LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

Transkript

1 LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle meget nyttige modspilsregler. Korrekt anvendt er disse regler rene guldkorn, der kan give dig masser af ekstra stik. Regel nr. 4 har ikke været omtalt før. 1. Lavt i anden hånd 2. Højt i tredje hånd 3. Honnør på honnør 4. Stik ikke automatisk I denne lektion gør vi det noget sværere for dig end i Lektion 4, idet vi ikke viser alle kortene. Hermed sidder du i samme situation som ved bridgebordet, hvor der ofte ikke er et entydigt svar i en given modspilssituation. KAPITEL 79. LAVT I ANDEN HÅND Hvis spilfører spiller et relativt lille kort fra hånden eller bordet, skal modstanderen umiddelbart efter (i anden hånd) normalt lægge lavt. Urutinerede spillere har svært ved at holde deres honnørkort tilbage, idet de gerne vil "presse noget ud", men i langt de fleste tilfælde skal man blot helt afslappet lægge lavt i anden hånd på småkortsudspil. Dette gælder altid, når man har en enlig honnør, som man kan se, at bordet kan stikke. Hvis der spilles et stort kort ud, er vi henne i kapitlet om honnør på honnør. Eksempler (det understregede kort er spillet ud): 1) E D 4 2) 6 5 K 5 3 E Eks. 1: Når spilfører spiller 2'eren fra hånden, ville det være meningsløst at bruge kongen. Spilfører har formentlig tænkt sig at knibe med damen, men det er der intet at gøre ved. Det bliver i hvert fald ikke sværere, hvis du lægger kongen på! Og det kan meget nemt koste et stik, hvis spilfører har bonden på hånden. Eks. 2: Her spilles der en lille fra bordet hjem mod den lukkede hånd. Selv om man ikke kan se, hvad spilfører har på hånden, skal man lægge en lille. Esset løber ingen vegne! Hvis spilfører har KB i spidsen for sin farve, kniber han meget ofte med knægten, hvis du lægger lavt. Hvis du sidder længe og tænker først, bliver det noget nemmere for spilleren at gætte rigtigt. Netop med esset på hånden er det en refleks for mange at stikke op med det samme. Det skal man imidlertid kun gøre, hvis man har en helt klar plan for modspillet, f.eks. i en situation, hvor man sidder med stik nok på egen hånd til at sætte kontrakten.

2 3) K B ) E K E 8 4 D B Eks. 3: Læg lavt - og helst uden en tænkepause, således at spilfører ikke ved, hvem der har esset. Hvis spilfører har damen på hånden og således ikke er på vej til en knibning, får du sikkert dit es senere. Kun hvis meldingerne har afsløret eller sandsynliggjort, at spilfører har en singleton i den spillede farve, kan du overveje at tage for esset første gang. Eks. 4: Selv om man har to honnører, er det tankeløst at lægge en af dem på, hvis de begge kan stikkes på bordet. Hvad vil du opnå ved at lægge knægten eller damen? Du afslører blot sitsen for spilfører. Læg lavt og håb på, at spilleren ikke har tænkt sig at knibe. 5) K D 4 6) D 7 6 E B 9 6 E B Eks. 5: Selv om du kan se, at de manglende honnører er bagpå dig, bør du falde fra første gang. Hvis du stikker med esset, har spilfører uden stort besvær fået rejst to stik. Hvis du falder fra, skal spilfører spille sig hjem på hånden igen for at foretage endnu et opspil mod bordet. Altså gør du arbejdet sværere for spilfører ved at følge den simple regel om lavt i anden hånd. Desuden skaber et frafald tvivl hos spilfører vedrørende essets placering. Som du skal se i Kapitel 81, er det ikke givet, at esset sidder i plads, blot fordi damen vinder stikket. Hvad nu hvis spilfører har en singleton? Ja, hvis du stikker op på esset, er der rejst to stik på kongen og damen, men hvis du falder fra, får spilfører kun ét stik i denne farve. Selv om du ikke får dit es, kan stikket således komme tilbage med renter i de andre farver. Eks. 6: Læg lavt! Hvis spilfører har kongen på hånden, forærer du ham to stik ved at stikke op på esset. Hvis du lægger småt, vinder kongen første stik, men nu sidder du bagpå bordets dame med EB. 7) D ) K K D B 2 E 4 Eks. 7: Når spilfører trækker esset og fortsætter med 4'eren er det afgørende at lægge lavt. Hvis du tager for kongen, står bordets D10 til to stik bagefter (din makkers bonde falder jo, når damen trækkes). Hvis du lægger lavt uden at tøve, vil spilfører normalt knibe med 10'eren, således at din makker får knægten hjem. Spilfører får nu kun ét stik i farven mod tre, hvis du ikke har nerverne i orden og bruger kongen anden gang. Hvorfra ved du, at makker har knægten? Hvis spilfører havde den, ville han have prøvet en knibning i stedet. Og i øvrigt er det ligegyldigt, om knægten er på hånden, da du i så fald altid får kongen næste gang.

3 Eks. 8: Knægten. Med tre honnører vil det normalt være rigtigt at lægge én af dem på i mellemhånd. Fra en sekvens bør man spille den laveste honnør til. Hvis spilfører vinder med esset, kan din makker måske regne ud, hvem der har damen og kongen. Hvis du havde haft KD32, ville det være korrekt at lægge lavt. Hvis spilfører har tænkt sig at knibe til EB, er der ikke noget at gøre, men hvis der er EB9 på hånden, vil spilførers korrekte farvebehandling være at knibe med 9'eren, så din makker kan få 10'eren hjem bagpå. I mange tilfælde bliver du "fanget på det gale ben", når spilfører pludselig spiller et lille kort i en uventet farve fra hånden eller bordet. Hvis du ikke har haft tid til at overveje situationen tidligere, vil det typisk være korrekt at lægge lavt i normalt tempo (kaldet "a tempo"). På den måde har du ikke afsløret noget om, hvad du har i farven. Hvis du først tænker dig om, vil situationen være nemmere at gennemskue for spilfører. Hvis din umiddelbare indskydelse er at stikke op i anden hånd for at få stikket, bør du derimod altid overveje situationen først. Det er ligegyldigt, om du i denne situation afslører noget om fordelingen, hvis du alligevel havde tænkt dig at stikke op. En tænkepause her kan måske få dig til at foretage et korrekt dyk. Læg lavt a tempo men tænk dig om i stedet for at stikke hurtigt KAPITEL 80. HØJT I TREDJE HÅND Tredje hånd dækker over den situation, at din makker har spillet en farve ud. Her er din opgave normalt at hjælpe med at rejse din makkers farve ved at stikke højest muligt. 1) ) D K 9 2 K D B 3 E B 8 E 10 7 Eks. 1: Din makker spiller sin fjerdehøjeste ud i farven, og du skal naturligvis stikke op på kongen i tredje hånd. Spilfører kan stikke med esset, men senere kan du spille farven igennem og knibe knægten. Hvis du ikke vil "ofre" kongen i stik 1, får spilfører et billigt stik på knægten. Eks. 2: Når man har en sekvens, skal man spille modsat udspilsreglerne, når man spiller til i tredje hånd. Læg knægten, og når spilfører stikker med esset, kan din udmærkede makker regne ud, at du har damen. Hvis du bruger damen, vil din makker automatisk placere spilfører med knægten og vil derfor ikke spille farven igen, hvis han kommer ind. Dette princip viser sig traditionelt at være vanskeligt at huske, så vi præciserer det hermed: I udspil spilles den højeste fra en sekvens I tilspil lægges den laveste fra en sekvens

4 Det er nemt nok at stikke op i tredje hånd. Det er sværere at se, hvornår man ikke skal gøre det. Hvis bordet kun har småkort, er det oplagt at stikke højt. Har bordet derimod honnørkort, skal man i mange tilfælde knibe bordets honnører ud. Nogle situationer er entydige, mens andre er sværere at gennemskue. 3) B 7 2 4) K D E B 8 Eks. 3: Hvis spilfører lægger lavt fra bordet, skal du tydeligvis nøjes med 10'eren, da du kniber bordets knægt ud med din D10. Eks. 4: Hvis spilfører lægger lavt fra bordet, skal du knibe kongen ud med knægten. Spilfører kan muligvis vinde stikket med damen på hånden, men det giver kun ét stik. Hvis du tager esset første gang, giver både damen og kongen stik. 5) E ) D D K 5 2 Eks. 5: Når spilfører lægger 4'eren fra bordet, skal du knibe med 9'eren. Du kan prøve at tænke på, hvad din makker har. Hvis han har KB, er det ligegyldigt. Har han kongen alene, får spilfører nu stikket på knægten, men selv om du bruger damen, får spilleren altid to stik ved at knibe kongen bagefter. Det vigtigste er, hvor makker kun har knægten. Hvis du bruger damen, kan spilfører senere knibe efter knægten og få alle tre stik. Dette eksempel er især svært, fordi det ikke er oplagt, hvad der er rigtigt. Eks. 6: Spilfører lægger lavt fra bordet, og hvad lægger du? Endelig ikke kongen, eftersom spilfører har EB på hånden (muligvis kun bonden, hvis det er en sanskontrakt). Det helt korrekte er at kalde med 2'eren. Princippet om højt i tredje hånd kan også udtrykkes på følgende måde, hvor der er taget hensyn til bordets kort: Knib bordet - ikke makker KAPITEL 81. HONNØR PÅ HONNØR I Lektion 4 lærte du, at man i de fleste tilfælde skal dække en honnør med en honnør for om muligt at rejse stik til dig selv eller din makker. Princippet er det simple, at jo flere store kort, der går i samme stik, desto mere "vokser" de mindre kort i værdi. Hvis es, konge, dame og bonde går i samme stik, er 10'eren blevet det højeste kort i farven.

5 I dette kapitel studerer vi nogle lidt sværere situationer. En del af tilfældene er ikke entydige, når vi kun ser på vores egne og bordets kort, men sådan er det også i praktisk bridge. 1) D 5 2) E B 8 5 K Eks. 1: Her ser vi en klassisk situation, hvor Øst skal stikke bordets udspillede dame med sin konge. Herved kan Vests kort måske blive forfremmet. F.eks. vil Vest med almindelige kombinationer som 1073, B873, 10843, 9743 eller E103 tjene et stik, hvis du dækker damen med kongen. Hvis spilfører har helt solide kort i farven, som f.eks. EB109, har du intet tabt ved at stikke damen. Eks. 2: Selv 8'ere og 9'ere skal ofte dækkes. Når spilfører spiller 9'eren fra hånden, bør Vest dække med 10'eren. I dette tilfælde er det faktisk makkers mulige 7'er, man prøver at beskytte. Hvis Øst f.eks. har KD76, kan spilf rer aldrig få mere end ét stik i farven, hvis du husker at lægge 10'eren på. Hvis 9'eren får lov til at løbe uantastet rundt til damen, kan Syd sikre sig to stik i farven ved at knibe til 8'eren eller bonden i næste stik. Prøv selv! 3) E ) B 10 7 D 5 4 K 4 3 B Eks. 3: Skal bonden dækkes? Det kommer an på, hvad spilfører har på sin hånd! I en del tilfælde må man lytte til meldingerne for at finde det rigtige svar. Hvis Syd har meldt farven og dermed vist mindst 4-farve, bør Vest ikke dække med damen. Der kan ikke forfremmes noget, hvis makker højst har en doubleton. Syd kan f.eks. have KB92, hvor han spiller bonden i håb om, at modstanderne automatisk stikker honnør på honnør. Endnu værre bliver resultatet for modspillet, hvis Vest dækker med damen, og makkers blanke konge falder under esset! Til gengæld er det rigtigt at dække bonden, hvis makker f.eks. har K95; hvis EDB er gået i første stik, er K9 gaffel over bordets 10'er. Eks. 4: Her er det derimod altid korrekt ikke at stikke bonden med kongen. Som omtalt i Lektion 4, skal man vente med at stikke til den sidste af to eller flere honnører spilles. Prøv f.eks. at give makker D98: Hvis du bruger kongen første gang, kan spilfører vinde med esset og spille op mod 10'eren. Hvis du derimod lader bonden køre til din makkers dame, har modspillet stadig en gaffel over bordets 10'er. 5) K B ) E 5 D K D Eks. 5: Nu er det definitivt forkert at stikke 10'eren, da bordets kort gør det klart, at der ikke kan forfremmes noget stik. Hold damen tilbage og håb, at spilfører kun kan knibe en eller to gange. Eks. 6: Lidt uklart. Hvis spilfører har DB109, skal man bestemt ikke stikke damen. Er spilfører derimod ude på en "snørevariant", hvor han spiller damen uden at have bonden, skal man dække. Generelt kan man

6 regne med, at Syd mindst har bonden, når han spiller damen - ellers ville han have forsøgt at spille op mod damen på hånden i stedet. Hvis spifører ved sine meldinger har afsløret, at din makker højst har en singleton, skal man aldrig stikke med en ugarderet honnør. I de næste to eksempler har spilfører åbnet i den viste farve. 7) E ) D K 4 K 4 2 D Eks. 7: Vi skal bestemt ikke dække damen! Læg afslappet 4'eren og håb på, at spilfører vil bruge esset. Har han 5-farve, er bedste chance at toppe farven. Eks. 8: Læg en lille! Din makker har maksimalt ét kort i farven. Du kan selv regne ud, hvad han siger, når din konge falder under hans blanke es! En sidste kommentar til det vanskelige emne honnør på honnør: Jo mere man tøver i den slags situationer, desto nemmere bliver det for spilfører at gætte kortsitsen. Derfor kan man tidligt i spillet prøve at tage stilling til, hvad man vil gøre, hvis spilleren spiller et givet kort, således at man kan spille kortene i modspillet i et jævnt tempo. KAPITEL 82. STIK IKKE AUTOMATISK Når du møder dygtige bridgespillere, vil du opleve det ubehagelige, at de ikke altid stikker med deres store kort første gang. Hvis du har knebet til EDB, og det er gået godt, er der ingen garanti for, at kongen sidder i plads. Dette skaber usikkerhed i planlægningen af spillet og kan i mange tilfælde gøre spilførers opgave vanskeligere - eller direkte umulig. Se f.eks. dette spil: D 9 4 E B D B 9 7 D B 10 9 N V Ø E 8 7 S E K 8 4 E K 6 2 K B 5 D 7 K 9 8 Kontrakt: 3UT i Syd. Udspil: D Syd vinder udspillet med kongen og prøver naturligt en klørknibning i stik to ved at lade damen køre rundt. Hvis Øst tager kongen, får Syd nemt 10 stik: EK, EK, to ruder- og fire klørstik. Øst indser, at forbindelsen til bordet måske kan ødelægges og falder fra med K! Syd kniber igen i klør, og nu dukker Øst overraskende op med kongen og spiller hjerter eller spar igen.

7 Spilfører vinder og prøver nu at skabe en indgang til bordet ved at spille K. Hvis den hånd med esset stikker kongen, er damen på bordet en indgang til klørstikkene. Derfor undlader Øst at bruge sit es. Syd prøver måske nu med B, men også denne skal Øst falde fra på, hvorefter Syd er død som en sild! Der bliver i alt syv stik til spilfører: EK, EK, KB og D - to ned i stedet for 9-10 stik. Til den superkvikke læser: Ja, Syd kan stadigvæk få otte stik vredet ud af det ved at slutspille Øst til at give bordet et klørstik. Begrebet frafald gælder specielt i fjerde hånd, når man har valget mellem at vinde et stik eller ej. Her er nogle farveeksempler, hvor et frafald kan komme på tale. 1) K D 10 2) E D B E K Eks. 1: Når bordet har KD10, er det næsten altid rigtigt at falde fra med esset bagpå. Hvis spilfører mangler knægten, skal han nu gætte, om han skal knibe med 10'eren eller spille en lille til kongen næste gang. Hvis du tager esset nu, har spilfører ikke andet valg end en knibning næste gang. Det giver også bedre tempo at falde fra. Nu skal spilfører hjem på hånden for at gentage opspillet. Eks. 2: Specielt hvis bordet ikke har indkomster, er det fristende at falde fra med kongen bagpå EDB. Og det kan få spilfører til at ødelægge sin egen forbindelse ved at spille sig hjem på hånden for at gentage den åbenbart succesfulde knibning. Uanset hvad, er det en fornøjelse at se spilførers overraskede udtryk, når man dukker op med kongen næste gang! 3) ) E K E D K B Eks. 3: Når der spilles hjem til en honnør på den lukkede hånd, er det sværere at falde fra. Hvad nu hvis makker har DB? Men situationen kan meget nemt være som i Eks. 1, hvor et frafald vil være ubehageligt for spilfører. Eks. 4: Hvis man prøver at holde bordet ude eller snyde spilfører, kan man dykke med damen - man har stadig hold i farven, og spilfører kniber sikkert igen. ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Lavt i anden hånd på småkortsudspil. - Honnør på honnør, hvis det kan forfremme et stik til dig eller din makker. - Højt i tredje hånd, når makker inviterer i farven. - Knib om muligt bordet i tredje hånd. - I tilspil lægges den laveste fra en honnørsekvens. - Overvej at falde fra for at ødelægge spilførers forbindelse eller for at skabe en gættesituation.

8 QUIZ 29 A. Hvad lægger du til i anden hånd? 1) K 7 2) D B 7 2 E E B. Hvor højt stikker du op i tredje hånd på makkers udspil? 1) ) D D 7 3 3) ) B B K 7 5 C. Stikker du det udspillede kort i disse situationer? 1) D B ) E K K B 3) B 7 4 4) E B 8 2 D 3 2 D D. Vil du have stikket i fjerde hånd? 1) K D 10 2) K E E