Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015

Transkript

1 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015 (Juli 2015 Christina Falkenberg) 1

2 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING MARKANTE RESULTATER GENERALISERBARHED DEMOGRAFI Kønsfordeling Aldersfordeling GEOGRAFI Primære bopæl de sidste 10 år Bopæl ved studiestart UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORBEREDELSESKURSER De studerendes deltagelse i forberedelseskurser... 8 Kommentarer til forberedelseskurser DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE I FORHOLD TIL ANDRE JOURNALISTUDDANNELSER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Deltagelse i andre optagelsesprøver Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet OPTAGELSESPRØVEN Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Antal optagelsesprøver inden studiestart PERSONLIG TILGANG TIL STUDIET OG JOBMULIGHEDER INFORMATION OM UDDANNELSEN Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Pjece om uddannelsen Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats BILAG 1. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL JOURNALISTUDDANNELSEN, EFTERÅR BILAG 2. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN, EFTERÅR

3 2. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) den 1. februar Respondenterne udgør anden halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i ud af 137 nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 89,78, hvilket ligger en del lavere end forrige semester, efteråret 2014, hvor svarprocenten lå på 98,52. Denne undersøgelses svarprocent ligger dermed også generelt lavere end de sidste par semestre. For eksempel: 97,01 (forår 14) og 94,81 (efterår 13). Ved angivelsen af køn og alder er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det er mest præcist. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende, henholdsvis journalist- og fotojournaliststuderende, har givet til optagelsesprøvens delprøver. 3. Markante resultater I dette semester er der for første gang optaget markant flere kvinder (59) end mænd (41). Aldersgennemsnittet for både mænd og kvinder er igen lavere end tidligere semestre. Der er sket en markant stigning af studerende, der har søgt optagelse på uddannelsen 1-2 år efter endt ungdomsuddannelse. 99,18 af de studerende svarende til 121 af 122 har haft DMJX som 1. prioritet. 4. Generaliserbarhed Svarprocenten er som nævnt ovenfor 89,78 i denne undersøgelse, og vurderes til at være repræsentativt for hele semestrets studerende. Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 5. Demografi 5.1 Kønsfordeling I dette semester er det blot andet tilfælde, hvor det er kvinderne, der udgør flertallet af de optagne. Der er tale om en relativ markant stigning i forhold til sidste semester, hvor det var meget tæt på en total udligning i kønsfordelingen. Figur 1 viser udviklingen over de seneste syv semestre. 3

4 Procent Figur 1: kønsfordeling. Her er anvendt databasetal Kønsfordeling F12 E12 F13 E13 F14 E14 F15 Periode Kvinder Mænd 5.2 Aldersfordeling I tabellen nedenfor ses de studerendes aldersgennemsnit samlet set samt fordelt på køn set over de seneste seks semestre. Det samlede snit er igen, som forrige semester, lavere end tidligere. Det er endda til trods for, at der denne gang er flere studerende over 32 år, hvilket er usædvanligt. Ydermere er der denne gang heller ikke studerende på 18 år både blandt mænd og kvinder. Der er derfor samlet set den store gruppe af studerende, som er yngre end tidligere. Tabel 1: Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder. Her er anvendt databasetal. Mænd Kvinder Samlet Yngste og Yngste og Yngste Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste Forår ,5 år 20 og 37 år 21,6 år 19 og 35 år 22,0 år 19 og 37 år og Efterår ,4 år 18 og 32 år 22,2 år 18 og 32 år 22,3 år 18 og 32 år Forår ,5 år 19 og 30 år 22,1 år 19 og 44 år 22,3 år 19 og 44 år Efterår ,5 år 19 og 36 år 23,1 år 19 og 47 år 23,3 år 19 og 47 år Forår ,2 år 20 og 53 år 23,1 år 20 og 43 år 23,8 år 20 og 53 år Efterår ,1 år 19 og 52 år 21,3 år 18 og 24 år 23,2 år 18 og 52 år 6. Geografi 6.1. Primære bopæl de sidste 10 år I dette semester er det antallet af studerende fra Midt- og Vestjylland, som er faldet markant sammenlignet med forrige semester, der er den mest fremtrædende forskel. Derudover er antallet af studerende fra Nordsjælland i dette semester steget igen og er på niveau med semesteret fra foråret Der er en, som ikke har svaret, hvilket er årsagen til en svarprocent på 99,19, men vedkommende har angivet i tekstinputtet, at denne er fra Sverige. 4

