RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER

Transkript

1 RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER

2 INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra begge sektorer. Regeringen har med regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen besluttet, at det oprindelige charter for samspillet skal fornys. Processen omkring fornyelsen består blandt andet af en brainstormingsproces, hvor både foreninger, organisationer, kommuner, regioner, råd, frivillige og borgere har mulighed for at bidrage til processen. Der er i denne sammenhæng gennemført fire forskellige høringer: En til frivillige foreninger og organisationer, en til kommuner og regioner, en til institutioner og råd og en folkehøring til borgere og frivillige bredt set. Denne rapport sammenfatter og redegør for resultaterne af høringen af råd og institutioner. Der udgives lignende rapporter om folkehøringen, høringerne til de frivillige foreninger og organisationer samt kommuner og regioner. RESUME AF HØRINGENS RESULTATER RESULTATERNE AF HØRINGEN VISER: Omkring en tredjedel af respondenterne fra råd og institutioner kender det eksisterende charter fra 2001, og kun 6 % af respondenterne har brugt det i praksis. Det eksisterende charter er især blevet brugt i udarbejdelsen af kommunale frivilligpolitikker og -strategier og i den konkrete dialog og samarbejde med foreninger og frivillige. Respondenterne bakker op om værdierne og principperne fra 2001-chartret. Adspurgt om vigtigheden af disse værdier og principper, prioriterer respondenterne især forhold omkring den frivillige indsats: Respekt og anerkendelse, samt at frivillige ikke skal erstatte den offentlige indsats. Værdierne og principperne fra 2001 suppleres af en række nye bud, der især vedrører samarbejde på flere niveauer. Samtidig er der fokus på værdier og principper omkring nye former for frivillighed og de økonomiske vilkår for den frivillige verden. Gennemgående er der hos en stor gruppe af respondenterne fokus på det offentliges tilgang og indsats samt på arbejds- og rollefordelingen mellem den frivillige verden og det offentlige. Mange respondenter ser med kritiske øjne på udviklingerne i kommunal frivillighed og det offentliges interesse for at styre den frivillige verden. Samtidig er en anden del af respondenterne mere positive over for udviklingerne og ønsker et nyt charter, som kan vejlede samspillet i fremtiden. Her er et håb om, at et nyt charter i højere grad kan definere mål, rammer og roller i fremtidens samspil. Respondenterne i denne høring er opmærksomme på de ændringer, der er sket med frivilligheden siden 2001, og har forskellige indstillinger til, om et nyt charter skal have fokus på foreningerne eller også inkludere uorganiserede frivillige og aktive medborgere. Et gennemgående træk hos respondenterne er et stærkt fokus på samspillet ikke kun i forhold til konkrete opgaver eller udfordringer, men også i forhold til beslutningsprocesser og demokrati. Da respondenterne primært er fra flere forskellige slags råd og udvalg, har de et særligt fokus på, at samspillet også foregår på politisk niveau, og at der ligger mange ressourcer i også at tænke det frivillige engagement som en aktiv spiller på dette område. 2

