STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN"

Transkript

1 Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE ISOPODER) OG TANAIDER MED 56 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG KØRENHAVN 1948

2 Udgivet med Understøttelse af Carlsbergfondet. Efter Museumsinspektør^ K. Stephensens Død d. 13. Marts 1947 er dette Bind udgivet af Dr. phil. S. L. Tuxen. KØBENHAVN BIANCO LUNDS BOGTRYKKERI

3 ISOPODER (ISOPODA, Latreille 1817) I Lighed med Amphipoderne (Danmarks Fauna Nr. 32) har Isopoderne intet Skjold til at dække Kropleddene, men 1. (og undertiden tilhge 2.) Kropled er sammensmeltet med Hovedet (en Søm tværs over Hovedets bageste Parti viser ofte denne Sammensmeltning), og de tilhørende Lemmer er omdannet til Mundlemmer. Efter Hovedet (cephalon) følger Kroppen (thorax, pereion, mesosome), bestaaende af 7 Kropled (thoracalsegmenter, thoracomerer), der som Regel er indbyrdes frie og hver bærer et Par Ben; hvad der i nærværende Værk kaldes 1. Kropled, er det første frie Led efter Hovedet og bærende 1. Par Kropben. Efter Kroppen følger Halen (Bagkrop, abdomen, pleon, metasome), sammensat i Virkeligheden af 7 Led, hvoraf 6. Led dog næsten altid er sammensmeltet med det bageste (7.) Led, som ofte er stort og pladeformet og kaldes Halepladen (telson); i visse Tilfælde, hvor næsten alle Haleleddene er sammensmeltet, kaldes Halen pleotelson. Undertiden er Sidepartierne af baade Krop- og *

4 Haleled trukket mer eller mindre ud til Siden, og særlig paa Halen kan disse Sideforlængelser være meget anselige. De har forskellige Navne: Epimerer, Pleurallameller, eller (kun paa Kropleddene) coxæ eller Coxalplader. Coxæ er i Virkeligheden 1. Led af Kropbenene; 1. Par Coxæ er næsten altid helt sammensmeltet med det tilhørende Kropled, men paa de følgende 6 Led kan de enten være frie (f. Ex. Cirolanidæ og Idotea) eller helt sammensmeltet med Kropleddet. Som Regel er Legemet noget fladtrykt, altsaa bredere end tykt; men det kan ogsaa være cylindrisk (Arcturidæ), næsten ormeformet (Anthuridea), eller antage helt fantastiske Former, saa at man ikke uden videre kan erkende det paagældende Dyr som en Isopod, maaske ikke engang som et Krebsdyr, D.ette gælder adskillige af de parasitiske Arters Hunner, medens deres Hanner ikke er nævneværdigt omdannet. Hovedet bærer et Par siddende Øjne, to Par Følehorn^) og flere Par Munddele. Øjnene sidder gerne paa den forreste yderst forskellig Størrelse, lige til Sidekant og kan være af helt manglende (hos Dybvandsarter eller saadanne, der lever nedgravet i Bunden). 1. Par Følehorn (antennulæ, 1. Par Antenner) er altid engrenede, har 2 Stammeled og oftest en kun meget kort Svøbe, og ofte er der ingen tydelig Grænse mellem Stamme og Svøbe. 2. Par Følehorn (2. Par Antenner) er 1) Figurer af Følehorn og andre Lemmer, se Danmarks Fauna Nr. 42, Fig. 2 o. Hg.

5 5 oftest betydeligt længere end 1. Par; de bestaar af en 5-leddet Stamme (hos Asellota og Cirolana er der dog 6 Led), og kan (hos Asellota) have en lille Ydergren, der dog er reduceret til en tornagtig Dannelse. Munddelene er 4 Par, nemlig 1 Par Kindbakker, 2 Par Kæber og 1 Par Kæbefødder, hvortil kommer Over- og Underlæbe, der imidlertid ikke anerkendes som virkelige Lemmer, da de ikke er indleddet. Munddelene kan variere i høj Grad efter den Brug, der skal gøres af dem : bidende, sugende, stikkende, osv. Kindbakkerne (Mandibler, mandibulæ) bestaar i sin bedst udviklede Skikkelse af et kraftigt Led, der paa den mediane^) Side først har et tyggende eller knusende Parti (pars molaris), derefter følger en tandet Torn (lacinia mobilis), og Spidsen er forsynet med Tænder af forskellig Form, egnede til at ituskære Føden (pars incisiva); desuden kan der være en 3-leddet Palpe. 1. Par Kæber (maxillulæ, 1. Par Maxiller) har to Flige, Inder- og Yderflig; Inderfligen er som Regel den korteste og kun udstyret med Børster, medens Yderfligen i Spidsen har Torne. 2. Par Kæber (2. Par Maxiller) ender gerne med 3 Flige, der fortolkes saaledes, at den mediane Flig er en Forlængelse af Lemmets 2. Led, medens de to resterende Flige i Virkeligheden skal være en enkelt, men kløftet Forlængelse af Lemmets 3. Led. Kæbefødderne (maxillipedes) bestaar af en 2-leddet Stamme, hvis 2. Led i 1) o: mod Legemets Midtlinie vendende.

6 Spidsen er stærkt forlænget og med Krogtorne paa den mediane Kant, saa at den højre og venstre Kæbefod er heftet sammen i Midthnien aldeles som hos Amphipoderne; desuden kan der være en 4 5-leddet Palpe, og der er næsten altid en stor, pladeformet Bigren. Hvert af de 7 Kropled bærer et Par Ben (thoracopoda, pereiopoda), der ofte ikke er meget forskellige i Bygning^); de 3 forreste Par er rettet fremefter, de 4 bageste rettet bagud; men der kan hos visse Former, f. Ex. nogle af Asellota, være en meget stor Forskel mellem de to Bengruppers Bygning som Følge af deres helt forskellige Funktion. Benene har ingen Ydergren og bestaar af de sædvanlige 7 Led; men 1. Led, coxa, er ganske vist ofte tilsyneladende forsvundet, idet det kan være mer eller mindre sammensmeltet med det tilhørende Kropled (se ovenfor, S. 4). I Yngletiden har Hunnerne paa Bugen en Rugepose (marsupium), dannet af tynde Blade (oostegiter), idet et Blad er fæstet nær Basis af som Regel de 5 første Par Ben, undertiden paa alle 7 Par Ben; i denne Rugepose lægges Æggene, og her foregaar den første Udvikling. Halefødderne (pleopoda) kan deles i to Grupper, bestaaende af henholdsvis 5 Par og 1 Par. De 5 første Par er de egentlige Pleopoder, hvilket betyder Svømmefødder, og de har ofte en Funktion svarende til deres Navn. De har en tilsyne- 1) Heraf Gruppens Navn, som er dannet af (Græsk) isos=ens, og pous=fod.

7 ladende 1 -leddet Stamme og to pladeformede, som Regel uleddede Grene. Naar de er Svømmeredskaber, har de Svømmehaar langs Kanten; hvis de kun tjener som Aandedrætsredskaber (Gæller), har de ingen Randbørster. Bortset fra, at 2. Par ( og undertiden tillige 1. Par ) hos Hannerne som Regel er omdannet til Parringsorganer, er de 5 Par Pleopoder oftest nogenlunde ens. Men 1. Par kan dog have en vis Tendens til at blive større end de følgende Par og til at danne et Laag over disse; dette er f. Ex. Tilfældet hos mange Anthuridea. Hos Hunnerne af Asellota er de to Pleopoder hørende til 1. Par endog helt sammensmeltede og danner et virkeligt Laag (operculum); hos Hannerne af samme Gruppe har Laaget en lignende Form, men er dannet af baade 1. og 2. Par Pleopoder, som tilsammen ligger i et og samme Plan. 6. Par Halefødder kaldes Uropoder og er stærkt afvigende fra de 5 foregaaende Par. Som Regel er de ganske vist 2-grenede ligesom disse, men Formen er helt anderledes. Hos Flabellifera sidder de ved Siden af Halepladen og danner som Regel sammen med denne en Halevifte af lignende Form som hos Decapoderne (flabellum = Vifte); hos Anthuridea er deres Ydergrens Yderkant bøjet opefter, saa at de sammen med Halepladen danner en blomsterlignende Figur (anthos = Blomst; urus = Hale); og hos Valvifera (valvæ = Fløjdør) er de fæstet helt fortil paa Halepladens Underside og danner et Laag over

