at størrelsen af den forventede underdækning skulle udgøre en økonomisk belastning for gasforsyningen og forsyningens kunder, når de af Københavns Energi forudsatte besparelser fra Bygas2 projektet bliver inddraget i vurderingen. Side 4 af Af den grund er der i de foreliggende oplysninger fra Københavns Energi ikke grundlag for Energitilsynet til i denne sag ligefrem at give et pålæg til selskabet om en bestemt afviklingsperiode i gaspriserne af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse, jf. varmeforsyningslovens 21, stk Imidlertid udgør afviklingen af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse et forstyrrende element i gasforsyningens omkostningsstruktur og dermed i gaspriserne. Af hensyn til Bygas2 projektets succes foreslår Energitilsynets sekretariat derfor, at Københavns Energi afvikler den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gaspriserne snarest muligt. 14. Det kan eventuelt ske ved, at gasforsyningen midlertidigt akkumulerer en driftsmæssig underdækning for at få plads til afviklingen af pensionsforpligtelsen under det nuværende indtægtsniveau. På den måde vil gælden til Københavns Kommune vedrørende den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse blive afviklet i gaspriserne over en periode samtidig med, at Bygas2 projektets forventede besparelser vil gå til afvikling af en egentlig driftsmæssig underdækning. Afgørelse [afgørelsen er gengivet på side 2] Sagsfremstilling

5 15. Opgørelsen af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse på 239 mio. kr. pr. 31. december 2004 skete ifølge det oplyste som led i selskabsudskillelsen af Københavns Energi, og overdragelsen af gasforsyningens historiske tjenestemandspensionsforpligtelse til Københavns Kommune. 16. Selskabsudskillelsen indebærer blandt andet, at gasforsyningen optræder som et selvstændigt selskab uden de finansielt/økonomiske bånd mellem forsyning og kommune, der normalt er kendetegnende for kommunale forsyninger. Selskabsudskillelsen indebærer også, at det er selskabets bestyrelse, der foreslår niveauet for gaspriserne. De foreslåede gaspriser godkendes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen består af repræsentanter fra Københavns Kommune. 17. Der foreligger ifølge det oplyste ingen beslutninger for så vidt angår det fremtidige niveau for gaspriserne. Effekten på gaspriserne af forskellige afviklingsperioder for den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse viser Københavns Energi derfor i en fremførsel af en underdækning. Side 5 af Københavns Energi har beregnet virkningerne på underdækningen af en afviklingsperiode for den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse på henholdsvis 5 år, 10 år, 15 år og 20 år, set over perioden Alle beløb er gengivet i hele mio. kr. 19. Fælles for beregningerne er, at gasforsyningen ultimo år 2004 havde en underdækning på 73 mio. kr. Indtægterne forudsættes at stige fra 136 mio. kr. i år 2005 til 168 mio. kr. i år 2014, svarende til en årlig stigning på ca. 3,3 pct. Prisstigningen er beregningsteknisk, fordi der som anført tidligere ikke er truffet beslutning om en prisstigning. Driftsomkostningerne forudsættes at falde fra 132 mio. kr. i år 2005 til 102 mio. kr. i år 2014 som følge af Bygas2 projektet. 20. Bygas2 projektet blev ifølge Københavns Energi vedtaget i år Projektet indebærer ifølge det oplyste, at der sker en omlægning af den nuværende spaltgasproduktion til naturgas-luft fra år Omlægningen medfører en række indledende projektomkostninger, men vil ifølge det oplyste reducere de årlige omkostninger væsentligt. 21. De budgetterede projektomkostninger vedrørende Bygas2 på i alt 145 mio. kr. forudsættes indregnet i underdækningen i perioden Ud over projektomkostningerne budgetterer Københavns Energi med årlige

6 investeringer på i gennemsnit 13 mio. kr., og renteudgifter på i gennemsnit 21 mio. kr. 22. Endelig er der forudsat udbetalinger af rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd samt nedtagnings- og reetableringsomkostninger i forbindelse med nedlæggelsen af Sundby Gasværk og Køgevejens Gasbeholder. Udbetalingerne er forudsat foretaget i perioden med i alt 60 mio. kr., der modsvares af en budgetteret engangsindtægt på 64 mio. kr. i år 2009 fra salg af aktiver. 23. Samlet set budgetterer Københavns Energi med følgende økonomiske udvikling i gasforsyningen i perioden under forudsætning af, at den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse indregnes i underdækningen i perioden Oplysningerne er et uddrag af gasforsyningens langtidsbudget: Gasforsyningens budgetterede udvikling i perioden Hele mio. kr år Indtægter Driftsomkostninger Andre omkostninger *) -35 ekskl. afvikling af pensionsforpligtelse Omkostninger i alt eksl. pensionsforpligtelse Pensionsforpligtelse Omkostninger i alt Årets over- (+) eller underdækning (-) Akkumuleret *) Påvirket af en engangsindtægt på 64 mio. kr. ved salg af aktiver. Side 6 af De opstillede alternativer til afvikling af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse er 48 mio. kr. pr. år over 5 år, 24 mio. kr. pr. år over 10 år, 16 mio. kr. pr. år over 15 år, eller 12 mio. kr. pr. år over 20 år. 25. Sammenlagt ses følgende billede af afviklingsperiodernes effekt på gasforsyningens underdækning i årene 2005, 2008 og 2014:

7 Afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser Mio. kr. Afviklingsperiode 5 år 10 år 15 år 20 år Akk. underdækning ultimo Akk. underdækning ultimo Akk. underdækning ultimo 2008 Akk. underdækning ultimo Københavns Energi medgiver, at gasforsyningen er præget af en markant underdækning. Underdækningen bevirker ifølge det oplyste, at der med den skitserede prisudvikling først efter en årrække vil kunne ske afvikling af underdækningen. 27. Omfanget af underdækningen påvirkes ifølge Københavns Energi i væsentlig grad af den periode, der vælges til at afvikle den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse. Københavns Energi angiver, at såfremt målet for underdækningen fastsættes til ikke at måtte overstige et maksimalt niveau på ca. 430 mio. kr., der som anført nås ved en afviklingsperiode af tjenestemandspensionsforpligtelsen på 20 år, vil der være behov for markante prisstigninger, hvis der fastsættes en kortere afviklingsperiode. 28. Københavns Energi anfører, at en afviklingsperiode på 5 år for tjenestemandspensionsforpligtelsen vil medføre en prisstigning på ca. 20 pct. årligt frem til år 2008 under ovennævnte forudsætning om størrelsen af underdækningen. En afviklingsperiode på 10 år vil ifølge Københavns Energi medføre en prisstigning på 10 pct. årligt og ca. 6 pct. ved en afviklingsperiode på 15 år. 29. Den prisstigning, der ifølge Københavns Energi er nødvendig for at opnå et provenu svarende til den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse, er 11 pct. pr. år over en periode på 5 år, 3,3 pct. pr. år over en periode på 10 år, 1,6 pct. pr. år over en periode på 15 år, og 0,9 pct. pr. år over en periode på 20 år. Side 7 af 23

8 30. Københavns Energi anfører afslutningsvis, at selskabet ønsker at få gasforsyningens økonomi i balance så hurtigt som muligt. Dog vurderer selskabet, at det af hensyn til kunderne samt risikoen for øget kundefrafald og dermed Bygas2 projektets samlede økonomi ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at øge priserne med mere end de anførte 3,3 pct. årligt. Københavns Energi bemærker til risikoen for kundefrafald, at bygas kan substitueres med elektricitet, flaskegas til madlavning og fjernvarme. Begrundelse 31. Københavns Energis leverancer af bygas er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, jf. varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 1, og 20, stk I henhold til varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 1, er anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas omfattet af varmeforsyningslovens definition på et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Side 8 af Hovedreglen i varmeforsyningslovens 20, stk. 1, er, at kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas kan indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne , stk. 1, sikrer, at anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas kan få dækket deres nødvendige omkostninger ved leveringen af gas bortset fra naturgas, der er reguleret i lov om naturgasforsyning. 35. Energitilsynet har senest ved bekendtgørelse nr af 4. december 2000 om regler for anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser m.v. fastslået, at prisberegningen skal ske på grundlag af budgetter. 36. Priserne for budgetåret beregnes således, at der er balance mellem de samlede budgetterede indtægter og de samlede budgetterede omkostninger. I begrænsede perioder, hvor forsyningerne afvikler driftsmæssige over- el-

9 ler underdækninger, eller hvor forsyningerne i priserne afvikler det i 20, stk. 1, nævnte underskud fra tidligere perioder, vil der selvsagt være tale om, at de budgetterede indtægter afspejler dette tillæg eller fradrag i årets budgetterede omkostninger. 37. Derfor medfører varmeforsyningslovens 20, stk. 1, i sin praktiske anvendelse, at prisfastsættelsen i det enkelte år dækker forsyningernes forventede omkostninger ved leverancerne af de af bestemmelsen omfattede ydelser i året. Først når eventuelle ubalancer efterfølgende er afviklet i prisfastsættelsen, har forsyningerne opnået faktisk omkostningsdækning for de leverede ydelser. 38. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelsen i 20, stk. 1, eller regler udstedt i henhold til loven, kan tilsynet i henhold til varmeforsyningslovens 21, stk. 4, give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør. Side 9 af Varmeforsyningslovens 20, stk. 1, indeholder ikke en forpligtelse for de af bestemmelsen omfattede anlæg til at indregne nødvendige omkostninger i prisen. Men konsekvensen ved ikke løbende at indregne nødvendige omkostninger i prisen er, at den fremtidige omkostningsbyrde stiger med virkning for de fremtidige priser. Afhængig af forsyningens økonomi vil fremgangsmåden kunne medføre urimelige virkninger over for enkelte kunder eller grupper af kunder. 40. De nu foreliggende oplysninger fra Københavns Energi viser, at gasforsyningen under de givne forudsætninger vil have en akkumuleret underdækning på mindst 317 mio. kr. ultimo år 2014, uanset om afviklingsperioden for tjenestemandspensionsforpligtelsen er 5 år eller 20 år. 41. Ses der bort fra afviklingen af tjenestemandspensionsforpligtelsen, vil den budgetterede underdækning ultimo år 2008 være på 380 mio. kr., og ultimo år 2014 være på 198 mio. kr. I den forbindelse foreligger det oplyst, at gasforsyningens budgetterede indtægter i perioden på i gennemsnit 138 mio. kr. pr. år alene dækker lidt mere end forsyningens egentlige driftsomkostninger på i gennemsnit 132 mio. kr. pr. år. 42. Alle øvrige budgetterede omkostninger, det vil sige Bygas 2 projektomkostningerne, rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd, oprydningsomkostninger vedrørende

10 Sundby Gasværk og Køgevejens Gasbeholder, afvikling af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse, investeringer og renteudgifter, først efter år 2008 begynder at finde delvis dækning i gaspriserne i form af den besparelse på driften, som Bygas2 projektet forventes at give fra og med år I perioden budgetterer Københavns Energi med følgende udvikling ekskl. indregnede beløb til afvikling af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse: Gasforsyningens budgetterede udvikling i perioden ekskl. afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser Hele mio. kr år Indtægter Driftsomkostninger Dækningsbidrag Andre omkostninger ekskl. afvikling af *) -35 pensionsforpligtelse Resultat før afvikling af pensionsforpligtelse (unde rdækning angivet med -) Side 10 af 23 Akkumuleret fra år *) Påvirket af en engangsindtægt på 64 mio. kr. ved salg af aktiver. 44. Fra og med år 2010 giver den beregningsmæssige forudsætning om en stigning i gasforsyningens indtægter på 3,3 pct. årligt, set i sammenhæng med driftsmæssige besparelser fra Bygas2 projektet, en overdækning stigende fra 16 mio. kr. i år 2010 til 32 mio. kr. i år Med disse forudsætninger vil den akkumulerede underdækning være nedbragt til 198 mio. kr. ultimo Forudsættes der samme stigningstakt i indtægterne fra år 2015, vil den akkumulerede underdækning ekskl. den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse være afviklet hen mod år 2019 under forudsætning af, at samtlige omkostninger fastfryses på år 2014 niveau. 46. Inkl. beløb til afvikling af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse kan der på baggrund af Kø-

11 benhavns Energis oplysninger opstilles følgende sammendrag af scenarier afhængig af afviklingsperiodens længde: Gasforsyningens budgetterede udvikling i perioden inkl. afvikling af pensionsforpligtelser Hele mio. kr Over- (+) eller underdækning (-) før afvikling af pensionsforpligtelse Akkumuleret Akkumuleret underdækning ved afvikling af pe n- sionsforpligtelsen over 5 år år år år Side 11 af I år 2014 er hele afviklingen af tjenestemandspensionsforpligtelsen indregnet i underdækningen for så vidt angår 5 års og 10 års scenarierne. 15 års scenariet illustrerer beløbsmæssigt, at der i underdækningen ultimo år 2014 er indregnet i alt 159 mio. kr. (357 mio. kr mio. kr.) i afvikling af pensionsforpligtelsen. 20 års scenariet illustrerer tilsvarende, at der i underdækningen ultimo år 2014 er indregnet 120 mio. kr. (318 mio. kr mio. kr.) i afvikling af pensionsforpligtelsen. 48. I alle scenarierne vil hele underdækningen være afviklet i gaspriserne hen mod år 2022 under forudsætning af, at indtægterne stiger med 3,3 pct. årligt, og samtlige omkostninger fastfryses på år 2014 niveau. 49. Det kan derfor konkluderes, at afviklingen af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse under de givne forudsætninger kun udskyder afviklingen af hele underdækningen med 3 år, fra primo år 2019 til ultimo år Af den grund giver det ingen mening at drøfte de forskellige scenarier for afviklingen af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i form af en underdækningsfremførsel, allerede fordi gaspriserne i dag og i årene fremover er ikke afspejler omkostningsniveauet.

