Dine socialsikringsrettigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine socialsikringsrettigheder"

Transkript

1 Dine socialsikringsrettigheder i Tyskland Europa-Kommissionen

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag I til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2011 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering...5 Indledning... 5 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 6 Finansiering... 7 Din ret til sociale sikringsydelser, når du flytter inden for Europa... 8 Kapitel II: Sygehjælp...9 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygehjælp? Din ret til sundhedsydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...12 Hvornår har du ret til sygedagpenge? Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Din ret til sygedagpenge, når du flytter inden for Europa Kapitel IV: Ydelser ved barsel...14 Hvornår har du ret til barselsydelser? Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til barselsydelser? Din ret til barselsydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...16 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Din ret til invaliditetsydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...18 Hvornår har du ret til aldersydelser? Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til aldersydelser? Din ret til aldersydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel VII: Efterladteydelser

4 Hvornår har du ret til efterladteydelser? Hvad dækker ordningen?...21 Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Din ret til efterladteydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...23 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Hvad dækker ordningen?...23 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Din ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, når du flytter inden for Europa Kapitel IX: Familieydelser...26 Hvornår har du ret til familieydelser? Hvad dækker ordningen?...27 Hvordan får du adgang til familieydelser? Din ret til familieydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel X: Arbejdsløshed...29 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Din ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, når du flytter inden for Europa Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...32 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Hvad dækker ordningen?...32 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Din ret til forsørgelseshjælp, når du flytter inden for Europa Kapitel XII: Langtidspleje...34 Hvornår har du ret til langtidspleje? Hvad dækker ordningen?...34 Hvordan får du adgang til langtidspleje? Din ret til langtidspleje, når du flytter inden for Europa Bilag I: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...37 Bilag II: Særlige ikke-bidragspligtige ydelser

5 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den sociale sikring i Tyskland er i henhold til lovgivningen inddelt i fem grene: sygeforsikring, langtidsplejeforsikring, pensionsforsikring, ulykkesforsikring og arbejdsløshedsforsikring. I dette kapitel gøres der rede for, hvem forsikringsgiverne og forsikringstagerne er inden for disse grene, og for tilmeldings- og bidragsprocedurerne. Aldersforsikring for landbrugere, forsikring for håndværkere og socialforsikringer for kunstnere og journalister er ikke behandlet i denne vejledning. Du kan få nærmere oplysninger herom hos de kompetente forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne har oprettet kontaktorganer for social sikring i forhold til de øvrige EU-medlemsstater. Hvis du har problemer eller spørgsmål vedrørende den sociale sikring i Tyskland eller i en eller flere andre medlemsstater, kan du henvende dig til det kompetente kontaktorgan (Bilag I). Med undtagelse af nogle få professioner (f.eks. embedsmænd, dommere og soldater) har alle arbejdstagere pligt til at lade sig forsikre, medmindre deres løn overstiger den grænse, der er fastsat for obligatorisk forsikring. Derimod er personer, der har en beskeden indtjening på højst 400 EUR pr. måned, ikke forsikringspligtige. Det er i princippet også muligt at opretholde arbejdsløshedsforsikringen efter ansøgning til Arbejdsdirektoratet. Den pågældende skal i 12 af de 24 måneder, der går forud for påbegyndelsen af et selvstændigt erhverv, have været forsikringspligtig eller modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse. Du kan henvende dig til dit lokale arbejdsformidlingskontor, hvis du ønsker yderligere oplysninger eller rådgivning. Ud over de nævnte socialsikringsydelser findes der offentlig bistandshjælp, minimumsydelser til arbejdssøgende, pensionister og personer med nedsat indtjeningsevne samt diverse familieydelser og boligtilskud. Tilmeldingsprocedure Så snart du har påbegyndt dit arbejde, sørger din arbejdsgiver for, at du tilmeldes den sociale sikring. Tilmeldingen sker til sygekassen (Krankenkasse), der selv underretter institutionerne for pensionsforsikring og arbejdsløshedsforsikring herom. Du får tildelt et forsikringsnummer (Versicherungsnummer), under hvilket pensionsforsikringsselskabet registrerer dine forsikringsperioder og den bidragspligtige arbejdsløn. Hvis det er dit første job, får du et socialsikringskort (Sozialversicherungsausweis) fra pensionsforsikringsselskabet. På dette kort er dit efternavn, fødenavn, fornavn og forsikringsnummer anført. I visse erhverv (f.eks. byggebranchen) skal der være et pasfoto på kortet, og du skal kunne forevise det, når du er på arbejde. Personer, der tildeles et nyt forsikringsnummer, får straks besked om, hvilket pensionsforsikringsselskab der er ansvarligt for deres forsikring. Selvstændige skal selv sørge for at blive registreret hos den kompetente sygekasse. 5

6 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Lovpligtig pensionsforsikring Den lovpligtige pensionsforsikring (Gesetzliche Rentenversicherung) organiseres af den tyske pensionsforsikringsinstitution (Deutsche Rentenversicherung Bund), de regionale afdelinger af den tyske pensionsforsikringsinstitution (Regionalträger der Deutschen Rentenversicherung), den tyske pensionsforsikringsordning for minearbejdere, jernbanearbejdere og sømænd (Deutsche Rentenversicherung Knappschaft-Bahn-See) og alderspensionskassen for landbrugere (Landwirtschaftliche Alterskassen). Lovpligtig sygeforsikring Den lovpligtige sygeforsikring (Gesetzliche Krankenversicherung) forvaltes af omkring 160 sygekasser, hvoraf nogle arbejder regionalt (f.eks. lokale sygekasser, Ortskrankenkassen), og andre arbejder på nationalt plan (f.eks. størstedelen af de supplerende kasser, Ersatzkassen). Næsten alle forsikringstagere kan uanset deres profession og den virksomhed, der har ansat dem frit vælge, hvilke kasser de vil forsikres i. Det gælder dog ikke for kasser, der er forbeholdt sømænd og landbrugere. Med undtagelse af nogle få professioner (f.eks. embedsmænd, dommere og militærfolk) har alle arbejdstagere pligt til at lade sig forsikre, medmindre deres løn overstiger den årlige vurderingsgrænse i ét år. Der gælder særlige regler for personer, som har en beskeden indtjening. De lovpligtige sygekasser står for inkasseringen af det samlede bidragsbeløb for alle grene af den sociale sikring. Lovpligtig plejeforsikring Inden for hver lovpligtig sygekasse findes der en særlig kasse, som uafhængigt er ansvarlig for at tildele ydelser, hvis der opstår behov for langtidspleje. Alle, der er medlemmer af en lovpligtig sygekasse, har ret til den tilknyttede langtidsplejeforsikring. Personer, der er forsikret i et privat sygeforsikringsselskab, skal tilsvarende tegne en privat plejeforsikring. Det er også muligt at tegne en frivillig langtidsplejeforsikring hos et privat forsikringsselskab. Lovpligtig ulykkesforsikring De relevante organisationer under den lovpligtige ulykkesforsikring (Gesetzliche Unfallversicherung) er ulykkesforsikringsinstitutioner for industrisektoren og landbrugssektoren (Berufsgenossenschaften) og for den offentlige sektor. Lovpligtig arbejdsløshedsforsikring Den lovpligtige arbejdsløshedsforsikring (Gesetzliche Arbeitslosenversicherung) forvaltes af arbejdsdirektoratet (Bundesagentur für Arbeit, BA). BA omfatter det centrale direktorat, de regionale direktorater og arbejdsformidlingskontorerne. Den lovpligtige arbejdsløshedsforsikring dækker alle arbejdstagere (arbejdere, funktionærer og personer under erhvervsuddannelse og unge handicappede). Selvstyring De enkelte grene af den sociale sikring selvstyres af repræsentantskabsmøder og bestyrelsesmøder eller af forvaltningsorganer, der består af et ligeligt antal repræsentanter for arbejdsgiverne og forsikringstagerne. I forbindelse med arbejdsløshedsforsikring deltager repræsentanter for den offentlige sektor som tredjepart. Selvstyringen af de supplerende kasser varetages kun af repræsentanter for forsikringstagerne. Tilsyn Sundhedsministeriet (Bundesministerium für Gesundheit) er ansvarligt for tilsynet med sygeforsikrings- og plejeforsikringsområdet. Arbejds- og socialministeriet (Bundesministerium 6

7 für Arbeit und Soziales) er ansvarligt for pensionsforsikring (alders-, efterladte- og invalidepension), ulykkesforsikring og arbejdsløshedsforsikring. Hvad angår tilsynsmyndighedernes kompetence, er det afgørende, om forsikringskassen er en delstatsinstitution eller en forbundsinstitution. En forsikringskasse betegnes som en delstatsinstitution, når dens ansvarsområder ikke rækker ud over den pågældende delstat. En kasse, hvis ansvarsområder strækker sig over mere end én delstat (højst tre), kan også betegnes som en delstatsinstitution, hvis de involverede delstater udpeger én overordnet tilsynsdelstat. I sådanne tilfælde er det højeste forvaltningsorgan for socialforsikring på delstatsniveau eller det organ, der er udpeget i medfør af delstatens lovgivning, ansvarligt for tilsynet. Dette gælder også for forsikringsinstitutioner på delstatsniveau. I alle andre tilfælde betegnes forsikringskassen som en forbundsinstitution (f.eks. den tyske pensionsforsikringsinstitution (Deutsche Rentenversicherung Bund), den tyske pensionsforsikringsordning for minearbejdere, jernbanearbejdere og sømænd (Deutsche Rentenversicherung Knappschaft-Bahn-See) og de supplerende sygeforsikringskasser (Ersatzkrankenkassen). Forbundsforsikringskontoret (Bundesversicherungsamt) er ansvarligt for tilsynet. Finansiering Den sociale sikringsordning finansieres af bidrag til den nationale forsikring, der betales af arbejdsgiverne og arbejdstagerne, og over skatten. Som arbejdstager har du, hvis du er beskæftiget og ikke bare har en beskeden indtjening, pligt til at betale bidrag til syge-, langtidspleje-, arbejdsløsheds- og pensionsforsikringen. Bidraget til den lovpligtige forsikring udgør en vis procentdel af din løn. Du skal som udgangspunkt selv betale halvdelen af bidraget, og din arbejdsgiver skal betale den anden halvdel. Selvstændige skal imidlertid betale hele bidraget til syge-, langtidspleje- og pensionsforsikringen. For ulykkesforsikringen er det udelukkende arbejdsgiveren, der er bidragspligtig. Din arbejdsgiver er ansvarlig for indbetaling af bidragene. Arbejdsgiveren tilbageholder din andel af bidraget, hver gang du får udbetalt løn. De lovpligtige sygekasser står for inkasseringen af det samlede bidragsbeløb for alle grene af den sociale sikring. Det samlede bidrag til sygeforsikringen udgør på nuværende tidspunkt 15,5 % af lønnen op til en vis grænse, som fastsættes hvert år (for 2011 ligger grænsen for beregningen af bidragene på EUR pr. år). De 7,3 % af bidraget indbetales af arbejdsgiveren. Hvis det bidrag, der skal indbetales til de respektive sygekasser, er højere end det indkomstrelaterede bidrag, har sygekasserne ret til at opkræve et supplerede bidrag, som ikke er indkomstrelateret. Hvis det gennemsnitlige supplerende bidrag til den lovpligtige sygeforsikring overstiger 2 % af din bidragspligtige løn, er du berettiget til kompensation (Sozialausgleich). Bidraget til plejeforsikring (Pflegeversicherung) er 1,95 %. Forsikringstagere, der er født efter 1940 og ikke har børn, betaler et yderligere bidrag på 0,25 %, når de fylder 23 år. Grænsen for den obligatoriske syge- og plejeforsikring er EUR om året (2011). Inden for den almindelige pensionsforsikring udgør det samlede bidrag (2011) 19,9 % af lønnen op til grænsen for beregning af bidragene (i 2011 lå det på EUR om året i de gamle delstater og EUR om året i de nye delstater). Halvdelen af bidraget indbetales af arbejdsgiveren. 7

8 I 2011 udgjorde bidraget til arbejdsløshedsforsikringen 2,8 % af lønnen op til den grænse for beregning af bidragene, der gjaldt for arbejdsløshedsforsikringen. Halvdelen af bidraget indbetales af arbejdsgiveren og halvdelen af arbejdstageren. Der betales ikke bidrag til familieydelser (som finansieres af det offentlige). Din ret til sociale sikringsydelser, når du flytter inden for Europa Socialsikringsordningerne er forskellige i de europæiske lande, og derfor er der fastlagt EUbestemmelser for at koordinere dem. Fælles regler, som sikrer adgang til sociale ydelser, er vigtige for at undgå, at europæiske arbejdstagere og andre forsikrede personer stilles i en ufordelagtig situation, når de udøver deres ret til fri bevægelighed. Disse regler er baseret på fire principper. Når du flytter inden for Europa, er du altid forsikret i henhold til lovgivningen i én medlemsstat: Hvis du er i beskæftigelse, er det generelt det land, du arbejder i. Hvis du ikke er i beskæftigelse, er det det land, hvor du er bosiddende. Princippet om ligebehandling sikrer, at du får de samme rettigheder og forpligtelser som statsborgerne i det land, hvor du er forsikret. Der kan om nødvendigt tages hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre EUlande, ved tildelingen af en ydelse. Kontantydelser kan "eksporteres", hvis du bor i et andet land end det, hvor du er forsikret. EU-bestemmelserne om koordinering af de sociale sikringsordninger gælder i de 27 EUmedlemsstater, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz (31 lande i alt). Generelle oplysninger om EU-bestemmelserne gives ved slutningen af hvert kapitel. Yderligere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse i EU, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz findes på: 8

9 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alle, hvis indkomst er under EUR, har pligt til at tegne lovpligtig eller privat sygeforsikring. Følgende personer har ret til ydelser: personer i betalt beskæftigelse og personer under erhvervsuddannelse, herunder lærlinge pensionister med minimumsforsikringsperiode arbejdsløse, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse handicappede i skånejob personer, der deltager i omskoling, og personer, der uddannes til beskæftigelse i særlige uddannelsesinstitutioner for unge (Jugendhilfe) studerende på anerkendte videregående uddannelser landbrugere og medhjælpende familiemedlemmer kunstnere og forfattere personer, der ikke har anden ret til levering af sygehjælp (under visse betingelser). Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Hvad dækker ordningen? Forebyggende helbredsundersøgelser Som led i screeningen af sygdomme har du og din familie ret til følgende forebyggende helbredsundersøgelser: screening for børnesygdomme til og med barnets sjette leveår samt til og med barnets tiende leveår årlig screening for kræft hos kvinder fra det fyldte 20. år og hos mænd fra det fyldte 45. år en helbredsundersøgelse hvert andet år med særlig fokus på hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme eller sukkersyge hos forsikrede fra det fyldte 35. år. Lægebehandling Så længe du er forsikret, har du og dine familiemedlemmer ret til behandling hos praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. Du skal for hvert kvartal og for hver første konsultation hos en læge eller tandlæge, som ikke er sket efter henvisning fra en anden læge i løbet af samme kvartal, betale et særligt gebyr (Praxisgebühr) på 10 EUR. Lægemidler og hjælpemidler Lægemidler ordineres af sygekasselægen og udleveres på apoteket. Der skal normalt betales et tillæg på 10 % af købsprisen, dog mindst 5 EUR og højst 10 EUR, for hvert 9

10 lægemiddel, der købes på apoteket. Tillægget må dog ikke overstige lægemidlets pris. Lægemidler mod forkølelse og influenza og komfortmedicin skal du selv betale. Der er dog en undtagelse fra reglen om, at håndkøbsmedicin ikke dækkes af sygekassen. Der ydes f.eks. delvis refusion for lægemidler til udviklingshæmmede børn op til 12 år og lægemidler, som i henhold til retningslinjerne fra det fælles forbundsudvalg (Gemeinsamer Bundesausschuss) er standardbehandling ved behandling af alvorlige sygdomme. Forsikringstagerne har endvidere krav på andre former for behandling (sygegymnastik, massage mv.). Forsikringstagere, der er fyldt 18, skal dog betale et tillæg på 10 % af købsprisen plus 10 EUR pr. recept. Tillægget må dog ikke overstige prisen for den pågældende behandling. Sygekassen afholder som regel udgifter til brilleglas, proteser og andre hjælpemidler op til et bestemt beløb. Recepter på hjælpemidler skal godkendes på forhånd af sygekassen. Også her skal der betales et tillæg på 10 % af købsprisen, som mindst er på 5 EUR og højst 10 EUR. Tillægget må dog ikke overstige det købte produkts pris. Tandbehandling Forsikringstagerne betaler en andel på 50 % af de overenskomstmæssige takster for tandlægeydelser i forbindelse med tandproteser og tandkroner. Der ydes fuld kompensation for bevarende og kirurgisk tandbehandling, der er lægeligt begrundet. Ved tandregulering (forebyggelse og korrektion af uregelmæssigheder ved tandsættet) betaler forsikringstageren en andel på 20 % af udgifterne. De 20 % betales først tilbage til forsikringstageren, når behandlingen er afsluttet. Der ydes fuld kompensation for nødvendig tandregulering til forsikringstagere under 18 år. Hjemmepleje og hjemmehjælp Såfremt du ved sygdom ikke i tilstrækkeligt omfang kan blive plejet og passet hjemme af en person i din husstand, betaler sygekassen ikke kun for lægebehandling, men også for sygepleje i hjemmet, som udføres af kvalificeret plejepersonale. Det forudsætter dog, at sygehusbehandling er nødvendig, men ikke mulig, eller at denne behandling kan undgås eller afkortes ved hjælp af hjemmepleje. Du har normalt ret til hjemmepleje i højst fire uger pr. sygdomsforløb. I princippet er retten til hjemmehjælp begrænset til fire uger pr. sygdomsperiode, hvis du på grund af sygdom ikke er i stand til at klare opgaverne i hjemmet. Denne ydelse tilkendes imidlertid kun, hvis husstanden tæller et barn på under 12 år eller et handicappet barn, som ikke kan blive passet af en anden person i husstanden. Sygehusbehandling Du kan blive behandlet på et sygehus, når det er påkrævet. Behovet for indlæggelse skal bekræftes af en læge. Bortset fra akutte tilfælde skal der i forvejen indgives en ansøgning til sygekassen om dækning af udgifterne. Du skal i op til 28 dage pr. kalenderår selv betale et bidrag på 10 EUR for hver dag, du er indlagt. Rejseudgifter Rejseudgifter, som er nødvendige i forbindelse med lægebehandling, afholdes på visse betingelser helt eller delvist af sygekassen Forsikringstagerne betaler selv 10 % af rejseudgifterne, dog mindst 5 EUR og højst 10 EUR pr. rejse. 10

11 Hvordan får du adgang til sygehjælp? Inden du påbegynder en behandling, skal du vise lægen dit sygesikringskort (Krankenversicherungskarte). I akutte situationer kan du få behandling uden at skulle vise sygesikringskortet, men skal så fremvise kortet i løbet af de næste 10 dage. Behandlingen udføres af sygekasselæger og -tandlæger, som udgør over 90 % af alle praktiserende læger og tandlæger, og du kan vælge mellem disse inden behandlingen eller ved begyndelsen af hvert kvartal. Fortegnelsen over sygekasselæger og -tandlæger ligger fremme i din sygekasse. Hvis den behandlende læge anser det for nødvendigt at henvise dig til en speciallæge, en poliklinik eller en tilsvarende behandlingsinstitution, skriver han/hun en henvisning (Überweisungsschein). Din ret til sundhedsydelser, når du flytter inden for Europa Hvis du opholder dig eller bor i et andet land i EU, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, kan du og din familie få adgang til de offentlige sundhedsydelser, der tilbydes i det pågældende land. Det betyder ikke nødvendigvis, at behandling er gratis. Det afhænger af de nationale regler. Hvis du planlægger et midlertidigt ophold (ferie, forretningsrejse osv.) i et andet EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, skal du ansøge om et europæisk sygesikringskort (EHIC) inden afrejse. Du kan få flere oplysninger om det europæiske sygesikringskort, og hvordan du ansøger om et kort på: Hvis du planlægger at flytte permanent til et andet EU-land, kan du få flere oplysninger om dine rettigheder i forbindelse med sygebehandling på 11

12 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Hvis du er arbejdstager i Tyskland og bliver uarbejdsdygtig som følge af sygdom, vil din arbejdsgiver forsætte med at udbetale løn uanset din ugentlige eller månedlige arbejdstid. Retten til fortsat lønudbetaling (Entgeltfortzahlung) er betinget af, at du har været ansat i fire uger uden afbrydelse. Hvad dækker ordningen? Hvis du uden skyld bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil din arbejdsgiver som hovedregel fortsat udbetale din løn i de første seks uger af uarbejdsdygtighedsperioden. Sygemeldte personer, der ikke eller ikke længere modtager løn fra arbejdsgiveren, kan få udbetalt sygedagpenge (Krankengeld) af sygekassen. Sygedagpengene udgør 70 % af den sædvanlige bruttoarbejdsløn (Regelentgelt), men højst 90 % af den tabte sædvanlige nettoarbejdsløn. Sygedagpengene udbetales indtil udløbet af den attesterede uarbejdsdygtighedsperiode. Der kan dog kun udbetales sygedagpenge i op til 78 uger inden for tre år for samme sygdomsforløb. Efter udløbet af denne treårsperiode kan du på visse betingelser få udbetalt sygedagpenge i yderligere tre år. Hvis du modtager andre ydelser såsom pension ved fuld invaliditet eller nedsat erhvervsevne eller udenlandske ydelser, bortfalder sygedagpengene, eller de nedsættes. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal omgående give din arbejdsgiver besked om uarbejdsdygtigheden og dens forventede varighed. Hvis uarbejdsdygtigheden varer længere end tre dage, skal du fremvise en lægeerklæring til din arbejdsgiver senest på fjerdedagen for fraværet. Retten til sygedagpenge eksisterer i princippet fra dagen efter, at din læge har udstedt lægeerklæringen. På lægeerklæringen angives den forventede varighed af din uarbejdsdygtighed. Du har pligt til at efterkomme indkaldelser til lægeundersøgelse. Såfremt du uden gyldig grund undlader at møde op, kan det medføre, at sygedagpengene bortfalder. Du skal underrette sygekassen, hvis du får udbetalt en anden ydelse (f.eks. pension), eller hvis din sygdom skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. I den periode, hvor du er uarbejdsdygtig, bør du kun forlade Tyskland med sygekassens tilladelse. I modsat fald kan det få negative økonomiske konsekvenser. Din ret til kontantydelser i tilfælde af børns sygdom Hvis du er dækket af den lovpligtige sygeforsikring, og dit barn (op til 12 år) bliver sygt og ifølge en læge har behov for pleje, er du berettiget til sygedagpenge i højst 10 arbejdsdage pr. barn (i alt højst 25 arbejdsdage) pr. kalenderår, forudsat at der ikke er andre personer i husstanden, der kan tage sig af barnet. 12

13 Din ret til sygedagpenge, når du flytter inden for Europa Sygedagpenge (dvs. ydelser, der normalt har til formål at kompensere for en indkomst, som mistes på grund af sygdom) udbetales som hovedregel altid i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor du er forsikret, uanset hvor du bor eller opholder dig. Når du flytter til et andet EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, og du skal opfylde visse betingelser for at være berettiget til sygedagpenge, skal den kompetente institution (dvs. institutionen i det land, du er forsikret i) medregne dine forsikrings-, opholdseller beskæftigelsesperioder efter lovgivningen i et af ovennævnte lande. Det garanterer, at borgerne ikke mister deres sygeforsikringsdækning, når de skifter beskæftigelse og flytter til et andet land. Du kan få flere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse på Visse særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser udbetales alene i det land, hvor den berettigede bor, og kan derfor ikke "eksporteres". Disse ydelser er anført i bilag II sidst i denne vejledning. 13

14 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Alle kvinder med ret til sygehjælp (se kapitel II) har ligeledes ret til naturalydelser under svangerskabet og efter fødslen. Kvinder, der er omfattet af den lovpligtige sygeforsikring, modtager en barselsydelse på 13 EUR pr. kalenderdag i løbet af barslen og på dagen for fødslen, hvis de er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af uarbejdsdygtighed, eller hvis de ikke modtager løn under barslen. Kvindelige arbejdstagere, som ikke selv er tilknyttet den lovpligtige sygeforsikring (f.eks. kvinder med en privat sygeforsikring eller kvinder, der er dækket af den lovpligtige sygeforsikring på grundlag af en afledt ret ( familienversichert )), modtager en barselsydelse på maksimalt 210 EUR i alt, som betales af forbundsstaten. Hvad dækker ordningen? Ydelserne ved svangerskab og barsel omfatter følgende: lægebehandling og jordemoderbistand under svangerskabet og efter fødslen jordemoderbistand ved fødslen og om nødvendigt lægehjælp lægemidler, forbindsstoffer og andre former for behandling dækning af udgifterne, hvis fødslen finder sted på et hospital eller en klinik hjemmepleje hjemmehjælp. De udbetales fra den sjette uge før fødslen og i otte uger efter fødslen (ved for tidlig fødsel eller fødsel af flere børn i 12 uger). I tilfælde af for tidlig fødsel forlænges barselsorloven efter fødslen med de dage, der ikke kunne afholdes inden fødslen. Dagpengene afhænger af din løn og udgør højst 13 EUR pr. dag. Din arbejdsgiver betaler den forskel, der måtte være mellem barselsdagpengene og din løn. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Hvis du er gravid, skal du sørge for at få udstedt et moderskabshæfte (Mutterschaftspass) med oplysninger om de helbredsundersøgelser, der skal gennemføres. Din ret til barselsydelser, når du flytter inden for Europa Koordineringsbestemmelserne omhandler barselsydelser og ligestillede ydelser ved faderskab. Når du skal opfylde visse betingelser for at være berettiget til ydelser, skal den kompetente institution (dvs. institutionen i det land, du er forsikret i) medregne dine forsikrings-, opholds- eller beskæftigelsesperioder efter lovgivningen i et andet EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz. Kontantydelser (dvs. ydelser, der har til formål at kompensere for en mistet indkomst) udbetales som hovedregel altid i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor du er forsikret, uanset hvor du bor eller opholder dig. Naturalydelser (dvs. lægehjælp, Visse særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser udbetales alene i det land, hvor den berettigede bor, og kan derfor ikke "eksporteres". Disse ydelser er anført i bilag II sidst i denne vejledning. 14

15 medicin og sygehusindlæggelse) leveres i henhold til lovgivningen i dit bopælsland på samme måde, som hvis du var forsikret der. Du kan få flere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse på 15

16 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Alle, der er omfattet af den lovpligtige pensionsforsikring (dvs. alle arbejdstagere og visse grupper af selvstændige, der tjener mere end en mindsteindtægt), er også forsikret mod invaliditet. Pension i tilfælde af nedsat erhvervsevne (Erwerbsminderung) Denne pension tilkendes, når en forsikringstager på grund af en helbredsbetinget nedsættelse af erhvervsevnen ikke længere er i stand til at arbejde på almindelige arbejdsmarkedsvilkår i mindst seks timer om dagen (pension ved delvist tab af erhvervsevne) eller mindst tre timer pr. dag (pension ved fuldstændigt tab af erhvervsevne). For at være berettiget til pension skal du kunne dokumentere, at du har været forsikret i mindst 60 bidragsmåneder. Du skal desuden kunne dokumentere, at du har indbetalt obligatoriske bidrag i tre år i løbet af de sidste fem år, før din erhvervsevne blev nedsat. Femårsperioden kan forlænges med perioder, hvor du f.eks. har været uarbejdsdygtig, arbejdsløs, under uddannelse eller passet børn. Når en forsikringstager mister erhvervsevnen mindre end seks år efter afslutningen af en uddannelse, gælder der mindre strenge regler. Pension i tilfælde af delvis nedsat erhvervsevne (teilweise Erwerbsminderung) Af hensyn til deres berettigede forventning kan forsikringstagerne også søge om pension i tilfælde af delvis nedsættelse af erhvervsevnen, hvis de opfylder betingelserne i forsikringsretten, hvis de er født inden den 2. januar 1961, og hvis de som følge af helbredsbetinget nedsat erhvervsevne er forhindret i at arbejde mindst seks timer om dagen inden for deres nuværende erhverv eller inden for et andet fagområde, der er acceptabelt for dem. Supplerende indtægt Hvis du har en beskæftigelse og har indtægt ud over din pension, kan du miste pensionsretten. Du bør derfor rådføre dig med det kompetente pensionsselskab, før du påbegynder en sådan beskæftigelse. Særregler for minearbejdere Hvis du er minearbejder, anses din arbejdsevne som minearbejder for forringet, hvis du på grund af sygdom eller handicap ikke er i stand til at udøve den beskæftigelse som minearbejder, du tidligere har udøvet, medmindre du udøver en tilsvarende beskæftigelse inden for minedrift. Supplerende indtægt fra en beskæftigelse, som erhvervsmæssigt ikke svarer til den beskæftigelse, du tidligere har haft, har ingen indvirkning på din pension. Når du er fyldt 50 år, kan du som minearbejder få tilkendt en pension, hvis du ophører med en beskæftigelse, der indtægtsmæssigt set kan sammenlignes med din tidligere beskæftigelse som minearbejder. For at være berettiget til denne pension skal du have været beskæftiget i 25 år (Wartezeit). Revalideringsforanstaltninger Inden for pensionslovgivningen gælder princippet om revalidering frem for pension. Såfremt forsikringstageren kan genvinde og forbedre sin erhvervsevne gennem 16

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland Dine rettigheder til social sikring i Tyskland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Danmark Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Bulgarien 1/37 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz Dine rettigheder til social sikring i Schweiz Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig Dine rettigheder til social sikring i Østrig Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien Dine rettigheder til social sikring i Slovenien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring. i Finland Dine rettigheder til social sikring i Finland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien Dine rettigheder til social sikring i Bulgarien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 10. maj 2004 J.nr. 96-00006-04 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Frankrig Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 23. oktober 2006 J.nr. 96-00011-04 1 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet Dine rettigheder til social sikring i Tjekkiet Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark Dine rettigheder til social sikring i Danmark Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Norge

Dine rettigheder til social sikring. i Norge Dine rettigheder til social sikring i Norge Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 01.09.2001 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV (med rådighedsret) i AP PENSION OVERSIGT Indledning til forsikringsbetingelser Forsikringsaftalen 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV i AP PENSION OVERSIGT Aftalens indhold Indledning til forsikringsbetingelser 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4 Invalidepension 5 Medforsikret

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Irland

Dine rettigheder til social sikring. i Irland Dine rettigheder til social sikring i Irland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING Pensionsstyrelsens vejledning af 5. april 2011 International Social Sikring, j.nr. 93-00033-11 INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. ALMINDELIGE

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Dine rettigheder til social sikring. i Malta Dine rettigheder til social sikring i Malta Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Polen

Dine rettigheder til social sikring. i Polen Dine rettigheder til social sikring i Polen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000 For forsikringen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed samt grønlandsk rets almindelige

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger 2004R0883 DA 28.06.2012 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 07.07.2008 008.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien Dine rettigheder til social sikring i Belgien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Aftale om fravær af familiemæssige årsager Aftale om fravær af familiemæssige årsager KL Sundhedskartellet 08.13 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING... 4 Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 5 1. Hvem er omfattet af aftalen... 5

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien Dine rettigheder til social sikring i Spanien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nyhedsbrev om international social sikring Nr. 1, september 2009 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der informationer om

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 10. juni 2014 EM 2014/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Luxembourg

Dine rettigheder til social sikring. i Luxembourg Dine rettigheder til social sikring i Luxembourg Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere