Transkript

1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan Grønlands Naturinstitut 1

2 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks Nuuk Grønland Telefon Fax E-post 2

3 Naturinstituttets strategi for Ifølge loven om Grønlands Naturinstitut er de overordnede opgaver at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed yde rådgivning til Grønlands Hjemmestyre indenfor instituttets arbejdsområde offentliggøre resultaterne af sin forskning Med udgangspunkt i lovgrundlag, samfundsmæssige ønsker og det bevillingsmæssige råderum har instituttets bestyrelse vedtaget nærværende strategi og handlingsplan for Overordnede mål Naturinstituttets overordnede mål for perioden er at yde objektiv rådgivning på grundlag af videnskabelige undersøgelser af høj faglig kvalitet forudsige ændringer i den økologiske balance og bestandenes udvikling som følge af ændringer i klima og menneskelig påvirkning angive et kvantitativt og bæredygtigt udbytte af de levende ressourcer anvise forholdsregler til sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed inddrage lokal viden i det videnskabelige arbejde indgå i åben dialog med grønlandske samfundsgrupper og målrettet formidle indsigt i sammenhænge i naturen styrke den grønlandske forankring af en internationalt orienteret arbejdsplads Strategi For at nå de fastsatte mål vil Naturinstituttet arbejde ud fra en strategi, der gennem effektivitet og fastlagte handlingsprogrammer vil sikre kvalitet og kontinuitet i instituttets arbejde. Objektiv rådgivning og fagligt niveau Det grundlæggende fundament for Naturinstituttets virke er, at instituttet arbejder uafhængigt og ud fra anerkendte videnskabelige principper. Det er vigtigt, at instituttets profil styrkes, og at der herunder markeres en klar adskillelse mellem instituttets opgaver indenfor forskning/rådgivning, Hjemmestyrets forvaltning i naturspørgsmål og det politiske niveau. Instituttet skal levere uvildig rådgivning og har eksempelvis ikke ansvar for fastlæggelse af reguleringstiltag eller for holdninger til bæredygtighed. Kvaliteten af instituttets rådgivning, robustheden af undersøgelsesresultaterne og i sidste ende instituttets troværdighed er helt afhængig af et højt fagligt niveau og et internationalt peer review. Sikring af kvalitet vil give det bedste afkast til samfundet gennem maksimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer, og samtidig sikre Grønland den bedst mulige position i internationale sammenhænge. En væsentlig del af Naturinstituttets forskningsopgaver finansieres via eksterne bevillinger, og et fagligt højt niveau er afgørende for at kunne tiltrække sådanne. Uden eksterne bevillinger ville instituttet med den 3

4 eksisterende finanslovsramme være nødsaget til at indskrænke aktiviteten til få områder. Det faglige niveau søges generelt sikret og styrket gennem ansættelsespolitik og videreuddannelse, herunder forskeruddannelse. Instituttet vil stile mod publicering af resultater i anerkendte tidsskrifter, og maksimere omfanget af videnskabelig dokumentation og rådgivning gennem en klar prioritering af velfunderede videnskabelige projekter. Instituttet vil herunder søge samarbejde med andre institutioner med henblik på udvikling og synergi, og resultater af andres forskning i Grønland skal indsamles og inddrages i videst muligt omfang. Økologisk samspil Naturinstituttet vil i strategiperioden gennem forskning og rådgivning øge fokus på et økosystemorienteret helhedssyn. Samspillet mellem klima, økosystem og menneske vil være det overordnede tema i et internationalt forskningsprogram som instituttet vil udvikle i samarbejde med andre institutioner. Programmet vil inddrage forskningsområder og samarbejdspartnere, som ligger udenfor Naturinstituttets normale virkefelt. Rådgivning vil herefter både bygge på et videnskabeligt grundlag og på en forståelse, der dækker de komplekse sammenhænge indenfor såvel som udenfor økosystemet - herunder bl.a. klimatiske og socioøkonomiske forhold. Naturinstituttet vil for sin del øge den tværgående forskning i sammenhænge mellem bestande, klima og menneske. Den menneskelige påvirkning omfatter primært udnyttelse af de levende ressourcer i form af fangst og fiskeri og opfattes som en integreret del af økosystemet. Naturinstituttet vil øge præcisionen og antallet af bestandsvurderinger. Sammenholdt med studier af effekter skal disse sættes ind i sammenhænge mellem klima, økosystem og menneskelig udnyttelse. Gennem perioden søges overordnede sammenhænge kvantificeret. Eksempelvis kan nævnes sammenhænge mellem torsk og rejer, sæler og torsk, havtemperatur og rekruttering eller isudbredelse og havpattedyr. Bæredygtig udnyttelse De levende ressourcer udgør livsgrundlaget for det grønlandske samfund, og fremtidig velfærd afhænger af en vedvarende høst af disse. Rådgivning om bæredygtig udnyttelse er derfor et centralt område for Naturinstituttet. Instituttet vil gennem overvågning og forskning fastslå niveauet for en vedvarende udnyttelse for de bestande, der er underlagt udnyttelse af betydning. Forskningen rettes således først og fremmest mod levende ressourcer af samfundsøkonomisk og/eller kulturel betydning. Gennem arbejdet søges det at løse nationale og internationale problemstillinger og akutte såvel som langsigtede videnskabelige spørgsmål i relation til forvaltning på et bæredygtigt grundlag. Mange ressource- og miljømæssige spørgsmål må behandles i en regional eller global sammenhæng, og de fleste bestande, som Grønland udnytter, er delt med nabolande. Af hensyn til internationale forpligtelser og Grønlands interesse i forbindelse med international fordeling af ressourcerne, indgår instituttet herfor også i internationalt forskningsmæssigt samarbejde. Sikring af miljøet I takt med øget menneskelig aktivitet i naturen i forbindelse med udnyttelse af de levende ressourcer, råstofefterforskning, turisme og rekreativ brug er der et stigende behov for kvalificeret rådgivning i spørgsmål om sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. 4

5 Naturinstituttet vil kun kunne imødegå dette behov generelt, idet der bevillings- og bemandingsmæssigt p.t. ikke er råderum for egentlige miljøundersøgelser. I samarbejde med andre institutioner vil instituttet kortlægge viden om den grønlandske natur, og opbygge en systematisk og tilgængelig vidensbank med henblik på at kunne levere en vidensbaseret rådgivning. Lokal viden Fiskere, fangere og andre grupper i samfundet rummer omfattende viden om den grønlandske natur, som skal søges inddraget i Naturinstituttets videnskabelige arbejde. Det er vigtigt at alle oplysninger, som kan bidrage til løsning af instituttets opgaver, bliver opsamlet, behandlet og inddraget. Herunder skal der foretages en kvalitetssikring på linie med andre videnskabelige data. Naturinstituttet må således ikke gå på kompromis med videnskabelig metode, når det gælder brugen af lokal viden. Naturinstituttet vil inddrage lokal viden bl.a. gennem møder med ressourcepersoner under planlægningen af egne undersøgelser, gennem dannelse af lokale netværk med aktiv inddragelse i forskningsprojekter og gennem videnskabelige interviews. Dialog og formidling Instituttet vil fremme det samfundsmæssige engagement gennem øget vægt på aktiv dialog og gennem målrettet formidling af forskningsresultater. Herigennem skal det sikres, at der opnås forståelse for instituttets funktion som uvildigt organ og for betydningen af instituttets resultater og rådgivning. Naturinstituttet vil fremme dialogen med flere grupper i samfundet ved at øge antallet af offentlige møder i alle dele af Grønland, og ved aktiv brug af instituttets hjemmeside. Endvidere vil brugergruppers repræsentation i instituttets bestyrelse også sikre et tæt samfundsmæssigt engagement. Naturinstituttet vil formidle forskningsresultater på en neutral og klar måde. Gennem målrettet sprogbrug og anvendelse af forskellige virkemidler skal det sikres at resultaterne gøres tilgængelige og forståelige for et bredt udsnit af offentligheden. Forankring Som forskningsinstitution der løbende vil sikre kontinuitet, kvalitet og fornyelse, vil Naturinstituttet personalemæssigt fremme den grønlandske forankring og samtidig være en international arbejdsplads, der fungerer efter internationalt gældende principper. Udviklingsmuligheder skal være gode og lige for alle ansatte, men Naturinstituttet vil fremme den grønlandske forankring gennem en aktiv og opsøgende politik for rekruttering og videreuddannelse. Instituttet vil herunder påtage sig undervisning af speciale- og Ph.d.-studerende og oplæring af medarbejdere i særlige teknikker. Herigennem vil instituttet søge at øge andelen af velkvalificeret grønlandsk arbejdskraft på alle niveauer af organisationen. Rammer Fysiske rammer Naturinstituttet råder over ca m² kontor- og laboratoriefaciliteter, som kan rumme op til 45 medarbejdere. Instituttet råder også over et gæstehus på ca. 850 m² indeholdende 5 gæstelejligheder, 8 gæsteværelser, fællesareal og et multirum (undervisningslokale). Disse bygninger udgør et særdeles godt fundament for sikring og 5