8 8 de foransiddende 5 Par Halefødder; Laaget her er altsaa dannet paa en helt anden Maade end hos Asellota (se ovenfor). M. H. t. anatomiske Forhold henvises iøvrigt til Heftet om Bænkebidere (Danmarks Fauna Nr. 42). Hudskiftet er kun beskrevet hos en Del Bænkebidere og hos Asellus og Jæra, og det foregaar altid paa samme Maade: Huden revner mellem 4. og 5. Kropled, og først afkastes det bageste Afsnit, derefter det forreste. Størrelsen er gerne ringe, nogle faa mm; de største danske Arter (f. Ex. Æga psora) er kun omkring 50 mm. Om Køn og Forplantning. De fleste Isopoder er særkønnede, men enkelte (især Cymothoinæ) er protandriske, o: de er først Hanner, senere vokser de yderligere og bliver Hunner. Derimod forekommer virkelig Hermafroditisme kun uhyre sjældent. Naar der er Forskel i Størrelse paa de to Køn, er Hannen hos de fritlevende Former gerne den største, hvorimod det omvendte er Tilfældet hos de snyltende Epicaridea, hvor Hannen er dværgagtig, kun en Brøkdel af Hunnens Længde og af en helt anden Form. I Forplantningstiden kan Hunnerne kendes paa deres Rugesæk, og Hannerne kan som Regel kendes paa, at hver af de to Konsaabninger rager frem som en penis, der sidder nær Bugens Midtlinie ved Bagkanten af bageste Kropled. Men der kan ogsaa være anden Kønsforskel: ofte er Hunnerne betydelig bredere end Hannerne (Æga, Idotea), og hos Asellota (undt. Asellus) er Halefodderne undt. det bageste Par dækket af et Laag, der hos Hunnen er dannet af en enkelt Plade, medens det hos Hannen er sammensat af 4 Dele. Hos Gnathiidea er den ydre Kønsforskel meget stor, og hos Anthuridea, Flabellifera og Valvifera er

9 9 2. Par Halefodder hos Hannen forsynet med et Parringsvedhæng. Æglægning og Udvikling. De i Vand levende Former udklækkes i en Skikkelse, som ikke er meget forskellig fra den voksne, bortset fra, at det bageste Par Kropben altid mangler i de første fritlevende Stadier, der med en af Forsman 1938 indført Betegnelse kaldes Manca-Stadier. En Undtagelse danner dog de snyltende Isopoder, Epicaridea, der udklækkes som Larver, og Gnathiidea (se disse), som har en stærkt forkortet Udvikling. løvrigt foreligger kun Undersøgelser over meget faa Arters Udvikling. Idotea viridis (Syd-England; beskrevet af Howes 1939), forlader Ægget ved en Længde af ca. 1,8 mm. Ved Hudskifter mellem Udviklingsstadierne bliver en Del af Hunnerne kønsmodne ved en Længde af gennemsnitlig 5,9 mm i 5. Stadie; Resten af Hunnerne opnaar først Kønsmodenhed i 6. Stadie (Længde 7,4 mm), og Hannerne faar i samme Stadie og ved en tilsvarende Gennemsnitslængde Parringsvedhæng (appendix masculinus) paa 2. Par Halefødder. Men Hannerne har endnu et Stadie, det 7. (Længde 8,4 12,7, sjældent 14 mm), og først paa dette Trin opnaar de den for den voksne Han karakteristiske Bredde af 6. Kropled (som er noget smallere i de tidligere Stadier). Hannen af denne Art har altsaa 1 2 Udviklingstrin mere end Hunnen, hvilket ogsaa forklarer den betydeligere Størrelse. At der fmdes ægbærende Hunner repræsenterende 2 Stadier (5. og 6.) maa rimeligvis forklares paa den Maade, at de lægger Æg to Gange (og derefter dør); thi det er ikke sandsynligt, at de skulde lægge Æg mere end en enkelt Gang mellem to paa hinanden følgende Hudskifter, løvrigt karakteriseres de forskellige Stadier bortset fra Størrelsen lettest ved det voksende Antal Led i Svøben af 2. Par Følehorn, stigende fra 2 i 1. og 2. Stadie til 6 7 i 5., 8 10 i 6. og i 7. Stadie. Ogsaa ved Asellus aquaticus er forskellige Forhold undersøgt vedrørende Forplantningen (Leipzigs Omegn; Fr. van Emden 1922). Om Foraaret er Individerne større end om Sommeren (Foraar: Han 20 mm, Hun mm); det antages

10 10 derfor, at de store Exemplarer om Foraaret dør efter at have forplantet sig, medens de forholdsvis mindre Individer, der forplanter sig om Sommeren, er født om Foraaret samme Aar, men overlever den følgende Vinter, hvorefter de forplanter sig om Foraaret i det andet Leveaar. Denne Art forplanter sig altsaa rimeligvis to Gange, men med en Vinters Mellemrum. Pælekrebsens (Limnoria lignorum) Forplantningsforhold er undersøgt i Norge (Olaug Mathisen Sømme 1940), baade i Laboratorium og i det frie. I N. Norge har de fleste Hunner 20 30, ofte helt op til 35 Æg, i S. Norge (Flødevigen ved Arendal) derimod bliver Tallet af Æg mindre i Løbet af Sommeren, idet de første Kuld omfatter Æg, de senere derimod kun Naar Æggene kommer ud i Rugeposen, er de runde eller svagt ovale, uden særlige Detailler, med lyserød eller gulrød Blommemasse og omgivet af to Membraner. Næste Stadie er karakteriseret ved en lys Stribe, hvori Leddeling og Lemmeanlæg begynder at vise sig. Idet Embryonet efterhaanden vokser og desuden retter sig ud (til at begynde med ligger det krumsluttet), brister Æggets yderste Membran, saa at Ægget herefter kun er omgivet af en enkelt Membran. Dannelsen af Segmenter og deres Lemmer skrider frem, og Øjepigmentet viser sig. Derefter brister den sidste Ægmembran i Rygsiden, og Embryonet bliver frit. Dette første Stadie er temmelig forskelligt fra den voksne; en Del af Blommemassen er endnu tilbage og skinner igennem med et rodligt Skær; Munddelene (heri indbefattet Kæbefødderne) er endnu ganske uegnet til deres kommende, borende Funktion. Der er foreløbig kun 6 Par Kropben (7. Par mangler i dette Stadie saavel som i Ungdomsstadiet), men Halefødderne er til Stede og bevæges i rhytmiske Bevægelser. Næste Stadie, Ungdomsstadiet, er karakteriseret ved, at Munddelene nu er tjenlige til at kunne fungere (men selve Boringen er ganske vist ikke iagttaget). I dette Stadie plejer Ungen at forlade Moderens Rugepose. Udviklingens Varighed er i høj Grad afhængig af Temperaturen, Hvorlænge Æggenes Udvikling i Æggestokken varer, er det ikke lykkedes at konstatere, men det drejer sig (ved

11 11 stuetemperatur) i hvert Fald om mere end Dage. Den Del af Udviklingen, som foregaar i Rugeposen, varer (i Laboratoriet) ved en Temp. af mindst Dage fordelt saaledes: som Æg Dage, som Embryon 8 11 Dage, som»larve«(rettere»manca-stadie«) 7-13 Dage. Det første fritlevende Ungdomsstadie er holdt under Observation i 29 Dage(Temp ), uden at noget Hudskifte fandt Sted. Ved 6.3 varede Ægstadiet 38 Dage, Mancastadiet 19 Dage, altsaa dobbelt saa længe som ved Se videre S. 48. Forplantningsforholdene hos Jæra albifrons i V. Sverige er beskrevet af Forsman Foruden ved Forskellen i de forreste Par Halefødder, der hos Hunnen er helt sammensmeltet til et Laag (operculum) og hos Hannen er omdannet til Parringsorganer, er der Forskel i Størrelse, idet Hunnen kan blive 4 5 mm, Hannen kun 3 mm, og Hunnen er nogenlunde oval i Omrids, medens Hannen har Siderne omtrent parallele, idet de bageste Kropled ikke er smallere end de foregaaende Led. Men desuden har den kønsmodne Han som Regel de to bageste (6. og 7.) Par Kropben lidt omdannede: enten er 3. Led (Ischium) bredere end sædvanligt og med Torne langs Inderkanten (Fig. 1, 2), eller ogsaa er 5. Led (Carpus) i den distale Ende paa Indersiden forsynet med en tornklædt Lap (Fig. 1, 1); Hanner med disse Karakterer kalder Forsman henholdsvis Ischium- og Garpushanner, men de omtalte omdannede Lemmer synes mærkelig nok ikke at have nogen særlig Funktion under Parringen. Parringen indledes med et Forstadie; Hannen tager Plads paa Hunnens Ryg, men med Hovedet i modsat Retning. Carpushannerne holder sig fast med 4. og 5. Par Ben, Ischiumhannerne kun med 5. Par. Under selve Parringen holder Hannen Hunnen fast i samme Stilling, men bøjer sin Hale noget ud til Siden og klapper sine til Parringsorganer omdannede forreste Halefødder (operculum; Fig. 1, 4) nedefter, saa at de danner en ret Vinkel i Forhold til Bugsiden. Hvis Hannen bøjer sin Hale til højre, o: udfor Hunnens venstre Side (thi de vender jo Hovederne i hver sin Retning), føres dens venstre Parrings^ organ fra Siden ind mellem Hunnens 4. og 5. Kropled (Fig. 1,3),

12 12 og ved rhytmiske Sammentrækninger i Sædlederen pumpes Sæden ind i Hunnens venstre Kønsaabning; derefter foregaar det samme til den anden Side. Hannens Kønsaabninger sidder bagtil paa 7. Kropled nær Midtlinien, og de munder ganske Fig. 1. Jæra albifrons. 1: 7. Kropben af Carpushan; 2: samme af Ischiumhan; 3: Hannens Operculum (Parringsorgan) og Hunnens 5. Kropled under Parringen (op: operculum; od: oviduct. Ægleder; ov: ovarie, Æggestok; rs: receptaculum seminis. Sædgemme); 4: Hannens Operculum; 5: Bagenden af Individ i 3. Mancastadium (7. K: 7. Par Kropben). (Efter Forsman 1944). nær Basis af Parringsorganerne, som paa Oversiden har en Rende eller Kanal, hvori Sæden strømmer. Kort efter Parringen skifter Hunnen Hud og faar Rugepose, og 2 10 Timer senere følger Æglægningen, der varer Min. Efter Hunnens Størrelse svinger Ægtallet mellem 5 og 60. Under Opholdet i Rugeposen undergaar Æggenes Udvikling tre Stadier, der ialt tager omkring en halv Snes Dage. I de to første dannes Embryonet inde i Ægget; i 3. Stadie er Embryonet saa udviklet (Længde 0,7 mm), at det kan

13 13 sprænge Æghinden. Naar dette 3. Stadie skifter Hud, bliver det til 1. Mancastadie (Længde 0,9 mm), som har alle den voksnes Par Ben undtagen det 7^), og som forlader Rugeposen og bliver fritlevende. Der er i det hele 3 Mancastadier, som varer ialt ca. 20 Dage. Hannen kan derefter endnu opnaa 11 Hudskifter, der hver tager 5 8(9) Dage, Hunnen kun 8 (å 5 10 Dage). Ved den svenske Kattegatskyst (Sydhalland) begynder Æglægningen vistnok i Beg. af April og varer muligvis til ind i Oktober, hvorefter der indtræder en Hvileperiode i Vinterhalvaaret. Hunnerne synes at kunne blive 2 Aar gamle, Hannerne højst l^/g Aar. Økonomisk Betydning. De fleste Isopoder er vistnok uden økonomisk Betydning. Men de Idoteider, der lever i Tangen, har en ikke ringe Værdi som Fiskeføde, baade ved deres Talrighed og ved deres ofte betydelige Størrelse. Paa Grund af sin Størrelse er Mesidotea entomon den vigtigste som Fiskeføde, især i de indre Dele af Østersøen og i Botniske og Finske Bugt, hvor den er uhyre talrig paa Lerbund. Andre Idotea-Arter (i hvert Fald I. neglecta; se denne, S. 62) kan gøre Skade paa fangne Fisk. Pælekrebsen (Limnoria lignorum) kan gøre uhyre Skade paa Tømmer i Vand (se nærmere under Arten i den specielle Del, S. 48). Derimod har de talrige Fiskesnyltere næppe nogen særlig Betydning. Isopoderne omfatter 8 Underordener; den ene, Phreatoicidea, er dog udeladt i nedenstaaende Oversigt, da dens Repræsentanter kun fmdes paa den sydlige Halvkugle (Australien, Tasmanien, New Zealand og Syd Afrika). Gruppen er ret afvigende fra de fleste andre Isopoder (f. Eks. er Legemet cylindrisk eller endog sammentrykt), og de hertil hørende Arter er Land- eller Ferskvandsdyr. Den omfatter kun en enkelt Familie med ca. 5 Slægter og ca. 20 Arter. I Farvandene omkring Danmark fmdes alle Gruppens Underordener repræsenteret, blot med Undtagelse af Phreatoicidea (se ovenfor); og Oniscoidea (Bænkebidere), der næsten udelukkende omfatter Landdyr, har i nordiske Have kun en enkelt Art, Ligia oceanica. Omkring 90 marine Arter er fun- 1) Men i 3. Mancastadie er dette Benpar anlagt som et lille V-formet Vedhæng (Fig. 1,5).

14 . 14 det i Danmark eller vil sandsynligvis kunne findes. M. H. t. de paa Land forekommende Bænkebidere (Oniscoidea) henvises til Danmarks Fauna Nr. 42. Oversigt over Underordenerne. A. Marine Former. 1. Parasiter paa Krebsdyr (ofte meget stærkt omdannede) 7. Epicaridea (S. 102). Ikke Parasiter paa Krebsdyr Kun 5 Par Kropben (Gangben)..2. Gnathiidea (S. 24). 7 Par Kropben Legemet cylindrisk, ormformet; 4. Kropled aldrig paafaldende meget længere end de andre 1. Anthuridea (S. 14). Legemet mer eller mindre fladtrykt; eller, hvis det (hos danske Arter) er nogenlunde cylindrisk, er 4. Kropled flere Gange saa langt som de andre Kropled (Fig. 15,1) Det bageste Par Halefodder danner et Par store Fløjdore, der helt indeslutter de andre Par Halefødder (Fig. 12, 12) 4. Valvif era (S. 51). Det bageste Par Halefodder har ikke denne Form Det bageste Par Halefodder fæstet paa den forreste Del af Halepladens Sidekant og danner som Regel en Svømmevifte sammen med Halepladen (Fig. 6,8) 3. Flabellifera(S. 30). Det bageste Par Halefødder fæstet paa eller nær Halepladens Bagkant og danner ikke nogen Svømmevifte sammen med Halepladen En Laagplade dækker Halefodderne undtagen det bageste Par (Fig. 18,6) 5. Asellota (S. 66). Halefødderne ikke dækket af nogen Laagplade Oniscoida (med kun 1 marin Repræsentant, Ligia oceanica, se Danm. Fauna, Nr. 42, S. 26). B. Ferskvandsf ormer. Kun 1 Art, nemlig.... Asellus aquaticus (L.) (S. 70). 1. Underorden Anthuridea. Navnet betyder»med blomsterformet Hale«(af anthos = Blomst, og urus = Hale) og hentyder til den ejendommelige Form af det bageste Par

15 15 Halefødder. Disse sidder ved Basis af den som Regel tungeformede Haleplade; de har to veludviklede Grene, og Yderkanten af Ydergrenen er ofte bøjet opad, saaledes at det bageste Par Halefødder og Halepladen ikke ligger i et Plan, men tilsammen danner et mer eller mindre lukket Rør, der med nogen Fantasi godt kan sammenlignes med en Blomst. Ikke hos alle Former er Ligheden med en Blomst dog lige stor; tydeligst er den hos de Arter, der lever i Ormerør, hvortil den ormelignende Krop gør dem velegnet;»blomsten«lukker da som en Prop for Rørets Munding. Kroppen nogenlunde cylindrisk, ormeagtig, lang og smal med næsten parallele Sider. Kropleddene indbyrdes velafgrænsede; Halen kort, med Leddene indbyrdes frie eller sammensmeltede. Munddelene oftest stikkende og sugende. 1. Par Kropben oftest kraftigere end de andre og har i hvert Fald hos Hunnen Gribehaand (en saadan kan ogsaa fmdes paa de to følgende Par); men Par er Gangben. Halefødderne undtagen det bageste Par har flade Grene, men l.par er størst og dækker mer eller mindre over de følgende. Det bageste Par Halefødder har to Grene; om deres Form og om Halepladen se iøvrigt ovenfor. Det er ejendommeligt for denne Undergruppe, at naar der er Kønsforskel i de første tre Par Kropben, er de altid kraftigst hos Hunnen; men hos Hannen kan 1. Par Følehorn være kraftigst udviklet. Mange af Arterne er smaa, 3 4 mm, men

16 16 enkelte, bl. a. Calathura brachiata, kan opnaa en Størrelse af over 40 mm. Om Biologien vides næsten intet ud over, at nogle Arter er fundet i Ormerør, hvortil deres Legemsform gør dem vel egnet, eller i Svampe, Hydroider o. Ig.; ingen af dem kan selv bygge Rør, saaledes som det er Tilfældet med visse Amphipoder. Adskillige lever paa blød Bund, muligvis nedgravet i denne. Gruppen indeholder kun en enkelt Familie. Karakterer se 1. Fam. Anthuridæ. ovenfor. I Farvandene omkring Danmark er fundet 4 Slægter, hver med en enkelt Art; men kun 2 Arter er hidtil fundet i de egentlig danske Farvande. Oversigt over Slægterne (Arterne) og 3. Par Kropben er subchelate (med 6. Led bredt) og helt forskellige fra 4, 7. Par (Dybvandsformer, kun i Skagerrak) og 3. Par Kropben ikke subchelate (med 6. Led cylindrisk) og ikke væsentlig forskellige fra Par, selv om 5, Led kan variere i Form (Lavvandsformer, i de indre Farvande) I Par Kropben er 5. Led skjult under 6. Led; det bageste Par Halefødder meget længere end Halepladen 2. Leptanthura tennis. I Par Kropben er 5. Led ikke skjult under 6. Led; det bageste Par Halefødder ikke længere end Halepladen Calathura brachiata. 3. Øjnene store, mørke Anthura gracilis. Øjnene ganske smaa 1. Cyathura carinata. [Anthura Leach Kropled har en Grube i Ryggen hos Hunnen. 7. Kropled meget kortere end de andre.

17 6 17 Halen hos Hunnen kort, længere hos Hannen, som har tydelige Sømme mellem Leddene; disse Sømme fmdes ikke hos Hunnen. Halepladen svagt konkav i Rygsiden, tyk. Øjnene vel udviklede, især hos den voksne Han. 1. Par Følehorn hos Hannen med lang, stærkt haaret Svøbe, hos Hunnen rudimentære. 2. Par Følehorn med 4 Led i Svøben. Munddelene normale; Kæbefødderne 3-leddede. 1. Par Kropben hos Hunnen meget kraftige, 6. Led med en saa stor Tand ved Basis, at Lemmet bliver næsten subchelat; hos Hannen derimod spinkelt, 6. Led simpelt. Kloen kort. 2. og 3. Par Kropben i begge Køn med 6. Led cylindrisk, men 5. Led skjult mellem 4. og 6. Led Par Kropben har 5. Led cylindrisk, ikke siddende paa Undersiden af 6. Led, 1. Par Halefødder temmelig tyndhudede. Der er et Par Statocyster ved Halepladens Basis i Slægten har kun en enkelt Art. begge Køn. Anthiira gråcilis (Montagu) (Fig. 2, 2 7). Legemet har en Længdekøl langs hver Side. Halepladen aflang, med Siderne næsten parallele, men lidt bredere ud mod den tværafskaarne Ende, som er flnttandet; der er en Længdekøl midt ned ad Halepladens Rygside i hele dens Længde, med en Fordybning paa hver Side nær Basis. Nær Basis sidder desuden et Par Statocyster, der dog ikke skal være til at se paa det levende Dyr; men de bliver tydelige f. Eks. ved Klaring i Nellikeolie eller Xylol. Farven kan være gullighvid med brune Pletter, men er iøvrigt temmelig varierende, rimeligvis afhængig af den Bund, hvorpaa Dyret lever. Øjnene sorte. Længde 11 mm. Hannen skal være overordentlig bevægelig. Hunnen skjuler K; Stephensen; Tanglus og Tanaider. 2

18 18 sig i Hulheder af forskellig Art; en enkelt Gang er den fundet i Rør af Rørormen Sabellaria spinulosa, hvor den sad indboret med Hovedet inderst og med Haleviften i Flugt med Fig Cyathura carinata (Haleplade). 2-7: Anthura gracilis (2: <J; 3: 1. Kropben af?; 4: 1. Kropben af c?; 5: 2. Kropben af?; 6: 6. Kropben af?; 7: Haleplade og sidste Par Halefødder (Ydergrenen udeladt), a: Muskelfæste for Statocysten; b: Statocysten; X =5. Led i Benene). (1-4 og 7 efter Sexton 1914, 5-6 orig.). Rørets Aabning paa en saadan Maade, at den synlige Bagende havde en skuffende Lighed med Forenden af Rørets oprindelige Beboer. Denne Art er hidtil ikke paavist i Danmark; men den er fundet flere Steder i Østersøen, bl. a. ved Kiel, Wismar, Greifswald og Swinemiinde; ogsaa i Nordsoen. lovrigt fundet spredt fra Irland og S. England til ind i Middelhavet.]

19 19 1. Cyathura Norman & Stebbing. Kroppen oftest med tydelig Længdekøl langs Siderne og med Fordybninger i Rygsiden. De 5 første Led i Halen er paa Rygsiden sammensmeltede, saa at de tilsammen aldeles ligner det bageste Kropled; men paa Bugsiden kan der være svage Sømme mellem dem. Halepladen med linseformet Tværsnit, glat. Øjne findes oftest. 1. Par Følehorn med 1 3-leddet Svøbe, hos Hannen undertiden med lange Haar; 2. Par Følehorn med kun 1 Led i Svøben. Munddelene normale, Kæbefødderne 4-leddede. 1. Par Kropben med mer eller mindre udviklet Gribetand paa Haanden Par Kropben med 6. Led cylindrisk. Alle Par Kropben har 5. Led siddende mer eller mindre under 6. Led. 1. Par Halefødder tyndhudede; ogsaa det sidste Par er tyndhudede, med Ydergrenen bøjet op over Halepladen. Slægten har nogle faa Arter, hvoraf en er fundet i Danmark. 1. Cyathura carinåta (Krøyer) (Fig. 2, 1; Fig. 3). Kroppen har tydelige Sidekøle og en (ofte meget lidt tydelig) Fordybning i Rygsiden af Kropleddene. Øjne fmdes, men er smaa. 1. Par Følehorn har 2 3 Led i Svøben. Kindbakkepalpen stor. 1. Par Kropben har Spidsen af 5. Led ragende temmelig stærkt frem, Haanden med en Gribetand nær Basis. Halepladen oval, med Siderne lige, men svagt konvergerende hen imod den afrundede Spids, og med Rygsiden svagt konveks og et Par Statocyster nær Basis (Fig. 2, 1). Det bageste Par Halefødder med Indergrenen afrundet i Spidsen, Ydergrenen oval. Farven hvidlig med brune Skjolder. Længde op til 27 mm, 2*

20 20 danske Eksemplarer dog kun op til ca. 15 mm. Let kendelig ved de sammensmeltede Haleled. Den forekommer i brakt eller næsten fersk Vand fra Strandkanten ud til ganske faa (4 6) m Dybde, sjældent væsentlig Fig. 3. Cyathura carinata $ (I Midten:?; 1-2: Følehorn; 3-5: Kropben; 6: 7. Kropben; 7: Sidste Halefod). (Orig.). dybere (35 m, Sortsø Gab), under Stene i raadden Tang eller under lignende Forhold. Derfor er den gerne fundet i forholdsvis indelukkede Farvande, ved Danmark mærkelig nok kun ved Sjælland (Taarbæk, Kallebod Strand, Præstø Fjord, Kalvehave og Dybsø Fjord) samt i Smaalandshavet mellem Sjælland og de sydlige Øer. Fra Sverige er den kendt dels fra

21 21 et Par Steder i det nordlige Halland (Kungsbackafjord og Båtfjord), dels fra Øresund (Lundåkra og Skanor) og fra Blekinge (Karlskrona). Fra den sydlige Østersø er den kendt fra Kiel til Greifswald og Warnemiinde. I Norge er den ikke fundet, derimod langs Europa fra Holland og England til Algier og Marokko; desuden ved østlige N. Amerika, S. Afrika og Kina. [Calathura Norman & Stebbing. Kroppens Sidekøle meget svagt udviklede, men der er en Fordybning i Ryggen paa flere af Kropleddene; 7. Led kort. Halen kort, med tydelige Ledsømme. Halepladen har konkav Rygside, tynd, uden Statocyst. Øjne findes ikke (eller er kun svagt pigmenterede Punkter, hvis Farve forsvinder paa konserverede Exemplarer). Svøben i begge Par Følehorn har hos begge Køn ca Led og har hos Hannen ingen lange Haar. Munddelene tilspidsede. Kæbefødderne 5-leddede Par Kropben subchelate, 1. Par kraftigst Par Kropben har 5. Led ikke cylindrisk, nærmest trekantet eller hjerteformet. l.par Halefødder har Huden ikke særlig haard. Bageste Par Halefødder har bred Ydergren, der griber ind over Halepladens Rygside. Slægten har kun 1 Art. Calathura brachiåta (Stimpson) (= C. norvégica G.O. Sars) (Fig. 4, 1 11). Halepladen ovalt lancetformet, bredest nær Midten, tilspidset. Rygsiden stærkt konkav 1 Længdesnit, men plan i Tværsnit, ved Basis med en smal Køl med en lille Grube, hvorefter følger en svag Fordybning. Det bageste Par Halefødder naar ikke ud forbi Halepladens Spids; 2. Led i Inder-

22 22 grenen kun ca. ^/g saa langt som det meget bredere 1. Led. Farven graabrun, med eller uden mørkebrune Pletter. Længde op til 45 mm. Er fundet en enkelt Gang i Skagerrak nær Norges Sydspids, 290 m, graat Mudder; Længden af dette Eksemplar er 25 mm. Fig. 4. Calathura brachiata? (1:?; 2: Halen set fra Siden; 3:1. Følehorn; 4: 2. Følehorn; 5-8: Kropben; 9: 1. Halefod;. 10: Halepladen; 11: Sidste Halefod) : Leptanthura tennis (12:?; 13: Halen set fra Siden, af <?; 14-15: Følehorn; 16-18: Kropben; 19: 7. Kropben; 20: Følehorn af c? (1. nederst); 21: 1. Halefod af c?; 22: Haleplade og sidste Par Halefødder af <?. X = 5. Led i Benene). (Efter Sars).

23 23 løvrigt vidt udbredt i nordlige Atlanterhav og nordlige Stille Hav med tilstødende arktiske Farvande; Dybde fra 9 m (Scoresby Sund, 0. Grønland) til 2500 m (NV. f. Irland).] 2. Leptanthura G. O. Sars. Kroppen har svage Sidekøle, men ingen Fordybninger i Ryggen. Halen temmelig lang, med tydelige Sømme mellem Leddene. Halepladen kortere end Halen, med konkav Rygside, tynd, blød, med en enkelt uparret Statocyst nær Basis. Ingen Øjne. 1. Par Følehorn har Svøben ca. 10- leddet og stærkt haaret hos Hannen, rudimentær hos Hunnen. 2. Par Følehorn har Svøben rudimentær i begge Køn. Alle Munddelene stærkt tilspidsede; Kæbefødderne 3-leddede Par Kropben subchelate, men 1. Par kraftigst; der er i disse 3 Par Ben kun ringe Kønsforskel, men de er lidt kraftigere hos Hunnen end hos Hannen Par Kropben har 5. Led næsten skjult under 6. Led. 1. Par Halefødder bløde. Det bageste Par Halefødder har Indergrenen næsten saa bred som Stammen; Ydergrenen bredt oval, i Ryggens Midtlinie stødende sammen med den fra den anden Side og derved stærkt dækkende Rygsiden af Halepladen. Slægten har en halv Snes Arter, hvoraf en enkelt er fundet i Skagerrak. 1. Leptanthura ténuis (G. O. Sars) (Fig. 4, 12 22). Halepladen har næsten parallele Sider, men er tilspidset, med nogle faa Børster i selve Spidsen. Det bageste Par Halefødder naar langt ud forbi Spidsen af Halepladen; Ydergrenen

24 24 bredt oval, med næsten lige Yderkant; Indergrenen lang, smal, med de to Led næsten lige lange. Farven rent hvid. Længde op til 14 mm, men det eneste danske Eksemplar er knapt 6 mm. Er taget 4 Gange i Skagerrak, fra sydligste Norge til N. f. Skagen, m. løvrigt kun fundet ved SV. Norge (Stavanger), i Trondheimsfjord, samt ved Portugal. Dybden ned til > 1300 m. Men sandsynligvis er den paa Grund af sin ringe Størrelse og sin Lighed med en Tanaide ofte overset. 2. Underorden Gnathiidea. 1. Kropled mer eller mindre sammensmeltet med Hovedet og 7. Led er helt forsvundet, saa at der tilsyneladende kun er 5 Kropled. l.par Kropben er helt anderledes end de andre 5 Par (2. 6. Par), som er Gangben; 7. Par findes ikke. Alle Halefødderne er togrenede; de 5 første Par er Svømmefødder, det bageste Par danner sammen med den trekantede Haleplade en tydelig Svømmevifte. Kun 1 Familie. 1. Fam. Gnathiidæ. Halen skarpt afsat fra Kroppen. Stor Kønsforskel. Selv Munddelene varierer stærkt efter Køn og Alder: de er fuldstændige og sugende hos Larverne (Praniza-Stadiet; Fig. 5, 4), men mer eller mindre reducerede hos de voksne. Der er ingen Rugepose, idet Udviklingen foregaar inde i Moderens Krop. M. H. t. de danske Arters Biologi vides kun, at de voksne langsomt kryber omkring paa Bunden, og at de foretrækker Mudderbund, medens de

25 25 livligt svømmende Pranizalarver lever som Snyltere paa forskellige Fisk, fæstet paa Værtens Hud. Kun ved Arten Paragnathia formica (Hesse), som er udbredt fra Skotland til Marokko og Marseille, er Biologien godt undersøgt (af Th. Monod 1926). Som ovenfor bemærket, foregaar en Del af Udviklingen inde i Moderens Krop, idet der, i Modsætning til det normale hos Isopoderne, ikke er nogen Rugepose. Den lige udklækkede Larve er kun 1 mm lang; den har et meget stort Hoved; men en ganske lille leddelt Krop, ganske som hos den voksne Han. Monod kalder dette Stadium»segmentée«(3 : med leddelt Krop) og forbeholder Navnet Praniza for det næste Stadie (Fig. 5, 4), der mærkelig nok udvikler sig af det første uden Hudskifte, idet Sømmene mellem de tre bageste Kropled, som bærer de tre bageste Par Ben, helt forsvinder. Praniza- Stadiet er 2,4 2,6 mm langt, altsaa ca. 2^/2 Gange længere end det foregaaende Stadie, og en saadan Vækst uden i Forbindelse med et Hudskifte er saa vidt vides noget aldeles enestaaende inden for Krebsdyrene; den sker ved, at Huden i Ledføjningerne mellem Kroppens ud og bliver glat. Led rettes Pranizalarven svømmer rundt og angriber Fisk af mange forskellige Arter, idet den borer sit kegleformede Hoved med de stikkende Munddele ind i Værtens Hud, f. Eks. i Gællehulen, mellem Skællene eller paa Finnerne, men altid saaledes, at den rammer et Blodkar; thi den lever af at suge Blod. En enkelt Fisk kan under-

26 26 tiden huse et stort Antal Praniza; saaledes har Monod paa en Box salpa fundet 171 og paa en Labrus turdus ikke mindre end 227 Parasiter, men Værten synes aldrig at tage Skade af Angrebet. Larverne kommer- til Verden i August September, og næsten straks sætter de sig fast paa en Fisk. Her sidder de rimeligvis et halvt Aar, til Februar Marts, i hvert Fald de Larver, der bliver til Hunner, hvorefter de slipper Værten og søger mod Bunden, hvor de gaar ned i en Hule, der i Forvejen er gravet af en Han, og først hernede foregaar Forvandlingen til voksen Hun, i et enkelt Hudskifte. Gennem hele sit Liv har Paragnathia (og dette gælder begge Køn) kun et enkelt Hudskifte, nemlig fra Praniza til voksen. Hannernes Forvandling foregaar ikke paa en saa bestemt Aarstid som Hunnernes, men vistnok hele Aaret rundt; og de Hanner, der bliver voksne i September, har rimeligvis levet et helt Aar som Larve. Paragnathia formica lever indgravet oven over Højvandslinien i selve Strandkanten paa halvhaard Dyndbund, gerne i indelukkede Vige. De Gange, hvori den bor, er 1,5 2,5 cm dybe og som Regel en Smule skraa. Aabningen er meget snæver, 1 mm i Tværsnit; efterhaanden udvider Gangen sig indefter og har inderst et aflangt Rum, 4 5 mm i Diameter. Hver»Hule«er beboet af en»famihe«bestaaende af en Han og et vist Antal Hunner, op til 10 eller flere. Endog sidst paa Vinteren, naar de hunlige Praniza først lige er

27 27 gaaet til Bunds efter deres parasitiske Liv, kan man i hver Hule finde en Han med et»harem«af Larver lige ved at forvandle sig til Hunner. Hunnerne dør meget hurtigt, efter at Larverne er født; de lever altsaa kun et halvt Aar, fra Februar Marts til August September. Hannerne derimod kan dø hele Aaret rundt, efterhaanden som Næringsreserverne i deres Tarmkanal er opbrugt; det er iøvrigt mærkeligt, at de kan leve temmelig længe, thi som voksne tager de ingen Næring til sig. Familien omfatter 6 Slægter med ca. 70 Arter; men næsten alle Arterne hører til Slægten Gnathia, som er nærmere omtalt nedenfor. I danske Farvande 1 Slægt med 1 (2) Arter. 1. Gnathia Leach (= Ancéus Risso (Hannen), Praniza Latreille (Larven)). Hos Hannen er Hovedet meget stort og bredt og de to første synlige Kropled (2. og 3.) helt anderledes end de følgende og skarpt adskilt derfra. Hos Hunnen er Hovedet tydeligt smallere end de forreste Kropled. 2. Par Følehorn har 7 Led i Svøben. Den voksne Hun har ikke andre Munddele end Kæbefødderne. Hannen har kraftige Kindbakker. 1. Par Kropben hos Hannen omfatter Hovedets Underside og bestaar af en stor krum Plade med et lille Led i Spidsen; hos Hunnen er de mindre, men mere benlignende, med 3 4 Led og en tynd Lamel ved Basis.

28 Voksen Han. 28 Oversigt over Arterne. Kindbakkerne har midt paa Yderkanten en tydelig Tand; Hovedets Overside glat G. dentata. Kindbakkerne har midt paa Yderkanten en Udbugtning, men ingen tydelig Tand; Hovedets Overside areoleret 1. G. oxyuræa. Fig : Gnathia oxyuræa (1-2: c? fra Ryggen og Siden; 3:? 4: Praniza-Larve ; 5: Kindbakke af <?;6-7: 1. Kropben af cj og $). 8-11: Gnathia dentata (8: c?; 9?; 10: Kindbakke af c?; 11: Haleplade og sidste Halefod). (Efter Sars).

29 29 Voksen Hun. Hovedet tydelig længere end bredt, trukket ud i Næse; de to en Slags bageste Kropled sammensmeltede 1. G. oxyuræa. Hovedet meget bredere end langt, fortil med to smaa Tænder; de tre bageste Kropled sammensmeltede G. dentata. 1. Gnåthia oxyuræa (Lilljeborg) (= G. maxillåris G. O. Sars, non Montagu) (Fig. 5, 1 7). Hannen har Oversiden af Hovedet og de to første Kropled areoleret; paa Panderanden 3 smaa Tænder, hvoraf den midterste er lidt større end de andre og ikke affladet. Kindbakkerne meget store, med en svag Udbugtning midt paa Yderkanten. Farven gulbrun, med Hovedets Felter hvidlige, begrænset af mørkebrune Gruber. Længde 5 mm. Hunnen har de to bageste benbærende Kropled sammensmeltede. Farven hvidlig, med talrige rødbrune Pletter. Længde 5 mm. Den er taget ca. 20 Gange fra Skagen gennem det østlige dybe Kattegat til N. f. Helsingør (Hellebæk og Kullen); Dybden forskellig, m, og Bunden varierende efter Dybden. Ved Norge kendes den langs Kysten fra Oslofjord til Lofoten, m, og er iøvrigt kun kendt fra England. [Gnåthia dentata (G. O. Sars) (Fig. 5, 8 11). Hannen har ingen Areolering paa Hovedets Overside, men der er smaa stive Børster. Panderanden har i Midten 3 Tænder samt paa Sidehjørnet foran hvert Øje en temmelig kraftig Tand. Kindbakkerne ikke særlig store, men midt paa Yderkanten har de en temmelig stor, spids Tand. Farven graalighvid. Længde 4 mm. Hunnen har de tre bageste benbærende Kropled sammensmeltede. Farven gulhvid med spredte røde Pletter. Er ikke fundet i Danmark, men en enkelt Gang i Y. Sverige (Stromstad) ved Grænsen til Norge, derimod ikke ved det sydligste Norge. Iøvrigt kendt fra V. Norge (Hardangerfjord- Trondheimsfjord), m, haard Bund med Hydroider.]

30 30 3. Underorden Flabellifera. Navnet kommer af flabellum (Latin) = Vifte og hentyder til, at det bageste Par Halefødder, som er fæstet fortil paa eller nær Sidekanten af Halepladen, i deres mest typiske Skikkelse sammen med denne danner en Halevifte af en lignende Form som hos Decapoderne. Af de danske Slægter er de imidlertid hos Pælekrebsen (Limnoria) i Forhold til den enorme Haleplade saa smaa, at de er næsten helt skjult under denne (Fig. 10, 3), og hos Ceratothoa (Fig. 9) er de helt skjult paa Undersiden. Der er 7 Par Kropben, og de 5 forreste Par Halefødder tjener baade som Svømmeredskaber og som Gæller. Næsten alle de danske Arter hører til Fam. Cymothoidæ og er Fiskesnyltere. Oversigt over Familierne. 1. I hvert Fald nogle af Kropbenene er Gangben Alle 7 Par Kropben er kraftige Krogben Cymothoidæ (Gymothoinæ) (S. 42). 2. Haleviften vel udviklet 3. Egentlig Halevifte findes ikke, idet det bageste Par Halefødder er næsten skjult under den meget brede, tværovale Haleplade Sphæromidæ (Limnoriinæ) (S. 47). 3. Dyret kan ikke rulle sig sammen til en Kugle. Bageste Par Halefødder har begge Grene frie (ikke sammensmeltet med Stammen) Cymothoidæ (undt. Cymothoinæ) (S. 31). Dyret kan rulle sig sammen til en Kugle. Bageste Par Halefødder har Indergrenen sammensmeltet med Stammen..Sphæromidæ (Sphærominæ)(S. 44).

31 31 1. Fam. Gymothoidæ. Haleleddene sammenvoksede eller frie. De to Par Følehorn har enten vel udviklede Svøber eller er meget smaa og uden tydelig Forskel paa Stamme og Svøbe. Munddelene normale eller sugende. Kindbakkerne har Tyggepartiet reduceret eller omdannet. Det bageste Par Halefødder har Grenene bevægelige, flade, næsten altid dannende en tydelig Halevifte. De fleste herhen hørende Former er Snyltere paa Fisk. Hertil hører 8 Underfamilier, der undertiden opfattes som Familier. I Farvandene omkring Danmark er fundet 3 Underfamilier med 6 Slægter og 11 Arter. Oversigt over Underfamilierne. Alle 7 Par Kropben er Gangben, selv om der kan være nogen Forskel paa de forreste og de bageste Par 1. Cirolaninæ (S. 31). De tre forreste Par Kropben er kraftige Krogben, de 4 bageste Par er Gangben 2. Æginæ (S. 34). Alle 7 Par Kropben er kraftige Krogben 3. Cymothoinæ (S. 42). 1. Underfam. Cirolaninæ. Kroppen mer eller mindre halvcylindrisk, idet Oversiden er stærkt hvælvet. Halen har som Regel 6 veladskilte Led. Øjnene sidder paa Hovedets Sider og er temmelig smaa. De to Par Følehorn er meget forskellige i Længde, men begge Par har veludviklede Svøber. Kindbakkerne meget kraf-

32 32 tige, i de nordiske Slægter med et knivformet, meget stærkt fremragende Tyggeparti. 1. Par Kæber har 2 Flige, 2. Par 3. Kæbeføddernes Palpe har 5. Led. Alle 7 Par Kropben er Gangben, selv om de tre forreste Par kan bruges til at gribe med. I danske Farvande 2 Slægter, hver med en enkelt Art. Oversigt over Slægterne. Stammen i 2. Par Følehorn har 4 Led 1. Eurydice. Stammen i 2. Par Følehorn har 5 Led 2. Girolana. 1. Eurydice Leach. 1. Par Følehorn har 2. Led fæstet paa en saadan Maade, at det danner en ret Vinkel med 1. Led. 2. Par Følehorn har 4 Led i Stammen. Kæbefødderne har ingen Kroge paa den mediane Kant af 1. Led. Indre (mediane) Kant af Stammen i det bageste Par Halefødder er ikke ret meget forlænget. I danske Farvande kun en enkelt Art. 1. Eurydice piilchra Leach (Fig. 6, 1 7). Kroppen temmelig kort, oval, paa Rygsiden af hvert Led med en Tværrække af mørke stjerneformede Pletter. Hovedet fortil afrundet. Halepladen afrundet, selve Bagkanten dog lidt mere lige, med 4 Torne og en Del tynde Børster. Længde af Hunnen 7 mm, af Hannen 4,2 mm. Den lever paa sandede Kyster i Ebbezonen, altsaa paa ganske ringe Dybde, og er vistnok almindelig langs alle vore Kyster lige fra Fanø; den er taget helt ind til vore sydlige Østersø- Øer og Bornholm (Dueodde). Om Natten optræder den i Lighed med adskillige andre Bunddyr pelagisk og svøm-

33 33 mer godt. Th. Mortensen skriver (1921) om Eurydices og Amphipoden Bathyporeias Forekomst ved danske Sandstrande, at»begge Former ses lettest, naar Vandet ved ind- Fig. 6: 1-7: Eurydice pulchra (1:?; 2-3: 1.-2, Følehorn; 4: Kindbakke; 5: Kæbefod; 6-7: 1. og 7. Kropben). 8-10: Cirolana borealis (8:?; 9-10: Følehorn, sidstnævntes Svøbe afkortet), (Efter Sars). trædende Højvande stiger ganske jævnt. Man ser dem da lige i den øverste Vandkant, idet de kommer frem fra det overskyllede Sand, hvor de laa nedgravet. Særlig den mørkfarvede Eurydice er let at iagttage; den svømmer med en kraftig, uregelmæssig Bevægelse, der i høj Grad minder om Hvirvlerne. Den ynder at skjule sig i Skumklatterne og ligner i øvrigt smaa Tangstumper o, 1,, saa at der skal nogen Øvelse til at fmde den. Tager man nogle Eksemplarer op i et Glas Vand, viser det sig, at de straks søger over i den fra Lyset vendende Side. Denne negative Fototropisme turde vel staa i Forbindelse med deres ejendommelige Levevis«. Baade Bathyporeia og Eurydice»spiller aabenbart en ikke ringe Rolle K. Stephensen; Tanglus og Tanaider.

34 34 som Føde for Rylerne, der jo netop med Forkærlighed færdes i Tidevandszonen, særlig hvor Brændingen ikke er for stærk«. Ved Sverige er den mærkelig nok kun fundet et Par Steder, nemlig ved Svinbåden (ved Kullen; Eksemplar i Zool. Museum) og ved SØ. Skåne (Sandhammeren); fra det sydlige Norge er den kendt fra Oslofjord og Listerland. løvrigt er den udbredt fra Trondheimsfjord og Storbritannien til V. Frankrig; i Østersøen gaar den til Danzigbugten. 2. Ciroldna Leach. 1. Par Følehorn har 2. Led i Stammen fæstet i direkte Forlængelse af 1. Led. 2. Par Følehorn har 5 Led i Stammen. Kæbefødderne har Kroge paa den mediane Kant af 1. Led. Indre (mediane) Hjørne af bageste Par Halefødders Stamme stærkt forlænget. Ved Danmark kun 1 Art. 1. Girolåna boreålis Lilljeborg (Fig. 6, 8 10). Kroppen aflang oval. De 3 bageste Par Kropben har lange Svømmebørster; 2. Led især paa 7. Par meget bredt. Halepladen afrundet trekantet, langs Spidsen med Fjerborster og 6 8 Torne. Kødfarvet med mørkere brunlige Pletter. Længde op til 30 mm, danske Eksemplarer dog kun indtil ca. 25 mm. Da den er meget graadig og i skarevis kaster sig over døde Fisk, kan man benytte sig heraf og fange den paa Madding. Ved Danmark er den taget en halv Snes Gange i Kattegat fra Læsø til N. Sjælland, som Regel m; Bunden Grus eller sandblandet Slik. Ved Sverige er den taget flere Gange fra Bohuslån til mellemste Halland (Morupbanken), m; den findes langs hele S. Norge og i Nordsøen, f. Eks. paa Store Fiskebanke og Jydske Rev. lovrigt vidt udbredt i nordlige Atlanterhav fra Trondheimsfjord og Færoerne til Adriaterhavet.

35 35 2. Underfam. Æginæ. Legemet temmelig bredt, som Regel nogenlunde ovalt, med Rygsiden temmelig flad. Hovedet kort og bredt. Halen har 6 Led (incl. Halepladen). Hvis Øjne findes, er de meget store og fylder det meste af Hovedets Rygside. Begge Par Følehorn har veludviklet Svøbe, men 1. Par er betydelig kortere end 2. Par. Munddelene (Fig. 7, 2 5) uddannet til at bore og sønderrive Huden af de Fisk, hvorpaa Dyrene lever; alle herhen hørende Former er nemlig mer eller mindre parasitiske. 1. Par Kæber (Fig. 7, 3) har kun en enkelt Flig, 2. Par (Fig. 7, 4) har derimod 2. De yderste Led i Kæbefødderne (Fig. 7, 5) har kraftige, bagudrettede Tænder. De tre første Par Kropben (Fig. 7, 6) er Gribeben, med Kloen krogformet, men de 4 bageste Par Ben (Fig. 7, 7) er Gangben. Halefødderne undtagen det bageste Par har store bladformede Grene, der tjener dels til Svømning, dels som Gæller. Det bageste Par Halefødder sidder under Basis af Halepladen, men rager ud til Siden, saa at de sammen med Halepladen danner en Svømmevifte. Der er kun ringe Kønsforskel. De nordiske Arter er gennemgaaende temmelig store, op til 50 mm eller mere; kun en enkelt er væsentlig mindre. De herhen hørende Arter er i hvert Fald periodevis Parasiter paa Fisk. I Farvandene omkring Danmark er fundet 3 Slægter med 8 Arter.

36 36 Oversigt over Slægterne. 1. Øjne store 2. Øjne findes ikke 3. Syscenus. 2. Halepladen bagtil jævnt afrundet 2. Rocinela. Halepladen har i hvert Fald ikke denne Form Æga. 1. Æga Leach. Øjnene store, men med Ocellerne smaa, og ofte næsten stødende sammen i Ryggens Midtlinie. 1. Par Følehorns 1. og 2. Stammeled oftest (men ikke altid) brede og stærkt afsat fra 3. Led (Fig. 7, 1); Svøben mangeleddet. Kindbakkerne uden Tyggeparti. Kæbeføddernes Palpe 5-leddet. 6 Arter er taget ved Danmark. De har et meget ensartet Præg, men er lette at skelne fra hinanden ved de Karakterer, der er nævnt nedenfor. Mærkelig nok har Zool. Museum intet nyt dansk Materiale (bortset fra en enkelt Undtagelse) fra de sidste 50 Aar. Oversigt over Arterne. 1. Halepladen tilspidset bagtil 2. Halepladen ikke tilspidset bagtil (men kan ende med 3 Tænder) Indergrenen i bageste Par Halefødder har et Hak paa Yderkanten nær Spidsen. 1. Æ. psora. Et saadant Hak findes ikke Øjnene stoder sammen i Ryggens Midtlinie; 1. og 2. Led i 1. Par Folehorn meget bredere end de folgende Led 2. Æ. monophthalma. Øjnene stoder ikke sammen; 1. og 2. Led i 1. Par Folehorn ikke paafaldende bredere end de følgende Led 3. Æ. ventrosa. 4. Halepladens Bagkant har 3 Tænder 4. Æ. tridens. Halepladens Bagkant svagt konkav Par Kropben har en stor knivformet Torn ved Kloens Basis 5. Æ. crenulata. En saadan Torn findes ikke 6. Æ. strømi.

37 37 ^\irn^frnn<t^ / / Fig. 7: Æga. 1-7: Æ. psora (1: $, foroven 1. Følehorn; 2: Kindbakke; 3-4: Kæbe; 5: Kæbefødder; 6-7: 1. og 7. Kropben). 8-9 : Æ. monophthalma (Hoved, og Haleplade med sidste Par Halefødder) : Æ. ventrosa (Haleplade med sidste Halefod, og 1. Følehorn). 12: Æ. tridens (Haleplade) : Æ. crenulata (2. Kropben, og Haleplade med sidste Par Halefødder). 15 : Æ, strømi (Haleplade med sidste Par Halefødder). (Efter Sars).

38 38 1. Æga psora (Linné) (Fig. 7, 1 7). Legemet ovalt, Længden ca. dobbelt saa stor som Bredden. Øjnene tydeligt adskilte i Midten. Halepladen med glat Overside, bagtil tilspidset; iøvrigt adskiller Arten sig fra alle de andre ved at have et Hak i Indergrenen af bageste Par Halefødder, paa Yderkanten nær Spidsen. Farven rødbrun. Længde ca. 50 mm. Parasitisk paa en Mængde Fisk (Somniosus, Raja, Cottus, Gadus, Molva, Hippoglossus, Anarrhichas); mindre Ex. kan tages frit svømmende. Ved Danmark taget nogle Gange paa Torsk og Hajer rundt om den nordligste Del af Jylland, fra Blokhus til Frederikshavn. Ved V. Sverige (Bohuslån) er den fundet nogle faa Gange, og den er ret hyppig ved Norges Kyst lige fra Oslofjord til Vadsø. Iøvrigt vidt udbredt i nordlige Atlanterhav incl. Grønland og Spitsbergen. Dybde m. 2. Æga monophthålma Johnston (Fig. 7, 8 9). Let kendelig ved, at de meget store Øjne støder helt sammen i Ryggens Midtlinie (heraf Artsnavnet, som betyder: med 1 Øje) og forlænger sig langt ind i 1. Kropled. Halepladen tilspidset, med Antydning af en Rygkøl, og med smaa Gruber paa Oversiden. Længde op til 56 mm. Parasit paa Havkat og Torsk. Ved Danmark taget 3 Gange ved nordligste Jylland (Agger, Horne, Skagen). Ved V. Sverige (Bohuslån) taget en enkelt Gang, og ved S. Norge er der nogle faa Fund (Oslofjord og Farsund). Iøvrigt kendt fra Island til V. Norge (Trondheimsfjord) og England. Dybden helt ned til 678 m. 3. Æga ventrosa M. Sars (Fig. 7, 10 11). Let kendelig fra de andre danske Arter ved, at 1. Par Følehorn har de to første Led ikke nævneværdigt sværere end de følgende. Kroppen bred, med helt glat Rygside. Øjnene støder ikke sammen. Halepladen tilspidset, med savtakkede Kanter; ogsaa i bageste Par Halefødder er Grenene savtakkede, med smaa Torne mellem Børsterne. Farven blegt gulhvid, med svagt kastaniebrunt Skær. Er Slægtens mindste Art, Længde

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS II. RINGKREBS 1. TANGLOPPER (AMFIPODER) MED 93

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS I. SKJOLDKREBS MED 108 AFBILDNINGER ' '/. G. E. C. GADS

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA THYDSEN MEINERTZ MED 46 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ISOPODER)

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA THYDSEN MEINERTZ MED 46 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ISOPODER) DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING THYDSEN MEINERTZ STORKREBS III. RINGKREBS 2. BÆNKEBIDERE (LAND- OG FERSKVANDS-

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer

Læs mere

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Lav, kort kobling for lokomotiver og vogne med begrænset plads, 2 par til (1021) Life-Like E8A banerømmer eller Bachmann 4-8-4 banerømmer. #1021 til lokomotiver

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Rige: Extranea (fremmed) Række: Imaginarius (fantasi) Klasse: Adumbratia (tegnet)

Rige: Extranea (fremmed) Række: Imaginarius (fantasi) Klasse: Adumbratia (tegnet) I en fjern galakse 64.000 lysår fra Jorden, finder astronauter endelig en ny planet med liv; Duoterra. Livet på planeten er væsentlig forskelligt fra Jorden, men der er også væsner som ligner noget man

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2 Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skak, backgammon & dam

Skak, backgammon & dam Skak, backgammon & dam da Spillevejledning Varenummer: 349 582 Made exclusively for: Tchibo GmbH, Überseering 18, 22297 Hamburg, Germany www.tchibo.dk Tchibo GmbH D-22290 Hamburg 92630AB6X6VII 2017-07

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

KRANZTIERE Kranztiere

KRANZTIERE Kranztiere KRANZTIERE Kranztiere Du er velkommen til at sælge de færdige figurer, det er ikke et krav, men vil blive glad for en henvisning til designeren. Du må ikke kopiere, ændre, dele, offentliggør eller sælge

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER

Læs mere

De lollandske Agerhøns

De lollandske Agerhøns Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

FISK BLØDFINNEFISK DANMARKS FAUNA C. V. OTTERSTRØM DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 150 AFBILDNINGER OG 1 KORT

FISK BLØDFINNEFISK DANMARKS FAUNA C. V. OTTERSTRØM DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 150 AFBILDNINGER OG 1 KORT DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # C. V. OTTERSTRØM FISK ii. BLØDFINNEFISK MED 150 AFBILDNINGER OG 1 KORT

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

G.E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN

G.E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN G.E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # C. V. OTTERSTRØM FISK ii. BLØDFINNEFISK

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere