Projektarbejde et kritisk gensyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektarbejde et kritisk gensyn"

Transkript

1 Reference: Poulsen, S. C. Projektarbejde et kritisk gensyn. Voksenuddannelse, 2010, nr. 94, s ( Voksenuddannelse er tidsskrift for ledere ved VUC). Projektarbejde et kritisk gensyn 1 Chefkonsulent, cand. psych. Sten Clod Poulsen, info@metaconsult.dk I 1977 arbejdede jeg i et forfatterkollektiv med Knud Illeris og Jens Bertelsen som hovedkræfter. Produktet var bogen Projektarbejde (Borgen), en bog, som blev spredt i hele Norden, fik ganske stor indflydelse og blev efterfulgt af en række andre bøger om projektpædagogik. Udgangspunktet var et opgør med et stivnet uddannelsessystem, midlerne var politisk inspirerede respektløse analyser og kreative forslag. Inden projektarbejde stivner som et nyt kongeligt rekommanderet dogme i vor tids skole er det derfor på tide at bruge de samme værktøjer: Respektløs kritisk analyse, på projektarbejdet selv. Projektarbejde var i 1980 en pædagogisk revolution. I dag, 2010, er det en pædagogisk konvention og det er på tide at stille skarpt: Hvad er det værd? Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Projektarbejdet som pædagogisk fremskridt... 1 Indbygningen af en ny herskende klasse... 2 Hvorfor hedder det projektarbejde?... 2 Hvad lærer man i projektarbejde?... 3 Plukfaglighed: Hvad sker der med fagligheden i projektarbejde?... 3 Læringsforståelsen bag projektarbejde... 3 Hvordan sikres de faglige forudsætninger?... 5 Hvorfor er faglighed så vigtig?... 5 Hvorfor er det kun bogligt teoretiske fag?... 6 Hvor bliver indsigterne af?... 6 Hvorfor skal udgangspunktet absolut være et problem Hvad er prisen for tvungen tværfaglighed... 7 Er projektarbejde en klassesorterende pædagogik... 7 Er projektarbejdets læringssyn ren utilitarisme i samfundskritisk påklædning?... 8 Har indførelsen af projektarbejde undergravet selve grundideen om solide fagkundskaber?... 8 Har projektarbejde ført til at evalueringsformerne vedr. fagkundskaber er blevet undergravet?... 8 En kombinerende pædagogisk tænkning... 9 Konklusion... 9 Skoleledelse og projektarbejde... 9 Litteratur OBS: I denne udgave af artiklen har jeg senere op til tilføjet enkelte nye betragtninger og præciseret uklare formuleringer. Projektarbejdet som pædagogisk fremskridt Der var og er en række pædagogiske fremskridt i indføringen af projektarbejde som ny pædagogisk-didaktisk arbejdsform i skoler og uddannelsesinstitutioner:

2 i. Deltagerstyring de lærende individer fik ret til selv at vælge læringens retning og tage udgangspunkt i komplekse problemer, som de selv valgte at arbejde med. ii. Der blev mulighed for at arbejde tværfagligt iii. Der blev lagt op til at gøre sig sine egne erfaringer iv. Det blev anvendelsesmulighederne i fagkundskaberne, som blev afprøvet v. Der var et samfundskritisk perspektiv: Man skal ikke uden videre tro på autoriteter vi. Der var træning i generelle akademiske tankeformer: Analyse, problematisering, diskussion mv. vii. Der var træning i samarbejde afvekslende med selvstændig studievirksomhed viii. Vekselvirkning mellem at gå ud og undersøge virkelige forhold og på skolen anvende fagkundskaber til at forstå disse fænomener ix. Læreren kunne udvikle en konsulentfunktion til støtte for projektgrupperne Med andre ord er kvalificeret projektarbejde en glimrende træningsbane for en længere række kompetencer, der er værdifulde for det moderne samfund i et bredt uddannelsesperspektiv. Og i et virksomhedsperspektiv idet projekter er en vigtig organisationsform i moderne virksomheder. Indbygningen af en ny herskende klasse Det skal huskes, at vi, der skrev de første mange bøger og artikler om projektarbejde, selv havde gået i en solid fagligt centreret skole, at vi repræsenterede bogligt, teoretiske, politisk og kulturinteresserede kredse i befolkningen (de intellektuelle mellemlag og kulturborgerskabet), og at vi (i kraft af den tids barske selektionsmekanismer) med sikkerhed lå pænt højt mht. vores eget IK-niveau. Ellers kunne vi ikke have skrevet bøger om projektarbejde men det betød, at et sådant højt IK-niveau direkte blev bygget ind som forudsætning for arbejdsformen. Dette var paradoksalt idet de fleste tilhængere af projektarbejde i skoler og uddannelsesinstitutioner dengang var socialister og mente at denne praktiske arbejdsform ville være god for arbejderbørn/ungdom med masser af realerfaringer fra en kompleks og barsk virkelighed. I realiteten blev projektarbejde en arbejdsform, som krævede meget høje intellektuelle, semantiske og faglige forudsætninger og som ikke i udpræget grad imødekom deltagere fra mere praktiske erfaringsuniverser. Det må erkendes at projektarbejde er vanskeligt, meget krævende og måske så svært, at samtlige medvirkende er nødt til at springe over hvor gærdene er lavest for overhovedet at komme igennem. Det er karakteristisk når man taler om erfaringer med projektarbejde med lærere på forskellige skole- og uddannelsesniveauer, at de gerne fremhæver nogle sjældne stjerneprojektgrupper, som evidens for projektarbejdets værdi. Og har det tungt med at tale om alle de andre. I det følgende vil jeg pege på en række problematiske punkter i projektarbejdet. Hvorfor hedder det projektarbejde? Det var en arbejderistisk tid. Det fineste ud fra en marxistisk-socialistisk inspiration - var arbejde, arbejdere, klasseinteresser osv. Måske er det derfor at det kom til at hedde projektarbejde: Det blev mere overbevisende at hævde, at det var en god arbejdsform for arbejderbørn med en restringeret sprogkode (Bernstein). 2

3 3 Eller: Det hedder projektarbejde fordi der rent faktisk foregår mere arbejde end der foregår læring. Med arbejde menes her aktiviteter, hvor man i højere grad fokuserer på brugsværdierne i kundskaber og på resultater end på den indre læringseffekt. Man arbejder i den forstand at ganske mange af de kundskaber og kompetencer, som indgår i projektet er noget man kan i forvejen. De skal ikke læres, de skal i projektarbejdet kombineres. Det er fagkundskabernes brugsværdier, der er bud efter i projektarbejde. Hvad lærer man i projektarbejde? I artiklens indledning peges på en række vigtige muligheder for læring i projektarbejde. Sammenfattende er det min vurdering at det enkleste svar på ovenstående spørgsmål er: Man lærer at udføre projekter. Og da projekter er en arbejdsform, som fylder stadigt mere i de højtkvalificerede gruppers erhvervsliv ja så er projektarbejde erhvervsforberedende for nogle. Derimod vil jeg meget stærkt problematisere om projektarbejde fremmer og styrker sammenhængende faglig læring af kvalitet. Og derved undergraves kvaliteten af det input, som skal bære projekternes indholdsmæssige niveau. Jeg vil også problematisere, om man i de fleste projekter i folkeskole eller gymnasial undervisning lærer noget som helst praktisk. Eller om projektarbejde er en særlig hyppig arbejdsform for medarbejdere generelt i almindelige offentlige institutioner hhv- private danske virksomheder. Plukfaglighed: Hvad sker der med fagligheden i projektarbejde? I vores bog fra 1977 argumenterer vi uden betænkning for en plukfaglighed (dette udtryk har jeg opfundet i 2010), hvor elever, kursister og studerende efter eget skøn udplukker og frit kombinerer de faglige brokker, som de synes passer med projektets problem. Det samme gør sig i dag gældende i elevers og kursisters brug af informationer fra internettet. Plukfaglighed er de facto med dyrkelsen af internetbaseret viden blevet et didaktisk ideal. Men plukfaglighed og cirkaviden giver ikke et sammenhængende begreb om faglig kvalitet. Og uden dette er der ingen kritisk sans mht. kvaliteten af de faglige informationer og metoder der bruges i projektet. Plukfaglighed er direkte ødelæggende for indsigt i, hvad fagkundskaber af kvalitet overhovedet betyder. Uden denne indsigt kan det faglige niveau synke og synke uden at nogen råber vagt i gevær. Plukfaglighed er cirkaviden uden dybere sammenhæng og grundlagsforståelse. Bestemt af mere eller mindre tilfældige eller forhastede søgekriterier på nettet. Og uden en specifik enkeltfaglig begribelse af fagkvalitet i faget. Lærer man af projektarbejde at gå i dybden med studier af enkelte fag? Nej, det sker ikke. Eller mere præcist sagt: Det sker kun hvis en dygtig faglærer netop bruger elevernes hhv. kursisternes anvendelse af plukfaglighed i projekterne som eksempler på svag faglighed og derigennem skærper deres faglige kvalitetssans og insisterer på at det faglige vidensniveau højnes før de går videre med projektet. I så fald bliver projekterne meget langvarige og har en uforudsigelig varighed hvilket ikke kan sammenpasses med normalt planlagt undervisning. Nedskæringen af timetallet og det relativt lave antal konfrontationstimer indebærer tillige, at den pædagogik, som giver basisfaglige kundskaber er der helt enkelt ikke undervisningstimer nok til. Læringsforståelsen bag projektarbejde Ideen i plukfaglighed er, at fagkundskaber er noget man kan samle op medens man arbejder med projektet. Dette kan kun lade sig gøre hvis fagene er unge, forholdsvis udifferentierede i deres vidensgrundlag og uden indre logisk nødvendig progression. Det er i den forbindelse relevant at pege på, at

4 som fysiker eller matematiker behøver man ikke at interessere sig for psykologisk læringsteori, den vil snarere være i vejen for ens forskningsvirksomhed. Som lærer i kemi, fysik eller matematik er læringspsykologien nødvendig og hvis nye grupper elever som måske ikke netop drømmer sødt om naturvidenskabelige fag hver nat skal opnå en grundig og præcis tilegnelse af de faglige kundskaber kræver det en lige så præcis og opdateret viden om læring hos læreren. Her er situationen imidlertid den, at netop lærere i naturvidenskabelige fag gennem årtier har haft en vis skepsis, for ikke at sige til tider direkte afvisende holdning, over for moderne dansk læringstænkning. Holdningen uden for de naturvidenskabelige fag har her været jeg kender den som psykolog udmærket at denne afvisning af den moderne læringsteoris lyksaligheder blot beviser naturvidenskabernes forstokkethed og direkte bagstræb, stillet over for moderne undervisningstanker. Min forståelse af de naturvidenskabelige faglæreres tilbageholdenhed over for moderne læringstænkning er i dag en anden. Som læringsforsker og siden konsulent, har jeg længe haft en stærk fornemmelse af, at der var alvorlige mangler og direkte missing links i det læringssyn, som er blevet idealiseret af mig selv og mine pædagogiske og psykologiske kolleger fra 1970 erne og til nyeste tid. Den danske aktuelle tænkning om læring understreger problemorientering, forståelse, kritisk og analytisk tænkning, meningsfuldt undervisningsstof og elevens selvstændige tolkning og selvstyrede læring. Dette er plusord, som er yderst naturlige i en humanistisk eller samfundsvidenskabelig kontekst, men de er stærkt mangelfulde som nødvendig og tilstrækkelig læringsforståelse i forhold til de naturvidenskabelige fag. Med en humanistisk faglig baggrund Den moderne danske, ofte drejet i et samfundsfagligt perspektiv. Måske derfor har læringsforståelsen også primært været drejet mod læring i tekstrige fag med relativt vage og upræcise tankegange, relativt forstået i forhold til naturvidenskaberne. Det ligger tæt til denne humanistiske læringsforskning at interessere sig mest for fag som dansk, historie, samfundsfag, sprogfag (den tekstlige side), religion, fi losofi, psykologi, kommunikation. Det ligger naturligt for denne læringsforskning, at opfatte geisteswissenschaften som grundlæggende anderledes end naturwissenschaften. Det er korrekt at de naturvidenskabelige fag på 4

5 en række punkter er anderledes. Det berettiger i min vurdering dog ikke til etablering af parallelle videnskabsopfattelser og dermed selvlegitimerende fagopfattelser. Som forsker og i dag konsulent inden for et af disse fag må jeg blot indse, at mit fag, psykologien, kun har hundrede års videnskabelig udvikling bag sig, hvor en række naturvidenskabelige fag kan bruge årtusinder når de skal kortlægge deres forhistorie. Og hvilken betydning har det? Det har den helt afgørende betydning, at naturvidenskabelige fag derfor kan præstere fasttømrede og grundigt efterprøvede vidensstrukturer med empiri, faglige begreber, taksonomier, måleprocedurer og teorier etc., som intet humanistisk eller samfundsvidenskabeligt fag i dag kan matche. Med andre ord: Der eksisterer rent faktisk en omfattende velstruktureret vidensmasse, som eleverne nødvendigvis må tilegne sig præcist og fyldestgørende, fordi det er helt udelukket at de kan klumpe-dumpe sig frem til den gennem en selvstyret læreproces! 5 Hvordan sikres de faglige forudsætninger? Hvordan sikres de enkeltfaglige basiskundskaber og højniveaukundskaber, som er den logiske forudsætning for at tværfaglighed og dermed projektarbejde er meningsfuld læring? Svaret er, at de sikres stadigt dårligere. Læringsstænkningen siden 1970 (løst kaldet reformpædagogikken ) har primært fokuseret på, hvordan man skaber kritisk indsigt i komplekse sagsforhold, men har ingen velfungerende svar på, hvordan man skaber sammenhængende og sikre basiskundskaber hos brede elevgrupper. Forståelsespædagogikken er en elitepædagogik, der passer som hånd i handske til en meritokratisk overklasse. Denne overbygningsdidaktik må nødvendigvis afbalanceres med en pædagogik, som giver sikre basiskundskaber. Dette indebærer bl.a. en genopfindelse af en hukommelsesaktiverende pædagogik, som kan sikre intelligent memorering af udvalgt nødvendigt kernefagligt stof (Poulsen, 2006). Hvorfor er faglighed så vigtig? Der er ting, som kan virke selvindlysende. Men den senere skoleudvikling reformer og besparelser viser tydeligt at det ikke længere er indlysende hvorfor fag og nu tænker jeg på boglige undervisningsfag i skoler og uddannelsesinstitutioner er så vigtige. De er afgørende vigtige for hele vores kultur og produktionsmæssige livsgrundlag, fordi fagkundskaberne er en bearbejdet, opdateret og lutret essens af en lang række forskergenerationers hårde arbejde. Hvert sådant fag repræsenterer det hidtidige højdepunkt af menneskelig viden på et givet område. I nogle tilfælde to tusinde års forskning (matematik, fysik, astronomi). Eller femhundrede års arbejde systematiske studier i fremmedsprog. I andre tilfælde blot hundrede års forskning psykologi f.eks. De står for en højniveauviden, som har basiskundskaber som direkte forudsætning. De er hvis de tilegnes kvalitetsbetonet helt afgørende for samfundets og kulturens aktuelle og fremtidige udviklingsmuligheder. Ingen skoleelev, kursist eller studerende kan gennem selvaktivitet, ansvar for egen læring, projekter ell. lignende genopfinde en viden af en sådan vidtgående teoretisk, kulturel og teknisk-økonomisk rækkevidde, som de grundlæggende forskningsfag/skolefag

6 repræsenterer. At nedprioritere fagligheden er ensbetydende med at skære de grene over vi sidder på, hugge træerne om og gøre jorden umulig for fremtidige vækster. Hvorfor er det kun bogligt teoretiske fag? Hvorfor er de indgående fag i projekter næsten altid alene (akademiserede) intellektuelle boglige fag? Fordi den egentlige, bagvedliggende logik i indførelsen af projektarbejde var og er at give særlig støtte til de mest velfungerende elever og kursister. Disse forventes at studere videre på længere teoritunge uddannelser. Derfor skal de tidligt lære at bruge boglige fagkundskaber. De almene boglige fag er i folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser og HF blevet så at sige de eneste fag man regner med. Fraset nogle undtagelser i form af praktiske fag, som kan fremdrages ved festlige lejligheder og som ofte er karakteriseret ved at der ikke afholdes eksaminer eller at disse eksamensresultater i disse fag ikke tæller i det afsluttende karaktergennemsnit. Tilføjelse: Artiklen blev, som nævnt ovenfor, skrevet til Voksenuddannelse VUC forstandernes tidsskrift. På VUC undervises primært dog ikke udelukkende i boglige fag. Endvidere var jeg på dette tidspunkt optaget af andre artikler og medieindslag, som handlede om folkeskole, Højere Forberedelseseksamen og Gymnasiet. Projektarbejde med praktisk indhold er almindeligt på erhvervsskoler samt i andre mellemlange uddannelser. Men den overgribende tendens i hele uddannelsessystemet er, at de boglige fag vinder terrain på bekostning af de praktiske fag. Den udvikling er endnu ikke blevet bremset. Hvor bliver indsigterne af? I min projektbaserede undervisning på psykologistudiet ved Københavns Universitet gjorde jeg mig efterhånden som årene gik bekymrede overvejelser over resultaterne af projektarbejde. De tværfaglige erkendelser som de studerende når frem til kan ikke reintegreres i faglighedens indre kumulerede vidensmasse. Måske kan de opsamles omkring projektets fokuspunkt: Det problem de går ud fra men dem er der myriader af. Konsekvensen er kort fortalt at de fremskridt, der vitterligt kan ske i højniveauprojekter helt enkelt forsvinder i masserne af projektrapporter, med mindre der udvikles særlige kompetencer og videnskatalogiserende systemer til uddragelse af viden fra afsluttede projekter. Hvert projekt har sin egen unikke individualitet og tværgående uddragning og sammenkædning af erkendelsesfremskridt er meget vanskelige at gennemføre. Med andre ord rejser jeg spørgsmålet, om projektarbejde overhovedet medvirker til at styrke en videregående fagudvikling eller erkendelsesudvikling? Tilføjelse : Det jeg spørger til er, om projektarbejde medvirker til at styrke en vidensudvikling i bredere forstand. Besvarelsen af dette spørgsmål står og falder med hvorvidt projekters indhold vedrørende bestemte fænomener/problemer kan samles på tværs. Dette kunne måske opnås ved netbaserede informationssøgninger. Men kan resultaterne sammenlignes og konklusionerne sammentænkes når projekterne er foretaget helt forskellligt? Det virker usandsynligt. Hvorfor skal udgangspunktet absolut være et problem. Hvem har patent på at hævde at noget er et problem. Hvorfor kan man ikke i stedet tage udgangspunkt i noget særligt velfungerende? I 70 erne og 80 erne skulle udgangspunktet være et problem fordi projektarbejde skulle være samfundsrelevant og samfundskritisk og fordi samfundet skulle forandres da det var fuldt af fejl, mangler, udbytning og undertrykkelse. Derfor var det problemer, der skulle tages fat på. Hvis man i dag hovedløst kører videre i denne skure overses fuldstændigt, at 6

7 7 der i det moderne samfund er overordentligt mange ting, der fungerer godt, som er værdifulde, som er værd at lære af for at komme videre. Hvem har nogensinde bevist at samfundet løfter sig hurtigere ved at navlefokusere på egne fejl og mangler i stedet for at fokusere på egne fremskridt og vellykkede præstationer? I Problembaseret læring, som er en amerikansk-svensk version af projektbaseret uddannelse skal de studerende også tage udgangspunkt i et praktisk problem fra deres fremtidige professionsområde. Men hvorfor det? Hvorfor kan de ikke tage udgangspunkt i en hamrende dygtig professionel praksis fra deres fremtidige arbejdsfelt? Hvorfor må de ikke tage udgangspunkt i noget, der faktisk fungerer godt? Hvad er prisen for tvungen tværfaglighed Fag er af meget forskellig karakter f.eks. boglige kundskabsfag på forskningsbasis og praktiske hhv. omsorgsmæssige fag på håndværks- og erfaringsbasis. Så forskellige fag kan overhovedet ikke strikkes sammen i meningsfulde projekter med mindre vi befinder os på høje universitetsniveauer, (Tilføjelse :Hvor essensen af forskellige fag måske kan abstraheres og sammenbygges) og så er der ingen praktiske fag tilbage. Hvis man så renoncerer på en tværfaglighed, som går på tværs af fagtyper og i stedet nøjes med som det er sket projekter som primært i folkeskole og gymnasiale uddannelser handler om boglige fag hvad så? Ja tilbage står da et i virkeligheden grundvidenskabeligt spørgsmål om det overhovedet er muligt. I den forstand, at det er et spørgsmål om A) de pågældende fag har et indbyrdes tilsvarende udviklingsniveau, som gør dem kompatible f.eks. er fysik og psykologi ikke kompatible eller B) om de pågældende fag overhovedet har nogle berøringsflader eller om der i stedet er et erkendelses- og begrebsmæssigt tomrum erkendelsesmæssige gab - mellem de indgående fag. Hvis der skabes ortodokse dogmatiske krav om at en tværfaglighed skal gennemføres selvom den er meningsløs undergraves respekten for det enkelte fags særkende og særlige kvaliteter. Og for selve ideen om tværfaglighed. Er projektarbejde en klassesorterende pædagogik Problemet er: Skaber kognitivt og sprogligt krævende projektarbejde en ny social diskrimination? Efter min mening er svaret. JA! Hvor samfundet tidligere brugte latin og matematik som stopfag, der kan projektarbejde i dag få en lignende funktion. Ikke nødvendigvis i den gamle udgave, hvor elever hhv. kursister dumper og bortvises fra senere uddannelsesmuligheder. Men mere komplekst ved at dårlige projektarbejder får lov til at passere, at mange elever, kursister og studerende ikke lærer det, de har brug for og at standarden for fagkundskaber og specialkompetencer følgelig synker. De pågældende elever eller kursister vil blot over en årrække konstatere, at efterhånden som de faglige krav stiger på senere uddannelsesniveauer så må de sortere sig selv fra. Er de generelle, komplekse, akademiske tankeformer, som trænes i projektarbejde, nødvendige for alle elever og kursister? Det vil akademikere af i dag meget ofte hævde. Jeg tvivler. Jeg ser i stigende grad et sejrende uddannelsesmeritokrati, som lægger sine egne dannelsesidealer ukritisk ned over alle andre grupper af befolkningen, samtidigt med at de nedtoner betydningen af praktiske, omsorgsmæssige eller tekniske kompetencer til fordel for de boglige. (En udvikling, der er chokerende tydelig netop i de mellemlange praksisuddannelser: Pædagog og læreruddannelser, social- og sundhedsuddannelser, ergo- og fysioterapeutuddannelser, sygeplejerskeuddannelser mv. netop derved at uddannelsestiden er for kort til både at give tid til projektarbejde og basiskundskaber).

8 8 Er projektarbejdets læringssyn ren utilitarisme i samfundskritisk påklædning? RUC bliver efter sigende i dag positivt vurderet af virksomhederne. De studerende lærer en særdeles nyttig arbejdsform godt at kende: Projektet. Min tvivl går snarere på om de samme studerende opnår en tilstrækkelig skarp kvalitetssans og tilstrækkeligt kvalificerede faglige forudsætninger hvormed de kan udfylde projektarbejdsformen. Ellers er risikoen at man skaber nogle hurtige resultater og lade kvaliteten af de indgående kundskaber flyde. Og ikke sjældent kan man læse i aviserne om projekter, der mislykkedes. For eksempel store offentlige IT-projekter, hvor man åbenbart ikke har ønsket at lære af tidligere sådanne projekter, jævnfør min kritik ovenfor af den manglende uddragelse og systematisering af erfaringer og resultater fra tidligere projekter. Og konsulenter, der arbejder i erhvervslivet, kender til rigtig mange projekter, som er mislykkedes. Bl.a. som følge af manglende fagkundskaber. Disse projekter taler man blot ikke så højt om. Tilføjelse : Da jeg på et tidspunkt underviste software-ingeniører i kommunikation fortalte de, at det var normalt, at syv ud af otte seriøse udviklingsprojekter i højteknologiske virksomheder slog fejl på grund af nøglepersoners manglende formåen mht. at karakterisere deres egen virksomheds interne praksis i en præcis fagligt brugbar form til grundlag for programmeringen. Har indførelsen af projektarbejde undergravet selve grundideen om solide fagkundskaber? Dette er den største risiko overhovedet. Jeg ser stadig projektarbejde som en værdifuld pædagogisk-didaktisk metode og omfanget af projektarbejde er i skolen ikke så stort, at det i sig selv umuliggør tilegnelsen af vigtige basiskundskaber. Men i projekterne, er det min påstand, at det faglige niveau efter opfindelsen af plukfagligheden er utilstrækkeligt. Og hvis lærerne erklærer et fagligt svagt funderet projekt godt nok kan de ikke bagefter kræve en højere faglig standard i den øvrige undervisning! I så fald er der startet en kvalitetssænkende logik i relationen mellem projektarbejde og tværfaglighed på den ene side og den besværlige opbygning af solide fagkundskaber hos elever, kursister og studerende på den anden side. Man kan stille et videregående dystert spørgsmål: Er den viden, der skabes i projektarbejde, flygtig og kontekstbundet? Har det medvirket til den misforståelse at også enkeltfaglige basiskundskaber er flygtige? I det fænomen, som jeg i dag er tilbøjelig til at kalde attentatet på solide fagkundskaber i skoler og uddannelsesinstitutioner er der flere elementer: Lavere timetal, lavere krav til kernefaglighed, mindre indgående overhøring af elever, kursister og studerende og censorfunktioner på nedsat tid m.m. indgår også risikable mind-sets som den groteske vildfarelse af basiskundskaber i forskningsfunderede fag er noget, der ændrer sig så hurtigt at der ikke er nogen mening i at tilegne sig dem. Hvilket er rent uforfalsket vrøvl. Har projektarbejde ført til at evalueringsformerne vedr. fagkundskaber er blevet undergravet? Projektarbejde har ført til at det er blevet stadigt mere komplekst og utydeligt hvad, der egl. skal testes ved eksaminer. Samtidigt er det blevet stadigt mere accepteret at elever, kursister og studerende kan forberede sig på opgaver og spørgsmål, som de ved vil komme (synopser), at de kan medbringe materialer, være i kontakt med internettet etc. De skal selv kunne mindre og mindre. Og censorfunktionen som gør evalueringer mere uafhængige af de implicerede lærere udtyndes og udtyndes og

9 9 overlades til de lærere, som via taxameterøkonomien på deres egen ansættelse og løn (og skolernes selveje) er direkte afhængig af antallet af gennemførende elever, kursister og studerende. En kombinerende pædagogisk tænkning Den eneste mulighed for at komme videre i danske skoler og uddannelsesinstitutioner er at se nøje, kritisk nuancerende på de enkelte pædagogiske elementer og udskille det, der har værdi fra det, der ikke har værdi. Plukfaglighed som er følgen af projektarbejde og internetundervisning er f.eks. en dødsensfarlig undergravelse af selve kerneideen om kvalificeret faglighed. Og denne kerneide er det klippegrundlag, som hele den danske industrialisering er vokset op på: Håndværksmæssig kernefaglighed, teknologisk kernefaglighed og videnskabsbaseret kernefaglighed etc. Men plukfaglighed er direkte skabt af først projektarbejdet og siden brugen af informationer fra internettet : I dag ved vi, at det var en grandiøs fejltagelse storhedsvanvid at bilde os ind at udviklingslandene ville tage vores manuelle og praktiske arbejdsfunktioner og overlade de analytiske og kreative tankeprocesser til os. De fjerne lande har allerede udviklet omfattende højere uddannelsessystemer og tænker lige så godt som os om ikke bedre fordi de stadig værdsætter grundlæggende fagkundskaber og ikke begår den fejltagelse at tro, at man kan bygge tagkonstruktioner uden fundamenter. Spørgsmålet er hvor længe vi i Danmark kan fortsætte med at sænke niveauet i læringen i skoler og uddannelsesinstitutioner, hvis vi fortsat vil kunne klare os i en global konkurrence, hvor den eneste fordel vi har haft måske endnu har er den kultiverede kvalitet af vores viden, kunne og kompetencer. Folk siger til mig: Jamen det går jo godt og jeg ser målløst tilbage. Lever vi i den samme verden? Danmark klarer sig på tidligere generationers imponerende præstationer. Vores produktionsvirksomheder skrumper og skrumper. Der er almindelig rådvildhed mht. hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Jorden over knokler millioner af elever, kursister og studerende med at blive dygtigere end vi en gang var i vores del af verden. Hvad gør vi? Konklusion Projektarbejde er en værdifuld studie- og erhvervsforberedende pædagogisk arbejdsform såfremt den er en gennemtænkt overbygning på solide enkeltfaglige basiskundskaber og højniveaukundskaber. Såfremt fokuspunktet ikke ensidigt skal være et problem. Såfremt en tilfældig tværfaglighed ikke kræves. Såfremt der er god tid til optræning af de nødvendige samarbejdsmæssige forudsætninger. Og såfremt lærerne har rigelig tid til at rette op på de fejl, mangler og svagheder de opdager hos elever, kursister og studerende i deres vejledende assistance til projekterne undervejs. Disse forudsætninger er i dag generelt ikke tilstede. Skoleledelse og projektarbejde I Danmark er traditionen den, at lærerne har metodefrihed. Det indebærer at ledelsens indflydelse på pædagogikken er meget lille. Det er ikke godt nok at lærere alene skal bestemme, hvordan pædagogiske arbejdsformer skal vægtes og bruges i undervisningen. Det indebærer jo logisk også at de ikke kan beskyttes af ledelsen i forhold til ubillig kritik idet skoleledere ofte ikke ved, hvordan lærerne underviser.

10 10 Ledelsen af skoler og uddannelsesinstitutioner er nødt til at løfte deres pædagogiske ansvar og tage stilling til hvad meningen er med de nye pædagogiske arbejdsmetoder er såsom projektarbejde, og hvad konsekvenserne af plukfaglighed og cirkaviden er for de overordnede politiske ønsker om kvalitet i dygtiggørelsen af fremtidens arbejdskraft og medborgere. Og dermed for løsningen af deres egne skolers og uddannelsesinstitutioners hovedopgave. Projektarbejde har som jeg har forsøgt at indkredse i denne artikel en vidtgående indflydelse på den øvrige undervisning. Ja på selve den grundlæggende opfattelse af undervisning, læring og faglighed. Det er nødvendigt at organisere dybtgående kritiske statusopgørelser af brugen af projektarbejde i skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark. Litteratur Berthelsen, J. Illeris, K. & Poulsen, S. C. Projektarbejde erfaringer og praktisk vejledning, København: Borgen, 1977, 318 sider (Nogle år efter blev udgivet en revideret og forbedret udgave på vistnok ca. 450 sider. I 1991 forlod jeg universitetet for at blive selvstændig konsulent se Der kan være vigtige undersøgelser vedr. projektarbejde i skolen efter 1991, som jeg endnu ikke har kendskab til jeg modtager gerne læseforslag). Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s. Poulsen, S. C. Intet er lært, som ikke kan huskes, WeekendAvisen den 18. juni (Herefter fulgte en overdrevet sensationsmæssigt stylet artikel i Politiken 28. august, 6 sept. var jeg gæst i P1 Formiddag og 19. september i DR2 Deadline, 2. sektion, hvor vi drøftede Tilbage til Den sorte Skole? ).

Projektarbejde et kritisk gensyn

Projektarbejde et kritisk gensyn Reference: Poulsen, S. C. Projektarbejde et kritisk gensyn. Voksenuddannelse, 2010, nr. 94, s. 12-17. ( Voksenuddannelse er tidsskrift for ledere ved VUC). Projektarbejde et kritisk gensyn 1 Chefkonsulent,

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018 Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018-1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2 Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Evaluering af BA Politik og Administration Forår 2013

Evaluering af BA Politik og Administration Forår 2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg savnede undervisning med mere substans især på 2. semester, hvor jeg synes,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Kommentar til forslag om fusion af Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

Læs mere

Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske?

Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Info om Temaserie af foredrag og øvelser - hvordan man styrker studerendes, kursisters og elevers læreprocesser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Hvad er læring og hvad er ikke læring

Hvad er læring og hvad er ikke læring Hvad er læring og hvad er ikke læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150424. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Denne tekst kan bruges til at skelne mellem,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Nytårshilsen til skoler og uddannelsesinstitutioner

Nytårshilsen til skoler og uddannelsesinstitutioner 1 Nytårshilsen til skoler og uddannelsesinstitutioner 2010-2011 ved chefkonsulent, cand. psych. Sten Clod Poulsen, MetaConsult, 110119 MetaConsult er et uafhængigt konsulentfirma, etableret 1990, hvis

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

ProblemBaseret Læring

ProblemBaseret Læring SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I ODENSE ProblemBaseret Læring At lære sygepleje Sygepleje September 2017 TS nr. 1237039 2010 revideret 2017 ProblemBaseret Læring Indhold 1. Problembaseret læring... 3 1.1 Forsmag

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at

Læs mere

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen

Læs mere

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige. Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Projekt - min bare! Revideret april 2012

Projekt - min bare! Revideret april 2012 Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere