Checkliste. Til Odense Kommune - Miljørigtigt byggeri Krav og anbefalinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Checkliste. Til Odense Kommune - Miljørigtigt byggeri Krav og anbefalinger"

Transkript

1 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byggerådgivning Juni 2011 Checkliste Til Odense Kommune - Miljørigtigt byggeri Krav og anbefalinger Sag : Udfyldt af : Dato : Sidste revision af checklisten i projektforløbet, betragtes som den endelige miljøredegørelse. Sidste revision af miljøredegørelse forventes foretaget ved byggeriets aflevering. Miljøredegørelsen afleveres med tilhørende dokumentationer, som anvist i checklisten, skal afleveres digitalt og fremsendes som 1 stk. sammenhængende pdf-fil. dato : Miljøledelse i projekteringsfaserne: Emne Krav/Anbefaling Tiltag i projektet / bemærkninger 1 Miljøplan for projekteringen Krav: Ved projektstart skal rådgiver udarbejde en plan for, hvordan miljøarbejdet konkret gribes an i projektet. Miljøplanen skal indgå i rådgivningsteamets kvalitetssikringsplan og skal minimum indeholde følgende punkter: Miljøorganisation i rådgivningsteamet Miljøkortlægning og liste over virkemidler Miljøkommunikation internt i rådgivningsteamet og med bygherren Miljødokumentation Punkterne er uddybet nedenfor. 2 Miljøorganisation Krav: Rådgiver skal udpege en disciplinleder for miljø/bæredygtighed på projekteringsholdet. Afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet kan denne være

2 den ansvarlige projekteringsleder eller en projektmedarbejder med direkte reference til projekteringslederen. Disciplinlederen fastlægger rammerne for miljøarbejdet og sikrer, at bæredygtighed fastholdes som en kvalitetsparameter på lige fod med alle andre krav til byggeriet. I særlige tilfælde kan der være behov for at inddrage ekstern ekspertise til at afklare eller løse særlige problemstillinger. 3 Miljøkortlægning og liste over virkemidler 4 Miljøkommunikation Krav: Disciplinlederen kortlægger projektets miljøforhold sammen med fagdisciplinerne og fastlægger og prioriterer miljømålsætninger, konkrete krav samt forslag til miljøvirkemidler. Kortlægningen gentages ved faseskifte og listen af virkemidler revideres efter behov. Virkemidlerne vurderes og vælges på baggrund af miljømæssige overvejelser (screening af materialer, energiberegninger mv.) og totaløkonomiske vurderinger, således at der opnås de bedste løsninger inden for de økonomiske rammer for projektet. Krav: Miljøarbejdet skal integreres i projekteringen, både i det daglige arbejde og i kommunikationen mellem parterne. Disciplinleder sikrer, at bygherren er informeret og involveret i miljøarbejdet og at afvigelser fra miljøkrav samt denne vejledning forelægges bygherren til accept/beslutning. Miljøkommunikationen foregår typisk ved bygherremøderne. Dog kan visse miljøspørgsmål afklares i et mindre forum end bygherremøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. 5 Miljødokumentation 6 Levetidsbetragtni nger og totaløkonomi Krav: Ved aflevering af fasedokumentation skal miljøarbejdet dokumenteres ved en opfølgende miljøkortlægning og evaluering af målopfyldelse. Evalueringen skal være kortfattet og fremadrettet. Se i øvrigt beskrivelsen af miljøkortlægning. Krav: Levetidsbetragtninger (nødvendig levetid af byggeriet og dets komponenter) samt totaløkonomiske vurderinger/beregninger skal indgå som en naturlig del af beslutningerne i projekteringen. Afvejningen af

3 levetidsbetragtninger og totaløkonomi samt grænsen for tilbagebetalingstid afgøres i den konkrete situation efter indstilling fra rådgiver. Totaløkonomiske vurderinger og/eller levetidsbetragtninger skal anvendes ved sammenligning mellem forskellige løsninger, fx den traditionelle løsning sammenlignet med et miljøvirkemiddel. Hen gennem projekteringsfaserne skal vurderingerne detaljeres og omfatte anlægsøkonomi, levetid, udgifter til vedligehold, driftsudgifter samt evt. bortskaffelse, således at den økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige løsning vælges på et velbelyst grundlag. Der henvises til beregningsprincipperne i By- og Boligministeriets "Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed". 7 Miljøredegørelse for byggeri Krav: Den løbende dokumentation for systematisk inddragelse af miljøhensyn i projekteringen skal samles i en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen refererer til nødvendig dokumentation i projektmaterialet og opbygges således: Miljøkortlægning og miljømål Sammenfatning og evaluering af miljøplanen, herunder miljøorganisation, -kommunikation og -dokumentation i processen Begrundelse for virkemidler, der er indarbejdet i projektet samt for de, der eventuelt ikke er (miljømæssige, tekniske, økonomiske og totaløkonomiske begrundelser) Evaluering af hvordan projektets målsætninger og krav samt nærværende vejledning er opfyldt Forventede ressourceforbrug i drift, som kan anvendes til efterfølgende benchmarking for faktiske driftsresultater 8 Brugermanual og brugeruddannelse Krav: Der skal udarbejdes simpel manual til brugere og ikke-teknisk driftspersonale, jf. Energieffektivisering i Odense Kommunes ejendomme del I og II, Det vurderes, om der samtidig er behov for

4 brugeruddannelse i forbindelse med overdragelse af byggeriet til drift. 9 Miljøredegørelse for større byggerier 10 Bruttoliste for virkemidler 11 Grovsortering af virkemidler 12 Miljøvurdering og nettoliste Plan for udarbejdelse af manualer mv. skal foreligge tidligt i projektet, herunder tidsplan og ansvarsfordeling. Anbefaling: Bygherren kan ved indgåelse af rådgiverkontrakt beslutte, at et større byggeprojekt skal afsluttes med en miljøredegørelse efter Miljøforum Fyns paradigme, således at byggeriet kan søge om diplom. I dette tilfælde skal Manual for miljøredegørelse følges, jf. bilag 2. Anbefaling: Miljøkortlægningen suppleres i dette tilfælde med en registrering af forbrug, indeklima og detaljerede oplysninger om bygningsdetaljer. Efter miljøkortlægningen/prioritering af miljømål udarbejdes en bruttoliste over bredt dækkende miljøtiltag uden hensyn til fredning, bevaringsværdighed eller andre arkitektoniske forhold. Anbefaling: Rådgiver og bygherre, evt. suppleret med eksperter, foretager en tværfaglig vurdering af bruttolistens virkemidler og grovsorterer virkemidlerne mindre alternativer kan sættes i stedet. Virkemiddellisten reduceres til forslag, som skal bearbejdes videre. Hvis fx nye vinduer forkastes, kan der arbejdes videre med forslag om udskiftning af ruder, tætning og andre delvise forbedringer. Anbefaling: Omfang og miljøeffekt af de enkelte virkemidler vurderes, eventuelt ved hjælp af simuleringsprogrammer. Energitiltag vurderes for deres potentiale for energireduktion men samtidig for deres effekt på indeklima. Denne vurdering opsummeres i en nettoliste over virkemidler. 13 Helhedsvurdering Anbefaling: Nettolistens virkemidler ses i sammenhæng med de øvrige arbejder, som skal foretages i forbindelse med renoveringen. Der foretages en helhedsvurdering af, om de ønskede miljøeffekter opnås og om der er udsigt til fremtidige muligheder for at indfri disse mål med nye teknologier.

5 Indeklima og sundhed: 14 Bygningsudformning Krav: Bygningens udformning, orientering og materialevalg skal være de primære designparametre til at opnå et godt indeklima. Energiforbrugende teknologier som ventilation, varmesystemer mv. er sekundære. Bygning og installationer skal tilpasses brugerne, så det bliver naturligt at sikre et lavt energiforbrug og et godt indeklima. 15 Lavemitterende materialer 16 Materialer og konstruktioner rengøring og vedligehold Krav: Materialer i indeklimaet skal være lavemitterende, dokumenteret ved Dansk Indeklima Mærkning eller tilsvarende dokumentation. Afvigelser herfra skal forelægges bygherren. Afgasning i henhold til den indeklimarelaterede tidsværdi skal være tilendebragt inden aflevering hvis muligt på stedet i byggefasen og ellers hos leverandøren. Krav: Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og robuste og midler/metoder til rengøring og vedligeholdelse må ikke i sig selv give anledning til sundhedsskadelige emissioner til indeklimaet. Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og skidtsamlere skal minimeres. 17 Radon Krav: SBI s vejledninger om forebyggelse af radon i nybyggeri og eksisterende bygninger skal følges. Det skal i den enkelte byggesag vurderes, om der er behov for at træffe foranstaltninger for at undgå høje koncentrationer i byggeriet og disse skal i givet fald indbygges. 18 Ventilationsprincip Krav: Odense Kommune foretrækker naturlig eller hybridventilation, hvor det er muligt og i overensstemmelse med krav om lavest muligt energiforbrug (lavenergiklassekrav). Der skal generelt vælges et energioptimalt ventilationsprincip samtidig med at gældende indeklimakrav til luftkvalitet mv. skal overholdes. 19 Brugerstyring og zoneinddeling Krav: Hvis byggeriet har central styring af ventilation og temperatur, skal der være mulighed for, at brugerne kan overstyre den centrale styring inden for et vist interval i deres eget område. Dette gælder både ved naturlig/hybrid ventilation og mekanisk

6 ventilation. 20 Lufthastighed Anbefaling: I indendørs, opvarmede områder, som ikke regnes som opholdsområde, skal middellufthastigheden være under 0,4 m/s. Opholdsområder og øvrige områder skal defineres i det enkelte projekt i samråd med bygherren. 21 Dagslysudnyttelse og blænding Krav: Dagslyset skal udnyttes maksimalt. Der skal tages højde for gener, som direkte sollys kan medføre ved udformning af vinduer, glasfacader og solafskærmning. Hvis solafskærmningen er automatisk, skal brugerne have mulighed for at overstyre systemet. 22 Belysning Krav: Kunstbelysningen skal være bredspektret og blændfri og styret efter dagslysforholdene med mulighed for overstyring fra brugerside. Belysningen skal medvirke til et godt optisk og tryghedsskabende indeklima tilpasset den aktuelle brug af bygningen. 23 Udsyn Anbefaling: Ved arbejdspladser med særligt stillesiddende arbejde kræves maks. 7m fra arbejdspladsen til vindue med udsyn (kig til stort atrium el. lign er acceptabelt). 24 Udefrakommende støj 25 Beskyttelse mod støj 26 Opgradering af indeklima ved renovering Krav: Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj ved bygningsfacade. Dog kan overskridelse af disse støjniveauer tillades ved huludfyldning i eksisterende byggeri tillades. Odense Kommunes fortolkning af bestemmelserne fremgår af Kommuneplan , afsnit 6.3 Veje. Anbefaling: Særligt lydfølsomme aktiviteter skal beskyttes mest muligt af bygningsudformning. I forbindelse med tilfredsstillende udendørs opholdsarealer vil det være naturligt at benytte bygningerne som støjskærme, således at opholdsarealer placeres bagved bygningerne i forhold til vejtrafikken. Krav: De enkelte bygningsdele, som renoveres, fx klimaskærmen, indvendige overflader og installationer, skal følge de ovenfor nævnte krav til indeklima. Ved vinduesudskiftning skal nye vinduer leve op

7 til gældende energi- og indeklimakrav til nybyggeri. De endelige krav fastsættes i projektet. Indeklimarenovering følges ofte af energirenovering og giver ændrede krav til brugen af bygningen og installationer. Renoveringen skal derfor følges op af information og vejledning til bygningens brugere, så alle fordele af renoveringen opnås og der ikke sker skader, fx skimmelsvamp.

8 Energi: 27 Lavenergiklasse 1 Krav: Odense Kommune har i miljøpolitikken sat det overordnede mål for bygningers energiforbrug, at 25 % af alt kommunalt nybyggeri i 2015 (og 100 % i 2025) skal overholde kravet til lavenergiklasse 1 (LavE kl1) i BR08. Kommunen vil ved hvert enkelt byggeprojekt tage stilling til, hvorvidt byggeriet skal være et LavE kl1 byggeri, således at ovenstående mål opfyldes. 28 Lavenergiklasse 2 Krav: Byggeri, som ikke skal overholde LavE kl1, skal som minimum overholde lavenergiklasse 2 (LavE kl2) i BR08, som forventes at blive energirammekrav i det kommende bygningsreglement. 29 Energitungt byggeri LavE kl1 uden procesenergi 30 Energitungt byggeri LavE kl1 med procesenergi 31 Procestungt byggeri LavE kl2 32 Genvinding af procesenergi Krav: Hele byggeriet skal overholde lavenergiklasse 1, når de tillægsgivende elementer, jf. BR08 basale energiramme, ikke tælles med. Dvs. byggeriet uden de procestunge energiforbrug og heraf afledte energiforbrug. Krav: Der skal hentes så stor en besparelse på det samlede energiforbrug som muligt. hvor de tillægsgivende elementer (fx procesventilation) tælles med. Ambitionen er en halvering af det tillægsgivende energiforbrug og dermed det samlede energiforbrug i henhold til BR08 (de røde og blå elementer i nedenstående figur). Desuden skal indregnes de ventilations- og kølebehov, som er nødvendige for at håndtere de reelle interne belastninger fra fx storkøkkener, it og andet varmeafgivende udstyr. Krav: Procestungt byggeri, som ikke skal overholde ovenstående krav svarende til LavE kl1, skal i stedet overholde tilsvarende krav til LavE kl2. Anbefaling: Der skal ske genvinding af procesenergi, hvis det er teknisk og totaløkonomisk muligt. 33 Energidesign Krav: Lige fra placering og orientering af bygninger og rumtyper til valg af materialer og installationer skal minimalt energiforbrug indgå som en væsentlig designparameter. Der skal holdes fokus på

9 både det energiforbrug, som er inkluderet i Be06, og det som ikke er. Alt energiforbrug skal optimeres. Energidesignet skal dokumenteres ved beregninger, herunder totaløkonomiske beregninger, og skitser i hele designprocessen. 34 Ventilationsprincip Krav: Der skal generelt vælges et energioptimalt ventilationsprincip samtidig med at gældende indeklimakrav til luftkvalitet mv. skal overholdes, jf. pkt Bygningens eludstyr Krav: Alt eludstyr skal overholde "Elsparefondens Indkøbsvejledning 2009" eller senere opdateringer, inkl. belysningsanlæg, pumper, ventilationsanlæg og andet. Alle faste lyskilder inde og ude skal være energiklasse A. 36 Forbrugsmåling Krav: Der skal installeres separate målere for varme, varmtvand, køling, ventilatorer, belysning mm i byggeriet for at understøtte ressourcestyring i driftsfasen, fx separat måling af store forbrug eller bygningsafsnit og brugerbetaling af eget forbrug. 37 Styring af lys Krav: Indendørs og udendørs lys skal styres af dagslys, bevægelsesfølere og tidsstyring på en sådan måde, at der er balance mellem energiforbrug og komfort/sikkerhed. 38 Elektronik mv. Anbefaling: Byggeriets brugere skal opfordres til at indkøbe hårde hvidevarer, it, kontorudstyr og andet eludstyr efter samme retningslinjer som faste installationer, jf. kommunens indkøbspolitik. 39 Signalværdi Anbefaling: Energibesparelser i byggeriet skal være synlig og arkitektonisk integreret, hvor det er naturligt og bidrager til byggeriets arkitektur 40 Elevatorer og anden eldreven intern transport 41 CO 2 -effektive teknologier Anbefaling: Installation af elevatorer og lignende udstyr bør begrænses til et minimum uden at gå på kompromis med tilgængelighed og arbejdsmiljø, samtidig med at trapper skal gøres attraktive og naturlige at bruge. Udstyret bør vælges så energieffektivt som muligt. Krav: Vedvarende energi eller andre CO 2 - reducerende forsyningskilder skal anvendes, hvor det gennem tekniske,

10 miljømæssige og totaløkonomiske analyser vises, at et byggeprojekt er velegnet til det. Lavtemperaturanlæg, fx tilsluttet lavtemperaturfjernvarme, er en anden mulighed, som kan anvendes eller forberedes for. 42 Forberedelse for vedvarende energi 43 Bygningsintegreret vedvarende energi Krav: Hvis overordnet planlægning herunder Odense Kommunes Klimaplan og varmeforsyningsplanen udpeger et område til overgang til vedvarende energi, skal byggeri i området forberedes for denne forsyning. Hvis anlægsøkonomien ikke tillader en investering i en i øvrigt velegnet CO 2 - venlig energiforsyning, skal der ligeledes forberedes for denne forsyning. Anbefaling: Bygningsintegreret vedvarende energi skal være synlig og arkitektonisk integreret, hvor det er naturligt og bidrager til byggeriets arkitektur 44 Energibesparelser Krav: De enkelte bygningsdele, som renoveres, klimaskærm eller dele heraf og installationer, renoveres/udskiftes til den mest energirigtige løsning i samspil med arkitektur, evt. fredning mv. Det skal sikres, at renoveringen samtidig tager højde for gældende indeklimakrav til nybyggeri. De endelige krav fastsættes i projektet. 45 Vandbesparende installationer Krav: Der skal anvendes vandbesparende installationer, herunder toiletter, urinaler, blandingsbatterier, brusere samt vaske- og opvaskemaskiner, dog undtaget i køkken og rengøringsrum. Vandbesparelser kan opnås både ved begrænsning af gennemstrømning samt tidsstyring, sensorer og lignende. 46 Forbrugsmåling Krav: Alle bygninger skal forsynes med vandmålere og et passende antal fordelingsmålere for at understøtte ressourcestyring i driftsfasen, fx separat måling af store forbrug eller bygningsafsnit og brugerbetaling af eget forbrug. 47 Lækagedetektering Anbefaling: Lækagedetektering anbefales igen med passende zoneinddeling. Antal detekteringer skal stå mål med risiko for vandspild, da detekteringer indebærer et

11 vist energiforbrug. 48 Genbrug af regnvand 49 Forsinkelse af afstrømning samt lokal håndtering af regnvand Anbefaling: Hvor det er teknisk muligt og totaløkonomisk fornuftigt, skal regnvand opsamles og genbruges til fx toiletskyl, plantevanding, bilvask og andre sekundære formål. Anbefaling: Uforurenet regnvand fra tagflader og befæstede arealer nedsives lokalt eller afledes til et vandområde. Det skal sikres, at nedsivning ikke truer grundvandet i området. Forurenet regnvand, f.eks. fra trafikbelastede arealer, skal renses før nedsivning eller udledning til følsomme vandområder, vandløb og lignende. Desuden skal nedsivning gennem forurenet jord undgås. Grønne tage forsinker afstrømning og øger afdampning fra tagflader og anbefales derfor, hvor det er en teknisk og arkitektonisk mulighed. Grønne facader kan også tænkes sammen med lokal håndtering af regnvand. Forsinkelsesbassiner i terræn kan ligeledes anvendes. Regnvandet anbefales at inddrages i rekreative formål. Afhængig af formålet kan forudgående rensning af regnvandet være relevant.

12 Materialer: 50 Miljø- og energimærkede byggevarer 51 Træbaserede produkter 52 Materialer i indeklimaet 53 Miljøvaredeklarationer Krav: Der skal anvendes miljø- og energimærkede byggevarer efter anerkendt mærkningsordning, hvor det er muligt. Fx det nordiske Svanemærke og EU's Blomsten, jf. Miljømærkesekretariatets hjemmeside eller via Elsparefondens indkøbsvejledning. Krav: Træ og træbaserede produkter skal være dokumenteret for dyrkning og sporbarhed, fx gennem en FSC- eller PEFC-certificering. Krav: Materialer i indeklimaet skal være indeklimamærkede eller tilsvarende dokumenterede. Hvor det ikke er muligt at anvende produkter som både er miljømærkede og indeklimamærkede, skal Indeklimamærket prioriteres højest. Det skal desuden dokumenteres, at afgasningen jf. indeklimatidsværdien skal være fuldbragt inden aflevering enten hos leverandør eller på brugsstedet. Anbefaling: Hvor det ikke kan skaffes certificerede byggevarer, skal der søges anden dokumentation for deres miljøbelastning, fx miljøvaredeklarationer eller producentoplysninger. 54 Robust design Krav: Bygningsdele skal beskyttes og gives et robust design, som er tilpasset deres placering og anvendelse. Materialevalget skal understøtte dette, så reparation og udskiftning begrænses. Konstruktioner i det fri, særligt træbaserede konstruktioner, skal beskyttes konstruktivt mod vejrlig. 55 Materialesubstitution Krav: Ved valg mellem flere forskellige konstruktions- og materialetyper, skal det mest miljøvenlige / mindst farlige alternativ vælges. Da valg af en konstruktionstype ofte medfører et bestemt materialevalg, skal overvejelserne starte allerede ved de overordnede konstruktionsvalg. Miljøvaredeklarationer, produktcertificeringer og anden tilgængelig produktinformation skal forelægges bygherren ved væsentlige valg mellem alternativer. Er dette ikke muligt, skal der foreligge en livscyklusscreening af alternativerne som del af

13 beslutningsgrundlaget. Materialevalget skal fremgå af miljøredegørelsen. 56 Genanvendelighed Krav: Genanvendelsesmuligheder skal tilgodeses ved at undgå konstruktionsmåder, samlinger, materialer og kompositprodukter, der hindrer genanvendelse. Fugemasser og lignende skal dermed undgås, hvor det er muligt. Genanvendelige produkter skal foretrækkes frem for produkter, som forventes at skulle bortskaffes ved deponi. 57 Kemiske byggeprodukter og kemiske emner i byggeprodukter 58 Specifikke produktkrav Krav: Der skal foreligge sikkerhedsdatablad for alle kemiske produkter, som indgår i byggeriet. Bruges de på byggepladsen, skal de opbevares tilgængeligt på pladsen (se også kapitel 11 Udførelse). Der må ikke benyttes produkter og materialer, som indeholder stoffer på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2004 samt opdatering af listen på Miljøstyrelsens hjemmeside. kan anvendes som hjælpeværktøj i vurdering af kemiske byggeprodukter. Krav: Miljøvenlig beton, herunder anvendelse af energi- og ressourcebesparende bestanddele, skal anvend, hvor det er teknisk muligt. Der må ikke anvendes byggeprodukter med PVC i byggeriet. Trykimprægneret træ må kun anvendes i særlige tilfælde. I øvrigt henvises til liste over kemiske stoffer. 59 Transport af byggevarer 60 Arbejdsmiljøvenlige materialer og konstruktioner Anbefaling: Den samlede transportafstand fra råvareudvinding til byggeplads bør være kortest muligt. Dette gælder især store mængder/voluminer og tunge byggevarer. Anbefaling: Byggematerialer og konstruktioner samt arbejdsmetoder skal vælges, så de tilgodeser bygningsarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø. Spild af byggematerialer skal minimeres. 61 Rengøring og Anbefaling: Materialer og konstruktioner

14 vedligehold 62 Materialekrav til renovering 63 Genbrug af bygningsdele og materialer skal være rengøringsvenlige og robuste, og midler til rengøring og vedligehold omfattes af samme krav som selve materialerne. Krav: De enkelte bygningsdele, som renoveres, klimaskærm eller dele heraf og installationer, renoveres/udskiftes til den mest miljøenergirigtige løsning i samspil med arkitektur, evt. fredning mv. Livscyklusscreeninger og totaløkonomiske betragtninger skal indgå i vurderingen. Det skal sikres, at renoveringen samtidig tager højde for gældende indeklimakrav. De endelige krav fastsættes i projektet. Anbefaling: Af såvel miljømæssige som æstetiske årsager skal genbrugsmaterialer, herunder genbrug af hele bygningsdele og komponenter foretrækkes frem for nye. Dette gælder ikke mindst for synlige bygningsdele.

15 Byggegrund, omgivelser og transport: 64 Terrænregulering og befæstning Krav: Nyt byggeri skal indpasses på stedet. På byggegrunden må der ikke unødigt reguleres terræn i en afstand af 4 meter fra skel. Befæstede og bebyggede arealer må max. reguleres 10 %. Ubefæstede og ubebyggede arealer må ikke reguleres. Støjvolde og landskabelig regulering i forbindelse med fx legepladser kan begrunde terrænregulering. Befæstede arealer skal minimeres, dog så krav til tilgængelighed og arbejdsmiljø tilgodeses. 65 Beplantning Krav: I ny bevoksning på fællesarealer skal indgå planter, der er hjemmehørende i Danmark. Planterne skal generelt være robuste og trives under de givne forudsætninger. Biodiversiteten skal øges, så friarealerne fremstår artsrige og danner basis for udvikling af dyre- og planteliv. 66 Hensyn i byggeperioden Krav: Byggepladsen skal planlægges med størst muligt hensyn til eksisterende, bevaringsværdig beplantning og beskyttelse af fremtidige beplantede områder mod traktose og påvirkning fra miljøbelastende stoffer. 67 Biologisk værdi Anbefaling: Grunde og områder på grunde med lav biologisk værdi (fx tidligere bebyggede arealer eller arealer med forurening, som oprenses) foretrækkes frem for områder med høj biologisk værdi. Hvis sidstnævnte benyttes, skal der tages størst muligt hensyn til beskyttelse og genskabelse af stedets økologi. Hvis det er muligt, bør den biologiske værdi forøges med beplantning, håndtering af overfladevand, forbindelse til andre grønne arealer og lignende. 68 Fortætning Anbefaling: Sammenhængende, tætte byområder foretrækkes frem for indvinding af nye arealer til bebyggelse. 69 Begrønning og afkøling af bymiljø Anbefaling: Grønne arealer i byområder skal fastholdes og udbygges, herunder ved beplantning af tage og facader. Dette medvirker til en bedre CO 2 -balance, til forsinkelse og fordampning af regnvand og dermed til at holde temperaturen i

16 byområdet nede. 70 Cyklistforhold Anbefaling: Der skal sikres gode faciliteter for cyklister, herunder cykelparkering så tæt ved indgange som muligt, gode forbindelser til sikre cykelveje samt omklædnings- og badefaciliteter i byggeriet. 71 Bæredygtig biltrafik Anbefaling: Ved anlæggelse af P-pladser skal der indrettes plads til ladestationer for elbiler eller forberedes herfor.

17 Udførelse og idriftsættelse: 72 Miljøledelse på byggepladsen Krav: Konkrete miljøkrav og virkemidler udmøntes i en miljøplan, som forelægges bygherren til godkendelse. Miljøplanen skal indgå i entreprenørens Kvalitetssikringsplan. Afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet skal der udpeges en miljøansvarlig, som sikrer overholdelse af miljøplanen og miljøkravene. Den miljøansvarlige har samtidig ansvar for at bygherren er informeret og involveret i miljøarbejdet og at afvigelser fra miljøkrav samt denne vejledning forelægges bygherren til accept/beslutning. 73 Energiledelse Krav: Energiledelse skal have særligt fokus. Fokus på at reducere energiforbruget starter allerede i projekteringsfasen og planlægningen af byggepladsen med følgende fokusområder: Opvarmning af den nye bygning i byggeperioden Udtørring af byggefugt Opvarmning af mandskabsskure Procesel og belysning I øvrigt henvises til Elsparefondens vejledning Gør byggepladsen energirigtig. 74 Sikkerhedsledelse på byggepladsen Krav: Konkrete sikkerhedskrav og virkemidler udmøntes i en sikkerhedsplan, som forelægges bygherren til godkendelse. Sikkerhedsplanen skal indgå i entreprenørens Kvalitetssikringsplan. Opfølgning skal ske systematisk, fx ved at følge Branchevejledning om Byggeriets Sikkerhedsmålinger (BS) fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg. 75 Affaldshåndtering på byggeplads Krav: Der skal udarbejdes en affaldsplan, der beskriver indretning af sorteringsareal, gode adgangsforhold samt rutiner, som sikrer opfyldelse af kommunens krav til affaldshåndtering på byggepladsen. Der skal være særligt fokus på genanvendelige byggematerialer. 76 Kontrol af indeklima under Krav: Der skal opstilles rutiner til kontrol af indeklimarelevante forhold i byggeperioden, herunder forsvarlig

18 opførelse 77 Håndtering af byggematerialer 78 Dokumentation og miljøredegørelse oplagring af byggematerialer (beskyttelse mod fugt og snavs), fugtkontrol efter indbygning og løbende rengøring af byggepladsen og færdige konstruktioner. Krav: Spild skal minimeres, bl.a. ved øget kvalitetskontrol, genanvendelse samt planlægning af indkøb Krav: Miljø- og arbejdsmiljøarbejdet dokumenteres primært via byggemøder samt referater herfra. Entreprenøren skal endvidere bidrage til den endelige miljøredegørelse, som rådgiver udarbejder. Miljøkortlægning og miljømål for byggepladsen og udførelsesfasen Sammenfatning og evaluering af miljøog arbejdsmiljøplan, herunder organisation, kommunikation og dokumentation i processen Virkemidler, der er indarbejdet i projektet samt begrundelse for de, der eventuelt ikke er indarbejdet 79 Miljøredegørelse for større byggerier 80 Incitamentsordninger 81 Selektiv nedrivning 82 Anvendelse af nedrivningsmaterialer 83 Plan for samordnet idriftsættelse Krav: Bygherren kan ved indgåelse af kontrakt beslutte, at et større byggeprojekt skal afsluttes med en miljøredegørelse efter Miljøforum Fyns paradigme, således at byggeriet kan søge om diplom. I dette tilfælde skal Manual for miljøredegørelse følges. Anbefaling: Der kan indbygges krav i entreprisekontrakter og fx bonusordninger, som motiverer til ekstra opmærksomhed på de stillede krav til miljø og sikkerhed, fx at byggepladsen holdes ryddelig, at affaldshåndtering sker korrekt i de opstillede containere, en ekstra indsats for sikkerhed og forebyggelse og en god arbejdspladskultur. Krav: Der skal foretages selektiv nedrivning og sortering af byggeaffald, således at bygningsdele og materialer bevarer størst mulig værdi. Anbefaling: Bygningsdele og materialer fra nedrivning skal så vidt muligt genbruges på byggepladsen eller udbydes til genbrug. Krav: Rådgiver skal udarbejde en samlet plan for idriftsættelse af byggeriet, som omfatter successive tests og samtests af bygningsdele og installationer, efterhånden som de er klar til det. Planen skal også

19 sikre, at dokumentation og vejledninger modtages successivt fra entreprenører og leverandører i det format og omfang, bygherren har bestemt. Rådgiver skal sikre, at planen overholdes af entreprenører og leverandører og at den løbende revideres i forhold til ændringer i projektet. Planen skal afspejle byggeriets størrelse og kompleksitet. Ved store og komplekse, installationstunge byggerier kan det være en fordel at sætte øget fokus på det løbende tilsyn med gennemførelse af den samordnede idriftsætning i byggeperioden. 84 Ansvarsfordeling Krav: Rådgiver er ansvarlig for den samordnede idriftsættelse. Samlet idriftsættelse skal være en del af rådgiveraftalen og entreprisegrundlaget. Bygherren skal udpege en eller flere ansvarlige personer for modtagelse og kontrol af drift- og vedligeholdelsesmaterialet samt dokumentation for gennemførte tests. Bygherren skal ligeledes udpege de personer, der skal modtage information og instruktion i hvordan den efterfølgende drift skal foregå. 85 Brugerinddragelse Anbefaling: Brugere bør inddrages i den samordnede idriftsættelse i det omfang, at brugerne selv skal anvende især tekniske anlæg, såsom individuel varmeregulering, solafskærmningspaneler og lignende samt indrapportering af forbrugsdata. Dette skal sikre, at brugerne dels har den fornødne indsigt, når de flytter ind i bygningen, dels at de tager et medejerskab i optimeringen af brugen og driften af bygningen.

20 Drift af byggeriet: 86 Miljøledelse af bygningsdrift Krav: I selve byggeriets indretning og i drift- og vedligeholdsmateriale skal lægges vægt på enkle og forståelige redskaber til at opfylde de miljømål, som er fastsat i projektet samtidig med at brugernes øvrige krav og forventninger til byggeriet opfyldes. Byggeriets miljømål skal være specificeret i en drifts- og vedligeholdsmanual målrettet brugerne og driftspersonalet i det konkrete byggeri. Manualen skal samtidig indeholde konkrete retningslinjer for miljøledelse af driften, så målene opfyldes. 87 Forbrugsmåling Krav: Rådgiver skal sikre, at forbrugsmålerne lever op til kravene i Energieffektivisering i Odense Kommunes ejendomme. 88 Affaldssortering De til enhver tid gældende krav til affaldssortering skal kunne opfyldes, herunder mulighed for sortering i de krævede affaldsfraktioner. Der skal afsættes plads til affaldssortering på relevante steder så tæt som muligt på, hvor affaldet produceres og videre håndtering skal ske arbejdsmiljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kravene vil fremgå af Odense Kommunes affaldsplan.

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Odense Kommune Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Februar 2010 By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Version 10 februar 2010 Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger Odense Kommune 2010

Læs mere

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Odense Kommune Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Februar 2010 By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Version 10 februar 2010 Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger Odense Kommune 2010

Læs mere

Miljøkrav til byggeri

Miljøkrav til byggeri Miljøkrav til byggeri Kravspecifikation for Miljø krav og anbefalinger Juni 2011 Miljøkrav til byggeri Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre

Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre 2 Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre Udarbejdet i 2010 af: By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 Formål Notatet sammenligner meromkostninger i MBA 2010 og den reviderede MBA 2016 ved at sammenholde krav,

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Energi-guide til bygherrer

Energi-guide til bygherrer 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej Sammenfatning Forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej giver mulighed for etablering af en bebyggelse i

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Buddingevej Et DGNB Byggeri Buddingevej 272 - Et DGNB Byggeri Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed DGNB Auditor og BREEAM Assessor Ansvarlig for DGNB certificering af Buddingevej 272

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

fsb s grønne strategi

fsb s grønne strategi fsb s grønne strategi Kort om fsb fsb er Københavns største almene boligorganisation. Vi ejer cirka 12.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden. Det betyder, at hver femte almene bolig i København

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven Notatet giver en oversigt over relevante bæredygtighedstemaer som der i dag ikke

Læs mere

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Ombygning og etablering af baderum i kælder 29. April 2013 Indholdsfortegnelse 1 ORIENTERING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Projektbeskrivelse... 3 1.3 Projektmaterialet...

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Politik for fremtidens kommunale byggeri

Politik for fremtidens kommunale byggeri Politik for fremtidens kommunale byggeri Nybyggeri Nybyggeri skal overholde kravet til energiforbrug og tæthed svarende til lavenergiklasse 2020 Energiforbruget produktion og til transport af byggematerialer

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI]

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Intro I denne case skal du arbejde med renovering af laden. Bygherren skal tage stilling til, om laden skal have den helt store tur, med henblik på at optimere

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Miljørigtigt byggeri i praksis

Miljørigtigt byggeri i praksis Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Bygge- og anlægsentreprise Dato : 06.06.2012 Byggesagsbeskrivelse Rev.dato : Side 1 af 6. Udarbejdet: ESC Kontrolleret: BML Godkendt: ESC

Bygge- og anlægsentreprise Dato : 06.06.2012 Byggesagsbeskrivelse Rev.dato : Side 1 af 6. Udarbejdet: ESC Kontrolleret: BML Godkendt: ESC Side 1 af 6 Udarbejdet: ESC Kontrolleret: BML Godkendt: ESC Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 1.2 Byggesagen... 2 1.3 Projektorganisation... 2 1.4 Projektmaterialet... 2 1.4.1

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 160 for Skovlunde Bymidte Nord

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 160 for Skovlunde Bymidte Nord Miljøscreening af forslag til Lokalplan 160 for Skovlunde Bymidte Nord Sammenfatning Forslag til Lokalplan 168 giver mulighed for at etablere et nyt bystræde der skal skabe et sammenhængende forløb der

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

MILJØVENLIGT BYGGERI

MILJØVENLIGT BYGGERI LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere