Milliongevinster af skolepraktik
|
|
- Erling Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Skolepraktik kan være med til at løse en del af praktikpladsmanglen. Nye beregninger viser, at faglærte, der er uddannet via skolepraktik, klarer sig næsten lige så godt på arbejdsmarkedet som de faglærte, der har været i almindelig praktik. Skolepraktikanterne har fem år efter deres uddannelsesafslutning opnået - procent af den gennemsnitlige løn, som personer fra almindelig praktik har fået inden for samme fag. af Privatøkonom Mie Dalskov Pihl og Stud.polit. Andreas Mølgaard. november 1 Analysens hovedkonklusioner Skolepraktikordningen bliver ofte mødt med den kritik, at faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik frem for almindelig praktik, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. Denne analyse kan dog dokumentere, at skolepraktikanterne - sammenlignet med den gennemsnitlige faglærte fra almindelig praktik - opnår - procent af lønnen fem år efter endt uddannelse. Skolepraktikanterne har allerede efter tre år på arbejdsmarkedet opnået samme gennemsnitlige løn som den fjerdedel af faglærte fra almindelig praktik, der har opnået den laveste løn. I forhold til at sikre unge en uddannelse er skolepraktik en rigtig god løsning for samfundet. F.eks. opnår tømrere, der er uddannet gennem skolepraktik, en livsværditilvækst, der er 3,4 millioner kr. større end en gennemsnitlig ufaglært. Det at give unge en uddannelse gennem skolepraktik er dermed en god investering set i forhold til ingen uddannelse. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Hvad betyder skolepraktik for den fremtidige løn blandt faglærte? En måde at løse den voldsomme mangel på praktikpladser er at udvide skolepraktikordningen således, at det bliver muligt for alle elever på landets erhvervsskoler at færdiggøre deres uddannelse. Skolepraktikordningen bliver dog ofte mødt med den kritik, at faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik frem for almindelig praktik, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet senere hen. Derfor undersøges det, om faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik, har et lønefterslæb sammenlignet med personer med samme uddannelsesbaggrund, der har haft almindelig praktik. Tabel 1 viser, at ud af de personer, der fuldførte en erhvervsfaglig uddannelse i 3 og efterfølgende kom i arbejde, har 216 været i skolepraktik. Tabel 1. Årgang 3 fordelt på uddannelsesform Antal Skolepraktik 216 1,5 Skolevej/praktik ,5 I alt , Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (3). For at undersøge om der er et lønefterslæb for de faglærte, der har været i skolepraktik, er udvalgt de fire største uddannelsesgrupper blandt de 216 faglærte, der har gennemført deres uddannelse via skolepraktik. De fire uddannelsesgrupper er: - Automatik- og datamekanikuddannede (64 personer) som f.eks. elektrofag-teknikere og datateknikere - Beklædningsuddannede (29 personer) som f.eks. skræddere, beklædningshåndværkere - Kontoruddannede ( personer) som f.eks. sekretærer - Tømrere m.v. (37 personer) I det følgende vil lønniveauet for de personer, som har været i skolepraktik, blive sammenlignet med lønnen for personer, der har fuldført gennem almindelig praktik. Herudover vil lønniveauet for personer, der er uddannet gennem skolepraktik, blive sammenlignet med lønniveauet for den fjerdedel af de faglærte med almindelig praktik, der har det laveste lønniveau. Mange skolepraktikanter opnår samme løn I de første par år efter endt uddannelse har automatik- og datamekanikere, der har gået i skolepraktik, et lønefterslæb i forhold til personer, der har været i almindelig praktik, på omkring procent, dvs. de opnår procent af lønnen blandt personer fra almindelig praktik. Dernæst stabiliseres lønefterslæbet til at ligge på omkring 15 procent, når skolepraktikanterne sammenlignes med en gennemsnitlig person, der har været i almindelig praktik. Sammenlignes i stedet med den fjerdedel af de faglærte fra almindelig praktik, der har opnået den laveste løn (kaldet ), da er lønefterslæbet indhentet allerede 3 år efter endt uddannelse. Sidenhen opnår automatik- og datamatikuddannede, der har været i skolepraktik, faktisk en højere løn end den dårligste fjerdedel blandt personer fra almindelig praktik. 2
3 Figur 1. Automatik- og datamekanikere fra skolepraktik lønandel ift. alm. praktikuddannede Laveste 25 pct. Anm: Ud af de 216 personer, som har været i skolepraktik, har 64 personer en erhvervsfaglig uddannelse som automatik- og datamekaniker. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (3-8). Næsten ingen forskel inden for kontor- og beklædningsuddannelserne Det samme mønster gør sig gældende for de øvrige uddannelser. Med tiden indsnævres lønefterslæbet for de faglærte, der har gennemført deres uddannelse via skolepraktik, set i forhold til faglærte med en ordinær praktikplads i bagagen. Dette ses i figur 2-4, der viser skolepraktikanternes lønandel i forhold til almindelige praktikuddannede inden for beklædningsuddannede, kontoruddannede og tømrere. Blandt beklædningsuddannede udgør lønnen for skolepraktikanter 78 procent i forhold til gennemsnittet det første år efter endt uddannelse, mens lønnen efter fem år er oppe på 94 procent af den gennemsnitlige løn for uddannede, der har været i almindelig praktik. Sammenlignes med den dårligste fjerdedel blandt de ordinært uddannede opnås den fulde løn efter tre år på arbejdsmarkedet. Kontoruddannede i skolepraktik opnår i forhold til gennemsnittet omkring procent af lønnen for uddannede, der har været i almindelig praktik. Sammenlignes skolepraktikanterne med den fjerdedel, der har de laveste lønninger, inden for almindelig praktik, da ligger lønnen for skolepraktikanterne stort set på niveau. Figur 2. Beklædningsuddannede Figur 3. Kontoruddannede Anm.: Ud af de 216, som har været i skolepraktik, har 29 personer en erhvervsfaglig uddannelse inden for beklædning. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (3-8). Anm.: Ud af de 216, som har været i skolepraktik, har personer en erhvervsfaglig uddannelse inden for kontor generelt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (3-8). 3
4 Tømrernes skolepraktik giver afkast Blandt tømrere opnår faglærte, der har været gennem skolepraktik, faktisk den samme løn som faglærte, der har været gennem ordinær praktik, selv når der sammenlignes med gennemsnittet. Det sker fire år efter endt uddannelse. Sammenlignes skolepraktikanterne med den dårligste fjerdedel blandt de ordinære praktikanter, da er lønniveauet på procent fra de første år på arbejdsmarkedet. Figur 4. Tømrere mv. Anm: Ud af de 216, som har været i skolepraktik, har 37 personer en erhvervsfaglig uddannelse som tømrer mv. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (3-8). Skolepraktik er et godt alternativ til afbrudte uddannelsesforløb Analysen viser, at de unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse via en skolepraktikordning, relativt hurtigt kommer op i nærheden af lønniveauet for de, der har været i ordinær praktik. Der er måske ikke tale om, at skolepraktikanterne kommer op på et gennemsnitligt lønniveau, men på alle de valgte uddannelsesretninger opnår skolepraktikanterne inden for fem år den samme løn som den dårligste fjerdedel blandt de uddannede, der har været i ordinær praktik. Derfor skal skolepraktik ses som et godt alternativ til, at de slet ikke får en uddannelse. Set over et liv tjener en ufaglært langt mindre end en faglært. Ufaglærte er langt mere ledige og har generelt en lavere timeløn end faglærte, hvorfor ufaglærte har en lavere livsindkomst, både når det gælder markedsindkomst og disponibel indkomst. Når det fundne lønefterslæb for de udvalgte uddannelser indregnes i livsindkomsterne, ses det tydeligt, at skolepraktik er en rigtig god investering for samfundet. F.eks. opnår automatik- og datamatikuddannede i gennemsnit 87 procent af lønnen for gennemsnitlig uddannede i almindelig praktik. Dette giver en livsværditilvækst på 8,1 mio. kr., hvilket er,4 mio. kr. mere end livsværditilvæksten for en ufaglært. Tabel 2 viser den samfundsøkonomiske gevinst af at give unge en uddannelse via skolepraktik sammenlignet med ingen uddannelse. De personer, der har gennemført deres uddannelse via skolepraktik, ville have tjent 7,7 mio. kr. over livet som ufaglærte, fra de er 3 til år, men i virkeligheden kommer de op på en livsværditilvækst på 8-11 mio. kr., når man tager højde for lønefterslæbet efter fem år, og at 4
5 det koster noget at uddanne personerne 1. Det giver en gevinst af skolepraktik på mellem. kr. og 3,4 mio. kr. set i forhold til, hvis de unge ikke fik nogen uddannelse. Tabel 2. Samfundsøkonomisk gevinst ved at give unge en uddannelse via skolepraktik Automatik- og datamekanikere Beklædningsuddannede Kontoruddannede Fuld livsindkomst for uddannelsesgruppe (3- år) Skolepraktikanters løn i procent af gns. løn Livsindkomst for skolepraktikanter lig livsværditilvækst for ufaglært (3- år) Gevinst af skolepraktik set i forhold til ufaglærte Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio.kr. 9,3 86,8 8,1 7,7,4 4,9 9,3 94,3 8,7 7,7 1, 13,6 11,5 83, 9,6 7,7 1,9 24,5 Tømrere mv. 11,2 97,8 11,1 7,7 3,4 43,8 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten for uddannede fra 3 til år målt som summen af privat indkomst fratrukket omkostningerne til uddannelse. Der sammenlignes med livsværditilvæksten for den gennemsnitlige ufaglærte. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (8) samt egne beregninger. De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 45 procent af de lidt over 8. elever, der mangler en praktikplads, er i skolepraktik. Dermed står 4.3 elever reelt uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Selvfølgelig er der forskel på, om det er muligt at tilbyde en skolepraktikplads inden for de forskellige fagretninger, men som analysen viser, vil det være en god forrentning at udvide ordningen, således at alle kan gennemføre en uddannelse. Boks 1. Metoden bag analysen Til analysen er udvalgt de personer, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 3 og som har været i beskæftigelse i alle de følgende år, dvs. fra 3 til 8. I registeret er der tre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse. Gennem praktikvej, hvor den unge har en praktikplads i hånden fra første skoledag. Gennem skolevej, hvor den unge først begynder i skole for dernæst at fuldføre via en rigtig praktikplads hos en virksomhed eller skolepraktik, hvor den unge tager uddannelsen gennem praktik på skolen. I analysen er der sammenlignet med lønniveauet for den fjerdedel af de faglærte med almindelig praktik, der har det laveste lønniveau. I beregningerne er der ligeledes korrigeret for arbejdstidsomfang således, at der kun ses på lønniveau for fuldtidsbeskæftigede. For at tage højde for, at der kan være forskel på lønniveauet mellem faglærte, der har været i skolepraktik i forhold til almindelig praktik, fordi der er forskel på hjemmebaggrunden, er der i beregningerne korrigeret for forældrenes uddannelsesniveau således, at andelen af forældre med mindst en erhvervsfaglig uddannelse er lige så stor blandt skolepraktikanterne som andre faglærte, der har været i ordinær praktik. Forud for analysen er beskæftigelsesfrekvensen for de færdiguddannede undersøgt. Andelen af beskæftigede året efter endt uddannelse er 79 procent for eleverne, der har været i almindelig praktik, og 56 procent for elever, der været i skolepraktik. Andet år efter endt uddannelse er beskæftigelsesfrekvensen hhv. 84 procent og 76 procent. 1 Omkostningerne ved at udbyde skolepraktik er ikke indregnet, da det er Arbejdsgivernes Elevrefusion, der afholder udgifterne forbundet med skolepraktikordningen og ikke skolerne selv. Se mere på 5
Milliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereStore virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereKrisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads
2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereStore virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereI fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads
I fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads Manglen på lærepladser ligger meget højt sammenlignet med før krisen. Siden 212 har der været 1.-12. elever, der i hver måned har manglet en læreplads
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereKrisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden
Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres
Læs mereByggeriet tager det største ansvar for praktikpladser
Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereFremgang bør afspejle sig i de unges muligheder
Fremgang bør afspejle sig i de unges muligheder Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger og ledigheden falder. Der er imidlertid stadig store grupper i Danmark, hvor fremgangen ikke
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereVoksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse
Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mere