3 KORT OM METODE, RESPONDENTERNE OG RAPPORTENS OPBYGNING Denne rapport samler resultaterne af en høring hos meget forskellige respondenter. I arbejdet med at identificere relevante aktører på området stod det klart, at det var vigtigt ikke kun at høre kommuner og frivillige foreninger og organisationer, men også de mange forskellige nationale og lokale råd, der på forskellig vis er i berøring med både den frivillige verden og samspillet med det offentlige. I processen med at identificere aktører bidrog de deltagende ministerier med bud på organisationer, som ville være relevante at høre. Her blev det klart, at ministerierne ud over at pege på flere relevante frivillige foreninger og organisationer også pegede på en lang række offentlige og halvoffentlige institutioner (eksempelvis Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Rådet for Socialt Udsatte, Nationalpark Thy m.fl.). Det blev derfor besluttet at samle de to grupper i én, hvor de mange forskellige råd og institutioner fik mulighed for at bidrage til høringen. Høringen til råd og institutioner blev gennemført fra begyndelsen af marts 1 til den 12. april I marts er der via kommunernes hoved- adresser sendt en høring til følgende råd: Ældreråd, handicapråd, grønne råd, lokalråd, udsatte-råd og folkeoplysningsudvalg. Derudover er der via kommunale konsulenter på det frivillige sociale område sendt en høring til de lokale frivilligråd (på det frivillige sociale område), der findes i omkring 40 danske kommuner 2. På institutionsområdet er der sendt høringer til 43 forskellige institutioner, centre, nationale råd osv. I denne rapport er denne gruppe af respondenter samlet under betegnelsen institutioner. I høringen til de lokale råd har 241 respondenter påbegyndt undersøgelsen, og 171 har fuldført undersøgelsen. Blandt institutionerne har 12 respondenter påbegyndt og afsluttet høringen. I høringens sidste spørgsmål er der spurgt til, hvem der har udfyldt skemaet. Blandt de 125 respondenter fra lokale råd, der har svaret på spørgsmålet om respondenternes baggrund, viser der sig en god fordeling mellem typerne af råd, som svarer. Der er flest respondenter fra handicapråd, ældreråd og forskellige former for lokalråd. Derudover er der en del respondenter fra folkeoplysningsudvalg, integrationsråd og frivilligråd. Nogle respondenter har dog opgivet hjemforeningen frem for tilknytningen til et råd i oplysninger om kontaktforeningerne (for eksempel kunne en respondent være tilknyttet et grønt råd, men har i stedet anført Dansk Ornitologisk Forening). Ud fra svarene i høringen ses det, at der er stor forskel på hvordan og hvem, der har svaret på høringen. Nogle svar bærer præg af, at rådene sammen har diskuteret spørgsmålene og fundet fælles svar. Andre svar bærer præg af, at rådsmedlemmer individuelt har svaret på høringen. Andre igen er udfyldt af en kommunal embedsmand, som fungerer som sekretær for et lokalt råd. I arbejdet med svarene viser det sig, at respondenterne i denne gruppe af råd og institutioner er meget forskellige. Nogle svar vidner om, at det er erfarne organisationsfolk, som har svaret. Andre svar vidner mere om, at det er aktive medborgere, som eksempelvis er organiseret i lokalråd, der har svaret. Endelig vidner nogle svar om en kommunal tilgang, hvilket kan skyldes, at nogle råd og udvalg er meget tæt bundet op på en kommunal tænkning på området. Høringen har haft til formål at få bidrag fra råd og institutioner bredt set, og analysen af materialet har taget udgangspunkt i dette. I arbejdet med denne rapport er der sorteret og søgt at skabe et overblik over, hvilke tendenser svarene viser. Formålet er dermed ikke at repræsentere rådenes og institutionernes holdninger bredt set men at omsætte respondenternes svar til brugbart bidrag i arbejdet med et nyt charter. 1, Høringen blev udsendt mellem den 4.- og 6. marts. 2. Denne udsendelse skete separat, da ikke alle frivilligråd er knyttet op på kommunen. De kunne derfor ikke nødvendigvis modtage høringen via kommunens hovedmail. 3. Se bilag 1 for mere information om bearbejdelsen af de kvalitative svar under spørgsmål 3 samt 5 til 12. 3

4 Denne rapport er bygget op om besvarelserne af internetbaserede spørgeskemaer. Spørgsmålene i spørgeskemaerne er lagt an på både kvalitative og kvantitative besvarelser. Spørgsmål 1-4 er kvantitative besvarelser. De resterende spørgsmål er derimod åbne kvalitative svarkategorier, hvorfra vi har forsøgt at udlede tendenser og input til den videre proces 3. For at fremme læsevenligheden af rapporten og mindske kompleksiteten af de præsenterede data, er de kvalitative svar blevet kategoriseret. Samtidig er sigende eller typiske udsagn medtaget her i rapporten med kursiveret skrift. Hvor der optræder flere citater på én gang stammer disse fra forskellige respondenter. I arbejdet med de åbne kvalitative besvarelser er der anlagt en fortolkning, og som det er med fortolkning, kan denne aldrig indtage en helt objektiv position. Det skal dog understreges, at objektiviteten er kraftigt tilstræbt i analysen og inddelingen af de relevante svarkategorier i de åbne spørgsmål. I rapporten gennemgås spørgsmålene ét for ét, og under hvert spørgsmål angives, hvor mange respondenter der har besvaret spørgsmålet. Der vil være variation i antallet af besvarelser for de forskellige spørgsmål, da ikke alle respondenter har besvaret alle spørgsmål. Råd og institutioner slås i gennemgangen sammen, og der skelnes ikke mellem deres bidrag i optællinger eller overblik. 4

5 RESULTATER AF HØRINGEN Herunder er en gennemgang af svarene på de 12 spørgsmål i høringen blandt råd og institutioner. Spørgsmål 1: Kendskab til det eksisterende charter 81 respondenter eller en trediedel angiver, at de kender det eksisterende charter: JA NEJ VED IKKE Kender I det eksisterende charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige fra 2001? 247 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 2: Brug af det eksisterende charter fra 2001 Svarene viser, at langt de fleste ikke har brugt chartret aktivt. Kun 15 respondenter, det vil sige 6 %, har brugt chartret. Samtidig angiver 45 respondenter, eller næsten en femtedel, at de ikke ved, om chartret er blevet brugt aktivt i deres kommune eller region: JA NEJ VED IKKE Har I som råd eller udvalg/institution brugt det eksisterende charter fra 2001 aktivt? 246 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 3: Brug af det eksisterende charter Resultatet viser, at respondenterne primært har brugt det eksisterende charter fra 2001 i frivilligpolitikker og -strategier i kommunerne samt i konkret samarbejde mellem råd, foreninger og kommuner. Dernæst angiver flere respondenter, at de har brugt det i konkret samarbejde og anden dialog med foreningerne i kommunen: I forbindelse med samarbejde med kommunen/det offentlige Intern inspiration i organisationen Meget sporadisk brug Hvis ja, hvordan har jeres råd eller udvalg/ institution brugt chartret? 13 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet 4. Resultaterne er opgjort i reelle tal. 4. Spørgsmålet har været et åbent spørgsmål, hvor respondenterne frit har kunnet angive, hvor de har brugt chartret. Vi har dog her sorteret dem under de kategorier, som tabellen viser. 5

6 Spørgsmål 4: Prioritering af værdier og principper fra 2001 chartret Chartret fra 2001 skitserer en række værdier og principper for samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark/Foreningsdanmark. Det handler eksempelvis om anerkendelse af den frivillige verden og de frivillige organisationers selvbestemmelse. Hvilke af disse værdier og principper, synes I, er særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? (angiv max tre) (Herefter nævnes de nedenstående muligheder) 237 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet. Respondenternes svar er her opgjort i forhold til hvilke principper eller værdier fra det eksisterende charter, der flest gange er blevet angivet som værende særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige: Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse De almindelige offentlige tilskud gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats At samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige skal basere sig på tillid og respekt At foreninger der modtager offentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde. At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats De frivillige organisationer kan udvikle og afprøve nye løsninger på samfundsproblemer Love skal m.v. skal vurderes i forhold til deres konsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger. Andre, som ikke er nævnt ovenfor 57 % 46 % 35 % 44 % 36 % 15 % 38 % 34 % 19 % 3 % Resultatet viser, at svarene især fordeler sig på fire principper eller værdier: At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats. Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement. At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats. At samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige skal basere sig på tillid og respekt. 6

7 Spørgsmål 5: Forslag til principper og værdier, som ikke var med i 2001 Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, tænker I, er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? 99 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet. På spørgsmålet om værdier, der skal tilføjes til det nye charter, nævner mange af respondenterne værdier, som allerede står beskrevet i 2001-chartret. Primært nævnes, at frivillige ikke må erstatte ansatte, for eksempel: Der skal ikke afskediges medarbejdere for at erstatte dem med frivilligt arbejde. Derudover peger en gruppe på, at bureaukratiet ikke må stå i vejen for at være frivillig, hvilket indirekte også ligger i tråd med, at det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats jf. chartret fra Dette tyder altså på, at meget af det gamle charter stadig vækker genklang hos de adspurgte. SAMSKABELSE OG INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE I DET OFFENTLIGE Selvom 2001-chartret fastsætter værdier og principper for et godt samspil, er det i respondenternes svar tydeligt, at samspillet og værdierne har gennemgået en udvikling. Respondenterne fokuserer i højere grad på samspil som en værdi, der skal understøttes yderligere i chartret. Derudover fokuserer flere respondenter på at tydeliggøre rammer og retningslinjer for samarbejdet mellem det offentlige og den frivillige verden: Nu, hvor riget fattes penge, skal det være de frivillige, der i høj grad er på banen, men ikke overtager de offentlige forpligtelser. Gensidig inspiration for innovative løsninger, samarbejde med tredjeparter som f.eks. private og kommercielle aktører. Størstedelen af respondenterne er fra råd og udvalg, som samarbejder med kommunerne. Respondenterne har formodentlig derfor særligt fokus på samspil ikke kun på praksisniveau, men også i beslutningsprocesserne. En del taler om, at chartret skal understøtte en højere grad af inddragelse af frivillige i de kommunale beslutninger: I samarbejdet mellem det offentlige og frivillige organisationer skal betingelserne for samarbejdet besluttes af det offentlige og den frivillige organisation i fællesskab (og ikke alene af det offentlige). At frivillige (borgere) mere effektivt medvirker i den offentlige planlægningsproces - og herved i højere grad får medejerskab af resultatet. NYE FORMER FOR FRIVILLIGHED En stor del af respondenterne ønsker, at chartret skal beskrive og rumme nye former for frivillighed, som eksempelvis: 7

8 Princippet om organisationsfrihed og ikke organisationstvang. At der både kan eksistere frivillige i organisationer og frivillige som ikke er tilknyttet organisationer, men f.eks. et plejecenter, en kommune, et brugercenter. ØKONOMI En gruppe respondenter mener, at chartret skal indeholde retningslinjer for pulje- og tilskudsordninger. Svarene går dog i flere forskellige retninger og peger både på krav og forventninger til frivillige organisationer og offentlige tilskud og puljer, hvor der eksempelvis foreslås tematiserede udviklings- og forsøgsmidler. Spørgsmål 6: Udviklinger i samarbejdet siden 2001, som et nyt charter skal forholde sig til Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? 125 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet. Respondenterne er for en stor del forholdsvis kritiske over for udviklingerne i samarbejde med kommunen. Her peges især på udfordringer med, at kommunerne vil styre frivilligheden og har en tendens til at pålægge frivillige særlige opgaver. Eksempelvis fremhæves det: Idrætten ønsker ikke, at centraladministrationen skal afstikke rammerne for, hvordan de skal agere. Det har traditionelt været foreningerne selv, der har skabt rammerne. Vi begynder at føle, at centraladministrationen i form af sundheds- og socialsektoren vil tage patent på begrebet frivillighed og definere generelt, hvad det står for, og hvordan det skal opfattes i samfundet. Dog nævner en del, at der har været en udvikling i retning af mere samarbejde og flere partnerskaber med kommunen, hvor frivillige deltager i velfærdsudviklingen især på det sociale område: Det er specielt udviklingen på det frivillige sociale område, som har udviklet sig siden Fra at være betragtet som et supplement til den offentlige indsats, betragtes den frivillige sociale sektor i dag som en direkte part i velfærdsudviklingen. Den frivillige verden har flyttet sig meget. Fx kan man nu lave partnerskaber. Være fløden i kaffen, men ikke lave kaffen. Gerne være med til at sætte nogle retningslinjer være IT-frivillige i botilbud, lave mentorordninger mv. Med respekt for hinanden, så ingen påtvinges noget. Det fremhæves i denne forbindelse flere gange blandt respondenterne, at de frivillige skal bevare selvbestemmelsen, og at kommunen presser frivillige til at påtage sig opgaver, der tidligere var det offentliges ansvar. ARBEJDS- OG ROLLEFORDELING Respondenterne er optaget af udviklingerne i diskussionen om grænsedragning mellem frivillige og ansatte. Respondenterne giver i deres svar udtryk for en overvejende bekymring og er kritiske over 8

9 for, at frivillige overtager de ansattes arbejde. Mange efterlyser grænsedragning og spilleregler. Den mest udbredte holdning er, at frivillige skal være et supplement og ikke en erstatning. Eksempelvis: At alt for mange kommuner afskediger fastansat personale og i stedet anvender frivillige for at spare penge. Grænsen mellem frivillige og ansatte de frivillige er frivillige, og ældre og syge kan og skal aldrig kun være afhængige af frivilliges hjælp. FRIVILLIGHEDEN Respondenternes svar bærer også præg af, at frivilligheden udvikler og ændrer sig. Det ses i, at flere respondenter er opmærksomme på de ændringer, der sker med frivilligheden i disse år. Der er både fokus på at huske på de mange forskellige frivillige inden for forskellige områder, forskellen på land og by og på forskellige dele af landet. Derudover er flere respondenter optaget af andre ændrede træk ved frivilligheden og foreningsengagementet: Der er stor udskiftning på posterne i bestyrelser. Ego-værdier har taget over. Individualismen i samfundet gør det specielt sværere at rekruttere unge, da de føler sig bundet af opgaverne som frivillig. Derudover fremhæver især institutionerne, at det er vigtigt at huske og anerkende de uorganiserede frivillige. ØKONOMI Respondenterne er også optaget af udviklinger i økonomiske forhold i forbindelse med samspillet. Især kritiseres kommunerne for ikke at bruge hele 18-bloktilskuddet (serviceloven) på det frivillige område. Spørgsmål 7: Samspillet om 10 år Hvordan ser I gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? 144 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet. I respondenternes bud på, hvordan samspillet om 10 år skal se ud, lægges der især vægt på værdimæssige udsagn om interesse, anerkendelse, ligeværdighed og dialog. En del af svarene handler om den gensidige respekt, mens en stor del også berører vigtigheden i at bevare og værne om den frivillige sektor. I tråd med dette er respondenterne også optaget af den frivillige indsats og dennes karakter. Her slår de på, at samarbejdet skal foregå på det frivilliges præmisser og/eller med støtte til denne sektor, eksempelvis: Ser gerne at samspillet udvikler sig på en sådan måde, at det hovedsaglig er det frivillige Danmark, der udvider samspillet, således at det bliver på de frivilliges præmisser. Det frivillige Danmark er rollemodel - kendt for kvalitet, nytænkning og rummelighed. 9

10 DET OFFENTLIGES INDSATS OG KARAKTER I FREMTIDEN En stor gruppe af respondenterne giver i deres svar udtryk for, at de er optaget af det offentliges indsats og karakter i fremtiden. Her pointeres det, at det offentlige skal stå ved sine kerneopgaver og -ansvar. Derudover skal det offentlige, ifølge respondenterne, sørge for gode rammer omkring det frivillige. Det handler både om gode økonomiske rammer, såvel som inddragelse i beslutninger. Desuden handler det om at sikre det frivillige engagement frihed til at udøve deres arbejde uden unødige regler og bindinger. Eksempelvis: At det offentlige lever op til deres ansvar også økonomisk, samt at det er frivilligt at være frivillig. Derudover lægger respondenterne vægt på, at den frivillige verden ikke kun skal indgå i praktisk samarbejde, men høres på beslutningsniveau. De er hermed med til at understrege, at samspillet ikke kun handler om løse fremtidens velfærdsopgaver i praksis, men også om at høre, inddrage og respektere den frivillige verden og borgerne: At de frivillige også aktivt spiller mere med. Ofte er det den offentlige part, der sætter dagsordenen på de fælles møder, og giver udspil til de emner, der drøftes i fællesskab. Med kommunesammenlægning og dermed centralisering af den offentlige administration bør lokalrådene respekteres og høres i fremtiden, for ikke at afvikle landområderne, i stedet for at udvikle dem. Spørgsmål 8 og 9: Indhold, områder, spørgsmål eller temaer til det nye charter Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som I mener chartret skal berøre? Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter jeres mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? På spørgsmål 8 og 9 har henholdsvis 100 og 107 råd og institutioner svaret. FORHOLDET MELLEM DET OFFENTLIGE OG DET FRIVILLIGE Ligesom under tidligere spørgsmål er respondenterne optaget af, at chartret skal lægge op til klare grænser mellem det offentlige og det frivillige. Mange bemærker, at de frivillige ikke må erstatte de ansattes jobområder. Disse lægger sig i høj grad op ad chartret fra 2001: Klar definition af myndighedsopgaver og frivilligopgaver altså ingen sammenblanding. Ja, at det frivillige ikke skal overtage de offentlige pligter og opgaver, og at den frivillige verdens særegenhed bevares og videreudvikles. Dog er der også en del, der peger på nødvendigheden af dialog og samspil mellem parterne og på, at frivilligheden skal indgå i et bæredygtigt velfærdssamfund: Nødvendigt at finde en ny balance og dialog om, hvordan vi kan bruge alles ressourcer. Bæredygtig velfærd hvor vi alle skal medvirke, rummelighed hvor der er plads til forskellighed, synliggøre effekten af den frivillige indsats, at den kommunale verden skal vægte samskabelsen med den frivillige verden højt og ansvarsbevist. 10

11 Endelig bliver behovet for forventningsafstemning, respekt, og det offentliges kendskab til det frivillige område nævnt: Større synergi, klart definerede mål og forventningsafstemning. Konkrete partnerskabsaftaler mellem det frivillige og det offentlige. VILKÅR FOR FRIVILLIGHEDEN Mange respondenter trækker også betydningen af det frivillige frem som centralt i chartret. Nogle lægger vægt på mangfoldighed og de mange typer frivillighed, der findes. Andre mener, at foreningerne har en vigtig fortalerrolle og demokratisk funktion: Charteret skal betone fortalerrollen og dermed den civile borgers værdighed og interesser. De frivillige organisationer har her i stigende grad en demokratisk funktion i relation til den stigende ulighed i samfundet. Bæredygtighedsperspektivet vil således i høj grad være afhængig af, at de frivillige organisationer varetager denne rolle. Mange respondenter fokuserer på, at der skal være opbakning om rammerne for frivillighed, spontan udfoldelse og i det hele taget gode muligheder for at deltage som frivillig i samfundet. Endelig retter nogle respondenter fokus mod de formelle og lovmæssige regler for frivillighed (som for eksempel dagpengereglerne) og der foreslås obligatorisk frivilligt arbejde (eller samfundstjeneste), inden unge påbegynder en uddannelse. Derudover påpeger nogle respondenter, at chartret bør indeholde noget om de økonomiske vilkår for frivillige. Endvidere fremhæves ligeværdighed i tilgangen til organisationer, foreninger og grupper i den frivillige verden: En beskrevet ligeværdighed mellem den del af Foreningsdanmark, der har kompetencer/ ressourcer til af indgå i partnerskaber og den del, der ikke har. CHARTRETS BRUG Mange respondenter forholder sig under dette spørgsmål til, hvordan de ønsker, chartret skal opbygges. Fokus er på, at chartret skal være konkret, tydeligt og formuleret i enkle, forståelige vendinger samt være med til at skabe handling lokalt. Eksempelvis: Handling chartret skal give anledning til handling for den enkelte medborger og til foreninger og organisationer. Det handler i høj grad om at få sat rammerne for kompetent, kreativ og innovativ udfoldelse på tværs af sektorer til gavn for udsatte og sårbare målgrupper. 11

12 Spørgsmål 10 og 11: Gode og dårlige eksempler til arbejdet med charteret Hvilke gode og relevante eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et godt eksempel. Hvilke dårlige eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et dårligt eksempel. På spørgsmål 10 og 11 har henholdsvis 87 og 74 råd og institutioner svaret. Respondenterne har mest fokus på de gode eksempler og træk ved disse. Under de dårlige erfaringer har de fokus på de træk eller omstændigheder, der gør et samarbejde dårligt. GODE EKSEMPLER Respondenterne fremhæver en lang række gode eksempler fra flere forskellige områder. Det er eksempelvis: Frivillige slår grøftekanter for at hjælpe nye blomster/ planter frem. Copenhagen Host Program, hvor frivillige københavnere tilbyder et socialt værtskab for nytilkomne københavnere. Grønne partnerskaber på frilufts- og miljøområdet. Her kan de frivillige bidrage med lokal viden og det offentlige med faglig viden ( ) I Fredensborg Kommune er etableret Skolen i Virkeligheden, som synes at have et stort potentiale for at engagere virksomheder, foreninger, familier og kommunen i et praktisk og udviklende samarbejde. Broen Danmark, hvor frivillige og f.eks. skoler eller familierådgivningen i de enkelte kommuner samarbejder om at hjælpe sårbare børn og unge. Mange respondenter kommer fra råd i kommunerne. Måske derfor er der fokus på betydningen af arbejdet blandt frivillige i de kommunale råd, for eksempel i forhold til høringer samt samarbejde om viden og netværk. Dette fokus skyldes formodentlig, at netop rådene er blevet hørt her. Her lægges især vægt på, hvordan frivillige i denne sammenhæng kan give kommunen relevant viden til sagsbehandling eller velfærdsudvikling: Grønt Råd i Fredensborg (rådgivende på det generelle plan om natur- plan og miljøområdet over for politikere og forvaltning). Integrationsrådene har leveret et godt stykke arbejde i det offentlige. Der hvor frivillige har været stabile og engagerede, er integrationen også blomstret. TRÆK VED ET GODT SAMARBEJDE Respondenterne peger også på en række træk ved det gode samarbejde. Det drejer sig især om positive værdier som respekt, anerkendelse, inddragelse og dialog. Det understreges, at disse værdier ikke bare skal kommunikeres, men også leves ud i praksis. Samtidigt fremhæver flere som et centralt forhold, at ting tager tid i arbejdet i råd og foreninger og at det må det offentlige have respekt for. 12

13 I tråd hermed peger flere også på, hvordan opmærksomheden på det særlige ved den frivillige indsats skaber et godt samarbejde: De steder hvor det frivillige bevarer indignationen, som er kernen i det frivillige arbejde. Det er erfaringen, at partnerskaber, som kommer fra foreningslivet eller udvikles i fællesskab, har det bedste levebetingelser. Samtidig er et vigtig træk ved det gode samarbejde ifølge respondenterne, at det offentlige forstår at handle hensigtsmæssigt i samspillet: Aalborg Kommunes samspil med de frivillige organisationer på udsatteområdet. Kommunen støtter op og passer på ikke at kolonialisere frivilligverdenen. Men kommunen skal være opmærksom på at bevare sin rolle sådan! Inddrage/høre de frivillige organisationer på et meget tidligere tidspunkt i de kommunale beslutningsprocesser. Dermed hører man også dem, der ved hvor skoen trykker, hvilket kun kan bedre kvaliteten af de trufne beslutninger. Respondenterne understreger direkte eller indirekte, hvordan værdierne i et godt samarbejde bedst kan udspille sig i praksis. Direkte ved at omtale værdier som respekt og anerkendelse og indirekte ved at lægge vægt på god dialog, at overholde aftaler, at inddrage frivillige, foreninger og råd, og at det offentlige er opmærksom på de særlige arbejdsvilkår for frivillige (tidspunkter for møder, tidsrum til processer osv.). DÅRLIGE EKSEMPLER Rådene og institutionerne fremhæver få konkrete dårlige eksempler. Til gengæld er de meget tydelige omkring, hvad der gør et eksempel dårligt. Her er flere af respondenterne optaget af især kommuner, som overtræder rammerne for et godt samarbejde. Det handler især om arbejds- og rollefordelingen mellem offentligt ansatte og frivillige i en besparelseskontekst: En kommunes fyring af grønne medarbejdere der umiddelbart efter så deres tidligere arbejde udbudt som et spændende tilbud til frivillige!!!!!!!!!! Frivillige hjælpere på plejecenter fik efterhånden lov til at være alene med beboerne, der burde være en ansat til stede på grund af beboernes ubehjælpsomhed. Her oplever den frivillige at man tager arbejde fra en ansat! Andre respondenter peger på problemer i forhold til kommunernes indstilling og handlinger til frivilligt arbejde: Kommunen har ingen lyst til at inddrage frivillige i arbejdet. Borgernes egen udarbejdelse af udviklingsplaner for landsbyer og lokalområder - når udviklingsplanen ikke bliver taget alvorligt af kommunen. For meget overordnet politik og for lidt konkrete aktiviteter, udmeldinger og forpligtelser. Dette hænger også tæt sammen med, at mange fremhæver, at dårlige eksempler er dem, hvor værdierne for godt samarbejde ikke respekteres. Det er groft sagt de positive værdier fra forrige afsnit vendt på hovedet. Det kommer til udtryk i dårlige erfaringer omkring top down - styring i kommunerne, skæv magtfordeling, manglende forventningsafstemning og manglende anerkendelse af det frivillige arbejde. 13

14 Spørgsmål 12: Gode råd til beslutningstagerne på campen Hvis I kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? 92 råd og institutioner har besvaret spørgsmålet. Respondenterne har en række gode råd til beslutningstagerne, som peger i mange forskellige retninger. Som det også er tilfældet flere steder under de andre spørgsmål, går respondenternes svar i flere retninger. DET OFFENTLIGES INDSATS OG VÆRDIERNE I SAMSPILLET Respondenterne vil gerne give gode råd, der fokuserer på det offentliges indsats og på værdierne omkring anerkendelse, ligeværdighed, dialog m.fl. Nogle er fortsat kritiske over for det offentliges indstilling og indsats i samspillet med den frivillige verden, eksempelvis: Den frivillige indsats må ikke blive at betragte som en ulønnet kommunal arbejdskraft. Chartret skal sikre, at indsatsen sker på de frivilliges/foreningernes præmisser. Mens andre er mere positive og interesserede i at øge samspillet uden, at den frivillige verden skal miste fodfæstet, eksempelvis: Brug de frivilliges idéer og engagement, men kast ikke ansvaret fra jer. Støt og pas på den frivillige verden! De kan noget, det offentlige ikke kan, og de skal have mulighed for at være ustyrlige til en vis grad! FRIVILLIGHEDEN Det er tydeligt, at der i høringen er forskellige opfattelser af, hvad frivillighed er, og hvordan frivilligheden skal organiseres. Nogle holder på den organiserede frivillighed i foreninger, mens andre fremhæver det aktive medborgerskab: Sørg for at der bliver plads til alle borgere, der gerne vil yde en frivillig indsats og ikke kun til dem, der er med i Foreningsdanmark. Mange ønsker at yde, men vil ikke bindes til medlemskab af en forening og måske især ikke til en landsdækkende stor forening. Hyld det nære og det mangfoldige og borgerbegrebet: vi har alle ret til at yde en frivillig indsats, det kræver ikke en (fag)forening. At frivillige skal være frivillige og styres af frivillige. BORGERNE/BRUGERNE Et område som træder frem under dette spørgsmål, men som ikke er så præcist beskrevet tidligere, er et fokus på borgerne, brugerne, medlemmerne eller målgruppen for det frivillige arbejde. Her peger respondenterne på, at beslutningstagerne skal holde for øje, at det i sidste ende er de enkelte borgere, medlemmer eller brugere, samspillet handler om: 14

15 Det offentlige og det frivillige område bidrager i forskellig grad til borgernes følelse af inklusion, medbestemmelse og medinddragelse i eget liv og samfundslivet. At frivilligheden ikke blot skal være en besparelse for kommunerne, men være en positiv ressource til gavn for borgerne. Brug dog lidt empati. Stil dig i den lediges, pensionistens, den unges eller hvem vi nu taler om som frivilliges sted og mærk efter, om du med hånden på hjertet ville kunne synes, det er OK! Glem alle argumenterne om at det kan hjælpe på økonomien. 15

16 AFRUNDING OG SAMMENFATNING Et samlet blik over svarene fra råd og institutioner peger, som tidligere nævnt, i mange retninger. Det kan skyldes bredden af forskellige råd, udvalg og institutioner, som er medtaget i denne høring. Det kan dog også pege på, at der, i denne gruppe af andre aktører i og omkring den frivillige verden, er store forskelle på, hvordan samspillet mellem det offentlige og den frivillige verden betragtes. Høringen viser, at der i nogle kommunale råd er en stor bekymring for udviklingerne, mens der i andre er mere begejstring omkring mulighederne for innovation og udvikling i et tættere samspil. Det kan skyldes, at det, som tidligere nævnt, er en blanding af rådsmedlemmer og kommunalt ansatte, som har udfyldt skemaet. SAMSPILLET NU OG I FREMTIDEN Både de bekymrede og begejstrede er optaget af samspillet både som de oplever samspillet nu og ønsker det i fremtiden. Begge grupperinger udtrykker et håb om, at et nyt charter skal stille skarpt på udfordringerne og hjælpe med lokalt at skabe rammerne for samspil. Hvor de bekymrede fokuserer på at sætte regler op for, hvordan det offentlige skal og må agere, er de begejstrede mere optaget af fælles mål, synliggørelse af den frivillige indsats, og at chartret giver anledning til handling lokalt. FRIVILLIGHEDEN I tråd med tankerne om samspillet er respondenterne også splittede omkring, hvilke områder et nyt charter skal dække. Her er størstedelen optaget af en bred definition af den frivillige verden, som inkluderer både aktive medborgere, uorganiserede frivillige, foreninger og organisationer. Andre skelner derimod mellem foreningerne og andre: Uorganiserede frivillige og kommunale frivillige. Denne gruppe mener, at et nyt charter skal holde fokus på det organiserede frivillige engagement i foreninger. SAMSPIL SET FRA RÅD OG INSTITUTIONER Et træk ved høringens resultater er, at der gennemgående er fokus på, at samspil ikke kun handler om at løse opgaver i fællesskab mellem det offentlige og den frivillige verden. Derimod træder det tydeligt frem, at samspil også i høj grad handler om inddragelse af frivillige i beslutningsprocesser og politiske sammenhænge. Under de gode eksempler fremhæver en række råd og udvalg, hvordan deres arbejde gør en forskel for det offentlige, fordi de kender målgrupperne og emnerne bedre, og at de kan medvirke til at beslutninger og politikker får et liv i den virkelige verden. LOVGIVNING OG ØKONOMI Respondenterne er gennemgående også opmærksomme på puljer og tilskud, som en vigtig del af samspillet og af det offentliges tilgang til den frivillige verden. Modsat i de andre høringer, optager spørgsmålet om reglerne for dagpenge og efterløn i det frivillige arbejde ikke respondenterne i udpræget grad. Det er tydeligt her, at respondenterne er placeret anderledes i forhold til samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige, end respondenterne i de øvrige høringer. 16

17 BILAG 1 For at kunne præsentere respondenternes synspunkter fra de kvalitative, åbne spørgsmål som et samlet produkt, har vi dannet en række kategorier, som vi har brugt som arbejds- og analyseredskab. Kategorierne var ikke dannet på forhånd, men er formet som følge af gennemlæsning af samtlige besvarelser. Kategoriernes formål er udelukkende at samle svar, der ligner hinanden under ét, hvilket muliggør en samlet præsentation af svarene. I rapporten fremlægger vi ikke kategorierne systematisk, da de som sagt har tjent som analytisk struktur og ikke præsentationsmæssig struktur. Ligeledes er kategorier med ganske få respondenter som oftest ikke præsenteret i rapporten, medmindre de indgår som en del af en større pointe. Herunder findes en liste over samtlige kategorier, der er brugt til at samle respondenternes besvarelser inden for hvert af de kvalitative, åbne spørgsmål. Bemærk, at navnene på kategorierne tjener et arbejdsformål og ikke har til formål at skulle fremlægges sprogligt. SPØRGSMÅL 3: Hvis ja, hvordan har jeres råd eller udvalg/institution brugt chartret? I foreningssammenhæng I konkret samarbejde mellem frivillige og det offentlige Kommunale/offentlige institutioners frivilligpolitikker Puljer og tilskud mm. Samfundsdebat/politik Inspiration Andet SPØRGSMÅL 5: Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, tænker er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? Interesse, anerkendelse og ligeværdighed Borger-/individniveau Politik og stemme Økonomi og tilskud Den frivillige indsats og karakter Den offentlige indsats og karakter Lovgivning og regler Arbejds- og rollefordeling Tættere samspil/innovation Forholdet mellem frivillige og offentlige Andet 17

18 SPØRGSMÅL 6: Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? Offentlig inddragelse Rammesætning Frivilligheden Brugere/medlemmer Debat og politik Økonomi og tilskud Andet SPØRGSMÅL 7: Hvordan ser I gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? Interesse, anerkendelse og ligeværdighed Borger-/individniveau Politik og stemme Økonomi og tilskud Den frivillige indsats og karakter Det offentliges indsats og karakter Lovgivning og regler Andet SPØRGSMÅL 8: Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som I mener chartret skal berøre? Samspilsformer og -tanker Frivillighedsbegrebet Rammesætning for arbejdsdeling Økonomi og tilskud Område/emne/målgruppe Lovgivning og regler Kapacitetsopbygning Foreningslivet - fremme og anerkendelse Velfærdsudvikling og -innovation Andet SPØRGSMÅL 9: Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter jeres mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? Samspilsformer og -tanker De uorganiserede frivillige Kommunernes frivillige Frivillighedsbegrebet Rammesætning for arbejdsdeling Økonomi og tilskud 18

19 Område/emne/målgruppe Lovgivning og regler Kapacitetsopbygning Foreningslivet - fremme og anerkendelse Andet SPØRGSMÅL 10: Hvilke gode og relevante eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et godt eksempel. Ansvar og tillid Positive værdier Frivilliges særlige rolle Den offentlige indsats Borger-/individniveau Lovgivning Arbejds- og rollefordeling Økonomi Andet SPØRGSMÅL 11: Hvilke dårlige eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et dårligt eksempel. Negative værdier Den frivillige indsats Det offentliges indsats Lovgivning Arbejds- og rollefordeling Mistro Økonomi Politik og fortalerrolle Andet SPØRGSMÅL 12: Hvis I kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? Det offentliges indstilling og konkrete indsats Den frivillige verdens indstilling og konkrete indsats Arbejds- og rollefordelingen mellem frivillige og ansatte i det offentlige Borger-/individniveau Implementering af chartret lokalt Interesse, dialog og anerkendelse Økonomi og tilskud Lovgivning og regler Andet 19