PERSPEKTIVNOTAT BUDGET Børne- og familieudvalget

Transkript

1 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET Børne- og familieudvalget Indledning Målet for arbejdet i Børn og Unge er: Alle børn skal være en del af fællesskabet og Alle børn skal blive dygtige som de kan. Derfor er der gennem de seneste år blevet arbejdet benhårdt på at anvende vidensbaseret praksis i alle tilbud. Hvordan sikres læring bedst? Og hvad er nøglen til at skabe øget trivsel? Det gøres blandt andet ved at arbejde med børnene i almenmiljøet. Dette kommer til udtryk både i inklusionsstrategien og via fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Resultater fra forskellige forskningsprojekter bekræfter, at samskabelse er kommet for at blive, da samskabt velfærdsproduktion enten kan være bedre og/eller billigere. Det bliver altafgørende at medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet kan udvikle området sammen med borgere og andre sektorer. Dette indebærer etablering af utraditionelle processer med nye roller, forudsætter åbenhed og risikovillighed. Samskabelse forandrer også initiativ- og deltagelsesret: Velfærdsproduktionen skabes sammen med borgerne og ikke kun for borgerne. Nylige videnskabelige undersøgelser bekræfter også noget, som vi godt vidste: Den tidlige indsats er vigtigere end nogensinde! Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe. En indsats er mere effektiv jo tidligere i livet der sættes ind. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i Dagtilbud. Fremadrettet bliver det alfa og omega at kunne omsætte forskningsmæssig viden fra fx Rockwool Fonden, James Heckmann (Heckmann-kurven), Brenda Taggart m.fl. til relevante investeringer i de rigtige indsatser i Dagtilbud. Når vi lykkes med det, er perspektivet afkast i form af mere kvalitet for færre ressourcer og muligheden for at geninvestere et økonomisk rationale i øget kvalitet i skoleregi. Herved sandsynliggøres bedre målopfyldelse! 1

2 Serviceområde 10 Dagtilbud Faktabeskrivelse I Dagtilbud tilbydes pasning af børn i selvejende og kommunale tilbud, som består af dagpleje, integrerede institutioner med flere aldersgrupper, daginstitutioner med børn fra 0-6 år, skolefritidsordninger og aftenklubber. For børn med særlige pasningsbehov er der oprettet specialgrupper i børnehaver og SFO er. Dagtilbud afholder endvidere udgifter til tilskud i pasning i private institutioner og tilskud til private dagplejere. Forældrebetalingen er indeholdt i områdets rammefinansiering. Dagtilbuddene er organiseret i pasningsdistrikter. Jævnfør befolkningsprognosen ventes der i perioden 2016 til 2021 et svagt stigende antal børn i alderen 0-10 år. Der er imidlertid forskydninger i mellem pasningsdistrikterne, hvor der nogle steder forventes et stigende antal børn og andre steder et faldende antal børn. Kortet viser forventet befolkningsudvikling for gruppen af 0-10 årige fordelt på pasningsdistrikter i perioden fra 2016 til Den mørke farve angiver områder med faldende børnetal og den lyse farve angiver områder med stigende børnetal. Det samlede børnetal er faldet med 753 børn i perioden fra 2010 til I perioden frem til 2021 forventes børnetallet at stige med 56 børn. Forskydningerne i børnetallet i mellem distrikterne og samlet set betyder, at der er behov for lokalt tilpassede indsatser og løsninger, som kræver særlig planlægning på både kortere og længere sigt. Fremtidsperspektiver National og international forskning peger på, at tidlige indsatser i dagtilbud er en gevinst både for den enkelte og for samfundet: Tidlige indsatser skaber nemlig både bedre opvækstvilkår for den enkelte, samt mindsker risikoen for, at det enkelte barn efterfølgende overgår til et liv på overførselsindkomst i voksen tilværelsen. Tidlige indsatser i dagtilbud er altså med til at sikre et 2

3 bedre liv for den enkelte også i forhold til valget af en ungdomsuddannelse. Forskningen viser, at tidlige indsatser på dagtilbudsområdet er med til at bryde den sociale arv. Brenda Taggarts forskning er et godt eksempel herpå. På dagtilbudsområdet har institutionerne deltaget i forskellige fremadrettede projekter bl.a. udviklingsprojektet, Fremtidens Dagtilbud, som lægger i tråd med de kommende udviklingstiltag på området. Master for styrkede læreplaner er et af resultaterne fra udviklingsprojektet, Fremtidens Dagtilbud. Et centralt fokusområde herfra som skal højnes på dagtilbudsområdet er, at gå fra aktivitetsmål til læringsmål. Pædagogerne arbejder med målbevidst læring, således at de professionelt forholder sig til børnenes læring via overvejelser før, under og efter læringsaktiviteterne afvikles. Læringsmålene og læringsaktiviteterne knyttes op på de kommende nye læreplanstemaer, og de politiske målspor. Forskning viser, at investering i højkvalitets dagtilbud har stor betydning for barnets udvikling og kommende uddannelsesniveau. Investering i højkvalitets dagtilbud herunder investering i tidlig indsats, er et vigtigt element som matcher godt til folkeskolereformen. Samarbejdet mellem det pædagogiske personale og forældrene er et afgørende element i arbejdet med at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Her skal der arbejdes med større fokus på børenes trivsel, udvikling og læring, samt børns læring i hjemmet. Organisering af dagligdagen har betydning for forældresamarbejdet, således at der er plads til forskellige former for løbende dialog og vejledning. Dagtilbuddene kan blive endnu bedre til at løfte alle børn og give alle børn de bedste livsmuligheder. Det gælder det enkelte barn, men det gælder også samfundets sammenhængskraft. KL har fornyeligt udgivet et inspirationsmateriale, hvor der er fokus på 7 kvalitets perspektiver, disse ligger fint i tråd med de læringsperspektiver der kan højne fremme kvaliteten yderligere i Herning kommunes dagtilbud. KL s 7 kvalitets perspektiver: Dagtilbud og forældre samarbejder om børns trivsel og læring Dagtilbud skal fremme børns læring Faglig ledelse styrker kvaliteten i dagtilbud Dagtilbud skal fremme social mobilitet Dagtilbud udnyttet muligheder ved digitale redskaber Gode rammer og organisering styrker kvaliteten Sammenhængende læringsforløb er nødvendige 3

4 Nøgletal Nedenstående tabel sammenligner Herning Kommunes dagtilbudstakster med taksterne i omkringliggende kommuner. Tabellen viser, at forældrebetalingen i Herning Kommune overordnet set er lav set i forhold til de øvrige kommuner. Takster 2016 for dagtilbud Kommune Dagpleje Vuggestue Børnehave Fritidshjem SFO, kl. SFO, kl. Herning Holstebro Silkeborg Ikast-Brande Ringkøbing Skjern Viborg Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Tabellen viser andelen af børn, der er i specialgruppe eller har en dobbeltplads i dagplejen, holdt op imod alle børn i Herning Kommune, der modtager pasningstilbud eller får tilskud til pasning mv. I 2017 (januar) udgør det 170 børn ud af børn. I forhold til inklusionsmålsætningerne er målet at blot 1,7% af alle børn er i en specialgruppe. Andel dagtilbudsbørn i specialgruppe mål 1,75% 1,70% 1,97% 1,93% 1,70% Tabellen med resultat af sprogtest i Herning Kommune viser, at der for gruppen af 3-årige er fortsat udviklingspotentiale i at gøre børn så dygtige som muligt. Når børnene skal til at begynde i børnehaveklasse, viser sprogvurderingen dog, at kommunens børn i 2016 nærmede sig landsgennemsnittet. Resultat af sprogvurdering Landsnorm Resultat for 3-årsvurdering Særlig indsats 8% 17% 17% 5% Fokuseret indsats 12% 14% 11% 10% Generel indsats 80% 68% 72% 85% Resultat for beg. af børnehaveklassen Særlig indsats 10% - 6% 5% Fokuseret indsats 13% - 9% 10% Generel indsats 77% - 85% 85% 4

5 Økonomi SO10 Dagtilbud 1000 kr priser Regnskab 2015 Regnskab 2016 (foreløbig) Budget 2017 Budgetforslag 2018 (foreløbig) Funktion Funktionstekst Skolefritidsordninger Indtægter Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Integrerede institutioner Daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner mv I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Kilde: ØS rapport Det bemærkes at alle år er omregnet til 2017-priser. Den vedtagne ramme bliver mindre i årene frem mod Dette skyldes bl.a. den årlige rammeregulering på 0,3%. Ved hjælp af demografireguleringen er der taget højde for ændringer i børnetallet, som dog i disse år er nogenlunde konstant for gruppen af 0-10 årige samlet set. 5

6 Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler Faktabeskrivelse Skoleområdet i Herning Kommune omfatter 30 folkeskoler, 1 specialskole, 1 ungdomsskole (Ung Herning) og Ungdomscenter Knudmosen, som er Herning Kommunes STU-tilbud. Der er 8 skoler som har specialklasser og 2 skoler som har modtageklasser. I 0. til 6. klasse undervises elever, i klasse undervises elever, i alt elever. Heraf er der 235 elever fra andre kommuner. Skoletilbuddene er organiseret i skoledistrikter. Jævnfør befolkningsprognosen ventes der i perioden 2016 til 2021 et fald i antal børn i alderen 6-16 år. Der er imidlertid forskydninger imellem skoledistrikterne, hvor der nogle steder forventes et stigende antal elever og andre steder et faldende antal elever. Kortet viser befolkningsudviklingen for gruppen af 6-16 årige fordelt på skoledistrikter i perioden fra 2016 til Den mørke farve angiver faldende børnetal og den lyse farve angiver stigende børnetal. Det samlede børnetal er faldet med 335 børn i perioden fra 2010 til I perioden frem til 2021 forventes børnetallet at falde med yderligere 369 børn. Forskydningerne i elevtallet i mellem distrikterne og samlet set betyder, at der er behov for lokalt tilpassede indsatser og løsninger, som kræver planlægning på både kortere og længere sigt. Hertil kommer der udfordringer ved det frie skolevalg, som særligt mærkes i Herning midtby. Fremtidsperspektiver Et at de to politiske målspor siger: Alle børn skal blive dygtige som de kan. Dansk og international forskning viser, at målet bl.a. kan opnås hvis: - Eleverne trives - Fagprofessionelle samarbejder om at nå målet - Indsatsen understøttes af en stærk datakultur i folkeskolen. Skolelederne og det pædagogiske personale på Herning Kommunes folkeskoler vil bedre kunne understøtte elevernes faglige udvikling og trivsel ved at bruge relevante data på en mere 6

7 systematisk måde. Her findes et potentiale, som kan gavne elevernes læringsprogression. I arbejdet med at skabe en datakultur på skolerne er det vigtigt, at der er klare visioner og mål for, hvordan data skal bruges. Her er det vigtigt, at skoleledelsen indtager en aktiv rolle. Derfor vil vi i Børn og Unge i de kommende år sætte fokus på, at den data som vi i forvejen har og er forpligtet nationalt til at have fx nationale test, trivselsmålinger o.s.v. bliver brugt på en konstruktiv og enkel måde. Skoleledernes deltagelse i kompetenceforløbet Skoleledelse med data i er et skridt i den retning. Med læringsplatformen Meebook, der er en af de store nationale satsninger i de kommende år, får lærerne tilsvarende et redskab til på en enkel og konstruktiv måde at bruge data i forhold til de enkelte elevers faglige og personlige udvikling. Meebook vil også på en afgørende måde fremme muligheden for at anvende digitale læremidler og andre it-baserede værktøjer. Der vil i de kommende år være fokus på at få læringsplatformen til at fungere, hvilket kræver såvel kompetencer, tid og økonomi. Ligeledes er forældrene også meget interesserede i at vide, hvordan det går deres børn i skolen. I dag er skole-hjem-samtalerne for mange den vigtigste kilde til denne viden. Udgangspunktet er ofte kvantitative testresultater i kombination med elevplanen. Mange forældre vil gerne have mere målrettede informationer om deres børns læring og efterspørger databaseret viden - gerne samlet i ét fælles system eller på én platform, så det er let at tilgå digitalt. Forældredelen i Meebook forventes at kunne imødekomme det behov. Med skolereformen kom muligheden for at systematisere skolens samarbejde med nærmiljøet. De kalder vi Åben skole. I Herning Kommune er skolen åben, når den inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolen, erhvervslivet, idrætsforeningerne, billedskolen, virksomhederne eller museet. Den åbne skole skal bidrage til variation i skoledagen og sikre en differentieret undervisning, som imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Åben skole skal også være med til at fremme, at flere af vore elever får en erhvervsfaglig uddannelse. Der satses på at udbygge og konsolidere samarbejdet i de kommende år. Det andet politiske målspor hedder, at: Alle børn skal være en del af fællesskabet. Udgangspunktet er den forskningsbaserede viden om, at inklusion kan styrke alle børn. Det kan lade sig gøre at inkludere børn med særlige behov med et godt resultat. Og det gavner også de andre børn social og fagligt. I Herning Kommune er det politisk besluttet, at alle skoler skal arbejde med en organisationsomfattende evidensbaseret model. Herningmodel Skole er sådan et bud, og langt de fleste skoler i Herning Kommune vil i de næste fire år implementere dette (hvis de ikke organiserer arbejdet efter en anden model). Der er ingen tvivl om, at denne satsning vil være med til at øge trivslen blandt vore skolers elever. I Herning Kommune arbejder institutioner og skoler med at så gode læringsmiljøer for børn og unge som muligt. I 2016 vedtog Børne og Familieudvalget en ny Inklusionsstrategi. Strategien er firårig og i fuld gang med at blive implementeret. Her satses der blandt andet gennem "Herning Model Skole" på at skabe læringsmiljøer, hvor børn og unge med særlige udfordringer trives og lærer sammen med deres klassekammerater. De første tre skoler er i gang med "Herning Model Skole" og til august starter fem yderligere. I alt 21 skoler vil indgå i dette arbejde. Det ændrer dog ikke på, at der bliver indstillet et stigende antal børn til specialklasser, ikke mindst indenfor autismeområdet. En udfordring Herning Kommune ikke står alene med, og som forstærkes af, at det i dag er muligt at udrede børns vanskeligheder langt mere præcist end tidligere. Desuden efterspørger forældre til børn med vanskeligheder i stigende grad tilbud, som præcist imødekommer det enkelte barns særlige specialpædagogiske behov. Hvis ikke tendensen ændres via de igangsatte tiltag, vil det give en økonomisk udfordring. Herning kommune er udfordret af, at for få unge vælger erhvervsuddannelserne som deres karrierevej. Det er der både set i relation den nationale målsætning om, at 25 % i år 2020 skal have en erhvervsuddannelse og i forhold til det lokale behov for faglært arbejdskraft. Samtidig er 7

8 der en alt for stor gruppe af unge, der 7 år efter 9, klasse ikke har nogen uddannelse. Uagtet landspolitiske omlægninger og forslag om en ny målsætning, der rummer alle unge og ikke kun 95% som der foreslås i Regeringens ekspertudvalg, så vil der skulle arbejdes med at få bedre resultater på området. Målet er at så mange som muligt skal have en ungdomsuddannelse og resten skal have erhvervskompetence via beskæftigelse, som kan give varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller lyst til yderligere kompetenceudvikling. Nøgletal Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af den fagopdelte undervisning i 2020 skal varetages af lærere med undervisningskompetence i faget. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Herning Kilde: Kvalitetsrapport 2.0 Skolereformen stiller krav om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag. Det vil sige, at lærerne skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af den fagopdelte undervisning i 2020 skal varetages af lærere med undervisningskompetence i faget. For bedst muligt at kunne realisere målsætningerne, så er efteruddannelsesindsatsen for lærere i Herning Kommune blevet styrket. Der er lavet en central kompetenceudviklingsplan som frem mod 2018 skal sikre, at lærerne i Herning Kommune indfrier 95 pct. s målsætningen. Planen er dynamisk og tilpasses jævnligt ift. skolernes egne kompetence-udviklingsplaner. Skolerne er i færd med at afdække lærernes undervisningskompetencer og fagprioriteringen og det vil i de kommende år blive fulgt, hvordan skolerne lykkes med at ansætte lærere med de nødvendige undervisningsfagskompetencer. En del af udfordringen består i, at en generation af lærere går på pension og de ansatte lærere ikke nødvendigvis har de samme fagkombinationer, som de lærere, der går pension. Endelig er der også langt færre ansøgere til læreruddannelsen, og det betyder, at der er blevet meget sværere for skolerne at rekruttere og fastholde lærere med de rette kompetencer. I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95%. Tabellen til venstre viser andelen af 9. klasse elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse, mens tabellen til højre viser andelen af elever fra 9.klasses 8

9 årgangen, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Tabel vedr. 9 klasse elever: år Herning Landsgns % 87% % 87% % 86% % 86% Tabel vedr. karaktergennemsnit: Skoleår Herning Landsgns. 2012/ % 88% 2013/ % 88% 2014/ % 91% 2015/ % 90% Kilde: På landsplan og i Herning Kommune er der en del unge, som kommer ud af folkeskolen uden at kunne læse og regne ordentligt. Det viser, at der er et stort behov for at styrke netop disse fag i folkeskolen. For at komme videre på en erhvervsuddannelse skal eleven have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse I de kommende år er det nødvendigt med en massiv indsats i forhold til at øge tilgangen til ungdomsuddannelserne, således at ambitionen om at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse bliver indfriet. De konkrete indsatser består bl.a. i mentorordninger for de elever, som ikke har stabilt fremmøde i skolen, intensive faglige kursusforløb og en øget satsning på praksisorienteret uddannelses-forskning i forhold til hvad der virker, som skal styrke skolernes fokus på, hvordan undervisningen kan give størst mulig udbytte for alle elever både fagligt og i forhold til alsidig udvikling, trivsel og motivation til videreuddannelse. Elever, der modtager specialundervisning, er opgjort for Herning Kommunes egne elever. Elever i specialklasse og udvidet specialtilbud som andel af alle Herningelever i folkeskolen (ekskl. Fri- og efterskoler). Herning Kommune har som mål at alle elever er en del af fællesskabet. Det indebærer, at så mange elever som muligt, bør af hensyn til deres muligheder for at blive så dygtige de kan inkluderes i den almindelige folkeskole. Andel elever der modtager specialundervisning mål 5,1% 5,1% 4,9% 4,0% Kilde:

10 Økonomi Regnskab 2016 (foreløbig) Budget 2017 Budgetforslag 2018 (foreløbig) 1000 kr priser Regnskab Folkeskoler Fællesudgifter Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler mv Efter- og videreuddannelse Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdomsuddannelse for unge m. særlige behov Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud Særlige dagtilbud og særlige klubber Forebyggende foranstaltninger Særlige dagtilbud og særlige klubber I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Kilde: ØS-rapport Det bemærkes at alle år er omregnet til 2017-priser. Den vedtagne ramme bliver mindre i årene frem mod Dette skyldes bl.a. den årlige rammeregulering på 0,3%. Ved hjælp af demografireguleringen er der taget højde for ændringer i børnetallet, som i disse år er svagt faldende for gruppen af 6-16 årige samlet set. 10

11 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse består af 4 tværfaglige afdelinger og 3 udførende enheder: Tandplejen, Center for Børn, Unge og Familie og Handicap Center Herning. De fire tværfaglige afdelinger omfatter PPR, Sundhedsplejen og socialrådgivere som varetager myndighedsopgaver, rådgivning og iværksætter forebyggende foranstaltninger. Af tabellen fremgår det antal årsbørn som i årene har været anbragt i de mest indgribende foranstaltninger. Antallet af årsbørn i 2017 svarer til de forventninger som er lagt til grund for budget Tabel - Udvikling i antal helårs børn på udvalgte områder Foranstaltninger Antal årsbørn 2014 Antal årsbørn 2015 Antal årsbørn 2016 Antal årsbørn 2017 Plejefamilier 119,7 128,4 134,0 130,0 Social pædagogiske opholdssteder 7,4 7,9 6,7 5,0 Døgninstitutioner for børn og unge - handicappede 40,6 36,1 23,3 17,0 Døgninstitutioner for børn og unge - social adfærd 18,7 13,1 17,6 9,0 Sikrede døgninstitutioner 3,4 4,2 1,3 2,0 I alt 189,8 189,7 182,9 163,0 Fremtidsperspektiver Herningmodellen er en meget omfattende ændring af mindset, samarbejdsformer og metoder. Ændringerne berører mere eller mindre medarbejdere i Børn og Unge og samarbejdsflader til andre forvaltningsområder. Herningmodellen nødvendiggør et omfattende omstillings- og implementeringsarbejde, som er godt i gang. Herningmodellen forventes imidlertid først fuldt implementeret i organisationen efter 4 år (2019). Mange initiativer er igangsat i 2016/2017 men får først fuldt gennemslag i 2018, og andre sættes i gang løbende i takt med, at organisationen er parat. Byrådet besluttede den 7. marts 2017 Balanceplanen. Balanceplanen rækker ind i 2018/2019 og har til formål at skabe balance mellem Herningmodellens mindset, Indsatstrappen og økonomien. Indsatstrappen skal tilpasses med henblik på at matche den anderledes måde at samarbejde på. Erfaringerne viser, at tidlig indsats med tæt samarbejde med familien, skole og dagtilbud og tværprofessionelt betyder, at problemer i højere grad kan tages i opløbet, hvorved foranstaltningerne ikke bliver så indgribende og dyre. Herningmodellen sigter mod Børn og Unges to målspor: Alle børn skal være en del af fællesskabet og Alle børn skal blive dygtige som de kan og dermed arbejder alle i Børn og Unge for de samme mål for børn og unge. Der forventes ikke færre børn og unge med problemer men at indsatserne sættes ind tidligere og derfor bliver mindre indgribende og billigere. I takt hermed vil der ske kapacitetstilpasninger blandt personalet og bygninger og lokaler. De reducerede omkostninger er indregnet i budgettet. 11

12 I de kommende år vil samarbejdet med foreninger, interesseorganisationer og andre aktører i barnets og den unges hverdagsliv blive intensiveret. Hensigten er at fremme og øge inddragelse af civilsamfundets ansvarlighed og engagement omkring børn og unge som er i udsatte positioner. Nøgletal De to figurer angiver antallet af årsbørn i procent fordelt på de foranstaltningstype. Trin 6 angiver de mest indgribende og oftest også de dyreste foranstaltninger. Figurerne illustrerer at udviklingen går i retning af færre meget indgribende foranstaltninger, som det også beskrives i forudsætningerne for Herning modellen. Økonomi Det bemærkes at alle år er omregnet til 2017-priser. Den vedtagne ramme bliver mindre i årene frem mod 2018, og modsvarer hermed de måltal som er opsat i balanceplanen. Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Kilde: ØS-rapport

13 Effektiviseringsmuligheder SO10, SO12 og SO16: Der kan nævnes tre kilder til effektiviseringsmuligheder i de serviceområder, som hører under Børn og Familie udvalget. 1. Den ene handler om udrulning i organisationen af Herningmodellens grundtanke. Der nytænkes den faglige måde, som familier, børn og unge i udsatte positioner tilgås. Mere konkret på serviceområde 16, Børn og Forebyggelse, og som følge af indarbejdelsen af Balanceplanen, sker der effektiviseringer med fokus på indsatser på det der virker, forenkling af sagsgang, øget brug af IT, kvalitetsledelse med videre. Effektiviseringerne vil løbende trimme organisationen til at være tidssvarende og opdateret. Rationalet er allerede blevet indregnet i Balanceplanen. 2. Den anden handler om lokale- og arealoptimering på tilbud under Børn og Familieudvalget. På dagtilbuds- og skoleområdet i Herning Kommune er der sat gang i en lokale- og arealoptimering, så der også fremadrettet er bæredygtige institutioner og skoler. Efter en længere periode med et svagt faldende børnetal overordnet set (jævnfør de beskrevne variationer distrikterne imellem), så er der relativ god plads i en række daginstitutioner og en række skoler. I tre konkrete tilfælde - henholdsvis i Kibæk, Vildbjerg og Brændgårddistriktet - bygges institution og skole sammen, så faciliteterne kan dobbeltudnyttes. Lindbjergskolen - den nye skole i Hammerum og Gjellerupområdet - kommer også til at indeholde både institutions- og skolelokaler. Det vurderes, at der også i andre skole- og pasningsdistrikter vil være potentiale for lokale- og arealoptimering, hvilket giver en driftsoptimering. Arealoptimeringsprojektet på dagtilbud- og skoleområdet er baseret på følgende fokuspunkter: Bruger vi alle institutions- og skole bygninger/lokaler optimalt? Er der steder, hvor vi har for god plads? Lejer vi lokaler hvor vi stedet kunne bruge vores egne? Kan vi udnytte institutions- og skolelokalerne til flere formål? På serviceområde 16, Børn og Forebyggelse og som følge af Balanceplanen arbejdes på fleksibel anvendelse af bygninger/lokaler. 3. Den tredje handler om fælles ledelse. Der er tale om en organisationsform som indeholder nogle effektiviseringsmuligheder, da samme opgave kan løses med færre midler. Ved fælles ledelse indgår to eller flere institutioner i et ledelsesmæssigt samarbejde, uden at institutionerne lægges sammen til én institution. Samarbejdet kan være mellem skoler, mellem skoler og dagtilbud, mellem skoler og ungdomsskoler eller i forhold til andre kommunale enheder. Indtil folkeskolereformen har det været muligt for skoler med under 150 elever at oprette fælles ledelse mellem to eller flere institutioner. 13