12 51. Forudsættes der alt andet lige en prisstigning på 11 pct. pr. år fra og med år 2006, vil den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse være afviklet i priserne ved udgangen af år Prisstigningen på 11 pct. årligt skal ses i sammenhæng med det beløb i kr., som den enkelte gaskunde faktisk vil komme til at betale, dersom beløbet bliver opkrævet over det faste bidrag. Københavns Energi har tidligere oplyst, at selskabet har gaskunder. Tjenestemandspensionsforpligtelsen på i alt 239 mio. kr. svarer til kr. pr. kunde, eller 265 kr. pr. år pr. kunde i 5 år. 52. Den driftsmæssige underdækning er i forhold til gasforsyningens virksomhed, herunder antallet af gaskunder, heller ikke stor. Hertil kommer, at Bygas2 projektet forudsætningsvist indebærer så væsentlige besparelser på driften efter år 2008, at besparelserne under de givne forudsætninger afvikler underdækningen ultimo år 2008 på budgetteret 380 mio. kr. ekskl. pensionsforpligtelsen over en periode på 11 år, fra primo år 2009 til ultimo år Det ovenfor anførte peger på, at der ud fra gasforsyningens langtidsbudget, og de forventede besparelser fra Bygas2 projektet, næppe på det foreliggende grundlag kan være indvendinger imod den nuværende og planlagte prispolitik i gasforsyningen. 54. Givet indtægterne er hovedforudsætningen for langtidsbudgettets resultat imidlertid, at investeringen i Bygas2 projektet faktisk medfører de forudsatte besparelser på driften. 55. Da den opgjorte historiske tjenestemandspensionsforpligtelse kun udgør en del af den samlede underdækning i gasforsyningen, vil en kort afviklingsperiode af forpligtelsen i gaspriserne derfor øge sandsynligheden for, at de fremtidige forventede resultater i langtidsbudgettet bliver opnået. 56. Men det nuværende niveau for gasprisen frem til år 2009 dækker kun de omkostninger, der er direkte forbundet med leverancerne af bygassen. I forventning om besparelser fra Bygas2 projektet finansierer gasforsyningen indtil videre ved banklån projektets indledende faser og gasforsyningens øvrige investeringer og øvrige udgifter, da forsyningen ikke længere har en mellemregningskonto med Københavns Kommune. 57. Gasforsyningen betaler finansieringen med en renteudgift, der ifølge langtidsbudgettet ligeledes bliver finansieret ved banklån indtil videre. Men efterhånden som Bygas2 projektets forventede besparelser bliver realise- Side 12 af 23

13 ret, fremkommer der driftsmæssigt overdækning år for år til tilbagebetaling af banklånene. 58. Sandsynligheden for Bygas2 projektets økonomiske succes stiger jo færre omkostninger gasforsyningen har på sigt, fordi den økonomiske succes er betinget af Bygas2 projektets faktiske driftsbesparelser i forhold til det nuværende omkostningsniveau. Afviklingen af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse må derfor anses for at være et forstyrrende element i det samlede fremtidige omkostningsbillede i gasforsyningen, ligesom en kort afviklingsperiode for pensionsforpligtelsen og underdækningen bidrager til at minimere forsyningens rentebetalinger. 59. Af de anførte grunde bør den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gasforsyningen afvikles over den korteste af de præsenterede afviklingsperioder, det vil sige en periode på 5 år, fra primo år 2006 til ultimo år Energitilsynets sekretariats forslag indebærer ikke et pålæg til Københavns Energis gasforsyning om i 5 års perioden at foretage de nødvendige ændringer i gaspriserne. 61. Eventuelt kan afviklingen af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse i gaspriserne ske ved, at gasforsyningen i 5 års perioden akkumulerer en midlertidig driftsmæssig underdækning for at frigøre plads under indtægterne til afviklingen. 62. Vælger gasforsyningen den fremgangsmåde, vil gælden til Københavns Kommune vedrørende den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse være afviklet i gaspriserne ultimo år 2010, hvormed gasforsyningen efter år 2010 udelukkende har en egentlig driftsmæssig underdækning til afvikling i de forudsatte besparelser fra Bygas2 projektet og ved egentlige prisstigninger. Side 13 af 23 Klagen til Energiklagenævnet Ved brev af 26. september 2005 har Københavns Energi klaget til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse. Fra klagen citeres: [ ] Energitilsynet har meddelt Københavns Energi, at selskabet KE Bygas ApS i de kommende 5 år har mulighed for at indregne afskrivning af pensionsaktivet vedrørende de opgjorte tjenestemandsforpligtelser.

14 Denne afgørelse ankes, idet der ønskes adgang til at indregne afskrivning af pensionsaktivet over en væsentligt længere årrække - op til 20 år. Anken begrundes i følgende forhold 1) Afgørelsens konsekvenser for KE Bygas ApS: Københavns Energi meddelte Energitilsynet, at KE Bygas ApS ønskede en så lang afviklingsperiode som muligt, gerne op til 20 år. Dette har Tilsynet ikke taget hensyn til. Tilsynets afgørelse medfører en forceret afskrivning af pensionsaktivet. Energitilsynet må være bekendt med, at en forceret afskrivning af et aktiv har den konsekvens, at egenkapitalen reduceres væsentligt i den periode, hvor forceringen finder sted. Dette er også tilfældet for KE Bygas, hvor egenkapitalen reduceres betragteligt og tilmed bliver negativ. I sin afgørelse har Energitilsynet opgjort, hvor meget de årlige afskrivninger på pensionsaktivet udgør pr. kunde og indikerer, at disse er forholdsvis beskedne. Hermed indikeres også, at priserne bare kan sættes op, hvorved egenkapitalproblematikken ikke vil være til stede. Københavns Energi er ikke enig i, at gasforsyningen har et sådant økonomisk råderum. Side 14 af 23 Gasforsyningen i København er udsat for fuld konkurrence. Hovedparten af kunderne i dag er proceskunder (madlavning). Disse kunder har mulighed for at overgå til anvendelse af el i stedet for bygas. Andre (storkøkkener) har mulighed for at anvende el eller flaskegas som alternativ til bygas. KE Bygas ApS er endvidere i den situation, at man er i gang med at konvertere til naturgas-luft. I forbindelse hermed skal op til kunder inden 2007 udskifte deres gamle komfurer (komfurer fra før 1972). Prisstigninger væsentligt ud over det sædvanlige i en sådan situation øger risikoen for, at mange kunder beslutter sig for at skifte til elkomfurer, når der alligevel skal skiftes komfur. Ca. 10 % af omsætningen i KE Bygas ApS stammer fra varmekunder. Størstedelen af disse kunder har ligeledes en umiddelbar substitutionsmulighed i form af fjernvarme, idet fjernvarmenettet i København i dag er udbredt til hele byen. 1 Selv mindre prisstigninger risikerer derfor at udløse markante kundefrafald. Som følge af KE Bygas' mange faste omkostninger 2 medfører kundefrafald stigende omkostninger for de resterende 1 Udgiften for gasopvarmning er 40% højere end fjernvarmeudgiften for en mindre ejendom i København. 2 Ud af almindelige driftsomkostninger (dvs. Excl. projektomkostninger og afskrivninger) udgør de faste omkostninger 70%-75%.

15 kunder, hvilket øger risikoen for yderligere kundefrafald og i sidste ende risiko for lukning af selskabet. Derfor er Københavns Energi ikke af den opfattelse, at KE Bygas gennem tarifforhøjelser kan kompensere for den forværring af egenkapitalen, der er konsekvensen af Energitilsynets afgørelse. Nedenfor er angivet estimater for egenkapitaludviklingen baseret på den begrænsede udvikling i tarifferne, som KE Bygas ser som mulig. Side 15 af 23 Som tidligere anført overfor Tilsynet, skal der ske en takststigning på ca. 11 % pr. år i 5 år for at imødegå pensionsafskrivningernes effekt på egenkapitalen ved en afviklingsperiode på 5 år, mens stigningen kun skal være ca. 1 % om året i 20 år ved en periode på 20 år. En stigning på 11 % kan bringe KE Bygas i den situation, at egenkapitalen på kort sigt reddes (eller at faldet i det mindste reduceres), men at konsekvensen er et så markant kundefrafald, at der ikke vil være plads til efterfølgende takstreduktioner, når pensionsaktivet er fuldt afskrevet. Kundegrundlag er især vigtigt for rentabiliteten af investeringen i konvertering til naturgas-luft. KE mener derfor, at Energitilsynets afgørelse afstedkommer en forceret og ustabil prispolitik, der på kort sigt vil kræve forholdsvis store prisstigninger med markant kundefrafald til følge. KE ønsker derimod en stabil og moderat prisudvikling på kort sigt, således at der sikres et bæredygtigt kundegrundlag for fremtiden. 2) Afviklingsperioden er fastsat ud fra en administrativ praksis: Energitilsynets afgørelse bygger på en administrativ praksis. Det fremgår ikke af lovgivningen, at en afvikling ikke kan finde sted over en længere årrække end 5 år. Tilsynet har eksempelvis angående Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab accepteret en peri-

16 ode på 18 år til afvikling af underdækning, jf. Tilsynets afgørelse af 29. august 2005 vedrørende Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab. Af afgørelsen fremgår det endvidere, at Tilsynet i andre tilfælde har fraveget princippet på 5 år. Ligeledes har elforsyningsvirksomheder mulighed for selv at fastsætte afskrivningsprofilen af deres pensionsaktiver. Dette fremgår bl.a. af Energitilsynets vejledning om bekendtgørelse nr af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, side 12. Formålet med at elforsyningsvirksomheder selv skal kunne fastsætte, herunder forlænge, afskrivningsprofilen er netop at kunne beskytte egenkapitalen i elforsyningsvirksomheder. Det samme hensyn bør Energitilsynet ligeledes tage fsa. KE Bygas ApS. Energitilsynets bemærkninger til klagen Ved brev til Energiklagenævnet af 21. oktober 2005 afgav Energitilsynet bemærkninger til klagen, hvoraf fremgår: [ ] Side 16 af 23 Københavns Energi fremfører i klagen en række påstande. Påstandene kan efter Energitilsynets opfattelse grupperes under følgende 5 overskrifter: 1. Om pensionsaktiv og egenkapital 2. Om at gasforsyningen er underlagt fuldkommen konkurrence 3. Om Bygas2 projektet 4. Om bygasprisen 5. Om afviklingsperiodens længde Indledningsvis skal Energitilsynet oplyse, at tilsynet ved afgørelse af 13. december 2004 anerkendte, at gasforsyningen havde en tjenestemandspensionsforpligtelse over for Københavns Kommune. Tjenestemandspensionsforpligtelsen i gasforsyningen havde ifølge forsyningens oplysninger samme årsag som den, der lå bag tjenestemandspensionsforpligtelsen i elforsyningen. Tjenestemandspensionsforpligtelsen kunne på den baggrund defineres som en aktuarberegnet forpligtelse, som gasforsyningen havde over for Københavns Kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension optjent inden et bestemt tidspunkt, hvortil der ikke var hensat midler. Energitilsynet havde vurderet, at udbetaling af tjenestemandspension efter varmeforsyningsloven måtte anses som en lønud-

17 gift for gasforsyningen og derfor indregningsberettiget i bygasprisen.. Ad 1) Om pensionsaktiv og egenkapital Gasforsyningen er omfattet af varmeforsyningslovens definition på et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Derfor er forsyningen også omfattet af lovens prisbestemmelser. Prisbestemmelserne indeholder ikke begreberne pensionsaktiv og egenkapital. Men gælden vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelsen kan med Energitilsynets tiltræden afvikles i bygasprisen, hvorfor gasforsyningen i udgangspunktet har en fordring på gaskunderne af samme størrelse som gælden vedrørende forpligtelsen til Københavns Kommune. Energitilsynet kender ikke årsagen til, at gasforsyningen vælger at kalde fordringen for et pensionsaktiv. Energitilsynet kender heller ikke årsagen til, at forsyningen i klagen lægger vægt på at forklare den indbragte afgørelses betydning for forsyningens egenkapital. Side 17 af 23 Tilsynet må umiddelbart antage, at der i klagen henvises til, at gasforsyningen er et selskab og aflægger officielle regnskaber efter årsregnskabsloven. Er antagelsen korrekt, skal tilsynet bemærke, at dersom et kollektivt varmeforsyningsanlæg skulle få en underdækning efter varmeforsyningsloven, indeholder årsregnskabsloven gode muligheder for at forklare den årsregnskabsmæssige behandling af underdækningen, herunder sammenhængsforklaringen til varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Hertil kommer, at varmeforsyningsloven beskytter kunderne imod urimelige priser, men tillader samtidig forsyningerne at opnå dækning i priserne for deres nødvendige omkostninger, herunder afskrivninger og henlæggelser. Derfor har forsyninger omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser ikke brug for en egenkapital i samme forstand, som konkurrenceudsatte erhverv har. Prisbestemmelserne giver heller ikke forsyningerne mulighed for i videre omfang at akkumulere kapital ud over den omkostningsbestemte kapitalakkumulering, der midlertidigt kan opstå som følge af forsyningernes anvendelse af afskrivnings- og henlæggelsesreglerne. Ad 2) Om at gasforsyningen er underlagt fuldkommen konkurrence Af ovennævnte grund er det efter tilsynets opfattelse ikke rigtigt, og heller ikke i overensstemmelse med den økono-

18 misk/teoretiske forståelse af begrebet fuldkommen konkurrence, at gasforsyningen er i et marked med denne konkurrenceform. Energitilsynet kan derimod være enig i, at der er visse substitutionsmuligheder til bygas. Energitilsynet kan i den forbindelse henvise til Københavns Energis hjemmeside, på hvilken der udførligt er informeret om Bygas2 projektet og bygaskundernes substitutionsmuligheder. Substitutionsmulighederne indebærer ikke, at kunderne har et omkostningsfrit valg. Tværtimod synes forsyningen selv at tilkendegive, at en nedlæggelse af bygasforsyningen vil medføre øgede omkostninger for kunderne. Ad 3) Om Bygas2 projektet Bygas2 projektet indebærer ifølge gasforsyningen meget store årlige besparelser i forhold til den nuværende produktionsform. Side 18 af 23 Energitilsynet kan ikke genkende klagens udlægning af følsomheden i Bygas2 projektet i forhold til forsyningens oplysninger i den indbragte afgørelse. Ad 4) Om bygasprisen Efter Energitilsynets opfattelse er gasforsyningens påstand om, at den indbragte afgørelse skulle medføre en forceret og ustabil prispolitik, derfor ikke rigtig. Det fremgår af afgørelsen, at Energitilsynet på grund af den forudsætningsvise gode økonomi i Bygas2 projektet ikke vil have indvendinger imod, at forsyningen i en periode bygger en driftsmæssig underdækning op for at gøre plads under priserne til afviklingen af gælden vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelsen. Det fremgår nemlig af gasforsyningens oplysninger, at gælden vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelsen kun udgør en del af en samlet allerede eksisterende og forventet større underdækning i gasforsyningen. Underdækningen viser, at bygasprisen i dag ikke er omkostningsmæssigt begrundet. Det har to umiddelbare konsekvenser. Den første konsekvens er, at bygaskunderne ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at kunne træffe beslutning om at fortsætte med at aftage bygas, eller at vælge en anden forsyningsform. Den anden konsekvens er, at det er beløbsmæssigt uden interesse, om underdækningen til fremførsel i bygasprisen er en underdækning i driftsmæssig forstand, eller er en afvikling af gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelsen.

19 Det efter tilsynets opfattelse vigtige i afgørelsen er netop, at gælden vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelsen afvikles forlods i bygasprisen, eller afvikles ved en midlertidig stigning i prisen efter varmeforsyningsloven, fordi en lang afviklingsperiode for en underdækning kan medføre urimelige virkninger for kunderne. Ad 5) Om afviklingsperiodens længde Det er korrekt, at den indbragte afgørelse bygger på Energitilsynets administrative praksis efter varmeforsyningsloven for afvikling af driftsmæssige underdækninger. I den nævnte afgørelse af 29. august 2005 om Svebølle-Viskinge fraveg Energitilsynet denne praksis ved at godkende en afviklingsperiode på 18 år for underdækningen. Begrundelsen var, at fjernvarmeforsyningen i Svebølle-Viskinge var en nødlidende forsyning. I modsætning til den økonomiske situation i fjernvarmeforsyningen i Svebølle-Viskinge, vil Københavns Energis gasforsyning med Bygas2 projektet have en god økonomi ifølge forsyningens oplysninger. Side 19 af 23 Energitilsynet skal gøre opmærksom på, at gasforsyningens henvisning til Energistyrelsens (ikke Energitilsynets) vejledning om bekendtgørelse nr af 23. december 2004 ikke er dækkende. Forsyningen nævner ikke, at Energitilsynet skal godkende eventuelle ændringer i den regnskabsmæssige behandling af pensionsforpligtelserne. Endvidere er elnetvirksomhed underlagt en helt anden regulering end kollektive varmeforsyningsanlæg. Afslutning Energitilsynet har noteret til senere undersøgelse, at gasforsyningen i klagen oplyser at have en egenkapital på ca. 400 mio. kr. i år [ ] Tilsynets bemærkninger har været forelagt Københavns Energi, men nævnet har ikke modtaget yderligere bemærkninger. Da KE Bygas ApS ikke er omtalt i Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005, har nævnet den 20. juni 2006 anmodet tilsynet om at be - eller afkræfte, at afgørelsen vedrører KE Bygas ApS og ikke Københavns Energi som sådan.

20 Energitilsynet har ved af 26. juni 2006 anført: [ ] Ved Energiklagenævnets mail af 20. juni 2006 anmodes Energitilsynet om at be- eller afkræfte, at tilsynets afgørelse af 29. august 2005 vedrører KE Bygas ApS og ikke Københavns Energi som sådan. Energitilsynet skal svare, at afgørelsen af 29. august 2005 bygger på en oprindelig henvendelse fra Københavns Energi af 23. juni 2004 om tjenestemandspensioner. Henvendelsen er fremsendt på Københavns Energis brevpapir og afsendt af Københavns Energi, Analyse og Udvikling, og beskriver indledningsvis som baggrund for henvendelsen, at Københavns Energi og Københavns Kommune undersøger forskellige organisationsformer for gas- og varmeforsyningerne. Kopi af brevet er vedhæftet. Energitilsynet traf afgørelse i sagen den 13. december 2004 og meddelte blandt andet, at Energitilsynet for så vidt angår gasforsyningen ikke på det foreliggende grundlag kan bedømme virkningerne af at indregne de historiske tjenestemandspensionsforpligtelser i gaspriserne. Energitilsynet ville tage denne del af sagen op til fornyet behandling, når der forelå flere oplysninger fra Københavns Energi. Side 20 af 23 Sagen blev videreført i den indbragte afgørelse af 29. august Korrespondance til Energitilsynet skete fortsat fra Københavns Energi på Københavns Energis brevpapir og fortsat under anvendelse af betegnelsen "gasforsyningen" som beskrivelse af virksomheden. Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005 er ud fra sagens akter stilet til Københavns Energi og tager ikke stilling til hvilket selskab der måtte drive virksomhed med gasforsyning i København. Energitilsynet kan således alene bekræfte, at afgørelsen af 29. august 2005 vedrører forpligtelserne i gasforsyningen under Københavns Energi. [ ] Energiklagenævnet har endvidere ved brev af 20. juni 2006 anmodet Københavns Energi om at oplyse, hvornår KE Bygas ApS blev stiftet, samt fremsende åbningsbalancen og de seneste to års regnskaber for dette selskab. Københavns Energi har herefter fremsendt de ønskede dokumenter samt yderligere et langtidsbudget for KE Bygas A/S, der er uda rbejdet primo Af det fremsendte materiale fremgår, at KE Bygas ApS blev stiftet den 1. januar Af selskabets årsrapport for perioden frem-

21 går endvidere, at selskabet pr erhvervede gasforsyningsnettet og tilhørende anlæg fra Københavns Kommune. Selskabet producerer og leverer bygas til kunder i Københavns Kommune og i dele af Rødovre, Tårnby og Hvidovre Kommune samt til Frederiksberg Forsyning. Selskabet blev pr. 1. januar 2005 omdannet til et aktieselskab, KE Bygas A/S. Retsgrundlag Af varmeforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, fremgår: Kapitel 1 Formål og definition 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand: 1) Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas. 2)[ ]... Side 21 af 23 Kapitel 4 Priser 20. Inden for de i 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varmeværk-er med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-11, 20 a, stk. 7, og 20 b. Stk. 2. Efter regler fastsat af transport- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og med det i 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7. Stk. 3. [ ] 21. Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af 20 og 20 b omfattede ydelser skal med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til et af transport- og energiministeren nedsat tilsyn (Energitilsynet) efter regler fastsat af tilsynet. Stk. 2. [ ] Stk. 4. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til lo-

22 ven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser. Stk. 5.[ ]... Energiklagenævnets bemærkninger Det følger af 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven, at nødvendige udgifter til bl.a. energi, lønninger og andre driftsomkostninger kan indregnes i priserne, herunder også underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne. Energiklagenævnet anser tjenestemandspension som værende en del af lønudgifterne. Nævnet finder herefter, at betalingen af 239 mio. kr. til Købe n- havns Kommune vedrørende tjenestemandspensionen udgør en nødvendig udgift, som kan indregnes i bygaspriserne. Energiklagenævnet bemærker, at Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005 er adresseret til Københavns Energi. Københavns Energi oplyser imidlertid i klagen til nævnet, at tilsynets afgørelse vedrører KE Bygas ApS. Energitilsynet har hertil oplyst, at man ikke har taget stilling til, hvilket selskab der måtte drive virksomhed med gasforsyning i København, og at tilsynets afgørelse af 29. august 2005 vedrører forpligtelserne i gasforsyningen under Københavns Energi. Side 22 af 23 Energiklagenævnet kan på baggrund af det i sagen oplyste konstatere, at der er sket en række selskabsretlige ændringer i Københavns Energi, og at gasforsyningsvirksomheden pr. 1. januar 2005 udelukkende ses at blive drevet i aktieselskabsform i selskabet KE Bygas A/S, der er et selskab i KE Koncernen. På denne baggrund anser nævnet KE Bygas A/S for rette part i sagen om afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelsen. Energitilsynet ses imidlertid ikke i afgørelsen af 29. august 2005 at have inddraget hverken KE Bygas ApS eller KE Bygas A/S som sådan eller disse selskabers økonomiske forhold, da tilsynet traf den påklagede afgørelse Efter de nu foreliggende oplysninger, som Energiklagenævnet har indhentet om de økonomiske forhold i KE Bygas ApS og nu KE Bygas A/S, kan nævnet endvidere konstatere, at talmaterialet i årsrapporterne for disse selskaber afviger fra det talmateriale, som Energitilsynet har lagt til grund for tilsynets afgørelse i sagen. Det ses heller ikke at kunne vurderes, hvorledes prisudviklingen på bygas vil forme sig på længere sigt. Blandt andet fremgår det ikke, hvilke tariffer det fremsendte langtidsbudget (udarbejdet primo 2006) er baseret på.

23 Nævnet finder på denne baggrund, at Energitilsynet, som 1. instans, bør have lejlighed til at klarlægge partsforholdet i sagen samt vurdere sagen på ny på baggrund af det nu foreliggende regnskabsmateriale. Tilsynet kan i den forbindelse nærmere vurdere risikoen for et eventuelt uopretteligt kundetab som følge af størrelsen af den procentvise årlige tarifforhøjelse, som valget af længden af afskrivningsperioden måtte medføre samt konsekvenserne heraf. Nævnet hjemviser derfor Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005 til fornyet behandling i Energitilsynet. Energiklagenævnets afgørelse Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005 hjemvises til fornyet behandling i Energitilsynet. Sagen har været behandlet ved nævnets møde den. Afgørelsen er truffet i henhold til 26 i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 med senere ændringer. Side 23 af 23 Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. lov om varmeforsyning 26, stk. 4. Afgørelsen offentliggøres på nævnets hjemmeside. P. N. V. Poul K. Egan Nævnsformand /Allan Schmidt fuldmægtig