5 Tabel 2: Primære bopæl de seneste 10 år. Note: Nordjylland (postnr ), Østjylland (postnr ), Midt- og Vestjylland (postnr ), Syd - og Sønderjylland ( ), Fyn (postnr ), København (postnr ), Nordsjælland (postnr ), Øvrige Sjælland (postnr ). 6.2 Bopæl ved studiestart Forår 2015 Efterår 2014 Forår 2014 Efterår 2013 Forår 2013 Ant al Antal Ant al Antal Antal Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Syd-og Sønderjylland Fyn København Nordsjælland Øvrige Sjælland Bornholm Andet Total ,43 af de nye studerende i foråret 2015 svarende til 103 personer bor ved studiestart i Aarhus. Dette er et fald i forhold til sidste semester, hvor 91,91 af de nye studerende svarende til 125 personer boede ved studiestart i Aarhus. Tekstinputtet peger på, at alle med undtagelse af t0, der ikke har bopæl i Aarhus ved studiestart, bor i Jyllands andre byer. Der er som nævnt to, som henholdsvis har bopæl i hovedstadsregionen og på Fyn. Dette semester bidrager som forrige semestre til en mulig tendens i forhold til, at de studerende søger uddannelse i overskuelig afstand fra oprindelig bopæl. Som tidligere nævnt kan ansøgerfeltet fra Sjælland have flyttet sig til Kommunikationsuddannelsen på campus øst, men det vil være svært at konkludere på både generelt og i forhold til, at der endnu ikke er tale om en tendens Uddannelsesmæssig baggrund 7.1 Ungdomsuddannelse I figur 2 fremgår det, at der igen i dette semester er sket en udligning i forskellene mellem kønnene, når det kommer til studerende med en gymnasial baggrund. Samlet set har 98 af de nye studerende en gymnasial baggrund i forårssemesteret

6 Figur 2: Procentandel nye studerende med gymnasial uddannelse over perioden efterår 2012 til forår 2015 Antal nye studerende med gymnasiel baggrund E12 F13 E13 F14 E14 F15 Mænd Kvinder Total 7.2 Videregående uddannelse Tabel 3 viser et lille fald i antallet af nye studerende, der tidligere har påbegyndt en anden videregående uddannelse sammenholdt med både efterår 2014 og forår Andelen af afsluttede videregående uddannelser er dog på dette semester steget yderligere i forhold til stigningen forrige semester. Tabel 3: Andel af studerende der har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse fordelt på mænd og kvinder, set over perioden efterår 2011 til foråret Påbegyndt videregående uddannelse Mænd Kvinder Total Andel, der Andel, der Påbegyndt Påbegyndt har har videregående videregående afsluttet afsluttet uddannelse uddannelse denne*) denne*) Andel, der har afsluttet denne*) Forår ,53 30,77 23,29 29,41 24,59 30 Efterår ,91 29,63 32,35 9,09 36,3 20,41 Forår ,87 22,22 28,57 11,11 27,69 16,67 Efterår , ,34 12,5 38,28 16,33 Forår ,9 5,2 31,5 11,1 30,5 7,6 Efterår ,5 7,3 34,4 6,3 41,0 6,9 Forår ,3 4,5 11, ,7 Efterår ,2 4,7 38,1 11,9 32,8 7 *) Bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. (Ex. Er der 30 studerende i foråret 2015, der tidligere har påbegyndt en videregående uddannelse, og selvom 30 har afsluttet en videregående uddannelse, så svarer det til under 10 studerende på en hel årgang) 6

7 Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere International virksomhedskommunikation (diverse kombinationer) Musikvidenskab, Københavns universitet Nordisk sprog og litteratur. Anvendt Filosofi - AAU Multimediedesigner Humanistisk Informatik International Tourism Management International virksomhedskommunikation eng/spa Dansk, KU HA Almen Dansk ved Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i medievidenskab på Aarhus Universitet. Bachelor i Teologi ved Københavns Universitet Retorik, Københavns Universitet Læreruddannelse BA Engelsk tilvalg i religionsstudier Kommunikation på DMJX Teologi på Københavns Universitet Sociologi på KU Dansk bachelor ved Københavns universitet Folkeskolelærer ved professionshøjskolen Metropol Markedsføringsøkonomi, Århus Erhvervsakademi og Design & Business på Teko Humanistiske Basisstudier på Roskilde Universitet samt Bsc. Psychology på London Metropolitan University Antropologi Roskilde Universitet Audiologopædi Sam Bas på RUC. 7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Figur 3 viser antallet af år mellem ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på DMJX. I dette semester er der forekommet en markant stigning i antallet af nye studerende, der starter efter 0 eller 1 år efter afsluttet UU, særligt i forhold til sidste semester. Flertallet har denne gang 1 år mellem UU og studiestart. Det gælder også, som tabel 4 viser, når man ser på de to køn hver for sig, at der er en tendens til, at der blandt dette semesters nye studerende er flere, der er starter efter 1 år efter endt UU. Særligt at bemærke, at over 35 af de mandlige studerende er startet 2 år efter endt UU. Der kan som forrige semester være tale om en tilfældighed, men det kan også skyldes, at de studerende får en gevinst ved at søge ind på kvote 1 inden for 2 år efter afsluttet UU. 7

8 Procent Figur 3: Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end fem år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forår 2013 til forår Antal år mellem UU og JH Antal år Total F13 Total E13 Total F14 Total E14 Total F15 Tabel 4. Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fordelt på mænd og kvinder, fra efteråret 2013 til foråret Mænd Mænd Mænd Mænd Kvinder Kvinder Kvinder Kvinder E13 F14 E14 F15 E13 F14 E14 F15 0 5,00 11,29 7,81 8,33 8,47 34,43 4,62 14, ,00 30,65 17,19 33,33 27,12 27,87 9,23 40, ,33 24,19 20,31 35,42 25,42 16,39 50,77 14, ,33 16,13 21,88 8,33 15,25 4,92 16,92 12,68 4 8,33 4,84 12,5 2,08 6,78 6,56 4,62 2, ,67 8,06 6,25 8,33 1,69 3,28 6,15 4,23 Flere end 5 13,33 8. Forberedelseskurser 4,84 14,06 4,17 15, De studerendes deltagelse i forberedelseskurser 6,56 7,69 11,27 Andelen af nye studerende, der har deltaget i et forberedelseskursus, er faldet en smule sammenlignet med tidligere semestre se figur 4. I dette semester ligger andelen på 35,25, hvilket dog generelt stemmer meget godt overens med den generelle deltagelse i forberedelseskurser for forårssemestrene. Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen under grafen. 8

9 Procent Figur 4: Andel af studerende der har deltaget i et forberedelseskursus, i perioden efterår 2010 til forår Deltagelse i forberedelseskursus ,00 35, E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 F14 E14 F15 Periode Kommentarer til forberedelseskurser. Vi startede kurset med at prøve en af de tidligere optagelsesprøver, og kurset blev så tilrettelagt efter, hvad vi hver især skulle forbedre. Det gav mig en ekstra tryghed forud for optagelsesprøven, at jeg vidste, at jeg havde forberedt mig optimalt og kendte til egne styrker og svagheder. Det gav mig lige de sidste Krogerup rustede mig med skriveredskaber og journalistisk viden til at klare optagelsesprøven. Har hjulpet mig med at klare optagelsesprøven. Da jeg kom ind ved første forsøg, ved jeg ikke om jeg havde klaret den uden opholdet, men jeg føler jeg fik mere blod på tanden og følte mig mere selvsikker. Hvis det ikke var altafgørende for mine forberedelser til optagelsesprøven, så var det i hvert fald af stor betydning for min optagelse. Opholdet gav mig mod på at søge. Altafgørende for min optagelse. Det har gjort mig mere bevidst om, hvad det er jeg kan, hvordan jeg skal gøre tingene. Det gav mig en ro, at jeg vidste, hvordan opgaverne kunne være formuleret, og at jeg dermed kunne forstå dem. (Man tror, de har forstået en opgaveformulering uden at have det.) Jeg føler, at kurset var en afgørende forudsætning for at klare optagelsesprøven Det var superrelevant og givende ift optagelsesprøven! Kan kun anbefale det Det var uundværligt. Den bedste investering jeg nogensinde har foretaget. Det forbedrede i den grad mine chancer for at komme ind at have taget 6 måneder med journalistik på højskolen. Jeg fik et kendskab til faget og blev klædt godt på til optagelsesprøven. Det har haft stor betydning og indflydelse. Jeg er sikker på, at højskolen var en afgørende faktor i forhold til at jeg bestod optagelsesprøven. Det var spændende, men idet det er så mange år siden, havde det ikke indflydelse på min optagelse. 9. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre journalistuddannelser 9.1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Som vanligt har langt de fleste nye studerende haft DMJX som 1. prioritet, da de skulle vælge uddannelse. I dette semester er det 99,18 svarende til 121 studerende ud af de 122, der har svaret på undersøgelsen. Figur 5 viser udviklingen over de seneste ti semestre, og den viser tydeligt, at andelen generelt er høj og stabil i de seneste semestre. 9

10 Procent Figur 5: Andel studerende, der har valgt DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2010 til forår DMJX som 1. prioritet E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 F14 E14 F15 Periode Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Tabel 5 viser de nye studerendes årsager til at have valgt DMJX som 1. prioritet. Som vanligt er det DMJXs ry og omdømme samt Faglige årsager, der er de mest valgte. Også angivelsen Størst kendskab til DMJX træder frem med en lille procentvis stigning i forhold til forrige semester. Tabel 5: Fordeling af årsager til studerendes valg af DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2011 til forår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår DMJXs ry / omdømme 84,3 79,55 78,57 79,84 80,90 77,20 70,50 70,30 Faglige årsager 72,73 72,73 71,43 62,10 66,40 62,40 69,60 64,10 Størst kendskab til DMJX Geografiske årsager Forventninger til / viden om optagelsesprøven 49,59 44,7 33,33 43,55 41,20 35,60 34,80 30,50 43,8 43,18 36,51 42,74 40,50 42,60 25,90 39,80 17,36 19,7 17,46 19,35 15,30 11,90 21,40 16,40 Pga. Fotojournalistuddannelse 5,79 6,06 6,35 5,65 5,30 5,90 6,30 3,10 Andre årsager 5,79 6,06 7,94 5,65 9,90 5,90 11,60 8,60 10

11 Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet Stemningen på skolen Det praktiske fylder mere end i Odense. Praktikperioden er. Mange venner og bekendte går eller har gået på DMJX, og jeg er blevet fortalt, at uddannelsen ligger godt til mig, fagligt og som person. Århus som by var mere tiltalende end Odense (tæller det som geografisk årsag?) Beslutningen blev truffet kort før ansøgningsfrist, og jeg nåede ikke at overveje andre muligheder. Jeg har mange familiemedlemmer, som har studeret her og talt godt om det. Jeg kender flest medstuderende på DMJX i forhold til andre journalistuddannelser. Jeg gik tidligere på European Film College og har altid drømt om enten at gå film-vejen eller journalist-vejen, føler at journalist favner så bredt, at begge dele er en mulighed med denne uddannelse. Forventningen om, at man kan bruge de værktøjer, som man tilegner sig på uddannelsen, til at lave det, som man drømmer om efter endt uddannelse. Opbygningen af uddannelsen. Det faktum, at det er en professionsbachelor og ikke en universitetsuddannelse som på SDU. Det var det eneste sted for mig at læse til journalist, derfor søgte jeg kun herind. 9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver 23 af de 122, der har svaret på undersøgelsen svarende til 18,85 - har deltaget i en anden optagelsesprøve alle på SDU. I foråret 2014 var tallet 23,08 (30 ud af 130), mens det i efteråret 2014 var 28 af svarende til 20, Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet En af de adspurgte har ikke haft DMJX som førsteprioritet med begrundelsen Geografiske årsager, og vedkommende har knyttet en kommentar hertil. Nedenfor ses den ene kommentar, som er angivet: Jeg har læst på SDU før og kunne rigtig godt lide atmosfæren og studiemiljøet. Der ud over synes jeg også, at det en stor fordel, at der er folk der læser noget helt andet, lige ved siden af da det giver et bredere netværk. 10. Optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Tabel 6 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Både antal og de procentvise andele er stort set på niveau med forrige semester. Dog er der et lille fald i vurderingen af de enkelte delprøver i angivelsen Let. Angivelsen Svær forholder sig næsten uændret. Flertallet vurderer stadig de fleste delprøver til at være Middel. Det skal bemærkes, at CV haft en væsentligt højere svardeltagelse. Førhen har der været 39 svar, hvorimod der på dette semester har været 115. Tabel 6: Journaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 115 Pluk og argumenter 11 9, , , Skriv, spørg og tænk 8 6, , ,96 6 5, Sprogtest 24 20, , ,52 2 1, Videnstest 7 6, , ,87 1 0, CV til samtale 54 46, ,39 3 2, ,

12 Tabel 7 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Der er som altid kun ganske få respondenter i denne gruppe, så det er begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud fra deres svar det kan dog pointeres, at få finder prøven i sin helhed let, og at Middel til Svær må konkluderes at være den generelle opfattelse af prøven. Tabel 7: Fotojournaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 7 Indsend billeder (forprøve) , , ,29 7 Ide og formidling marken , , ,29 7 Ide og formidling - vælg fotografier og skriv en tekst 1 14, , , Sprogtest , , Videnstest 1 14, , , CV til samtale 3 42, , , Antal optagelsesprøver inden studiestart På dette semester er 79,51 af de nye studerende kommet ind efter første forsøg på optagelsesprøven. Det er en procentvis tydelig stigning sammenlignet med forrige semester se tabel 8 nedenfor. Derudover er der et lille fald i antallet af studerende, som har været til 2 optagelsesprøver sammenlignet med forrige semester. 12

13 Tabel 8: Antal optagelsesprøver per studerende, set over perioden forår 2013 til forår Antal prøver Forår 2015 Efterår 2014 Forår 2014 Efterår 2013 Forår 2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent , , , , , , , , , , ,21 3 2,31 6 4,6 1 1, , , ,0 11. Personlig tilgang til studiet og jobmuligheder Nedenfor i tabel 9 ses udviklingen i de nye studerendes holdninger til de jobmuligheder, de står overfor, når de afslutter deres uddannelse. Troen på, at der er jobs at få, er steget en del siden efteråret 2014 og de forrige semestre generelt, med stigning i Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. De andre angivelser holder et relativt stabilt niveau set i forhold til efteråret Tabel 9: Studerendes holdning til jobmuligheder efter uddannelsen, set over perioden forår 2012 til forår Forår Efterår Forår Efterår Forår 2013 Efterår 2012 Forår Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. 10,83 2,24 Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation 27,5 30,6 ikke er vigtig. De bedste journalister vil altid kunne få job. 37,5 39,55 Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg vil beskæftige med journalistik bagefter ,83 17,16 7,69 4,69 4,60 6,00 9, ,91 29,00 29,80 33,40 43,85 40,62 44,30 41,70 39,30 13,85 17,19 15,30 9,50 13,40 Ingen af de ovenstående. 8,33 8,21 3,85 7,03 3,80 9,50 4,50 Ved ikke. 0 2,24 0,77 1,56 3,10 3, Information om uddannelsen 12.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Atter engang er det gældende for dette semesters nye studerende, at angivelserne DMJXs hjemmeside og Familie og venner/bekendte er de primære kilder til information om uddannelserne. Der har været en 13

