BILLUM FRISKOLE VÆRDIGRUNDLAG & KØREPLAN

Transkript

1 BILLUM FRISKOLE VÆRDIGRUNDLAG & KØREPLAN Start august 2017

2 1 INDHOLD Baggrund & indledning... 2 Bestyrelsen... 2 Værdigrundlag... 4 Tidsplan... 7 Mission... 7 Vision... 7 Konkrete handlinger... 7 Dagligdagen... 8 målsætninger... 8 Fysisk Placering... 9 Friskolens Omfang... 9 Guldkorn... 9 Samarbejde med Varde Kommune Initiativgruppens målsætninger Budget Huskeliste ting vi skal være opmærksomme på Fra Friskoleforeningen Lovgivningsmæssige målsætninger:... 20

3 2 BILLUM FRISKOLE VÆRDIGRUNDLAG & KØREPLAN BAGGRUND & INDLEDNING Billum Friskole etableres med skolestart i august 2017 på baggrund af ønsket om at etablere et værdiskabende skoletilbud med holdning og hjerte, hvor faglighed og fællesskab er i de bærende elementer. BESTYRELSEN Ole Andreasen Formand Martin S. Hansen Kira Eld Madsen Lotte Højbjerg Niels Henrik Salling Camilla Karlson Marianne Thorlund Tølbøll Økonomi & kasserer: Bo Hjøllund Christensen

4 3 VÆRDIGRUNDLAG Fællesskabsorienteret skole: Intet over - intet ved siden af fælleskabet. Kun i fællesskabet med andre kan det enkelte menneske lære sig selv at kende. Den som kun kigger i sin navle finder allerhøjest nullermænd. Vi skal lave en skole hvor børnene bliver gode til at begå sig som mennesker. Vi skal lave en skole hvor børn bliver fagligt dygtige. Vi skal lave en skole hvor der er trygt at være. Vi skal lave en skole hvor børn får succes med kreative fag. Vi skal lave en skole hvor den lokale kultur og natur udnyttes til at skabe selvværd og stolthed. Vi skal lave en skole hvor skoleleder, lærere og øvrigt personale er rollemodeller.

5 4 VÆRDIGRUNDLAG Billum Friskoles værdigrundlag beskrives med følgende udsagn: Fællesskabsorienteret skole: Intet over - intet ved siden af fælleskabet. Kun i fællesskabet med andre kan det enkelte menneske lære sig selv at kende. Den som kun kigger i sin navle finder allerhøjest nullermænd. Vi skal have en kultur om at synge sammen. Vi er fælles om at synge sammen Vi lærer en hel masse kultur-historie ved at synge sammen Fællesskabet er børnenes vejviser i de selvstændige menneskers univers. Selvstændighed ser vi som et plus. Vi ser fællesskabet som det naturlige modstykke til selvcentrering og egoisme I fællesskabet og i samtalen med børnene, det enkelte barn og forældrene findes og defineres det enkelte menneske og dets rolle i fællesskabet. Lær børnene, at hvis de laver noget sammen, kan de opnå større mål i fællesskabet end som individer Elevernes styrke hver især skal spille en rolle De skal mærke på egen krop, at de hver især kan noget, som har værdi. Grundtvig/Koldsk skole. En skole hvor børnene bliver gode til at begå sig som mennesker. Uddannelse til at være menneske og samfundsborger Børnene nærer respekt for hinandens præstationer Børnene har et balanceret forhold til egne præstationer En skole hvor børn bliver fagligt dygtige. Undervisningen må gerne være et middel og ikke et mål i sig selv. Et middel til at opnå højere mål for den enkelte f.eks. må man bruge matematik for at blive en god tømrer Undervisningen skal være praksisnær elevernes forståelse for hvorfor man skal lære, er vigtig Der skal være høj kvalitet og faglighed i undervisningen Et højt bundniveau vi skal ligge på den gode side af gennemsnittet Vi ønsker ikke en elite-skole Skolen skal skabe dygtige og engagerede elever Børnene skal have ild i øjnene Alle børn, uanset niveau, skal opleve at de løftes i deres læring Vi vil prioritere faget Tysk. Der er så stor brug for det, og der er så få der er gode til det. En skole hvor der er trygt at være. Fællesskabet favner den enkelte Undervisningen føles relevant og nærværende De store hjælper de små, og de små ser op til de store. De har nogle stjerner at forfølge. En skole, hvor også rammerne er venlige

6 5 Hvor det også er trygt at fejle og børnene oplever at det også giver dem læring Vi skal bevæge os sammen og forstå og acceptere vores krop og det den kan og være trygge ved at gøre det En skole hvor børn får succes med kreative fag. Når børnene laver noget i skolen, skal det være noget de kan være stolte af. Noget der har en reel værdi Noget de har lyst til at vise frem, for hinanden og for deres familier Undervisningen kan være et middel for at opnå større mål Musik og rytmer har en værdi for læring, fællesskab og til at føle sig godt tilpas En skole hvor den lokale kultur og natur udnyttes til at skabe selvværd og stolthed. Brug dagen!! Aktuelle naturfænomener Aktuelle hændelser, nåde lokalt og på den større bane Vær klar til at tilsidesætte alt planlagt, og gribe den unikke mulighed som dagen bringer lige for næsen af os. Vi skal udnytte de lokale potentialer Lokalt som i Billum Børneby Lokalt som i Billum, Nationalpark Vadehavet, den vidtfavnende natur omkring Blåvandshuk, Skoven, Billum Sogn og de mennesker der bor her Lokalt som i Varde/Esbjerg/Blåvand Området. Erhvervene der er her; turisme, landbrug, industri, håndværk, transport, museerne og formidlerne. Kræver et lokalt lederskab der skal være nogen der kan og vil gå forrest og vise og udnytte de lokale ressourcer Vi skal uddanne lokale ambassadører med viden om hvor de kommer fra, men samtidig med udsyn til verden. En skole hvor skoleleder, lærere og øvrigt personale er rollemodeller Lærerne og skolelederen skal fortjene både eleverne og forældrenes respekt Lærer og skoleleder skal agere på et højt fagligt niveau og med stort engagement Vi stiller klare forventninger til forældrene. Skolens opgave er at undervise børnene men det er forældrenes opgave at opdrage dem. Børnene kan kun få ild i øjnene hvis lærerne og skolelederen også har ILD I ØJNENE.

7 6

8 7 TIDSPLAN Tidspunkt Handling Ansvarlig Status 07. februar 2017 Møde med varde kommune Ole Afventer referat 20. februar 2017 Opslag af stillingsopslag på friskoleleder 23. februar 2017 Indlæg på borgermøde Marianne 17. marts 2017 Ansøgningsfrist friskoleleder Marianne marts 2017 Samtaler friskoleleder Marianne Under udarbejdelse 14. august Skolestart 5. september Elevtallet indberettes VISION Vi vil være en Grundtvig/Koldsk friskole for nutiden. Vi vil i de frie skolers tradition give eleverne personlige, sociale og faglige forudsætninger for at træffe deres egne valg i det samfundsfællesskab, de skal leve i. Vi vil være skolen for livet hvor fællesskabet, ordet og samtalen har vægt. MISSION I et tæt og tillidsfuldt samarbejde skaber skolens ansatte, bestyrelse, forældre og børn en fri og visionær skole. KONKRETE HANDLINGER Kortere skoledage Mere lærertid pr. elev Fodbus fra stationen

9 8 DAGLIGDAGEN Dagen starter med morgensang og fortælling. Derefter praktiseres der undervisning i forskellige former. Traditionel klasseundervisning, forlagt undervisning, eller undervisning hvor det kreative inddrages på lige fod med de øvrige, mere boglige fag. Kombination af anvendelsesorienteret læring imellem praktiske fag og mere boglige fag prioriteres højt. Skoledagen slutter med at eleverne siger pænt farvel til hinanden og deres lærer. Skoledagen slutter senest kl. 14:00 For de mindste elever tilbydes SFO. MÅLSÆTNINGER Vi vil skabe en dagligdag for børnene, hvor dagens muligheder udnyttes til praksismær undervisning, med afsæt i det område vi bor i, de ting der sker i det omkringliggende samfund og natur og de ressourcer der er til rådighed udenfor skolen. Vi vil indbyde relevante og interessante gæstelærere, da vi tror på, at meget læring sker i mødet med det omgivende samfund. Vi vil skabe rammerne for en mere nærværende, involverende og engageret undervisning hvor såvel mere elevtid pr. lærer og en bedre ressourceudnyttelse for bedre vilkår end folkeskolens tilbud. Vi vil vægte medborgerskab, fortællingen og sangen højt, og give børnene en bred og dannende uddannelse, hvor faglighed og fællesskab er de bærende elementer. Vi vil lyst til og mulighed for idræt og anden fysisk aktivitet, og give dem mulighed for at glæde sig over, hvad deres krop er i stand til. Vi vil give dem accepten og respekten for deres krop, også i samvær med andre. Vi vil drive en skole baseret på ansvarlighed og omtanke for såvel børnenes ressourcer, naturens og miljøets ressourcer som de økonomiske ressourcer. Billum Friskole er i økonomisk henseende, at sammenligne med en privat virksomhed, hvorfor driften skal give et tilfredsstillende resultat. Vi vil drive en rummelig skole, der stiller meningsfyldte forventninger til familierne, og vi prioriterer samarbejdet med forældrene højt. Skole-hjem samtaler skal mindst en gang pr. år foregå i hjemmet. Forældrenes opdragelse og skolens undervisning er hinandens forudsætninger. Førend en elev optages vil der altid være 2-3 samtaler med hele familien, hvor det bl.a. afprøves, om familien kan fungere sammen med friskolen. Ingen elev må som individ stilles over fællesskabet. Vi vil optage elever der har behov for en særlig rummelighed i det omfang klassen kan rumme det og læreren kan løfte det. Det vil til enhver tid bero på en individuel vurdering.

10 9 Hvis der opleves særlige udfordringer med en elev, tages der konkret hånd herom, ved flere samtaler med familien, inden der drages konklusioner om den videre skolegang. Elevtal I skolens 1. leveår skal skolen have 60 elever. Der tilbydes undervisning fra klassetrin I skolens 2. leveår skal skolen have 70 elever. Der tilbydes undervisning fra klassetrin I skolens 3. leveår skal skolen have 80 elever. Der tilbydes undervisning fra klassetrin FYSISK PLACERING Da den nuværende Billum Skole lukkes i 2018, vil bygningerne bygningerne til rådighed. Det er aftalt med Varde kommune, at der drives såvel kommunal skole som Friskole i bygningerne i skoleåret , hvor Billum Friskole bor til leje. Derefter kan bygningerne overtages af Friskolen til nedrivningspris Der kan også i en startfase være behov for, at låne/leje faglokaler på andre skoler, særligt fysiklokale er en forudsætning for undervisning i de ældste klasser. Skolens bus vil her være en vigtig ressource. FRISKOLENS OMFANG Billum Friskole omfatter Skoleåret : Skole SFO Fra 2018 er det aftalt med Varde Kommune, at Billum Friskole kan overtage Billum Børnehave Kildens bygninger, for herefter ligeledes at drive: Børnehave Vuggestue GULDKORN Vores ven har nævnt tre vigtige forudsætninger for at være en god friskolelærer: Du skal kunne lide børn Du skal kunne holde børnene, også dem du ikke kan lide Du skal kunne ryste 3 gode historier ud af ærmet

11 10 SAMARBEJDE MED VARDE KOMMUNE Kontakt med konsulent fra Varde Kommune Kontaktperson Varde Kommune: Initiativgruppens målsætninger BUDGET Foreløbigt budget er udarbejdet

12 11 HUSKELISTE TING VI SKAL VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ Fra Friskoleforeningen Selvejende institution En fri grundskole oprettes som en selvejende institution, hvilket betyder, at skolen drives uafhængigt af andre organisationer, foreninger, selskaber, stiftere mv. Skolens midler og eventuel formue er bundet til skolen og kan udelukkende anvendes til skolens egen skole- og undervisningsvirksomhed. Det er bestyrelsen, der er den selvejende institutions øverste myndighed med ansvar for drift og økonomi. Status: Foreløbig er Billum Friskole lejer ved Varde Kommune. Køb af bygninger genoptages på et senere tidspunkt Bygninger Skolens bygninger/lokaler skal godkendes til undervisningsformål af de stedlige brand- og bygningsmyndigheder. Vær i god tid med at få denne godkendelse, da det er en af forudsætningerne for, at Undervisningsministeriet kan godkende skoleprojektet som tilskudsberettiget. Vær også opmærksom på mulige forhindringer i lokalplanen. Status: Forventes ikke nu eller senere at blive en udfordring. Finansiering Bankforbindelse

13 12 Når skolen begynder sit virke, skal den udbetale lønninger pr. 1. august, men er ikke garanteret statstilskud før december, dog med virkning fra 1. august. Der skal en god kassekredit til, og derfor er det vigtigt, at man på forhånd har: Status: Bankforbindelse endnu ikke etableret, men forventer et samarbejde med den lokale afdeling af Sparekassen Kronjylland i Billum. Ansvarlig: Bo - et troværdigt budget (Friskolernes Hus kan være behjælpelig). Ansvarlig: Bo - eventuelt tilsagn om, at forældrene vil kautionere (eksempelvis kr. pr. familie), eller anden form for kaution. Status: Dialog i gang, og initiativer på vej. Ansvarlig: Kira - solgt skoleaktier, mulighed for forældrelån, frivillige gaver osv. I opstartsfasen vil banken være interesseret i, at skolen selv løber risikoen, som normalt er minimal, når der er skabt et godt elevgrundlag. Kreditforening Det kan være vanskeligt at få tilsagn om lån fra kreditforeningerne til at erhverve skolebygninger og nybyggeri. Skolen kan være med til at skabe et godt grundlag for kreditforeningens vurdering af skolens økonomiske bæredygtighed ved at skabe overblik over det reelle lånebehov og invitere en medarbejder fra kreditforeningen ud at se på skoleprojektet. Præsentér projektet i overskuelig form og skaf de nødvendige oplysninger til kreditforeningen, så I kan få lavet en seriøs vurdering. Få udarbejdet et grundigt budget, hvor der bliver gjort rede for budgettets forudsætninger, skolens begrundede forventninger til fremtiden og skolens planlagte økonomiske praksis (overskudsgrad, anbringelse, forventede udbygninger m.v.). Friskolernes Hus eller skolens revisor kan hjælpe med at udarbejde et budgetudkast. I særlige tilfælde kan Friskolefonden yde mindre lån på almindelige markedsvilkår. Status: Foreløbig ikke aktuelt, ellers Bo PR Det er vigtigt, at bestyrelsen/initiativgruppen overvejer, hvordan man sikrer sig løbende information til omverdenen om det nye friskoleinitiativ. Det kan være en fordel at lægge en strategi, der sikrer, at der jævnligt er informationer om skoleprojektet i pressen. I kan eventuelt udpege én person til at

14 13 tage sig af denne kontakt. Der kan være familier uden for det lokale område, som henvender sig, hvis de er blevet informeret om det nye skoleinitiativ. Ansvarlig: Martin Undervisningen Skolen skal undervise i hele folkeskolens fagkreds dvs. naturvidenskabelige, humanistiske og praktisk/ musiske fag. Fagene skal ikke nødvendigvis konkret afspejles i skemaet. I så fald skal det fremgå tydeligt af undervisningsplanen, hvorledes undervisningen i samtlige fag tilgodeses. Der skal udarbejdes slutmål og undervisningsplaner for samtlige skolens fag, samt delmål for dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi og fysik/kemi. Der er udarbejdet en ministeriel vejledning til dette beskrivelsesarbejde. Status: Afventer ansættelse af skoleder. Ansvarlig: Marianne Organisationskrav Bestyrelsen Skolen skal være en selvejende institution med en navngivet bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf mindst 2 er forældre til børn på skolen og valgt af forældrekredsen. En bestyrelse på 7 personer forekommer dog oftest mere stabil i sit arbejde. Der er ingen krav om skolekreds, men de fleste skoler vil gerne sikre sig en bredere medlemskreds, der kan bidrage økonomisk og med særlig ekspertise på en række områder.

15 14 Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens drift over for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Bestyrelsen er ansvarlig for, at Friskoleloven og skolens vedtægter overholdes. Det er en god idé at diskutere fordelingen af arbejdsopgaver mellem bestyrelse og skoleleder grundigt igennem, og der bør foreligge klare aftaler. Loven kræver, at skolelederen har den daglige pædagogiske ledelse. Bestyrelsens indflydelse på skolens dagligdag og undervisning bør af flere grunde gå gennem forhandlinger og aftaler med skolelederen. Bestyrelsen har kompetence til at ansætte og afskedige skolens leder og øvrige ansatte. På langt de fleste frie grundskoler ansættes og afskediges skolelederen dog af generalforsamlingen. Status: Valgt og indberettet. Ansvarlig: Ole Tilsynsførende Forældrene har det overordnede almene tilsyn med skolens undervisning og dagligdag, og dette bør beskrives præcist for alle forældre. Forældretilsynet varetages i samarbejde med skoleleder, lærere og bestyrelse. Bestyrelsen har ansvaret for, at forældrekredsen får truffet beslutning om, hvordan forældrene i fællesskab fører tilsynet. Skolen skal desuden fremover vælge mellem en certificeret forældrevalgt tilsynsførende, eller skolen kan vælge at foretage en løbende selvevaluering efter en godkendt model. Se listen over certificerede tilsynsførende på Skoler, der vælger at gennemføre en selvevaluering i stedet for at lade forældrekredsen vælge en tilsynsførende, skal anvende en selvevalueringsmodel, der er godkendt af Styrelsen for undervisning og kvalitet. Modellerne godkendes af Styrelsen for undervisning og kvalitet efter indstilling fra skoleforeningerne. Se Dansk Friskoleforenings godkendte model for selvevaluering Tilsynet skal sikre, at skolen lever op til lovens bestemmelser om, at undervisningen samlet set står mål med undervisningen i folkeskolen. Den valgte tilsynsførende skal udarbejde en skriftlig tilsynserklæring hvert år. Skolens bestyrelse har ansvaret for at formidle erklæringen videre til forældrene, og den skal i øvrigt lægges på skolens hjemmeside. På mange skoler er der tradition for, at den tilsynsførende desuden fremlægger sin erklæring mundtligt på generalforsamlingen og derved skaber mulighed for at gå i dialog med forældrekredsen. Hvis skolen vælger selvevaluering, skal der på skolens hjemmeside løbende offentliggøres resultatet af selvevalueringerne og skolens plan for, hvordan der vil blive fulgt op herpå. Status: Etableres i forbindelse med skolestart. Ansvarlig: Marianne Leder Skolens leder er ansvarlig for:

16 15 - den daglige pædagogiske ledelse jvf. Friskoleloven. Det indebærer blandt andet at sørge for, at skolen tilbyder specialundervisning, at der føres forsømmelsesprotokol mv. Den daglige pædagogiske ledelse involverer også, at skolelederen står inde for, hvad der foregår i skolens dagligdag, og at dette er i overensstemmelse med de bestemmelser og det grundsyn, der er beskrevet i skolens vedtægter. - bestemmelserne om arbejdsfordelingen, som ofte er aftalt med bestyrelsen ved ansættelsen. - undervisningens tilrettelæggelse. - den daglige personaleledelse. - den daglige administrative ledelse. - skolens idégrundlag i den daglige praksis. - skolekredsens medlemmer i forhold til vedtægterne. Status: Opslåes uge 8/9 Ansvarlig: Marianne Personale - ansættelsesvilkår Skolen skal ansætte leder, lærere og eventuelt SFO- personale, kontorpersonale/administrativt personale, pedel og rengøringspersonale. Vær opmærksom på overenskomster, love og bestemmelser, som skal overholdes. Leder, lærere og børnehaveklasseledere er omfattet af overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, uanset baggrund og forudsætninger. Overenskomsten skal følges for at opnå statstilskud. For skolens eventuelle pædagoger og øvrigt SFO personale har Dansk Friskoleforening og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation (BUPL) udarbejdet et ansættelsesgrundlag med tilknyttet aftale, som skolen kan vælge at anvende. Hvis skolen samtidig driver en børnehave og/eller

17 16 vuggestue, skal man være opmærksom på, at aftalen også gælder daginstitutionens personale. Hvis skolen vælger ikke at følge dette ansættelsesgrundlag, vil den ansattes vilkår skulle aftales i en ansættelseskontrakt. Dansk Friskoleforening har udarbejdet en kontrakt for det øvrige personale, som er baseret på funktionærloven. På Dansk Friskoleforenings hjemmeside www. friskoler.dk kan de relevante overenskomster, aftaler vedrørende personaleforhold og forslag til ansættelsesbrev downloades, og Friskolernes Hus er desuden behjælpelig med at rådgive i denne type spørgsmål. Status: Afventer skolelederen. Ansvarlig: Skoleleder + Marianne Administration Status: Ansvarlig: Skoleleder Det er væsentligt, at skolen får opbygget en effektiv og god administration, gerne i samarbejde med skolens revisor. Skolens administration bør aftales præcist, så alle opgaver er fordelt tydeligt. Økonomi indtægter og udgifter Statens tilskud Frie grundskoler, der er lovligt anmeldt til Undervisnings-ministeriet, modtager et driftstilskud med virkning fra august i det skoleår, skolen begynder sin undervisning. Udbetalingen af driftstilskuddet sker dog tidligst ultimo oktober og senest i december måned. Det statslige tilskud til den enkelte skole reguleres efter skolens elevtal, som indberettes til Undervisningsministeriet pr. 5. september hvert år. Elevtallet attesteres af skolernes hjemkommuner. De frie grundskoler modtager i % af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev. Hertil kommer bygningstilskud og tilskud til SFO. Det er en tilskudsbetingelse, at skolerne har en egenindtægt, der samlet set udgør minimum 1/8 af det generelle statstilskud pr. elev. Følgende tilskud beregnes hver for sig, men udgør skolens samlede tilskud, som kan anvendes efter eget skøn til skole- og undervisningsvirksomhed. 1. Driftstilskud: Finanslovstaksten for 2016 udgør: kr. pr. elev. Heraf tages et beløb fra til specialundervisning og Vikarkassen. Tilskuddet er variabelt, idet der reguleres for skolestørrelse, skolens regionalfaktor og elevernes alder (over og under 13 år). De første 5 måneder får en ny friskole tilskud beregnet som 5/12 af finanslovstaksten pr. elev indberettet den 5. september. 2. Bygningstilskud: Skolerne modtager et bygningstilskud pr. elev, der i 2016 udgør kr. 3. Tilskud til SFO: Skolerne modtager et statsligt SFO-tilskud, som opgøres pr. antal elever i fritidsordningen. I 2016 udgør tilskuddet kr. pr. elev. Det er en tilskudsbetingelse, at skolen opkræver en normeret betaling hos forældrene. Hvis skolen ønsker maksimalt tilskud, bør forældrebetalingen på grund af beregningsregler for antal årselever mindst udgøre halvdelen af statstilskudstaksten.

18 17 Skolepenge: Skolen fastsætter selv, hvordan man ønsker at opkræve skolepenge, og hvor stort beløbet er. Et mindre antal skoler har besluttet at fastsætte en såkaldt familie-takst, som betyder, at skolepengene er ens uanset, hvor mange børn den enkelte familie har indskrevet på skolen. De fleste skoler opgiver en pris på det 1. barn og giver så rabat på øvrige børn. Andre skoler har forskellige priser i indskolingen, mellemskolen og overbygningen. Det er vigtigt, at den enkelte skole indarbejder faste regler og rutiner for indbetaling, så der ikke opstår situationer, hvor der mangler indbetalinger. Mange skoler har mulighed for at få indbetalinger via PBS. Andre har kvartalsvise opkrævninger, som dels letter administrationen, dels kan styrke skolens likviditet, hvis beløbet opkræves forud. I Dansk Friskoleforenings opgørelse af skolernes regnskaber for 2013, er de gennemsnitlige skolepenge på kr. pr. barn pr. år. Dette tal beror i øvrigt på geografiske forskelligheder. SFO betaling: Forældrenes SFO-betaling skal som nævnt helst udgøre mindst 50% af statstilskudsbeløbet, hvis man vil sikre, at eleverne udløser fuldt tilskud. Skolen kan give søskendemoderation og kan modtage tilskud til antallet af børn, som er indberettet pr. 5. september, når blot den samlede bogførte forældrebetaling udgør mindst 50% af statstilskuddet pr. barn den 5. september (statstilskud 2016: kr. Minimum forældrebetaling i skoleåret 2015/16: kr.). Tilskudsberegningen bliver foretaget endeligt ved et skoleårs udløb. Aconto betalingen sker på baggrund af fuldt tilskud pr. elev den 5. september ved skoleårets begyndelse. Øvrige indtægter: Mange skoler har en god indtægt fra deres skolekreds, som typisk udgør tidligere eller kommende forældre og andre tilknyttede friskolen. En del skoler afholder også arrangementer som jule-, loppe- og forårsmarkeder, cykelløb, avisindsamlinger m.v. for at samle ekstra midler ind til skolen. Pengene kan dels bruges til at holde skolepengene nede, vedligeholde bygninger eller til indkøb af diverse materialer/møbler etc. til skolen. Skolen bør desuden udnytte de ressourcer/evner, der er i forældregruppen for at holde diverse udgifter nede. Mange friskoler indkalder til obligatoriske 4 arbejdslørdage (2 3 gange årligt) og anvender forældres velvillighed i vid udstrækning. På nogle skoler er rengøringen også lagt ud til forældrene. Skolen må selv finde balancen i disse muligheder, der selvfølgelig ikke må få en negativ indflydelse på de kræfter, der samtidigt skal bruges til at lave en god skole. Nogle skoler har desuden lejeindtægter.

19 18 Lønninger: Skolens udgifter domineres af udgifterne til aflønning af skolens personale. Disse udgifter udgør ofte omkring 70% af de samlede udgifter. Planlægningen af lærernes tidsforbrug er derfor altafgørende for at styre skolens budget. Som tommelfingerregel kan man sige, at der skal være elever pr. lærerårsværk inklusive børnehaveklasse- og skoleleder. På mindre skoler kan man eventuelt nøjes med lidt færre elever pr. lærer. Status: Endnu ikke aktuelt. Ansvarlig: Bo Bygninger/ vedligeholdelse Bygninger finansieres på almindelige markedsvilkår, hvorfor skolen skal sørge for at være kreditværdig for at opnå kreditforeningslån. For en ny skole kan det være afgørende på hvilke økonomiske vilkår, man erhverver sig skolens bygninger. Hvis skolens faste udgifter til bygninger overstiger kr. pr. elev, vil det ofte blive en mærkbar og betydelig belastning for skolens økonomi. Dette bør naturligvis afvejes i hvert enkelt tilfælde. Hvis en ny friskole eksempelvis overtager en nedlagt kommuneskole, kan der måske være en kommunal eller privat børnehave, som lejer sig ind i skolekomplekset. På den måde vil skolens nettoudgift kunne bringes ned. Hvis skolen får en tilbagekøbsgaranti fra kommunen ved køb af tidligere kommuneskole, skal man være opmærksom på, at der ikke kan ydes pant i bygningen for et højere beløb end tilbagekøbsgarantien lyder på. Det betyder, at skolen kan få besvær med at opnå yderligere kassekredit eller banklån til køb af for eksempel inventar. Det bygningstilskud skolerne modtager er ikke nok til at dække alle udgifter til vedligeholdelse og opsparing til uforudsete renoveringsbehov. Skolen bør derfor sikre sig, at den har en god økonomi med et overskud på 3 5 % af indtægterne, så der bliver råd til løbende modernisering, udbygning og vedligeholdelse. Status: Afventer lejeaftale fra Varde Kommune. Teknisk ansvarlig: Thorkild Forsikring Skolen skal tegne diverse forsikringer, der dækker ansatte, elever, bygninger, løsøre, ansvar osv. Dansk Friskoleforening har i samarbejde med Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler og Folkehøjskolernes Forening i Danmark etableret en kontakt til Willis I/S, der er Danmarks største uafhængige forsikringsmæglervirksomhed. Det kan være en større opgave at skulle overskue forsikringsbranchen, og en del skoler vælger derfor at lade Willis varetage kontakten til forsikringsselskaberne. Samarbejdet med Willis kan opsiges med 3 mdr. s varsel og er gratis for skolerne. Willis administrerer cirka 350 frie skolers forsikringer og sender med passende mellemrum den samlede forsikringsportefølge i udbud. Dette er en rimelig garanti for, at man opnår markedets billigste og bedste forsikringsdækning. Du kan orientere dig yderligere på - tlf Status: Undersøges bl.a. ved Friskolernes Forening. Ansvarlig: Niels Underskud

20 19 Hvis skolen har betydeligt underskud, vil Undervisningsministeriet udbede sig forklaring på, hvordan skolen vil skabe grundlag for at fortsætte sit virke. Hvis skolen ikke kan give tilstrækkelig sikkerhed for fornuftige budgetter og/eller kassekredit, vil ministeriet standse udbetalingen af skolens statstilskud. Ministeriet skal af samme grund underrettes, hvis skolens økonomi bliver så dårlig, at skolens fremtid er truet. Vikarrefusion, kursusdeltagelse, befordrings-tilskud og friplads. En fri grundskole kan få andel i tilskud vedrørende vikarudgifter for lærere, sygeundervisning, lærernes kursusdeltagelse, efteruddannelse mv. Desuden kan skolen ansøge om tilskud til at nedbringe skolepengene ( fripladsordningen ) samt befordringstilskud. Tilskuddene administreres af Fordelings-sekretariatet beliggende i Slagelse. Yderligere oplysninger kan fås dels i Fordelingssekretariatet ( - tlf ) eller i Friskolernes Hus ( - tlf ). Revision og regnskabsaflæggelse Det er afgørende for skolens overlevelse, at man forvalter tilskudsmidlerne efter gældende lovgivning. I modsat fald kan Undervisningsministeriet stille krav om tilbagebetaling og eventuelt fratage skolen ret til tilskud. Frie grundskoler skal aflægge regnskab i henhold til Bekendtgørelse om regnskab for frie grundskoler m.v., og skolerne skal desuden overholde bestemmelserne om revision jævnfør Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved frie grundskoler m.v.

21 20 Målsætninger Lovgivningsmæssige målsætninger: Elevtal I skolens 1. leveår skal skolen have 14 elever. Elevernes fordeling på klassetrinene bhkl klasse er underordnet. I skolens 2. leveår skal skolen have 24 elever. Elevernes fordeling på klassetrinene bhkl klasse er underordnet. I skolens 3. leveår skal skolen have 32 elever. Eleverne skal være fordelt på klassetrinene bhkl kl.

22 21