OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i Esbjerg Kommune. Indledningsvist beskrives udviklingen i beskæftigelsen, hvorefter rapporten sætter fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Afslutningsvist indeholder rapporten en kort status for de fire ministermål. I nærværende rapport belyses følgende to udfordringer: Ny indsats for dagpengemodtagere i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Udviklingen i unge på kontant- eller uddannelseshjælp. I rapporten sammenlignes Esbjerg med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som Esbjerg. Kommunerne i klyngerne varierer afhængigt af hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Esbjerg Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl i Esbjerg, maj maj ,8-0,7 0,7 0 0,4-1,9 0,7 0,8 0,7 1,3 1,2 1,8 Stigning i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Esbjerg kommune var i maj 2014 på ca fuldtidspersoner. Antallet af lønmodtagere er steget med 0,7 pct. det seneste år, hvilket svarer til at der i dag er ca. 290 flere end for et år siden. Til sammenligning har Syddanmark ligeledes oplevet en stigning i beskæftigelsen på 0,4 pct. i samme periode. 0,4 Der ventes fremgang på arbejdsmarkedet i de kommende 0 1,1 0,5 år. Det viser regeringens seneste prognose i Økonomisk 0,2 Redegørelse, maj Syddanmark ventes beskæftigelsen at stige til i ultimo 2014 og til i ultimo -0,6-0,7 0,1-1, Det er en stigning på beskæftigede svarende -4 til en stigning på 0,7 pct. i i 2015 ventes beskæftigelsen at stige med svarende til en stigning på 0,5 pct. Beskæftigelsen ventes især at stige indenfor privat service og det er især handel, vidensservice (reklame, forskning og rådgivning mv.) og operationel service (rengøring, rejsebureauer mv.). Derudover ventes beskæftigelsen at stige inden for byggeog anlæg. Industrien som helhed forventes at have en mindre tilbagegang. Der er dog underbrancher i industrien som forventes at have fremgang, mens andre brancher i industrien har tilbagegang. Reduktion i antallet af offentligt forsørgede I Esbjerg har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med ca. 3 pct., hvilket er en reduktion på niveau med klyngen. Der har især været et fald i antallet af modtagere af dagpenge, førtidspension og ledighedsydelse. Esbjerg har til gengæld større stigninger end klyngen i antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp og på sygedagpenge. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i Esbjerg og klyngen. Periode Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Esbjerg/FanøEsbjerg/Fanø Esbjerg/Fanø Klynge Esbjerg/Fanø Klynge Dagpenge jul ,0 2,5-17,2-8,3 Uddannelsesydelse jul ,1 0,1-59,8-58,9 Arbejdsmarkedsydelse jun ,2 0,2 Kth og udd.hjælp i alt. jul ,5 4,1 1,4-0,7 - Kontanthjælp jul ,0 2,8 - Uddannelseshjælp jul ,4 1,3 Sygedagpenge jun ,1 2,2 11,0-0,5 For- og revalidering jul ,1 0,3-53,5-9,1 Ledighedsydelse jul ,3 0,5-12,8-9,4 Fleksjob jul ,7 1,8 2,2 4,6 Ressourceforløb jul ,1 0,2 1733,3 703,8 Førtidspension aug ,5 8,1-5,4-4,7 Forsørgede i alt ,3 19,5-3,8-3,6 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: I alt målingen summerer de nyeste månedstal fra hver måling.

3 Middelfart Fredericia Vejle Billund Vejen Aabenraa Kerteminde Tønder Langeland Esbjerg/Fanø Ærø Nyborg Sønderborg Faaborg-M. Assens Haderslev Nordfyns Kolding Varde Odense Svendborg Syddanmark Beskæftigelsesreformen og indsatsen for dagpengemodtagere Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en reform af indsatsen for dagpengemodtagere. Reformen skal bl.a. sikre at ledige kommer hurtigt i varig beskæftigelse, at ledige får en individuel og målrettet indsats og en målretning af uddannelsesindsatsen. Nedenfor sættes fokus på den nuværende indsats for dagpengemodtagere og på centrale ændringer i indsatsen som følge af reformen. Fokusområder i forhold til indsatsen for dagpengemodtagere: Individuel indsats målrettet den enkelte lediges behov Hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet Virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder Målrettet opkvalificering ift. behovene på arbejdsmarkedet, for ledige der mangler kompetencer I juni 2014 var ca borgere på dagpenge i Esbjerg. Det er ca. 430 færre end i juni Esbjerg har samtidigt en ledighedsprocent under niveauet for Syddanmark generelt. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen skal de ledige have et intensivt kontaktforløb med 6 samtaler inden for de første 6 måneders ledighed, og en kontakt der er koordineret med og inddrager a-kassen. Den enkelte ledige får samtidig større indflydelse for indsatsen, f.eks. ved selv at have ansvar for at booke samtaler. Det er væsentligt flere samtaler end de ledige typisk får i dag. I 2013 fik de ledige i Syddanmark i gennemsnit ca. 2 samtaler i løbet af de første 6 måneders ledighed. Mange undersøgelser dokumenterer, at samtaler er et effektivt redskab til at hjælpe ledige i job særligt i første del af ledighedsforløbet 1. 8 syddanske kommuner har i 2013 og -14 deltaget i et projekt med hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet og tilknytning af en personlig jobformidler til ledige i risiko for langtidsledighed. Projektet har givet gode erfaringer, med gennem samtaler, at hjælpe ledige i risiko for langtidsledighed hurtigere i job. Individuel indsats med fokus på virksomhedsrettede tilbud Figur 2. Hvordan aktiveres dagpengemodtagerne? Fuldtidsaktiverede, 2. kvt ledige hurtigere i job. Med reformen får alle ledige ret og En tidlig, aktiv og individuel indsats kan ligeledes hjælpe 100% pligt til ét aktivt tilbud senest efter 6 måneders ledighed 80% for årige og senest efter 3 måneders ledighed for 60% under 30-årige og over 50-årige. I 2013 fik 62 pct. af de ledige i Esbjerg første tilbud inden for disse perioder 2 40%. 20% 0% Vejledning og opkval. Off. Løntilskud Jobrotation Privat løntilskud Virksomhedspraktik Jobcenteret fastlægger i dialog med den enkelte ledige, hvilket indhold den enkelte har behov for i det aktive tilbud. Hele den eksisterende tilbudsvifte kan anvendes. Mange undersøgelser viser, at virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder er den mest effektive aktiveringsform til at hjælpe ledige i job, og reformen lægger også op til at virksomhedsrettede tilbud skal prioriteres. Som figur 2 viser, anvender Esbjerg mere virksomhedsvendt aktivering til dagpengemodtagerne end gennemsnittet i Syddanmark. Målretning af uddannelsesindsatsen Aftalen betyder samtidig at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færres kompetencer og til forløb målrettet behovene på arbejdsmarkedet. Det indebærer bl.a. at 6 ugers selvvalgt uddannelse erstattes af ret til 6 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte ledige og en mulighed for ufaglærte ledige til at tage uddannelse på 80 pct. af dagpengesatsen. 1 Se bl.a. Rosholm og Svarer (2010): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 2 Opgjort for dagpengemodtagere der blev ledige i perioden 3. kvt kvt og som var på dagpenge 3/6 måneder efter nyledighed. I hele regionen fik 43 pct, tilbud inden for 3/6 mdr.

4 Unge på kontant- eller uddannelseshjælp Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft, hvilket bl.a. indebærer en ny indsats for de unge på kontanthjælp, og at unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp. Nedenfor sættes fokus på udviklingen i unge på kontant- og uddannelseshjælp i Esbjerg i de første måneder efter, at kontanthjælpsreformen er trådt i kraft. Fokusområder i forhold til indsatsen for unge på kontant- og uddannelseshjælp: Fortsat udvikle den uddannelsesrettede indsats, f.eks. i forhold til brobygningsforløb og ved at fastholde og udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Tværgående og koordineret indsats og brug af mentorer for at hjælpe unge med barrierer i uddannelse eller job Brug af virksomhedsrettede tilbud bl.a. til uddannelsesafklaring og til at lade de åbenlyst uddannelsesparate og jobparate arbejde for ydelsen Kontanthjælpsreformen styrker den uddannelsesrettede indsats Med kontanthjælpsreformen styrkes uddannelsesfokus for de unge uden uddannelse. Alle unge under 30 år skal have et uddannelsespålæg tidligere var det kun de unge under 25 år. Den uddannelsesrettede indsats styrkes bl.a. gennem vejledningsindsats, brobygningsforløb og ved at lade indsatsen foregå i et uddannelsesmiljø. Unge med f.eks. sociale og psykiske barrierer skal hjælpes i uddannelse bl.a. gennem brug af mentorer og en koordineret og tværgående indsats. De unge, der har en uddannelse, modtager fortsat kontanthjælp. For dem er målet hurtigst muligt at komme i job. Esbjerg har flere tiltag, der styrker den uddannelsesrettede indsats. F.eks. har man organisatorisk styrket uddannelsesfokus i indsatsen, ved at flytte indsatsen til et uddannelsesmiljø, og Esbjerg har de seneste år gjort sig gode erfaringer med brobygningsprojektet hos Rybners. Lille fald i unge på kontant- og uddannelseshjælp Figur 3. Udvikling i unge på kontant- og uddannelseshjælp, fuldtidspersoner, juli 13 juli 14, pct. 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% -14% -16% -1% -11% -11% Esbjerg/Fanø Klynge Syddanmark I alt -24 år år I juli 2014 fik ca unge enten kontant- eller uddannelseshjælp i Esbjerg. Esbjerg har i forhold til sammenlignelige kommuner relativt mange unge på kontant- eller uddannelseshjælp (6,1 pct. i juli 2014 mod 5,2 pct. i sammenlignelige kommuner i klyngen). Størstedelen af de unge er uden uddannelse ca. 90 pct. og dermed på uddannelseshjælp. Det er især de helt unge under 25 år, der fylder i gruppen af kontantog uddannelseshjælpsmodtagere. 67 pct. er således under 25 år. Antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp i Esbjerg er faldet med 1 pct. det seneste år. I både klyngen og Syddanmark har der været større fald jf. figur 3. Som figur 3 viser er det største fald blandt de årige. En analyse foretaget af Beskæftigelsesministeriet viser, at andelen af unge, der er gået fra kontant- eller uddannelseshjælp til uddannelse er steget fra 2013 til 2014 særligt blandt de årige (på landstal) 3. Det fald der har været i unge på kontant- og uddannelseshjælp på landsplan skyldes dog også at færre unge i 2014 starter i et forløb på kontant- og uddannelseshjælp end det har været tilfældet de foregående år. Dette gør sig også gældende i Esbjerg. 3 Beskæftigelsesministeriet (august 2014): Effektevaluering af ungeinitiativerne i kontanthjælpsreformen

5 Udv. i pct. Andel i pct. Kort status for de nye Ministermål Fig. 4: Udvikling i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, juli 13 juli 14. 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-3,4-10,8-11,8 Esbjerg/Fanø Syddanmark Klynge Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp Esbjerg har en mindre reduktion i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp end klyngen og Syddanmark. Andelen af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp er samtidigt lidt højere end i klyngen og Syddanmark. Fig. 5: Udvikling i tilgangen til førtidspension, jul. 13 jul. 14 (rullende år) Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med 64 pct. i Esbjerg. Reduktionen er lidt større end både den gennemsnitlige reduktion i klyngen og i Syddanmark. Tilgangen til førtidspension er på niveau med Syddanmark, og lidt mindre end klyngen når der tages højde for befolkningens størrelse. Fig. 6: Udvikling i antallet af langtidsledige, juli 13 juli 14 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0-12,0-14,0-16,0-5,0-13,4 Esbjerg/Fanø Syddanmark -10,2 Klynge Langtidsledige Det seneste år er antallet af langtidsledige i Esbjerg faldet med ca. 5 pct., reduktionen er noget lavere end for Syddanmark og klyngen. 1,3 pct. af Esbjergs arbejdsstyrke er ramt af langtidsledighed det er på niveau med både klyngen og Syddanmark. Fig. 7: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan.13 dec. 13 Virksomhedssamarbejdet Andelen af Esbjergs virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er større end i både Syddanmark og klyngen.