Født for tidligt. - Udfordringer i Skole & SFO

Transkript

1 Født for tidligt - Udfordringer i Skole & SFO

2 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening Dansk Præmatur Forening har til formål At støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte børn, voksne der er født for tidligt, pårørende til begge grupper samt fagpersoner, der har med disse grupper at gøre. At oplyse bredt om de særlige forhold, der gør sig gældende for for tidligt fødte børn og deres familier med henblik på at skabe forståelse og bane vejen for optimal hjælp og støtte. At påvirke lovgivningen ved at gå i dialog med politikere på alle niveauer og på tværs af partierne. At sætte fokus på de mindre synlige senfølger med det formål at skabe større forståelse og dermed bedre muligheder for hjælp til de præmature børn og deres familier Bliv medlem eller giv et bidrag Dansk Præmatur Forening er afhængigt af dit bidrag for at sikre at foreningen fortsat kan arbejde for bedre vilkår for præmature børn og deres familier. Find blanketten på under Medlemsskab og støtte.

3 I Danmark fødes ca. 7,5% af en børneårgang for tidligt. Det svarer til omkring 4500 børn om året. Et barn født før udgangen af 37. svangerskabsuge er født for tidligt, og før udgangen af 28. svangerskabsuge er der tale om ekstremt for tidligt født. År for år bliver lægerne dygtigere til at redde børn der bliver født for tidligt. Er vores samfund klar til at tage imod de præmature børn der får vanskeligheder? Er skolen og de voksne omkring det præmature barn klædt på til at hjælpe barnet gennem mulige udfordringer i skoletiden? Formålet med denne pjece er at give nyttige oplysninger om: Det præmature barns adfærd Råd til hjælp Råd om tværfagligt samarbejde Pjecen indeholder ligeledes information om samt regler for specialundervisning og artikler om skoletiden for det præmature barn.

4 Barnets adfærd Når et barn fødes for tidligt, er nervesystem, hjerne og indre organer umodne. Denne umodenhed kan i skolen give de for tidligt fødte børn nogle vanskeligheder, hvis der ikke i førskolealderen har været tilstrækkelig opmærksomhed på eventuelle senfølger af den for tidlige fødsel. I visse tilfælde er det først når barnet når skolealderen at de store udfordringer kommer. Det er vigtigt, som forældre og som lærer at være opmærksom på at det præmature barn har brug for målrettet hjælp hvis det har følger af den for tidlige fødsel. Har et for tidligt født barn problemer i skolen, drejer det sig typisk om : Vanskeligheder med motorik Sanseintegration (SI) Perception og kognition, herunder koncentration Opmærksomhed Hukommelse Adfærdskontrol Ræsonnement For tidligt fødte børn har ofte en grundlæggende utryghed, føler en indre uro, bliver meget let stressede og oplever hverdagen med dens mange krav, kaotisk og uden meningsfuld sammenhæng. Der er tale om børn med særlige behov der ofte har brug for specialundervisning, men de er ikke børn med lav intelligens. Nogle børn får diagnoser som ADHD, Aspergers Syndrom og Autisme, men mange har bare nogle af disse træk, idet nogle af de for tidligt fødte børns problemer kan minde om symptomerne på disse sygdomme. Generelt bliver mange af børnene opfattet som problematiske at undervise, hvilket skal ses i lyset af, at de kan slås med nogle funktionsnedsættelser pga. tidlige forstyrrelser i udviklingen af det umodne nervesystem og hermed også af hjernen. Hvis disse funktionsned-

5 sættelser ikke afhjælpes, får børnene flere og flere nederlag og er i fare for at udvikle øget mangel på selvtillid. Selvværdet er ofte præget af tidlige følelsesmæssige belastninger som følge af langvarig smertefuld og stressende behandling og adskillelse fra forældrene. I praksis er det derfor nødvendigt, at de for tidligt fødte børn får den fornødne hjælp og støtte. Et for tidligt født barn med uforløste traumer samt perceptuelle og kognitive vanskeligheder vil have indlæringsvanskeligheder og muligvis også samspilsproblemer. Det kan have svært ved at sidde stille, at rette opmærksomheden mod én ting ad gangen, at huske samt at opfatte og forstå helheder. Nogle af disse børn er ikke i stand til at bruge deres viden og erfaringer, og de vil så have en meget spontan, uovervejet adfærd. Andre er meget stille og tilbageholdende, og det giver en forhøjet risiko for, at man overser deres vanskeligheder, men også deres styrker. Uanset om barnet er ud- eller indadreagerende, vil det skulle kæmpe meget, og det vil ikke umiddelbart trives i skolen under normale forhold. Men der er rigtig mange ting, man kan gøre for at skabe en positiv spiral og en god livskvalitet for barnet.

6 Hvordan hjælpes barnet? Det er vigtigt at de forskellige fagpersoner tilknyttet barnet samarbejder om en løsning f.eks. Indhente viden om barnet og dets historie samt om senfølger af for tidlig fødsel generelt. Barnets historie er nøglen til indsigt og forståelse. Få barnet udredt med nogle af de udmærkede værktøjer, der findes: PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivining) i den enkelte kommune er en naturlig samarbejdspartner i forbindelse med udredning. Børneambulatorier udreder i visse tilfælde barnet. (Typisk bliver barnet henvist af PPR eller egen læge.) Marte Meo-metoden er meget anvendelig til børn med samspilsproblemer. Mange sundhedsplejersker og pædagoger er uddannede Marte Meo-terapeuter PAS (Pædagogisk Analyse System) er et bredt dækkende og meget nøjagtigt redskab til udredning og efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan. Sørge for få, faste voksne omkring barnet. Det for tidligt fødte barn har stor brug for den tryghed og tillid, der kan skabes ved kontakt til få, faste voksne. Skabe faste rammer og rutiner. Et barn med grundlæggende utryghed og SI-problemer har et stort behov for faste rammer og rutiner. Det skal helst kende skemaet præcist, og det skal også gerne kende timernes konkrete indhold på forhånd. Mange afvigelser, nye tiltag og uforudsete hændelser kan være et problem pga. behovet for forudsigelighed. I de situationer har barnet brug for grundig forberedelse. Har barnet koncentrationsbesvær, vil det også i forhold

7 til den enkelte opgave have glæde af meget faste pædagogiske rammer. Faste siddepladser, forberedelse på hvad de skal lave, hvornår og i hvilken rækkefølge, samt med hvem og hvordan etc. Lektier skal forklares grundigt og gerne skriftligt. Arbejdsopgaver kan opdeles i mindre stykker, og der kan indlægges pauser, som hjælper barnet til at genfinde opmærksomheden på og koncentrationen om opgaven. Gerne pauser, hvor barnet har mulighed for fysisk udfoldelse eller afslapning efter behov. En fast plads i klassen gennem hele skoleåret giver tryghed. Begrænse indtryk. Et barn med samseintegrationsproblemer overstimuleres meget nemt, og det kan ikke skelne indtrykkene fra hinanden. Det betyder, at alle sanseindtryk optages i barnets nervesystem med lige stor vægt. Det er derfor svært at sortere baggrundsstøj fra og koncentrere sig om det væsentlige. Derfor har det brug for meget ro, enkle fysiske rammer, små børnegrupper, behageligt lys, der ikke er for stærkt, samt et godt indeklima uden for mange anmassende lugte. En god øjenkontakt med barnet og ro i situationen kan sikre, at beskeder opfattes og forstås.

8 Tværfagligt samarbejde Pædagogisk arbejde med barnet er vigtigt, men kan ikke stå alene. Derfor er det meget vigtig at der arbejdes på tværs af faggrænser for at støtte barnet bedst muligt Fysioterapi/ Motorik & Ergoterapi Børn med mindre neurologiske dysfunktioner som koncentrationsbesvær, svækket hukommelse og hyperaktivitet vil ikke få tilstrækkelig gavn af undervisning eller sågar intensiveret specialundervisning uden fysio- eller motorikterapeutisk træning. En indsats på det sansemotoriske område er vigtig, idet forbedret sanseintegration, motorisk udvikling og balance øger indlæringsevnen markant. Der vil også være behov for øvelser i koncentration og hukommelse i forbindelse med den almindelige undervisning. Skolepsykologer Det er meget givende for alle parter, hvis psykologen kommer ind i klassen og ud i frikvarteret og bruger god tid på iagttagelse i omgivelser der er vante for barnet. Herved vil barnets adfærd, reaktionsmønstre, vanskeligheder/styrker bedre kunne afdækkes tilstrækkeligt og det er et værdifuldt værktøj i det pædagogiske arbejde. Lærere & SFO-pædagoger Samarbejde, lærere og SFO-pædagoger imellem, er selvfølgelig også væsentligt. Især i de første skoleår kan det for et for tidligt født barn være for krævende at gå i SFO. Skoledagen stiller i sig selv så store krav til barnet, at det bagefter har brug for at komme hjem i rolige, trygge rammer og absorbere dagens hændelser og indtryk. Ikke alene den forlængede dag i SFO en kan være opslidende for barnet; også skiftet til nye fysiske omgivelser, nye voksne, nye/flere børn og nye pædagogiske rammer og regler stiller store krav til barnet.

9 Tæt skole-hjem samarbejde Sikre et tæt skole-hjem-samarbejde. Som lærer kan man ikke altid forvente en umiddelbar reaktion på overstimulering og for høje krav til barnet. En del for tidligt fødte børn er præget af lavt selvværd og manglende selvtillid og de kan derfor være meget bange for ikke at kunne leve op til andres krav og forventninger. Ofte siger barnet ikke til og fra og spørger ikke ind til f.eks. frihedsgraden i en opgave. Når barnet skal lave lektierne derhjemme, kan det have mange frustrationer, fordi det kan være for svært at løse opgaven på den måde, det har opfattet, læreren har ønsket det. Barnet tør måske ikke afvige den mindste smule fra de skitserede rammer af frygt for at gøre noget forkert. Når barnet afleverer den færdige opgave, som måske er helt fin og i orden, er barnets forudgående kamp. ikke synlig for læreren. En tæt dialog med forældrene kan give forståelse og afklaring i forhold til, hvordan barnet har brug for at få præsenteret en opgave og hvilken støtte der kan være behov for til at løse den Mange andre forhold kan også lettes ved et tæt skolehjem samarbejde; det kan i det hele taget være svært for nogle for tidligt fødte børn at trives i skole. Angst for ikke at slå til, nederlag, social tilbageholdenhed og adfærdsproblemer Det er typisk for, for tidligt fødte børn med senfølger, der bruger meget energi på at klare sig igennem dagen, at reagere kraftigt derhjemme med frustrationer, gråd, aggressivitet og lignende. Et tæt skole-hjem-samarbejde kan derfor afklare, hvornår og hvorfor barnet overstimuleres, oplever nederlag og får stillet for store krav, som er nøglen til at kunne ændre forholdene i positiv retning. Ofte er der mange følelser mellem forældre og barn, som kan problematisere den lektiehjælp forældrene giver. Lektiehjælp fra f.eks. en større elev på skolen kan være en god idé.

10 Ved de halvårlige skole-hjem-samtaler kan det være godt at overveje vigtigheden af barnets deltagelse, da en del sarte for tidligt fødte børn føler sig meget utilpasse ved at deltage i samtalerne. Især når barnet deltager, er det vigtigt at holde fokus på styrkeområderne og bruge meget lidt tid på det der er svært, mens barnet er tilstede.

11 Hvem har ansvaret? Det kan være en hård tid for hele familien at skulle få den nødvendige hjælp til det præmature barn der har vanskeligheder i skolen. Reglerne er komplekse og overskudet er ofte ikke særligt stort da det slider på hele familien hvis ens barn mistrives i skolen. Det er vigtigt at vide at forældrene kan søge rådgivning og vejledning hos læreren, pædagogen i skolefritidsordningen, skolesygeplejersken, talepædagogen i PPR eller hos skolelederen. Medarbejderne i og omkring skolen og de ansatte i kommunen skal give familien konkrete råd og vejledning om hvordan de kan få den nødvendige støtte. For at den som forældrene henvender sig til er klar over at der er brug for mere end bare en snak om familiens situation, er det vigtigt at man som forældre understreger at man skal have konkret vejledning. Ofte er der mange personer involveret når det skal besluttes hvilken hjælp barnet skal have. Det kan derfor være svært at finde ud af hvem der har kompetence til hvad. Forældrene skal derfor vide at det ikke er læreren eller psykologen, der afgør, om et barn kan få eks. specialundervisning, og hvordan den skal tilrettelægges. Skolelederen har kompetencen på sin skole og det er ligeledes igennem ham at der sker iværksættelse af specialpædagogiske foranstaltninger uden for skolen. De afgørelser der træffes af skolelederen på den enkelte skole skal leve op til forvaltningslovens krav, og som giver familien mulighed for at klage. Kan skolen ikke hjælpe barnet eller familien har skolen ansvaret for at tage kontakt til skoleforvaltningen eller den øvrige forvaltning.

12 Vejledningsforpligtigelse Vejledningsforpligtelsen betyder, at skolen skal vejlede forældrene om hvilken myndighed der kan hjælpe. Det kan være skoleforvaltningen eller familieafdelingen alt efter hvilke udfordringer barnet har og hvilken hjælpe der skal iværksættes. Vejledningsforpligtelsen betyder dog ikke, at skolelederen skal vejlede i alle kommunale forvaltningsforhold. Men det er vigtig at forældrene får en konkret vejledning da konsekvenserne for barnet og familien ellers kan være meget store. Uden den rigtige vejledning og iværksættelse af den rigtige undervisning, kan konsekvensen bl.a. være, at barnet mistrives i sin skole og isolerer sig fra sine klassekammerater. Hjemme vil barnet reagerer negativt overfor forældre og søskende, når skoledagen er slut, fordi dagens energi er brugt på at tilpasse sig i stedet for at tage imod læring. Specialundervisning Reglerne vedr. specialunderviningen kan findes i Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I de følgende afsnit er reglerne beskrevet for at gøre opmræksom på hvilke rettigeheder man som forældre har og hvordan en sag forløber. I reglerne står der at en elev i ganske særlige tilfælde kan modtage enkeltmandsundervisning. Dog skal kommunen, mens undervisningen står på, stadig lede efter et mere egnet tilbud. Enkeltmandsundervisning kan være godt i en kortere periode men man bør dog være opmærksom på at enkeltmandsundervisning igennem længere tid kan medføre at børnene mangler kontakt til andre børn og

13 bliver hæmmet i deres sociale udvikling. Man bør ligeledes sikre sig at undervisningen lever op til folkeskolelovens krav om timetal og fagligt indhold, da barnet ellers kan blive sat tilbage på det faglige plan. Inddragelse af forældre Forældrene har krav på at blive hørt i forbindelse med specialundervisning. Kigger man alene på bekendtgørelsen (om folkeskolelovens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) er forældrenes indragelse nævnt i mange sammenhænge. Nogle af dem, der vedrører skoleforløbet, er oplistet her: Når der er behov for en udredning Hvis skolelederen mener, at der skal laves en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan PPR kontaktes efter samråd med forældrene og evt. eleven. Hvis forældrene modsætter sig, kan skolelederen gøre det alligevel, hvis han anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand ( 3, stk.4) Når PPR har lavet en vurdering, skal den sendes i kopi til forældrene, samtidigt med at den fremsendes til skolelederen ( 3, stk.5). Hvis der er brug for at supplere PPRs vurdering med udtalelser fra andre sagkyndige, skal det ske i samråd med forældrene ( 3, stk.6) Hvis forældrene er uenige i PPRs vurdering, skal det skrives ind i vurderingen sammen med PPRs vurdering af, om den foreslåede specialpædagogiske bistand er absolut påkrævet. Hvis forældrene modsætter sig, at der iværksættes specialpædagogisk bistand, kan skolelederen kun gøre det, hvis hun finder det absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling ( 4, stk.1)

14 Skolelederen skal lægge betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand ( 4, stk.1) Hvis kommunen overvejer at bruge specialpædagogisk bistand fra regionen, skal det ske i samråd med forældrene ( 3, stk.6) Hvis kommunen mener, at eleven skal have specialpædagogisk bistand på en anden skole end distriktsskolen, skal den så vidt muligt følge forældrenes og elevens ønske om skolemæssig placering. ( 4, stk.2) Kommunen skal have samtykke fra forældrene, hvis den vil henvise eleven til andet end folkeskolen, dvs. en friskole, efterskole eller husholdningsskole ( 4, stk.4) Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ( 4, stk.5) Der findes ligeledes regler om inddragelse af forældrene, når eleven skal henvises til et regionalt specialpædagogisk tilbud, fordi barnet har brug for særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Dog skal reglerne ikke følges hvis der er tale om en elev der befinder sig i en særlig vanskelig situation, som betyder at skolen griber ind med det samme. Hvis skolen mener, at eleven skal have specialpædagogisk bistand i mere end 3 uger, skal skolelederen hurtigst muligt iværksætte den sædvanlige procedure med inddragelse af PPR og forældrene. I reglerne er der flere gange skrevet i samråd med forældrene. Dog er det vigtigt at vide at selvom der står at afgørelser skal træffes i samråd med forældrene betyder det ikke at det er forældrene der bestemmer. Der står dog flere steder at skolelederen skal have tungtvejende grunde til at træffe beslutninger, som forældrene er imod. Derfor vil der som regel træffes beslutninger som forældrene er indforstået med.

15 De gældende regler for støtte I Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand står: 2. Specialpædagogisk bistand til elever i børnehave klassen, grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Specialpædagogisk bistand betyder også at der kan gives praktisk hjælp dvs. personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Man kan ikke afvise at give personlig assistance eller specialpædagigisk bistand med en begrundelse der omhandler manglende

16 ressourcer. Det er skolens og ikke forældrenes opgave at give den nødvendige praktiske hjælp i skoletiden. Derfor er det heller ikke muligt at give en af forældrene kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, for derved at have ansvaret for den praktiske hjælp. Personlig assistance er en del af den specialpædagogiske hjælp. Før specialpædagogisk hjælp bliver sat igang skal der udarbejdes en pædagogisk-psykologisk vurdering. Det gælder både skolebørn og børn i førskolealderen. Det er muligt at PPR ikke selv har den faglige kompetence der skal til for at foretage den konkrete vurdering, men PPR kan i så fald indhente oplysninger og inddrage andre fagfolk. Klagemuligheder Klagenævnet for vidtgående specialundervisning behandler klager over: henvisning til specialundervisning afslag på henvisning til specialundervisning og tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning. Forældre kan altså klage, hvis de er utilfredse med, at deres barn henvises til specialundervisning, hvis kommunen giver afslag på at henvise deres barn til specialundervisning, eller hvis kommunen vil standse den specialundervisning, som hidtil er givet. Det anbefales at forældre søger om hjælp til at udarbejde klagen. Der er hjælp at hente hos Skole og Samfund eller Den uvildige konsulentordning på handicapområdet. Klagenævnet behandler kun klager, hvor eleven har behov for vidtgående specialundervisning, dvs. går i en specialklasse eller på en specialskole eller har/søger om støtte i den overvejende del af undervisningen - mere end halvdelen af timerne. Vil forældrene klage over andre afgørelser i folkeskolen, skal det ske til kommunalbestyrelsen.

17 Artikel Hvordan kan vi hjælpe præmature i skolen? Anne Marie Klysner Møller, præmaturmor & sygeplejerske Fra Dansk Præmatur Forenings udgivelse Livsbladet nr. 4 / 2005 Gennem personlig erfaring med min egen søns skolegang (nu 6. klasse i almindelig folkeskole) og via arbejdet som emnerådgiver i Dansk Præmatur Forening har jeg med årene opbygget en viden, som jeg via dette indlæg håber kan være brugbar for Livsbladets læsere. Jeg skriver ikke dette indlæg for at skabe frygt eller bekymring hos forældre, men for at man med rolig iagttagelse kan være på forkant med problemerne og se dem, mens de er små, så de ikke udvikler sig til store problemer. Med god støtte fra forældre/lærere kan disse børn komme deres vanskeligheder helt eller delvist til livs. Efteråret er typisk den travleste tid i emnerådgivningen inden for skolegang. Forældre har været til årets første skole-hjemsamtale og typisk fået en eller flere af følgende ting at vide: barnet har svært ved at koncentrere sig, svært ved at sidde stille, svært ved at forstå en kollektiv besked, har svært ved at læse, har svært ved matematik, har svært ved at begå sig socialt, har lavt selvværd. Disse forældre kan næsten altid, når vi får snakket om det, se tilbage på et barn, som aldrig har haft det rigtig godt med mange mennesker og meget uro. Som har været utryg ved nye ting, set udfordringer som farlige i stedet for spændende, har/har haft separationsangst. Forældrene spørger, om det kan hænge sammen med, at barnet er født for tidligt? Ja, det kan det. Min erfaring er, at det ikke kun er børn født ekstremt for tidligt (før 28. uge), der kan få problemer, men ligeså vel børn født efter uge 28 og helt op til uge 36. Der er fra naturens hånd en mening med, at en graviditet skal vare 40 uger. Når man fødes for tidligt, er man ikke moden til at møde den store verden og dens udfordringer.

18 Umodenheden kan give vanskeligheder med sanseintegration, motorik, hukommelse, indlæring m.m. Desuden kan adskillelsen/den intensive behandling give psykiske/følelsesmæssige vanskeligheder. Bl.a. er hjernen ikke altid i stand til at sortere uvæsentligt fra væsentligt. Den tager alt usorteret ind, og det skaber kaos, hvilket gør børnene stressede. Børn, som har svært ved at koncentrere sig, har svært ved at sidde stille, har svært ved at forstå en kollektiv besked o.s.v., føler sig ofte dumme og anderledes. De bliver ofte betragtet som børn med problematisk opførsel og som mindre begavede. Pga. den for tidlige fødsel har de indlæringsvanskeligheder, men de er lige så begavede som andre. Begrebet indlæringsvanskeligheder er håndterbart, da det indikerer, at det drejer sig om læring, der er mulig, men kompliceret. Bjørn Adler i Neuropædagogik - om kompliceret læring, side 148 Det er vigtigt, at børn med vanskeligheder tidligt bliver mødt på rette måde for at undgå negative følger. Engagement fra forældre/lærere er alfa og omega. Overordnet mener jeg, det handler om opbygning af selvværd - selvtillid hos barnet, viden hos forældre og lærere og en god dialog mellem disse. Fokus på mestring frem for mangler. Barnets selvværd - selvtillid har betydning for dets succes-oplevelser i skolen. Når barnet oplever succes, stiger selvværdet - selvtilliden, når selvværdet - selvtilliden øges, øges succesoplevelserne osv. Altså det ene forstærker det andet. Det første, jeg råder forældrene til, er selv at få mere viden om præmature og bibringe lærerne mere viden om, hvad det vil sige at være præmatur og hvilke følger, det kan have (gøres via pjecer/foldere/hjemmeside fra Dansk Præmatur Forening og via litteraturhenvisninger, se sidst i indlægget). Dernæst er det vigtigt at finde ud af, om det handler om et barn med SI-(SanseIntegrations)problemer. SI-problemer kan hos de lidt større børn vise sig ved, at barnet let overstimuleres, ikke er udholdende, er lydfølsomt, har motoriske problemer, muligvis forsinket sprogudvikling, svært ved at modtage en kollektiv besked, er utrygt og tilbageholdende, har vanskeligt

19 ved at træffe valg, har svært ved at koncentrere sig og dermed at lære. De kan være angste, stressede, have lavt selvværd og manglende selvtillid. Det er vigtigt at vide, at f.eks. læsetræning ikke kan afhjælpe læsevanskeligheder, hvis disse skyldes dårlig sansebearbejdning. Et sådant barn har brug for SItræning for at blive bedre til f.eks. at læse. Har barnet ikke tidligere modtaget SI-træning og motorisk træning, bør det iværksættes. I nogle kommuner kan man få kontakt til en fysioterapeut eller ergoterapeut via PPR (Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning), andre steder via amtet, børneambulatoriet eller sundhedsplejersken og endelig er der nogle steder, hvor man er nødt til selv at finde en privatpraktiserende. Det vigtigste er, at det er en med speciel viden om SI-problemer. SI-træning er med til at forbedre hjernens bearbejdning og organisering af sanseindtryk. Ligeledes kan KST (Kranio Sakral Terapi) hjælpe, så de to hjernehalvdele arbejder bedre sammen (se Livsbladet nr. 1/2001). Samtidig med ovennævnte er det vigtigt at opbygge et godt samarbejde med lærerne. En tæt dialog til gavn for barnet. Man er som forældre nødt til at tage et stort ansvar på sig. Det er hårdt arbejde at hjælpe/støtte barnet i skolearbejdet. Ofte klarer det tiden i skolen, men reagerer voldsomt om eftermiddagen hjemme i trygge omgivelser. Dagens ophobede sanseindtryk koger over og kommer ofte aggressive ud. Det betyder, at det ofte er forældrene og ikke lærerne, der ser barnets reaktion. Derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde, så lærerne kan blive klar over, om og hvornår de stiller for store krav til barnet, eller om rammerne for undervisningen bør ændres. Stimulering af én sans giver også stimulering af de øvrige sanser. I optimale situationer skærpes sanserne af samtidig stimulation. Hvis indtrykkene overvælder personen, vælger man sædvanligvis at lukke af for strømmen af indtryk. Dermed mistes også kontakt med nuet for et øjeblik, og man opleves måske som ukoncentreret. Bjørn Adler i Neuropædagogik - om kompliceret læring, side 69

20 Praktiske råd Generelt er det bedst at vente så længe som muligt med skolestart for disse børn. Specielt drengene skal ikke for tidligt i skole. Er man i tvivl, skal man vente. Få evt. hjælp til at afklare spørgsmålet ved at tale med børnehavens personale, skolens leder og/eller skolepsykologen. Generelt er det en god idé med små skoler og/eller små klasser med stor rummelighed. Tag rundt og besøg skolerne, snak med lederne. Det er også en stor fordel at have faste voksne at forholde sig til. Mange for tidligt fødte bliver utrygge med mange forskellige lærere/vikarer. Mange har brug for en fast siddeplads og har det bedst med forberedelse på, hvornår der skiftes plads. Begræns indtryk. Lad børnene sidde i små grupper, gerne et roligt sted. Når der arbejdes individuelt i klassen, så kan det være en fordel at sætte børnene med ryggen til midten, altså med næserne mod væggen, for at begrænse uvedkommende stimuli. Sørg for struktur. Forbered i god tid barnet på, hvad der skal ske, hvem der gør hvad osv. Sørg for klare regler, klare aftaler. For mange er det en stor hjælp med fast dagskema, hvor eleven har overblik over dagens opgaver. Evt. en arbejdsplan, der beskriver i hvilken rækkefølge, eleven skal lave de enkelte opgaver, altså trin for trin. Strukturer opgaverne med tydelig begyndelse og slutning. Nedbryd arbejdsopgaver i mindre dele. Repeter og nedskriv instruktioner (lektier). Find barnets kvaliteter, skjulte talenter og evner. Dette, mener jeg virkelig, er lærernes udfordring i dag. Find evt. som lærer/forældre sammen ud af, om barnet har en speciel evne inden for sport, musik, viden, organisation, humor, redskabshåndtering, sanselighed, dans, karate eller lign. Byg op herfra. F.eks. skulle de i min søns klasse lave noget i sløjd, som han ikke havde lyst til, og han mistede helt interessen for at

21 have sløjd, indtil han sammen med læreren fandt ud af, at han kunne lave Hitler i træ i stedet. Hans store interesse er 2. Verdenskrig. Så gik timerne som en leg og han glædede sig til dem. Når de skal skrive, f.eks. skønskrift/stil, så går det også meget nemmere, hvis det er et emne, der interesserer barnet. Ligeså er det med læsning, det er meget sjovere og mere motiverende for min søn at læse, når bogen handler om 2. Verdenskrig. Hvis barnet får mulighed for at udfolde sig på de områder, hvor det er stærkt og har interesse, kommer det barnets andre fag tilgode. Vækstmuligheder ligger især i styrkeområder. Anerkend barnet for dets specielle kvalitet, talent, evne. Anerkend barnet for det gode, det gør. Kontinuerlig opmuntring og positiv feedback gør underværker. Sørg for succesoplevelser, så barnet føler sig sikkert og tør vove nyt. Er barnet bange for nederlag, hindrer det barnets læring. Kollektivt afgivne beskeder kan barnet have svært ved at opfatte, her er det nødvendigt at sikre sig, at budskabet er modtaget og forstået af barnet. Brug tid på nærvær/at lytte (med empati og forståelse) til barnet. Det gælder både i skolen og i hjemmet. Leg og kropslig udfoldelse udvikler barnets koncentrationsevne. Vi spiller meget ballon, hvor vores søn står på mål, og vi skal have ballonen ind på væggen bag ham. Desuden går det bedst de dage, vejret er til at spille lidt bold på vejen eller i haven. Fortsat øvelse af det svære (terpen) kan medføre, at eleven blokerer (nederlag) og derfor husker dårligere. Hold hellere en kort pause og arbejd med noget andet. Arbejd i intervaller, 10 min. med det nye og svære stof, 10

22 min. med noget som barnet kan, 10 min med det svære osv. Når vi læser lektier herhjemme, bruger vi intervaller på min lektier, min. bevægelse, f.eks. hop på trampolin eller andet. Tidsforbruget øges langsomt, så barnet stimuleres til at kunne koncentrere sig længere tid ad gangen. Øv vrøvlevers, sangtekster, digte. Det styrker huskeevnen, hvilket giver øgede muligheder for at huske nyt materiale. Svære staveord laver vi også vrøvl ud af, så bliver de nemmere at huske. Lav aftaler, skole/hjem imellem, hvor meget barnet skal/kan lave, uden at det stresses. Vi aftalte f.eks., at vores søn skulle læse seks sider om dagen, mens de andre skulle læse ti. Giv barnet sikkerhed for, at når det går hjem, ved det præcist, hvad det har for. Bed evt. barnet om at sætte kryds på siden, der er gennemgået, så ved far og mor også, hvad der skal laves. Bed læreren om 10 sekunders ekstra opmærksomhed på, at barnet ved, hvad lektien er. Hvis vores søn ikke kan huske, hvad han har for og ikke har fået det skrevet ned, har vi en aftale med lærerne om, at han må ringe og spørge. Brug evt. en større nabodreng/-pige til at lave lektier med barnet om eftermiddagen. Nogle gange er det nemmere for andre end forældrene at få barnet til at koncentrere sig. Vi brugte på et tidspunkt en nabodreng, som også interesserede sig for 2. Verdenskrig. De lavede lektier først, og guleroden var så, at han bagefter læste højt af krigsbøgerne for vores søn. Skriv små positive madkassebeskeder. Det gør underværker med små opmuntringer til spisetid. Det er også en måde lige at skrive, hvad tid man ses igen, og hvad der så skal ske (forudsigeligheden igen, igen) eller en måde at hjælpe barnet med at huske et eller andet på. Opfordr læreren til at skrive positive og eller søde drilleting (hvis barnet forstår det) i skolebøgerne, når barnet har lavet noget godt. Vores søn havde engang afleveret en stil om fodbold, og han fik den tilbage med Hvem var lige det, der slog FCK i går? (vores søn er FCK-fan, læreren var Brøndby-fan).

23 Hvis en lommeregner giver en elev følelsen af at lykkes, er det afgørende for elevens motivation på sigt. Brug af computer kan være vejen til succes for nogle børn. Urolige børn kan have gavn af at sidde på en kugledyne. Det er normalt sådan, at skolen forventer, at barnet er med til skole/hjem-samtaler. Det kan være svært at sidde og snakke om alt det, der er svært for barnet, og hvordan det hjælpes bedst, i barnets påhør. Hvis barnet har et lavt selvværd/selvtillid, gør det det ikke bedre. Man kan så vælge at møde op uden barnet og kunne snakke frit, eller man kan vælge at tage et lille formøde med lærerne pr. telefon eller mail og der blive enige om hvilke emner, der tages op til skole-hjem-samtalen. Personligt har vi brugt begge modeller afhængig af situationen. Nogle lærere forstår også at anerkende barnet og samtidig få sagt, inden for hvilke områder barnets indsats skal øges, uden at såre barnet. Men vi har også oplevet, at vores søn blev hørt i de fejl, han havde lavet i en test. Han vidste jo udmærket godt, hvilke fejl han havde begået, og det er ikke at opbygge selvværd - selvtillid.

24 Artikel Redskaber til et godt skoleforløb Af Hanne Sigaard, lærer og præmaturmor Fra Dansk Præmatur Forenings udgivelse Livsbladet nr. 4 / 2005 Når et for tidligt født barn skal starte i skole, imødeses dette ofte med særlig spænding fra forældrenes side. Overgangen fra børnehave til skole markerer en milepæl i barnets liv, og som forældre gør man sig selvfølgelig nogle tanker om, hvordan barnet vil klare sig i skolen. Vil barnet kunne koncentrere sig? Vil det kunne følge med i undervisningen? Kravene til barnet er pludselig anderledes, end de har været hidtil, og vil barnet kunne honorere disse krav? Forældre til for tidligt fødte børn overvejer næsten altid, om de skal fortælle skolen/læreren om barnets for tidlige fødsel. Vil det skade eller gavne barnet? Overvejelserne går ofte på, om barnet vil blive mødt på en anderledes måde, hvis læreren kender dets historie, eller om det er bedre at lade barnet starte på en frisk, hvor læreren ikke har særligt kendskab til barnet. Set fra lærerens og barnets - side vil det altid være en fordel, hvis han/hun informeres om den for tidlige fødsel, da mange af de for tidligt fødte børn ofte har nogle fælles træk. De kan være yderst sensitive, og de kan have nogle senfølger, som på sigt kan have betydning for skolegangen, fx sen motorisk udvikling, sproglige forstyrrelser, svækket hukommelse (både korttidsog langtidshukommelse), koncentrationsvanskeligheder, en skrøbelig og ustabil psyke samt lide af en grundlæggende angst og utryghed med lav selvtillid og lavt selvværd til følge. Lavt selvværd kan i mange tilfælde relateres til den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling samt akutmiljø på sygehuset, mens lav selvtillid ofte bunder i de dysfunktioner, der kan være opstået som følge af hjernens og centralnervesystemets umodenhed ved fødslen, og i udviklingsforløbet uden for livmoderen, hvor der er en forhøjet risiko for specielt hjernedysfunktioner og fejludvikling af sanser og motorik.

25 Barnet vil måske have behov for, at der tages særligt hensyn til nogle af disse vanskeligheder, men hvis læreren er uvidende om vanskelighederne, er det naturligvis ikke svært at forestille sig, at det kan få negative konsekvenser for barnet. Hvis læreren derimod informeres om mulige senfølger, vil han/hun kunne forberede sig på disse og tage de nødvendige hensyn hertil. Læreren bliver med andre ord bedre i stand til at møde barnet, hvor det er. Hvordan imødekommes barnets særlige behov? Når man som lærer møder et for tidligt barn i skolen, er der nogle forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på. Denne artikel er skrevet som et oplæg til forældres samarbejde med skolen og med tanke på at blive videregivet fra forældre til lærere. 1. Hvis barnet mangler selvtillid eller har et ringe selvværd Selvværd må ikke forveksles med selvtillid. At have selvtillid er nemlig ikke ensbetydende med, at man har selvværd. Selvværdet er en indre følelse, som udtrykker barnets personlighed. Det er troen på eget værd en slags selvrespekt. For tidligt fødte børn mangler ofte troen på deres eget værd, og de er derfor angste for ikke at kunne honorere de krav, der stilles til dem. De fokuserer på de negative sider - på de ting de ikke kan i stedet for på de ting, de rent faktisk kan. Dette kan fastholde dem i en negativ spiral og forhindre dem i at modtage viden og læring. Hvis dette mønster skal brydes, er man nødt til at arbejde systematisk med opbyggelse af selvværdet. En mulig fremgangsmåde er at fokusere massivt på de ting, der lykkes for barnet. Det skal føle sig bekræftet og anerkendt, hver gang en udfordring lykkes. Ros er et godt redskab, men et øjekast eller et skulderklap kan have lignende positiv effekt. Det vigtigste er, at man signalerer, at man har lagt mærke til, at det lykkedes for barnet. Ved denne synliggørelse giver man barnet mod til at give sig i kast med nye udfordringer. Modsat nytter det ikke meget, hvis man bemærker og

26 fortæller barnet, hvad det ikke kan. Det er kun med til at bekræfte dets følelse af utilstrækkelighed. At skælde ud eller råbe ad barnet opbygger hverken selvtillid eller selvværd og det kan være en meget ubehagelig oplevelse for et psykisk skrøbeligt barn. 2. Hvis barnet virker angst, utrygt eller uroligt Hvis læreren oplever, at det for tidligt fødte barn er angst, utrygt eller uroligt, må hun arbejde på at opbygge en fast struktur for barnet, således at det med sikkerhed ved, hvad der skal foregå, og hvad der forventes af det. Struktur og forudsigelighed er tryghedsskabende faktorer, der har stor betydning for viljen til at kaste sig over nye ting, og her kan De syv H er bruges som udgangspunkt. De tydeliggør, hvad der skal ske og kan være med til at opbygge barnets tryghed ved situationen: Hvad laver vi? (indhold) Hvornår laver vi det? (tidspunkt) Hvor laver vi det? (placering) Hvem laver vi det med? (voksne/elever) Hvordan laver vi det? (metode) Hvornår er vi færdige? (perspektiv) Hvad skal vi så? (overblik)

27 3. Hvis barnet har svært ved at følge med Vore dages undervisning skal ikke længere altid foregå i takt, men i en fleksibel struktur hvor det enkelte barns potentialer tilgodeses. Dette må siges at kunne komme mange for tidligt fødte børn til gode. Den amerikanske psykolog Howard Gardners definition af intelligens og hans beskrivelse af, at der er mange måder at være intelligent på, er efterhånden bredt anerkendt og der refereres mange steder til hans forskning og teorier. Howard Gardner opererer med ni forskellige intelligenser: Den sproglige Den logisk-matematiske Den visuelt rumlige Den krops-kinæstetiske (At kunne bruge kroppen kontrolleret) Den musikalske Den interpersonelle (Indlevelse i andre, empati, social bevidsthed) Den intrapersonelle (Selvindsigt, det personlige indre) Den naturbevidste Den eksistensbevidste (Bevidstheden om eksistensen, det filosofiske) Alle mennesker har alle intelligenser i en eller anden grad, men ofte er én eller flere den/de fremherskende, og ud fra de ni intelligenser taler man om forskellige læringsstile; dvs. det enkelte menneske har en foretrukken måde at lære på (beskrevet af Rita og Kenneth Dunn i deres model The Dunn & Dunn Learning Styles Model ). Man kan sige, at begrebet læringsstil handler om at finde frem til barnets optimale måde at lære på. Hvordan barnet bedst lærer og husker nye, svære ting, hvornår det opnår erkendelse. Hvordan omgivelserne helst skal være, for at barnet kan koncentrere sig. Det er naturligvis forskelligt fra elev til elev. Nogle lærer fx bedst ved at arbejde alene med tingene, mens andre helst vil arbejde to eller flere sammen. Nogle kan bedst lide absolut ro, andre kan klare støj eller musik i baggrunden.

28 Nogle lærer bedst, når de sidder ret op og ned på en stol, andre har behov for at ligge hen over bordet osv. Kan læreren i samarbejde med det enkelte barn og forældrene finde frem til barnets foretrukne måde at lære på, er det muligt at bruge dette som grundlag for en varieret og differentieret undervisning med bedre læringsbetingelser for den enkelte. Det kan hjælpe barnet til at fastholde opmærksomheden og strække evnen til fordybelse. Barnet kan få succesoplevelser og dermed styrke selvtilliden, når læreren er opmærksom på at lade det arbejde med sine stærke sider, som fx kan være musik, sport/bevægelse/fysisk aktivitet, logisk tænkning, sprog, visuelle udtryk som fx tegning, biologi, teknik/håndværk eller planlægning/strategi. Jo flere succesoplevelser barnet får på sine stærke områder, jo mere overskud får det til at arbejde med det, der er svært. Skole-hjem-samarbejde I Danmark er der på mange skoler tradition for årligt at afholde to skole-hjem-samtaler (efterår og forår), hvor lærere og forældre mødes og taler om barnets faglige og sociale udvikling. Det er i mange tilfælde tilstrækkeligt, men for forældre til et for tidligt født barn kan det være rart at vide, at langt de fleste lærere er villige til at udvide antallet af møder eller lave en aftale om hyppigere kontakt pr. tlf. eller pr. mail, hvis der er behov for det. Dette er vigtigt, hvis forældrene fx oplever, at barnet ikke trives eller har svært ved tingene. Man kan sige, at jo hurtigere der sættes ind, des bedre kan man hjælpe barnet det være sig i det daglige i klassen eller med en kontakt til andre instanser, som vil kunne hjælpe barnet, fx en fysio-/ergoterapeut eller en psykolog. Målet må være at skabe bedre basis for barnets læring. Barnet har måske brug for en advokat, og hvem skulle være bedre egnet til opgaven end forældrene? - de må formodes at være de personer, der kender barnet bedst. Andre beretninger fra forældre til skolebørn kan findes på

29 Nyttige websider Borger.dk er en elektronisk indgang til hele det offentlige Danmark. Du kan finde oplysninger om specialundervisning ved at søge på Emner Skole og uddannelse / folkeskolen, privatskoler, efterskoler / folkeskolen / specialundervisning. Undervisningsministeriet - Du kan finde information om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved at søge på Uddannelse / Folkeskolen / Specialundervisning. Her kan du også finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål. Forældrerådgivningen - Forældrerådgivningen er en uvildig rådgivning, som er finansieret af Undervisningsministeriet for en treårig forsøgsperiode med start den 1. januar Den har til formål at give råd og vejledning til forældre, der oplever, at deres børn har problemer i skolen, og til alle parter omkring skolen. Skole og Samfund - Skole og Samfund er en forening for skolebestyrelser og andre interesserede med tilknytning til den danske folkeskole. Skole og Samfund er forældrenes repræsentant over for politikere og samarbejdspartnere - både på landsplan og på lokalplan. Formålet er at styrke folkeskolen og samarbejdet mellem hjem og skole. Der er mulighed for at stille spørgsmål og få svar gennem hjemmesidens brevkasse, søg under Folkeskolen eller ved at sende en mail.

30 Skolestyrelsen - Vejledning om sagsbehandling på specialundervisningsområdet kan hentes på skolestyrelsens hjemmeside. Vejledningen henvender sig først og fremmest til de myndighedspersoner, der har ansvaret for at træffe afgørelse om specialundervisning/specialpædagogisk bistand. Det vil sige skoleledere, børne- og kulturchefer, kommunale sagsbehandlere og PPR-medarbejdere. Vejledningen skal betragtes som en hjælp til at tilrettelægge og gennemføre et godt sagsforløb. Klagenævnet - Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning kan hentes på og giver et godt indblik i hvordan kommunen skal arbejde i den enkelte sag og hvilke krav man som forældre har. Den uvildige konsulentordning på handicapområdet - Den uvildige konsulentordning på handicapområdet tilbyder rådgivning også for forældre til præmature børn PAS - Pædagogisk Analyse System (bl.a. kursustilmelding og download af Individuel pædagogisk beskrivelse og handleplan)

31 Meld DIG IND I DANSK PRÆMATUR FORENING Vi tilbyder gratis emnerådgivning vedr. skolebørn. Dansk Præmatur Forening har lokalgrupper med forældre til forskole og indskolingsbørn over hele landet hvor der udveksles erfaring og gives gode råd. Kontakt OS! Dansk Præmatur Forening Allehelgensgade 13, st. tv Roskilde Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til foreningen, så er du velkommen til at kontakte os. Ring på tlf. nr eller send en mail til info@praematur.dk

32