Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1

Transkript

1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelsesministeriet. I denne projektbeskrivelse redegøres for projektets baggrund, formål, aktiviteter og produkter. Baggrund Med Bologna-processen er der blevet indført krav om, at alle videregående uddannelser i Danmark skal anvende ECTS-point, og der er fastsat regler om det i de respektive eksamensbekendtgørelser. ECTS-point er en fælleseuropæisk måleenhed, der angiver den samlede arbejdsbelastning (student workload), målt i tid, som skal til for at opnå læringsmålene for et uddannelsesforløb, fag eller kursus for den typiske studerende på den givne uddannelse 2. ECTS-point siger ikke noget om niveau eller faglig sværhedsgrad. Et kursus på en uddannelse på højt niveau skal således ikke tildeles flere ECTS-point end et kursus på en uddannelse på et lavere niveau, hvis de vurderes til at kræve samme tidsmæssige arbejdsindsats for den typiske studerende på den givne uddannelse. Dato Ref. ie Sagsnr /5 Den overordnede hensigt med ECTS-point er ifølge Europa-Kommissionens ECTS-user s guide at understøtte planlægning, gennemførelse, evaluering, anerkendelse og validering af kvalifikationer og læringsforløb så vel som studentermobilitet 3. ECTS-users guide anviser hvordan ECTS kan implementeres på de videregående uddannelsesinstitutioner og være et værktøj til at tilrettelægge og beskrive uddannelserne. Desuden er der som del af projektet Tuning Educational Structures in Europe udviklet konkrete tilgange til hvordan institutionerne kan implementere Bologna-processen, herunder ECTS-point og læringsmål 4. Ifølge ECTS-user guide og Tuning-projektet bør ECTS-point fastlægges for et uddannelsesforløb ved at vurdere den totale arbejdsbelastning i form af den tid, den studerende forven- 1 ECTS er forkortelsen for: European Credit and Accumulation System 2 ECTS-point som måleenhed angiver, at et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point, hvilket i Danmark er sat til 1650 timer, dvs. at et ECTS-point svarer til timer. Tallene er angivet i breve fra hhv. Undervisningsministeriet i marts 2002 og Videnskabsministeriet i maj 2002 til institutionerne. 3 ECTS Users guide, Tuning Educational Structures startede i 2000 som et projekt, men har over tid udviklet sig som en proces med mange delprojekter og produkter. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 tes at bruge på forløbet. Dvs. al den tid som den studerende forventes at bruge til fx undervisning med underviser, projektarbejde, laboratorieøvelser, praktik, afleveringsopgaver, selvstudier, seminarer, eksamen mv. Indførelsen af ECTS-point kan siges at være udtryk for et paradigmeskift i de videregående uddannelser, som groft sagt går fra en indholdsorienteret curriculumtænkning til en studenterorienteret tilgang med fokus på læringsmål. Tankegangen bag ECTS-point er, at de, der arbejder med at tilrettelægge uddannelse og undervisning, skal estimere og finde det rette forhold mellem de læringsmål, de studerende forventes at opnå og den studieaktivitet (opgjort i tid/ects-point), der kræves for at opnå målene. Den overordnede ECTSpointfordeling for en uddannelse fastlægges i love, bekendtgørelser og studieordninger, mens ECTS-pointene løbende indholdsudfyldes af den enkelte underviser i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Under alle omstændigheder er den måde, som institutionerne arbejder med ECTS-point på, helt central for de studerendes uddannelsesforløb og arbejdsbelastning. Arbejdet med at implementere ECTS-point varetages af institutionerne på baggrund af ECTS-users guide og rådgivning fra en række såkaldte Bologna-eksperter, som er udpeget af de forskellige dele af den videregående uddannelsessektor. Institutionerne har fra og siden 2009 kunnet søge om at få tildelt et ECTS-label, som er EU Kommissionens kvalitetsstempel for, at en institution forvalter brugen af ECTS-point tilfredsstillende. Kun én dansk institution, Århus Universitet i 2009, er tildelt dette label. Flere undersøgelser peger på, at studerende på de videregående uddannelser bruger mindre tid på deres studier end forventeligt, når uddannelserne skal betragtes som heltidsstudier 5. Samtidig viser undersøgelserne, at der er væsentlige forskelle i de studerendes tidsforbrug alt efter uddannelsesområde, til trods for at uddannelserne har samme antal ECTSpoint pr. semester. 2/5 Samlet set kunne det tyde på, at det er de færreste institutioner, som har en sammenhængende praksis eller en konsistent brug af ECTS-point på tværs af uddannelserne. Med en sammenhængende praksis forstås her gennemtænkte og fælles procedurer og retningslinjer på institutionen. En konsistent brug handler om, at procedurerne er implementeret med nogenlunde ensartede metoder til vurdering af arbejdsbelastningen både før og efter et uddannelseselement gennemføres så der etableres en ensartet valør, hvor 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudie. Procedurerne kan fx være inspireret af systematikken i ECTSusers guide med en iterativ proces, som går fra opstilling af læringsmål over fastlæggelse af ECTS-point og uddannelsesaktiviteter til vurdering af forholdet mellem ECTS-point og arbejdsbelastning og så i princippet forfra igen. Dette kan have stor betydning for, om det lykkes at tilrettelægge uddannelser og undervisning med tilpas ambitiøse læringsmål og tilhørende studieaktiviteter for de studerende. 5 Studiemiljø 2011 undersøgelse af studiemiljøet ved Aarhus Universitet, Rapport nr. 1, Aarhus Universitet. Social and Economic Conditions of Student Life in Europe , Eurostudent I tilknytning til sidstnævnte er udgivet rapporten Selected Results for Denmark med de danske resultater.

3 Formål og undersøgelsesspørgsmål Formålet med undersøgelsen er at analysere institutionernes arbejde med ECTS-point for på den baggrund at pege på, hvordan der kan skabes bedre overensstemmelse mellem antallet af ECTS-point og de studerendes arbejdsbelastning. Undersøgelsen vil give ny viden om, hvordan institutionerne arbejder med ECTS-point i praksis i forbindelse med uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Det er ambitionen, at undersøgelsen vil bidrage til at kvalificere institutionernes arbejde, så antallet af ECTS-point i højere grad giver et retvisende billede til gavn for de studerende. Undersøgelsen vil besvare to overordnede spørgsmål: Hvordan arbejder institutionerne med at fastlægge, implementere og revidere ECTSpoint for de enkelte studieelementer, fx moduler? Hvilke muligheder og barrierer er der for at etablere sammenhængende praksis og konsistent brug af ECTS på institutionerne? For at besvare undersøgelsesspørgsmålene vil vi belyse de processer på institutionerne, hvor koblingen mellem uddannelse/undervisning og ECTS-point potentielt foregår i praksis. Det gælder fx 6 : når en uddannelse opdeles i studieelementer/moduler, og der fastlægges et antal ECTSpoint for hver ud fra et skøn af de studerendes forventede arbejdsbelastning når uddannelserne planlægger det overordnede indhold af et uddannelseselement/modul, som allerede har en vægtning i ECTS-point, ud fra et skøn af de studerendes forventede arbejdsbelastning når underviserne løbende anvender ECTS-pointfordelingen i tilrettelæggelsen af konkrete studieaktiviteter ud fra et skøn af de studerendes forventede arbejdsbelastning når det evalueres om de studerendes arbejdsbelastning for et studieelement/modul svarer til antallet af ECTS-point når arbejdsbelastning eller evt. antal af ECTS-point justeres for at skabe overensstemmelse derimellem på baggrund af forudgående evaluering. 3/5 Desuden vil vi belyse, om og hvordan institutionen støtter op om dette arbejde fx via en ECTS-koordinator, fælles vejledende retningslinjer eller andet. Og endelig hvordan de studerende møder resultaterne af ECTS-arbejdet i deres uddannelse i form af arbejdsbelastningen i dagligdagen. Metoder og aktiviteter Vi vil udvælge syv institutioner til at indgå i undersøgelsen, så der bliver bred deltagelse fra de forskellige videregående uddannelsesinstitutioner med to erhvervsakademier, to professionshøjskoler, to universiteter og en kunstnerisk uddannelsesinstitution. På hver af disse syv institutioner vil vi udvælge to til fire uddannelser efter dialog med institutionerne. Vi vil lægge vægt på at vælge uddannelser, 6 De processer, der nævnes her til skøn af de studerendes arbejdsbelastning og fastsættelse af antal ECTS-point, er overordnet set i overensstemmelse med Europa-Kommissionens anbefalinger. Der kan dog også være andre tilgange til skøn og fastsættelse.

4 Hvor man for nyligt har arbejdet med at fastlægge og implementere ECTS på uddannelsesniveau Hvor man har arbejdet udviklingsorienteret med ECTS-point Som repræsenterer forskellige fagområder. Dokumentationsindsamlingen fra hver af de syv institutioner vil bestå af en kort skriftlig redegørelse, en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende, samt besøg med interview af uddannelsernes ledelser, undervisere, studerende og evt. andre relevante personer, fx ECTS-koordinatorer. Skriftlig redegørelse EVA vil bede institutionerne om at udarbejde korte redegørelser om praksis for arbejdet med ECTS-point på institutionsniveau og på de udvalgte uddannelser, også gerne baseret på eksisterende dokumenter. Vi vil også bede dem vurdere udviklingsmuligheder og - barrierer for bedre overensstemmelse mellem antal ECTS-point og de studerendes arbejdsbelastning. Redegørelsen for institutionsniveauet skal bidrage med viden om, hvordan institutionen evt. understøtter sammenhængende praksis eller konsistent brug af ECTS-point på tværs af institutionens uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse EVA vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på de udvalgte uddannelser. Undersøgelsen skal bl.a. bidrage med viden om: Hvor meget tid de studerende bruger på deres studie og de forskellige studieaktiviteter, på job, fritidsaktiviteter mv.? Hvordan de studerende vurderer sammenhængen mellem antallet af ECTS-point og den reelle arbejdsbelastning? Hvor tilfredse de studerende er med arbejdsbelastningen,? 4/5 Der kan evt. blive tale om at anvende allerede eksisterende undersøgelser på nogle af uddannelserne. Undersøgelsens resultater vil bl.a. belyse, om det er lykkedes de udvalgte uddannelser at tilrettelægge en fornuftig arbejdsbelastning og at estimere et retvisende antal ECTS-point samlet set og i forhold til de forskellige studieelementer. Besøg EVA vil gennemføre besøg på de udvalgte institutioner for at interviewe personer med erfaring og viden om arbejdet med ECTS-point på de to-fire udvalgte uddannelser. Vi forventer at gennemføre to gruppeinterview på hver institution: et med uddannelsernes ledelser og evt. ECTS-koordinatorer og andre relevante personer og et med underviserne. Derudover vil vi interviewe studerende enten enkeltvist eller i grupper. Interviewene skal bidrage til at uddybe den viden, vi har fået gennem redegørelserne og spørgeskemaundersøgelsen og supplere med viden om de forskellige gruppers perspektiver på de studerendes tidsforbrug og sammenhængen mellem arbejdsbelastning og ECTSpoint. Desuden vil vi bede om deres bud på udviklingsbehov og forbedringsmuligheder.

5 Seminar og rapport Undersøgelsens resultater vil blive formidlet i en rapport. Inden rapporten offentliggøres, afholdes et seminar for personer, som arbejder med uddannelsesplanlægning. På seminaret fremlægger EVA de foreløbige resultater, og deltagerne inviteres derefter til at drøfte og perspektivere resultaterne. På seminaret vil det også blive drøftet, hvordan uddannelserne mest hensigtsmæssigt kan justere på hhv. læringsmål, studieaktiviteter og ECTS-point for de forskellige studieelementer i forsøget på at få en tilfredsstillende overensstemmelse mellem ECTS-point og den reelle arbejdsbelastning. EVA vil i forbindelse med projektets analysefase vurdere, om resultaterne med fordel også kan formidles i artikler eller lignende. 5/5