Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år"

Transkript

1 Uddannelsesevaluering på Undersøgelse blandt studerende på 2. år

2 INDLEDNING...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 Undersøgelsens organisering og forløb...4 Rapportens opbygning...4 KONKLUSIONER...6 Formidling af mål...6 Udviklingen af de studerendes kompetencer i praksis...6 Fagenes positionering...8 Undervisningsformer og arbejdsindsats...10 Balance mellem job og studium...10 Studiemiljø og medindflydelse...11 TVÆRGÅENDE RESULTATER...13 Profil af studerende på andet år...13 Kendskab til mål og kompetencer...13 Arbejdsindsats og faglig udvikling...15 Lærings- og studiemiljø...17 MUSIKLÆRER (ML), MUSIK- OG BEVÆGELSESLÆRER (MBL) OG MUSIKER (M)...21 Kompetencer...21 Fagene...27 Undervisningsformer...48 LYDTEKNIK (LT)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kompetencer...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fagene...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undervisningsformer...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. MUSIC MANAGEMENT (MM)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kompetencer...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fagene...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undervisningsformer...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. METODISKE OVERVEJELSER...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

3 INDLEDNING Undersøgelsens baggrund og formål (RMC) indførte fra august 2004 en ny uddannelsesstruktur på linie med landets øvrige konservatorier. Strukturen lægger sig op ad den såkaldte Bologna-struktur med grundlæggende bachelor-uddannelser på tre år, toårige kandidatuddannelser som overbygning og en solist-uddannelse på yderligere to år. RMC udbyder fem bacheloruddannelser under denne nye ordning: Musiklæreruddannelsen (ML) Musik- og bevægelseslæreruddannelsen (MBL) Musikeruddannelsen (M) Lydteknikeruddannelsen (LT) Music Management-uddannelsen (MM) Bacheloruddannelserne blev etableret i Fra og med 2007 har konservatoriet desuden udbudt tre kandidatuddannelser. Den nye uddannelsesstruktur har ført til væsentlige ændringer i studieordningerne. Det er fx nu pædagogiske elementer i alle de tre musikuddannelser: Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M). Der er også en mere bevidst erhvervsretning af uddannelserne. Desuden er der lagt op til en større valgfrihed for den enkelte studerende samtidig med, at balancen mellem individuel undervisning og gruppeorienterede undervisningsformer har ændret sig. RMC bad i efteråret 2005 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udvikle et koncept til løbende at undersøge, hvordan de studerende oplever at undervisningen opfylder målsætningerne i de nye studieordninger. I praksis blev der tale om at udarbejde spørgeskemaer tilpasset konservatoriets førsteårsstuderende med mulighed for at udbygge undersøgelsen til også at omfatte andre årgange fremover. I studieåret har RMC selv stået for at gennemføre undersøgelsen og udfærdige rapporten. Undersøgelsen er blevet lavet på baggrund af det koncept, som EVA udviklede og omfatter denne gang både første og anden årgang af studerende på de nye studieordninger på bacheloruddannelserne. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at belyse kvaliteten af uddannelserne ved at undersøge: De studerendes oplevelse af de nye studieordningers gennemslag i undervisningen De studerendes generelle tilfredshed med undervisningen på RMC Da det er andet år undersøgelsen foretages har der denne gang været mulighed for at lave komparative analyser af de bachelorstuderende på første og anden årgangs svar. Ambitionen fra 3

4 RMCs side er, at der nu er dannet et solidt grundlag for at de studerende fremover årligt kan evaluere uddannelser og undervisningsindhold anonymt og skriftligt på RMC. Undersøgelsens organisering og forløb RMC har udformet spørgeskemaerne til de studerende på første og anden årgang på de forskellige uddannelser på baggrund af de spørgeskemaer, som EVA havde ansvaret for at udvikle i studieåret RMC har selv varetaget den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen i maj Da undersøgelsen blev gennemført elektronisk, indebar dette blandt andet at opsætte et samlet elektronisk spørgeskema på baggrund af sidste års spørgeskemaer, distribuere skemaet til de studerende, udsende rykkere og i sidste ende lave en datafil med undersøgelsens resultater. Den samlede svarprocent blev henholdsvis 77, 4 % på første år og 72, 9 % på andet år, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. Spørgeskemaet blev distribueret elektronisk til alle studerende på første og anden årgang på RMCs bacheloruddannelser. RMC har også efterfølgende stået for behandlingen af undersøgelsesresultaterne og analysen samt udarbejdet denne rapport. Svarprocenten har varieret fra uddannelse til uddannelse samt på årgangene, men det vurderes ikke at have afgørende betydning for fortolkningen af resultaterne. Se fordelingen af respondenter på uddannelserne på 2. årgang i figur 1: Figur 1: Hvilken uddannelse er du optaget på? Respondenter Procent M 9 23,1 % ML 15 38,5 % MBL 6 15,4 % LT 3 7,7 % MM 6 15,4 % I alt ,0 % Der deltog i alt 39 studerende i undersøgelsen, hvoraf de 9 er M-studerende, 15 er ML-studerende, 6 er MBL-studerende, 3 er LT-studerende samt 6 er MM-studerende. Rapportens opbygning Kapitel 2 samler op på de vigtigste diskussioner og konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen. Kapitel 3 er et tværgående kapitel som præsenterer og analyserer en række undersøgelsesresultater samlet for alle studerende på andet år. Kapitel 4 præsenterer specifikke resultater for de tre musikuddannelser til henholdsvis ML, MBL og M. De tre uddannelser er samlæst på første år, men på andet år er de læst individuelt uddannelserne imellem. 4

5 Kapitel 5 og 6 præsenterer de specifikke resultater for henholdsvis LT- og MM-uddannelserne. Enkelte kapitler indeholder uddybende kommentarer, som de studerende har givet i fritekstfeltet sidst i spørgeskemaet. Det er ikke alle kommentarer som RMC har fundet relevant at gengive i rapporten, da de ikke har bidraget med mulige forklaringer til undersøgelsesresultaterne. De fleste kommentarer er dog medtaget og de gengivne kommentarer kan være redigeret, men deres oprindelige budskab fastholdt. Det har været nødvendigt at redigere kommentarerne til dels for at rette formuleringer og stavemåder samt fjerne navne på fx undervisere. RMC skønner, at kommentarernes konkrete ordlyd i flere tilfælde vil kunne afsløre afsenderens identitet og dette er der blevet taget forbehold for i redigeringen af kommentarerne. Spørgeskemaerne til de studerende på de tre musikuddannelser, LT- og MM-uddannelsen er vedlagt denne rapport i et selvstændigt bilag. 5

