LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING

Transkript

1 LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING

2 PLANEN FOR I DAG Læringsmålstyret undervisning PAUSE Hands-on Intro til tænkningen Hvordan arbejder jeres skole med mål? Forenklede Fælles Mål Vidensportalen på EMU Udarbejd læringsmål til et forløb Kort feedbackrunde Aftaler til næste gang

3 LÆRINGSMÅLENE FOR DAGEN Når du går herfra i dag, kan du: navigere rundt i den didaktiske relationsmodel. nedbryde de nye Fælles Mål for matematik til læringsmål i lærersprog. formulere de samme læringsmål i elevsprog. bruge vidensportalen på EMU som redskab i dit arbejde med planlægning af undervisningsforløb.

4 FORMÅLET MED REFORMEN 1. Udfordre alle elever så de bliver så dygtige som muligt. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis

5 FORMÅLET MED REFORMEN Hvordan lærer elever bedst muligt? Hvordan lærer elever mest muligt? Hvordan skal nogle elever støttes på nogle områder? Hvordan skal nogle elever udfordres på nogle områder?

6 LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING Det nye sort

7 Er det så bare en trend, eller er der noget at hente?

8 Jeg er færdig nu Må jeg godt gå på Facebook? Havkar 14 år

9 INVOLVERING OG SYNLIGHED Måske jeg kunne have klædt Havkar bedre på? Har Havkar mulighed for at agere anderledes? Er Havkar problemet? Havkar er problemet!

10 ELEVINVOLVERING OG SYNLIGHED Forestil dig, at du simpelthen bliver bedt om at sætte dig ind i din bil og køre i et udefineret stykke tid, og at jeg vil fortælle dig, hvornår du er ankommet (hvis du overhovedet ankommer) John Hattie 2012

11 ELEVINVOLVERING OG SYNLIGHED Assessment capable students = selvvurderende lærende. Den lærende kan vurdere sin egen læring. De lærende er i stand til at mærke, om de har brug for ekstra hjælp hvor de klarer sig godt nok til at kunne rykke videre. For at kunne være selvvurderende er det nødvendigt at vide, hvor man er på vej hen hvordan det går hvor man skal hen næste gang. John Hattie siger, at for at den lærende skal have en chance for at blive selvvurderende, skal de have opstillet TYDELIGE INTENTIONER med- og SUCCESKRITERIER for læringen Hattie. 2012

12 LÆG SKINNER FOR ELEVERNES LÆRING

13 SYNLIGHED FOR LÆREREN

14 Lille Stor Lærers planlægning SYNLIG LÆRING Detaljeret (på skrift) Målrettet Løs (i baghovedet) Spontan Elevinvolvering

15 2½-DELT SYNLIGHED LÆREREN læringslederen Styrings- og arbejdsredskab ELEVEN den lærende Redskab til metalæring og deraf følgende involvering i læreprocessen. ANDRE VOKSNE medansvarlige Redskab til indsigt og opbakning

16 LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING I FORENKLEDE FÆLLES MÅL

17

18 HVORFOR NYE FÆLLES MÅL? - UVM HVORFOR? Målene bruges generelt ikke i dag. Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter og indhold - og fremadrettet være styrende for lærernes undervisning. FORENKLING AF FÆLLES MÅL HAR TO HENSYN: Forenkling og præcisering med fokus på elevens læring: Væsentligt reducere og præcisere målene, så det står klart for lærer, elever/forældre mv., hvad eleverne skal kunne TYDELIGGØRELSE. Planlægningsredskab: Mere konkrete mål, hjælp til progression mhp. at målene kan bruges i den daglige undervisning. ÆNDRING AF RAMME IKKE INDHOLD: Udgangspunktet er de eksisterende Fælles Mål 2009 med plads til ajourføring.

19 DE NYE FÆLLES MÅL! - UVM Kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensmål: Forenklede Fælles Mål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden. Konkrete mål: Forenklede Fælles Mål skal være konkrete mål, der mindsker oversættelsen fra Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev mest muligt. Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte læreren i arbejdet med progression Dynamisk understøttende materiale: Forenklede Fælles Mål skal være brugbart redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen, fx eksempler på kompetenceopgaver, undervisningsmetoder, årsplan mv. Fælles retning: Forenklede Fælles Mål skal kunne forstås af alle (ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever).

20 3 TYPER AF MÅL - RELATION

21 DEFINITIONER MÅLTYPER - UVM Viden kan fremme færdighedsmålene: omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omdrejningspunkt for læringsmål: omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning (færdigheder er ikke de færdigheder, vi ser i færdighedsprøven). Kompetencer: udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk) reflekteret i en kontekst (samt attitude).

22 DEFINITION - KOMPETENCE Kompetencer: At man er i stand til at bruge sin viden (kundskaber) og færdigheder og erfaringer i samspil ved løsning af opgaver i praksissituationer, der er komplekse, forskelligartede og under stadig udvikling med personlig forankring og med blik for den enkelte praksissituations sammenhæng med større perspektiver. Bodil Nielsen

23 UNDERVISNING TIL LÆRING - UVM FÆLLES MÅL 2009: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. FORENKLEDE FÆLLES MÅL: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

24 DEN DIDAKTISKE RELATIONSMODEL Fire indbyrdes afhængige faktorer. Læringsmål øverst. Lad os tage en tur rundt i modellen

25 HVAD ER ET LÆRINGSMÅL?

26 LÆRINGSMÅL I FORLØBETS FASER I den læringsmålstyrede undervisning arbejder læreren SYSTEMATISK med læringmål SOM STYRENDE i alle faser af et undervisningsforløb. LÆRINGSMÅL

27 HÅNDTERING AF FÆLLES MÅL Læreren skal nedbryde Fælles Mål til konkrete læringsmål for det enkelte undervisningsforløb i lærersprog OG i elevsprog. Læringsmålene skal være tilpasset eleverne og skal kunne nås af ALLE ELEVER men på forskellige niveauer. Målene skal lægge skinner ud for elevernes læring.

28 NED GENNEM TRAGTEN Fælles Mål Lærer fortolker

29 NED GENNEM TRAGTEN EKS.

30 NED GENNEM TRAGTEN EKS. LÆRINGSMÅL I LÆRERSPROG: Eleverne kan vise, hvordan data kan manipuleres i grafiske fremstillinger. Eleverne kan vurdere usikkerheden i enkle statistiske undersøgelser på baggrund af datasættets størrelse. Eleverne kan forklare, hvad et repræsentativt udvalg er i tilknytning til en statistisk undersøgelse, og hvorfor repræsentativitet kan have stor betydning.

31 MÅL OG TRÆNING MÅL I FOKUS Det nye, eleverne skal lære i det forløb/den time, som skal bygge ovenpå det, de (fleste) allerede kan. BRUG OG TRÆNING Det, eleverne har lært tidligere, som de nu skal bruge og træne, så det sidder godt fast.

32 FORMULERING AF LÆRINGSMÅL Fra have om og gøre til lære. Fra mål knyttet til eksempel til mål for det, eleverne kan bruge i mange sammenhænge. Fra kun mål for kende/finde til også mål for forklare, sammenligne, analysere, bruge til det&det, vurdere m.m. Fra brede mål for lang tid til mål for den afgrænsede tid. Fra upræcise mål til evaluerbare mål. Få mål ad gangen (2 til 5), men ikke nødvendigvis korte formuleringer.

33 FORMULERING AF LÆRINGSMÅL SMARTE mål SPECIFIKT MÅLBART ATTRAKTIVT/ANERKENDT REALISTISK TIDSBESTEMT EVALUERBART Målet skal være veldefineret og afgrænset. Det skal være let at konkludere, hvornår eleven har nået målet. Eleverne skal kunne få en form for ejerskab til målet. Eleverne skal opfatte målet som udfordrende og opnåeligt på samme tid. Målet skal gælde for et afgrænset forløb. 2 til 3 uger er ofte passende. Det skal være klart, hvornår og hvordan, man ønsker at evaluere målet.

34 FORMULERING AF LÆRINGSMÅL Målene formuleres kort og konkret. LÆRERSPROG I forenklede fælles mål er formen: Eleverne kan + verbum, der angiver det, eleverne skal kunne. ELEVSPROG (Findes ikke i FFM) Du/jeg/I kan/skal kunne... + verbum, der angiver det eleven skal kunne.... HANDLINGSANGIVENDE VERBER: Eleven/du/I/jeg kan/skal kunne: Anvende, bruge, benytte, beherske Lytte Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for Læse Dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe Udvikle, videreudvikle Beskrive Gennemføre Planlægge Fortolke Handle

35 MODEL TIL TYPER MÅL

36 ET KIG PÅ PRAKSIS Gå sammen 2 eller 3. Sorter læringsmålene i brugbare og ikke-brugbare. (vær klar til at begrunde). Prøv også at opdele læringsmålene i kategorier af mål ud fra typiske kendetegn ved dem.

37 ET KIG PÅ PRAKSIS Hvad er kendetegnende ved følgende mål? Er nogle af målene brugbare? Begrund. Undervisningen leder frem imod, at eleverne bliver i stand til at finde rumfanget af en kugle, en kasse og en pyramide. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erfare, at tekster kan have forskellige formål. Kapitlet lægger op til at eleverne udvikler deres forståelse af det teoretiske andsynlighedsbegreb. Undervisningen leder frem imod, at eleverne bliver i stand til at skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål.

38 ET KIG PÅ PRAKSIS Hvad er kendetegnende ved følgende mål? Er nogle af målene brugbare? Begrund. Formålet med forløbet er at træne de grundlæggende regler for regning med brøker. Målet er, at I undersøger egenskaber ved potenser og rødder. Målet er, at eleven har gjort sig umage med at deltage i klassens drøftelser ved at lytte til andre og ved selv at fremkomme med deres tanker og meninger. Målet for dette forløb er at arbejde med at analysere statistisk materiale og se, hvordan statistik kan blive misbrugt. Formålet er at arbejde med forskellige metoder til løsning af ligningssystemer. Det er målet, at den enkelte elev og eleverne i fællesskab skal arbejde med sproget i mange forskellige situationer. Målet er, at eleven har reflekteret over, argumenteret for og udtrykt egne meninger.

39 ET KIG PÅ PRAKSIS Hvad er kendetegnende ved følgende mål? Er nogle af målene brugbare? Begrund. Eleven kan kende regnings-arternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler. Eleven kan anvende decimaltal, brøk og procent. Eleven har forståelse for sammenhængen mellem tekst og illustrationer. Eleven skal lære, hvorledes bogens titel, illustration og bagsidetekst er vigtige for at aktivere baggrundsviden om bogens indhold. Målet for forløbet er, at eleven bliver bedre til ligninger. Målet for forløbet er, at eleven bliver i stand til at løse en ligning. Målet er, at eleven fornemmer, at teksten har dybere og almengyldige temaer. Målet for forløbet er, at eleven bliver bedre til at sætte komma.

40 ET KIG PÅ PRAKSIS Hvad er kendetegnende ved følgende mål? Er nogle af målene brugbare? Begrund. Målet er, at I lærer forskellige ikke-lineære funktioner at kende. Eleverne kan vurdere, om to udtryk med variable repræsenterer samme værdi. Jeg kan forklare kvadratsætningerne. Du skal kunne bruge og lave simple formler, som kan beregne udviklingen i en talfølge. Målet er, at I bliver i stand til at beregne de ukendte sidelængder i en retvinklet trekant, når I kender størrelsen på en af de spidse vinkler og en sidelængde. Eleverne kan udvikle ræsonnementer i forbindelse med geometriske undersøgelser.

41 INDDRAGELSE AF LÆRINGSMÅL Arbejdet med målene slutter ikke, når forløbet starter! Synlighed og inddragelse: Det er ikke nok, at målene hænger synligt i klassen. De skal sættes i tale igen og igen. Løbende kobling til aktiviteterne Løbende opfølgning på status Evt. løbende justering

42 LÆRINGSMÅL AKTIVITETER IDEALERNE MØDER VIRKELIGHEDEN

43 LÆRINGSMÅL AKTIVITETER Aktiviteterne skal føre til målopfyldelse: Med udgangspunkt i læringsmålene vælger læreren en række undervisningsaktiviteter, som skaber mulighed for, at eleverne kan nå de udvalgte fælles læringsmål.

44 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERNG Klasseniveau inden forløbet: De fælles læringsmål er mål for alle elever. Målene skal formuleres, så de kan opfyldes på forskellige niveauer og måder. Elevniveau under forløbet: Der skal undervisningsdifferentieres for at skabe passende udfordringer for alle elever. Læringsmålenes fokus på, hvor eleverne skal hen fagligt, gør det overskueligt at undervisningsdifferentiere.

45 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERNG Metode: hvordan skal aktiviteten differentieres? Indhold: hvordan skal det faglige stof differentieres? Medie: hvilke materialer kan understøtte differentieringen?

46 TEGN PÅ LÆRING Nåede eleverne så målene? Læringsmålene skal følges op af en anvisning til, hvordan eleverne kan vise, at de har lært dem, og hvordan læreren kan se elevernes læringsudbytte. Læreren må afklare, hvordan der kan iagttages tegn på læring. Eleven Fulgt af en handling.

47 TEGN PÅ LÆRING LÆRINGSMÅL: Eleverne kan vise, hvordan data kan manipuleres i grafiske fremstillinger. Elevens opgave er at fremstille et eller flere nye stolpediagrammer, der viser de samme svar på måder, som giver læseren et andet indtryk end diagrammet herover. Eleven skal beskrive, hvordan han har fremstillet diagrammerne, og hvilket indtryk han synes, de giver. I 2010 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse blandt ca repræsentativt udvalgte 11-årige, 13-årige og 15- årige i Danmark. Diagrammet herunder viser børnenes svar på et af undersøgelsens spørgsmål:

48 TEGN PÅ LÆRING Niveau 1 Eleven fremstiller et diagram (fx stolpediagram), der opfylder kravet og giver en beskrivelse, der ikke er faglig begrundet. Niveau 2 Eleven fremstiller forskellige diagrammer, der opfylder kravet og giver beskrivelser, der er fagligt begrundet. Fx På dette diagram ser det ud som om, der er større forskel mellem aldersgrupperne, fordi intervallerne på andenaksen er ændret. Niveau 3 Eleven generaliserer over sammenhængen mellem akserne og det visuelle indtryk. Fx hvis andenaksen ikke begynder i 0, bliver stolperne kortere. Så vil de se ud af mindre og forskellene mellem dem vil se mere markant ud.

49 ELEVERNE SKAL INVITERES Hvis vi vil have eleverne til at reflektere over egen læring, skal vi have dem til at evaluere deres egen målopfyldelse (selvevaluering). Selvevaluering kræver tydelige og konkrete mål: Eleverne skal inviteres med til at vurdere deres eget læringsudbytte, så tegn på læring bliver synlige for dem og italesat undervejs i et undervisningsforløb. Eleverne skal inviteres med til at vurdere andres læringsudbytte og sparre om graden af målopfyldelse hos hinanden.

50 EKSEMPEL PÅ INVITATION LÆRINGSMÅL: Eleven kan løse problemer, hvor der skal bruges flere regningsarter. AKTIVITET - Individuel: Herunder er en oversigt over sæderne i en biograf (12 bred og 8 dyb). De farvede kvadrater viser sæder, der er optaget. Skriv med så mange forskellige regneudtryk du kan, hvordan du kan beregne, hvor mange sæder der er optaget. Skriv dine forslag her: kortlink.dk/exdw

51 TEGN PÅ LÆRING - FFM TEGN VURDERINGSKRITERIER PÅ STIGENDE GRADER PÅ BAGGRUND AF MÅLOPFYLDELSE: AF SVAR: 1. Kan Eleven vi i fællesskab beskriver antallet blive enige af optagede om forskellige sæder niveauer med mindst af ét løsninger regneudtryk. på opgaven? fx Tænk i 3 niveauer af løsning og overvej, hvad der skal til, for at 2. Eleven op til beskriver målopfyldelsen antallet af på optagede tre niveauer. sæder med sammensatte regneudtryk. fx Tænk i kvalitative forbedringer fra niveau til niveau. - Ikke i, hvad der mangler på et trin. 3. Eleven beskriver antallet af optagede sæder med sammensatte regneudtryk og alle fire regningsarter. fx 8 12 :

52 TYPER AF TEGN PÅ LÆRING? Tegn, der kan vises i dialog og samtale, hvor læreren kan lytte sig til, hvor eleverne befinder sig i deres læring. Tegn, der kan vises i udførte færdigheder, hvor læreren gennem direkte observation kan iagttage de færdigheder, eleverne kan demonstrere i praksis. Tegn, i form af produkter eleverne skaber, hvor læreren kan analysere produkterne som tegn på, hvad eleverne har lært.

53 EVALUERING Samlende, konkluderende fremadrettet: Evalueringen har to perspektiver: Elevperspektivet Hvad fik jeg med fra forløbet? Hvor skal jeg hen næste gang og evt. hvordan? Lærerperspektivet: Hvad fik eleverne med sig? Hvor skal eleverne hen næste gang og hvordan? Hvordan virkede mit forløb? Hvad kan jeg med fordel justere?

54 EVALUERING Samlende, konkluderende fremadrettet: Den gode evaluering er: Systematisk Elevinvolverende Hvad og hvordan skal vi måle? Gennemsigtig Du vil blive målt og vurderet på denne måde. Sker både løbende i et forløb (evt. som klassesparring), og som afslutning på forløb Opsummerende OG Handlingsorienteret - fører til fremadrettede tiltag

55 EVALUERING => FORUDSÆTNINGER Forud for ethvert forløb overvejer læreren: Hvilke forudsatte faglige færdigheder bygger den nye læring videre på? Hvor er eleverne i forhold til de færdigheder? Er der andre forudsætninger, der kan mangle? Kan alle mine elever indgå i forløbet? Er der noget, jeg skal foregribe?

56 MÅLSTYRING OPTIMERING Den læringsmålstyrede undervisning handler kort fortalt om: At udarbejde og synliggøre konkrete læringsmål for hvert forløb. At indrette undervisningen ud fra disse læringsmål. At evaluere på målopfyldelsen ved at vurdere tegn på læring. At tilpasse sin undervisning fremadrettet på baggrund af ens evalueringer. At involvere eleverne i deres egen læreproces