14 stigning i angivelsen DMJX s pjece om uddannelsen, mens også angivelsen Studievejledning på DMJX er steget. Til gengæld har angivelsen Orientering om uddannelse på gymnasier/hf oplevet et fald. Tabel 10: Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, set over perioden efterår 2013 til forår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Forår 2015 Efterår 2014 Forår 2014 Efterår 2013 M K Total M K Total M K Total M K Total Studievejledning på DMJX Studievejledning på tidligere uddannelsessted Studievalg Åbent Hus på DMJX DMJXs hjemmeside Andre steder på Internettet DMJXs pjece om uddannelsen Familie og venner/bekendte Omtale af optagelsesprøve i dagspressen UG.dk Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF Andet 12,77 8,51 4,26 21,28 87,23 23,4 8,51 51,06 38,3 48,94 8,51 2,13 9,59 12,33 10,9 6 31,51 82,19 24,6 6 8,22 61,6 4 38,36 43,84 12,33 10,9 6 10,83 10,83 3,03 13,6 4 8,33 12,1 2 27,5 19,7 84,17 75,7 6 24,17 28,7 9 8,33 4,55 57,3 65,1 5 38,33 45,83 10,83 40, 91 37,8 8 10,6 1 7,5 3,03 11,7 6 14,7 1 10, 29 42, 65 86, ,8 8 55, 88 42, 65 54, 41 23,5 3 8,8 2 7,46 14,18 11,19 31,34 81,34 26,87 5,22 60,45 41,79 46,27 17,16 5,97 2,9 9 8,9 6 11,9 4 22,3 9 80, 6 47,7 6 5,97 55,2 2 43,2 8 58,2 1 10,4 5 5,97 6,35 4,62 19,05 17,46 22,22 13,85 7,46-10,45 14,62 7,46 22,31 87,3 83,85 19,05 11,11 57,14 33,33 25,37 67,16 33,85 37,31 8,46 4,48 56,15 56,72 38,46 32,84 61, ,27 11,11 10,77 8,96 7,94 6,92 7,46 6,56 4,92 31,1 5 80,3 3 27,8 7 4,92 50,8 2 37,7 0 45,9 0 8,20 14,7 5 3,91 8,59 6,25 28,12 73,44 32,81 4,69 53,91 35,16 46,09 8,59 10,94 14

15 Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen. Studieordningen Studiepraktik Udays Via min højskole. Info på højskole Højskoleophold og kursus Journalistisk vinterskole Jeg fik en del viden om uddannelsen på Vallekilde Højskole Højskole På Vallekilde Højskole Optagelse.dk Orientering igennem KBH Film og Fotoskole Dagshøjskole Vejledningsweekend på min højskole Pjece om uddannelsen. Af tabel 11 fremgår det, at andelen, der har læst pjecen, samlet er på 20 for dette semesters studerende, hvilket er en relativ stor stigning sammenlignet med forrige semestre. Procentdelen har generelt været faldende hen over årene, og erstattes formentlig af digitale informationskilder. Tabel 11: Andel studerende der har læst DMJXs pjece om uddannelsen fordelt på mænd og kvinder. Mænd Kvinder Total Forår ,28 19,18 20 Efterår ,64 11,76 12,69 Forår ,94 15,87 13,85 Efterår ,96 14,75 11,72 Forår ,10 16,70 12,20 Efterår ,00 15,60 13,90 Forår ,90 24,40 20,50 Efterår ,70 33,30 28,90 Forår ,90 56,60 46,40 15

16 12.3. Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats. Evt. mentorordning. Ikke endnu Dem som ønsker at være journaliser vil altid finde frem til de nødvendige oplysninger. Mere studievejledning på gymnasier. Jeg har aldrig haft kontakt med DMJX i gymnasiet. Masser af oplysninger, alt kan findes hvis man leder grundigt nok. Anbefal højskole-kursus mere. Det ville være bedre samling af info før studiestart i stedet for mange forskellige mails med lidt info. I behøver ikke gennemgå det der står i studieordningen så detaljeret Jeg synes, at I har et meget grundigt introduktionsforløb til både reglement og selve uddannelsen. Informationerne er overskuelige, alle spørgsmål besvares på fyldestgørende vis og kommunikationen er i top. Dejligt med så mange informationer i starten af det nye semester. Det giver et godt overblik, og man føler, at DMJX har styr på det. Bedre information omkring standbylisten Gøre det mere tilgængeligt. Jeg overvejede det slet ikke fordi jeg troede optagelsesprøven var umenneskeligt svær. Men så galt var det ikke. Når man bliver optaget med vinterstart, kunne det være rart med lidt mere løbende information. Det er en ret stor omvæltning at flytte til en by langt væk uden at kende nogen eller noget, kun fordi man har fået en enkelt mail, hvor der står man vil modtage nærmere information ca. 2 uger inden studiestart. Har ikke nogen forslag Saml oplysninger om lektier/lokaler/opgaver på ét sted! og moodle gør det hele vildt forvirrende. En skole som uddanner i kommunikation og formidling, burde kunne informere elever og ansatte mere pædagogisk. 16

17 Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, efterår 2014 Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtalen"? Jeg blev optaget i 2013 og fik udskudt studiestart og kan ikke huske opgaven. Det var svære spørgsmål, som jeg egentlig ikke rigtigt fik taget stilling til. Svarede meget hurtigt og uden rigtigt at tænke over det. Et par af spørgsmålene virkede irrelevante. Meget få spørgsmål blev egentlig vendt til samtalen og det var egentlig mest de mere eksistentielle spørgsmål, der var vægt på. jeg kan ikke helt huske da jeg skrev CV Det kom ikke i brug Det var svært at finde ud af, hvad der var relevant ift. CVet. Kunne have været rart med en form for guide. Let, om end lidt uklar ift. form og forventning til indhold Svært at vide, hvad der forventes Hvordan vil du vurdere opgaven " "Skriv, spørg og tænk "? Jeg blev optaget i 2013 og fik udskudt studiestart. og kan ikke huske opgaven Jeg var til optagelsesprøven i 2013, hvorfor jeg ikke har besvaret nævnte opgave Se foregående. Jeg fandt det ret lige til. Flere forskellige opgaver gør den lidt kompliceret. Til gengæld er opgaverne mindre. Det samme gælder denne. Jeg troede, at jeg klarede den middel, men jeg fik 100 point for den Den var sjov og udfordrende! Kan ikke huske den Havde også forberedt mig på denne type opgave, så den var egentlig mest den sidste med kræft og statistik, som jeg bøvlede med. Svært at sætte fingeren på hvad det vil sige at tænke ud af boksen. Tænk var svær, synes at det var kludret at finde ud af, om hvad der helt menes med opgaven. skulle man skrive en historie eller hvordan man ville lave en historie om de oplysninger man havde, men heller ikke svære end at det kunne laves. Så formuleringen var dårlig, men selve opgaven ikke så svær Virkelig abstrakt opgave (hvis det var den med kvalmebeskrivelse+statistik om kræft Hvordan vil du vurdere opgaven "Pluk og argumenter"? Jeg var til optagelsesprøven i 2013, hvorfor jeg ikke har besvaret nævnte opgave Jeg synes det gennemgående var, at prøven var så svær, som man gjorde den. (undtagen grammatik- og vidensdelen) Jeg synes, at formen er fin. Tidspresset fik mig til at vælge "Middel" i stedet for "Let". Meget god opgave, der stillede krav til ens kreativitet og evne til at tænke uden for boksen. - Tilpas svær. Hvis den havde været lettere, var jeg nok blevet mindre inspireret. Svært at begrænse sig. Forholdsvis få tegn til en stor opgave. Går med middel, men den var jo udfordrende og umiddelbart fair. Gode muligheder og let at gå til. Det var en spændende opgave, men den var ikke let! Jeg troede, at jeg klarede den middel, men jeg fik 100 point for den Det var overraskende, at man skulle lave et modsvar til sit eget blogindlæg. Det var interessant og udfordrende, men havde jeg vidst det fra starten, havde jeg ikke skrevet mit blogindlæg på samme måde. Stort set frit fra hoften, det var rart. Det var svært ikke at skrive for mange tegn Havde øvet på den forrige optagelsesprøve 'Pluk og blog', så kendte godt til denne type opgave. Primært fordi det var den første opgave og man lige skulle finde rytmen. Bl.a. fordi jeg ikke var forberedt på hvor hurtigt tiden går, når man sidder i situationen. Jeg synes, at det var udfordrende at skrive et modsvar til sit eget blokindlæg, men en sjov opgave. Virkelig spændende opgave, så den føltes ikke svær. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? 17

18 Jeg tog prøven i 2013 Sprogtesten var den, man havde mulighed for at forberede mest, men i praksis var den ikke fuldstændig ligetil. Det som jeg personligt syntes var svært, var tidspresset. Jeg synes kommadelen var svær. Resten var let. Der var lidt i hver opgave, som var lidt svært Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Følte den var svær, da jeg sad til prøven, men da jeg fandt ud af, hvor mange jeg havde rigtige - viste det sig ikke at have været galt. Til at svare på, hvis man følger med og har en almen viden Den var meget bred, hvilket selvfølgelig er en god ting. Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, efterår 2014 Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)? Jeg ved ikke, hvordan mine billeder er blevet bedømt - og slet ikke i forhold til de andres billeder. Så det kan jeg ikke svare på. Hvordan vil du vurdere opgaven "Ide og formidling 1 Optagelse i marken"? Hvis der menes selve prøven i Randers, så er det igen svært at bedømme, da det er individuelt for alle, hvad der opleves. Men selve dagen var meget hektisk og i helhed hård, fordi dagen var så lang og der hele tiden skulle præsteres. Hvordan vil du vurdere opgaven "Ide og formidling 2 Vælg fotografier og skriv en tekst"? Jeg gentager mig selv, men da jeg ikke ved, hvor jeg ligger i feltet er det svært at sige, hvorvidt den er svær eller ej. Men umiddelbart vil jeg sige middel. Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtale"? Jeg ved ikke hvad der menes med denne opgave/husker den ikke cv? Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen? 18

19 Jeg var både til samtale i Odense og Aarhus og foretrak klart samtalen i Aarhus. Jeg synes, det gav mening, at der var 'den faglige'-del med opgaven og delen, der handlede mere om mig personligt, og det gav en god blanding af udfordring og tryghed. Svær med forbehold, svær i sådan en grad at man ikke rigtig vidste hvad man skulle forberede sig på. Jeg synes, det var svært, fordi underviserne ved samtalen stressede mig. Jeg er overbevist om, at det var bevidst, og jeg forstår også godt hvorfor, men jøsses! Positivt udfordrende - men ikke svær Jeg leverede en (i følge mig selv) meget ærlig præstation til samtalen, så derfor synes jeg ikke, den var så svær som selve optagelsesprøven. God opbygning. Ikke meget tid til at overveje spørgsmål omkring det begreb man trak. Det er jo altid let i bagklogskabens ulideligt klare lys. Der var en god stemning og de virkede søde, men selvfølgelig skulle man udvise opmærksomhed, så man hele tiden var klar på at besvare spørgsmål. Synes det er svært at sige, for det er en samtale under pres og præget af nervøsitet. 19