6 KONKLUSIONER Spørgeskemaundersøgelsens resultater peger på, at stadig har udfordringer i arbejdet med at implementere de nye studieordninger på de fem bacheloruddannelser på 2. årgang. I dette kapitel gennemgås de temaer som undersøgelsen har peget på kan være relevante for de fem uddannelser at arbejde videre med. Formidling af mål Det er vigtigt for de studerende at være informeret om de mål og kompetencer, som konservatoriet har formuleret i studieordningerne for både uddannelser og fag. Langt størstedelen af de studerende på 2. år er bekendte med de formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle i løbet af uddannelsen. Dog er der stadig få studerende på 2. år af bacheloruddannelserne der mener, at de ikke kender målene eller mener at målene ikke er tydeligt nok formidlet til dem. Adspurgt om de er bekendt med uddannelsens formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle i løbet af studiet svarer over 90 % af de studerende ja. Og mere end 70 % mener at målene er tydeligt formidlet, men der er dog stadig en mindre gruppe af studerende, der har svaret at de mener at målene i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet. Den primære kilde til de studerendes viden om deres uddannelses formelle mål og kompetencer er underviserne, herefter kommer studieordningerne, andre studerende samt information inden optagelsesprøven. De færreste studerende henter informationerne hos studievejledningen og ledelsen. Et væsentligt element i oplevelsen af tilfredsheden med uddannelsen er, at de studerende oplever at konservatoriets formelle kompetencemål, som er de er formuleret i studieordningerne, er dækkende i forhold til hvad de selv mener at uddannelsen skal udvikle. Et stort flertal af de studerende på 2. år af de fem bacheloruddannelser mener, at der overensstemmelse mellem studieordningernes beskrivelse af kompetencemålene, samt de kompetencer som de selv mener at de skal besidde efter endt uddannelse. Udviklingen af de studerendes kompetencer i praksis Studieordningernes nye mål og kompetencer skal gerne slå igennem i praksis på bacheloruddannelserne. Det er væsentligt at de studerende oplever, at der er sammenhæng mellem studieordningernes formuleringer og den konkrete undervisning. De studerende har derfor i undersøgelsen skulle forholde sig til, hvordan de oplever at de enkelte kompetencer er blevet behandlet i undervisningen gennem de to år, hvor de har gået på konservatoriet. Svarene peger på, at de studerende ikke opfatter kompetencemålene som lige tilfredsstillende behandlet. På musikuddannelserne er de studerende blevet bedt om at vurdere de faglige, personlige og sociale samt de kreative kompetencer. Musikuddannelserne: 6

7 De studerende på musikuddannelserne er utilfredse med behandlingen af størstedelen af de faglige kompetencer, som de gerne skulle tilegne sig gennem deres studium. De studerende er dog overvejende tilfredse med behandlingen af enkelte faglige kompetencer. De faglige kompetencer som musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer, træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg samt undervisningskvalifikationer vurderer de studerende som værende overvejende tilfredsstillende behandlet, men de er overvejende utilfredse med behandlingen af faglige kompetencer som kendskab til musikbranchen, indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber, kendskab til kunst og kulturrelaterede forhold samt indsigt i projektarbejde. Det er vigtigt at bemærke at undervisning i branchekendskab ikke findes på uddannelsernes 2. år. De studerende på musikuddannelserne er mere tilfredse med den måde, som de personlige og sociale kompetencer er blevet behandlet på i deres hidtidige studieforløb. Flertallet af de studerende har vurderet, at de er overvejende tilfredse med behandlingen af de personlige og sociale kompetencer som uddannelsen sigter mod at udvikle hos de studerende. Endelig er de studerende på musikuddannelserne blevet bedt om at vurdere de kreative kompetencer. Flertallet af de studerende på musikuddannelserne vurderer, at de kreative kompetencer - som de forventes at tilegne sig gennem deres studier - er blevet overvejende utilfredsstillende behandlet i deres hidtige studieforløb. LT-uddannelsen: De studerende på LT-uddannelsen har også vurderet behandlingen af faglige kompetencer samt de personlige og sociale kompetencer. Et flertal af de studerende mener, at de faglige kompetencer som lydtekniske og musikalske kvalifikationer, træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg samt indsigt i projektarbejde er behandlet overvejende tilfredsstillende. Et flertal af de studerende mener dog også, at de faglige kompetencer som kendskab til musikbranchen samt kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder er blevet behandlet overvejende utilfredsstillende. Lydteknikernes vurdering af de personlige og sociale kompetencer er generelt gode. De studerende er alle tilfredse eller overvejende tilfredse med behandlingen af disse kompetencer. De LT-studerende mener alle, at studieordningens kompetencer i nogen grad er dækkende for de kompetencer som de selv mener, at uddannelsen skal udvikle. MM-uddannelsen: Generelt vurderer de studerende på MM-uddannelsen, at de emner, der bidrager til udviklingen af deres kompetencer, har hidtil været behandlet tilfredsstillende. Dette gælder for både branchestudierne, virksomhedsstudierne samt de musikvidenskabelige studier. Der kan være flere årsager til at nogle kompetencer bliver vurderet som værende utilfredsstillende behandlet på musikuddannelserne samt LT-uddannelsen. Det kan blandt andet skyldes utilfredshed med underviserne, manglende indsats fra den studerendes side for at tilegne sig denne kompetence samt at det efter to års studier stadig ikke står helt klart for den enkelte studerende, hvilke kompetencer faget/studiet reelt har udviklet hos den enkelte studerende. Da der er flere meget 7

8 negative vurderinger af nogle kompetencer, er det væsentligt at konservatoriet går i dialog med de studerende om deres oplevelse af udviklingen af netop disse kompetencer. Fagenes positionering I undersøgelsen tyder det på at det ikke er alle fag, der har formået at positionere sig på ny i forbindelsen med indførelsen af de nye studieordninger på uddannelserne. De forskellige uddannelser har alle fag, hvor de studerende har svært ved at se fagets bidrag til at de opnår de kompetencer, som uddannelserne sigter mod. Musikuddannelserne: For ML-uddannelsen er det særligt fagene Pædagogik og psykologi, der bliver vurderet negativt af de studerende, men også fagene Undervisningslære, Rotation samt Arrangement, mener de studerende, ikke i tilfredsstillende grad bidrager til at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter mod. På M-uddannelsen drejer det sig om fagene Kunst og kultur samt Arrangement, og på MBL-uddannelsen drejer det sig også om faget Pædagogik og psykologi. LT-uddannelsen: For LT-uddannelsen er det særligt fagene Hovedfagsvejledning og personlig vejledning samt Hørelære, der scorer lavt i de studerendes vurdering af fagene. MM-uddannelsen: For MM-uddannelsen gælder det, at de studerende generelt er godt tilfredse med den måde undervisningen i uddannelsens fag bidrager til de kompetencer som uddannelsen sigter imod, dog er flertallet af de studerende utilfredse med faget Metodekursus. De studerende på de fem bacheloruddannelser blev i spørgeskemaet bedt om at forholde sig til en række positive udsagn om fagene. For musikuddannelsernes vedkommende var der yderligere seks positive udsagn, der handlede om de store, centrale fag på musikuddannelserne, nemlig Hovedinstrument, Sammenspil og Sang, dans og spil. De positive udsagn om undervisningen, som de bachelorstuderende på 2. år blev bedt om at forholde sig til, er: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Det faglige niveau svarer til mine forventninger Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Musikuddannelserne: Flertallet af de studerende på musikuddannelserne var generelt meget enige eller enige i de positive udsagn om undervisningen i deres fag. Dog skiller fagene Kunst og kultur, Pædagogik og Psykologi, Fortolkning, komposition og studie samt Rytmik og koordination sig ud. I disse fag erklærer et flertal af de studerendes sig mindre enige eller uenige i de 8

9 ovenstående positive udsagn om undervisningen. Det er væsentligt at påpege, at de studerende også nedprioriterer deres arbejdsindsats i netop disse fag, så det er væsentligt for konservatoriet at gå i dialog med de studerende på musikuddannelserne om undervisningen i disse fag samt deres egen arbejdsindsats i fagene. LT-uddannelsen: Det samme billede tegner sig for de LT-studerendes vurderinger af de positive udsagn om undervisningen. Flertallet af de studerende er generelt meget enige eller enige i de positive udsagn, men igen er der et par fag som de studerende er mere utilfredse med end andre fag. Det drejer sig særligt om fagene Musikproduktion koncert, Koncertteori samt Øvrige teknikkurser. De studerende mener selv at de ikke yder en arbejdsindsats, der stemmer overens med de mål der er for undervisningen. I modsætning til musikuddannelserne er der dog ikke den samme sammenhæng mellem utilfredshed med faget og den manglende arbejdsindsats. I faget Koncertteori er der sammenfald, men ellers vurderer de studerende at de ikke arbejder nok i fagene Musikproduktions-projekter samt Hørelære. MM-uddannelsen: Flertallet af de studerende på MM-uddannelsen er meget enige eller enige i de positive udsagn om undervisningen i deres fag. Dog er de generelt mindre enige i udsagnene i faget Markedsføring. Her er der ikke sammenfald mellem de studerendes mindre tilfredshed med undervisningen i faget samt deres egen arbejdsindsats i faget. Musikuddannelserne: De studerende på musikuddannelserne blev bedt om at tage stilling til yderligere seks positive udsagn om undervisningen i de store og centrale fag på uddannelserne, nemlig Hovedinstrument, Sammenspil samt Sang, dans og spil. Udsagnene de blev bedt om at vurdere, er følgende: Undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder Undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner Undervisningen giver mig et indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur Der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter De studerende på MBL-uddannelsen, ML-uddannelsen samt M-uddannelsen vurderer de positive udsagn om undervisningen i fagene Hovedinstrument og Sammenspil forskelligt. I fagene Hovedinstrument og Sammenspil var alle studerende enige eller meget enige i udsagnet om at undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder. Om udsagnet undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk er det kun de MBLstuderende, hvor flertallet af de studerende er meget enige eller enige i faget Hovedinstrument samt i faget Sammenspil. 9

10 Om udsagnet jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner er flertallet af de MBL-studerende samt de ML-studerende mindre enige eller uenige i udsagnet i faget Hovedinstrument, hvor flertallet af de M-studerende var tilfredse. Og i faget Sammenspil gælder det, at det kun er flertallet af de MBL-studerende der er meget enige eller enige i udsagnet. Om udsagnet undervisningen giver mig et indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur har alle studerende erklæret sig mindre enig eller uenig i udsagnet i faget Hovedinstrument, hvor flertallet af de studerende i faget Sammenspil har erklæret sig meget enige eller enige i udsagnet. Endelig er der kun et lille flertal af de M-studerende, som har erklæret sig enige i udsagnet om at der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter i fagene Hovedinstrument samt Sammenspil. Flertallet af de MBL-studerende er generelt meget enige eller enige i de positive udsagn om undervisningen i faget Sang, dans og spil. Undervisningsformer og arbejdsindsats De studerendes vurderinger af undervisningsformerne samt deres egen arbejdsindsats på studiet tyder, ifølge undersøgelsen, på, at der her er mulighed for at skabe bedre rammer for udvikling på disse områder. Hvis man sammenligner med normen om en fuld arbejdsuge på 37 timer, så er det et mindretal af de studerende som bruger tid nok på studiet og forberedelse. Arbejdstiden på studiet bliver prioriteret således, at de fag som de studerende mener udvikler dem mest muligt også bliver prioriteret højest. Hele 72, 2 % prioriterer fag, hvor de udvikler sig mest. 11, 1 % har svaret at de arbejder lige meget i alle fag, 11, 8 % har svaret at det er tilfældigt hvor de lægger deres arbejdsindsats, og endelig har 5, 6 % svaret ved ikke. De 2. års studerende afstemmer dermed i høj grad deres arbejdsindsats efter deres personlige opfattelse af faget. Balance mellem job og studium 78, 9 % af de studerende på andet år har job ved siden af studierne. Af disse har 2, 6 % job der ikke er studierelevant, 65, 8 % har job der er studierelevant, 10, 5 % har job ved siden af studierne som ikke er studierelevant, og endelig er der 21, 1 % der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende som har job ved siden af studierne arbejder 26, 7 % 1-5 timer om ugen, 33, 3 % arbejder 6-10 timer om ugen, 13, 3 % arbejder timer om ugen, 3, 3 % arbejder timer om ugen, og endelig er der 23, 2 % af de studerende med job ved siden af studierne, som arbejder mere end 20 timer om ugen. Der er en sammenhæng mellem erhvervsarbejde, og den tid man bruger på studiet. Tendensen er, at de studerende der kun har begrænset eller slet intet erhvervsarbejde, som regel bruger mere tid på studiet end de der har meget erhvervsarbejde. Enkelte studerende formår dog at bruge meget tid på studiet samt meget tid på jobbet ved siden af studierne. 10

11 Der er også forskelle i det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på arbejdet på studiet fra uddannelse til uddannelse. LT-uddannelsen: LT-studerende bruger i gennemsnit 16 timer per uge. MM-uddannelsen: MM-studerende bruger i gennemsnit 17, 5 timer per uge. Musikuddannelserne: M-studerende bruger gennemsnitligt 35, 22 timer per uge, ML-studerende bruger gennemsnitligt 30, 06 timer per uge og MBL-studerende bruger gennemsnitligt 38 timer per uge. Hvis man sammenligner med normen om en fuld arbejdsuge på 37 timer, så er det et mindretal af de studerende, der bruger tid nok på studiet. Studiemiljø og medindflydelse 2. års studerende på RMC er generelt tilfreds med konservatoriets lokaler, instrumenter, av-udstyr mv. I undersøgelsen har de vurderet de fysiske rammer og faciliteter på RMC og deres brug af faciliteterne uden for undervisningstiden. Musikuddannelserne: Af de studerende på musikuddannelserne mener 88, 5 % af de studerende, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende (38, 5 %) eller overvejende tilfredsstillende (50, 0 %) i forhold til undervisningen og andre faglige aktiviteter. LT-uddannelsen: Alle studerende på LT-uddannelsen mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende (33, 3 %) eller overvejende tilfredsstillende (66, 7 %) i forhold til undervisningen og andre faglige aktiviteter. MM-uddannelsen: Et flertal af de studerende på MM-uddannelsen mener, at de fysiske rammer og faciliteter er overvejende tilfredsstillende (83, 3 %) i forhold til undervisningen og andre faglige aktiviteter. Kun 16, 7 % mener, at det er overvejende utilfredsstillende. Mængden af tværgående faglige aktiviteter som fx stævneuger, temaer, koncerter mv. har også betydning for det generelle lærings- og studiemiljø. Her er de studerendes vurderinger negative. I spørgeskemaet havde de studerende mulighed for at sætte flere kryds. Kun 20 % af de studerende på de fem uddannelser mener at mængden er passende, 65, 7 % mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og 54, 3 % mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Kun 2, 9 % mener at der er for mange fælles faglige aktiviteter. MM-uddannelsen: 11

12 Blandt de MM-studerende mener tre ud af seks studerende, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, én studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser og to studerende mener at mængden er passende. LT-uddannelsen: Blandt LT-studerende mener én studerende at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og to studerende mener at der for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Musikuddannelserne: Blandt de MBL-studerende har én studerende svaret blankt, to studerende har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, én studerende har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, og én har svaret at mængden er passende. Blandt de M-studerende har to ud af ni studerende svaret blankt, én studerende har svaret at mængden er passende, én har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, én har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser og tre af de ni studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Kun én studerende mener, at der er for mange fælles faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Blandt de ML-studerende mener seks studerende at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, én studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, én studerende har svaret blankt, to studerende mener at mængden er passende og fire studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Generelt har de studerende en ringe oplevelse af mulighed for medindflydelse på undervisningen og deres uddannelse. De studerende blev bedt om at vurdere deres mulighed for forskellige former for medindflydelse på undervisningen, aktiviteter på studiet samt andre forhold på studiet. Cirka halvdelen af de adspurgte studerende på de fem bacheloruddannelser oplevede, at de havde mulighed for medindflydelse på undervisningens indhold og organisering samt på andre forhold på deres studie, hvor kun 22, 9 % af de studerende oplever at have nogen grad af medindflydelse på aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange. 12

13 TVÆRGÅENDE RESULTATER Dette kapitel præsenterer de studerendes besvarelser af de undersøgelsesspørgsmål, som ikke er rettet specifikt mod de enkelte uddannelser. Besvarelserne er med andre ord behandlet samlet på tværs af de fem bacheloruddannelser på. Kapitlet er inddelt i fire afsnit som henholdsvis fokuserer på de studerendes profil, deres kendskab til mål og kompetencer, deres arbejdsindsats og faglige udvikling og endelig lærings- og studiemiljøet på. Profil af studerende på andet år Den typiske studerende på (RMC) på 2. år er ca. 24 år. Den 2. års studerende har typisk arbejde ved siden af studiet, som er helt eller delvis studierelevant. I undersøgelsen svarer de studerende indledningsvis på en række baggrundsspørgsmål om alder og arbejdsbelastning. Det er disse besvarelser, som gør det muligt at tegne en profil af de 2. års studerende på RMC i studieåret Gennemsnitsalderen blandt RMCs studerende på 2. år var ca. 24 år, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj Der er ingen markante forskelle i aldersprofilen mellem de tre musikuddannelser, LT-uddannelsen og MM-uddannelsen, dog er der en tendens til at MMstuderende er lidt yngre end gennemsnittet, mens LT-studerende er lidt ældre. De studerende spreder sig aldersmæssigt fra år. 78, 9 % af de studerende på andet år har job ved siden af studierne. Af disse har 2, 6 % job der ikke er studierelevant, 65, 8 % har job der er studierelevant, 10, 5 % har job ved siden af studierne som ikke er studierelevant, og endelig er der 21, 1 % der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende som har job ved siden af studierne arbejder 26, 7 % 1-5 timer om ugen, 33, 3 % arbejder 6-10 timer om ugen, 13, 3 % arbejder timer om ugen, 3, 3 % arbejder timer om ugen, og endelig er der 23, 2 % af de studerende med job ved siden af studierne, som arbejder mere end 20 timer om ugen. Alderen spiller ikke nogen afgørende rolle for, om man har job ved siden af studierne eller ej. Men der er en sammenhæng mellem erhvervsarbejde, og den tid man bruger på studiet. Tendensen er, at de studerende der kun har begrænset eller slet intet erhvervsarbejde, som regel bruger mere tid på studiet end de der har meget erhvervsarbejde. Enkelte studerende formår dog at bruge meget tid på studiet samt meget tid på jobbet ved siden af studierne. Kendskab til mål og kompetencer Langt størstedelen (92, 1 %) af de studerende på 2. år er bekendte med de formelle mål for deres uddannelse og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle i løbet af studiet. Se figur 1. Figur 1: 13

14 Er du bekendt med din uddannelses formelle mål og de kompetencer som du kan forvente at udvikle i løbet af studiet? Flertallet af de studerende på 2. år synes generelt, at det er tydeligt formidlet hvad målene med uddannelsen er. 13, 2 % af de studerende mener at målene med uddannelsen i høj grad er tydeligt formidlet, 60, 5 % mener at målene med uddannelsen i nogen grad er tydeligt formidlet, 21,1 % mener at det i mindre grad er tydeligt formidlet, og 5, 3 % mener at det slet ikke er tydeligt formidlet. RMC har beskrevet målene i studieordningerne for hver uddannelse. Målene er formuleret som kompetencer i studieordningerne for de tre musikuddannelser og for LT-uddannelsen. Studieordningen for MM-uddannelsen taler også om kompetencer, men anvender en lidt anden systematik. Til spørgsmålet om hvordan de studerende har fået kendskab til deres uddannelses formelle mål og de kompetencer som de kan forvente at udvikle i løbet af deres studie, svarer de studerende således. Se figur 2. Figur 2: Hvorfra? (sæt gerne mere end et kryds) 14

15 Den primære kilde til de studerendes viden om deres uddannelses formelle mål og kompetencer er underviserne, herefter kommer studieordningerne, andre studerende samt information inden optagelsesprøven. De færreste studerende henter informationerne hos studievejledningen og ledelsen. De studerende på 2. år er generelt bekendte med deres uddannelses formelle mål, men de er i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt om de generelt synes, at det er tydeligt formidlet hvad målene med uddannelsen er. Flertallet af de studerende mener, at det i høj grad (13, 2 %) eller i nogen grad (60, 5 %) er tydeligt formidlet hvad målene med uddannelsen er, hvor 21, 1 % mener at det gør sig gældende i mindre grad og 5, 3 % mener slet ikke at målene er tydeligt formidlet. I undersøgelsen bliver de studerende også bedt om at vurdere om de formelle kompetencemål er dækkende i forhold til, hvad de selv mener at uddannelsen skal udvikle. 86, 1 % mener at der i høj grad (36, 1 %) eller i nogen grad (50 %) er overensstemmelse mellem studieordningernes beskrivelse af kompetencemålene, og de kompetencer som de selv mener at de skal besidde efter endt uddannelse. Dog er der 11, 1 % af de studerende der mener at de formelle kompetencemål i mindre grad er dækkende, og 2, 8 % der mener at de slet ikke er dækkende. Arbejdsindsats og faglig udvikling Når man undersøger gennemslaget af studieordningernes beskrivelse af kompetencemålene i den undervisningen er det vigtigt at belyse de studerendes eget faglige engagement, og hvilke forhold de selv mener, bidrager til deres faglige udvikling. De studerende er derfor blevet spurgt om hvor mange timer de bruger på studiet om ugen, om deres vurdering af fagenes betydning har indflydelse på hvilken arbejdsindsats de lægger i de enkelte fag, samt i hvilken grad en række forskellige faktorer bidrager positivt til deres faglige udvikling. Den typiske 2. års studerende arbejder lidt mere end 37 timer om ugen på sit studium. Gennemsnitstallet dækker over en kraftig spredning i de studerendes ugentlige arbejdsindsats, hvor det laveste timetal er 8 og det højeste timetal er 60 timer om ugen. Der er forskelle i det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på arbejdet på studiet fra uddannelse til uddannelse. LT-studerende bruger i gennemsnit 16 timer per uge, MM-studerende bruger i gennemsnit 17, 5 timer per uge, M-studerende bruger gennemsnitligt 35, 22 timer per uge, MLstuderende bruger gennemsnitligt 30, 06 timer per uge, og MBL-studerende bruger gennemsnitligt 38 timer per uge. Hvis man sammenligner med normen om en fuld arbejdsuge på 37 timer, så er det et mindretal af de studerende der bruger tid nok på studiet. De studerende er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt deres vurdering af fagenes betydning har indflydelse på deres arbejdsindsats i de enkelte fag. Arbejdsindsatsen bliver fordelt således. Se figur 3. 15

16 Figur 3: Har din vurdering af fagenes betydning indflydelse på din arbejdsindsats i de enkelte fag? Arbejdstiden bliver prioriteret således, at de fag, som de studerende vurderer udvikler dem mest muligt, også bliver prioriteret højest. Hele 72, 2 % prioriterer fag, hvor de udvikler sig mest. 11, 1 % har svaret at de arbejder lige meget i alle fag, 11, 8 % har svaret at det er tilfældigt hvor de lægger deres arbejdsindsats, og endelig har 5, 6 % svaret ved ikke. De 2. års studerende afstemmer dermed i høj grad deres arbejdsindsats efter deres personlige opfattelse af faget. De studerende har også vurderet i hvilken grad en række forskellige faktorer bidrager positivt til deres faglige udvikling. De studerendes vægtning af de forskellige faktorers bidrag til deres faglige udvikling varierer ganske lidt fra uddannelse til uddannelse. De LT-studerende mener, at følgende faktorer bidrager mest til deres faglige udvikling: Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, og herefter kommer faktorer som undervisernes faglige kompetencer, undervisernes pædagogiske evner, dit eget engagement, samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse, samarbejdet med andre studerende på andre uddannelser samt undervisernes engagement. De LT-studerende vurderer at følgende faktorer bidrager i mindre grad til deres faglige udvikling: de andre studerendes engagement samt studiemiljøet generelt De MM-studerende mener, at følgende faktorer bidrager mest til deres faglige udvikling: Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, undervisernes faglige kompetencer samt undervisernes faglige engagement. Hernæst følger faktorer som de andre studerendes engagement, samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse, dit eget engagement samt undervisernes pædagogiske evner. Faktorer der bidrager i mindre grad er studiemiljøet generelt og samarbejdet med andre studerende på andre uddannelser. De MBL-studerende vurderer, at følgende faktorer bidrager i høj grad til deres faglige udvikling: Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, de andre studerendes engagement, dit eget engagement, samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse, undervisernes engagement, undervisernes 16

17 faglige kompetencer. Hernæst vurderer de, at følgende faktorer også har en høj grad af betydning: Studiemiljøet generelt, samarbejdet med andre studerende på M og ML samt undervisernes pædagogiske evner. Den faktor som vurderes som værende mindst betydningsfuld er samarbejdet med andre studerende på LT og MM. De ML-studerende vurderer at følgende faktorer bidrager i høj grad eller i nogen grad til deres faglige udvikling: Undervisernes faglige kompetencer, undervisernes engagement, undervisernes pædagogiske evner, dit eget engagement, studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs samt samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse. Følgende faktorer vurderes også at have betydning i høj grad eller i nogen grad: Studiemiljøet generelt, de andre studerendes engagement samt samarbejdet med andre studerende på MBL og M. Samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM) vurderes af de ML-studerende til at være en faktor, som har mindre eller slet ingen betydning for deres faglige udvikling. Endelig vurderer de M-studerende, at de faktorer som i høj grad har betydning for deres faglige udvikling er undervisernes faglige kompetencer, dit eget engagement, samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse samt studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs. Flertallet af de M-studerende mener også, at faktorer som studiemiljøet generelt, de andre studerendes engagement, samarbejdet med andres studerende på MBL og ML, undervisernes pædagogiske evner samt undervisernes engagement bidrager i høj grad eller i nogen grad til deres faglige udvikling. Den faktor som vurderes som værende betydningsfuld i mindre grad er samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM). Generelt mener de studerende på de fem bacheloruddannelser at der er en lang række faktorer, som har betydning for deres faglige udvikling. Der er dog en tendens til, at de vægter de studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, deres eget engagement, undervisernes faglige kompetencer og engagement samt samarbejdet med andre studerende på deres egen uddannelse meget højt. Lærings- og studiemiljø 2. års studerende på RMC er generelt tilfreds med konservatoriets lokaler, instrumenter, avudstyr mv. I undersøgelsen har de vurderet de fysiske rammer og faciliteter på RMC og deres brug af faciliteterne uden for undervisningstiden. Af de studerende på musikuddannelserne mener 88, 5 % af de studerende, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende (38, 5 %) eller overvejende tilfredsstillende (50, 0 %) i forhold til undervisningen og andre faglige aktiviteter. Alle studerende på LT-uddannelsen mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende (33, 3 %) eller overvejende tilfredsstillende (66, 7 %) i forhold til undervisningen og andre faglige aktiviteter. Et flertal af de studerende på MM-uddannelsen mener, at de fysiske rammer og faciliteter er overvejende tilfredsstillende (83, 3 %) i forhold til undervisningen og andre faglige aktiviteter. Kun 16, 7 % mener, at det er overvejende utilfredsstillende. 17

18 De studerende har i spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Her har en studerende skrevet følgende om de fysiske rammer og faciliteter på RMC: Der står ofte en del forstærkere m.m. rundt i lokalerne, som ikke virker. Samt en del pedaler m.m. som ikke fungerer. Derfor er det en mærkelig og dum prioritet at udlicitere reparation af gear. Det bliver for dyrt i længden. I spørgeskemaundersøgelsen er de studerende også blevet spurgt om de benytter sig af faciliteterne udenfor undervisningstiden. Se resultatet i figur 4. Figur 4: Benytter du faciliteterne uden for undervisningstiden? M ML MBL LT MM Mængden af tværgående faglige aktiviteter som fx stævneuger, temaer, koncerter mv. har også betydning for det generelle lærings- og studiemiljø. Her er de studerendes vurderinger negativ. I spørgeskemaet havde de studerende mulighed for at sætte flere kryds. Kun 20 % af de studerende på de fem uddannelser mener at mængden er passende, 65, 7 % mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og 54, 3 % mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Kun 2, 9 % mener, at der er for mange fælles faglige aktiviteter. Blandt de MM-studerende mener tre ud af seks studerende, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, én studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, og to studerende mener at mængden er passende. Blandt LT-studerende mener én studerende at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og to studerende mener at der for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. 18

19 Blandt de MBL-studerende har én studerende svaret blankt, to studerende har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, én studerende har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, og én har svaret at mængden er passende. Blandt de M-studerende har to ud af ni studerende svaret blankt, én studerende har svaret at mængden er passende, én har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, én har svaret at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, og tre af de ni studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Kun én enkelt studerende mener, at der er for mange fælles faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Blandt de ML-studerende mener seks studerende at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, én studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser, én studerende har svaret blankt, to studerende mener at mængden er passende, og fire studerende mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange og for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. De studerende har i spørgeskema-undersøgelsen haft mulighed for at komme med uddybende kommentar. En studerende har skrevet: Og der mangler kunstneriske projekter på tværs af liner og årgange. Også i pædagogik-delen. I undersøgelsen bliver de studerende bedt om at vurdere i hvilken grad de oplever at have mulighed for at få medindflydelse på undervisningens indhold, undervisningens organisering, aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange samt andre forhold på deres uddannelse. Oplevelsen af at have indflydelse på undervisningen kan have stor betydning for de studerendes motivation og arbejdsindsats. Resultatet kan ses i figur 5. Figur 5: I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: Undervisningens indhold Undervisningens organisering Aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange 19

20 Andre forhold på din uddannelse Generelt har de studerende en ringe oplevelse af mulighed for medindflydelse på undervisningen og deres uddannelse. Ved spørgsmålet om i hvilken grad de studerende oplever at have mulighed for at få indflydelse på undervisningens indhold mener et lille flertal, at de har mulighed for medindflydelse. 11, 4 % af de studerende på de fem bacheloruddannelser svarer, at de i høj grad oplever mulighed for medindflydelse, 42, 9 % oplever at have medindflydelse i nogen grad, 42, 9 % oplever at have medindflydelse i mindre grad, og endelig er der 2, 9 % der oplever slet ikke at have medindflydelse på undervisningens indhold. 11, 4 % mener i høj grad at de har mulighed for at få indflydelse på undervisningens organisering mener, 28, 6 % mener at det har de i nogen grad, hvor 40 % oplever at de i mindre grad har mulighed for indflydelse, og 20 % af de studerende oplever at de slet ikke har mulighed for indflydelse på undervisningens organisering. De studerendes oplevelse af mulighed for indflydelse på aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange er meget ringe. Ingen studerende oplever, at de i høj grad har medindflydelse og kun 22, 9 % oplever at de i nogen grad har mulighed for indflydelse. 48, 6 % af de studerende mener, at de i mindre grad har indflydelse på aktiviteterne på tværs af uddannelser og årgange, hvor 28, 6 % af de studerende mener at de slet ikke har indflydelse. Ved spørgsmålet om i hvilken grad de studerende oplever at have mulighed for at få indflydelse på andre forhold på deres uddannelse er der ingen der svarer, at de i høj grad oplever mulighed for medindflydelse. 45, 7 % svarer i nogen grad, 45, 7 % svarer i mindre grad, og endelig er der 8, 6 % der svarer at de slet ikke oplever mulighed for indflydelse på andre forhold på deres uddannelse. 20

21 MUSIKLÆRER (ML), MUSIK- OG BEVÆGELSESLÆRER (MBL) OG MUSIKER (M) De studerende på de tre musikuddannelser; ML-uddannelsen, MBL-uddannelsen og M- uddannelsen, udgør langt størstedelen af de studerende på RMC. De studerende på musikuddannelserne, som deltog i undersøgelsen, havde alderen fra år ved spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse i maj studerende fra musikuddannelserne deltog i undersøgelsen, hvoraf 9 er M-studerende, 15 er ML-studerende og 6 er MBL-studerende. De studerende på musikuddannelserne på 2. år bruger i gennemsnit 33 timer på deres studie inklusiv forberedelse om ugen, hvor det laveste antal timer er 12 og det højeste antal timer er 60. Dette kapitel præsenterer de studerendes besvarelser af de spørgsmål, der handler specifikt om undervisningen på 2. år af musikuddannelserne. Kapitlet er opdelt i tre afsnit om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer. Kompetencer Studieordningerne for de tre musikuddannelser inddeler uddannelsernes kompetencemål i tre kategorier: faglige kompetencer, personlige og sociale kompetencer samt kreative kompetencer. I undersøgelsen vurderer de studerende på 2. år om kompetencerne to-tredjedele inde i deres bacheloruddannelse - efter deres mening - er blevet behandlet på en tilfredsstillende måde. De studerende er blevet spurgt om den måde, der hidtil er arbejdet hen i mod kompetencerne på, har været tilfredsstillende. De studerendes vurderinger af behandlingen af de faglige kompetencer fremgår af figur 6 og 7. De studerende på ML-uddannelsen og MBL-uddannelsen har fået stillet de samme spørgsmål, hvor de M-studerende har fået stillet en lidt anden type spørgsmål, da de har andre typer fag på 2. år end de ML- og MBL-studerende. Figur 6: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil er arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Musiklærer og Musik- og bevægelseslærer - Faglige kompetencer Musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer Undervisningskvalifikationer Træffe og begrunde personlige og kunstneriske valg 21

22 Kendskab til musikbranchen Indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber Kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold Indsigt i projektarbejde 80 % af de ML- og MBL-studerende er tilfredse (15 %) eller overvejende tilfredse (65 %) med behandlingen af de musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer, hvor 20 % af de studerende mener at det er behandlet overvejende utilfredsstillende. 50 % af de studerende mener, at måden de faglige kompetencer som undervisningskvalifikationer er blevet behandlet på, har været tilfredsstillende (20 %), eller overvejende tilfredsstillende (30 %), hvor de øvrige studerende mener at det har været overvejende utilfredsstillende (25 %), har været utilfredsstillende (15 %), eller har svaret ved ikke (10 %). Et flertal af de studerende er utilfredse (35 %) eller overvejende utilfredse (35 %) med måden kompetencerne at træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg er blevet behandlet på, hvor kun 30 % finder det tilfredsstillende (10 %) eller overvejende tilfredsstillende (20 %). Der er udbredt utilfredshed med behandlingen af kompetencen kendskab til musikbranchen blandt de studerende. Kun 15 % mener at det er overvejende tilfredsstillende behandlet, hvor 40 % mener at det er overvejende utilfredsstillende behandlet, og 45 % mener at det utilfredsstillende behandlet. Indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber er også en faglig kompetence, som et flertal af de studerende mener, er utilfredsstillende (20 %) eller overvejende utilfredsstillende (25 %) behandlet. Kun 35 % mener, at det er overvejende tilfredsstillende behandlet. 20 % har svaret ved ikke. Kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold er den faglige kompetence som de ML- og MBL-studerende vurderer, er mest utilfredsstillende behandlet. Der er ingen af de studerende der er tilfredse, og kun 15 % er overvejende tilfredse, hvor 40 % er overvejende utilfredse, 40 % er utilfredse, og 5 % har svaret ved ikke. Der er et stort flertal af de ML- og MBL-studerende som også er utilfredse med behandlingen af indsigt i projektarbejde. 40 % mener at det er utilfredsstillende, 30 % mener at det er overvejende utilfredsstillende, 10 % mener at det er overvejende tilfredsstillende, og 10 % mener at det er tilfredsstillende behandlet. 10 % har svaret ved ikke. 22

23 Figur 7: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil er arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Musiker Faglige kompetencer Musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer Træffe og begrunde personlige og kunstneriske valg Indsigt i musikbranchen Kendskab/indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber Kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold Omfattende erfaring med projektarbejde Et lille flertal af de M-studerende er tilfredse (22, 2 %) eller overvejende tilfredse (33, 3 %) med den måde faglige kompetencer som musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer er blevet behandlet på. 11, 1 % mener at det er overvejende utilfredsstillende, og 33, 3 % at det er utilfredsstillende. Et stort flertal af de studerende er utilfredse (33, 3 %) eller overvejende utilfredse (55, 6 %) med behandlingen af faglige kompetencer som at træffe og begrunde personlige og kunstneriske valg. Ingen studerende har svaret at de tilfredse eller overvejende tilfredse. 11, 1 % har svaret ved ikke. Kendskab/indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber er faglige kompetencer som de M-studerende kun bliver undervist i på første år af deres uddannelse. Det er en fejl i undersøgelsen, at de studerende er blevet bedt om at vurdere disse faglige kompetencer på 2. år, og det forklarer den lave vurdering. Et mindretal af de M-studerende er tilfredse (11, 1 %) eller overvejende tilfredse (33, 3 %) med behandlingen af de faglige kompetencer som kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold, hvor 22, 2 % er overvejende tilfredse, og 11, 1 % er utilfredse. 22, 2 % har svaret ved ikke. 23

24 Endelig er et flertal af de M-studerende overvejende utilfredse (55, 6 %) med behandlingen af de faglige kompetencer som omfattende erfaring med projektarbejde, hvor 22, 2 % er overvejende tilfredse, og 11, 1 % er tilfredse. 11, 1 % har svaret ved ikke. Der er en generel utilfredshed blandt de M-studerende med den måde, der hidtil er arbejdet hen imod kompetencerne på. De personlige og sociale kompetencer er de studerende på musikuddannelserne også blevet bedt om at vurdere. Se resultatet i figur 8 og 9. Figur 8: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil er arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Personlige og sociale kompetencer (Musiker, Musiklærer og Musik- og bevægelseslærer) Skabe og arbejde i åbne og skiftende netværk Samarbejde og arbejde selvstændigt Kommunikere Praktisere fordomsfrihed og kulturel åbenhed Strukturere egen læring De personlige og sociale kompetencer vurderes mere positivt af de studerende på musikuddannelserne end de faglige kompetencer. Måden der hidtil har været arbejdet hen i mod kompetencerne som at skabe og arbejde i åbne og skiftende netværk vurderes af et flertal af de studerende positivt. 27, 6 % af de studerende er tilfredse, 41, 4 % af de studerende er overvejende tilfredse, 13, 8 % er overvejende utilfredse, 10, 3 % er utilfreds, og 6, 9 % har svaret ved ikke. 24

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007 1 INDLEDNING...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 Undersøgelsens organisering og forløb...4 Rapportens

Læs mere

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på første år 2005/06

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på første år 2005/06 Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på første år 2005/06 Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på første år

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet

Læs mere

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 1: Velfærdssamfund i forandring...

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011 Evaluering af Pædagogisk Sociologi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der udbudt tre moduler på suppleringsuddannelsen i, Pædagogisk teori, Sociologisk teori og videnskabsteori. Modulerne er dog evalueret

Læs mere

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende. Alder Under år % 9 - år år og derover % Semester % 7% % 7% 7 9% 8 9% 9% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 7% 7 Både/og 9% Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt

Læs mere

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette

Læs mere

Optagelsesprøver - identifikation af talent?

Optagelsesprøver - identifikation af talent? Optagelsesprøver - identifikation af talent? Torben Snekkestad (saxofonist/komponist) Head of the Advanced Postgraduate Diploma Study RMC Underviser og vejleder musik performance & kunstnerisk udviklingsarbejde

Læs mere

Slutrapport. Evaluering af 2. semester

Slutrapport. Evaluering af 2. semester Slutrapport Evaluering af 2. semester Foråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Metodiske overvejelser 3 2.1 Målgruppe 3 2.2 Kontaktoplysninger på de studerende 3 2.3 Validitet i forbindelse med udformningen

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Dimittendundersøgelse Laborantuddannelsen

Dimittendundersøgelse Laborantuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Laborantuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi udbudt syv moduler. Nogle af modulerne blev udbudt i både

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera ret 2015 Indhold Indledning... 2 Forretningsudvalget (FU)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Møde den 9. oktober 2015... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser

Læs mere

Evaluering af Master i Vejledning

Evaluering af Master i Vejledning Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på

Læs mere

Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet

Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,

Læs mere

Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% I alt 33 100,0% 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% I alt 33 100,0%

Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% I alt 33 100,0% 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% I alt 33 100,0% Alder Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% Semester 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? STX Gymnasiet og MGK mellemlang

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM509, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 3 25,0% 11-15 timer 6 50,0% 16-20 timer 2 16,7% 21-25 timer 1 8,3%

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 På Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk blev der i foråret 2011 udbudt to moduler, Humanistisk videnskabsteori og og Tekst og mundtlighed

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 7a, 8b, 9, 11 og 13. for. Foråret Ref.: TRHJ og LIFP Dato:

VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 7a, 8b, 9, 11 og 13. for. Foråret Ref.: TRHJ og LIFP Dato: Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 7a, 8b, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2015 Ref.: TRHJ og LIFP Dato: 25..06.15 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...

Læs mere

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato: Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2016 Ref.: MSNI og MHOL Dato: 03.05.17 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009 Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet semester

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat:

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat: SUND fakultet Att.: Bodil Brander Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Niels Jernes Vej 12, A5 9220 Aalborg Øst Telefon: 9940 8008 Email: mk@hst.aau.dk www.smh.aau.dk Dato: 10-01-2017 Redegørelse

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Semester 3 BSF17 Dato for evaluering: 4. september 2018 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Der har i foråret 2011 været udbudt et modul i masteruddannelsen i dansk som andetsprog. Modulet er samlæst med Uddannelsen til underviser

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2016... 1 Modul 8: Verdenspolitik... 2 Modul 10: Pædagogik og samf.

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende seks moduler indenfor Pædagogisk Sociologi:, : Globalisering, videnssamfund

Læs mere

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende. Alder Under år 9% - år % år og derover 8% Semester % 7% % % 6 % 7 7 % 7 9 8% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil % 9 % Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt

Læs mere

Hold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

Hold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet? Hold: bose15 J.nr.: 4071 Modul: 7 Dato: 07. februar 2017 Status: 14 ud af 17 har besvaret evalueringen 82% Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil Alder Semester Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil Semesteret var generelt fagligt udfordrende Studiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk På Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk, blev der undervist på tre moduler i efteråret 2009: Almen didaktik, Litteratur og læsemåder tekst og og Danskfagenes

Læs mere

Journalistuddannelserne

Journalistuddannelserne Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013

Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013 Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forretningsudvalget (FU)...4 FU-møde: 21. oktober 2013...4 Elektronisk semesterevaluering...6 Samlet status...6

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SAMF beelser: 305 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 41% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 394 51 Kandidat 359 29 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk

Læs mere

Studiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt

Studiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt Semesterevaluering (va SurveyXact) af Musikterapiuddannelsen foråret 2011 Alder Under 25 år 5 29,4% 25-40 år 9 52,9% 41 år og derover 3 17,6% Semester 2 6 35,3% 4 4 23,5% 6 4 23,5% 8 0 0,0% 10 3 17,6%

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Psykologi

Evaluering af undervisningen i Psykologi Evaluering af undervisningen i Psykologi Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 1 0,5% I nogen grad 24 12,4% I mindre grad 92 47,7% Slet ikke 73 37,8% Ved

Læs mere

Studiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt

Studiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt Alder Under år - år 67% 6 år og derover % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 78% 7 Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt udfordrende 89% 8 Helt uenig % 7% Studiemiljøet

Læs mere

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016

Semester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016 Semester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk kursus- og semesterevaluering... 3 Modul 12: Organisation og

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017

Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017 Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: Organisation

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SAMF beelser: 189 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 31% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 322 36 Kandidat 292 25 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik

Evaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik Evaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik Der blev i efteråret 2008 udbudt undervisning i et modul på masteruddannelsen i sundhedspædagogik. Det var i modulet Sundhedspædagogik og sundhedsfremme:

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation

Læs mere

Tilbagemelding fra studienævnet: Studienævnet bemærker generel tilfredshed med semestret forløb og har ikke yderligere kommentarer.

Tilbagemelding fra studienævnet: Studienævnet bemærker generel tilfredshed med semestret forløb og har ikke yderligere kommentarer. Musikuddannelsen Forår 2018 Opsamling Musik forår 2018 Semester- og kursusevalueringer Semesterevalueringer 2. semester Almen (3 besvarelser) Generelt positiv respons. Få respondenter (3). De bruger mellem

Læs mere

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Opstartsdag... 3 Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor-, tilvalgs- og kandidatuddannelsen i psykologi, Efterår 2013/Forår 2014.

Evalueringsrapport for bachelor-, tilvalgs- og kandidatuddannelsen i psykologi, Efterår 2013/Forår 2014. INSTITUT FOR PSYKOLOGI KØBENHAVNS UNIVERSITET Evalueringsrapport for bachelor-, tilvalgs- og kandidatuddannelsen i psykologi, Efterår 2013/Forår 2014. 18. SEPTEMBER 2014 Psykologi har i efteråret 2013

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2

Læs mere

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende. Alder Under år % - år % 9 år og derover Semester % 7% 7% 8% % 9 7 % 9 7% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 9 Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt udfordrende

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, efterår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, efterår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende seks moduler indenfor kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi:

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere