4. cédille ( ç) der sættes under bogstavet c foran a, o, u for at angive,at udtalen er [s]. ça ('det'), garçon ('dreng'), reçu (modtaget).

Transkript

1 SKRIFT OG LYD 1. Accenter 1. accent aigu (é) : OVER BOGSTAVET 'e', udtales som dansk [e] : élégant. 2. accent grave (è) OVER BOGSTAVET 'e', udtales som dansk [æ] : père ('far'). OVER BOGSTAVERNE 'a' eller 'u'. Den bruges til at skelne mellem enslydende ord, fx : 'a' : il a' (han har) og 'à' : à Paris (i, til Paris). 3. accent circonflexe (^), historisk (betegner normalt at et bogstav som tidligere fandtes i ordet er udfaldet) : fx : hôtel, Pâques (påske) OVER BOGSTAVET 'e' : 'ê' udtales som dansk [æ] : fête (fest) OVER BOGSTAVET 'u' : '^' bruges for at skelne mellem enslydende ord, fx : sur (på), sûr (sikker). 4. cédille ( ç) der sættes under bogstavet c foran a, o, u for at angive,at udtalen er [s]. ça ('det'), garçon ('dreng'), reçu (modtaget). 2. c, q, g, j, vokal-h (h muet) og konsonant-h (h aspiré) c som [k] foran a, o, u c som [s] foran e, i ç som [s] foran a, o, u q sammen med u udtales [k] foran e, i : que, qui g som [g] foran a, o, u g som [Ʒ] foran e, i g sammen med u udtales [g] foran e, i: gue, gui j som [Ʒ] [k] ca, que, qui, co, cu [s] ça, ce, ci, ço, çu [g] ga, gue, gui, go, gu [Ʒ] ja, je, ji, jo, ju, ge, gi Vokal-h udtales ikke og har ingen indflydelse på udtalen. L'homme, les hommes (med liaison) Konsonant-h udtales ikke men alligevel har indflydelse på udtalen: fx liaison eller élision. Le haricot vert (den grønne bønne), les haricots verts (ingen liaison) 1

2 3. Udtale af visse bogstavgrupper 'ai' udtales som [æ] : affaire 'ail' udtales som [aj]: travail 'eau' udtales som [o]: eau (vand) 'ei' udtales som [æ] : seize (16) 'eu' udtales som [ø]: chauffeur 'au' udtales som [o]: chauffeur 'oi' udtales som [wa]: croissant 'ou' udtales som [u]: amour 'ui' udtales [yi, kompakt] = huit 'ay' udtales som a + i + i [æj] = balayer (at feje) 'oy' udtales som o+i +i [waj] = voyage (rejse) 'uy' udtales som u + i + i [yij] = essuyer (at tørre af) 4. Nasalvokaler Lyd Skrift Eksempler [ɛ ] æ-agtig lyd Im, in, aim, ain, ein, ym pain (brød) sympathique magasin (forretning) Nasalt a [ɑ ] Am, an, em, en blanchisserie (vaskeri) ascenseur (elevator) Nasalt o Om, on chanson (sang) Når en nasalvokal efterfolges af n/m eller af en vokal, ophæves nasalvokalen: foran n, m og vokal kan man ikke have nasal fx immigrer (at immigrere), année (år), donner (at give) 5. Slutkonsonanten I slutningen af et ord er de fleste konsonanter stumme. Der er enkelte undtagelser. MEN: c, f, l, r udtales normalt, fx: sac (taske), animal (dyr), servir (at servere), savoir (at vide) En vigtig undtagelse er infinitiv af alle verber efter 1. bøjning (-er): écouter, parler, penser '-ent' 3. person flertal udtales aldrig: ils parlent (de taler), ils disent (de siger) 2

3 6. Liaison (overtrækning) En slutkonsonant, der normalt er stum, kan overtrækkes til et ord, der begynder med vokal eller vokal-h. Enkelte konsonanter får en særlig udtale: s, z og x udtales som stemt s [z, biens lyd]: les amis [lezamí] n ved nasalering, n trækkes over Overtrækning afhænger af stillag, jo højere stillag, jo flere overtrækninger. Der er altid overtrækning mellem ord, der hører tæt sammen. Det gælder fx artikel + substantiv, bundet pronomen + substantiv, personligt pronomen + verbum, adverbium + adjektiv. OBS: Der er ikke overtrækning fra substantiv til adjektiv, fx: le cousin imbécile (den idiotiske fætter). Der er heller ikke overtrækning fra substantiv til verbum, fx: Les amis ---arrivent (vennerne kommer). 7. Sammentrækning (élision) Foran vokal og vokal-h falder -e og enkelte andre vokaler væk og erstattes med apostrof, men kun i nogle tilfælde, fx : je (j'), le (l'), ce (c'), me (m') J'aime (Jeg elsker, holder af) Je m'appelle (jeg hedder) C'est lundi (det er mandag) L'homme (Manden) 8. Tryk På enkeltord ligger trykket på sidste stavelse. SUBSTANTIVER (Navneord) 1. Substantivets køn : le-ord (maskulinum) og la-ord (femininum) Et substantiv er enten maskulinum eller femininum. Substantivernes køn må indlæres samtidig med, at man lærer selve ordet. Man kan kun sjældent sige noget om et substantivs køn ud fra dets form eller betydning. 2. Ental og flertal. De fleste substantiver kan stå i singularis og pluralis. De fleste substantiver danner pluralis ved tilføjelse af -s. Da slutkonsonanten er stum, kan -s kun ses, ikke høres. 3

4 mand: homme, hommes Der er tre undtagelser til reglen. 1. Substantiver på vokal + u tilføjer -x, fx: chateaux (slotte), cadeaux (gaver), cheveux (hår) 2. Substantiver på -s, -x, eller -z er ens i singularis og pluralis, fx: bras (arm, arme) 3. De fleste substantiver på -al danner pluralis på -aux, fx animal, animaux (dyr), men der er undtagelser. ARTIKLER (kendeord) Fransk har ubestemte og bestemte artikler. En artikel står foran et substantiv. Den retter sig i køn og tal efter substantivet og i visse tilfælde efter, hvilken lyd substantivet starter med. I brugen af artikler skelner fransk mellem tællelige og utællelige substantiver. 1. Bestemt artikel Foran konsonant Foran vokal Mask. Fem. Begge køn ental Le menton (hagen) La main (hånden) L'épaule (skulderen) flertal Les mentons / Les mains Les épaules (m. liaison) 2. Ubestemt tællelig artikel Mask. Fem. Ental Un menton Une main, une épaule Flertal Des mentons / des mains / des épaules (m. liaison) 3. Ubestim utællelig artikel (delingsartikel) På fransk skal man angive med en artikel, om et substantiv kan tælles eller ikke kan tælles. Vand, brød, sølv, varme, støj, kvalitet, indflydelse, mod kan ikke tælles, ordene kan normalt ikke bruges i plurales; artiklen kaldes derfor ubestemt utællelig artikel. Foran konsonant Mask. Fem. Foran vokal Begge køn Ental Du poisson (fisk) De la farine (mel) De l'amour Flertal INGEN PLURALIS Nogle substantiver som 'fisk' kan være både tællelig og utællelig: du poisson, ingen pluralis 4

5 un poisson, des poissons 4. Genitiv (ejefald) de + bestemte artikel Les chaussures du garçon (drengens sko) Les chaussures de l'enfant (barnets sko) Les chaussures de la fille (pigens sko) Les chaussures des garçons, des enfants, des filles Les chaussures de Claire (Claires sko) 5. Sammentrækning Præpositionerne à og de trækkes sammen med de bestemte artikler le og les: à + le = au. J'ai mal au dos (Jeg har ondt i ryggen) à + le = aux. Aux lèvres (i læberne) de + le = du dos de + les = des lèvres ADJEKTIVER (tillægsord) Former, tal og køn Et adjektiv lægger til et substantiv, enten direkte eller som prædikat: Les petits garçons Les garçons sont petits. Singularis Pluralis Mask. grand* grands* Fem. grande* grandes* *Udtalt *stumt PERSONLIGE PRONOMINER 1. Bundne personlige pronominer (subjekt) subjekt 1. ps Je, j' 2. ps tu 3. ps mask. il fem. elle on 5

6 1. ppl nous 2. ppl vous 3. pl mask. ils fem. elles 2. Refleksive pronominer (tilbagevisende stedord) Et refleksivt pronomen viser tilbage til sætningens subjekt. bundne ubundne ental 1. ps me, m' moi mig 2. ps te, t' toi dig 3. ps se, s' lui, elle, soi sig flertal 1. ppl nous nous os 2. ppl vous vous Jer / Dem 3. ppl se, s' eux / elles sig Bundne refleksive pronominer bruges som objekt og dativobjekt. Je m'appelle Je me lave (jeg vasker mig) Ubundne refleksive pronominer anvendes efter c'est, efter præposition, i sammenligninger og i ytringer uden bøjet verbum: C'est toi qui l'as fait? (Er det dig, der har gjort det?) Je parle avec lui. (Jeg taler med ham). Il est plus grand que toi. (Han er større end dig). - Qui veut venir? - Moi! (Hem kommer? Jeg!) 3. Neutrale pronominer (upersonlige stedord) 6

7 De neutrale pronominer svarer til de danske 'det' og 'der', fx det går godt. Ce bruges som subjekt for être. C'est moi. Cela = ça (talesprog) Comment ça va? (Hvordan går det?) Ceci (som modsætning til cela) Ceci, c'est pour moi, cela, c'est pour toi. (Det her er til mig, det der er til dig). 4. Possessive pronominer (ejestedord) Ental Flertal Mask Fem. 1.ps mon ma min,mit mes mine 2.ps ton ta din, dit tes dine 3.ps son sa hans, hendes ses hans, hendes 1.ppl notre vores nos vores 2.ppl votre jeres, Deres vos jeres, Deres 3.ppl leur deres leurs deres Mon, ton, son, notre, votre, leur lèvre (min, din,... læbe) Ma, ta, sa, notre, votre, leur main (min, din,... hånd) Mes, tes, ses, nos, vos, leurs lèvres (mine, dine,...læber) mains (mine, dine,...hænder) 5. Interrogative pronominer (spørgende stedord) hvem hvad Kort form Lang form Kort form Lang form 7

8 subjekt qui qui est-ce qui --- Qu'est-ce qui objekt qui qui est-ce que Que (foran verbet) quoi (efter verbet) Hvad siger han: Il dit quoi? Qu'est-ce qu'il dit? Que dit-il? Qu'est-ce que VERBER 1. Præsens 1.1. Første gruppe. På -er Parler. Je parle, tu parles, il parle, nous parlons, vous parlez, ils parlent Anden gruppe. På -ir Finir. Je finis, tu finis, il finit, nous finissons, vous finissez, ils finissent Tredje gruppe Forskellige endelser (-ir, -dre) 2. Perfektum (førnutid) Hjælpeverbum (avoir, être) + participium PARLER: J'ai parlé, tu as parlé, il a parlé, nous avons parlé, vous avez parlé, elles ont parlé MOURIR: Je suis mort, tu es mort, elle est morte, nous sommes morts, vous êtes morts, ils sont morts. 3. Imperativ (bydemåde) Imperativ bruges ti at udtrykke en ordre eller en opfordring. Der findes kun i tre former, nemlig 2. ps, 1. ppl og 2. ppl. Fx PARLER: Parle! Parlons! Parlez! (tal, lad os tale, tal) NÆGTELSER Non (svar, uden tilknytning til et verbum). En fransk nægtelse består af to dele: ne + nægtelsesord 8

9 C'est mon problème. (Det er mit problem). Ce N'est PAS mon problème. ( Det er IKKE mit problem). Nægtelsen står omkring det personbøjede verbum. Je ne veux pas voyager. (Jeg vil ikke rejse). Maite del Valle, AOF Gladsaxe, mpolyglot@gmail.com ne...pas ne...plus ne...jamais ne...personne ne...rien ikke Ikke mere, ikke længere aldrig Ingen, ikke nogen Ingenting, ikke noget 'Ne' bliver til ' n' ' foran vokal og vokal-h. VERBER (BØJNING) 1. bøjning VERBES EN «-ER» Parler Je parle Tu parles Il parle Nous parlons Vous parlez Ils parlent Aimer J'aime Tu aimes Il aime Nous aimons Vous aimez Ils aiment Ç Placer Je place Tu places Elle place Nous plaçons Vous placez Ils placent GE Manger Je mange Tu manges Il mange Nous mangeons Vous mangez Elles mangent 2. bøjning VERBES EN IR. Deuxième groupe. Finir Je finis Tu finis Il finit Nous finissons Vous finissez Ils finissent 9

10 3. bøjning VERBES Troisième groupe. Aller Je vais Tu vas Il va Nous allons Vous allez Ils vont Je vais à Paris. 3. «-IR» Tenir Je tiens Tu tiens Il tient Nous tenons Vous tenez Ils tiennent. Venir Je viens Tu viens Il vient Nous venons Vous venez Elles viennent Sentir Je sens Tu sens Il sent Nous sentons Vous sentez Ils sentent Partir Je pars Tu pars Elle part Nous partons Vous partez Ils partent Ouvrir J'ouvre Tu ouvres Il ouvre Nous ouvrons Vous ouvrez Elles ouvrent Dormir Je dors Tu dors Il dort Nous dormons Vous dormez Ils dorment Courir Je cours Tu cors Elle court Nous courons Vous courez Ils courent Mourir Je meurs Tu meurs Il meurt Nous mourons Vous mourez Ils meurent Servir Je sers Tu sers Il sert Nous servons Vous servez Ils servent Fuir Je fuis Tu fuis Il fuit Nous fuyons Vous fuyez Ils fuient 3. «-OIR» Recevoir Je reçois Tu reçois Il reçoit Nous recevons Vous recevez Ils reçoivent Voir Je vois Tu vois Elle voit Nous voyons Vous voyez Ils voient Savoir Je sais Tu sais Il sait Nous savons Vous savez Ils savent Devoir Je dois Tu dois Il doit Nous devons Vous devez Ils doivent Pouvoir Je peux Tu peux Il peut Nous pouvons Vous pouvez Ils peuvent Pleuvoir Falloir Il pleut Il faut Vouloir Je veux Tu veux Il veut Nous voulons Vous voulez Ils veulent S'asseoir Je m'assois Tu t'assois Il s'assoit Nous nous assoyons Vous vous assoyez Ils s'assoient 10

11 3. «-RE» Rendre Je rends Tu rends Il rend Nous rendons Vous rendez Ils rendent Prendre Je prends Tu prends Il prend Nous prenons Vous prenez Ils prennent Mettre Je mets Tu mets Il met Nous mettons Vous mettez Ils mettent Peindre Je peins Tu peins Il peint Nous peignons Vous peignez Ils peignent Faire Je fais Tu fais Il fait Nous faisons Vous faites Ils font Connaître Je connais Tu connais Il connaît Nous connaissons Vous connaissez Ils connaissent Boire Je bois Tu bois Il boit Nous buvons Vous buvez Elles buvent Vivre Je vis Tu vis Il vit Nous vivons Vous vivez Ils vivent Lire Je lis Tu lis Il lit Nous lisons Vous lisez Elles lisent Dire Je dis Tu dis Il dit Nous disons Vous dites Ils disent Écrire J'écris Tu écris Il écrit Nous écrivons Vous écrivez Ils écrivent 11