Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi)

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Welfare Technlgy) Studiestart september 01, Versin 1.1 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.

2 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Jbprfiler Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknlgi (bachelr) er en tværvidenskabelig uddannelse på bachelrniveau. Uddannelsens tværvidenskabelighed pnås ved kblingen mellem fagelementer fra Det Tekniske Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Civilngeniører i Velfærdsteknlgi (bachelr) vil kunne få ansættelse i ffentlige g private virksmheder i funktiner, sm relaterer til frmidling af teknlgi, maskiner g apparater, eller i sundheds - eller plejefunktiner, hvr interaktin mellem teknlgi g slutbruger spiller en rlle. Det er endvidere muligt, at bachelrerne kan varetage udviklings- g prjektstyringsfunktiner i frbindelse med mindre avancerede udviklingspgaver. På verbygningen civilingeniør i Velfærdsteknlgi (kandidat) er der mulighed fr at vælge mellem prfilerne autmatin/rbtteknlgi eller IT/sftwareteknlgi. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

3 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 Udannelsens kmpetenceprfil Kmpetenceprfilen fr bachelruddannelsen i Velfærdsteknlgi er baseret på Den Danske Kvalifikatinsramme, g uddannelsen er tilrettelagt efter uddannelsesknceptet Den Syddanske Mdel fr Ingeniøruddannelser (DSMI). Udver tilvejebringelsen af et frskningsbaseret g teknisk-videnskabeligt grundlag, hvrpå bachelren i Velfærdsteknlgi er kvalificeret til selvstændigt at identificere, frstå g reflektere ver ingeniørfaglige pgaver, hviler knceptet på den studerendes tilegnelse af specifik viden m praktiske færdigheder i samt generelle kmpetencer inden fr prjektledelse. På vennævnte baggrund er bachelren kvalificeret til at indgå fagligt g tværfagligt i videnskabeligt udviklingsarbejde g anvende fagets metder g redskaber til at pstille løsningsmdeller inden fr mrådet. Efter endt uddannelse sm bachelr i Velfærdsteknlgi besidder dimittenderne en fr uddannelsen relevant g frskningsbaseret viden m brugerinteraktin, sundhedsvidenskab, teknlgi samt matematisk analyse g mdellering samt færdigheder i at integrere g bringe disse vidensmråder i kvalificeret anvendelse i krydsfeltet mellem det sundheds- g ingeniørfaglige mråde, hvr patienter/brugere interagerer med sundheds- g/eller plejesektren. En bachelr i Velfærdsteknlgi kan: frstå menneskets anatmi g fysilgi. frstå g reflektere ver frhld ved bevægeapparatet, der relaterer til interaktin med maskiner g teknlgi. frstå g reflektere ver aspekter af menneskelig adfærd, evner g mentalitet, sm relaterer til uddannelsens dmæne. frstå g anvende metder til brugerundersøgelser, prcesundersøgelser g idégenerering ud fra disse. frstå, anvende g integrere grundlæggende aspekter af mekanik, sensrer, signaler, signalbehandling, elektrnik, datapsamling g prgrammering, der relaterer til uddannelsens dmæne. frstå g anvende matematik, matematiske metder g cmputerbaserede matematiske værktøjer, til at beskrive, mdellere g beregne fænmener, sm relaterer til udannelsens teknlgi g metder. frstå g reflektere ver videnskabsteri, den videnskabelige sammenhæng mellem uddannelsens fagsøjler g de grundlæggende vilkår fr frskning g udvikling indenfr uddannelsens dmæne. Herunder etiske - g samfundsmæssige hensyn samt myndighedskrav i relatin til uddannelsens metder g teknlgier. arbejde grupperienteret såvel selvstændigt sm med tværfaglige prjekter. dkumentere g præsentere prces g resultater af prjekter g undersøgelser, både mundtligt g skriftligt. 3 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

4 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Uddannelsens fagsøjler De kmpetencer, sm en bachelr i Velfærdsteknlgi erhverver, pbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra fire fagsøjler. Prgressinen indenfr hvert af de fire faglige mråder leder hen imd de endelige kmpetencer. Fagsøjlerne er: 1. Brugerinteraktin. Sundhedsvidenskab 3. Teknlgi 4. Matematisk analyse g mdellering 1. Brugerinteraktin Mentale aspekter af brugerinteraktin 1. Situatinsbestemte rller g kultur i frhld til sundhed g teknlgi. Analyse af brugerbehv, præferencer, evner, situatin g frløb 3. Brugerdreven idéudvikling 4. Kgnitive evner g deres indflydelse på brugerinteraktin 5. Etik i frhld til velfærdsteknlgi Fysiske aspekter af brugerinteraktin 1. Bevægeapparatets egenskaber, begrænsninger g deres indflydelse på brugerinteraktin (ergnmi). Brugerinteraktin i frhld til mekanisk design 3. Måling g aflæsning af parameter hs brugeren 4. Persnsikkerhed i frhld til interaktin med teknlgi 5. Videnskabsteri i frhld til velfærdsteknlgi. Sundhedsvidenskab Det menneskelige legemes grundlæggende anatmi g fysilgi Bevægeapparatets specifikke anatmi g fysilgi Årsager til g virkninger af kgnitive funktinsnedsættelser Sygdmslære 3. Teknlgi Opsamling, behandling g præsentatin af data 1. Sensrer, signaler g I/O. SCADA 3. Elektrnik til signalknditinering 4. Signalanalyse g signalbehandling Prgrammering 1. Prcedural prgrammering i frhld til matematikprgrammer. Grafisk prgrammering i frhld til SCADA-systemer 3. Grundlæggende bjektrienteret applikatinsprgrammering 4 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

5 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 Mekanik 1. Beregning g mdellering i frhld til mekanisk fysik g bevægelse. Mekanik i frhld til det menneskelige legeme 3. Mekanisk design 4. Matematisk analyse g mdellering Grundlæggende matematisk analyse Matematik på cmputer Statistik Lineær algebra Tidsafhængige funktiner g transfrmatiner i relatin til signaler 5 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

6 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Uddannelsens struktur Semestertemaer Civilingeniør i Velfærdsteknlgi Temaer 6. semester Bachelrprjekt 5. semester Experts in teams 4. semester Bevægelse 3. semester Bevægelse. semester Brugerinteraktin 1. semester Når mennesker g teknlgi mødes 6 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

7 5 Mdulernes Placering Bachelrdel Seme mester ECTS : Semester 6. Valgfag Valgfag Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 Teknlgiprjekter i sundhedssektren VB-TIS6 Arbejds- g trænings-fysilgi VB-ATF5 Medicinsk fysilgi SU50 (10 ECTS) Praktiske øvelser VB-PRA3 ( 3 ECTS ) VB-KEM3 ( ECTS ) Valgfag 1 0 Praktiske bservatiner g færdigheder VB-POF6 (10 ECTS) Signalanalyse VB-SIG5 Struktur Reguleringsteknik XE-CES1 Bevægelse VB-BEV3 (0 ECTS) Bimekanik VB-BIO3 (5ECTS) Mekatrnik BV-MEK4 (10 ECTS) Brugerinteraktin VB-VT (30 ECTS) Når mennesker g teknlgi mødes VB-VT1 (30 ECTS) Teknlgi i sundhedssektren VB-TIS6 (10 ECTS) Bachelrprjekt VB-BACH (15 ECTS) Experts in Teams VB-EIT5 (10 ECTS) PrgrammeringVB-PRG5 1 Struktur Ingeniørfagets videnskabsteri VB-IFVT Bachelrprjekt VB-BACH (15 ECTS) 7 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

8 Valgfag Bimekanik VB-BIO3 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 Mekatrnik VB-MEK3 (10 ECTS) Applikatins udvikling VB-APU5 (15 ECTS) Dynamiske systemer VB-VT4 (30 ECTS) Brugerinteraktin VB-VT (30 ECTS) Når mennesker g teknlgi mødes VB-VT1 (30 ECTS) Bevægelse VB-BEV3 (15 ECTS) Experts in Teams VB-EIT5 (10 ECTS) ECTS: Semester Valgfag Valgfag Bimekanik VB-BIO3 Teknlgi i sundhedssektren VB-TIS6 (10 ECTS) Mekatrnik VB-MEK3 (10 ECTS) Struktur Applikatins udvikling VB-APU5 (15 ECTS) Dynamiske systemer VB-VT4 (30 ECTS) Bachelrprjekt VB-BACH (15 ECTS) Bevægelse VB-BEV3 (15 ECTS) Experts in Teams VB-EIT5 (10 ECTS) 8 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

9 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Brugerinteraktin VB-VT (30 ECTS) Når mennesker g teknlgi mødes VB-VT1 (30 ECTS) ECTS: Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

10 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Semesterbeskrivelse fr 1. semester SEMESTERTEMA Når mennesker g teknlgi mødes Temaet fr 1. semester er den grundlæggende viden g færdighed indenfr uddannelsens fagsøjler samt sammenhæng mellem dem - menneskers g maskiners fysik g matematikken til at beskrive den, menneskers situatinsbestemte interaktin med hinanden, g målepstillinger hvr en cmputer måler på mennesker. VÆRDIARGUMENTATION Det første semester er afgørende fr at give de nye studerende den bedst mulige start på uddannelsen, både fagligt, pædaggisk g scialt. Fr at frmidle den tværfaglige sammenhæng g tankegang til de studerende helt fra første dag lægges der vægt på, at alle fagsøjler er repræsenteret på højt kvalificeret niveau, g at der er en meget klar integratin mellem dem. Derfr tilrettelægges semestret med str vægt på inddragelse g aktivering af de studerende, ved at alle fagligheder tager udgangspunkt i de studerendes egen krp, situatin, arbejdskultur g færdigheder, ved at lade semesterprjektet handle m at eftervise centrale pinter fra hver enkelt fagsøjle, g ved at inddrage metder fra de andre. Den naturlige sammenhæng mellem funktinel anatmi g matematisk mdellering af fysiske fænmener g signaler understreges ved krdinering af undervisningens temaer, eksempler g øvelser med maksimalt verlap. Frståelsen af mennesket sm scialt kmmunikerende væsen inddrages ved at tage udgangspunkt i de studerende selv g deres egen situatin. Dels sm studerende g deres rller indbyrdes g i frhld til undervisere, institutinen g uddannelsen, dels sm frsøgspersner, frsøgsstillere g teknikere i frbindelse med øvelser g semesterprjekt, g dels sm prjektdeltagere med frskellige rller, i frbindelse med semesterprjektet. KOMPETENCEMÅL Efter 1. semester kan den studerende indenfr funktinel anatmi: beskrive de grundlæggende cellulære bikemiske byggesten beskrive den grundlæggende pbygning af cellemembranen beskrive cellens grundlæggende pbygning g funktin beskrive anatmiens discipliner g verrdnede begreber i anatmisk terminlgi frklare principperne bag muskler g leds pbygning, virkemåde g funktin beskrive de frsynende systemers pbygning g virkemåde, herunder nervesystemet beskrive det cardi-respiratriske systems pbygning beskrive pbygningen af det perifere mtriske g sensriske nervesystem beskrive bevægeapparatets anatmi frklare principper inden fr funktinel anatmi 10 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

11 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 indenfr Fysik g matematik på cmputer: redegøre fr grundlæggende begreber inden fr den mekaniske fysik udvikle simple matematiske mdeller inden fr mekanisk fysik selvstændigt anvend grundlæggende algebra demnstrere frståelse af elementær vektrregning anvende differentiatin g integratin demnstrere frståelse af differentialligninger indenfr Rller, kultur g kmmunikatin: beskrive verrdnede frhld i pbygningen af det danske sundhedssystem pstille g evaluere egne læringsmål identificere g anvende gruppens g gruppemedlemmernes styrker demnstrere kendskab til udvalgte prjektstyringsværktøjer demnstrere frståelse af frskellige kmmunikatinsfrmer g virkemidler indenfr Signaler g datapsamling: redegøre fr grundlæggende begreber inden fr kredsløbsteri redegøre fr grundlæggende begreber inden fr signalbehandling demnstrere frståelse g respekt fr basale sikkerhedsmæssige aspekter ved måling på den menneskelige krp instrumentere en simpel bimekanisk målepstilling psamle, behandle g præsentere måledata ved hjælp af et prgrammerbart værktøj SEMESTERINDHOLD VB-VT1 Menneske, maskine g samarbejde (30 ECTS) Mdulet er bligatrisk g udgør førsteårsprøven. SAMMENHÆNG 1. semester undervises g evalueres sm et mdul. 7 Mdulbeskrivelser 1. semester 11 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

12 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 Mdulbeskrivelsen, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Velfærdsteknlgi, g sm er gældende på første semester fr studerende ptaget i september 01, ligger i Fagbasen under udbud efterår Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

13 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Semesterbeskrivelse. semester SEMESTERTEMA Brugerinteraktin Temaet fr. semester er interaktin med brugeren. Interaktin med brugeren under alle faser af udviklingsprcessen g brugerens interaktin med den aktuelle teknlgi. Semesteret tager udgangspunkt i den viden g erfaring m interaktin mellem mennesker g teknlgi, der er pnået på 1. semester, g sm giver den studerende de nødvendige metdemæssige rammer til at arbejde kvalificeret videre med disse aspekter. VÆRDIARGUMENTATION Det er essentielt, at de studerende, tidligt i deres frløb får værktøjer g viden, der gør dem i stand til at analysere, beskrive g reflektere ver menneskelig adfærd g interaktin med teknlgi g systemer. Vi lægger derfr vægt på at give de studerende et integreret tværfagligt frløb henver alle fagsøjlerne, der frmidler g indøver viden g metder fra hver fagsøjle, i en tværfaglig sammenhæng. Fkus er således på metder, viden g erkendelser, der sætter den studerende i stand til at frstå, beskrive g reflektere ver brugerens evner, behv, g præferencer i frhld til teknlgiske løsninger. Faglighederne på semesteret understøtter hinanden gdt, g fletter markant ind i hinanden, således at det bliver muligt at have en meget tæt integratin mellem faglighederne i semesterprjektet. Ved at placere et bredt felt af metdefag på. semester, kmmer de t første semestre sammen til at udspænde uddannelsens bredde g dybde, således at den studerende, der gennemfører de t første semestre har gde frudsætninger fr at gennemføre resten af uddannelsen. KOMPETENCEMÅL Efter. semester kan den studerende indenfr Psyklgi: anvende almindeligt frkmne termer indenfr den grundlæggende psyklgi. demnstrere viden m den grundlæggende psyklgis histrie, erkendelser g metder. beskrive eksempler på almindeligt frekmne funktinsnedsættelser. beskrive direkte g afledte virkninger af brugerens funktinsnedsættelse. reflektere ver funktinsnedsættelses betydning fr brugerinteraktin. indenfr Statistik redegøre fr udvalgte begreber g teknikker indenfr statistik. anvende statistiske metder til at planlægge frsøg, indsamle-, analysere-, lave inferens- g knkludere på data indenfr Brugercentreret udvikling gennemføre en brugeranalyse hs mennesker med funktinsnedsættelse 13 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

14 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 demnstrere frståelse af, hvrdan brugere kan inddrages i en udviklingsprces. gennemføre registrering af brugersituatiner ved hjælp af statistik, elektrniske hjælpemidler g interviews. udføre knceptgenerering i samspil med brugere. evaluere løsningskncepter under inddragelse af brugere indenfr prgrammering SEMESTERINDHOLD demnstrere frståelse af det bjektrienterede prgrammeringsparadigme. designe g implementere grafiske brugergrænseflader såvel sm den bagved liggende funktinalitet. VB-VT Brugerinteraktin (30 ECTS) VB-VT er bligatrisk. SAMMENHÆNG. semester undervises g evalueres sm et mdul: VT. Alle faglighederne på semesteret har markante sammenhænge, der understreges ved at krdinere undervisningens temaer, eksempler g øvelser, med maksimalt verlap. Psyklgi relaterer til brugercentreret udvikling. Statistik relaterer til brugerundersøgelser g prcesundersøgelser. De udviklede brugergrænseflader relaterer sig til brugerens selvfrståelse. Frståelse af de menneskelige elementer frstærkes, ved at inddrage den studerende selv i frsøg g undersøgelser i semesterprjektet. F.eks. kan den teretiske viden m funktinsnedsættelser suppleres med eksperimenter hvr den studerende undersøger egne evner under milde påvirkninger af f.eks. stress, søvnmangel, eller sanseberøvelse. Ved at pbygge sådanne eksperimenter vha. det datapsamlingssystem der er intrduceret på 1. semester, frtsættes den praktiske indøvelse af interaktiv datapsamling, statistisk databehandling g den tilhørende prgrammering. 9 Mdulbeskrivelser. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Velfærdsteknlgi, g sm er gældende på andet semester fr studerende ptaget i september 01, ligger i Fagbasen under udbud frår Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

15 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Semesterbeskrivelse 3. semester Se Mdulbeskrivelser 3. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Velfærdsteknlgi, g sm er gældende på 3. semester fr studerende ptaget i september 01, ligger i Fagbasen under udbud efterår Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

16 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Bevægelse Temaet fr 3. semester g 4. semester er bevægelse. De studerende arbejder med menneskers g maskiners mekanik, matematisk mdellering af mekanikken, g sensrer der kan måle på mekanikken. VÆRDIARGUMENTATION Der er stre ligheder imellem menneskers g maskiners grundlæggende mekanik. Det er de samme matematiske metder, der bruges til at beskrive g mdellere menneskers g maskiners bevægelser, g der er stre ligheder g sammenfald mellem de sensrer, der bruges til at måle på menneskers g maskiners bevægelser. Det er derfr særdeles hensigtsmæssigt at behandle disse aspekter parallelt, fr at styrke den studerendes frståelse af både menneskers g maskiners mekaniske aspekter g mulighederne fr datapsamling, feedback g styring. KOMPETENCEMÅL Efter 4. semester kan den studerende udføre skriftlig afrapprtering af prjektresultater inden fr semestrenes dmæne. Efter 4. semester kan den studerende desuden indenfr bimekanik: beskrive de generelle bimekaniske g matematiske principper fr bevægelsesanalyser (lineær g angulær kinematik & lineær g angulær kinetik). beskrive den grundlæggende pbygning g bimekaniske egenskaber af følgende støttevæv: Kngler, ledbrusk, muskler, sener & ledbånd, perifere nerver, ægte led. beskrive ver- g underekstremiteternes funktinelle anatmi g bimekaniske (kinematiske g kinetiske) egenskaber fr følgende led: Skulder. Albue, Hånd g håndled, Hfte, Knæ, Ankel & fd beskrive rygsøjlens funktinelle anatmi g bimekaniske (kinematiske g kinetiske) egenskaber. beskrive hvilke belastninger krppen udsættes fr under frskellige arbejdsstillinger, samt benytte viden m hensigtsmæssig løfte-, bære-, skubbe- g trækketeknik samt brugen af relevante hjælpemidler i frskellige situatiner. beskrive de elementer i menneskekrppen, der indgår i bevægelser redegøre fr bevægeapparatets grænser i frhld til statisk g dynamisk belastning indenfr mekanisk design: demnstrere kendskab til grundlæggende maskinelementer, materialer g verflader 16 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

17 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 anvende cmputerbaserede metder til specifikatin, mdellering g fremstilling af maskinelementer. demnstrere kendskab til principperne fr mekanisk persnsikkerhed, g relevante myndighedskrav indenfr Sensrer g aktuatrer: redegøre fr den verrdnede funktin g pbygning af sensrer til elektrnisk datapsamling redegøre fr funktinen af g give eksempler på anvendelsen af følgende Sensrtyper: Optiske, Resistive, Capacitive, Induktive, Elektrdynamiske, piezelektriske. redegøre fr almene principper i måling af følgende parametre i mekaniske g bimekansike systemer: Psitin g afstand Vinkel Stræk g bøjning Kraft Acceleratin Hastighed g vinkelhastighed redegøre fr relevante fejlkilder ved anvendelse af sensrer vurdere kmmercielt tilgængelige sensrer reflektere ver, g vælge imellem sensrtyper til en given pgave anvende udvalgte sensrer til måling af bevægelse g psitin beskrive g anvende lineære g rterende aktuatrer indenfr Kinematiske mdeller: redegøre fr anvendelsen af lineær algebra til at beskrive den indbyrdes psitin af bevægelige dele i maskiner g krppen, samt delenes indbyrdes bevægelse når de er kblet sammen med alment frekmmende ledtyper. anvende standardmdeller, baseret på lineær algebra, til at pstille mdeller fr bevægelsen af mekanismer pbygget af sekvientielt kblede led. anvende standardmdeller, baseret på lineær algebra, til at pstille mdeller fr bevægelsen af udvalgte mekanismer pbygget af parallelle led redegøre fr, g udføre, beregning af udvalgte mekanismers psitur, baseret på ledens psitiner (frward kinematics) redegøre fr, g udføre, beregning af leddenes psitiner i udvalgte mekanismer, baseret på mekanismens psitur. (reverse kinematics) indenfr prgrammering: Selvstændigt prgrammere relativt simple systemer på en pc eller arbejdsstatin g på baggrund af en specifikatin. 17 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

18 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 indenfr medicinsk fysilgi: Frmulere kæder af argumenter vedrørende kmplekse funktinelle sammenhænge med præcis hensyntagen til den fysilgiske begrebsverdens definitiner g begrænsninger Redegøre fr det autnme nervesystem Redegøre fr nyre g urinvejssystemet Redegøre fr muskel/arbejdsfysilgi Redegøre fr det endkrine system Redegøre fr det kardivaskulære system Redegøre fr respiratinssystemet indenfr ingeniørfagets videnskabsteri: redegøre fr centrale videnskabsteretiske begreber g psitiner frtlke etiske prblemstillinger frklare basale kliniske regler, metder g beslutningsprcesser. gengive udvalgte histrier m katastrfal medicinering redegøre fr, hvrledes etiske prblemstillinger bør håndteres i frbindelse med ingeniørmæssigt g klinisk arbejde indenfr praktiske øvelser: tilrettelægge, gennemføre g dkumentere labratriearbejde anvende en række almindeligt frekmmende labratrieudstyr anvende sin teretiske viden fra semestret øvrige fagligheder i en praktisk sammenhæng 18 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

19 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 SEMESTERINDHOLD 3. g 4. semester undervises g evalueres gennem 8 mduler: VB-PRG5 Prgrammering [5 ECTS] VB-IFVT Ingeniørfagets videnskabsteri [5 ECTS] VB-BIO3 Bimekanik [5 ECTS] VB-PRA3 Praktiske øvelser [3 ECTS ] VB-KEM3 Kemi, bikemi g grundlæggende fysilgi [ ECTS] VB-MEK3 Mekatrnik [10 ECTS]. Mdulet indehlder faglighederne Mekanisk Design g Sensrer. SU50 Medicinsk fysilgi [10 ECTS] VB-BEV3 Bevægelse [0 ECTS]. Mdulet mfatter prjektet g den matematiske mdeldannelse i fagligheden: Kinematiske mdeller. SAMMENHÆNG Sammenhængen mellem faglighederne på disse semestre er så stærk at de reelt smelter sammen til et integreret kursus, med deltagelse af flere specialiserede faglærere. Semestrene planlægges af de implicerede faglærere, med str fkus på at udnytte fagenes verlap g sammenfald samt tilpasse ntatin g terminlgi etc. 3. g 4. semester undervises sm 7 fagligheder: Bimekanik Kinematiske mdeller Mekanisk design Sensrer g aktuatrer Fysilgi Prgrammering Ingeniørfagets videnskabsteri Semestertemaet bindes sammen af et gennemgående prjekt g ngle praktiske øvelser. De studerendes læring i fysilgi understøttes med et valgfrit hjælpemdul i: kemi, bikemi g grundlæggende fysilgi. 13 Mdulbeskrivelser 4. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Velfærdsteknlgi, g sm er gældende på fjerde semester fr studerende ptaget i september 01, ligger i Fagbasen under udbud frår Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

20 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Experts in teams VÆRDIARGUMENTATION Tværfagligt samarbejde er et centralt element i velfærdsteknlgiens kmpetenceprfil. Det at kunne arbejde i dybden med specielle dele af uddannelsens fagmråder er en anden central kmpetence. Begge disse kmpetencer udbygges gennem det tværfaglige samarbejde med studerende fra andre uddannelser. Herigennem tydeliggøres relevansen ad de frskellige fagligheder i uddannelsens blgatriske del. Samtidig med dette arbejde uddybes g styrkes uddannelsens kernekmpetencer med prgrammering, reguleringsteknik g signalbehandling samt arbejds- g træningsfysilgi. KOMPETENCEMÅL Efter 5. semester kan den studerende: Beskrive, prblemfrmulere g udføre et tværfagligt prjektarbejde sammen med studerende fra andre uddannelsesretninger. Tilegne sig kmpetencer beskrevet i de selvvalgte valgfrie kurser. Frklare de fysilgiske ændringer, der sker i krppen ved frskellige frmer fr belastning. Anvende teretisk viden indenfr signal behandling g reguleringsteknik i praktiske anvendelser. Selvstændigt prgrammere relativt simple systemer på en pc eller arbejdsstatin g på baggrund af en specifikatin. 0 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

21 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin 1.1 SEMESTERINDHOLD VB-ATF5 Arbejds- g træningsfysilgi VB-SIG5 - Signalanalyse ( 5 ECTS ) XE-CES1 Cntrl Engineering and Signal Prcessing F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS) Ovennævnte mduler er bligatriske. Derudver indgår der i 5. semester et valgfag svarende til 5 ECTS. 15 Mdulbeskrivelser 5. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Velfærdsteknlgi, g sm er gældende på femte semester fr studerende ptaget i september 01, ligger i Fagbasen under udbud efterår Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

22 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelrprjekt På uddannelsens 6. semester skal den studerende udarbejde sit bachelrprjekt. Bachelrprjektet skrives i samarbejde med en virksmhed eller en frskningsgruppe g skal give den studerende mulighed fr at demnstrere en selvstændig, eksperimentel eller teretisk behandling af en faglig prblemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Endvidere er der tilvalg af kurser efter den studerendes egen interesse. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større prjekt med støtte fra såvel en intern vejleder samt en eventuel ekstern virksmhedsvejleder får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning, der er relevant fr en bachelr i Velfærdsteknlgi. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med bachelrprjektet udbygger den studerende sin viden g kritiske frståelse af ingeniørfagets terier g principper g styrker sine færdigheder i prfessinel g innvativ prblemløsning i frhld til en kmpleks ingeniørfaglig prblemstilling. Udarbejdelsen af bachelrprjektet styrker endvidere den studerendes kmpetence til at frvalte et kmplekst fagligt prjekt, herunder at fretage en kmpleks prblemanalyse, at verskue et bredt sæt af løsningsstrategier at frmulere g afgrænse et prblem at planlægge sin tid g sine ressurcer at frene teri g praksis i udarbejdelse af en løsning på et knkret prblem at frmidle den pnåede viden g resultater at frhlde sig kritisk g reflekterende til såvel arbejdsprcessen sm løsningen. SEMESTERINDHOLD SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større prjekt får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning g kan anvende de metder g redskaber, der er indlært gennem studiet. Sm en del af perspektiveringen er det vigtigt gså at frhlde sig til de rammer sm den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

23 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Mdulbeskrivelser 6. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Kemi, g sm er gældende på femte semester fr studerende ptaget i september 01, ligger i Fagbasen under udbud frår Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.

24 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknlgi bachelrdel, Studiestart september 01, Versin Censrkrps g studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet fr Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet g Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censrkrps. Mduler, der udbydes af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hører under det sundhedsvidenskabelige censrkrps. 19 Ikrafttræden g ændringer 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet d. 16. juni 010. Gdkendt af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 7. juli Optag september 01 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. april 01 (Versin 1.0). 3. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d.9. ktber 01 (Versin 1.1). 4 Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet den 16. juni 010.