Mødereferat. Aarhus Kommune. 5. marts Aarhus Uddannelsesråd. Mødetidspunkt: Fredag den 27. februar Dagsorden

Transkript

1 Mødereferat 5. marts 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge Aarhus Uddannelsesråd Afbud / ikke til stede: Toke Agerschou, Helle Mønster Mødetidspunkt: Fredag den 27. februar 2015 Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Dagsorden Sagsnummer Sagsbehandler Henrik Johansen 1. Velkomst og mødeintroduktion v/ Rasmus Bak-Møller Med reference til mødet i Uddannelsesrådet den 5. december 2014 rammesatte RBM fokusområderne for mødet: A)De evidensbaserede indsatser eksemplificeret ved det foreliggende talmateriale og faktacheck. Telefon / Telefon direkte Telefax Til belysning heraf præsenteres tre oplæg indenfor områderne folkeskolernes kvalitetsrapporter, Afbrudsrapporten 2014 og bevægelsesmønstre i de unges uddannelsesvalg. E-post E-post direkte hjoh@aarhus.dk I forlængelse af arbejdet er det intentionen at opbygge en form for kvalitetsrapport / dataindsamling, der kan anvendes i Uddannelsesrådet til gensidig præsentation og drøftelse f.eks. én gang årligt. B) Oplæg ved områdecheferne fra de tre samarbejdsfora i Aarhus Nord, Vest og Syd med henblik på at styrke- og kvalificere koblingen mellem Uddannelsesrådet det strategiske niveau og de tre samarbejdsfora i Aarhus Nord, Vest og Syd det operationelle niveau.

2 2/3 Fokus på de evidensbaserede indsatser og drøftelse Nye obligatoriske indikatorer for overgangen til ungdomsuddannelserne jf. folkeskolerne kvalitetsrapporter v/ Jens Møller Hald. Slides vedhæftet. - Interessant at indsamle data, der gør det muligt at sammenligne Aarhus med andre byer i DK med lignende uddannelsesmiljøer i f.eks. Ålborg og Odense - Aarhus er karakteriseret ved at være en forholdsvis polariseret by - dvs. ved et fravær af en stor velfungerende mellemgruppe. Til gengæld større grupper af relativt velfungerende og dårligt fungerende befolkningssegmenter. - Der bør være et stærkt fokus på de 23,8 pct., der efter 9 måneder ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Hvor er de? Hvem er de? Hvad laver de? Afbrudsrapporten 2014 et fastholdelsesperspektiv v/ Anders Skov. Slides vedhæftet. - Generel stigning i antallet af unge, der genstarter en ungdomsuddannelse efter afbrud. - 1,4 pct. færre afbrud på erhvervsuddannelserne og en svag stigning i afbrud på de almene gymnasieuddannelser - Et opmærksomhedspunkt at skift fra én ungdomsuddannelse til en anden tæller som afbrud - jf. Undervisningsministeriets opgørelsesmetoder - Der er behov for fælles definitioner af afbrud på tværs af uddannelsesinstitutionerne i stedet for de forskelligartede opgørelsesmetoder, der anvendes i dag - De unges angivelse af årsager til afbrud ændrer sig: Det, der i udgangspunktet blev angivet som årsag til afbruddet, ændrer sig over tid Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 2 af 6

3 Bevægelsesmønstre i uddannelsesvalg eksempler v/ Hans Henning Nielsen. Slides vedhæftet. - Stor vandring mellem de forskellige ungdomsuddannelser f.eks. fra gennemført STX til erhvervsuddannelserne - Der er særlige temaer og vinkler, der er interessante at følge som f.eks. dobbeltuddannelse og beskæftigelsesfrekvensen efter afsluttet uddannelse - Vigtigt at få tal på tilgangen til privatskolerne og bl.a. i forlængelse heraf sende budskab til det politiske niveau, at skolen har ændret sig mht. indhold og elevsammensætning - Vigtigt med kontinuerlig og fremadrettet fokus på de unge, der ikke er i gang med noget - Finde andre indikatorer for kvalitet end det rent talbaserede er der andre parametre for kvalitet og målopfyldelse? - Vi skal blive bedre til at agere i fællesskab for at understøtte de unge. Hvem kan facilitere et sådant fællesskab? - Behov for præcisering af hvad vi ønsker at belyse. Sanering af tal/datamaterialet og dermed målrette både afdækning og indsatser. - Forslag om at medlemmerne af Uddannelsesrådet kommer tættere på folkeskolens hverdag f.eks. via medvirken i folkeskolernes kvalitetssamtaler - Generelt behov for mere fokus på jobbet hvad kan jeg blive end på uddannelserne - Forslag om at følge den udsatte ungegruppe fra de er helt små (0-6-års perspektiv) og derved blive bedre til at målrette og kvalificere indsatserne - Fokusering på omvalg er der tale om et reelt problem? Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 3 af 6

4 Hvad sker der i processen og hvorfor vælger de unge om og til hvad? - Til inspiration: Melbourne, Australien har et fuldt integreret program for inklusion Opsummering: Målsætning for arbejdet i Uddannelsesrådet, at nå frem til en række indikatorer, der kan danne grundlag for den videre proces Flere forhold der skal indgå i en helhed så sammenhæng og retning i de unges uddannelsesforløb kvalificeres. Der er behov for en drøftelse af de forskellige opgave- og ansvarsområder med henblik på at tilvejebringe det bedste faglige og pædagogiske tilbud og dermed kvalificere uddannelsesvalget. 4. Samarbejdsfora Aarhus Nord, Vest og Syd v/ Thorkil Andersen, Kurt Kristensen, Marie Buhl Jung Aarhus Nord v/ TA Generelt godt og velfungerende samarbejde. Dog en udfordring at holde gryden i kog særligt med hensyn til lærersamarbejdet mellem lærere fra folkeskolen/fu og ungdomsuddannelserne. Det er intentionen at afholde en arbejdskonference med fokus på det fremadrettede arbejde herunder etablering af bydækkende udskolingsnetværk. - Det er en udfordring at det virker som om, at lærerne i folkeskolen ikke har tid til at medvirke i samarbejdet med kollegerne fra ungdomsuddannelserne - Samarbejdet med grundskolerne skal genoprettes efter perioden med folkeskolereform og arbejdstidsaftale. Dette forhold skal italesættes overfor skolelederne TA konkluderende at Uddannelsesrådet formelt kan bede om en status for udviklingen i lærersamarbejdet på et senere tidspunkt. Sagen følges op. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 4 af 6

5 UAarhus Vest v/ MBJ Der har været fokus på relationel koordinering som grundessens i arbejdet i de tre samarbejdsfora. Arbejdet har generelt medvirket til at styrke netværksdannelsen i området og minimeret fordomme mellem skoleformerne. Konkrete indsatser og temaer: - Folkeskolereformen, reformen af erhvervsuddannelserne og vejledningsområdet - Lærersamarbejdet fast struktur via ansvarshavende for området fra FU - Grit - Forebyggelsesstrategi - Radikalisering UAarhus Syd v/ KK Godt samarbejde og en positiv indstilling til at bidrage hertil. Konkret er der bl.a. arbejdet med Lesson Study som tema, ligesom der er produceret en række film med og om unges overvejelser i forhold til skolegang, uddannelsesvalg og jobperspektiver. I første omgang sættes der gang i en revitalisering af lærersamarbejdet via en fastlagt struktur. - Der er fokus på, at en fortsat understøttelse af driften i de tre samarbejdsfora kvalificerer og fastholder udviklingsaspektet - Der er behov for en større grad af koordinering af arbejdet i de tre samarbejdsfora f.eks. fælles indsatser og temaer De tre områdechefer tager emnet om lærersamarbejdet op i de lokale fora og giver en tilbagemelding i Uddannelsesrådet. 5. Mødeplan 4 årlige møder fastholdes suppleret med én årlig arbejdskonference med udvalgte og aktuelle emner. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 5 af 6

6 6. Eventuelt Fastlagt som temaer til kommende møde i Uddannelsesrådet: - Fokus på det internationale spor i det kommunale skoletilbud (DF) - Forslag om opsamling af ændringer på vejledningsområdet hvordan er det gået? (HHN) - Analyse af det kommunale 10. klassetilbud og EUD10 Film 17 i 17 om 7. klasse på Vestergårdskolen / skolehverdag og introduktion til erhvervsuddannelser og beskæftigelse. Vedhæftet. Mødeplan for skoleåret følger. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 6 af 6