Økonomisk politik for Syddjurs Kommune. Seks politiske pejlemærker frem mod 2020

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk politik for Syddjurs Kommune. Seks politiske pejlemærker frem mod 2020"

Transkript

1 Økonomisk politik for Syddjurs Kommune Seks politiske pejlemærker frem mod 2020 Februar 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Resumé seks pejlemærker 5 3. Pejlemærke Mål for decentralisering, kvalitet og innovation 6 4. Pejlemærke Mål for kassebeholdningen 9 5. Pejlemærke Mål for gældsætning Pejlemærke Mål for overskud på den ordinære drift Pejlemærke Mål for anlægsniveauets størrelse Pejlemærke Mål for skatten 14 2

3 1. Formål og baggrund Som byrådspolitiker i Syddjurs Kommune er grundlaget for fortsat udvikling af en attraktiv kommune for borgere og virksomheder, at der er orden i økonomien. En robust økonomistyring som er solidt forankret i byrådet, skal understøtte en fortsat modernisering og kvalitetsudvikling af kommunens tilbud i de kommende år. Syddjurs Kommune skal fortsat opleves som et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Kommunen er placeret midt i den skønneste natur, men tæt på storbyen. I hele kommunen skal bosætning styrkes, væksten understøttes og flere borgere skal i beskæftigelse eller uddannelse. Syddjurs Kommunes økonomiske politik baserer sig på seks centrale politiske pejlemærker, som byrådet stiller sig bag, og som sætter rammen for et budget i balance i et flerårigt perspektiv. Politisk ejerskab i byrådet er helt centralt for, at en økonomisk politik får reel betydning som ramme for den løbende økonomistyring og som et flerårigt sigtepunkt for kommunens økonomiske udvikling. Mål med Syddjurs Kommunes økonomiske politik: Udstikker de centrale politiske pejlemærker for Syddjurs Kommunes budgetlægning i et flerårigt perspektiv. Konkretiserer byrådets centrale økonomiske mål til et politisk ansvarligt budget-ibalance. Leverer konkrete økonomiske målsætninger, der er grundlaget for at sikre en robust kommunal økonomistyring i årene fremover. Skabe politisk konsensus og vilje til at efterleve de økonomiske målsætninger. Baggrund Alene fra perioden har kommunerne i fællesskab reduceret serviceudgifterne med i omegnen af 12 mia. kr. svarende til ca. 5-6 pct. af driftsudgifterne. Syddjurs Kommune har således også reduceret udgifterne med estimeret netto ca mio. kr. i samme periode, ligesom der i perioden er blevet ca færre medarbejdere (årsværk), når opgaveflytninger på tværs af den offentlige sektor isoleres. Syddjurs Kommune situation 3

4 var i denne periode i en særlig vanskelig økonomisk situation og oplevede en periode med negativ likviditet med deraf følgende statsligt tilsyn. Den forrige valgperiode fra var derfor også i Syddjurs Kommune præget af benhård økonomistyring og massivt fokus på effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse fra byrådets side, ligesom kassefinansierede tillægsbevillinger var politisk uacceptable. Effektiviserings- og omstillingsdagsordenen er fortsat i indeværende byrådsperiode med uformindsket styrke, hvilket det seneste budgetforlig for 2016 er den seneste vidnesbyrd om. Syddjurs Kommune har på den baggrund undergået en bemærkelsesvis omstilling af driftsorganisationen og velfærdsservicen til gavn for kommunens borgere og erhvervsliv. En udvikling vi som byråd er stolte af er lykkedes. I samme periode er det lykkedes Syddjurs Kommune, at opbygge en robust kassebeholdning, som kan tjene som bolværk mod nye økonomiske storme i en stadig mere kompleks og konjunkturfølsom kommunaløkonomi. Kassebeholdningen er i de senere år vokset fra et kritisk lavt niveau, som følge af driftsbesparelser og effektiviseringer, men også som følge af øget gældsoptagelse på de skattefinansierede områder på +100 mio. kr. i perioden Derudover skal det bemærkes, at den decentrale overførsel på tværs af drift og anlæg i samme periode, har ligget på et niveau omkring mio. kr. Ca. 2/3 af den aktuelle kassebeholdning er således bundet i den decentrale opsparing og må således generelt betragtes som disponerede midler. Udfordringer i fremtiden Den økonomiske krise er aktuelt ved at aftage, men der er til gengæld ikke udsigt til, at den offentlige udgiftspolitik - uanset regeringsfarve - bliver mere lempelig. Heller ikke for kommunerne. Den økonomiske krise har blot fremrykket nogle udfordringer, som dansk økonomi under alle omstændigheder var løbet ind i de kommende år. Også i de kommende år vil der derfor være behov for fortsat at styre udgifterne stramt og få pengene til at række længere. Den offentlige økonomi står over for den grundlæggende udfordring, at der bliver stadigt flere ældre og personer uden for arbejdsmarkedet, mens antallet af erhvervsaktive bliver færre. Det giver et dobbeltpres på indtægter og udgifter i den offentlige kasse: indtægterne falder og udgifterne stiger. Som byrådspolitiker i Syddjurs Kommune er der desuden behov for et vist økonomisk og politisk råderum, som gør det muligt at gennemføre prioriterede initiativer. De økonomiske fremtidsudsigter gør imidlertid, at det råderum ikke kommer udefra og automatisk. Dette er afsættet for byrådets økonomiske politik baseret på seks helt centrale pejlemærker. 4

5 2. Resumé seks pejlemærker Den økonomiske politik baserer sig på seks centrale politiske pejlemærker, som byrådet stiller sig bag, og som sætter rammen for et budget i balance i Syddjurs Kommune i et flerårigt perspektiv. De seks pejlemærker i den økonomiske politik fremgår af tabellen nedenfor og er beskrevet og udfoldet i de efterfølgende afsnit. Tabel 1. De seks pejlemærker i Syddjurs Kommunes økonomiske politik. Pejlemærker Beskrivelse Måltal relativt (flerårigt) Måltal - aktuelt Pejlemærke 1 Decentralisering, kvalitet og innovation Hovedprincipper for decentralisering: 3 pct. overførselsadgang på regnskabsmæssige overskud decentralt. Evt. akkumulerede overskud udover 3 pct. opsamles i en fælleskommunal kvalitets- og innovationspulje forbeholdt de decentrale enheder. Udmøntes på baggrund af konkrete projektansøgninger fra decentrale enheder til Økonomiudvalget med efterfølgende indstilling til byrådets godkendelse. 100 pct. overførselsadgang på underskud decentralt. Pejlemærke 2 Mål for kassebeholdningen 5 pct. af bruttoindtægterne 150 mio. kr. Pejlemærke 3 Mål for gældsætningen Maksimalt 15 pct. af bruttoindtægterne Den skattefinansierede gæld må ikke vokse (ca. 450 mio. kr.). Pejlemærke 4 Mål for overskud på den ordinære drift Ca. 3,3 pct. af bruttoindtægterne. 100 mio. kr. i ordinært driftsoverskud Pejlemærke 5 Mål for anlægsniveauets størrelse Ca. 2,7-3,3 pct. af bruttoindtægterne mio. kr. Pejlemærke 6 Mål for skatten Ingen skattestigninger Ingen skattestigninger Tabelnote: Kommunens bruttoindtægter svarer til omsætningen i en privat virksomhed og udgør i mia. kr. 5

6 3. Pejlemærke Mål for decentralisering, kvalitet og innovation Decentralisering går hånd i hånd med kommunens overordnede værdigrundlag og overordnede vision Vi gør det sammen. Alle dele af den kommunale styringskæde ledere og medarbejdere - vil og skal være resultatansvarlige for, at vi i Syddjurs kan lykkedes med fortsat kvalitetsudvikling, innovation og høj ressourceudnyttelse. Det betyder, at stærke resultater til gavn for borgere og virksomheder ofte skabes i tæt dialog decentralt med de borgere, det handler om. Samtidig skal vi igennem en decentral opgaveløsning sikre en tværgående og koordineret indsats baseret på viden om, hvad der virker, og med blik for effektiv ressourceudnyttelse. Ved decentralisering i Syddjurs Kommune har den enkelte budgetansvarlige enhed frihed og ansvar til at indrette sig efter lokale forudsætninger og muligheder inden for nogle klare overordnede økonomiske og faglige rammer. De decentrale driftsenheder har, inden for nærmere fastsatte grænser, mulighed for at overføre regnskabsoverskud til efterfølgende budgetår. I det enkelte år kan der typisk overføres overskud til efterfølgende år svarende til 3 pct. af bevillingen. Udgør overskuddet en større andel af bevillingen end 3 pct. i det enkelte regnskabsår allokeres disse midler som udgangspunkt i en fælleskommunal kvalitetsog innovationspulje. Evt. decentrale underskud er som udgangspunkt omfattet af fuld overførselsadgang (100 pct.). Fra detailstyring til resultatstyring Byrådet har i de seneste budgetforlig sat fokus på brugen af strategiske investeringer som vejen til at bedre både kommunens service og økonomi. En tidligere og stærkere indsats på blandt andet ældreområdet, beskæftigelsesområdet, skole- og dagtilbudsområdet samt specialiserede socialområde er med til at sikre at flere borgere hurtigere bliver selvhjulpne. Under opgaveløsningen skal der være mindre fokus på processer og i stedet være øget 6

7 frihed under opgaveløsningen. Dette kræver skærpet fokus på kvaliteten af de opnåede resultater. Stærkt decentralt budgetansvar med overførselsadgang Generelt indgår decentralt budgetansvar og overførselsadgang mellem budget- og regnskabsårene, som et centralt pejlemærke for god økonomistyring i kommunerne. Et centralt element i den decentrale økonomiske styring i Syddjurs Kommune er derfor også, at de decentrale driftsenheder, inden for nærmere fastsatte grænser, har mulighed for at overføre overskud til efterfølgende budgetår. Det følger af princippet om Syddjurs Kommunes generelle princip om central styring decentral ledelse, som er nærmere beskrevet i kommunens administrative økonomihåndbog. Den økonomiske overførselsadgang er helt central for at sikre det decentrale økonomistyringsansvar og optimal ressourceudnyttelse af skattekronerne lokalt. Kort sagt indebærer et decentralt budgetansvar at hensigtsmæssig økonomisk adfærd optimeres over alt i organisationen. Indenfor nærmere centralt opsatte mål og rammer, er det på eksempelvis den enkelte skole, dagtilbud, plejecenter og socialtilbud, at der ledelsesmæssigt er de bedste styringsforudsætninger til at disponere de lokale ressourcer på egne ansvarsområder. Overførselsmulighederne udfordres dog af de nationale rammebetingelser udtrykt gennem bl.a. de årlige kommuneøkonomiaftaler og gennem den såkaldte budgetlov. Budgetloven indebærer bl.a., at det er sanktionsbelagt at overskride de med staten aftalte rammer for den kommunale økonomi på såvel budget- som regnskabssiden. De vedtagne kommunale budgetter skal således overholdes hvis ikke kan kommunerne pålægges en blanding af kollektive og individuelle økonomiske sanktioner. Overholdelse af de samlede økonomiske budgetrammer hvert år står således også som en central præmis for økonomistyring i Syddjurs Kommune og skal således forenes med ønsket om udstrakt grad af decentralisering. I bestræbelserne på at forene de nationale styringshensyn med de lokale styringshensyn i Syddjurs Kommune indebærer økonomisk decentralisering således, at der gives en samlet (netto-)bevilling til et decentraliseret velfærdsområde, fx folkeskolen. Merudgifter på fx en skole kan finansieres via kompenserende mindreforbrug på andre skoler indenfor samme bevilling, så længe den samlede målopfyldelse i det enkelte år sikres. Koordinering omkring evt. forbrug og forøgelse af opsparing finder sted på det enkelte bevillingsområde i forlængelse af de månedlige budgetopfølgninger, som decentralt finder sted. Den økonomiske decentralisering gælder for serviceområderne og anlægsområderne, mens overførselsområderne ikke er omfattet af det her beskrevne princip. Fælleskommunal kvalitets- og innovationspulje I det enkelte år overføres som udgangspunkt overskud til efterfølgende år svarende til 3 pct. af bevillingen. Udgør overskuddet en større andel af bevillingen i det enkelte regnskabsår allokeres disse midler i en fælleskommunal kvalitets- og innovationspulje. Evt. underskud er som udgangspunkt omfattet af fuld overførselsadgang (100 pct.). 7

8 Kvalitets- og innovationspuljen vil blive udmøntet i forhold til investeringsprojekter som i et flerårigt perspektiv understøtter bedre eller samme kvalitet for de samme eller færre driftsmidler. Puljen udmøntes på baggrund af konkrete projektansøgninger fra decentrale enheder til Økonomiudvalget, der indstiller til byrådets godkendelse. På den måde fastholdes en politisk anerkendelse af et stærkt decentralt økonomisk lederskab. 8

9 4. Pejlemærke Mål for kassebeholdningen Målet er, at der til enhver tid er en samlet likviditet opgjort efter kassekreditregelen på 5 pct. af bruttoindtægterne eller aktuelt 150 mio. kr. svarende til ca kroner pr. indbygger. Kassebeholdningen skal gøre kommunen robust overfor uforudsete økonomiske hændelser, konjunktursvingninger ol. Målet er, at der til enhver tid er en samlet likviditet opgjort efter kassekreditregelen på 5 pct. af bruttoindtægterne eller aktuelt 150 mio. kr. svarende til ca kroner pr. indbygger. Aktuelt udgør kassebeholdningen godt 150 mio. kr. Kassebeholdningen er i de senere år vokset fra et kritisk lavt niveau, som følge af driftsbesparelser og effektiviseringer, men også som følge af øget gældsoptagelse på de skattefinansierede områder på +100 mio. kr. i perioden Derudover skal det bemærkes, at den decentrale overførsel på tværs af drift og anlæg i samme periode, har ligget på et niveau omkring mio. kr. Ca. 2/3 af kassebeholdningen er således bundet i den decentrale opsparing og må således betragtes som relativt bundne midler. Kassebeholdningens størrelse spiller en helt central rolle i forhold til at definere kommunens økonomiske handlefrihed. En lav kassebeholdning gør kommunen sårbar overfor uforudsete økonomiske begivenheder, som fx strukturelle ændringer i indtægtsgrundlaget fx i form af ændringer i udligningssystemet, skattesystemet, refusionsomlægning, hvor en stor kassebeholdning giver mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår over en periode. En lav kassebeholdning begrænser også kommunens mulighed for at agere på større strategiske beslutninger inden for en kort periode, uden at det får konsekvenser for det øvrige drifts- og anlægsniveau. En robust likviditet vil sikre, at sæson- og konjunktursvingninger i kommunens udgifter kan rummes. Derudover skal en robust likviditet kunne imødegå uforudsete økonomiske hændelser. Den kommunale økonomi undergår en stadig stigende kompleksitet og usikkerhed. Blot indenfor for få år har kommunerne overtaget stadig større medfinansieringsansvar for tunge velfærdsområder så som beskæftigelses- og overførselsområdet, den regionale sygehusøkonomi samt på flygtningeområdet. 9

10 Samlet set udgør denne nye økonomi knap 1 mia. kr. årligt og de finansieringsmæssige risici er i et stadig større omfang forankret under kommunalt ansvar. Sådanne risici tilsiger en mere robust kassebeholdning pænt over minimumsniveauerne, selv om kommunens praksis er, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Kassekreditreglen Kassekreditreglen fastlægger, at kommuners gennemsnitlige likviditet, målt over de sidste 12 måneder, til stadighed skal være positiv. Éntydige anbefalinger til en robust kassebeholdninger findes ikke, men svinger mellem mio. kr. for en kommune som Syddjurs. Social- og Indenrigsministeriet oplyser, at hvis en kommune får en gennemsnitlig likviditet, der ligger under kr. pr. indbygger, er det ministeriets praksis at gøre kommunen opmærksom på, at kommunens gennemsnitlige likviditet er positiv, men dog på et forholdsvist lavt niveau. Samtidig anmodes kommunen om en kort redegørelse for den økonomiske situation. Hvis en kommune ikke kan overholde kassekreditreglen ansøges Social- og Indenrigsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen. En dispensation fra kassekreditreglen meddeles efter ministeriets praksis på baggrund af en plan for genopretning af kommunens økonomi, så kommunen når op på et acceptabelt minimumsniveau for den gennemsnitlige likviditet som udgør ca. 3 pct. af de samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter eller pt. ca. 100 mio. kr. som minimum. Likviditetshensynet tilsiger ifølge KL, at der opretholdes en tilstrækkelig beholdning til den daglige drift i ca. en måned, hvilket svarer til ca. 200 mio. kr. Syddjurs Kommunes finansielle strategi For en nærmere beskrivelse af rammerne for kommunens strategi vedr. aktiv- og passivpleje henvises til kommunens finansielle strategi. Den finansielle strategi sætter de politiske rammer for kommunens finansielle risici, som Syddjurs Kommune er villige til at påtage sig i forhold til såvel likvide aktiver som langfristet gæld. Begge forhold er dog på et mere overordnet niveau reguleret igennem lovgivningen, herunder ikke mindst gennem styrelsesloven og lånebekendtgørelsen. 10

11 5. Pejlemærke Mål for gældsætning Målet er, at den skattefinansierede gæld ikke må vokse. Den aktuelle skattefinansierede gæld udgør ca. 450 mio. kr. Gælden må maksimalt udgøre 15 pct. af bruttoindtægterne i et flerårigt perspektiv. Skattefinansieret låneoptagelse skal fra år til år som udgangspunkt modsvares af minimum tilsvarende afdrag på eksisterende skattefinansieret gæld. Undtaget fra denne målsætning er lån til finansiering af ældreboliger og forsyningsvirksomhed. Ekstraordinære anlægsinvesteringer, som bidrager konkret til effektivisering og udvikling, kan undtages fra målet. Målet er, at den skattefinansierede gæld ikke må vokse. Den aktuelle skattefinansierede gæld udgør ca. 450 mio. kr. Gælden må maksimalt udgøre 15 pct. af bruttoindtægterne i et flerårigt perspektiv Skattefinansieret låneoptagelse skal fra år til år som udgangspunkt modsvares af minimum tilsvarende afdrag på eksisterende skattefinansieret gæld. Nettogælden på den skattefinansierede virksomhed, må således som udgangspunkt ikke forøges. Undtaget fra denne målsætning er således lån til finansiering af ældreboliger og evt. forsyningsvirksomhed. Derudover kan ekstraordinære, værdiskabende anlægsinvesteringer, som kan bidrage til fortsat modernisering, effektvisering, omstilling og udvikling, udgøre en undtagelse fra den beskrevne hovedregel. Afdrag på skattefinansieret gæld udgør årligt ca mio. kr. og ny gæld udgør som udgangspunkt således maksimalt et tilsvarende beløb. Syddjurs Kommunes relative gældsætning har igennem de senere år været stigende og ligger i dag omkring landsgennemsnittet blandt kommunerne. Af kommunens finansielle strategi er beskrevet det nærmere politiske mandat for kommunens gældspleje. 11

12 6. Pejlemærke Mål for overskud på den ordinære drift Målet er et årligt skattefinansieret driftsoverskud på ca. 100 mio. kr. til finansiering af skattefinansierede anlæg, renter og nettoafdrag på gælden. Målet for skattefinansieret driftsoverskud skal over tid udgøre ca. 3,3 pct. af bruttoindtægterne. Målet er et årligt skattefinansieret driftsoverskud på ca. 3,3 pct. af bruttoindtægterne svarende til ca. 100 mio. kr. til finansiering af skattefinansierede anlæg, renter og nettoafdrag på gælden. Dette mål tager udgangspunkt i et typisk niveau for en kommune som Syddjurs med lignende rammevilkår. Dette mål er udtryk for en økonomisk ansvarlig balance i den samlede skattefinansierede virksomhed, når overskuddet på ordinær drift kan finansiere anlæg og finansielle poster fuldt ud. 12

13 7. Pejlemærke Mål for anlægsniveauets størrelse Målet er ca mio. kr. i årlige nettoanlægsudgifter svarende til ca. 2,7-3,3 pct. af bruttoindtægterne. Jordforsyningen, som omfatter køb og salg af grunde samt byggemodningsudgifter, budgetlægges udgiftsneutralt efter hvile-i-sig-selv-princippet. Målet er ca mio. kr. i årlige nettoanlægsudgifter svarende til ca. 2,7-3,3 pct. af bruttoindtægterne. Dette mål tager udgangspunkt i et typisk niveau for en kommune som Syddjurs med lignende rammevilkår. Et passende anlægsniveau skal sikre fortsat kvalitetsudvikling af de kommunale tilbud til borgere og virksomheder i Syddjurs Kommune, ligesom det skal understøtte en fortsat effektiv opgavevaretagelse og ressourceudnyttelse i den kommunale organisation. Jordforsyningen, som omfatter køb og salg af grunde samt byggemodningsudgifter, budgetlægges udgiftsneutralt efter hvile-i-sig-selv-princippet. 13

14 8. Pejlemærke Mål for skatten Målet er: ingen skattestigninger. Målet er: ingen skattestigninger. Syddjurs Kommune har en af landets højeste beskatningsniveauer vedr. kommunal indkomstbeskatning og kommunal grundskyld. Derudover har der igennem mange år og på tværs af skiftende regeringen været et generelt skattestop i den offentlige sektor, hvilket i praksis vanskeliggør skattestigninger lokalt. 14

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Budget 2017 og budgetoverslagsår Borgermøde i Rønde Idrætscenter d. 14. september 2016 kl. 19

Budget 2017 og budgetoverslagsår Borgermøde i Rønde Idrætscenter d. 14. september 2016 kl. 19 Budget 2017 og budgetoverslagsår 2018-2020 Borgermøde i Rønde Idrætscenter d. 14. september 2016 kl. 19 Program 19.00 Velkomst ved borgmester Claus Wistoft 19.10 Gennemgang af budgetforslag ved borgmester

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Bilag A: Økonomisk politik

Bilag A: Økonomisk politik Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne Baggrund for den økonomiske politik 2014-2017 og udmøntningen af denne 1 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske mål. Disse

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016

Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Staben, 28. marts 2012 10/4495 Indledning Byrådet godkendte den 24. marts 2010 den økonomiske politik for Aabenraa Kommune for perioden 2010 2014. Med den

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. xx. Januar 2016 Formål med den Økonomiske politik

Læs mere

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indholdsfortegnelse AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT...3 AD 2) NIVEAU FOR ANLÆGSRAMMEN...4 AD 3) BUDGETMODEL...4 AD 4) TILVEJEBRINGELSE AF ET ØKONOMISK

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 10.09. 2012 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indholdsfortegnelse 2 2 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Den økonomiske politik skal sikre en konsolideret økonomi ved

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Økonomisk Strategi

Økonomisk Strategi Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Borgermøde om budget 2015 2018. Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich

Borgermøde om budget 2015 2018. Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich Borgermøde om budget 2015 2018 Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich Dagsorden 1. Velkomst og oplæg ved Borgmester Benedikte Kiær 2. Direktør Lars Rich orienterer om budgettet for 2015 2018 og serviceniveauer

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord Budgetorientering 2016 7. oktober 2015 v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Kulturcenter Limfjord 1 Dagsorden Aftale mellem regeringen og KL Økonomisk politik Udfordringer/gode resultater Bred politisk

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Revideret 23/11-2016 Godkendt af Byrådet 20/11-2016 Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf , NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2018-2021 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2017 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen fra møderne

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi. Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2017-2020 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2016 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at at

Læs mere

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter.

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 9. september 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.04-P15-1-14 REVIDERET Flerårig økonomisk strategi 2014-2018 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultatet for 2014 skønnes pr. 28. 2014, at blive et overskud på 77,3 mio.

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid

Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid Fredag den 11. januar 2013 Kl. 9.55 10.55 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

NOTAT: Overblik over budget til budgetmappen Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. september Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet for pr. ultimo juni 1. Resume På baggrund

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Opdatering af aktuel økonomi ultimo december 2016 Dato: 1. februar 2017

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 12. august 2015 Økonomibilag nr. 6 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-7-14 Forslag til budget 2016-2019 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

BUDGET Borgermøde september 2017

BUDGET Borgermøde september 2017 BUDGET 2018-2021 Borgermøde - 11. september 2017 Hovedbudskaber Et godt halvårsregnskab 2017 med et lille overskud men en overskridelse af servicerammen Et budgetforslag 2018-21 i balance, som overholder

Læs mere

BUDGET Direktionens budgetforslag

BUDGET Direktionens budgetforslag BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere