5. Valg af model for plejecenterkøkkener nu og i fremtiden

Transkript

1 5. Valg af model for plejecenterkøkkener nu og i fremtiden J.nr.: P20 Sagsnr.: 10/1061 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Fraværende: Ingen. På mødet uddeltes høringssvar af 31. august 2010 fra Hvidovre Ældreråd. ad : Tiltrådt ad 3.a + 3.b: Afventer stillingtagen til sagens behandling i ØU og KB. Mikkel Dencker (O) og Steen Ørskov Larsen (C) kan følge indstillingens pkt. 3.b. ad 4.: Tiltrådt. INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen og Teknisk Forvaltning indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Ejendoms- og Arealudvalget at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales: 1. at Krogstenshaves køkkens kapacitet udvides til at kunne varetage den fulde døgn-forplejning af Plejecentrene Krogstenshave, Dybenskærhave og Strandmarkshave, samt Madservice, 2. at køkkenet på Strandmarkshave indtil videre fortsætter med at producere mad til plejecenteret Strandmarkshave frem til en eventuel ombygning af plejecenteret til Leve-Bomiljø eller lignende, 3.a at Krogstenshaves køkken udvides til at kunne rumme en madpakkeproduktion eller 3.b 4. at madpakkeproduktionen udliciteres. at Ældrerådet høringssvar indgår i sagens behandling SAGSFREMSTILLING I efteråret 2009 blev det besluttet, at Social- og Sundhedsforvaltningen og Teknisk Forvaltning skulle analysere, hvordan en madpakkeproduktion til et mindre antal 0-6 års institutioner bedst muligt kunne rummes i et af kommunens eksisterende centralkøkkener. I samme forbindelse skulle forvaltningerne vurdere, hvilke anlægsinvesteringer, der var nødvendige i Krogstenshaves køkken, når køkkenet skulle levere mad til Dybenskærhave pr. 1. august Sideløbende er undersøgt, hvordan Hvidovre Kommune sikrer den bedst mulige kvalitet i alle kommunale måltider. I budget blev afsat i alt 5 mio. kr. til Kvalitetsløft af de kommunale måltider (projekt 5714). I samarbejde med et eksternt konsulentfirma med ekspertise inden for anlæg og drift af storkøkkener, er der i foråret 2010 gennemført en grundig analyse af Strandmarkshave og Krogstenshaves køkkener. I samme analyse er Strandmarkshaves køkkens resterende levetid

2 blevet vurderet Anlæg I analysen af Hvidovre Kommunes centralkøkkener blev det hurtigt tydeligt, at kommunen med fordel kan indtænke produktion af mad til borgere på plejecentre og modtagere af Madservice i et 5-årigt perspektiv. Det skyldes, at køkkenet på Strandmarkshave tidligt i analysen blev vurderet til, at være udtjent inden for en 5-årig periode. Herefter vil det kræve en totalrenovering af Strandmarkshaves køkken, hvis den eksisterende produktionsform skal fortsætte. Alternativt kan Strandmarkshave modtage maden fra et andet centralkøkken. Krogstenshaves køkken er nyetableret og kan med få anlægsinvesteringer i udvidet kølekapacitet og lagerplads udvides til at kunne producere mad til Dybenskærhave. Med udgangspunkt i det forhold, at Strandmarkshaves køkken vurderes at være udtjent inden for 5 år, har analysen af køkkenet også vist, at maden til Strandmarkshave ville kunne rummes i Krogstenshaves køkken inden for stort set samme anlægsinvestering. Dette vil imidlertid forudsætte, at Strandmarkshave indrettes efter mere tidssvarende plejecentermodeller som eksempelvis leve-bo-miljø formen. Dvs. mindre afdelinger på ca. 12 beboere, der har fælles køkken på afdelingen, hvorfra maden sluttilberedes og serveres for beboerne. Forvaltningerne anbefaler, at Krogstenshaves køkken udvides til både at kunne producere mad til Dybenskærhave og Strandmarkshave. Når der er fundet en afklaring sted om boformen på Strandmarkshave kan Kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til, hvorfra maden til Strandmarkshave skal produceres. Bliver det besluttet, at Strandmarkshave ombygges til leve-bo-miljø, kan Krogstenshave på dette tidspunkt levere maden. Forvaltningernes anbefaling kan realiseres for relativt små anlægsinvesteringer, som kan holdes inden for anlægsrammen på de 5 mio. kr. På denne måde sikres produktionen af mad til borgere på op til tre plejecentre og modtagere af Madservice i Hvidovre Kommune både nu og fremadrettet. Der henvises til de økonomiske konsekvenser. Drift Strandmarkshave og Krogstenshave køkkener har to vidt forskellige produktionsformer. Strandmarkshaves køkken har en traditionel varmmadsproduktion, hvor maden produceres og spises på samme dag. Produktion af maden på Krogstenshave er tilrettelagt ud fra mere moderne og industrielle principper, og køkkenet servicerer både et plejecenter indrettet efter Leve- Bo-miljø - princippet og borgere i eget hjem. I analysen af Strandmarkshaves og Krogstenshaves køkkeners drift fremgår det, at køkkenerne i dag har cirka samme udgifter til deres madproduktion pr. beboer. Når Krogstenshaves køkken begynder at producere mad til Dybenskærhave, opstår der dog visse stordriftsfordele, som bliver endnu større såfremt køkkenet også udvider sin produktion til at omfatte Strandmarkshave. Det skyldes, at det ikke kræver meget mere personale at udvide produktionen. Populært sagt fylder man blot gryderne mere op. Krogstenshaves køkken har kapaciteten til at udvide sin produktion med de stordriftsfordele det medfører, mens en tilsvarende udvidelse af produktionen på Strandmarkshave ikke vurderes mulig. Kvalitet På baggrund af besøg på alle plejecentre kan det konstateres, at der serveres mad af god kvalitet på alle kommunens plejecentre. Krogstenshaves køkken udmærker sig ved, at deres måltider er ernæringsberegnet og køkkenet har ekspertise til produktion af diætmad, som køkkenet producerer til alle kommunens visiterede borgere. Det bemærkes, at der er et stigende behov for diætmad, som er en meget dyr produktion for plejecentrene.

3 I forlængelse af forvaltningernes anbefaling om at gøre det muligt at samle op til tre plejecentres madproduktion i Krogstenshaves køkken, er det væsentligt at have fokus på, at den kvalitet, der traditionelt forbindes med at have et lokalt køkken, opvejes af andre kvalitative tiltag. Krogstenshave arbejder til stadighed på at udvikle nye madkoncepter, der er egnede til Levebo formen, samt uddanner plejecenterets personale til at forberede og anrette maden til beboerne. Når køkkenet fra 1. august 2011 udvider sin produktion til også at bespise Dybenskærhave, opnås stordriftsfordele, og nogle af de midler der frigøres kan anvendes til at øge fødevarekvaliteten og personalets kompetencer. Endelig arbejder Krogstenshaves køkken tæt sammen med Krogstenshave plejecenter om at ernæringsscreene alle beboerne, samt næringsberegne deres kost, så underernæring undgås. Disse tiltag kan med fordel spredes til de øvrige plejecentre og på den måde være med til at sikre og dokumentere, at Hvidovre Kommune lever op til de gældende danske kostanbefalinger. Endelig er det væsentligt, at have fokus på måltidssituationen, da undersøgelser har vist, at måltidssituationen har stor betydning for, hvor meget beboerne spiser. Da mad og måltidsituationen er væsentlig for alle beboere på kommunens plejecentre, iværksættes der i efteråret 2010 et projekt på tværs af plejecentrene, der har til formål at Hvidovre Kommune får en god fælles mad og måltidspolitik, som er et vigtigt redskab på plejecentrene. Projekterne om ernæringsscreening og måltidssituationen vil være vigtige brikker i kvalitetsarbejdet såfremt Krogstenshaves køkken i fremtiden skal producere mad til tre plejehjem. Madpakker til 0-6 års institutionerne I forbindelse med implementering af den fleksible frokostordning i daginstitutioner, skal børnehavebørnene i en række daginstitutioner i Hvidovre Kommune bespises med madpakker, hvis forældrebestyrelserne beslutter dette. Social- og Sundhedsforvaltningen og Teknisk Forvaltning har undersøgt muligheden for at placere en madpakkeproduktion i Krogstenshaves køkken eller Strandmarkshaves køkken. Det er muligt at placere madpakkeproduktionen på begge plejecentre, men da Strandmarkshaves køkken er nedslidt, og når det ikke er besluttet, om der skal være et køkken fremadrettet, anbefaler forvaltningerne, at en evt. madpakkeproduktion placeres på Krogstenshave. På Krogstenshave vil det være nødvendigt at lave en lille tilbygning til det eksisterende køkken for at rumme en madpakkeproduktion. Tilbygningen kan med undtagelsen af ca. 0,2 mio. kr. rummes inden for det afsatte anlægsbudget. Alternativt kan en madpakkeproduktion udliciteres. Fordelen ved at udlicitere opgaven er, at Hvidovre Kommune undgår at lægge en stor anlægsinvestering til et madpakkekøkken, samt undgår at styre driften af en meget lille og sårbar produktion. Til gengæld er der altid en risiko i forhold til forsyningssikkerhedsforpligtelsen, hvis en ekstern leverandør pludselig ikke kan levere maden. Nogle af fordelene og ulemperne ved intern madpakkeproduktion og ved at udlicitere opgaven fremgår af nedenstående tabel. Intern madpakkeproduktion Fordele Ulemper Forsyningssikkerhed Behovet for madpakker varierer over året og er afhængigt af forældrebestyrelsernes afstemninger hvert 2. år. Kan anvendes til andre kommunale kosttilbud Politisk omskifteligt emne der kan opstå nye krav og behov

4 Ny type produktion, som plejecenter køkkenerne ikke har erfaring med Behov for anlægsinvestering Udliciteret madpakkeproduktion Fordele Ulemper Kan let tilpasses efterspørgslen, samt udsving i behovet over året Skønnes marginalt dyrere end Krogstenshaves estimat for produktion af madpakker (fastsættes i forbindelse med udbud) Madpakkeproduktionen kan evt. overtages af internt køkken når det faktiske behov kendes Udgifter i forbindelse med udbud Kan bidrage til Hvidovre Kommunes udliciterings-procent Forsyningssikkerhed Det skal bemærkes, at driftsanalysen af madpakkeproduktionen er baseret på, at 400 børn dagligt skal bespises. Skal der produceres færre madpakker end 400 stk. dagligt fordyres produktionen sandsynligvis. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Til Projekt nr. 5714, er afsat i alt 5 mio. kr. Herunder fremgår anlægsbudgettet for de to foreslåede modeller 1B eller 1C. I model (der henvises til bilaget Økonomioversigt ved scenarier). I model 1 B er madpakkeproduktionen kommunal og foregår på Krogstenshaves køkken. I model 1C udliciteres madpakkeproduktionen. Anlægsbudget model 1B - Krogstenshaves køkken udvides til at rumme produktion af mad til op til tre plejecentre, Madservice, samt tilbygning af madpakkekøkken: 5,2 mio. kr. Anlægsbudget model 1 C Krogstenshaves køkken udvides til at rumme produktion af mad til op til tre plejecentre, samt Madservice: 3,1 mio. kr. I forbindelse med projekteringen vil budgettallene blive justeret, og den endelige anlægsudgift fastsættes endeligt efter endt udbudsrunde. Det bemærkes, at byggepriserne fortsat er lavere end for blot 3 år siden. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Ved fremadrettet at samle madproduktionen i Krogstenshaves køkken vil medarbejdere skulle flytte arbejdsplads. Da løsningen for Strandmarkshaves køkken har en lang tidshorisont, er sådanne flytninger ikke aktuelle nu. Hvis en centerkøkkenmodel bliver en realitet, vil der kunne opnås et stort fagligt fællesskab blandt køkkenpersonalet. Det vil kunne gøre det lettere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, samt fastholde disse.

5 Såfremt Hvidovre Kommune får egenproduktion af madpakker, kan der opstå situationer med afskedigelser i forbindelse med nedskalering af produktionen som følge af forældrebestyrelsernes til/fravalgsmuligheder af det lovbestemte frokostmåltid. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Større kvalitet i kosten ernæringsberegning, ekspertise i diætkost etc. Ved at bistå ældre borgere med sund kost og mindre underernæring, kan Hvidovre Kommune forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, og reducere udgifterne til bl.a. medfinansiering i sundhedsvæsenet. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Ved en udvidelse af produktionen af ældremad til Dybenskærhave må påregnes et øget CO2 forbrug pga. transport mellem Krogstenshave og Dybenskærhave. Ved udvidelse af produktionen til at omfatte madpakker til daginstitutioner må påregnes CO2- belastning på grund af transport og bortskaffelse af engangsemballage. CO2-belastningen forventes at blive den samme ved udlicitering af madpakkeproduktionen. Ved en eventuel fremtidig nedlæggelse af Strandmarkshaves køkken for i stedet få maden leveret fra Krogstenshave må forventes et øget CO2 forbrug p.g.a. transport. CO2 belastningen ved transport skønnes delvist at blive opvejet af stordriftsfordelene ved en centraliseret madproduktion på Krogstenshave. BILAG: 1 Åben Scenarieoversigt til mødesag til EAU og SSU ældremad mv /10