Kommentar. De gode tider fortsætter!
|
|
- Ingelise Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24. november november 2005 Kommentar De gode tider fortsætter! Bredt funderet vækstforløb Privatforbruget fortsætter opad Eksporten vinder markedsandele Den offentlige vækst skrider Af Jakob Legård Jakobsen, Dansk økonomi i højt gear Dansk økonomi fortsætter frem. Privatforbruget fortsatte opad med stor styrke i 2. kvartal, og den solide udvikling i forbrugertilliden og detailomsætningen hen over sommeren vidner om et fortsat meget stærkt privatforbrug et privatforbrug som også vil bevare sit momentum ind i Med en eksportsektor som er kommet op i gear, bød sensommeren på overraskende positive toner fra udenrigshandlen, og der er nu tydelige tegn på, at vores samhandel med udlandet påvirker økonomien positivt. Den positive udvikling i privatforbruget og i nettoeksporten er de væsentligste årsager til, at vi opjusterer den økonomiske vækst i år fra 2,4% til 2,9%. Tabel 1: Prognosens hovedtal F 2006F BNP 2,1% 2,9% 2,2% Privatforbrug 3,8% 4,4% 2,7% Eksport 3,3% 12,0% 6,1% Ledighed 6,4% 5,7% 5,3% Inflation 1,8% 1,9% 2,0% Betalingsbalance 2,6% 3,5% 3,5% Budgetsaldo 2,3% 2,5% 2,5% Dansk økonomi er på et solidt spor. Arbejdsmarkedet nyder godt af den stærke økonomiske vækst. Både beskæftigelsen og den reelle ledighed vil nærme sig historiske rekorder. Og den hastige bedring af arbejdsmarkedet har skabt frygt for overophedning. Vores vurdering er, at vel er der en risiko for økonomisk overophedning, men med fortsat lave løn- og prisstigninger samt en betalingsbalance på vej mod et historisk overskud er risikoen ikke overhængende. Situationen skal selvfølgelig overvåges nøje, og passende reformtiltag bør iværksættes for til stadighed at sikre virksomhederne et tilstrækkeligt kvalificeret rekrutteringsgrundlag. Men tiden er ikke til at betragte situationen for dansk økonomi med sorte briller. Prognosens nøgletal er vist i tabel 1 en mere detaljeret prognose findes bagerst i analysen, hvor ligeledes vores prognose sammenlignes med den netop offentliggjorte prognose fra Det Økonomiske Råd. Privatforbruget bevarer momentum ind i 2006 Med en stigning i privatforbruget på 4,8% i 1. halvår i år i forhold til samme periode sidste år har privatforbruget for alvor vundet terræn i Og de indikatorer, vi har for privatforbruget i 3. og 4. kvartal, peger i retning af et privatforbrug i fortsat topform. Forbrugertilliden nåede i oktober et historisk højt niveau for nettotallet på mere end 11. Med en gennemsnitlig forbrugertillid på 10,2 siden juni har det høje niveau for forbrugertilliden været karakteriserende for forbrugerne hen over sommeren. Figur 1: Eksporten er kommet i gear og bidrager til væksten % 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 BNP vækst Investeringerne Privatforbrug Nettoeksporten For første gang siden 2001 bidrager nettoeksporten positivt til den økonomiske vækst i år. Privatforbruget er stadig en vigtig bidragsyder. side 1
2 Detailomsætningen er fulgt med udviklingen i forbrugertilliden. Den månedlige stigning i detailomsætningen å/å (målt ved 3- måneders glidende gennemsnit) er steget fra 0,8% i juli til hele 7,1% i september. Der er således fortsat en solid fremdrift i detailomsætningen en fremdrift som blandt andet holdes i kog i kraft af den fortsat lave og faldende ledighed samt stigende boligpriser. Den positive udvikling i forbrugertillid og detailomsætning i 3. kvartal tyder på, at privatforbruget har fortsat stigningen ind i dette kvartal. Vi venter en kvartalsvis vækst i det private sæsonkorrigerede forbrug (faste priser) på i gennemsnit 1% i 3. og 4. kvartal. Disse vækstrater vil bringe den samlede vækst i privatforbruget op på 4,4% i år, hvilket er en opjustering på 0,6 procentpoint i forhold til septemberprognosen. Vi skal helt tilbage til 1986 for at finde en højere vækst i privatforbruget. Vi vurderer, at forbruget vil bevare sin fremdrift ind i Væsentlige årsager hertil er et fortsat stærkt bolig- og arbejdsmarked. Men også en mere strukturelt betinget årsag ligger bag vores skøn for forbrugsstigningen på 2,9% til næste år. Årsagen skal findes i den historiske udvikling i det danske privatforbrug gennem de seneste godt ti år. I perioden 1993 til 2004 steg privatforbruget med 20% svarende til en årlig vækst på ca. 1,5%. Denne forbrugsudvikling er i en international sammenligning meget behersket, hvilket fremgår af grafen nedenfor. Figur 2: Markant dansk forbrugsefterslæb 1993 = indeks Tyskland Norge UK Sverige USA DK I international sammenligning har det danske privatforbrug udviklet sig svagt. Kun Tyskland har oplevet en tilsvarende lav vækst. Udviklingen er ikke betinget af valg af basisår. Lande, vi normalt sammenligner os med, har i den samme periode oplevet vækstrater i forbruget på mellem 50% og 75%. Kun Tyskland er i en tilsvarende situation som Danmark. Som grafen også viser, har det danske forbrug med en stigning på blot 5,5% ligget stort set fladt i perioden 1998 og frem til sidste år, hvor forbrugsstigningen på 3,9% kun ændrede marginalt ved dette billede. I den samme periode fortsatte forbruget opad i de øvrige lande. Privatforbruget afhænger af udviklingen i den reale disponible indkomst og af realformuen. Indikatorer for udviklingen i førstnævnte er udviklingen i inflationen og ledigheden, og udviklingen i realformuen følger udviklingen i de reale huspriser tæt. Som tabel 2 viser, har den danske udvikling i specielt ledigheden i perioden 1993 til 2004 udviklet sig gunstigt også i en international sammenligning til gavn for udviklingen i husholdningernes indkomster. Samtidig har de danske reale huspriser udviklet sig lidt kraftigere end gennemsnittet for de betragtede lande. Tabel 2: Ingen realøkonomisk forklaring på dansk efterslæb Inflation procentpoint Ledighed procentpoint Real.huspris. procent Danmark -0,1-6,0 +78 Norge -1,8-1, Sverige -4,4-5,0 +63 Tyskland -2,8 +1,6-9,5 UK -1,2-5, USA -0,3-1,4 +48 Det danske fundament svarer til fundamentet i de lande, som har haft en stærk forbrugsfremgang. Vurderet på baggrund af disse variable er der således ikke realøkonomiske forklaringer på det danske forbrugsefterslæb. Vi finder det sandsynligt, at det danske forbrugsefterslæb til dels indhentes de kommende år, specielt i lyset af at efterslæbet ikke er begrundet i realøkonomiske forhold. Derfor forventer vi et strukturelt betinget pres opad på forbruget de kommende år, som vil være konjunkturuafhængigt. Årsagen til det underdrejede privatforbrug var blandt andet en historisk lav forbrugskvote i det meste af perioden 1993 til Derimod har formuekvoten i slutningen af 1990'erne ligget på et relativt højt niveau takket være de stigende boligpriser. Det, at udviklingen i forbrugskvoten ikke er fulgt med udviklingen i formuekvoten, repræsenterer potentielle forbrugsstigninger i fremtiden. Eksportfremgangen er markant Eksporten er med en stigning i 1. halvår af i år på ca. 8,5% i forhold til samme periode sidste år kommet stærkt igen efter eksportafmatningen i sidste del af Eksportfremgangen er primært trukket af en markant fremgang i tjenesteeksporten på hele 17%. side 2
3 Med en sæsomkorrigeret stigning i 3. kvartal på 4,9% k/k har eksporten ifølge de foreløbige udenrigshandelstal fortsat sin fremgang gennem 1. og 2. kvartal. Hermed kommer den gennemsnitlige kvartalsvise eksportvækst i årets tre første kvartaler op på næsten 5% k/k (sæsonkorrigeret). Selv i tilfælde af nulvækst i årets sidste kvartal vil eksportvæksten for året som helhed blive på 11,4%. Da vi forventer en fortsat fremgang i eksporten i 4. kvartal, vurderer vi, at den samlede eksport i år vil stige med hele 12% i forhold til sidste år. Importvæksten følger pænt udviklingen i eksporten og vil stige med ca. 12,1% i år. Importvæksten understøttes endvidere af fremgangen i privatforbruget, men også de stigende investeringer bidrager til importvæksten. Nettoeksporten vil i år bidrage med 0,5 procentpoint svarende til ca. 20% af den samlede økonomiske vækst. De to foregående år bidrog nettoeksporten negativt til væksten i størrelsesordenen -0,3 procentpoint. Den økonomiske vækst er således blevet mere afbalanceret og bredt funderet, og det er betryggende, at det ikke længere udelukkende er forbrugerne, som sikrer den økonomiske fremgang. Vækstbidraget fra nettoeksporten bliver næste år på ca. 0,2 procentpoint. Eksportstigningen på 12% i år er en kraftig opjustering af vores eksportskøn fra september. Som nedenstående graf viser, forventede vi i septemberprognosen, at eksporten først for alvor ville vende i slutningen af i år, men eksporten begyndte allerede fra 2. kvartal at udvise markante vækstrater. Figur 3: Eksporten udviser flot vækstforløb Mia. DKR Eksportforløb - nuværende prognose Eksportforløb - septemberprognose K1 1999K3 2001K1 2002K3 2004K1 2005K tyder på at blive et rigtig godt eksportår det bedste siden Med en stigning i USD siden årsskiftet og frem til og med september måned på 14% kan den stigende eksport for en dels vedkommende henføres til en bedring af konkurrenceevnen. I oktober og november er USD steget yderligere 3%, hvilket understøtter vores skøn for en fortsat eksportfremgang i årets sidste kvartal. Med en forventning om en svagere USD i det kommende år vil eksportens valutakursfordel klinge af, hvilket er en af årsagerne til det afbøjede vækstforløb i 2006 i Figur 3. Den danske eksportfremgang gennem årets ni første måneder er bredt funderet på vores vigtigste eksportmarkeder. For alle lande bortset fra Norge har den danske eksport vist ganske pæne vækstrater. Specielt eksporten til USA, Sverige, England og Frankrig har udviklet sig gunstigt. For nærmere at være i stand til at vurdere, om den danske vareeksport til disse lande har vundet markedsandele, skal eksportvæksten til det enkelte land sammenlignes med landets importvækst i samme periode. Tabel 3: Danmark vinder markedsandele DK-eksport Landets import Ratio Tyskland 9,8 8,1 1,21 Sverige 16,7 9,6 1,74 England 16,6 6,7 2,48 USA 27,3 10,6 2,58 Norge 3,1 13,8 0,22 Holland 8,9 8,5 1,05 Frankring 12,3 9,4 1,31 Landene er rangeret efter deres betydning for dansk eksport. På alle markeder bortset fra Norge har dansk eksport vundet markedsandele. Tallene viser væksten i dansk eksport til det enkelte land og modtagerlandets importvækst i procent i perioden januar-september 2004 til samme periode i år (for Holland og Frankring dog januar-august). Sidste søjle viser forholdet mellem den danske eksportvækst og modtagerlandets importvækst. Der er målt i løbende DKK. De udvalgte lande repræsenterer ca. 65% af den samlede danske vareeksport En væsentlig drivkraft bag den danske eksportpræstation gennem årets første ni måneder har været væksten i markedsandele i specielt USA og England, men også på det svenske marked har de danske virksomheder vundet frem. Det er glædeligt at konstatere, at trods de økonomiske problemer i Tyskland formår de danske eksportvirksomheder mere end blot at følge med væksten i den tyske import. Det norske marked er det eneste store marked, hvor væksten i markedsandele skuffer, men også eksporten til Holland følger blot med den hollandske importvækst. Det er interessant at vurdere, hvilke danske varegrupper som har fået størst gavn af eksportstigningen i årets ni første måneder. En indikation heraf fås ved dels at sammenligne væksten i den del af den danske vareeksport, som anvendes af modtagerlandets husholdninger, med væksten i privatforbruget i det pågældende land, dels at sammenligne vækstraten i eksporten af industrivarer til de enkelte lande med de pågældende landes importvækst af industrivarer. side 3
4 Analysen viser, at eksporten af varer til de udenlandske husholdninger vinder markedsandele på vores allerstørste markeder. Den danske eksport af varer til de amerikanske forbrugere har været i særlig kraftig fremgang specielt når der sammenlignes med væksten i det amerikanske forbrug (målt i DKK). Tabel 4: Danske forbrugsvarer vinder frem i udlandet DK-eksport af forbrugsvarer Forbrugsvækst Tyskland 2,8% 1,0% Sverige 9,8% 2,9% England 4,5% 2,0% USA 19,5% 0,8% Norge 7,6% 7,3% Perioden, der analyseres, er januar-juni 2004 til samme periode i år (bortset fra USA hvor der vises for perioden januar-september). Der er analyseret i løbende DKK. De tyske forbrugere holder på pengene, hvilket er en væsentlig forklaring på de ringe tyske vækstpræstationer. Men givet de betingelser, som danske eksportører af forbrugsvarer har på det tyske marked, viser analysen, at den danske eksportvækst af varer til de tyske forbrugere er ca. tre gange så høj som væksten i det tyske privatforbrug. Også på det norske marked hvor Danmark overordnet set har mistet (marginale) markedsandele er danske forbrugsvarer trængt frem i større grad, end væksten i det norske privatforbrug umiddelbart tilsiger. De danske industrieksportvirksomheder vinder generelt markedsandele hos vores vigtigste samhandelspartnere. Den danske eksport af industrivarer til Tyskland overstiger ligeledes den tyske importvækst af samme varegruppe. Eksportvæksten til Sverige følger nogenlunde væksten i svenskernes import af industrivarer. Kun væksten i industrieksporten til Norge ligger markant under landets egen importvækst af industrivarer. Det kan således (forsigtigt) konkluderes, at tabet af markedsandele i Norge skyldes industrieksporten, og at eksportfremgangen til Sverige primært kan henføres til eksporten af forbrugsvarer. Analysen tyder på, at de seneste års tilbagegang i eksportens markedsandele nu er vendt. Samtidig er eksportfremgangen bredt funderet på geografiske områder samt på forskellige eksportvaregrupper. Dette giver håb om en mere solidt funderet udvikling i eksporten og dansk økonomi i de kommende år. Forbrugsvækst i den offentlige sektor Regeringen har en målsætning om en vækst i det reale offentlige forbrug i år på beskedne 0,3%. Dette vækstmål er urealistisk væksten bliver i stedet omkring fem gange højere! Figur 4: Den offentlige vækst skrider Mia. DKR Nykredits forventning Forløb givet regeringens vækstmål 1998K1 1999K4 2001K3 2003K2 2005K1 2006K Tabel 5: Eksporten af industrivarer til Norge skuffer DK-eksport af industrivarer Import af industrivarer Tyskland 4,6% 3,4% Sverige 6,1% 6,7% England 24,1% 0,9% USA 20,8% 5,3% Norge 2,7% 12,6% Der er analyseret på perioden januar-juli 2004 til samme periode i år for hovedvaregrupperne kemiske produkter, halvfabrikata og maskiner (tilnærmelsesvis lig eksport og import af industrivarer). Der er analyseret i løbende DKK. Specielt eksporten af industrivarer til England og USA er fra perioden januar til juli 2004 til samme periode i år steget betydeligt mere end landenes import af industrivarer. Ved udgangen af 2006 forventer vi et akkumuleret offentligt overforbrug på 14 mia. kr. i forhold til, hvad forbruget ville have været, såfremt regeringens oprindelige vækstmålsætning havde været opfyldt. Dette er vurderet på baggrund af en stigning i det reale offentlige forbrug på 1,2% i 1. halvår af i år i forhold til samme periode året før. Selv med nulvækst i de to sidste kvartaler af i år vil væksten for året som helhed ende på 1,2%. Vores vurdering for væksten i det offentlige forbrug næste år er endnu en overskridelse af regeringens eget vækstmål med ca. 0,3 procentpoint. Vores beregninger viser, at der er en stor risiko for, at det akkumulerede offentlige overforbrug ved udgangen af 2006 svarer til 14 mia. kr. i forhold til et forløb, hvor de offentlige udgifter i perioden 2002 til 2006 var steget svarende til den vækstmålsætning, regeringen havde ved sin tiltræden i novem- side 4
5 ber Men i stedet for en gennemsnitlig årlig vækst i perioden på 0,5% kommer væksten i nærheden af 1,4% som årsgennemsnit, hvilket har resulteret i et årligt merforbrug på i gennemsnit ca. 2,8 mia. kr. Det er problematisk, at regeringen ikke formår at nedbringe væksten i de offentlige udgifter i en periode med høj økonomisk vækst. Dette tyder ikke godt for den fremtidige udvikling, når demografien for alvor forskydes i retning af flere ældre og færre erhvervsaktive. Endvidere er det problematisk, at muligheden for løbende at vurdere, hvor overforbruget finder sted, ikke er til stede. Vurderet på baggrund af de amtskommunale budgetter skyldes en del af overforbruget et øget varekøb inden for sygehusvæsenet og folkeskolen, men med en fremgang i den amtskommunale beskæftigelse på ca gennem de seneste fire år ligger en del af forklaringen på det offentlige overforbrug også på beskæftigelsesområdet. Boligbyggeriet understøtter investeringerne Et fortsat solidt boligbyggeri virker understøttende for det samlede investeringsomfang i prognoseperioden. Indikatorerne for boligbyggeriet peger alle i retning af stor aktivitet, og vi vurderer på baggrund heraf, at faldet i boligbyggeriet i 2. kvartal på 0,6% ifølge de seneste nationalregnskabstal bliver oprevideret ved næste offentliggørelse. Vi forventer en stigning i boligbyggeriet i år på 5,3%. En ventet stigning i renterne på 0,5 procentpoint næste år vil reducere væksten i boligbyggeriet. Figur 5: Boliginvesteringerne flader ud i de kommende år Mio. DKR Forløb uden rentestigning 1998K1 1999K4 2001K3 2003K2 2005K1 2006K4 Den forventede rentestigning koster 0,5 procentpoint på boliginvesteringerne i 2006 og 1,6 procentpoint i Dette svarer til, at boliginvesteringerne i 2007 er ca. 2 mia. kr. lavere end i fravær af rentestigning. merinvesteringer i 2006 og 2007 på i alt 2 mia. kr. Boliginvesteringernes vækstbidrag vil være på 0,3 procentpoint både i år og til næste år. I 2007 er vækstbidraget fra boliginvesteringerne reduceret til 0,1 procentpoint. Vi forventer, at de samlede faste bruttoinvesteringer stiger med ca. 3,1% i år. Årsagen til den beherskede vækst skal blandt andet findes i en trods den allerseneste positive udvikling presset industrisektor. Dette forhold giver sig udslag i et mindre behov for nye lokaler, IT-udstyr osv. Investeringsefterslæbet lover på den anden side godt for den fremtidige investeringsudvikling i takt med, at afsætningsmulighederne for industrien bedres. Vi forventer derfor en stigning i investeringerne igennem 2006, hvilket bringer investeringsvæksten som helhed for næste år op på 6,4%. Inflationen under 2% De kraftigt stigende energipriser er stort set gået uden om de danske forbrugerpriser. Efter en stigning i forbrugerprisindekset på 0,6 procentpoint fra 1,8% til 2,4% hen over sensommeren faldt inflationen tilbage til 2% å/å i september. For året som helhed forventer vi en inflation på 1,8%, hvilket ligeledes vil være niveauet til næste år. En væsentlig årsag til den beherskede inflationsudvikling er udviklingen i den indenlandske markedsbestemte inflation. I perioden 4. kvartal sidste år til 2. kvartal i år viser Nationalbankens beregninger, at der har været deflation i de indenlandske priser, hvilket er en indikation af, at virksomhederne har båret en betydelig del af stigningen i energipriserne. Vi vurderer, at det deflationære pres fra den indenlandske aktivitet er fortsat i 3. kvartal. Figur 6: Deflation i de indenlandske markedsbestemte priser % Indenlandsk markedsbestemt inflation Forbrugerpriser 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 Modelberegninger viser, at boliginvesteringerne falder med 0,5% i det år, hvor rentestigningen på 0,5 procentpoint finder sted, og med yderligere 2% året efter. Dette resulterer i en vækst i boliginvesteringerne på 4,4% til næste år aftagende til 0,8% i Såfremt renten var forblevet uændret, ville stigningstakterne være på henholdsvis 4,9% og 2,4% svarende til Det inflationære pres fra den indenlandske aktivitet er negativt. Arbejdsmarkedet imponerer Det er positive toner, som for tiden udgår fra arbejdsmarkedet. Ledigheden er siden årsskiftet faldet fra 6,2% til 5,5% i sep- side 5
6 tember, og vi forventer en fortsat faldende tendens i ledighedsudviklingen. For året som helhed ender ledigheden på 5,7%, hvilket yderligere reduceres til 5,3% næste år og 5,0% i Vurderes ledighedsudviklingen på baggrund af udviklingen i den reelle ledighed, bliver billedet af et stærkt arbejdsmarked endnu tydeligere. Figur 7: Den reelle ledighed styrtdykker personer Reel ledighed Ledige - sæsonkorrigeret 2001M8 2002M6 2003M4 2004M2 2004M12 Med et niveau for den reelle ledighed på personer skal vi helt tilbage til 1970'erne for at finde et lavere niveau. Den reelle ledighed fremkommer ved at lægge antallet af aktiverede til antallet af ledige. Vi forventer, at den samlede beskæftigelsesstigning i år bliver på ca personer og til næste år. Ledigheden falder ikke i helt samme takt, hvilket betyder, at arbejdsstyrken stiger i prognoseperioden. Fremgangen i arbejdsstyrken er dog ikke markant og skyldes primært den gunstige konjunktursituation, hvilket viser behovet for (reform)tiltag, som for alvor kan øge det strukturelle niveau for arbejdsstyrken. Figur 8: Nu vender beskæftigelsen for alvor personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke Ledighed I prognoseperioden forventer vi en fremgang i beskæftigelsen på næsten personer. Beskæftigelsen er steget i takt med den faldende ledighed. Siden ledigheden toppede i 4. kvartal 2003 med ca personer og frem til 2. kvartal i år, er beskæftigelsen steget med ca personer. Med et ledighedsfald i samme periode på personer er der tegn på, at arbejdsstyrken i samme periode er steget med knap personer. Stigningen i beskæftigelsen i perioden 4. kvartal 2003 til 2. kvartal i år er skævt fordelt på sektorer. Overordnet er den private beskæftigelse steget med personer og den offentlige reduceret med personer. Den private beskæftigelse er karakteriseret ved et fald i industribeskæftigelsen på personer og en fremgang inden for serviceerhvervene på personer. Byggeriet har med en beskæftigelsesfremgang på personer nydt godt af byggeboomet. I forhold til vores tidligere prognose er der nu med den gunstige eksportudvikling håb om en beskæftigelsesfremgang inden for industrien. På den anden side er industriens produktivitet under pres. I perioden fra 2. kvartal 2004 til samme periode i år er industriens produktivitet faldet med ca. 2,5% (målt som trekvartalers glidende gennemsnit). Så på trods af, at der i 2. kvartal i år er tegn på en vending i produktiviteten, er der en risiko for, at den negative produktivitetsudvikling presser industrien til yderligere beskæftigelsestilpasning nedadtil, hvis konkurrenceevnen skal bevares. Hvilke af de to effekter, der "vinder", vil de kommende kvartaler vise. Ikke tegn på overophedning,. Sensommeren og efteråret har budt på debat om risikoen for en overophedning af dansk økonomi. Vores vurdering er imidlertid, at vi ikke står over for en overophedning i "traditionel" forstand. Det som historisk har udløst et stramningsforløb har været kombinationen af et stort betalingsbalanceunderskud og høje lønstigningstakter. Netop denne kombination var den udløsende årsag til Kartoffelkuren i Som tabellen nedenfor viser, er der markant forskel på situationen dengang og nu. Tabel 6: Nøgletallene viser ikke tegn på overophedning Betalingsbalance -36,3 mia. kr. +49,7 mia. kr.* Lønstigningstakt: - Arbejdere 5,4% - Funktionærer 7,3% - DA-området 2,7% Inflation +3,7% +1,8% *: Akkumuleret oveskud i perioden januar-september Lønstigningstakten i 2005 er angivet som den gennemsnitlige lønstigning i perioden 4. kvartal 2004 til 3. kvartal Saldoen på betalingsbalancens løbende poster skal tages med forbehold, da statistikgrundlaget for nylig er ændret. Omlæg- side 6
7 ningen har medført en betydelig stigning i saldoen på tjenesteposten. Man bør afvente Danmarks Statistiks evaluering af validiteten af den nye betalingsbalancestatistik, før der drages alt for håndfaste konklusioner om betalingsbalancen. Tabel 6 tyder således på en økonomi i god form. Dette billede forstærkes, hvis vi ser på arbejdsmarkedsforholdene inden for byggeriet. Fra 2. til 3. kvartal i år faldt lønstigningstakten fra 3,3% til 2,8%, og siden byggebeskæftigelsen vendte i 1. kvartal 2004 og frem til 3. kvartal i år, med en beskæftigelsesfremgang på personer til følge, er lønstigningstakten kun øget med 0,5 procentpoint. Figur 9: Byggebeskæftigelsen stiger lønstigningen falder personer Byggebeskæftigelsen Lønstigningstakt - h.a K1 1997K1 1999K1 2001K1 2003K1 2005K1 I perioden, hvor beskæftigelsen er steget med personer, er lønstigningstakten kun øget med 0,5 procentpoint. % Den beherskede udvikling i byggelønningerne finder sted, mens arbejdskraftmanglen inden for byggeriet er rekordhøj. Og dette forhold tyder på et strukturelt problem. Tallene kan nemlig dække over det forhold, at byggevirksomhederne ikke tager imod flere ordrer, end de kan klare givet deres arbejdsstyrke. Konsekvensen er, at produktionen bliver lavere, end den potentielt kunne være, hvilket resulterer i et velfærdstab. Det er den lave produktivitet inden for byggeriet, som dybest set er årsagen til dette forhold. At byggesektoren er afskærmet mod international konkurrence kan være en årsag til den manglende produktivitetspræstation. Tiltag, som øger produktiviteten, er vejen frem for byggeriet, såfremt den positive udvikling skal bevares.... men arbejdsudbuddet skal øges At dansk økonomi ikke umiddelbart står over for en overophedning må ikke blive en sovepude for politikerne til ikke at iværksætte reformtiltag, som øger arbejdsudbuddet. Med den nuværende høje vækst i både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel efter danske varer og tjenester, er det en reel risiko, at væksten den kommende tid afdæmpes som følge af mangel på arbejdskraft. Og det er ikke kun en stigning i antallet af "hoveder", man bør fokusere på. Også kvaliteten af det øgede arbejdsudbud er central. I denne sammenhæng er kvaliteten af de ydelser, som uddannelsessystemet inklusive efteruddannelserne leverer, helt essentiel. Hvis ikke arbejdsudbuddet øges, bliver resultatet et velfærdstab, som vil ramme os alle NYK 2005-DØR 2006-NYK 2006-DØR 2007-NYK 2007-DØR BNP 2,1% 2,9% 2,8% 2,2% 2,4% 1,9% 1,8% Privatforbrug 3,8% 4,4% 4,3% 2,9% 2,7% 2,1% 2,0% Offentligt forbrug 2,0% 1,4% 1,2% 0,8% 0,7% 0,7% 0,7% Faste bruttoinv. 3,3% 3,1% 4,4% 6,4% 6,1% 4,3% 2,4% Eksport 3,3% 12,0% 7,5% 6,1% 4,4% 4,2% 3,4% Import 6,5% 12,1% 8,7% 5,6% 5,6% 3,9% 3,4% Inflation (% å/å) 1,2% 1,8% 2,1% 1,9% 2,2% 2,0% 1,8% Arbejdsløshed 6,4% 5,7% 5,5% 5,3% 4,9% 5,0% 5,0% Betalingsbalance 2,6% 3,5% 2,2% 3,5% 1,9% 3,0% 1,9% Budgetsaldo 2,3% 2,5% 2,7% 2,5% 2,0% 2,3% 1,5% Betalingsbalance- og budgetsaldo er i % af BNP. side 7
8 DISCLOSURE Denne publikation er udarbejdet af Nykredit Markets, der er en del af Nykredit Bank. Nykredit Bank er et dansk aktieselskab, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Nykredit Markets deltager i market maker-ordningen for danske stats- og realkreditobligationer. Nykredit Markets investeringsanalyser er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings etiske regler og anbefalingerne fra Den Danske Børsmæglerforening. Nykredit Markets har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved udarbejdelse af investeringsanalyser og har indført interne regler til sikring af effektive kommunikationsbarrierer. Analytikere i Nykredit Markets er blevet pålagt at overgive enhver henvendelse, der kan påvirke analysens objektivitet og uafhængighed, til chefen for analyseafdelingen tillige med compliance-funktionen. Analytikere ansat i Nykredit Markets arbejder uafhængigt af afdelingerne Debt Capital Markets og Corporate Finance og refererer ikke til andre forretningsområder i Nykredit koncernen. Analytikere er delvist aflønnet på baggrund af Nykredit Banks overordnede resultater, men modtager ikke bonus eller anden aflønning tilknyttet specifikke corporate finance- eller debt capital-transaktioner. Denne publikation blev første gang frigivet til distribution på den på forsiden angivne dato. Anvendte finansielle modeller og metoder Beregninger og præsentationer tager udgangspunkt i almindelige økonometriske og finansielle værktøjer og metoder samt offentligt tilgængelige kilder. Danske realkreditobligationer modelleres ved hjælp af en egenudviklet realkreditmodel. Realkreditmodellen består af en stokastisk rentestrukturmodel samt en statistisk konverteringsmodel, som er kalibreret til låntagernes historiske konverteringsadfærd. Rentestrukturmodellen kalibreres med likvide europæiske rentederivater. Risikoadvarsel Der kan være væsentlige risici forbundet med vurderingerne og eventuelle anbefalinger i denne publikation. Sådanne risici, herunder en følsomhedsanalyse med de relevante forudsætninger, er angivet i publikationen. DISCLAIMER Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Markets til personlig orientering for de investorer, som Nykredit Markets har udleveret materialet til. Materialet er udelukkende baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Anbefalinger skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, og Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Nykredit Bank A/S og/eller andre selskaber i Nykredit koncernen kan have positioner i værdipapirer omtalt i materialet samt foretage køb eller salg af samme, ligesom disse selskaber kan være involveret i corporate finance-aktiviteter eller andre aktiviteter for virksomheder, der er omtalt i materialet. Materialet må ikke mangfoldiggøres eller distribueres uden samtykke fra Nykredit Markets. Ansvarshavende redaktør: Cheføkonom John Madsen Nykredit - Kalvebod Brygge København V - Tlf Fax
Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk
Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereVendingen er intakt, men ikke overbevisende
Vendingen er intakt, men ikke overbevisende Vi giver her en kort oversigt over den seneste måneds udvikling i de vigtigste nøgletal for dansk økonomi. De danske nøgletal giver fortsat et indtryk af, at
Læs mereKommentar. Ledigheden i nyt territorium. 14. juni 2007. 14. juni 2007
1. juni 007 1. juni 007 Kommentar Ledigheden i nyt territorium Arbejdsmarkedet strammer til, ledigheden falder Langt op til lønstigningerne fra 000-opsvinget ECB stopper ved,50 til december Af Morten Hessner,
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereResume. som økonomisk krise er tiltaget Vi fastholder undervægt. Såvel finanskrise. krise som økonomisk krise er tiltaget. undervægt på aktier
Aktivallokering Massivrisikoaversionogøkonomiskafmatning Defensivallokeringanbefales Overvægtkontant/korteobligationer Undervægtaktier Fraundervægttilneutralpåkredit Neutralvægtpåobligationer September2008
Læs mereDansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29
Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%
Læs mereSDO-investorseminar - betydning for prisdannelsen
SDO-investorseminar - betydning for prisdannelsen Rune Kristensen Nykredit Markets November 2007 1 En tur i helikopter 30 25 OAS, swap Danmark, konverterbar kurs 96 EUR 100.000 500 20 400 15 10 5 0 Spanien
Læs mereGlobal update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41
Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen
NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten
Læs mereDet lysner i Norge. 28. september 2009
28. september 2009 Det lysner i Norge Det har været et godt forår og sommer for norsk økonomi Arbejdsmarkedet er i fremgang, og privatforbruget stiger Boligpriserne stiger Risiko for større end forventet
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereMindre optimistiske forbrugere
NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereDanske covered bonds - set med investorøjne
Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2010
Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var
Læs mereUSA: Hvad bremser opsvinget?
USA: Hvad bremser opsvinget? Opdatering efter BNP for 2. kvartal 2013 Side 1/10 USA: Hvad bremser opsvinget? Her 5 år inde i opsvinget kigger vi på, hvad der har bremset opsvinget Opsving har været ganske
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereINDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5
Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen
NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske
Læs mereTopplacering til dansk økonomi
Topplacering til dansk økonomi 13. september 2004 Nykredit Markets offentliggør i dag analysen Topplacering til dansk økonomi. Analysen præsenterer Nykredits nye prognose for dansk økonomi samt en benchmarkanalyse
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereUSA: BNP for 1. kvt. 2014
USA: BNP for 1. kvt. 2014 Langsommere end snegletempo Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/15 USA: USA: Langsommere end snegletempo Konklusion: Væksten var ganske
Læs mereOptimismen i Euro-området daler
NØGLETAL UGE 13 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Optimismen i Euro-området daler Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi et nyt og bedre bud på, hvordan væksten i dansk økonomi sluttede 2018 af.
Læs mereKommentar. Indeksobligationer. 27. februar 2009. 27. februar 2009
27. februar 2009 27. februar 2009 Kommentar Indeksobligationer Opadgående pres på inflationen Køb amerikanske TIPS Sælg engelske Gilts og franske OATie Italienske BTP og græske GGP er ramt af illikviditet
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereDansk økonomi Eksportanalyse: Kina
Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2016
Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mereCovered bonds Realkredit Danmark A/S' Aaa rating under pres
22. juni 2011 Covered bonds Realkredit Danmark A/S' Aaa rating under pres OC skal øges fra 10,1% til 18% for at bevare Moody's Aaa rating i kapitalcenter S Den manglende OC svarer umiddelbart til 35-40
Læs mereTyskland Væksten kommer ned i gear
24. september 21 Tyskland Væksten kommer ned i gear Ifo og PMI peger i hver sin retning i september Eksportvæksten halveres, og efterspørgslen fra udlandet udgør en stor risiko Det private forbrug er kommet
Læs mereSTOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET
16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.
NØGLETAL UGE 39 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav en bekræftelse på, at det økonomiske opsving ikke buldrer
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereJobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager
AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er
Læs mereDansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig
Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereDanske realkreditobligationer Hvor skal oktoberterminen genplaceres?
Investeringsanalyse 16.september2013 Danskerealkreditobligationer Hvorskaloktoberterminengenplaceres? MarkanteOAS-stigningerikonverterbarekontramerestabileOASpårentetilpasningsobligationer KonverterbarehargodbufferibådevolatiliteterogOAS
Læs mereDet var så 00'erne Økonomisk tilbageblik på det seneste årti
Investment Research General Market Conditions 4. januar 21 Det var så 'erne Økonomisk tilbageblik på det seneste årti Vi har netop taget afsked med det første årti i det nye årtusinde. Dermed er det også
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt !
NØGLETAL UGE 12 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 2.728.761! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uges klart vigtigste økonomiske nøgletal var tallene
Læs mereResearch Danmark Et svagt opsving blev svagere
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 7. januar 2016 Research Danmark Et svagt opsving blev svagere Danmark er i opsving med vækst høj nok til, at flere kommer i arbejde, og det ser ud til at fortsætte
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereDagens makronyt Yellens favorit for arbejdsmarkedet
Dagens makronyt Yellens favorit for arbejdsmarkedet Der vil i dag være fokus på antallet af jobåbninger i USA, som er en af Yellens favorit-indikatorer for arbejdsmarkedet. Men ellers byder dagen ikke
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereLaveste vækst i 5 år skyldes bl.a. teknik
NØGLETAL UGE 9 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste vækst i 5 år skyldes bl.a. teknik Af: Kristian Skriver, økonom og Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom. Den forgangne uge kom Danmarks Statistik
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien
NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne
Læs mereDagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM
Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større
Læs mereResearch Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi
Investment Research General Market Conditions 1. juli 2013 Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi Den britiske centralbank får ny chef i dag, og det kan det betyde et skifte i britisk
Læs mereKommentar. Valutamarkedet i november november 2006
7. november 2006 7. november 2006 Kommentar Valutamarkedet i 2007 Generel EUR-styrkelse i 2007 i forhold til hovedvalutaerne Stabil til stærkere CHF i de kommende 12 måneder Fundamentale forhold understøtter
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDansk økonomi: Usikkerheden ligger i omverden
Dansk økonomi: Usikkerheden ligger i omverden Det danske opsving er relativt afdæmpet men særdeles robust. Det skyldes, at både virksomhederne og forbrugerne indtil videre har været tilbageholdende med
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDanske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd
Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men
Læs mereDagens makronyt Tysk industri
Dagens makronyt Tysk industri Der kom skuffende nøgletal fra Asien her til morgen. Japansk BNP for 3. kvt. blev nedrevideret lidt, mens der var forventning om en oprevidering. Det var bl.a. erhvervsinvesteringerne,
Læs mereKONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE
23. februar 7 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 og Annett Melgaard Jensen direkte tlf. 33557715 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 7: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE Det går godt i
Læs mereKommentar. Norge kommer først ud af krisen. 22. juli juli 2009
22. juli 29 22. juli 29 Kommentar Norge kommer først ud af krisen Norges regering har adresseret krisen særdeles offensivt Den norske inflation kan overraske opadtil Forbrugerne og virksomhederne er bedre
Læs mereNOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereNØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres
NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal august 2015
Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs merehomes fremvisningsindeks
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 9. november 2018 Stor fremgang i fremvisninger af lejligheder, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereViden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015
Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk
Læs mereDansk økonomi: robust opsving
Dansk økonomi: robust opsving Opsvinget herhjemme er nu på sit sjette år, og vi ser gode muligheder for, at væksten kan fortsætte i et moderat tempo både i år og næste år. Det har indtil videre været et
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereNØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving
ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede
Læs mereLastbiler på sporet af økonomisk vækst
NØGLETAL UGE 40 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lastbiler på sporet af økonomisk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har været relativ stilfærdig for dansk økonomi. Dét
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2010
Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2011
Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud
2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mere