6 videreudvikling af instituttets arbejde. Med hensyn til boliger til fastansat personale råder instituttet over 1 bolig og adgang til 25 bolignumre i Nuuk. Instituttet råder endvidere over fartøjerne Paamiut (byggeår 1971) og Adolf Jensen (byggeår 1967). Begge fartøjer er trods en høj alder i forsvarlig og fornuftig stand, men afløsning med nyere fartøjer må overvejes inden for de nærmeste år. Fartøjerne sætter instituttet i stand til at operere indenskærs og udenskærs, om nødvendigt året rundt, og udgør en afgørende forudsætning for gennemførelse af de marine opgaver. Personalemæssige rammer Ved starten af 2003 udgør instituttets normering af fastansat personale 38 medarbejdere fordelt med 4 i ledelsen (heraf 3 biologer), 8 seniorforskere/rådgivere, 9 forskere, 8 biologassistenter, 1 informationsmedarbejder, 1 specialkonsulent (database), 4 administrative medarbejdere, 2 teknikere (bygninger, kantine) og 1 elev. Endvidere er der knyttet 4 seniorforskere, 2 forskere og ½ informationsmedarbejder til eksternt finansierede projekter eller gennem samarbejdsaftaler. Instituttet beskæftiger desuden timelønnet studentermedhjælp og besætning ombord på skibene. Den grundlæggende finanslovsbevilling udgør i 2003: kr. til lønsum og kr. til øvrige udgifter (heraf udgør kr. en særlig bevilling hvert 3. år til værftsophold for skibene og kr. særlig bevilling til hvaltællinger. Endvidere er der indregnet en indtægt på kr. For de følgende år er der i forslag til Finanslov (2003-kroner) opført kr. i 2004, kr. i 2005, kr. i 2006 og kr. i Dette danner grundlag for instituttets handlingsplan for årene frem til Eksterne bevillinger til forskningsprojekter har i de seneste år udgjort mellem kr. og kr. årligt. Prioritering ved rammeudvidelse Ved en rammeudvidelse med kr. (2003-kroner) vil Naturinstituttet kunne inkludere følgende bestande i Vestgrønland i et rullende overvågningsprogram med passende frekvens for de enkelte bestande: Småhvaler (hvidhval, narhval), storhvaler (vågehval, finhval, pukkelhval), hvalros samt de større bestande af rensdyr og moskusokse. Økonomiske rammer Instituttets økonomiske rammer består i 2003 dels af bevilling over Finansloven, dels af eksterne bevillinger til projekter. De eksterne bevillinger svinger i antal og omfang fra år til år og integreres løbende som en del af instituttets samlede budget. 6

7 Naturinstituttets handlingsplan for Med handlingsplanen ønsker Naturinstituttet at skabe overblik over hovedelementerne i instituttets arbejde de følgende 5 år. Under forudsætning af angivne økonomiske vilkår beskrives de forventede resultater af arbejdet i kortfattet og skematisk form. Grundlæggende forudsættes det, at instituttet har et velkvalificeret personale og en velfungerende administrativ og logistisk basis. Det er vigtigt, at der afsættes de nødvendige midler til dette fundament for instituttet. På samme tid søger instituttet dog gennem effektivitet og påholdenhed at holde basisomkostningerne på et minimum for at sikre størst muligt råderum til aktiviteter. Fartøjerne Paamiut og Adolf Jensen udgør en markant post i instituttets budget. Stærkt stigende oliepriser og øgede omkostninger til vedligehold grundet fartøjernes alder har gennem de seneste år medført en udhuling af aktivitetsniveauet. Handlingsplanen tager ikke højde for eventuelle yderligere stigninger. Såfremt dette vil være tilfældet, må planlagte aktiviteter skæres bort, medmindre der tilføres yderligere bevilling. Søjler i handlingsplanen Instituttets videnskabelige og formidlingsmæssige funktion kan opdeles i 4 søjler, som alle er nødvendige, for at instituttet kan leve op til sit formål: Overvågning, forskning/ udvikling, rådgivning og dokumentation/ formidling. Overvågning Årlige eller jævnlige opmålinger af en række dyrebestande og overvågning af vegetationens tilstand danner i mange sammenhænge en vigtig basis for instituttets forskning og rådgivning. Omkostninger forbundet med overvågning er ofte store, og der foregår derfor en nøje prioritering af, hvilke forhold der overvåges, og hvor ofte overvågning foretages. Overvågning betragtes oftest som et nationalt anliggende, og der kan ikke forventes eksterne bevillinger til at gennemføre sådanne aktiviteter. Overvågningsprogrammer finansieres således udelukkende over finanslovsrammen. Pålidelig fiskeri- og fangststatistik og detaljerede oplysninger i form af logbøger er et helt nødvendigt redskab i Naturinstituttets arbejde. Indhentning og dokumentation af disse oplysninger påhviler ikke Naturinstituttet, men instituttet indgår i samarbejde med relevante direktorater i fortsat forbedring af statistikkens kvalitet. Forskning og udvikling Forskning og udvikling er nødvendig for at øge forståelsen af sammenhænge i naturen og for at sætte de kvantitative mål fra overvågningen ind i den rette kontekst. Gennem forskningsprojekter tilegner instituttet sig specifik ny viden og gennem udviklingsprojekter afprøves teknikker og modeller for sammenhænge. Det er nødvendigt, at instituttet udfører forsknings- og udviklingsprojekter, og overvågning kan ikke stå alene, såfremt sammenhænge skal forstås. Der må herfor være en balance i instituttets aktiviteter på disse søjler. Instituttet forventer fortsat at kunne 7

8 tiltrække betydelige eksterne bevillinger til forskning og udvikling, men det er afgørende, at der også indenfor finanslovsrammen er et råderum til fastholdelse af kerneaktiviteter og initiering af eksterne projekter. Delvis egenfinansiering er således ofte en forudsætning for at opnå ekstern bevilling. Gennem aktiv forskning og en stab af velmeriterede forskere sikrer Naturinstituttet et beredskab af viden, som der kan trækkes på i mange samfundsmæssige sammenhænge. Gennem dokumentationen sikres den kollektive hukommelse, og dermed værdien af de anvendte ressourcer. Formidling af forskningsresultater til beslutningstagere, brugere af naturen og befolkningen i almindelighed og en åben dialog om anvendte metoder og opnåede resultater er vigtig for instituttets synlighed og troværdighed. Synlighed og troværdighed er igen afgørende for instituttets eksistens og anvendelse. Rådgivning På baggrund af overvågning, forskning og udvikling afgiver instituttet rådgivning, især til Grønlands Hjemmestyre. Rådgivningen afgives for det meste gennem internationale videnskabelige organer, hvor oplysninger fra andre institutioner og lande også indgår i analyserne. Deltagelsen i internationale arbejdsgrupper er i mange tilfælde en grønlandsk forpligtelse men også en nødvendighed, idet de fleste bestande er grænseoverskridende. Samtidig ligger der en kvalitetssikring i den internationale kollegiale gennemgang af resultater. Omkostningerne ved deltagelse i internationalt samarbejde er ofte høje, og må alt overvejende tages af finanslovsrammen. Instituttet foretager herfor en nøje prioritering af deltagelsen. Rådgivning i relation til en række konventioner (Ramsar, Bonn, Washington etc.) og til naturbeskyttelse generelt forventes at medføre et stigende behov for en udvidelse af instituttets rådgivningsopgaver. Dokumentation og formidling Dokumentation af resultater i form af videnskabelige artikler, rapporter etc. og sikring af videnskabelige data i elektroniske databaser er af grundlæggende betydning for kvalitet og kontinuitet i instituttets arbejde. Aktiviteter og forventede resultater Instituttets aktiviteter er i det følgende opført indenfor en række hovedområder, hvor de vigtigste træk i aktiviteterne skitseres. Overordnet er aktiviteterne samlet under indsatsområder for hhv. det marine (hav) og det terrestriske (land) økosystem. Det marine system er prioriteret højest på grund af den større betydning for det grønlandske samfund. Aktiviteter og forventede resultater er endvidere opført i skemaform i appendiks 1 for årene med angivelse af den prioriterede økonomiske vægtning. Appendiks 2 angiver de personalemæssige forudsætninger og mål for personaleudviklingen. Det marine økosystem EcoGreen Naturinstituttet vil etablere og lede et 5- årigt internationalt forskningsprogram vedrørende det marine økosystem ud for Vestgrønland. Forskningen vil fokusere på samspillet mellem klima, økosystem og menneske. Programmet er beskrevet i særskilt rapport. I 2003 etableres en internationalt sammensat styregruppe med henblik på at tilvejebringe internationalt engagement og ekstern finansiering. Endvidere etableres et fagligt/praktisk programstyre ved Naturinstituttet. 8

9 Med grundlag i eksisterende logistikplatforme og kerneaktiviteter indenfor marin overvågning og forskning vil instituttet tiltrække ekstern finansiering til egne økologisk orienterede forskningsprojekter, og endvidere sikre at andre institutioners forskningsprojekter indgår i en fælles indsats for at opnå en større og mere helhedsorienteret viden. Programmet sigter mod at skabe sammenhæng i forståelsen fra klimaprocesser over økosystem og til de socioøkonomiske forhold. Fiskeriressourcer Rejebestandene vil blive overvåget gennem årlige trawlbaserede bestandsopmålinger i Vestgrønland og gennem analyser af oplysninger fra fiskeriet i Øst- og Vestgrønland. Instituttet vil årligt gennem NAFO afgive rådgivning med hensyn til udnyttelsen af rejebestandene ved Øst- og Vetsgrønland. Krabbebestanden vil blive overvåget gennem årlige tejne- og trawlbaserede bestandsopmålinger i indeksområder udenskærs og indenskærs ved Vestgrønland og gennem analyser af oplysninger fra fiskeriet. Instituttet vil årligt afgive rådgivning med hensyn til udnyttelsen af krabbebestanden. Bestandene af hellefisk udenskærs ved Østog Vestgrønland vil blive overvåget gennem årlige trawlbaserede bestandsopmålinger. Indenskærs ved Vestgrønland vil overvågningen foregå gennem årlige line- og garnbaserede bestandsopmålinger. Instituttet vil endvidere foretage analyser af oplysninger fra fiskeriet. Instituttet vil årligt afgive rådgivning gennem ICES og NAFO med hensyn til udnyttelsen af bestandene af hellefisk ved hhv. Øst- og Vestgrønland. Bestandene af torsk indenskærs i Vestgrønland vil blive overvåget gennem årlige garnbaserede rekrutterings indeks og analyser af oplysninger fra fiskeriet. Udenskærs foretager tyske kolleger en årlig trawlbaseret bestandsopmåling i Øst- og Vestgrønland, og i forbindelse med Naturinstituttets opmåling af rejebestanden opnås i tillæg et indeks for torskebestandens udvikling i rejeområderne. Instituttet vil årligt afgive rådgivning gennem ICES med hensyn til udnyttelsen af torskebestandene. Naturinstituttet vil ikke foretage målrettet overvågning af andre fiskeriressourcer, men gennem mindre indsamlinger og projekter og som biprodukter af andre aktiviteter følge udviklingen i bestandene af rødfisk, lodde, laks, håising, havkatte, rokker, skolæste etc. Rådgivning på baggrund af tilgængelig viden også fra andre kilder, vil blive afgivet gennem ICES og NAFO. Forskningen vedr. fiskeriressourcerne vil især være fokuseret mod rekrutteringsprocesser, bestandsadskillelse og økologisk samspil, og vil indgå som en del af programmet EcoGreen. Forskningen vil blive dokumenteret gennem videnskabelige artikler, mødedokumenter til arbejdsgrupper og rapporter. Fangstressourcer Overvågning, forskning og rådgivning vedrørende de marine fangstressourcer følger ikke en årlig cyklus som for flere af fiskeriressourcerne, men udføres med varierende mellemrum alt efter dyreart og udnyttelsens omfang. Samtidig søges det at skabe en jævn fordeling af de samlede omkostninger til overvågning og forskning mellem de enkelte år. Da overvågningsopgaver typisk er meget udgiftstunge er det derfor nødvendigt at have et rullende program med eksempelvis hvidhvaltællinger i et år og storhvaltællinger i et andet. I løbet af handlingsplanens periode forventer Naturinstituttet at gennemføre de efterfølgende opgaver. Grønlandssælernes fødevalg og effekt for fiskebestandene vil blive analyseret i relation til EcoGreen. Ringsælers populationsøkologi vil blive beskrevet ud fra allerede udførte undersøgelser. Der vil endvidere blive søgt ekstern finansiering til telemetri studier af fordelingen af grønlandssæl og 9

10 klapmyds og deres bevægelser i relation til føde og yngleforhold. Rådgivning for grønlandssæl og klapmyds afgives gennem ICES/NAFO. I løbet af perioden forventes der udarbejdet en opgørelse vedr. bestand og udnyttelse af spættet sæl. Et genetisk studie af østgrønlandske hvalrosser forventes afsluttet i 2004 og afklare bestandsforhold og sammenhænge med andre bestande. I perioden finder instituttet det vigtigt, at der foretages en bestandsopgørelse for hvalros i Vestgrønland gennem flybaserede tællinger og analyser af fangststatistik. Denne opgørelse fordrer dog en rammeudvidelse. Overvågning af bestanden af hvidhval forventes foretaget gennem flybaserede optællinger i Denne optælling fordrer ligeledes en rammeudvidelse. En foreløbig opdatering af bestandstal forventes for hvidhval og narhval i Rådgivning afgives gennem NAMMCO og JCCNB. Forskning vedr. småhvaler vil koncentreres om bestandsafgrænsning og trækveje for narhval ved brug af telemetri. Endvidere vil der blive søgt ekstern finansiering til undersøgelser af bestanden og udnyttelsen af marsvin. Overvågning af bestandene af vågehval, finhval og pukkelhval forventes foretaget for særbevilling gennem flybaserede optællinger i Optællingerne suppleres med telemetriundersøgelser af dykkeadfærd for storhvaler med henblik på korrektion for neddykkede dyr. Rådgivning vedr. storhvaler vil blive afgivet gennem IWC. Grønlandshvalers fødesøgningsadfærd og et estimat for hvalernes konsum søges endvidere afklaret gennem et eksternt finansieret projekt. Naturinstituttet foretager ikke direkte overvågning af isbjørnebestandene, men analyserer fangsttal og indgår i IUCN s isbjørnegruppe, der afgiver rådgivning. Forskning i effekter af klimaændringer for isbjørnene i Østgrønland vil blive søgt eksternt finansieret. Overvågning af bestandene af lomvie foretages gennem årlige optællinger af forskellige kolonier. Optælling af ederfuglekolonier foretages med lokal hjælp fra Diskobugten til Upernavik. Opgørelse af ynglesucces for havterner på Grønne Ejlande forventes foretaget i 2003 for ekstern finansiering. Optællinger og adfærdsstudier af havfugle ved Vestgrønland om vinteren ønskes iværksat fra 2004, såfremt der kan tilvejebringes eksterne midler til dette. Tællingerne forventes udført i tilknytning til undersøgelser ved olieefterforskning. Instituttet vil endvidere foretage en statusopgørelse for ride, og søge ekstern finansiering til at iværksætte økologiske studier af havfugle. Rådgivning vedr. fugle afgives dels direkte til Hjemmestyret, dels gennem en arbejdsgruppe under CAFF. Det terrestriske økosystem Habitatudnyttelse Naturinstituttet vil i tæt samarbejde med DMU udvikle kompetence med hensyn til rådgivning vedrørende brugen af det åbne land. Udviklingen vil blive foretaget gennem et projekt for kortlægning og zonering af Nationalparken i NØ-Grønland, som finansieres eksternt. Erfaringerne og kompetencen i brug af en GIS-baseret vidensbank forventes efterfølgende overført til brug vedr. det åbne land i Vestgrønland. Dette ønskes også sat i relation til kystzonekortlægningen som foretages af DMU. I arbejdet med vegetation vil instituttet fokusere på samspillet mellem vegetationsunderlaget og bestandsudviklingen for rensdyr/moksusokse i Vestgrønland med henblik på at have et forbedret grundlag for revision af forvaltnings mål i Et projekt vedr. revegetering i fåreholderområderne forventes afsluttet i Fangstressourcer Overvågning af de mindre bestande af rensdyr og moskusokse vil blive gennemført ved helikopterbaserede tællinge. Store 10

11 bestande forventes opgjort i Disse tællinger fordrer dog en rammeudvidelse. Revision af rådgivning vedr. udnyttelsen vil blive afgivet på baggrund af fangstoplysninger, mens revision af rådgivningen med baggrund i nye tællinger forventes i Rådgivningen gives direkte til Hjemmestyret. Formidling Naturinstituttet vil anvende forskellige virkemidler i dialogen og formidlingen i forhold til 3 prioriterede målgrupper: I forholdet til fiskere og fangere, der er involveret i den direkte ressourceudnyttelse, vil instituttet indgå i en direkte dialog gennem afholdelse af brugermøder i byer og bygder og gennem tæt kontakt til interesseorganisationerne. Instituttet vil indtage en proaktiv rolle og udarbejde et program for en møderække. Herunder vil instituttet lægge særlig vægt på forhold vedr. instituttets rolle, arbejdsmetoder, forskningsresultater og inddragelse af lokal viden. I forhold til beslutningstagere og embedsværk, der er involveret i forvaltningen af ressourcerne, vil instituttet afholde seminarer og informationsmøder i forbindelse med rådgivning. Herunder vil instituttet lægge særlig vægt på konsekvenser af forvaltningstiltag eller mangel på samme. I forhold til befolkningen generelt, der udgør ejerne af naturressourcerne, vil instituttet foretage formidling gennem aktiv brug af instituttets hjemmeside. Formidling vil i vid udstrækning blive søgt kanaliseret gennem de elektroniske medier (radio/tv) og fokusere på instituttets rolle, forskningsresultater og rådgivning. Endvidere vil instituttet etablere udstillinger og udgive bladet Pitu samt diverse pjecer om specifikke emner og forskningsresultater. 11

12 Appendix 1 Naturinstituttet forventer at levere følgende indenfor den udmeldte ramme for Žœ ŸŽ œž Žœž Š Ž Ž œ È œ È œ œ ž Ÿ œ Ž Ž Ž œ Š Ž Ž Š Ž è Ž ž Ž Ž Š Ž ŒŠ ª ŸŽ Ÿª ª Š Ž Ž Žœ Š ŸŽ Žœ è Š # Žœ Š œ Ž œ ŠœœŽ è œ œ è Ž œžœœš Ž œ ª Š Ž Ž œ Ž Žœ Š Ž œ œ ŸŽ ž œœš ž Š Šš Ž ŠŸ # Žœ Š œ Ž œ Š œ Š Ž è œ œ è Ž œžœœš Ž œ Š ª Ž ª ª Š Ž Ž œ Ž Žœ Š ž Ž œ œ ŸŽ Žœ è Š # Žœ Š œ Ž œ ŠœœŽ è œ œ è Ž œžœœš Ž œ ª Š Ž Ž œ Ž Žœ Š ž Ž œ œ ŸŽ `œ è Š # Žœ Š œ Ž œ ŠœœŽ è œ œ è Ž œžœœš Ž œ ª Š œ Ž Žœ Š Ž œ œ ŸŽ Žœ è Š # Ž œ Ž ž Ž Š Ž ª Š Ž ª Š œ Ž Žœ Š ž Ž œ œ ŸŽ `œ Žœ è Š ž è Žœ Š œ Š # Žœ Š œ Ž œ ŠœœŽ è œ œ è Ž œžœœš Ž œ ª Š Š Ž Žœ Š ŸŽ œ ž Æ œ # Žœ Š œ Ž œ Š œ Š Ž è œ œ è Ž œžœœš Ž œ ª Š Š Ž Žœ Š ž Ž œ œ ŸŽ Žœ è Š # Žœ Š œ Ž œ Š œ Š Ž è œ œ è Ž œžœœš Ž œ œš Ž Š Ž Ž Œ Ž Ž œ Ž Çœ Š Š œ Ž Ž œ ž Š Š Žœ Š Ž Ž Ž è œ œ è Ž œžœœš Ž œ Š œ ª Žœ Š Ž Š Ž œ à Š è œ Š Ž œ Ž Žœ Š Ž œ žœ œž Ž Ž ª œ Ž Ž ž Žœ Š Ž ŸŽ ª Ž Ž Š œš Š œž Ž œ œ œ Ÿ Ž ª Ž Š ŠŸ ž Ž Ž Ÿ Ž Ž Ž ž Š Š ŸŠ Ž Žœ è Š Š œ ŸŠ Ž Ÿª Ž ŸŠ ŸŠ ž Ž ŸŠ œš Ž Š Š œ Š ŸŽ Žœ è Š à Š Ž Š Ÿ Ž Ž Ž ž Ž Ÿ Ž Ž Ž ž Ž Žœ Ž Œ žœ Ç Ž Ÿ Ž ž Ž Ž Ž Ç Žœ è Š ž œš ŽŸ Çœ Š Š Š œ Ž œ ž Š Š Žœ Š Ž Ž Ž è œ Š Ž œœš Ž œ # ŸŽ Ÿª Š Ž Ž Š ž œš Ž ž ž Š ŽŸ ŸŽ ª Ž Ž Ž œ è œž 12

13 Žœ ŸŽ œž Žœž Š Ž Ž œ ª Ÿ Ÿ Ž œ Š Ž Ž ª Ž Ž # Žœ Š œÿž Ž Š Ž Ž Žœ Š ŸŽ `œ Žœ è Š ŸŠ Ž œœ Š ž Ž œè Ž œž Ÿ Ž œ Š Ž Ž ª Ž Ž œ è œ œ œ Ÿ Ž œ Š Ž Ž ª Ž Ž œ œ è œ Žœ Š œÿž Ž Š Ž Ž œ Ž Žœ Š ª è œ œ œ ª œ ŠŸ Š Ž ŸŽ Š Ž ª ŸŽ Žœ è Š ŸŠ Ž œœ Š ž Ž œè Ž œž Žœ Š œÿž Ž ª Š Ž Ž œ è œ ŸŽ `œ è Š œš œ ŸŽ `œ Žœ è Š ŸŠ Ž œœ Š ž Ž œè Ž œž Ÿ Ž œ Š Ž Ž ª Š œ Žœ Š œÿž Ž Š Š œ ŸŽ è Š ª ŸŠ Ž œœ Š ž Ž œè Ž œž ŠŸ ž Ž ž Ž Žœ Š œÿž Ž Ž Š Š œž Š ŠŸ ž ŽŠ Ž Ž Š Š Ž ŸŠ Ž œœ Š ž Ž œè Ž œž œ Ž ŸŠ œ Žœ Š œÿž Ž Ž Ž Š Š œ è œš Š Ž Ž ŸŠ Ž œœ Š Ž è Ž Š Ž Ž Ÿ Ž œ Š Ž Ž Žœ Š œÿž Ž Ÿ Š ŸŠ ŽŽŽ œ ª ŸŠ Ž Žœ è Š Š è Ž Š Ž Ž Ÿ Ž œ Š Ž Ž Ž œ ŸŠ Ž œž Š ŸŠ Ž œœ Š ž Ž œè Ž œž Žœ Š œÿž Ž Š Ÿª Ž ŸŠ ŸŠ ž Ž ŸŠ ŸŽ Žœ è Š Š è Ž Š Ž Ž # œ Ž Ž # Ž Ž œ ž Ž œ Ÿ œ Ž œš Ž ŸŽ œž Š Š Ž Ž Ž Ž Ž Ž Žœ Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž Š œ è Ž Š Ž œ Ž Ž Š Ž Ž Š Ž Ž ŽœœŽ Ž œ Ž Š Ž Š Ÿ Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž ž ž Š ŽŸ ŸŽ ª Ž Ž Ž œ è œž 13

14 Appendiks 1 fortsat... Žœ ŸŽ œž Žœž Š Ž Ž œ ž ž Š ŽŸ ŸŽ ª Ž Ž Ž œ è œž ÄŠœ œ à œ Š Ž ` œ œž Ÿ ŒŽ Ž Œ ÄŽœ Ž œž ŸŽ Ž œ Š œ ž Ž È œ œ Š è Ž ŠŠ ž Š ž Ž œè Ž œž ž Ž œ œ ÄŠœ œ œ ŸŽ Ž Ž œ œž Š Ž È œ œ Š è Ž à Ž œž Ž Š ž Ž œè Ž œž Ž œ œ ÄŠœ œ œ ŸŽ Ž Ž œ œž Š Ž Š ž œ ž Ž Ž Š Š Ž Š Ž Æ ŸŽ Ž Š Ž É œ Ž ŠŒ Ž Ž Ž É œ Ž Ž Ž Ž Ÿ Ž œž Æ ŸŽ Ž Š Ž Š Ž Ž œ Š Æ ŸŽ Ž Š Ž Š Š ŠœŽ Š Š Š ÇÆÄ ž Š Æ ŸŽ Ž Š œœž Ž Š Š ÉŽ Ž Ž Š ž Ÿ Ã È œ Ž Ž ÉŽ Ž Ž Š ž Ÿ à Š Ž Èž Ž ÉŽ Ž Ž Š ž Ÿ Š Š Ž œš Š Ž ÆÈ Ž È œ Ž œ ŠŒ ž œž ª œÿ ŸŠ Ž œœ ž ŸŽ œ Note 1 Note 2 Note 3 Note 4 Budgetteret nettoforbrug er lavere grundet indtægter fra overhead. Budgetteret nettoforbrug er lavere grundet indtægter fra samarbejdsaftale med DMU. Budgetteret nettoforbrug er nær nul grundet indtægter fra brugere. 2 seniorårsværk tidligere indeholdt i lønsum. 14

15 Appendix 2 Fordeling af årsværk Naturinstituttet har 49,5 årsværk på Finansloven i 2003 og overslagsårene. Dette antal ønskes fastholdt i strategiperioden med nedenstående fordeling. Eksternt finansierede årsværk indgår ikke i oversigten. Besætningen på Paamiut og skipper på Adolf Jensen er ansat gennem Royal Greenland og indgår ikke i oversigten. Ž è œ Š Ž ŠŒ Ž Ž Ž œ Š Š œœž Ž Š Š œ Ž Ž Š Ž ž Ž Œ ŽŽ Š Ž Ž œž œž Ž Š Ž è Ž œž Ž è œ ž Ž Ž Š Forskningsfagligt niveau For de forskningsfaglige afdelinger tilstræbes det for AC-gruppen inkl. ledelse, at antallet af medarbejdere med kvalifikationer på ph.d.-niveau eller derover (ph.d., seniorrådgiver, seniorforsker) er så højt som muligt og ikke under 50%. Mål for udviklingen er som følger: œ Ž Ž Š Š Š Š Š Š Š Š Š ŸŽŠž ž Š ŸŽŠž è Š ŸŽŠž Š Ž ŸŽŠž Š Š Ž ž Ž Š Š Š Š Š Š Š Š Š ŸŽŠž ž Š ŸŽŠž è Š ŸŽŠž Š Ž ŸŽŠž Š 15

16 16