University of Copenhagen. "De vil os stadig til livs" Nielsen, Asta Smedegaard. Publication date: 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. "De vil os stadig til livs" Nielsen, Asta Smedegaard. Publication date: 2014"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen "De vil os stadig til livs" Nielsen, Asta Smedegaard Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for published version (APA): Nielsen, A. S. (2014). "De vil os stadig til livs": Betydningskonstruktioner i tv-nyhedsformidling om terrortruslen mod Danmark. København: Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet. Download date: 18. Mar. 2017

2 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-afhandling Asta Smedegaard Nielsen De vil os stadig til livs Betydningskonstruktioner i tv-nyhedsformidling om terrortruslen mod Danmark Vejleder: Eva Jørholt Bivejleder: Rikke Andreassen Afleveret den: 08/05/14

3 Institutnavn: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Name of department: Department of Media, Cognition and Communication Forfatter: Titel: Title: Vejleder: Bivejleder: Asta Smedegaard Nielsen De vil os stadig til livs betydningskonstruktioner i tv-nyhedsformidling om terrortruslen mod Danmark They Still Want Us Dead Constructions of signification in television news communication about the threat of terror against Denmark Eva Jørholt Rikke Andreassen Afleveret den: 8. maj 2014 Antal ord:

4 TAK% Derfindesmennesker,udenhvishjælpogtilstedeværelsedenneafhandlingaldrigvar blevettilnoget demviljeggernetakke: Jegkunneselvsagtikkehavelavetmineanalyserudendejournalisterfra nyhedsredaktionernepådrogtv2,derharstilletoptilinterviews tak Udennyhedsudsendelservillejegogsåkommetilkort.DemharStatsbiblioteket,ogisær OleDreyer,væretmegetbehjælpeligemedatfremskaffe tak MinevejledereEvaJørholtogRikkeAndreassenharleveretuvurderlighjælp,støtteog kritiskeøjneunderarbejdetmedafhandlingen takogsåtaktilstighjarvardsom vejledtedetindledendearbejdemedprojektet. Jegvilogsågernetakkebedømmelsesudvalget,MetteMortensen,KaarinaNikunenog KirstenHvenegårdOLassen,forathavebrugttidogkræfterpåkyndigoggrundiglæsning ogbedømmelseafafhandlingen. Teoretiske,metodiskeoganalytiskediskussioneridiverseforskningsnetværkhar hjulpetmigiudviklingenafargumenterogpointer.detteharisærværetaffektogruppen itheorynordonetværketogstudiegruppendiskurs/identitet taktiljerogderudover viljeggernetakkeformulighedenforatdeltageiseminarerarrangeretafmigranord, Remeso/LinköpingUniversitetogFMKJ. Dererto,derharhjulpetmedsåstortetstykkearbejde,atjegharmåttetkvitteremed kontantbetaling.deterlotteknold,somharudskrevetsamtligeinterviews,oglivrolf Mertz,derharkorrekturlæstafhandlingen tak JegvilogsåtakkekollegerfraInstitutforMedier,ErkendelseogFormidlingfor konstruktivkritikvedinterneseminarer,forenrarogfornøjelighverdagisærsammen medafdelingensyngreforskereogfordetadministrativtotekniskepersonalesaltidstore hjælpsomhed. PådetmerepersonligeplanviljegtakkeøjenafdelingenpåGlostrupHospitalforatjeg kunnebevaremitsynogminlæseevne.jegviltakkemineforældreforaltidatstilleop tilbarns1.,2.,3.osv.sygedag.samiskalhavetakforatværederogaltidhavemaden klar.orlandoforatdukkefuldstændigtforstyrrendeopmidtidethele.

5 Indhold % INDLEDNING 5 RAMMESÆTNING 13 2.%Kontekster% VerdenifølgeVesten 11.septemberogKrigenmodterror KonstruktionafforskelmellemVestenogIslam Tegningesagen DedansketerrorsagerogterrorbekæmpelseiDanmark 25 3.%Afklaring%af%forskningsobjekt:%public%service,%tv?nyheder%og%truslen%fra%terror% Terrortrusselogterrorsager Valgafcases TvOnyhederogjournalistik PublicserviceOtvogdetnationaliserede,socialerum 41 4.%Afhandlingens%position%i%relation%til%danske%studier%af%mediediskurser%om%den% muslimske%forskel%til% os % 49 5.%Undersøgelsens%teoretiske%afsæt% Intersektionalitetogdesværekategorier Affektogrumligorientering Kropograce 70 6.%Læsning%af%nærhed%og%distance%som%analysestrategi% 80 7.%Undersøgelsens%empiriske%grundlag% Hvadkanminempiriegentligsigenogetom? Gennemførelseafkvalitativeinterviewsmedjournalister 93 8.%Analysens%opbygning% 102 2

6 NYHEDSUDSENDELSERNEOGDETMEDIEREDERUM %Glasvej?sagen:%den%mandlige,%brune%krop%som%potentiel%terrorist% Enterroristerenislamisterenmuslimerenindvandrer oggenkendespåsinunge, mandlige,brunekrop Medellerudenskæg:terroristeniblandtos Rumograce:nationogghetto Denmandlige,brunekropspotentialiteter %Hvad%pokker%var%det%med%ham%Doukaev?% Forventningenometterrorangreb Identitetogterror Farligbombe menhvadmedterroristen? Lone%Wolfsomnyterroristidentitet %22.%juli:%blondt%hår%og%norsk%af%udseende% Terrorspøgelsetvisersig? Terroristenfradenhvideoverklasse Lettelse %Ikke%alle%muslimer%er%terrorister% Tillidogindvandrerensomressource Dentaknemmeligeindvandrer Farveblindmedmenneskelighed %Det%medierede%rum% %en%opsummering% 232 JOURNALISTERNEOGMEDIERNE %Islamistisk%terror%som%vane%og%sandsynlighed% %Journalistiske%konstruktioner%af%hvidhed,%nordiskhed%og%danskhed% Hvisdethavdeværetenmuslim Norsk naturlig sorgogdanskmedieretmedfølelse Konstruktionenafethvidthérogetdanskrum enopsummering %Journalisterne%og%seerne% Detkunneværedig frygtogidentifikation Sensationogjournalisternesbetydningsfuldhed 294 3

7 17.%Terrortrussel,%journalistik%og%medier% %sammenfattende%perspektiver% 307 KONKLUSIONEROGPERSPEKTIVER 317 Referencer% 324 Resumé% 338 Summary% 339 4

8 Indledning 5

9 TvOnyhedsformidlingomterrortruslenmodDanmarkerdenneafhandlings forskningsgenstand.deflesteseereafdansketvonyhedermåjævnligtværestødt pådettefænomensidendetterrorangrebiusa,derden11.september2001fik verdentilatfremståsomforandret.ogikkemindstsidendengangi2005og 2006,hvor12tegningerafdenmuslimskeprofetMuhammed,publiceretiden danskeavisjyllands3posten,fikplaceretdanmarksomsærligtmålfortruslenfra terror.ikkedestomindreerdermigbekendtikkeforsketi,hvaddetegentliger, derfortællesidentvonyhedsformidling,hvorframangemenneskeridanmark fårderesvidenomtruslen.dettesøgerdenneafhandlingatrådebodpåvedat fokuserepå,hvordanoghvilkenbetydning,derskabes,nårdernyhedsformidles omterroriendansksammenhæng. Nårdetteersagt,mådettilføjes,atdetteikkeerdeteneste,afhandlingengør. Udoverdetempiriskebidrag,densøgeratkommemed,erdenogsåbaseretpå noglemeretematiskeogteoretiskbaseredeinteresseri,hvordanmedier bidragertildenkonstruktionafbetydning,somviforstårverdenigennem.her gårmineinteresserblandtandetpåatundersøge,omogigivetfaldhvordan terrortruslenaktualiserersærligebetydningskonstruktioner,nården fremtrædermeddennærhed,somdenopnår,nårdertvonyhedsformidlesom den.samtidigerjeginteresseretiatforsøgeatforstådenbetydning,detkan have,atdenstuderedenyhedsformidlingfinderstedindenforrammenafen bestemttypemedie.detharledtmigtilatfokuserepånationalepublicserviceo medierogladetdettedanneudgangspunktforetanalysefokuspå konstruktionenafdetsocialerum,derepræsentererogpositionerersigiforhold tilmedderesnyhedsformidling.såledessøgerjegatlokaliseremedierneog deresjournalistersomrelevanteelementerogsåiderepræsentationeraf verden,somdesamtidigtilvejebringermedderesnyhedsformidling.dette betyderogså,atnårjegtalerom nyhedsformidling,talerjegom nyhedsudsendelseridenkontekstafjournalistiskepraksisserogdiskurser,de produceresindenfor,ogsomdesudenerknyttettildenspecifikkemedietype, dergørestilgenstandforundersøgelse,somherpublicserviceotv. 6

10 Afhandlingenharsåledesenambitionomatsammentænkeforskelligeelementer ianalysenafpublicserviceotvonyhedsformidlingenomterrortruslenmod Danmark.Detteerdelsdenrepræsentationafetsocialtrum,somfinderstedi formidlingen,delsmedtænkesforholdvedrørendedensærligeprofessionog genre,somjournalistisktvonyhedsformidlingudgør,ogdelserdetetperspektiv om,hvordanmedierogjournalistermedderesnyhedsformidlingrelaterersigtil detsamfund,deagereri.idennesammentænkningkanterrortruslenforstås somnoget,derbevægersigindimellemdisseelementerogfårdemtilat positioneresigogrelateresigtilhinandenpåensærligmåde. Medetfokuspådentrusselfraterror,dersomfænomenerfremkommetpostO 2001iformafidéenomenislamistiskterrortrusselmodVesten(jf.fx Bhattacharyya2008),kandetikkeoverses,atdennebetydningsmæssigttrækker trådetildeforestillingerometmuslimsk dem ogetdansk os,somharpræget megenoffentligdebatidanmarkisnartadskilligeårtier(jf.fxhervik2002, Andreassen2005,2007,Yilmaz2006).Ikkemindstterrortruslensrelationtil krisenomjyllands3postensmuhammedotegninger,iformafudpegningenaf tegningernesomettilbagevendendeformodetellerreeltmotivfortrusler(stage 2011),tydeliggørterrortruslenssammenhængmeddenneforskelstænkning, idetdennekriseogsåkomtilatmarkereenoplevetkonfliktmellem detdanske og detmuslimske (Hervik2008,Stage2011).Derforkanmitstudieikkeundgå atbringespørgsmålomidentitetsmæssigogkulturelforskelstænkningi forgrunden,iformafforestillingeromfxnationalitet,etnicitet,race,religion,køn ogalder.enudforskningafsådanneforestillingerstilstedeværelsei betydningsskabelsenvilderforståcentralt.ikkemindstvægterjegbetydningen af race,idetdenkropsligesynliggørelseafforskel,somdettebegrebindebærer, harentendenstilatglideibaggrundenistudierafforskelskonstruktioner mellemfx detdanske og detmuslimske. Meddisseovervejelsersomspringbrætviljegkoncentreremigom nedenståendeforskningsspørgsmål,somvilguideminudforskningaftvo nyhedsformidlingomterrortruslenmoddanmark. 7

11 Afhandlingenfokusererpådetoverordnedespørgsmål: Hvordan(skabes%betydning%i%public%service?mediers%nyhedsformidling%om% terrortruslen%mod%danmark?%og%hvilken%betydning%skabes?% % Dettesøgesudforsketgennemnoglemerespecifikkeforskningsspørgsmål,der kanhjælpetilatfåøjepådissebetydningskonstruktioner: O O O Hvordan%gives%der%form%til%det%sociale%rum,%som%medierne%repræsenterer% og%samtidig%er%del%af?%hvilke%positioner%udpeges,%og%hvordan%relateres%de% til%hinanden?% Hvordan%er%historier%og%strukturer%af%betydningsindhold,%om%fx% nationalitet,%etnicitet,%race,%køn,%religion%og%alder,%med%til%at%give%det% medierede,%sociale%rum%form?%% Hvordan%positioneres%medierne%og%deres%journalister%selv%inden%for%dette% rum,%og%hvordan%relaterer%de%sig%til%andre%positioner%her%indenfor?% % ForatfindesvarpådetharjegsetnyhedsudsendelseromterrorsagerfraDR1og TV2,ogjegharinterviewet12journalisterfrabeggekanalers nyhedsredaktioner.jegharvalgtatfokuserestudietafnyhedsudsendelserpåtre udvalgtecases.disseerdetodansketerrorsager,deridenoffentligedebatgår underbetegnelserneglasvej3sagen,lors%doukaev3sagen/bombemanden%fra%hotel% Jørgensensamtdennorske22.%juli3terror%fra2011,gennemførtafden højreekstremegerningsmandandersbehringbreivik.idetmitfokuserpå terrortruslenmoddanmark,varmitudgangspunktatfokuserepåsager,derhar fundetstedidanmark.men22.julioterroreninorgefandtstedundermit indledendearbejdemedafhandlingen,ogikraftafdensvoldsommeomfangog densbrudmedbilledetafterrorsomislamistiskmotiveretkomdentilat markereenheltsærligcaseiforholdtilterrorfænomenet.derforfandtjegdet afgørendeatinddragedenianalysenforatkunnestuderedenbetydning,den kanhaveforfremstillingenafterrortruslenmoddanmark. 8

12 Jegharindtilnulidtfrimodigttaltomterrortruslen%mod%Danmark,%somomdet varindlysende,hvaddeter.detmenerjegikke,deter,ogselvedetattaleomen terrortrusselmoddanmarkerisigselvnoget,dertilskrivervæsentligbetydning tildenvirkelighed,mantalerom.vedattaleomenterrortrusselgivermanform tilennutidigoplevelseafenfare,der(måske)vilkommeifremtiden.den fremtidigefarebliverdermednærværendeiformaftruslenogdenmuligefrygt, denvilafstedkomme(ahmed2004:69,massumi2010:52o54).mankansige,at entrusselertilstedeiformafbetydningogaffektivoplevelse,menikkesomen egentlighændelse.dermedstårdetogsåcentraltiafhandlingenatinddrage selvedebetydningskonstruktionerogaffektiverelationer,derliggeridetattale omenterrortrussel.meddetteperspektivpåterrortruslenfremtræderdenne førstogfremmestsometdiskursivtogoplevetfænomen.jegkiggeraltsåpåden betydning,derskabesikraftafterrortruslensdiskursiveogoplevede tilstedeværelse,uansetdennestilknytningtilenegentligfremtidigfarefor terrorangreb. Førjeggårtildeegentligeanalyser,viljegopstilleenrammefordisse.Denne beståraf,først,enskitseringafdekontekster,dererrelevanteathavei baghovedet,nårjeggårtilanalysen.dissepræsenteresikapitel2ogerdelsen skitseoverdediskurser,derpåglobaltniveauerfulgtikølvandetpå11. septemberogkrigen%mod%terror.delskontekstualiseresterrortrusleniendansk sammenhænggennemenpræsentationafkrisenomjyllands3postens MuhammedOtegninger,desåkaldtedansketerrorsager,ogafdetiltagderertaget tilterrorbekæmpelseidanmark.ikapitel3indkredserjegdanskepublicserviceo medierstvonyhedsformidlingomterrortruslensommitforskningsobjekt.dette inkludererrefleksioneroverdenrammeforminanalyse,somdette forskningsobjektudstikker,herunderrelationenmellemdengenerelle terrortrusselogspecifikketerrorsager,samtvalgetafspecifikkesagersomcases ianalysen.desudenindeholderkapitletrefleksionerover,hvordanjeganalytisk kantagemedibetragtning,atjegbeskæftigermigmedtvonyhedersomgenreog nyhedsjournalistiksomprofession.ligesomovervejelserovertv2ogdr s positionsominstitutionaliseredenationalepublicserviceomedierledermigtilat 9

13 argumentereforenpræmisomatbetragtedissesommedier,deriderespraksis blandtandetvirkertilatgiveformtiletnationaliseret,socialtrum.herefter skitsererjegikapitel4denforskning,deriendansksammenhænghar beskæftigetsigmedmedierskonstruktionerafforskelmellemisæretdansk os ogetmuslimsk dem.efterhåndenerderblevetforsketendelpådetteområde, hvilketisigselvvidnerom,atderertaleomenforskelstænkning,der fremtrædersomsåmarkant,atdenmåtænkesmedietstudiesommitafden terrortrusselmoddanmark,somisærknyttestilislamismeogsåledeskan trækkebetydningtil nogetmuslimsk imerebredforstand. Ikapitel5præsentererjegdeteoretiskeperspektiver,jegvilanvendesom tilgangetilatsøgesvarpåmineforskningsspørgsmålgennemanalysen.disse perspektivervidnerom,atjegplacerermigmellemforskningstraditioner,der kantilknytteskritiske,konstruktivistiskeogpostostrukturalistiske erkendelsespositioner,ogsomdesudenkantilknyttesbådehumanistiskeog samfundsvidenskabeligeforskningstraditioner.derudovervildetvise,atjeger inspireretafteoridannelserindenforkritiskforskningirace/racismeog nationalisme,samtafaffektteoriogfeministiskteori.deteoretiskeovervejelser bringermigvideretilkapitel6,hvorjegopstillerdenlæsestrategi,jegvilforfølge imineanalyser.udoverattageafsætiminteorirammeerdenudvikleti interaktionmellemteoriogindledendeanalyserafdeleafempirienogersåledes tænktsomenudviklingafdenanalysestrategi,medhvilkenjegmenerbedstat kunnebesvareminespecifikkeforskningsspørgsmålmeddetspecifikke empiriskemateriale,jeggørtilgenstandforanalyse.dettematerialeviljeg nærmerepræsentereikapitel7,hvorisærgennemførelsenafkvalitative interviewsmedjournalisterergenstandforrefleksion.rammesætningen afrundesikapitel8medenpræsentationafanalysen,somvilfyldedetmesteaf dentilbageværendedelafafhandlingen,nemligkapitel9,10,11,12,13,14,15, 16og17,indenafhandlingenafrundesmedkonklusionerogperspektiver.Da analysensåledespræsenteresnærmereikapitel8,viljegblothernævne,atden førstedelafdenfokusererpånyhedsudsendelserfradr1ogtv2,mensanden 10

14 delfokusererpåinterviewsmedjournalisterfradetokanalers nyhedsredaktioner. 11

15 12

16 Rammesætning 13

17 2.Kontekster MedterrorangrebeneiUSAden11.september2001ogdenefterfølgendeKrig% mod%terrorkrystalliseredesforalvoretglobaltkonfliktparadigme,derplacerede terrorfænomenetsomomdrejningspunktformeregeneraliseredeidéerom forskel,uforenelighedogkonfliktmellemvesteneller detvestlige,pådenene side,ogpådenandenside,envifteaftingsomfxregionerellerregimer,grupper, personer,idéer,religioner,kulturerogværdier,derpåforskelligvisknyttestil denislamisme,som11.septemberoterroristernevarmotiveredeaf(jf.fx Mamdani2002,Bhattacharyya2008:10O12,Andersen2011:8O10).Selvomman kanplaceredanmarksomdelafdetgenerellebilledeafvestenogdermedsom positioneretidetglobalekonfliktparadigme,ikkemindstikraftafdendanske krigsdeltagelseibådeafghanistanogirak,vardetdogisæriforbindelsemed krisenudløstafjyllands3postens%tegningerafdenmuslimskeprofetmuhammed, atterrortruslenforalvorindskrevsigsomnogetafdirekterelevansfor Danmark.Derforharjegvalgtatlæggemitempiriskefokuspåperiodenefter 2005O2006,hvorkrisen,somjegfremovervilbenævnetegningekrisen,stodpå. IkkedestomindremådettealtsårelaterestildenkontekstafdetpostO2001 globalekonfliktparadigme,derharsatterrorismeicentrumsomnoget,derogså ibredereforstandtilskriverbetydningtilverden. 2.1VerdenifølgeVesten 11.septemberogKrigenmod terror PostO2001terror/Krigen%mod%terrorOparadigmetharbetydet,atderpåglobalt planeropståetensærligramme,somterrorfænomenethovedsageligtforstås indenfor.krigen%mod%terrorblevsomfænomenlanceretafdendaværendeuso amerikanskepræsidentgeorgew.bush.selvomdenefterfølgendeog nuværendepræsidentbarackobamasiden,imaj2013,hartaltom,atkrigen% 14

18 mod%terrorskalafsluttes(jf.fxburcharth2013),erdetvæsentligtatholdefasti dettefænomensomet,dermarkererdensærligemåde,somterrorefter2001 komtilatindgåidenglobalebetydningsskabelseiforholdtiletvestligt os oget dem,derpådeneneellerandenmåderelaterestildenislamistiske terrortrussel. Iendansksammenhængerdetterelevant,fordiDanmarkmegethurtigt markeredesigsomtætallieretmedusaidennekrig(kaspersen2008:193o198). Danmarkharsåledesdeltagetaktivtmedmilitærtengagementibådekrigeni Afghanistan,deri2001blevindledtsomumiddelbarreaktionpå11.septemberO angrebene,ogkrigeniirak,derudspilledesig2003o2011(meddanskdeltagelse 2003O2007).OgsåIrakOkrigenblevdelvistbegrundetmedatværedelaf terrorbekæmpelsen,hvilketogsåvarettema,deroptrådteidendanske mediedækningafkrigen,omendikkesometafdemestdominerendetemaer (Kristensen&Ørsten2006:48,DR2014[2007],Kaspersen2008:179f, Forsvarsministeriet2014).SåledesharDanmarkfrastarteni2001kunnetses sompartidenglobaleterror/krig%mod%terrorokonflikt,somdelafdenvestlige,af USAanførte,antiOterrorOkoalition,ogdermedsompotentieltmålfortruslenfra terror. IdenforbindelsefremhæverLarsBoKaspersen(2008),dererprofessori politisksociologi,atdanmarkikkeførsindeltagelseidissekrigevartruetaf terror.ikkedestomindreblevterrortruslenafdendanskeregeringfremstillet somentrusselmoddenvestligeverdensomsådan,ogdermedsometargument forogsådanmarksdeltagelseikrigenmodterroren(kaspersen2008:197).man kansåledesargumenterefor,atterror/krigen%mod%terroroparadigmetpåmeget konkretvisharfundetvejindiendanskkontekst,hvordetbådeharhaft betydningfordanmarksdeltagelseikrige,menogsåfor,atdanmarkblev positioneretsomterrormål.dennepositioneringharbådeendiskursiv dimensionikraftaf,atalliancenmedusapositionererdanmarksomterrortruet partidenkonflikt,hvorkrigeartikuleressomenbekæmpelseafterrortruslen. 15

19 MenikkemindstbetødkrigsdeltagelsenifølgeKaspersenaltsåogså,atder opstodenreelterrortrusselmoddanmark(kaspersen2008:197). UdoverterrorangrebeneiUSAi2001blevbilledetaftruslenyderligere forstærketmedterrorangrebenemodoffentligetransportmidlerimadridog Londonihenholdsvis2004og2005.Disseangrebbliverafdetdanskepolitis efterretningstjeneste(pet) 1 konkretknyttettiltruslenmoddanmarksom eksemplerpå,hvorledestruslenkanmanifesteresigiformafangreb(pet 2014a).Efter2001serdetsåledesudtil,atterrorangrebogkrigshandlinger udenfordanmarkknyttessammenietbilledeafengenerelterrortrusselmod Vestensomsådan,derogsåinkludererDanmarksomtruet. Medparadigmetomterror/Krigen%mod%terror%kandetforeslås,atderer fremvoksetensærligdiskursiv%formationomkringfænomenetterrorisme. BegrebetdiskursivformationhenterjegfraMichelFoucault(2005[1969]),der brugerdettilatbetegneetsystemafytringer,deropstillerdenregelmæssighed, dermuliggøretobjektsfremtræden(foucault2005[1969]:75o84).dermedkan mantaleom,atdererfremvoksetendiskursivformation,deropstilleretslags regelsætfor,hvorledesterrorismekanfremtræde,ogderersåledesfremvokset ensærligrammefor,hvordanmanmeningsfyldtkantaleomterrorisme.men dennerammemåikkeforståssomenstørrelse,derfastlåsermåden,hvorpå terrorismekanfremtræde.dendiskursiveformationudgøresafrelationer mellemmangeforskelligeelementerogkansåledesogsåinddrageforskellige diskurser,ligesomderindenforformationenkanfindediskursiveforandringer sted(foucault2005[1969]:124o128).nårjegidetfølgendeskriverom terrorismediskurser,diskurser%om%terrorismeogdiskurser%om%terrortruslen, referererjegaltsåførstogfremmesttildediskurser,deroptrædersom elementeri,ogdermedkanbetragtessomreguleretafdendiskursiveformation, dersiden2001harformetensærligrammefordeytringer,derhargivetmening tilfænomenetterrorisme.selvomdendiskursiveformationogsåledesogsåde 1ForkortelsenPET(PolitietsEfterretningstjeneste)erbetegnelsefordetdanskepolitis sikkerhedsoogefterretningstjeneste. 16

20 diskurser,denregulerer,somnævntkonstantundergårforandringog forskydninger,erdetikkedestomindreenpointemedatindførebegrebet,at dererenvisregelmæssighedtilstedeiforholdtildeytringerderposto2001har givetmeningtilterrorisme.dettebetyder,atmankanpegepånogletræk,deri særliggradprægerdenmåde,hvorpåmankantaleomterrorisme. Overordnetmådetfremhæves,atdedominerendediskurseromterrorismei denvestligeoffentligedebatposto2001overvejendeknytterterrorismetilen islamiskekstremisme,medstørreellermindretilknytningtilaloqaeda,dertruer Vestenog detvestlige (jf.fxmamdani2002,ahmed2004,bhattacharyya2008, Kaspersen2008:179f,Maira2009,Staun2009,Andersen2011:8O10).Sidenhar denneforståelsevistsigathavehaftstorindflydelsepå,hvordanforskellige fænomenersomfxvoldshandlinger,lovgivning,gruppedannelserogadfærder blevetfortolketogfremstilletibådemedier,denpolitiskedebatogiforskningen (Ibid.,samtGaardmand2011).Iogmedatdiskurseromislamistiskmotiveret terrorismeharfåetindflydelsepådenbetydning,verdenforståsikraftaf,harde blandtandetvirkettilatplacereforskelligefænomenerindenforsamme fortolkningsramme.nårdetermuligtforosattænkelokalebegivenhedersomfx truslermodjyllands3postens%husiårhussomdelafsammekonfliktsomfxen vejsidebombemodkoalitionsstyrkeriafghanistan,erdetfordi,atviiforvejener bekendtmedenramme,derkangiveosenfortolkningafdissetobegivenheder somværendedelafdensammeglobalekonfliktmellemislamistiskterrorog bekæmpelsenafden.nårislamistiskterrorismepådennemådeslårigennem somfortolkningsrammetilatforståforskelligefænomener,vildennerammelet kunnebringesfremienbeskrivelseellervurderingafnyefænomener,idetder alleredevileksistereenforestillingom,hvilketkonfliktkompleksderrefereres til. Selvomdetkanforsvaresatkarakteriseredediskurser,derhardomineretsiden 2001,somnoglederovervejendeknytterterrorismetilenislamiskekstremisme, dertruervesten,betyderdetikke,atderikkekanfindesandrediskurser,der tilbyderenandenmådeatforstånogleafdesammefænomenerogdensociale 17

21 ogpolitiskeverdensomsådan.denvelkendtetalemåde denenesterrorister denandensfrihedskæmper kanbetragtessommegetbetegnendefor,hvorledes terrorismeoptrædersomfænomen.såledesfremhæverterrorismeforskeren JørgenStaun(2009),atderhverkenpolitiskellerforskningsmæssigtharkunnet nåstilenighedomendefinitionafterrorisme.someksempelnævnerhan,atfn s besværlighedermedatnåtilenighedblandtandetharhandletomnogle regeringersmodstandmodendefinition,dervilleinkluderedeislamistiske organisationerhamasoghizbollah,somideresøjeførerenlegitimfrihedskamp modisrael.dettelederstauntilatforeslåetkonstruktivistiskogsprogligt perspektivpåterrorisme. SomStaunanlæggerjegogsåetkonstruktivistiskperspektivpåterrorismeog betragterdetsomførstogfremmestetdiskursivtfænomen,dervirkertilat tilskrivebetydningtildensocialevirkelighed.etkonstruktivistiskperspektiver ikkemindstrelevantiforholdtildiskurseromterrortruslen,derhandleromat tilskrivebetydningtilverdengennemdiskurseromnoget,dermåskevilskei fremtiden.såledeshandlerdennetopikkeomegentligehændelser%afterrorisme, menomoplevelserafterrortruslenfxiformaffrygt.medfokuspåtrusselerder såledesikkekuntaleomterrorismesometdiskursivtfænomen,menogsåsom etoplevetfænomen. Imitstudieafdiskurseromogoplevelseafterrortruslenanlæggerjegetvist etnocentriskperspektiv,idetjegmedudgangspunktidansknyhedsformidling kiggerpå,hvordanterror/krigen%mod%terror%fremstillesudfradette,somkan betegnesetvestligtperspektiv.detersåledesdetteperspektiv,deroverhovedet gørdetmeningsfuldtattaleometkonfliktparadigmemellemvestenogden islamistisketerrortrussel,hvordetperspektiv,dertalesfra,netopplacereshos dettruedevesten.havdejegistedetforsketifxafghanskemediers fremstillinger,kunnemanforestillesig,atfxvesteniformafkoalitionsstyrkerne ogsåkunneoptrædesomtrussel. 18

22 2.2KonstruktionafforskelmellemVestenogIslam Foratforstå,hvordanterrorismediskursertagerdelibrederekonstruktioneraf betydning,erdetvæsentligtatværeopmærksompå,atrelationenmellem VestenogIslamhistoriskharværetfremstilletsomenrelationafforskellige graderafforskeloguforenelighed.herharislam,mellemøsten, detarabiske, Orientenoglignendebegrebsliggørelseroggeografiskeudpegningerihøjgrad optrådtivestligediskursersometkonstitutivtydretilvestenog detvestlige (Said2002[1978]) 2.SociologenogkulturforskerenStuartHall(1992) argumentererfor,at Vesten sombegrebsom%sådan%måforståsblandtandeti kraftafenforskelsmarkeringmellemvestenogdet,derikkeervesten. DetikkeO vestlige kommersåledestilatfremtrædesombillederpådenforskel,somfx forskelligeregioner,befolkningsgrupperellerkulturerforestillesathavetil Vesten(Hall1992:277O280,296f).Det,Hallfremhæverher,ersåledesen binærhed,derfølgerkonstruktionenafvesten,ogsombetyder,atverdensom sådantilskrivesbetydningsomvestlig/ikkeovestlig.nårdiskurseromterror fremstillervestenog detvestlige somtruetafnogetudenforvesten,erdet dermedafgørendeatforstådissesomnogle,deraktualisereridéeromforskel, sombegrebetomvestensomsådaneropståetogkontinuerligttilskrives betydningikraftaf. IsitvelkendtestudieafOrientalisme%udpegerEdwardSaid(2002[1978])en særligorientalistiskdiskurs,derudfraetvestligtperspektivhistoriskhar konstrueretidéenomorientensomnoget,derisærtilskrivesbetydningiformaf denforskelellerkonflikt,denmarkerertilvesten,ogsomkankommetiludtryk gennemforestillingeromfxgeopolitiske,kulturelleellerreligiøseforhold.said fremhæverislamsomenvæsentligdelafdennefortællingogpegerpå,at 2DeterenpointeiSaidsperspektivpåorientalisme,atOrientenikkekanbetragtessometfast afgrænsetgeografiskområde.snarerehardetværetdelafdenorientalistiskediskursogsåat konstrueredengeografi,somorientenrepræsenterer.denneharsåledesundergået forskydningerhistorisk.mengennemgåendeknyttesdentilislam,samtlande,sprogogkultureri AsienogNordafrika(Said2002[1978]:77f).Såledeserdethellerikkeherdetvæsentligeat udpegedespecifikkeregioneroglande,terrortruslenknyttestil,mensnarereatbetragtedenne geografiskeudpegningsomdelafdekonstruktioner,deropstillerenforskelsrelationmellem det vestlige (somiøvrigthellerikkeerklartdefineretgeografisk)ogdet andet,derisærkan relaterestilislam. 19

23 Europaslangehistoriskeerfaringermedmuslimskemilitæreerobringerogså harhaftbetydningfor,atislamhistoriskerblevetfremstilletsomentrusselog komtilatsymbolisereterror,ødelæggelse,detdæmoniskeoghorderaf afskyedebarbarer (Said2002[1978]:87).Deterderforvæsentligtathavei baghovedet,atnårposto2001diskurseromterrorogkrigmodterrorbringer forestillingenomislamsomentrusselfremilyset,erderaltsåikketaleomen heltnyfigur,mennetopen,dertrækkertrådelangttilbageiisæreuropæisk historie.ogsåracismeforskerendavidtheogoldberg(2006)fremhæver muslimen,sammenmed jøden,somfigurer,derieuropæiskhistoriehar repræsenteretfarer,underordnethedogandethed(goldberg2006:344f). SelvomIslamaltsåbærerpåenbetydningshistoriesomentrusselmodVesten, ogisæreuropa,somsåledesumiddelbartkanknyttestilbilledetafenislamistisk terrortrusselmodvesten,erdetdogvæsentligtikkeatforudsætteet endimensioneltbilledeafhverkenislamellerandreting,derknyttestilde konstruktionerafandethed,somvestenog detvestlige tilskrivesbetydning igennem.hall(1992)pegerpå,at denanden ogsåofteoptræderiformaf idealiseredestereotyper,hvordenrepræsenterer vores drømmeogfantasier, herunderfxsomobjektforseksuellefantasier(hall1992:299f),ellersom uciviliseredemen ædlevilde,derleveripagtmednaturenupåvirketafden vestligecivilisation(andreassenoghenningsen2011:66o68). Fremstillingeraf denanden kansåledesantagemangeforskelligeudtrykogmå derforstuderesideresspecifikkeempiriskekontekster.derforerdet,jegønsker atretteopmærksomhedenmodher,imindregraddemerespecifikke stereotyper,som orientaleren, muslimen, araberen ellerandre andre er blevetrepræsenteretsom,mensnarerenetopdenpointe,atvestensselvbilledei højgradproduceresogreproduceresgennemforskelligebillederafdens anden somdenskonstitutiveydre.samtidigerdetvæsentligt,atdissekonstruktioner ikkeermagtfri,idetfxorientalistiskediskurserikkemindstbørbetragtessomen måde,hvorpåvestenforsøgeratudøvemagtoverorientenikraftaffastfryse billedetafdennepåenmåde,sådenfremstårsomunderordnetvesten(said 20

24 2002[1978]:27f).Dermederaltsåbegrebetom Vesten intimtforbundetmed forestillingeromforskel,dererknyttettilenudøvelseafmagtogkontrolover det,derisammebevægelsefremstillessomikkeovestligt.samtidigerdeten væsentligpointe,atmarkeringerafforskelmellem detvestlige og detikkeo vestlige finder,ogharhistoriskfundet,stediformafsammenvævningermellem forskelligeforestillingeromforskel,derinkludererfxreligiøse,kulturelle, geopolitiske,racialeogkønsmæssigeelementer.dettebetyderogså,atreligiøse forskelsmarkørerikkeistudietherviltillæggesenstørrebetydningendandre forskelsmarkører,dermåtteoptrædeidiskurseromtruslenfraterror,selvom dennemåbliveforståetsomislamistiskmotiveretogdermedbliverelaterettil islamiskreligiøsitet. EnandenvæsentligforskelsmarkørmellemVestenogdens anden errace.flere forskerepegerpå,atderfindesentilpasningmellem detvestligerum ogracial hvidhed(hage1998:58,ang2001:184f,mattsson2005:142o144,ahmed 2006:121).SåledesargumentererkulturforskerenIenAng(2001)for,atligesom vestlig/ikkeovestligmåogsåhvid/ikkeohvidbetragtessombetydningsgivende forenoverordnetstruktureringafverden(ang2001:184f) 3.Desuden fremhæverricharddyer(1997:30f),derblandtandetforskerivisuelle repræsentationerafrace,athvidhedhistoriskerkonstrueretitætinteraktion medimperialismeogkolonialisme,hvordenrumligeerobringafverdengikhånd ihåndmedfremstillingenafhvidemændsforetagsomhedogviljestyrkeiforhold tilatskabemenneskehedensudvikling.noget,derdesudenindebaren underordningafandreracer. Nårhvid/ikkeOhviderkommettilatmarkereenoverordnetstruktureringaf verden,hængerdetaltsåsammenmedenhistoriskpositionafmagt,derhar væretknyttettil deteuropæiske og detvestlige ogsamtidigerblevettilknyttet racialhvidhed.såledeshandlerdenhvide/ikkeohvidebinærhedogsåomden magt,derkanknyttestilpositionenafhvidhed.dennemagtkommerfxtiludtryk 3Jf.desudenDyers(1997:11)diskussionaf,atenracialbetydningshistorietvingerhamtilat brugebegrebsparrethvid/ikkeohvidisitstudieafhvidhed. 21

25 ved,athvidhedfordetmestefremstårsomenikkeoracialiseretposition repræsenterendedetalmentmenneskeligeogsåledesikkeenbestemtrace (Dyer1997:1O2).Idéenmedatfremhævedenoverordnederacialestrukturering afverdensomhvid/ikkeohvidbliverdanetopogsåatpegepå,atandreraciale kategorierkonstrueresnetopsomen anden iforholdtilhvidheden.dermed kommerhvidhedogsåtilatmarkereetsærligtperspektivpåverden,hvorudfra andre kanracialiseressomikkeohvideiformafatblivemarkeretafforskeleller afvigelse(dyer1997,ang2001:184o188,ahmed2006:121,mcintosh2014). IendanskOnordisksammenhængerspørgsmåletomhvidhedsærligtinteressant, idethvidhedofteknyttestildenordeuropæiskeognordiskebefolkningersom nogle,derermarkeretafensærligthvidhvidhed(dyer1997:13),ligesomblå øjneogblondthårtypiskrepræsentererennordisk/skandinaviskhvidhedog samtidigkanbetegnessomutvivlsomthvidekarakteristika(dyer1997:44, Sawyer2008:90).Mankansåledessige,athvidhedens oprindelighed udoverat væreknyttettil deteuropæiske somsådanogsåisærliggraderknyttettil det nordeuropæiske/nordiske somområderforensærligthvidhvidhed. Idensammenhængerdetdogvæsentligtatfremhæve,atjegikkebetragter hvidhedsomrefererendetilenfastkategoriafkroppe.hvidhedmåforstås relationeltogtagersåledesformgennemsinorienteringiforholdtilandre.dette indebærerdesuden,athvidhedikkeførstogfremmesteratforståsom specifikkekropsligekendetegn.istedeterdertaleom,atnoglekropstegn 4 gøres tilkendetegnpåhvidhedogkommertilatoptræde,somomhvidhedvaret karakteristikafornoglekroppe.dermederhvidhedsomkategorielastiskog åben.denkanbådeindlemmenyemedlemmerovertid,ogmankantaleom graderafhvidhed,hvornogleermerehvideendandre(ahmed2006:121, HübinetteogLundström2011:46,Berg2008,Dyer1997:12).Deterblandtdisse graderafhvidhed,atdyer(1997:12o13)pegerpå,atdet,hanbetegner 4Medbrugenafbegrebet kropstegn erjeginspireretafdortemariesøndergaard(1996),der brugerdetianalysenafkønskonstruktioner. 22

26 nordeuropæiskhvidhed,optrædersomhegemonisk.deterkroppe,markeretaf dennemesthvidehvidhed,derlettestkangørekravpåhvidhed. Megenteoriudviklingmedfokuspårace,racismeogracialiseringharfundetsted ibritiskeogusoamerikanskekontekster,hvordikotomienhvid/sortharværet dominerende(jf.fxblaagaard2008).selvomindsigterherfraervæsentligeat inddrageimitstudie,mådettedogskemedenopmærksomhedpådeanderledes sociohistoriskeforudsætninger,somenkontinentaleuropæisk,ognærmere specifikdansk,posto2001kontekstopstiller.terror/krigen%mod%terroro paradigmetkanogsåseudtilathaverykketvedsort/hvidodikotomiensomen primærracialformationmeregenerelt,herunderogsåstedersomfxusaog Storbritannien(Bhattacharyya2008,Maira2009).Såledesforeslårdenbritiske sociologgargibhattacharyya(2008:98),atenracialkategoriafbrunhedertrådt iforgrundensomtruende,tilfordelfordensorte.jegvilpålignendevisind imellemanvendebetegnelsen brun tilatrefereretildenracialekategori,som figurersom orientaleren 5, araberen, muslimen ogpersoner,hvisoprindelse knyttestilområdersommellemøstenellersydoogcentralasien,typiskoptræder somrepræsentanterfor.detteerforatmarkere,atderertaleomenanden racialbinærhedskonstruktionendden,derkanudtrykkesgennemsort/hvido dikotomien,hvorsortisærharværetbrugttilatrefereretilmenneskeraf afrikanskoprindelse,ogsomdesudenindtagerensærligpositionibådepolitisk historieogiraceforskningen(gilroy2002[1987]:36,dyer1997,blaagaard 2008).Jegfremhæverbrunsomracialbetegnelseforatmarkeredetbrud,som minanalysemåtænkessomiforholdtildenforskningogpolitik,dermere direktekanrelaterestilsorthedskategorien,oghvorenanvendelseafsorthed derforvillekunnetrækkeenbetydningshistorieindianalysen,derikke umiddelbartkanrelaterestilterror/krigen%mod%terroroparadigmet 6.Selvomjeg 5Herbørindskydesenbemærkningom,at orientaler fremstårsometnogetforældetbegreb. Derforvilbegrebethellerikkehaveenfremtrædendepladsianalysen,menjegharidettekapitel førstogfremmestanvendtdetmeddetformålatkunnepræsenteresaids(2002[1978]) begreberogteorieromorientalisme%ogorientalske%diskurser. 6Deterdogværdatbemærke,atderikkeertaleomenskarpsondringmellembrunogsortiden henseende,dastereotypenomentruende sortmuslim ogsåjævnligtoptræderiisærusa.fxer præsidentbarackobamainoglesammenhængeblevetudpegetsomrepræsentantfordenne kategori(mitchell2012:48o51). 23

27 markereretsådantbrud,betyderdetikke,atjegserracialekategoriersomfx sortogbrunsomessentielteksisterende,ejhellersommuligeatafgrænse endegyldigtideresfremtrædelsesform.someksempelpegersociologenpaul Gilroy(2002[1987]:36)på,atkategoriensortienbritiskkontekstharbevæget sigfraatrefereretilenbredereafrooasiatiskforeningafmenneskertilmere snævertatrefereretilmenneskerafafrikanskoprindelse.ilysetafdenne historiskeforandringkandetseudtil,atkategorienbrun ellerdetat se muslimskud nusnarerekanbetragtessomen,derkaninkludereihvertfald nogleasiatiskmarkeredekroppe,somfxmenneskermedoprindelseidet sydasiatiskeområdeomkringpakistan,afghanistanogindien,udoverde vestasiatiskelande,derogsåofteregnessomdelafmellemøsten. 2.3Tegningesagen Imitstudieviljegindrammediskurserneomtruslenfraterroriendansk kontekst,idetjegstudererdemidennationaliserederammeafdanskpublic servicetvonyhedsformidling.jegmåderforsenærmerepå,hvordanterror/krig% mod%terroroparadigmetkankontekstualiseresiendansksammenhæng.her udgørtegningesagenenvæsentligkontekst,idetdenneideflestesageraf afværgetellermislykketterroridanmarkharoptrådtsommotiv. Tegningesagenudsprangaf,atavisenJyllands3Postenden30.september2005 publicerede12tegningerafdenmuslimskeprofetmuhammed,somdehavde bedtforskelligetegnereomattegne.initiativetsketepåbaggrundafendebat, derhavdeværetimediernekorttidinden,ogsomhandledeom,aten børnebogsforfatterhavdeproblemermedatfindeentegner,dervilletegne MuhammedsomillustrationtilenbogomKoranenogMuhammedsliv,pågrund afislamsforbudmodatafbildeprofeten.tegningernefremstodfrajyllands3 Postens%sidesomenprovokationafdemuslimer,derikkevar rede%til%at%finde%sig% i%hån,%spot%og%latterliggørelse,somdetblevformuleretientekst,derledsagede tegningerne.ogdeblevdaogsåafmangemuslimeropfattetsomenprovokation, 24

28 hvilketblandtandetvistesigiformafmangeogvoldsommereaktionermod dem.såledeseskaleredekriseni2006tilblandtandetatomfatte protestdemonstrationerogangrebpådanskeambassaderienrække mellemøstligelande.desudenertegningerneblevetbrugtsommotivfor attentatplanermodtegnerenkurtwestergaardogterrorplanermodjyllands3 Posten(Stage2011:9O16).Iløbetaf2006udvikledesagensigfraatværeen dansksagtilatantagekarakterafenglobalmediebegivenhed.pådeneneside varderflerevestligemedier,deriytringsfrihedensnavnreopublicerede tegningerne.ogpådenandensideprotesteredeforskelligemuslimske repræsentanter,statsledereogalmindeligemenneskermodtegningerne(hervik, Eide&Kunelius2008,Eide,Kunelius&Phillips2008). MigrationsforskerenPeterHervik(2008)pegerpå,atkrisenidendanskepresse hovedsageligtblevfremstilletsometspørgsmålomytringsfrihed,hvorvedden komtilatformeenidéomytringsfrihedsomnoget, vi har,og denmuslimske anden ikkehar.såledeskunnekrisenskrivesigindienlængere betydningshistorieomforskelmellemetdansk os ogetmuslimsk dem iden danskemedieoffentlighed(hervik2008:70).idettegningekrisensidenhar optrådtsomethovedelementivurderingerafbådekonkretesagerom formodedeterrorplanerogafdengenerelleterrortrusselmoddanmark(stage 2011:13,CTA2013),markererdenetvigtigtpunktfornetopden betydningsmæssigesammenknytningafdetglobaleterror/krig%mod%terroro paradigmeogdendanskemediedebatom os og denmuslimskeanden.deter dennebetydningsmæssigesammenknytning,jegisærønskeratudforskemed mitstudie,hvorforjegnetoptidsligtfokusererpånyhedsformidlingenom truslenfraterroreftertegningekrisen. 2.4DedansketerrorsagerogterrorbekæmpelseiDanmark Denførsteafdesåkaldtedansketerrorsager,hvorpersoneriDanmarkerblevet tiltaltforplanlægningafterrorangreb,startededogførtegningesagen.denblev 25

29 kendtundernavnetglostrup3sagen,fordiglostruppolitivaretog efterforskningenafden.selvomdenførstkomtiloffentlighedenskendskabmed anholdelserneaffiremistænkteioktober2005,knapenmånedefterjyllands3 Postenspublikationaftegningerne,startedeformodentligtbådeplanlægningen afdensamtpet sovervågningafdemistænktetidligere.udafdefireanholdte endteenpersonmedatblivedømtforterrorplaner(hemmingsen2008,pet 2014b). InklusiveGlostrup3sagenharderiDanmarkfundetottesagersted,hvorpersoner erblevetdømtforafværgedeellermislykkedeplaneromterror.desuden involverededensag,derkendesundernavnettunesersagen,enmistankemod trepersoneromterrorplaneriformafmordplanermodmuhammedotegneren KurtWestergaard,meningenafdemistænkteerblevetdømt.Derudoverharder væretnoglesager,hvorpersonererblevetdømtforatstøtte terrororganisationeriudlandetellerpåandenmådeerblevetdømtefter bestemmelseriterrorloven(straffelovens 114),menhvordetteikkehar handletomforsøgpåegentligeangrebellerandenvold,derharinvolveret planeromatskademennesker(pet2014b) 7. Deotteterrorsager,hvorpersonererblevetdømtforplaneromterrorangreb,er dem,somjegfremovervilrefereretilsomdedansketerrorsager.hererdertale omsager,hvorpersonerentenerblevettiltaltforkonkreteplaneromatlave terrorangrebidanmark,og/elleratdeanholdteharhaftbopælogeranholdti Danmarkoghererblevettiltaltforkonkreteterrorplanermodmålenteni Danmarkellerandresteder.Desudengælderdetforallesagerne,atenellerflere afdetiltalteefterfølgendeerblevetdømtforterrorplanerne 8.Derudovererdet kendetegnendeforsagerne,atdealleharhaftetformodetislamistiskmotiv. 7SomeksempelkannævnesendommodaktivisterfraGreenpeace,derhavdehængtetbanner oppålandbrugetshusaxelborgikøbenhavniprotestmodgenmodificeredefødevarer(wilhjelm 2010:7). 8Detskalherbemærkes,atdetforflereafsagernegælder,atflerepersonerindledningsvisthar væretmistænktoganholdt,endde,dersidenerblevettiltalt,ogfornoglesvedkommendeogså dømt,forterrorplaner. 26

30 Sagerneerkortskitseretnedenformeddebetegnelser,somdeerbedstkendt underfradenoffentligedebat 9 : Glostrup3sagen%2005:firepersonerblevanholdtafGlostrupPolitiioktober2005, mistænktforatforberedeterroretstedieuropa.enafdemblevi2008dømtfor forsøgpåterror,mensdetreøvrigeblevfrifundet. Vollsmose3sagen%2006:%flerepersonerblevanholdtiseptember2006,mistænkt foratforberedeterroridanmark.efterfølgendeblevfiretiltaltforforsøgpå terror,ogi2007blevtreafdemdømt,mensdensidsteblevfrifundet.allede dømteboedeiodenseobydelenvollsmose. Glasvej3sagen%2007:ottepersonerblevanholdtforskelligestederi Københavnsområdet,herafenpåGlasvej,iseptember2007,mistænktforat forberedeterror.afdisseblevtotiltaltforforsøgpåterroridanmarkeller udlandet.beggeblevdømti2008,ogdommenblevstadfæstetaflandsretteni Headley3sagen%2009:topersonerblevioktober2009anholdtiChicago,USA, mistænktforathaveplaneromterroridanmark.denene,davidheadley(fra hvemsagenharfåetsitnavn)erkendteplanerneogsamarbejdedemedusa s myndigheder.beggeblevi2013dømtforplanerneiusa. Økse3overfald%på%Kurt%Westergaard%2010:%enmandforsøgteijanuar2010at overfaldewestergaardmedenøkse.detlykkedesdogikke,ogmandenblev anholdtogblevi2011dømtforforsøgpåterror. Lors%Doukaev/bombesprængningen%på%Hotel%Jørgensen%2010:%iseptember2010 sketederenmindrebombesprængningpåhoteljørgensenidetindre København.Detvistesig,atbombenvargåetafvedenfejl,ogdentilrejsende LorsDoukaevblevanholdtogblevi2011dømtforforsøgpåterroriformafat haveplanlagtatsendebombensomenbrevbombetiljyllands3posten. 9PræsentationenafsagerneerbaseretpåPET soplysningeromdem,samtmereopdaterede nyhedssites(pet2014a,2014b,2014c,dr2013b,astrup2012,ritzau2012). 27

31 Norske%anholdelser/norsk%sag%2010:ijuli2010blevtrepersoneranholdtiNorge, mistænktforathaveplaneromterrormodjyllands3posten%ogkurtwestergaard. Alletreblevi2012dømtforplanerneveddenorskedomstole. Herlev3sagen/svensk%forbindelse%2010:%idecember2010blevtrepersoner,der netopvarankommetfrasverige,anholdtiherlev.desudenblevenfjerdeperson anholdtisverigesammedag.deanholdtevarmistænktforplaneromterror modjyllands3postenikøbenhavn,ogdeblevdømtforplanernei2012. IanalysenafnyhedsudsendelserviljeggøreGlasvej3sagen%ogLors%Doukaev3sagen% tilgenstandforanalyse,sammenmeddennorske22.%juli3sag.valgetafdissevil jegargumenterenærmereforidetfølgendekapitel3. Efter2001erderblevettagetforskelligeskridtforatbekæmpeterrori Danmark.Direkteforanledigetaf11.septemberOterrorenblevderi2002 gennemførtenrækkelovændringer,samletunderbetegnelsenterrorpakke%i. Medlovenfikmyndighederblandtandetudvidetderesmulighederforat overvågeborgereogforatudvisepersonerudendanskstatsborgerskab.ikke mindstvardetmeddennelovpakke,atdenegentligeterrorlovblevvedtaget,i formafenterrorismebestemmelse,derskærpedestraffenforenrække forbrydelser,hvisdissebegåsmedetterroristiskforsæt.detteteoretiskeforsæt handlerom,atforbrydelsersomfxmord,vold,brandstiftelseeller frihedsberøvelsekandømmessomterrorisme,hvisdeharværetgennemført medintentionom at%skræmme%en%befolkning,at tvinge%danske%eller% udenlandske%offentlige%myndigheder%eller%en%international%organisation%til%at% foretage%eller%undlade%at%foretage%en%handling,ellerat destabilisere%eller% ødelægge%et%lands%eller%en%international%organisations%grundlæggende%politiske,% forfatningsmæssige,%økonomiske%eller%samfundsmæssige%strukturer (Folketinget 2002,Hemmingsen2008,Justitsministeriet2014).Terrorlovenhandlermed andreordikkeom,atnoget,dertidligerevartilladt,blevgjortulovligt,men snarereomattilskriveenskærpetalvortilforbrydelser,derbliverbegåetmedet særligtpolitiskmålforøje. 28

32 ForanledigetafterrorangrebetiLondon2005blevderi2006gennemførtnye lovændringerunderbetegnelsenterrorpakke%ii.disselovændringerhavdeisær tilhensigtatstyrkeforebyggelsenafterroroggavblandtandetudvidede beføjelsertiludvekslingafoplysningermellempolitietsogforsvarets efterretningstjenesterogandremyndigheder.desudenblevdetgjortulovligtat hverveogoplæreandreellerselvatladesighverveogoplæretilatbegåterror (Justitsministeriet2014). UdoverdisselovændringerharogsåPETogandremyndighedsinstitutionerøget deresindsatsmodterror.såledesoprettedepetsammenmedandredanske myndighedsinstitutioneri2007etsærligtcenterforanalyseogvurderingaf truslenmoddanmark.formåletmeddettecenter%for%terroranalyseerdelsat kunnekoordinereindsatsenmodterrorforatkunneimødegåtruslersåtidligt sommuligtogdelsatbiståandremyndighedermedanalyseogviden.desuden udarbejdercentrettrusselsvurderinger,bådeiforholdtildengenerelletrussel moddanmarkogiforbindelsemedkonkretebegivenheder(pet2014a,2014e, CTA2013).Ogsåudenforderetsligeogpolitimæssigeområderharderfundet initiativertilterrorbekæmpelsested.såledesharderihenholdsviskøbenhavns ogårhuskommune,isamarbejdemedsocialministeriet,politiogpet,været gennemførtpilotprojektermedathjælpeungeudafekstremistiskemiljøer. Intentionenhermedharværetatforebyggedenradikalisering,derformodes potentieltatføretilterrorisme(socialoogintegrationsministeriet2011). DerersåledesgennemførtomfattendenationaletiltagiDanmarkmeddetformål atbekæmpedenterror,somdendanskeregeringefter2001sådanmarksom truetaf,ogsomogsåforanledigededanmarkskrigsdeltagelseiisærafghanistan (jf.kaspersen2008:197).såledeskanmansige,atdetglobaleterror/krig%mod% terroroparadigmeogsåerblevetflyttetindpådennationalearena,hvorkampen modterrorisærkommertiludtrykiformafetøgetfokuspåsikkerhed (Kaspersen2008:198f).Såledesbliverogsåspørgsmåletombefolkningens 29

33 oplevelseafsikkerhedbragtispil.dermedbliverdetrelevantatstudere, hvorledestruslenfraterrorgøresoffentligtrelevantogformidlestilden befolkning,somkanfølesigtruetafterroren. 30

34 3.Afklaring*af*forskningsobjekt:*public service,(tv"nyheder'og'truslen'fra'terror Afhandlingenerbaseretpåenanalyseafnyhedsformidlingomterrorsagerog truslenfraterrorpådetolandsdækkendetvomedieridanmark,somharpublic serviceoforpligtelse,nemligdrogtv2.merespecifiktanalysererjegdedaglige nyhedsudsendelsertv3avisen%ogtv2%nyhederne%pådetostationers hovedkanalerdr1ogtv2,samt12kvalitativeinterviewsmedjournalisterfrade tonyhedsredaktioner.jegafgrænserdeanalyseredenyhedsudsendelsertilden indledendenyhedsdækningaftrenærmereudvalgtecasesafhenholdsvis afværget,mislykketogudførtterror.jegvilidettekapitelargumenterefordette valgafforskningsobjektogdiskutere,hvorledesafgrænsningenafdetformermit studie. 3.1Terrortrusselogterrorsager NårdenislamistisketerrortrusselmodDanmarkoptræderimedierneogden offentligedebatsomsådan,kandetteskegennemenvidereformidlingafpet s trusselsvurderinger,hvordeløbendevurdererterrortruslenmoddanmark(pet 2014d,nabr2008,Haslund2010,Damløv2014).Såledesfremstårderet generaliseretbilledeaf,atderfindesenterrortrusselmoddanmark.alenedet,at derfxfrapet ssidetalesomterrortruslenibestemtental(jf.fxpet2014d),er medtilatskabeetgeneraliseretbillede,hvordeforskelligegrupper,personer ellerideologier,deropfattessomtruende,fremstillessomdelafsamme generelletrusselsbillede.nårdertalesomterrortruslenmoddanmarkerdeti sigselvenkonstruktionaf,atderertaleomnetopengeneraliserettrusselog ikke bare fxenkeltsagerafformodedeterrorplanerellerlignende.jeger interesseretiatundersøgesituationer,hvordettebilledeafengeneraliseret trusselmoddanmarkaktualiseressometoffentligtrelevantemne.selvompet s 31

35 løbendetrusselsvurderingereroffentligttilgængeligeogogsåofte videreformidlesafnyhedsmedier,menerjegdog,atdisseikkerepræsentererde situationer,hvorterrortruslenmesttydeligtfremstårsometemneafrelevans fordenbredereoffentlighed.snarerekandesigesatudgøreenslags baggrundstapet,derholderforestillingenomtruslenilivesomenmerelatent størrelse.istedetviljegfokuserepådebegivenheder,derkanbetragtessomat bringeterrortruslenfremilysetikraftafatværebegivenheder,derpotentielt kan%væreellerkunne%have%væretetegentligtterrorangrebogdermeden manifestationafdenfare,somtruslenvarsler.derforviljeglæggemitfokuspå sagerafplanlagt,afværgetellergennemførtterrorogsepå,hvorledesdisse aktualisererbilledetafdengeneraliseredetrusselogdermedvirkertilat forhandleogreproduceredette. Mankansige,atnetopdissesagerafmuligterrorersituationer,hvor terrortruslenisærfremtrædersomoffentligtrelevant.idetterrorenidisse situationererellerharværettætpåatramme os,blivertruslenfradensærligt nærværendefordenoffentlighed,sommediernerepræsentereroghenvender sigtil.oghererdetikkemindstdenjournalistiskenyhedsformidlingomden,der givertruslendenform,indenforhvilkendentilskrivesbetydningiforholdtilden bredereoffentlighed.somdensociologiskenyhedsforskergayetuchman(1978) pegerpå,kanmannetopforstånyhedersomnogle,dervirkertilatgive hændelserderesoffentligekarakter(tuchman1978:3).mankansåledessige,at jegstuderertoprocesser,dervirkertilatfremskrivetruslen.fordetførste bringestruslennæriformafdespecifikkesager,hvisbegivenhederkan%være% ellerkunne%have%væretterroren,derviserellervistesig.dermedkande,idet omfangdeknyttestilforestillingerneomtruslen,kommetilatfremståsom markørerforenpotentielfremtidigfare(jf.fxahmed2004:67,massumi2010). Deterdetteforhold,deriøvrigtledermigtilatlæggemitanalytiskefokuspå denspændingmellemdenegentligesagogdetmeregeneraliseredebilledeaf truslen,derkommertiludtryk.vedatlæggefokusherkanjegnetopfremskrive billedetafdengenerelletrusselsamtdeforhandlingerafden,som afstedkommesafdenspecifikkesag.fordetandetmåmanbetragteden 32

36 journalistiskenyhedspraksissomenvæsentligfaktoridenproces,derbringer truslennær.delsmådetformodes,atstørstedelenafdendanskebefolkningvil fåkendskabtilsagernegennemnyhedsmedierne.delsvilnetopdenne formidlingisærdeleshedvirketilattilskrivebegivenhedernedenbetydning, somdevilforståsikraftaf,somendanskoffentligproblematik.netop nyhedsdækningengørdemtiloffentligebegivenhederiendansksammenhæng. Såledeserdetenvæsentligpointe,atdeblandtandetvianationale nyhedsmediersformidlingtildensærligtafgrænsededanskeoffentlighedvil tilskrivesbetydningnetopiforholdtildenne. Foratkunnefavneomfangetafdisseprocesserviljegdelsstudere nyhedsudsendelseromsagerafafværget,mislykketellergennemførtterror, herefterrefererettilsomterrorsager.delsviljeggenneminterviewsmed journalisterstudere,hvorledesdeforhandlerogfremstillerterrortruslenog deresnyhedsformidlingomden,herunderhvordandenrelaterestil journalisterneselv,deresseeresamtdetsamfund,deagererindenfor.menførst måjegafgrænsemitforskningsobjektyderligereiformafatpræcisere,hvilke terrorsagerjegvilfokuserepå,samtafklaredentypenyhedsmedie,jegvil studere nemlignationalpublicserviceotv. 3.2Valgafcases Iafsnittetherviljegargumentereformitvalgafdetrecases,jegbetegner Glasvej3sagen,Lors%Doukaev3sagen%og22.%juli3sagen.Menførjeggårtilmine argumenterforvalgetafdetrecases,viljegkortskitseredetresagers hændelsesforløb. GlasvejOsagenkomtiloffentlighedenskendskabved,atottepersonerblev anholdtnattentil4.september2007.alledeanholdtevarentendanske statsborgereellerhavdeopholdstilladelseidanmark.nogleafanholdelserne fandtstedpåglasvejikøbenhavnsnordvestkvarter,hvorenbygningblev 33

37 evakueretpågrundafmistankeomtilstedeværelsenafsprængstoffer.heraffik sagensitnavn.sagenblevsomdenførsteidanmarkpræsenteretafpetsomen, hvordemistænktehavde direkte%forbindelser tilaloqaeda(jf.bilag2,side60, TV2/Nyhederne kl.12.00,o.16:30min).Toafdeanholdteblev varetægtsfængslet,ogiefteråret2008blevdetodømtefterterrorlovenaf Frederiksbergbyret.Deblevdømtforathaveplanlagtogforberedtetangreb, formodentligmodoffentligetransportmidler.ijuni2009stadfæstedesdommen aføstrelandsret(danmarksdomstole2008,pet2014b).jegharanalyseret DR1ogTV2 snyhedsdækningafdenindledendedelafsageniperioden4.o7. september2007,somdækkeroverperioden,fraterrorplanerneblevafsløretaf PEToganholdelserneafdemistænktefandtsted,ogtildenneindledende dækningafsagenebbedeudpådetokanaler.dermedharjeganalyseretialt4 timerog38minuttersnyhedsdækningafglasvejosagen 10 (jf.bilag1foren oversigtoversamtligeanalyseredenyhedsudsendelsersamtbilag2foren udskriftafdeanalyseredeudsendelseromglasvejosagenioversigtsform). LorsDoukaevOsagenersagenometmislykketforsøgpåatsendeenbrevbombe tiljyllands3postens%bygningeriårhus,formodentligmotiveretaftegningesagen. Bådepolitiogpressevaruforberedte,daenmindrebombesprangpåHotel% Jørgensen%idetindreKøbenhavnden10.september2010.Nogletimersenere blevenmand,dervarsetløbefrahotellet,understortpolitiopbudanholdtiden nærtliggendeørstedsparken,mistænktforatståbagbombesprængningen.ide efterfølgendedagevarbådepolitietsogjournalistersopmærksomhedrettetmod atfindefremtildenanholdtesidentitet,somhanholdtskjult.efternogledage blevhansidentitetafsløretaftabloidavisenb.t.(nielsen&hjorth2010).denne blevsidenbekræftetafpolitiet,somkunnefortælle,athanvardenbelgiske statsborgerlorsdoukaev,dervarfødtitjetjenienogsombarnflygtettil Belgien.IDanmarkblevhanvaretægtsfængsletogsidentiltaltforathaveforsøgt atfabrikereenbrevbombetiltænktjyllands3posten.detvardenbrevbombe,der menesatværegåetafvedenfejlpåhoteljørgensen,hvordenkunudrettede 10Dajegiudregningenafdettidsmæssigeomfangafudsendelserneharrundetdeenkelte sekvenseropognedtilheleminuttal,erdertaleomomtrentligeminuttal,somhererangivetfor desamledeudsendelser.dettegælderiøvrigtogsåforlorsdoukaevosagenog22.juliosagen. 34

38 mindreskade.imaj2011blevhandømtefterterrorlovenforangrebsforsøget (DanmarksDomstole2011,PET2014c).AnalysenfokusererpåDR1ogTV2 s indledendenyhedsdækningafsageniperioden10.o17.september2010,somer denperiode,dergårfra,atdenmindrebombeeksplosionfindersted,ogtil Doukaevsidentitetogformodedemålforbombenerkendt,ognyhedsdækningen iøvrigtebbedeud.såledesharjegialtanalyseret3timerog57minutters nyhedsdækningaflorsdoukaevosagen(jf.bilag1forenoversigtoversamtlige analyseredenyhedsudsendelsersamtbilag3forenudskriftafdeanalyserede udsendelseromlorsdoukaevosagenioversigtsform). 22.juliOsagenerdetterrorangreb,derfandtstediOsloogpåøenUtøyaiNorge den22.juli2011,ogsommedenbombeiregeringsområdetiosloog nedskydningerpåutøyadræbte77mennesker,hvorafdeflestevarunge,dervar samlettilsommerlejrpåutøya.dennorskestatsborgerandersbehringbreivik blevpågrebetpåøenogtilstod,athanstodbagbådebombeangrebetiosloog nedskydningerneafdeungelejrdeltagere.terrorangrebetvarrettetmoddet norskesocialdemokratiskepartiarbeiderparti%ogmotiveretafen højreekstremistiskmodstandmodpartiets,ibreiviksøjne,indvandringsvenlige politik(jf.fxhervikogmeret2013:181o182).den24.august2012blevbreivik idømtdetnorskeretssystemsstrengesteforvaringsstraf(ntb2012, Christoffersen2012,OsloTingrett2012).For22.juliOsagenharjegtagetDR1og TV2 snyhedsdækningafsagenmedidagene22.o23.og29.juli2011.jeghar valgt,fordetførste,atbegrænsemigtildetoførstedagesdækning,idetdetkun varher,derherskedetvivlomgerningsmandensidentitetogmotiv.såledeser dether,atenspændingmellemdetspecifikkeangrebogdetgeneraliserede billedeafdenislamistisketerrortrusselkanidentificeres.deterderforisærher, casenkanbidragetilatfremanalyserebilledetafterrortruslenmoddanmark, somerdenneundersøgelsesærinde.derudoverharjegvalgtatinddrage nyhedsdækningenfraden29.juli,hvorbegravelserneafdeførsteofrefor angrebetfandtsted.disseinkludererblandtandetenmuslimskbegravelseog kansåledesformodesatbibringeperspektiver,derkanrelaterestilde forestillingerafforskelmellemnogetvestligtognogetmuslimsk,der,som 35

39 argumenteretfor,traditioneltknyttestilterror/krig%mod%terroroparadigmet.ialt harjeganalyseret6timerog25minuttersnyhedsdækningom22.julioterroren 11 (jf.bilag1forenoversigtoversamtligeanalyseredenyhedsudsendelsersamt bilag4forenudskriftafdeanalyseredeudsendelserom22.juliosageni oversigtsform). Meddetrevalgtecasesfavnerjeg,fordetførste,envariationmellem terrorsagerneiforholdtilatdrejesigomnetopafværget,mislykketeller gennemførtterror.glasvejosagenrepræsenterersåledesensagomformodede terrorplaner,derblevafværgetafpet.lorsdoukaevosagenrepræsentereren sagommislykketterror,og22.juliosagenrepræsentererensagomgennemført terror.desudenfavnerdetresagerandrevariationer.glasvejosagen repræsenterersager,hvorgrupperafsåkaldte homegrown terrorister planlæggerterroridetland,deselvbori.heroverforstårdetoandresager,der haratgøremedenenligterrorist,derfordoukaevsvedkommendeiøvrigtvar tilrejsendeogsåledesikkebosiddendeidetland,danmark,hvorhanplanlagde terror.derudovererdertaleomtoforskelligemåder,somsagerneerkommettil offentlighedenskendskabpå.glasvejosagenblevkendtgennempet sindgribeni formodedeplaner,ogdermedharnetoppetoptrådtsomcentralaktøriden proces,derhargjortsagentiletoffentligtrelevantemne.detoandresagerer kommettiloffentlighedenskendskabikraftafgerningsmændeneshandlinger, somharværetdekonkreteepisoderafhenholdsvisenmindreeksplosioni DoukaevOsagenogenstørrebombesprængningognedskydningeri22.juliO sagen.ikkemindstspændersagerneoverenvariationimålforterroren.i GlasvejOsagenerdertaleomterrorplanermodetikkenærmerespecificeret mål 12,mensmåletforDoukaevtilsyneladendevarJyllands3Posten,ogBreiviks målvararbeiderpartiet.knyttettilterrorensmålerogsåenvariationide ideologiskemotiver.herskiller22.julioterrorenshøjreekstremistiskemotivsig udfradetoandresagersformodedeislamistiskemotiv. 11Hererfraregnettoudsendelserden23.julipåDR1,hvisindholdstortsetergenudsendelseraf tidligereudsendelser. 12Underretssagenkommerdetdogfrem,atoffentligetransportmidlermuligvisharværet planlagtsommål(jf.dr1/tvoavisen kl.18.30). 36

40 Meddettevalgafcasesharjegsøgtatfavneensåbredtypemæssigvariation mellemdemsommuligt(jf.neergaard2007:30o31).detvæsentligsteargument fordetteer,atdansknyhedsformidlingomterrorismeermegetlidtundersøgt. Denempiriskedimensionafminanalysevilderforhaveeneksplorativkarakter, hvorforjegfinderdetvæsentligtogsåatkastelysovernetopvariationeninden fordækningenafterror.desudengiverensådantilgangdetbedstepotentialefor atfåøjepåsåbredtetspektrumafperspektiversommuligtafrelevansformin analyse.jegharsåledesvalgtcases,derrepræsenterervariationeniterrorsager, udfradenformodning,atdevilaktualiserespørgsmåletomdengenerelle terrortrusselmoddanmarkpåforskelligemåder. Udoverenbestræbelsepåatfavnevariationeniterrorsagerersagernevalgtud fraderesnærhedtildanmark.såledesharudgangspunktetværetfortrinsvisat vælgesager,derharfundetstedidanmark.menundermitindledendearbejde medafhandlingenskete22.julioterroreninorge.medsinvoldsommekarakter ogsitbrudmedbilledetafterrorsomislamistiskmotiveretmarkerersagenen særligtekstremcaseirelationtilterrorfænomenet.sammenholdtmed,atden harfundetstedidanmarksumiddelbarenærområde,mådenforventesatbringe spørgsmåletomterrortruslenispilpåenmåde,derdelsafvigerfraandredanske terrorsager,mensomsamtidigkanhavebetydningfor,hvorledesterrortruslen moddanmarkbegrebsliggøres.derformåden,ikkemindstnetopiformafden kontrastdenkanudgøre,vurderessomuomgængeligattagemedien undersøgelseaffremstillingenafterrortruslenmoddanmarkirelationtil nyhedsformidlingenomkonkreteterrorsager. 3.3TvUnyhederogjournalistik Ianalysenafnyhedsudsendelserviljegfokuserepådevalgtecases.Interviewene medjournalisternevilværeprægetafmeregeneraliserederefleksioneroverat 37

41 nyhedsformidleomterrorsager,omendspecifikkesagerogisær22.juliosagen ogsåhertrækkesfremijournalisternesrefleksionerovertemaet. NårjegvælgeratanalyserenyhedsudsendelserneTVOAvisenogNyhedernepå DRogTV2 shovedkanaler,erdet,fordideerlandsdækkendeogistørreomfang enddrogtv2 søvrigeregionaloognichekanalererforpligtettilatsøgeatnå denbrededanskebefolkning(kulturministeriet2011:5,kulturministeriet 2013).Nårjegvælgeratinddragebeggestationererdetforatfavnevariationen indenfordenlandsdækkendepublicserviceotvonyhedsformidlingsomfænomen, ogikkeforatsammenlignedrogtv2 smerespecifikkepraksis.desudenharjeg valgtderesfasteaftennyhedsudsendelser,derfordr1 svedkommendesendes kl.18.30og21.00ogfortv2 svedkommendekl.19.00og ,dadepåden enesidetypiskkanforventesatværesammensatmedhenblikpåatgiveet samletbilledeafdagensnyheder.pådenandensidetilstræbesenforskellig profilforhverafudsendelserne,såledesatdekanrummeforskelligehistorierog vinkler(schultz2006:102o103,111,hjarvard2008:113o117).udoverde fastlagteaftennyhedsudsendelserviljegdogogsåmedtageekstra nyhedsudsendelser,derharværetsendtpåhovedkanalernedr1ogtv2oghar væretdirekteforanledigetafbegivenhederneomkringdestuderedeterrorsager indenforundersøgelsesperioderne(jf.bilag1) 14.NårjegvælgeratstuderetvO nyheder,ogikkefxdr1ogtv2 snyhedsformidlingpåandreplatforme,hænger detogsåsammenmed,atjegforudsætter,atdeharenvissamfundsmæssig gennemslagskraftidenforstand,atdesesafenvæsentligdelafdendanske befolkning.såledesharmedieforskerenkimschrøder(2010:18o20)ien spørgeskemaundersøgelseafdanskernesbrugafnyhedsmedierfundet,at nyhederpådansktverdemestanvendtenyhedskilder.såledeshavde88%afde 13HverkenDR1ellerTV2senderdensenenyhedsudsendelseomlørdagen,ogTV2senderheller ikkeensennyhedsudsendelseomfredagenogsøndagen.omsøndagenhardr1iperiodersendt programmet21søndagistedetfordensenetvoavisen,mendadenneudsendelseogsåhar nyhedskarakter,erdenmedtagetianalysen.dr1harsidenflyttetderessenetvoavisentilkl ,menforalleudsendelserneimineindsamlingsperiodersendtedeklokken DisseekstraudsendelsererimangetilfældesamsendingermedDRogTV2 snyhedskanaler, henholdsvisdrupdateogtv2news. 38

42 adspurgtesetnyhederpådansktvidenpågældendeugeforundersøgelsen 15. Selvomjegikkevilkoncentreremigisærliggradommediemodtagelsen,erdet dogenvæsentligmotivationformitvalgafanalysegenstand,atdr1ogtv2 s nyhedsudsendelsererblandtdemestbenyttedenyhedsmedieridanmark (Ibid.). Jegharvalgtatafgrænseminprimæreempiritildenindledendenyhedsdækning afterrorsagerne.detteerdelsbegrundeti,atdeteribegyndelsenafet sagsforløb,derherskerdenstørsteusikkerhediforholdtil,hvadsagenmere specifikthandlerom,ogdermedkandækningenheraktualiserespørgsmåletom, hvorvidtdeterdenforventedeterrortrussel,dermanifesterersigiformaf konkreteangrebellerplanerherom.desudenkandentidsligenærhedtilnoget, derkanværeellerkunne%have%væretterror,betyde,atdenfare,somtruslen varsler,fremstårsomtætpåiformafatværevedatnærmesig(jf.ahmed 2004:65).Denindledendedækningersåledesvalgtforbedstatkunnestudere terrortruslenpådettidspunkt,hvordenkanoplevessommestnærværende bådetidsligtogstedligt. Jegmådesudenoverveje,hvilkenbetydningdethar,atjeganalyserer nyhedsjournalistik.somtuchman(1978)pegerpå,ernyhedsjournalistiken praksis,dervirkertilatgørehændelsertiloffentligebegivenheder,ogi forlængelseherafmåmanforstånyhedersomnogle,derkonstrueressomsådan ikraftafatblivebragtsomnyheder.desudenpegerhunpå,atennyhedidenne praksisfremstillesindenforenbestemtfortolkningsramme,ellerframe (Tuchman1978:1f).Jeglæggersåledestilgrundforminanalyse,at produktionenafennyhedshistorieindebærerenjournalistiskframingafde formidledebegivenheder.medframingreferererjegtil,atennyhedshistorievil blivefremstilletindenforenfortolkningsramme,dervirkertilatudpegeen særligproblematik,derfremstårsomhistorienskerne.denneprocesindebærer således,atnogleelementerafensagvilblivefremhævetpåbekostningafandre, 15SammenmedTVOAvisenogTV2NyhederneinkluderertvOnyhederneiundersøgelsenogsåTV2 NewsogDRUpdate. 39

43 derikkesessomrelevanteiforholdtildenframing,historienformidlesindenfor. CentraltiframingOprocessenstårdet,atdenneoftevilvirketilatdefinereet problem,somnyhedshistorienvilcentreresigomkringblandtandetiformafat udpegedetsårsagerogforeslåløsninger(gamsonogmodigliani1989,entman 1993,CarrageeogRoefs2004).Hensigtenmedatlademinlæsningaf nyhedshistoriernegågennembegrebetomframingersåledesførstogfremmest atstimulereminanalytiskeopmærksomhedpå,omfremstillingenafensag indebærerensærligframing,derdelskanvirketilatfastlåsefremstillingenog dermedudelukkeandrefortolkningerafdeformidledebegivenheder,ellerpå andenmådevirkerstrukturerendefordenjournalistiskeformidlingafde studeredecases 16.Såledesbliverdenjournalistiskeframingetvæsentligt elementiforståelsenaf,hvorledesjournalisternekanforståssom repræsentanterfordenudsigelsesposition,hvorframediediskurserneformes. Medandreorderdenjournalistiskeframingmedtilattilføreenstrukturtilde diskurser,derartikuleresinyhedsudsendelserne. Nårjeginterviewerjournalisteromderesovervejelsermedhensyntilat nyhedsformidleomterror,gårjegsåledesogsåtildennedelafundersøgelsen medenopmærksomhedpåbådedenjournalistiskeframingopraksisog nyhedsjournalistikkensbetydningiforholdtilatgørehændelsertiloffentlige begivenheder.dendelafdenjournalistiskepraksisjegisærønskeratbelysemed interviewene,ersåledesdels,hvordanterrortruslenforestillessometoffentligt relevantemne,herunderforestillingeromdenbefolkning,deradresseres,idens egenskabafpotentielletvoseere.delsønskerjegatbelysede fortolkningsrammeriforholdtilterrortruslen,derertilstedeijournalisternes diskurser,foratvurderederesbetydningiforholdtilfremstillingenaf terrortruslen,samtdenbrederekonstruktionafbetydning,somdentagerdeli.i sammenhænghermedviljegdesudeninddragedetforhold,atjournalistiksom 16DenneanvendelseafframingObegrebetindebærerdesudenetfravalg,idetjegikkevil beskæftigemigmeddendelafteoriudviklingenomframingogframes,derfokusererpå, hvorledesdissetagerdelidensamfundsmæssigeagenda%setting.jegharsåledesetkvalitativt perspektivpåframing,hvorjegkiggerpåframing ensomenproces,derkarakterisererden journalistiskepraksis,snarereendatjegfokusererpåentematiskindholdsudfyldningaf forskelligeframes(jf.carrageee&roefs2004). 40

44 enfaktagenreerforpligtetoverfor virkeligheden,hvilketindebæreren forventningom,atnyhedshistoriererkendetegnetafsandhedogfakticiteti forholdtilatrepræsentereenegentligvirkelighed(larsen2003:12o13,15). Samtidigkaninterviewenetilvejebringeetsærligtperspektivpåden udsigelsesposition,hvorfranyhedsdiskurserneformes iformaf nyhedsudsendelserneogdemedier,detransmitteresaf ogdermedkastelys over,hvorledesdennepositioneresiforholdtiltrusselsrelationen,seerneog samfundetsomsådan.medandreordkaninterviewenemedjournalistertilføre yderligereperspektiverpå,hvorledesjournalisternefremstillersigselvogderes mediersomdelafdetsocialerum,demedderesnyhedsformidlinggiverform. Medenanalyse,derbådeinddragernyhedsudsendelseroginterviewsmed journalister,søgerjegaltsåatstuderenyhedsformidlingmedetperspektiv,der inkludererdenrelation,derermellemdet,derrepræsenteresi nyhedsudsendelserne,ogdejournalistiskediskurserogpraksisser,der tilvejebringerdisserepræsentationer. 3.4PublicserviceUtvogdetnationaliserede,socialerum BådeDRogTV2harpublicserviceOaftalermeddendanskestat,hvilketgiver demvisseforpligtelserogdesudenunderlæggerdemenvispolitiskregulering. Dererdognogleforskelleidenmåde,detostationerforpligtes,reguleresog finansierespå.drerfuldtfinansieretaflicensmidler,hvorimodkuntv2 s regionalekanalererlicensfinansieret,mensdereslandsdækkendekanalerer finansieretafindtægterfrareklamerogbrugerbetaling 17.Selvomdererdenne forskelifinansieringen,erbeggemedierunderlagtpublicserviceoforpligtelser. DissekonkretiseresforDR svedkommendeienpublicserviceokontrakt,somde indgårmedkulturministeriet(kulturministeriet2011),ogfortv2 s vedkommendeientilladelsefrakulturministeriettilatudøvepublicserviceo 17Fra2012blevTV2enbetalingskanal,derkræverabonnementforatkunnemodtages(TV2 2012). 41

45 programvirksomhed(kulturministeriet2013).disseaftalerindeholderforbåde DRogTV2blandtandetforpligtelsentilatsendemindstén hovednyhedsudsendelsepåtvhveraften(kulturministeriet2011:7, Kulturministeriet2013:4).AfDR spublicserviceokontraktogtv2 spublic serviceotilladelsekandesudenlæses,atpublicserviceoforpligtelsenførstog fremmestharformafatværeenforpligtelseiforholdtildendanskebefolkning. SåledesgælderdetforTV2,at [u]dsendelsesvirksomheden%skal%sikre%befolkningen% adgang%til%væsentlig%samfundsinformation%og%debat %(Kulturministeriet2013:3).I publicserviceokontraktenfordrerforpligtelsernemereudspecificeretogher fremgårdet,atdrbådeskal styrke%borgernes%handleevne%i%et%demokratisk% samfund, samle%og%spejle%danmark ogstimulereogstyrketingsomdetdanske sprog,danskkulturogdanskernesviden(kulturministeriet2011:4o5).desuden erbeggekanalerforpligtettilatlæggevægtpåsaglighedogupartiskhedideres informationsformidling(kulturministeriet2011:4,kulturministeriet2013:3). Konkurrencenfraandremedier,TV2 sdelvisekommerciellefinansieringogogså deninternekonkurrenceomseernemellemdrogtv2harbetydet,atbegge kanalergradvisterblevetmerekommercielleideresudtryk,hvor programproduktionenistigendegradtilrettelæggesiforholdtilattiltrækkeog fastholdeseere.detteharførttildiskussionerombådepublicservicesfortsatte legitimitetogomkanalerneskonkurrenceforvridendepotentialeiforholdtilde rentkommerciellemedier(hjarvard2008,lund2010).ikkedestomindreerdet netopdrogtv2 slandsdækkendepublicserviceostatus,derharfåetmigtilat gøredissetomediersnyhedsproduktiontilgenstandforminundersøgelse.mit fokuspålandsdækkendepublicserviceerisærbegrundetidenrelationtil befolkningen,somdennestatusindebærer.iforbindelsehermedfremhæver publicserviceoforskerenhenriksøndergaard(2010),athvorpublicserviceo mediernepånogleområderkanhavekonfliktfyldterelationertilstatogmarked, såerrelationentilpublikumikkepåsammemådeprægetafkonflikter.dette hængersammenmed,at DRogTV2serdetsomderesfornemsteopgaveat betjenehelebefolkningen (Søndergaard2010:223). 42

46 SompublicserviceOkanalerbefinderDRogTV2sigmellemstatogbefolkning, hvordepåvegneafdendanskestatogunderdenneskontrolerforpligtedeover fordendanskebefolkning.nårde,somdrformulererdetskalarbejde i%folkets% tjeneste %(DR2013a),erdetenvæsentligpointe,atdennesamtidigerreguleret gennemenkontraktmedstaten.såledesmarkererpublicserviceenforbindelse mellemnetopstatogbefolkning,hvilketbetyder,atdrogtv2,ihvertfaldmed dereslandsdækkendeprogramproduktion 18,kanbetragtessomsteder,der institutionalisererogpraktisereridéenomnationen. MeddennebetragtningindskriverjegDRogTV2somdelafenbanal nationalisme,dervirkertilkontinuerligtatreproducereidéenomnationen (Billig1995).Begrebetbanal%nationalismehenterjegfrasocialpsykologen MichaelBillig(1995),sommedbegrebetrefererertil,atidéenomnationeni mangeetableredenationalstaterreproduceresgennemdagligerutineprægede handlingerogytringer,somforekommersåbanale,atdesjældentudpegessom udtrykfornationalisme(billig1995:6o8).mankansige,atnationalismensidé om,atderbørværesammenfaldmellemdenetniskokulturelleenhed,nationen, ogdenpolitiskeenhed,fxiformafenstat(jf.fxgellner2006[1983]:1),har opnåethegemoniskstatus,hvordenfremtrædersåindlysende,atviharsvært vedatforestilleos,atdetkunneforholdesiganderledes(billig1995:77). Vedovenforatrefereretilnationensomenidéharjegantydet,atjeglæggermig iforlængelseafdennyerenationalismeforskning,derbyggerviderepådetopgør meddenprimordialistiskenationalisme,somblevmarkeretafden modernistiskenationalismeforskningmedtænkeresomfxhobsbawm(1983), Anderson(2001[1983])ogGellner(2006[1983]).Vedatargumenterefor,at nationereropståetsomresultatafhistoriskeprocesser,gjordemodernismenop medprimordialismensopfattelseafnationensomenessentielstørrelseog nationalitetdermedsomnoget,mennesker naturligt har.medafsætidette opgørerdetmesteafnationalismeforskningenidagprægetafetfælles 18DRogTV2hardogogsåikkeOlandsdækkenderegionalekanaler.Damitfokusimidlertiderpå hovedkanalernedr1ogtv2/danmarktilladerjegmigheratsebortfraderegionalekanaler. 43

47 forståelsesmæssigtudgangspunktom,atidetnationerikkefindes naturligt,må destuderesiformafdeprocesser,deproduceresogreproduceresikraftaf. Såledesermegennationalismeforskningprægetafenkonstruktivistisktilgang (Özkirimli2010:49f,72f,198).PåbaggrundafdenneikkeOessentialistiske konsensusforståelseafnationenharsociologenrogersbrubaker(1994:5o7) argumenteretimodoverhovedetatlade nation fungeresomgenstandfor nationalismeforskning,idetmandervedkommertilatbrugeenkategori, nation,somerdelafnationalismenspraksis,somenanalytiskkategorii udviklingenafteoriomnationalisme.istedet,argumentererhan,børanalyseraf nationalismefokuserepådesocialeprocesser,ikraftafhvilkeidéenom nationenbliverrealiseretipraksis,ogsomfårnationentilattrædefrempå forskelligemåder.idenforbindelsepegerhanblandtandetpå,atnationog nationalitetkanfremtrædesomeninstitutionaliseretform.idetpublicserviceo medieragereriforholdtilbådenationalestaterogbefolkninger,kande betragtessomatpraktiserenationensomnetopinstitutionaliseretform.deer såledesinstitutionaliseretsomnationalemedier,ogdermedreproducererde idéenomnationenaleneideresinstitutionaliseredeform,omendaltsåiformaf enbanalnationalisme(billig1995). Søndergaard(2003)pegerpå,atnationalitetogmedieriendansksammenhæng oftesammentænkesirumligebegrebersomfx detdanskeoffentligerum,som oftefremstillessometrum,hvortildanskerneharsærligadgang.idéenomdet danskeoffentligerumknytterhantildensamlendefunktion,sompublicservice oftetilskrives.selvomsøndergaardforholdersigkritisktilspørgsmåletom,hvor samlendepublicserviceomediernereelterforetnationaltpublikum,erdetdog envæsentligpointe,atpublicserviceomediernespillerenbetydeligrollei forholdtilatskabeenforestillingometfællesskabblandtmedlemmerneafdet publikum,deadresserer(søndergaard2003:117o121).herkansåledes genkendestankernefrabenedictanderson(2001[1983])om,at massemedierne,ogdesudendenationalesprog,spillerenvæsentligrollei konstruktionenafnationenikraftafatudbredeenforestillingometnationalt fællesskab(anderson2001[1983]:83f).jegmenerdog,atmanbørvære 44

48 forsigtigmedatplaceredenneforestillingomdetnationalefællesskabi hovedernepådetsmedlemmer,somandersongørdet(anderson2001 [1983]:48).Hermedunderforstårman,atnogleermedlemmerafdetnationale fællesskab,mensandreikkeer.vedpådenmådeatforegribenationens medlemmerkommermantilattildelenationenenegentligeksistensogmarkere densomessentieltforskelligfradetudenfornationen,iformafdem,derikke gårrundtogforestillersigdetnationalefællesskab.andersonseraltsåudtilat brugenationensomenanalysekategoritilatudvikleteoriomdenskonstruktion, sådansombrubakeradvarermod. Nårmanskalbetragtemediernesrolleiforholdtilreproduktionenafnationen, finderjegdetderformerefrugtbartatvendeblikketvækfranationens medlemmer,somvillekunnetænkessommediernesmodtagere,ogistedetkigge påmediernesomproducenterafidéersomfxdetnationaleoffentligerum, nationenellerdetnationalefællesskab.medetperspektivfrakulturforskeren IenAng(1991:17f,26f)kanmanargumenterefor,atmediernekonstruerer billedetafderespublikumideresbestræbelserpåatnåogfastholdedet.idette perspektivkanmanbetragtedenationalepublicserviceomediersomnogle,der konstruererbilledetafderespublikumiformafnationaliseredeforestillinger omfx folket, befolkningen, offentligheden, danskerne eller tvoseerne ideres bestræbelserpåatrepræsenteredetoghenvendesigtildet. Deterdogikkeselvekonstruktionenafpublikumsomsådanjegerinteressereti, mensnarerenetopdenidé,somsøndergaardogsåerindepå,ometoffentligt rum,sommediernemøderderesforestillendepublikumi,ikraftafderes medieproduktion.detteinkludererselvfølgeligidéenomogkonstruktionenafet publikum,somiforholdtildr1ogtv2somnationalepublicserviceokanalerkan optrædesometbilledepådennationalebefolkning.mensamtidiginkludererdet ogsåenidéommediernesomnogle,dernetoprelaterersigtildennebefolkning vedfxathenvendesigtildenellerrepræsenteredensforestilledeinteressereller synspunkter.medieforskerennickcouldry(2003)argumentererfor,at mediernesvirkeihøjgradhandleromatopretholdeenforestillingomderes 45

49 egensamfundsmæssigecentralitet.ifølgecouldryproducererdeenmyteom,at samfundeterorienteretomkringetsærligtværdioognormmæssigtcentrum,og atmedierneselvharensærligadgangtildettecentrum(couldry 2003:10,12,35,45O46).Detkandermedforeslåsatudoveratskabeetbestemt billedeafderespublikum,somang(1991)argumentererfor,kanmedierneogså virketilatskabeetbestemtbilledeafsamfundetgennemrepræsentationenafet socialtrum,somdeisammebevægelsepositionererbådesigselvogdet forestilledepublikumindenfor.deterudformningenafdetterum,jegisærvil gøretilgenstandforanalyseidenneafhandling.ogmedmitspecifikkefokuspå landsdækkendepublicserviceomedier,ogmedderesinstitutionaliseredebanale nationalismeinmente,viljegforeslå,atdetterumkanbegrebsliggøressomet nationaliseret,socialtrum 19.Såledesvildetkunneoptrædesomnoget,dersøger atrepræsenteredetnationale%samfund,somdenationalepublicserviceomedier agererindenfor. Jegstillerdetsåledessompræmisforminundersøgelse,atdenationalt institutionaliseredepublicserviceomedierideresmediepraksisvilkonstruereet nationaliseret,socialtrumideresbestræbelserpåatrepræsenteredetnationalt organiseredesamfund,deerforpligtedeiforholdtil.jegfinderdetsåledes væsentligtaterkendedenationalepublicserviceomedierskonstruerenderollei forholdtilnetopidéenom,atdenoffentlighed,deagereriforholdtil,ernational ogiøvrigtkanbetragtessoménsamletoffentlighed(morley2000:113f).nårjeg serpå,hvorledesterrortruslenmoddanmarkgøresoffentligtrelevant,serjeg såledesogsåpå,hvordanidéenomendanskoffentlighedkonstrueresvednetop atstuderedetsocialerum,somrepræsenteresinyhedsformidlingen,ogsom dermedkommertilatfremståsomdenoffentlighedellerdetsamfund,som mediernepositionerersigogagererindenfor,blandtandetiformafdenmådede relaterersigtilderesforestilledepublikum. 19Jegbrugersåledesbegrebet nationalisering ienandenbetydningendden,hvordetfratidtil andenbrugessommodsætningtilprivatiseringaffxinfrastrukturogsåledesbetegner,atnoget gøresstatsligt/offentligt.iminforståelsereferererbegrebettilbredereprocesseraf,atnoget tilskrivesbetydningsomnationalt. 46

50 Udoverdeninstitutionaliseredenationalisme,somvirkertilatformedet medieredesocialerumsomnationalt,erderandremerespecifikkeforholdfor tvomediet,derharbetydningfor,hvorledesudformningenafrummetkan studeres.medieforskerenannejerslev(2004)argumentererfor,attvgennem lydogbilledertilbyderensærligintimitetogfølelsesmæssignærhediformaf bådeentidsligogrumligoplevelseafat væretilstede herognu,hvor begivenhederneudfoldersig(jerslev2004:16o17).såledeskantvihøjeregrad endfxskrevneellerrentauditivemediervirketilattilvejebringeenoplevelsefor modtagerneafselvatværedelafdetsocialerum,derrepræsenteresi formidlingen.idetrummetkansansesgennemlydogbilleder,kander tilvejebringesenmereintensoplevelseafdenrumlighed,derfxogsåinvolverer enorienteringafnærhedellerdistancetildeting,derrepræsenteressomdelaf rummet.dermedkanisærtvtilvejebringeenaffektivorienteringiforholdtilde positioner,derudpegessomdelafdetnationaliserede,socialerum(jf.også Morley2000:105).IetlignendesporargumentererMarusyaBociurkiw(2011), derharstuderetnationalismeicanadisktv,foratbetragtetvsommarkørforet affektivtnationaltrum(bociurkiw2011:2). Nårjegharvalgtatstuderetv,erdetaltsåførstogfremmestforatkunne erkendedenbetydning,somoplevelserafrumlighed,intimitetogaffektiv orienteringharfordenmedieredeudformningafetnationaliseret,socialtrum. DerudoverbetydertvOmedietsvisualitet,atdetblivermuligtatstudereden kropslighed,derknyttestildepositioner,somdetsocialerumudformesaf, gennemnetopdenvisuellerepræsentationafkroppe.hermedydermitstudie ogsåetvæsentligtbidragtildetbredereforskningsfeltformedierog migrationsrelateredetemaer,idetdenneforskningstraditionihøjgradharhaft sitfokuspådenskrevnepresse 20.Hvordanjegnærmerebegrebsliggørog anvenderrumlighed,affektivitetogkropslighedianalysen,viljegpræsentere nærmereikapitel5og6. 20Dererdogundtagelserherfra.IforholdtildetdanskemediebilledeharfxHervik(2002), Andreassen(2005,2007)ogStage(2011)inddragettvOnyhederideresstudieraf mediefremstillingenafhenholdsvisislam,synligeminoriteterogtegningekrisen. 47

51 HvismanbetragterdenationalepublicserviceOmediersometstedfor reproduktionafidéenomnationen iformafudformningenafetnationaliseret, socialtrum erdetaltsåvæsentligt,atdetikkebareerselvedenneidésom sådan,derreproduceres.delsproduceresidéenomnationenpåensærligmåde gennemdenmåde,somdetnationaliserede,socialerumkonstrueres.delssker denneproduktiongennemforskelligemekanismer,somfxdennationale institutionaliseringafpublicserviceomedierne,gennemdiskursogpraksisi medieformidlingenoggennemdenmåde,affektvirkertilatorienterepositioner iforholdtilhinandenindenforrummet,herunderpositioneringenafbåde journalisterogdetforestilledepublikum. DermedkommerdenationaltinstitutionaliseredepublicserviceOmediers nationalistiskepraksis idensbanaleform ogdermedreproduktionenafidéen omnationentilatoptrædesompræmisforminundersøgelse.jegsættersåledes ikkespørgsmålstegnved,omidéenomnationenreproduceres.istedetlægger jegfokuspå,hvordandenudformningafetnationaliseret,socialtrum,somfinder stedimedierneshenvendelsetilogrepræsentationafendanskoffentlighed,sker ogserud. 48

52 4.Afhandlingens,position,i,relation,til,danske& studier(af(mediediskurser(om(den(muslimske( forskel(til( os Indenfordanskmedieforskningharflerestudierbelystdenforskelstænkning, derkanrelaterestilidéenom detdanske ogdets anden.denationale mediediskurserkanbetragtessomnogle,derartikulererforskelstænkningen mellemvestenogdets anden indenforennationaliseretramme,hvoretdansk vi,fremforetvestligt,bliverdetudgangspunkt,hvorfra denanden markeres. Dedanskestudierharførstogfremmestfokuseretpå,hvordan deandre,iform af defremmede, flygtninge, indvandrere, muslimer eller minoriteter er blevetfremstilletimedierne(hussain,o ConnorogYilmaz1997,Jensen2000, Madsen2000,Hervik2002,Andreassen2005,Yilmaz2006,Andreassen2007). DerudoverharetnyerestudieafCarstenStage(2009,2011)fokuspå,hvorledes danskhedblevforhandletimediedebatten,derfulgtemedtegningekriseni2005o 2006.Fællesfordissestudierer,atdeistørreellermindregradfinderudtrykfor forskel,uforenelighedellerdecideretfjendtlighedmellem detdanske ogden andethed,somkonstrueresgennemtilknytningtilfxislamogmuslimer, Mellemøstenog detarabiske.ensådanforskelstænkningmellem nogetdansk og nogetmuslimsk måtagesmedibetragtningsomdelafden betydningshistorie,somdenislamistisketerrortrusselindskriversigi. Idenforbindelseerdetikkemindstinteressant,atdenneforskelstænkningkan identificeresimediedebattertilbagetil1970 erne(andreassen2005:277f),og såledesharrødder,derhistoriskgårnogetlængeretilbageenddetparadigme omvestenversusislam,som11.septemberoangrebeneaktualiseredei2001.fx citererbentjensen(2000),fradenprivateforskningsinstitutionrockwool% Fondens%Forskningsenhed,isinundersøgelseafdanskavisdebatetinterviewfra 49

53 1984medVenstreOpolitikerenSvendHeiselberg,bragtiB.T.,hvorhan argumentererforatbegrænseantalletafiranskeflygtningeidanmarkmed følgendebegrundelse: Jegerbekymretfor,atvikommeridensituation,hvor 25O30.000iranerebosættersigiDanmarkoglaveretislamiskoprør (Jensen 2000:445).DesudenfremhæverJensenpræstenSørenKrarups,senere folketingsmedlemfordanskfolkeparti,deltagelseidebatten,hvordenneslårtil lydforetforsvarforendanskidentitet,somhanopfattersomtruetafmuslimsk indvandring(jensen2000:456o457).ferruhyilmaz(2006)argumentererfor,at netopmidto1980 ernemarkereretvendepunktidendanskeindvandrerodebat, idetenhøjreorienteretpopulismeherslårigennemimediebilledet,stærkt hjulpetpåvejafdenpolitiskehøjrefløj.yilmazeridenforbindelseogså opmærksompåkrarupsaktiverolleheriogpegerpå,athanblandtandet lykkedesmedatfremstilleindvandringsomennationaltrussel(yilmaz 2006:200f,255f). Enforskelstænkningmellemdanskereogindvandrere,derinkludererkulturelle ogreligiøseelementer,kommersåledestilsyneimediedebattenfra1970 erne ogfrem,ogiderefereredestudierkandersporesengenerelenighedom,atden danskomuslimskedikotomisketænkningeretableretsomgennemgåendefiguri 1990 ernesmediedebat.såledespegerandreassen(2005)på,atderiløbetaf 1990 ernesketeentiltagendemærkningafsynligeminoritetersom muslimer. Synligeminoritetererdetbegreb,hunbruger,somfællesbetegnelseforikkeO hvideflygtninge,indvandrereogderesefterkommere(andreassen2007:11o12). Ikraftafenvilkårlighedibrugenaftermersom muslim, etnisk og indvandrer argumentererhunfor,atderblevskabtetbilledeafsynligeminoritetersomen homogengruppeafmuslimer(andreassen2005:156).isammesporpeger Hussainetal.(1997)påenlignendevilkårligudskiftelighedibrugenaf betegnelserne indvandrer og muslim ogargumentereriforlængelseheraffor, atmuslimobetegnelsenkommertilatfremtrædesommarkørforeksklusion,idet denmodstillesdetatværedanskogdermedinkluderetinationen(hussain, O Connor&Yilmaz1997:75f). 50

54 Jegvilidetfølgendefremhævevæsentligepointerfradetrenyesteafde refereredestudier,deralletreerph.d.oafhandlinger(andreassen2005,yilmaz 2006,Stage2009),oghvoraftoafdemilettereomskrevetformogsåerudgivet sombøger(andreassen2007,stage2011).disseerpointer,somjegisærliggrad finderrelevantesomafsætforminundersøgelse.fordetførsteerdertaleom kommunikationsforskerenferruhyilmaz (2006)argumentom,at indvandrerdebattenerblevetetnificeretogkulturaliseretgennemdesenere årtier.fordetandeterdetkulturoogmedieforskerencarstenstages(2009, 2011)fokuspåforhandlingafdansknationalitet,derinviterertilnærmere udforskningafdanskemediersnationalistiskinformeredepraksis 21.Fordet tredjeerdethistorikerogkommunikationsforskerrikkeandreassens(2005, 2007)fremanalyseredestereotyperepræsentationerafsynligeminoriteter.Her inddragerhunetværdifuldtperspektivomintersektionalitet,derkanåbne blikketfor,hvordanbetydningskabesimødetmellemforskellige identitetsmarkører(andreassen2007:189).detteinvitererblandtandettilet udvidetfokuspådenracialiserede,kropsligematerialiseringafdediskurser,der etablererforskellemellem detdanske ogdet andet,derisærkanknyttestil Islam. FerruhYilmaz(2006),derharlavetenomfattendeanalyseafartiklerfrade størstedanskeaviseriperioden1984o2001,kanidenneperiodeidentificereen kulturaliseringogetnificering%afindvandrerdebattenogdenpolitiskediskurs somsådan.meddissebegreberreferererhantil,atkultur,religionogetniciteter trådtiforgrundensommarkørerforsocialegrupperogiforklaringenafsociale fænomener.detteharindebåret,atsocialeskelforståssombaseretpåkulturelle forskellemellemførstogfremmestendanskogenmuslimskkultur.samtidig hardetbetydet,atandrefxmereklassebaseredeforklaringerpåsociale problemererblevetskubbetibaggrunden(yilmaz2006:346f).den kulturaliseredeogetnificeredediskursgørdet,ifølgeyilmaz,muligtat repræsenteresamfundetsometorganisk,etniskhomogentfællesskab,derer 21Nårjegtalerom,atbetydningsskabendeprocesserafdiskursellerpraksiserinformeret%af,som hernationalisme,referererjegtildetforhold,atnationalistiske,ellerandre, betydningsstrukturertagerdelibetydningskonstruktionenideprocesser,derfokuserespå. 51

55 truetafmuslimskeindvandrere.dettefårhamtilatforeslå,atderertaleomet nytracistiskhegemoni,hvordenkulturelleforskelsetableringvirkertilat ekskludereindvandrerefrafællesskabet.someksempeldiskutereryilmaz,at kulturaliseringenbetyder,atindvandreresarbejdsløshedkanforklaresmedfx dereskultureltbestemtemanglendeviljetildeltagelseisamfundetogderaf manglendeintegration.såledeskandendelsblokereforetklassebaseret fællesskabmellemdanskearbejdereogmigrantarbejdereogsamtidiginviteretil politikker,derdifferentierermellemdanskereogindvandrere,somfx integrationspolitiskeinitiativer(yilmaz2006:346,349o350). MedudgangspunktiYilmaz studieviljeggåtilanalysenafnyhedsdækningenaf terrormedenforventningom,atdenkulturaliseringafindvandrerdebatten,der ikkemindstharafstedkommetengennemgåendemedietilstedeværelseaf den muslimskeanden,vilhavebetydningfor,hvordantruslenfraterrorfremstilles. YderligerepegerYilmazpå,atkulturaliseringenindebærerracistiskbetinget eksklusion.elementetaf race fremstårdognogetuudforsket,idethanikkehar betydeligeovervejelseromdenkropsligesynlighed,hvorvedracismenmarkerer sindifferentieringoghierarkiseringafmennesker.endelafintentionenmedmit studieerihøjeregradatindarbejdeetperspektiv,derkanhjælpeostilatforstå, hvordandeidéeromkulturelforskel,somyilmazharidentificereti mediedebatten,gøressynligtgenkendeligepåkroppe.deternetopenvæsentlig pointeibegreberneomrace,racialiseringogracisme,atforestilledeforskelle knyttestilkropstegn,derdermedkonstrueressomracialekropstegnogsåledes gørkroppegenkendeligesomrace.hvoryilmaz,ogiøvrigttidligerestudiersom fxschierup1993oghervik2002,såledesførstogfremmestharfokuseretpåat identificerediskurser,deressentialisereridéeromkulturelforskelog uforenelighedogpåbaggrundherafkanmedføreracisme,tilbydermitstudieet nytperspektiviforholdtilmerepræcistatstudere,hvorledesdissediskurser knyttestilforestillingeromracialtmarkeretkropsligforskel.dermedsøgerjeg ogsåatstuderededeleafracismeogracialisering,derrækkerudoverdetrent diskursiveniveau,ikraftafatinddragedenkropsligematerialitet.dettegørjeg udfrapræmissenom,atnårmantaleromracialiseringogracisme,harkroppen 52

56 betydning,oghvismanudelukkendestudererdiskurseromforskel,kanman kommetilatoverse,hvordandisseknyttestilkroppe,påhvilkenetop forestillingeromfxenbestemtkulturelessensgøresgenkendelig(jf.desuden kapitel5/afsnit5.3forennærmereafklaringafminforståelseafraceog racialisering). Atjegmedrimelighedkanforvente,atforskelstænkningenmellemetdansk os ogetmuslimsk dem viltagedelidiskurseromtruslenfraterror,kancarsten Stages(2009,2011)studieafmediedebatteromtegningekrisenbekræfte. Studietafdissedebattererdet,dertematiskliggertættestpåmitfokuspå terrortruslen,ikkemindstfordifleresageromafværgetellermislykketterror harværetbegrundetidissetegninger,ligesomsagengavanledningtilkonkrete voldshandlingervendtmoddanmarkiformafangrebmoddanskeambassaderi udlandet(stage2011:13o14).idenforbindelseerstagesstudieikkemindst relevantformitikraftaf,attegningekrisensammenmeddanmarks krigsdeltagelseiafghanistanogirakharhaftbetydningiforholdtilattilskrive terrortruslenmoddanmarkfakticitet.netopikraftaftruslerogforsøgpåterror, begrundetimuhammedotegningerne,erdetmuligtatfremstilleetbilledeaf,at Danmarkertruetafterrorsometspecifiktmålisigselv,ogikke blot somdelaf dengenerelletrusselmodvesten. EnvæsentligdelafStagesstudiefokusererpåDR1 sogtv2 snyhedsdækningaf denperiodeibegyndelsenaf2006,derisærmarkeredeeneskaleringafkrisen henimodatantageetmereglobaltomfang.herfinderhanentendenstil,dels,at nyhedsdækningenfremstillerkrisensomenkonfliktmellemen danskovestlig kultur og denmuslimskekultur.delspegerhanpå,atidetdanmarkplaceres somcentralpartidennekonflikt,involvererdækningenogsåenrepræsentation afetdansknationalt vi,somdertalespåvegneaf,oghvisidentitetiøvrigt konstrueresmed denmuslimskekultur somsitkonstitutiveydre.desuden finderhanogsåidækningenendominerendeforklaringsmodel,hvormuslimsk religionogkulturudpegessomdrivkraftikrisenseskalering(stage 2011:106,114).UdoverDR1 sogtv2 snyhedsdækning,samtselve 53

57 publikationenaftegningerne,inddragerstageogsåandregenrer,blandtandet tvodokumentarer,debatindlægogkunstprojekter,hvorhanidentificerer moddiskurser,derpåforskelligvissøgeratgøreopmeddennekulturelle forskelstænkning(stage2011:135o182).frastagesstudiekanaltsåhentesden væsentligepointe,atdenoffentligedebaterprægetafforskelligediskurser,der kæmperomattilskrivebetydningtilforestillingeromenshedogforskel.ikke destomindrepegerhansstudiepå,atnårfokuslæggespåtvo nyhedsformidlingen,somjeggørimitstudie,erdennegennemgåendeprægetaf enforskelstænkningmellem detdanske og detmuslimske,samtatdeter det muslimske,derfremstillessomdetproblem,derliggertilgrundforkrisen (Stage2011:130). IforholdtilminundersøgelseeretinteressantaspektiStagesstudie,atderi krisetilstandenmellem detdanske og detmuslimske skerdet,atdr1ogtv2i højgradgørsigtilrepræsentanterforogbeskyttereafdetdanskefællesskab, somdeisammebevægelsekonstruerer(stage2011:101f).stageargumenterer for,atblandtandetfremstillingenafkrisensomensådankulturelkonflikthar væretmedvirkendetil,atdrogtv2fremstillersigselvsomtalerørfornationen ogsomhavendeensærligadgangtildet,hanbetegner dennationale/sociale kerne (Stage2011:130).Dermedkandetseudtil,atDRogTV2ideres nyhedsframingafproblematikkersomkulturellekonflikterkanvirketilat konstruereidéenometnationalt,socialtrum,derercentreretomensærlig kerneelleretcentrum,somdetopublicserviceomedierisammebevægelse fremstillersigselvsomrepræsentanterfor(jf.couldry2003,somogsåstage henterinspirationfra).deter,somtidligereredegjortfor,netopetsådant nationaliseret,socialtrum,jegønskeratundersøgekonstruktionenafi nyhedsformidlingenomterrortruslen. HvorStageførstogfremmestharfokuspådiskurser,dervirkertilattilskrive meningtildetnationale,ikkemindstiformafdetsmuslimskekonstitutiveydre, ønskerjegdogatanlæggeetanderledesperspektivpåmediernes repræsentationafdetnationaliserederum.istedetforatfokuserepå 54

58 nationalismediskursersomnoget,derfxinkludererellerekskluderer,viljeggøre detnationaliserederum,sompublicserviceomedierneskaberiformafderes nyhedsdækning,tilmitanalyseobjekt.herviljeg,medetblikforintersektionen (jf.collins2000,staunæs&søndergaard2006,davis2008,samtkapitel5),eller sammenfletningen,mellemforskelligedimensionerafforskel,fremanalysere konstruktionenafpositioner,ogrelationernemellemdem,indenfordetterum. Vedyderligereattilføjeetperspektivomaffektivitetirelationermellemkroppe ogandreobjekter(ahmed2004,2006)viljegstudere,hvorledesdet nationaliserederumsudformningtilbyderforskelligekroppemulighedforat orienteresigherindenfor.vedikkeatfokuseresnævertpå nationalismediskurser,menogsåatinddrageintersektionalitetogaffektivitet somanalytiskegreb(jf.kapitel5),kanjegåbneblikketforde forskelskonstruktioner,derfinderstedirelationtildetnationaliserederum,men somikkenødvendigvishandlerom,ellerkunhandlerom,nationalandetgørelse ellereksklusion.jegkanfxåbneblikketfor,atmankanværeinkludereti nationen,mensamtidigværeracialtandetgjort.enposition,sombetegnelsen nydansker kanbetragtessomrefererendetil.såledesadskillerjegmigblandt andetfrastage,idetjegsøgerattilføreforskningenidiskursivekonstruktioner afnationaliseret elleranden forskelstænkningdetperspektivomkropslig materialitet,sometstørrefokuspårace,racismeogracialiseringkan tilvejebringe. Dettebetyderogså,atjegiforholdtilnationalismeforskningenudfordrerdeleaf dennes imineøjne lidtforsnævrefokuspånationalismeogdetnationaleisig selv,hvilketkanhaveentendenstiletforfastlåstblikpånationalistiskpraksis ogforskelstænkningsomnoget,derhandlerominklusioniellereksklusionfra nationen.selvomdetteerenvigtigdimension,erdetogsåvæsentligtathaveblik for,hvordanforestillingeromnationeniintersektionmedanden forskelstænkning,somfxracial,kanhavebetydningforkonstruktionenafsociale hierarkierinden%foridéenomnationensometorganiskhele,hvilketfx feministiskenationalismeforskereharpegetpå(yuvalodavis1997,collins2000). Selvomraceoftetilpassesidéerometnicitetognation,somisigbærer 55

59 forestillingerommereellermindreekskluderendefællesskaber(jf.fenton 2010:12f),erdetvæsentligtikkeatoversebegrebetsbetydningiforholdtilden mådenationenshelhedtilskrivesmening,hvorfx denracialiseredeanden også kan tolereres iformaffxatbliveudnyttetsombilligarbejdskraft(hage 1998:93O94). RikkeAndreassens(2005,2007)studieerenhistoriskanalyseafdanske nyhederomsynligeminoriteteriperioden1970 ernetil2000 erne 22.Ianalysen inddragerhunartiklerfradestørstedanskeaviserogtvonyhederfradr1ogtv2 (Andreassen2007:16f).Andreassen(2005,2007)fremanalysererenrække stereotyper,somharprægetfremstilingenafdesynligeminoriteter.et væsentligtelementifremstillingenafstereotyperneer,atdissekonstrueres netopsomminoriteterogdermedienpositionafandethediforholdtilden danskenorm.detteindebærerblandtandetforestillingeromsærligekulturelle forskellemellemminoriteterogdanskere(andreassen2005:99f).fxforbindes synligeminoritetsmændmedensærligtilbøjelighedtilatbegåvoldtægtog andenkriminalitetogkommerdermedtilatfremståsomentrussel.desuden viserandreassen,atdissetilbøjelighederforklaresmedforestillingeromen særligkulturhosminoritetsmændene,ogsåledesbliverfxenvoldtægtssag fremstilletsometkultursammenstødmellemmellemøstligogdanskkultur (Andreassen2005:191f,213f;2007:167f,178f,184f,203f).Desudenbetyderden tidligerenævntetendenstilatbrugetermersom indvandrer, muslim og araber mereellermindreiflængtilbeskrivelseafdesynligeminoriteter,atden kulturelleforskel,somdekommertilatrepræsentere,konstrueressomnetop en,derrelaterestil nogetmuslimsk, mellemøstligt, arabisk ellerlignende betegnelser,dernetopogsåkarakterisererdenpositionafandethed,somposto 2001terrortruslenrelaterestil. 22Somtidligerenævnter synligeminoriteter detbegreb,andreassenbrugersom fællesbetegnelseforikkeohvideflygtninge,indvandrereogderesefterkommere(andreassen 2007:11O12). 56

60 Andreassensstereotyperudgøretværdifuldtafsætforminundersøgelse,idetde giveretfundamentforyderligereudforskningaf,hvorledesnetopforestillinger omislamog detmellemøstlige eller detarabiske,samtdekroppe,derkan knytteshertil,indgåribeskrivelsenaffænomener,derkanudgøreentrussel ellerpåandenmådeudpegessomproblematiske.samtidigrepræsenterer Andreassensteoretiskeoganalytisketilgangetudgangspunkt,sommin undersøgelselæggersigtættereiforlængelseafenddeøvrigestudier.dette skyldesikkemindsthendesfokuspåintersektionenmellemforskellige dimensionerellerkategorierafforskel.hermedharhunnetopfokuspå,hvordan betydningeropstårimødetmellemkategorierne(andreassen2007:189), snarereendatfokuslæggespå,hvordandeenkeltekategorier,somfx nationalitet,hverisærmeningsudfyldes.hermedfastlåserhunikkeblikketpå,at det,derkonstrueres,erfxnationalitetellerkønskategorier,mensnarere betydning,dererinformeretafbetydningsstrukturer,derinkludereridéeromfx nationalellerkønsmæssigenshedogforskel.desudenvægterandreassen, blandtandetmedsitbegrebomsynligeminoriteter,denkropsligesynlighed, somtilknyttesdissebetydningskonstruktioner.ikkemindstbetyder kategorierneomkønograce,atderinkluderesenkropslighed,idetdisse kategorierisærerkendetegnetvedideresbetydningshistorieatværeblevet knyttettilkropstegn. Udoveratlæggemigiforlængelseafetsådantperspektivomintersektionalitet ogkropsligsynlighedviljegtilføjeetperspektivomaffekt,dertilbyderetblik for,hvorledesintersektionenmellemkategoriernekonstruererpositioner,der samtidigrelateresaffektivttilhinanden(jf.kapitel5,hvorjegafklarermin teoretisketilgangnærmere).såledesharjegikkesomandreassenetperspektiv, dersætterkarakteriseringenafspecifikkestereotypericentrum.istedetermit fokus,somtidligereskitseret,påudformningenafdetnationaliserede,sociale rum,oghvorledespositionerdistribueresirelationtilhinanden.såledesharjeg isærfokuspådeprocesser,relationerogbevægelser,dervirkertilatkonstruere ogorienterepositionerindenforrummet.herundersøgerjegdesudenat 57

61 kommemedbudpå,hvordanjournalistiksomprofessionoggenrekanspilleind herpå. Medafsætidestereotypebillederafmuslimerogsynligeminoriteter,som mediebilledetifølgeandreassen(2005,2007)erprægetaf,liggerdetogsåinden forafhandlingensformålatundersøge,hvorledesdiskurseromterrortruslener medtilatforhandledisse.herernetopaffektperspektivetnyttigt.affektoog kulturforskerensaraahmed(2004)skriver,at fearopensuppasthistoriesof association (Ahmed2004:63),ogdermedkannetopinddragelsenafdenfrygt, derkanknyttestiltruslen,åbneforgenforhandlingafalleredetilstedeværende associationersomfxdem,derifølgeandreassen(2005,2007)findesmellem synligeminoritetsmænd, detmuslimske ogkriminalitetelleranden problemadfærd. Medaffektperspektivetadskillermitstudiesigiøvrigtgenereltfradentidligere danskeforskningpåområdet(hussainetal.1997,madsen2000,jensen2000, Hervik2002,Andreassen2005,2007,Yilmaz2006,Stage2011),ogmitstudie kanderforbidragemedvæsentligenyeindsigter.jegtilføjersåledeset perspektiv,derkanbidragetilatfåøjepå,hvorledesmediernetagerdeli orienteringenafdetsocialerum,derepræsenterer,iformafatrelatere positioneriaffektiverelationertilhinanden.desudeneretvæsentligtbidrag, sommitstudiesøgerattilvejebringe,atjegkombinereranalysenaf nyhedsudsendelsermedanalysenafkvalitativeinterviewsmedjournalister,der hardeltagetiproduktionenafudsendelserne.hermedsøgerjegdelsattrække relationenmellemjournalisterneogderesforestilledeseeremedindsomen væsentligrelationforatforstånetopudformningenafdetsocialerum,demed deresnyhedsformidlingrepræsentererogsamtidigkonstruerer.delsskal interviewenemedjournalisternebidragetilenbredereforståelseaf,hvorledes konstruktionenafdenvirkelighed,desøgeratrepræsentere,kanknyttestil elementerafjournalistikkensomgenreogprofession. 58

62 5.Undersøgelsens*teoretiske*afsæt Jegharalleredeargumenteretfordelsatbetragtenyhedsmediernesomnogle, derkonstruereretnationaliseret,socialtrum,indenforhvilketforskellige positionerviludpegesogrelaterestilhinanden.idenforbindelseharjegafklaret minforståelseafpublicserviceomedierneogdenbanalenationalisme,jeg relatererdemtil.menyderligereharminpositioneringafmitstudieikonteksten afdenøvrigeforskningpåområdetåbnetforenrækkeperspektiver,somdeter nødvendigtatreflekterenærmereover.deperspektiver,somjegisærhar fremhævetfradeskitseredestudier,erkulturaliseretogetnificeret forskelstænkning,nationalismeogkonstruktionenafnationalitetsamt intersektionmellemforskelligemarkørerafenshedogforskel.desudenharjeg argumenteretforatudbyggefokuspådenkropsliggørelse,derisærkanknyttes tilracialiseringsprocesser,forderigennematkunnefåøjepå,hvorledes forskelligekroppegivesmulighedforatorienteresigindenfordet nationaliserederum.idetjegstudererdiskurseromtruslenfraterror,viljeg betragtedeskitseredetemaerindenforenramme,hvortrusselsrelationens positioneraftruetogtruendetildelesencentralplacering,ikkemindstikraftaf attilføreenaffektivintensitetimødernemellemdeforskelligepositioner. Indkredsningenaf,hvordandisseovervejelseromkringforskningsobjektog forskningsfeltledermigtilatopstilleenteoretiskrammeforminanalyse,harjeg valgtatsammenfatteifølgendetreafsnit,somdettekapitelbeståraf: intersektionalitet%og%de%svære%kategorier,affekt%og%rumlig%orienteringogkrop%og% race.dadissetemaerertrådtfremiforbindelsemedafklaringenafmit analysefeltogminpositioneringindenforforskningsfeltet,erdeikke nødvendigvisknyttettilenbestemtteoretiskskole.dettebetyder,atjegvillade miginspirereafdeteoretiskeretninger,jegfindergiverdebedstemuligheder foratudforskemitforskningsobjektindenfordetforskningsfelt,hvorjeg befindermig.derfortrækkerjegpåperspektiver,derharderesudspringi 59

63 forskellige,mendogrelateredeteoretisketraditioner.dettegælderisærden kritiskeraceoogracismeforskning,feministiskteoriogdeleafaffektteorien. Såledeserdetfortrinsvisherfra,jeghenterdetteoretiskebegrebsapparat,med hvilketjegsøgeratforstånyhedsformidlingenomterrorisme.desudensker dettepåbaggrundafdepræmisserompublicserviceomediernesrollei udformningenafdetnationaliserede,socialerum,somjegmedafsæti medievidenskabeligeognationalismeteoretiskeperspektiverharargumenteret for(kapitel3).meddisseinspirationskilderplacererjegmigikrydsfeltetmellem dekonstruktivistiske,postostrukturalistiskeogkritiskevidenskabsteoretiske positioner,ligesomjegtrækkerpåsåvelhumanistiskesom samfundsvidenskabeligeforskningstraditioner Intersektionalitetogdesværekategorier Foratkunnebegribe,hvorledespositionerkonstrueresogrelaterestilhinanden indenfordetnationaliserede,socialerum,erdetnyttigtatladesitanalytiskeblik informereafbegrebetintersektionalitet%(jf.fxcrenshaw1989,collins2000, Staunæs2003,Staunæs&Søndergaard2006,Andreassen2006,Davis2008, Sawyer2008).Intersektionalitetharsitophavidenfeministisketeoridannelse ogeretbegreb,dereromgærdetafmangeforskelligeopfattelseraf,hvordandet børbegribesoganvendes.ikkedestomindreserderudtilatherskeenenighed om,atbegrebethandleromatkunnebegribekompleksitetenidenkonstruktion afbetydning,deropstårikraftafsamspilletmellemforskelligekategoriereller dimensionerafidentitetogforskel(ibid.). Pågrundafintersektionalitetsbegrebetsuklarhederdetblevetmødtmedkritik ogskepsisiforholdtildetsteoretiskeanvendelighed.denfeministiskesociolog KathyDavis(2008)argumentererdogfor,atnetopdenneuklarhedmåbetragtes 23 Med denne sammentænkning af teoretiske traditioner vil mit studie kunne placeres inden for den bredere tradition af Cultural Studies, forstået som en åben betegnelse for kritiske studier af kultur og samfund, som traditionelt har inkluderet discipliner som fx sociologi, medie- og litteraturstudier, feministisk teori, ideologikritik og race-/racismestudier (jf. fx Frello 2012:217). 60

64 sombegrebetsstyrke,idetdeninviterertilforskning,derholderblikketåbent fordekompleksiteterogmodsatrettetheder,somverdenerprægetaf.dermed, argumentererhun,stimulereskreativiteten,ogmaninviterestilatgåkritiskog refleksivtbådetilforskningenogegneantagelser(davis2008:79).ietlignende perspektivargumentererpsykologiprofessorernedorthestaunæsogdorte MarieSøndergaard,derbeggeblandtandetforskerisocialeogkulturelle identitetskonstruktioner,for,atintersektionalitetsombegrebbørkonkretiseres iforholdtildet,derforskesi,såmanopretholderen sensitivitetoverfor genstandsfeltet (StaunæsogSøndergaard2006:47).Jegvillæggemigi forlængelseafdissetanker,ogdermedbliverdetnødvendigtatoverveje nærmere,hvordanmitgenstandsfeltbydermigatanvende intersektionalitetsbegrebet. Hvorintersektionalitettraditionelterblevetbrugtianalyserafminoriserede ellerundertryktepositioner,argumentererstaunæsogsøndergaard(2006:49o 50)for,atmanmåinkluderekonstruktionenafmajoritetspositioneri forskningen.deknytterintersektionalitetsbegrebetsammenmedet foucauldianskperspektivpåmagtensomproduktiv,hvorveddeåbnerblikketfor atbetragteintersektionalitetsomnoget,derindgårimagtensproduktionaf kategoriersomsådanogdermedogsåibådedeminoriserendeogmajoriserende effekterafmagten(staunæsogsøndergaard2006:50).damitgenstandsfelter detnationaliserede,socialerum,erdetpålignendevisvigtigtatkunneholdemit blikåbentfordeforskelligepositioner,derproduceresherindenfor,snarereend atfokuserepåmereafgrænsederepræsentationeraffxminoriteter.derforvil jegmedinspirationfrastaunæsogsøndergaardbrugeintersektionalitetsomet analytiskgreb,derhjælpermigtilatfåøjepå,hvorledesforskelligemarkøreraf enshedogforskeltagerdelikonstruktionenafpositioner,ogrelationerne mellemdem,indenfordetnationaliserede,socialerum. Selvomjegsåledeslæggeroptilensitueretåbenhediforholdtil,hvilkeenshedsO ogforskelsmarkørerdererispilidenkonkreteempiriskekontekst,erdetdogaf indlysendebetydningshistoriskegrundeværdatreflekterenærmereoverde 61

65 mestbetydningsfuldeafdemirelationtilmittema.dajegundersøger udformningenafdetnationaliserede,socialerum,ernationalitetselvsagtet væsentligtelementianalysen.derudoverpegerforskningpå,atnationalitet bærerpåenbetydningshistorie,hvordetsintersektionmedisærraceog etnicitet,menogsåkøn,religion/kulturogklasseharværetafstorbetydningi denbetydningsskabelse,derkanknyttestilidéeromnationognationalitet(jf.fx Wallerstein1991,YuvalODavis1997,Hage1998,Collins2000,Hall2000,Gilroy 2002[1987],Andreassen2005,2007,Fenton2010). AtfindedenrettebalancemellemenekstrempostOstrukturalistiskposition,hvor altertilforhandling,ogidentitetererflydende,pådeneneside,ogpådenanden sidemeretraditioneltkritisketilgange,deropererermedmerefastlåste identitetskategoriersomfxkvindeellersort,eretklassiskproblemindenfor forskning,dersøgeratforståbetydningenafdissekategoriersamtidigmedat haveenintentionomatgøreopmeddemsomegentligteksisterende(jf.fxberg 2008:214).Hvisman,pådeneneside,fastholderbrugenafbestemte identitetskategorier,risikerermanatessentialiseredemogdermedatkommetil atreproduceredemogforestillingenom,atmennesker naturligt tilhørerfxet bestemtkøn,ennationalitetellerrace.desudenkanmanbegrænse mulighederneforatfåøjepå,atogsåandreidentitetsmarkørerkanspilleindpå betydningsdannelsen.pådenandenside,hvismanheltfraskriversigbrugenaf detraditionelleidentitetsmarkører,risikerermanatoverse,atdissekategorier, omenddeikkefindespåontologiskniveau,stadigharmaterielleogsociale konsekvenser.idensocialevirkelighedoptræderdelangthenadvejen,som%om dehavdeegentligeksistens(davis2008:73o74).selvomkategorierne,ikraftafat værekonstruerede,ikkebørerkendessomegentligteksisterende,harde virkelige,reellekonsekvenser.medandreordkandertildekonstruerede identitetskategorierknyttesmaterialitet,idetdegennemderes betydningshistorieoganvendelsevirkertilatmærkekroppeogdermedhævde kroppestilhørtilbestemtekategorier.deteraltsåpåéngangnødvendigtathave detsomsitanalytiskeformålatsøgeatnedbrydedekategorier,dervirkertilat skabeforskelmellemmennesker,somkanværebaseretpåfxkropstegn,sprog, 62

66 adfærd,navneellerlignendekendetegn,ogsamtidigkunneerkende,atdisse kategorier,omendkonstruerede,iempiriskesammenhængekanoptræde,som omdevaregentligekategorierikraftafnetopdennemærkningafkroppe.jeg harforsøgtatimødegådetteproblemvedatlæggemitanalytiskeperspektivpå, hvorledespositionerrelaterestilhinandenblandtandetgennemdiskurser,der konstruererfxnationaliseret,racialiseretellerkønnetforskelellerenshed, snarereendpåselvekonstruktionenafdeegentligekategorier,somnationalitet, raceellerkøn. Såledesharjegikkeprimærtmitfokuspådenkonstruktionafidentitet,derbåde kanknyttestiltilgangemedetkategorifokusogtildetilgangehvorsubjektets forhandlingerafmereflydendeidentitetererifokus.atanalyserediskursive konstruktionerafforskelogenshedsomkonstruktionafidentiteter,som subjektetkanpåtagesigistørreellermindregrad(jf.fxjørgensenogphillips (1999:56f)diskussionafLaclauogMouffesdiskursteori),indebæreren imine øjne forhastetbevægelsefradetstrukturelleniveauafdiskurstildetmere individuelleidentitetsniveauforsubjektet.istedetviljegmedfokuspåden rumligeorienteringafpositionerlæggeperspektivetpåudformningenafdet rum,derindtagerenslagsmellemposition,derbedretillader,atmankanhave øjeformødetmellemoverordnedestrukturerogmereindividnære subjektiveringspotentialer.somkulturforskerenmichaelnebelingpetersen (2012)argumentererfor,måmanhaveøjefor sammenfletningenmellem subjektogbefolkningsgruppe.hermedpegerhanpå,atdetikkekunerden enkeltekrop,derdisciplineresimødetmedkategorier,menatdenne disciplineringskersamtidigmed,atendelafbefolkningenudgrænses(petersen 2012:35O36) 24. Detgiversåledesikkemeningatarbejdemedetsætafkategorier,somforestilles atblivetilpådetstrukturelleniveau,ogherfravilvirketilatudpegesubjektets 24NebelingPetersen(2012:35O36)trækkerherpåJasbirPuarsassemblageObegrebogFoucaults begrebombiopolitik.jegvildogikkebevægemigindpånærmereteoretiskediskussioneraf disse,menblotlademiginspirereafdeanalytiskeperspektiver,somhernævnt,somnebeling Petersenharfundetidetobegreber. 63

67 identitetsmuligheder.kategorierneblivertilisammebevægelsesomkroppe markeressomensellerforskellige,oghvormedkategoriernematerialiseres. Detteskeraltsåimødetmellemkroppeogdemereoverordnedestrukturer,der kanhaveformaffxnationaliserede,racialiseredeellerkønnedediskurser, praksisserellerinstitutionaliseringer.tildennetilganghenterjeginspirationi JudithButlers(1999[1990],1993a)opmærksomhedpå,atogsåkropslig materialitetmåsessomdelafdemeningsskabendeprocesser.medsitfokuspå kønargumentererhunfor,atdetikkegivermeningatskelnemellemetbiologisk køn(sex)ogetkonstrueretkøn(gender).istedetpegerhunpå,atogsådet biologiskekønkonstrueresiformafdenmaterialisering,derskerimødet mellembetydningogkrop.hererdetenpointe,atbetydningsstrukturer,derkan knyttesenheteronormativmandokvindeobinærhed,virkertilatudpegekroppe somentenfeminineellermaskuline(jf.butler1999[1990]:6o7,butler1993a:xio xiii).dermedbliverdetnetopimødetmellemmerestrukturellekønnede diskurserogkroppe,atkønkonstrueresienproces,derinvolvererkropslig materialiseringafkønskategorierne(iafsnit5.3viljegnærmerediskutereden kropsligematerialiseringafstrukturelleracialiseredediskurser). Hvorfxmangediskursanalytisketilgangearbejdermedenmereellermindre direkterelationmellemdetstrukturelleniveaufordiskurserogdetindividuelle niveauforsubjektet(jf.fxjørgensenogphillips1999),argumentererjegaltsåfor attildelemødetmellemdissetoniveauerstørreopmærksomhediforholdtilat opnåforståelsefor,hvorledesforskelogenshedkonstrueres. 5.2Affektogrumligorientering Jegharovenfor,medinspirationfraStaunæsogSøndergaard(2006)ogderes inddragelseaffoucaultsproduktivemagtbegreb(jf.ogsåfoucault1980), argumenteretforattageafsætiintersektionalitetsbegrebetsomenmådeat begribeudformningenafdetnationaliserede,socialerumsometrum,hvoren produktivmagtvirkertilatkonstruerekategorierisammebevægelse,som 64

68 kroppemarkeressomrepræsentanterforkategorierneogdermedogsårelateres iforholdtilhinanden.enfoucauldianskmagtforståelseer isærmedfoucaults begrebombiomagt,som,kortsagt,erdenmagtform,dervirkertilatregulere befolkninger(foucault2003:239f) blevetsammentænktmedaffektafblandt andremedieforskerenrichardgrusin(2010).grusinargumentererfor,atdeti højgradergennemaffekt,atbiomagtenkanudøvesinkontroliformafaffektivt atmobilisereetfolkellerenbefolkning(grusin2010:72o82) 25. HvoraffekthosGrusinsåledeskanbetragtessomatværetilstedesomenteknik formagtensregulering,ønskerjegatsenærmerepådenaffekt,derfindesi mødetmellempositioner.istedetforatprioritereetlodretblik,derkiggerpå affektsomnoget,derinvolvererenmagt,dervirkertiloppefraoogonedat fremkaldeenaffektivreaktioniindividet,tilføjerjegetvandretblikpåde affektivemøder,dervirkertilatdistribuerepositionerienrumligorganisering. Detteperspektivinvolvererdermedetperspektivpåaffektsomnoget,derfindes imødetmellemsubjektetogandreting,ogsåledesikkesomnogetiboende individet.denaffektiveorienteringafrummetmådogstadigsessomtætknyttet tilmagt,idetogsådenmåde,hvorpåpositioneraffektivtrelaterestilhinanden, ikkekanadskillesfradenproduktivemagt,derogsåvirkerstrukturerendefor denmåde,vifølelsesmæssigtkanerkendehinanden.etrumligtaffektperspektiv inkludererdermedetrumligtmagtperspektivfornetopatundgådenfastlåsning istrukturversusindivid,somtidligereskitseret,hvorogsåmagtrisikereratblive reducerettilnoget,dervirker på subjekter,ogsomsubjektetdesudenkan forsøgeaktivtatvirkeimod,mensmagtensvirkningmellemsubjekterletglideri baggrunden. IafklaringenafdetteperspektiverjegisærinspireretafSaraAhmeds(2004, 2006)affektperspektiv,omendhunmindreeksplicitknytterdettilmagtens produktivitet.ahmedsperspektivkannetopbidragetilenforståelseaf,hvordan 25DesudenargumentererGrusin(2010)for,atmediernespillerenvæsentligrollei moduleringenafaffekt.derforviljegvendetilbagetilgrusiniminemerenærgåendeanalyserog diskussionerafmedier. 65

69 positionerrelaterestilhinanden,iformafatdeorienteresaffektivttilhinanden. MedinspirationfraAhmedforstårjegsåledesaffektsomenkraftellerintensitet, dergennemaffektivepåvirkningervirkertilatorienterekroppeogandre ting tilhinandenindenfordetstuderederum.jegadoptererdermedahmeds(2006) modelofaffectascontact,medhvilkenhunrefererertil,at weareaffectedby what wecomeintocontactwith (Ahmed2006:2).Heriliggerdesudenen forståelseaffølelsersomintentionelle,idenforstandatdeerrettetimodnetop det,vikommerikontaktmed.såledesbevægerfølelserogaffekteroshenimod ellervækfradeting,vikommerikontaktmed(ahmed2006:2) 26.Jegkan dermedbrugeaffektperspektivettilatfåøjepå,hvordanpositionerbevægesog dermedorienteresiforholdtilhinandenmedgraderafafstandellernærhed. Etsådantrelationeltperspektivpåfølelserindebærer,atfølelserikkebørforstås somnoget,derfindesiboendesubjektet,menistedetnetopbevægersigmellem forskelligetegn,objekter,idéerogkroppe(ahmed2004:45,90,2010:29) 27.Det erdissebevægelser,derbetyder,ataffektvirkertilatgøre ting,somfxkroppe ogtegn,klæbrige,eller sticky,idenbetydning,ataffektkanvirketilatetablere ogopretholdeenforbindelsemellemdem.bevægelsernefinderdelsstedsom metonymiske,ellerhvadderkanbetegnessomsideordnede,betydningsmæssige glidningermellemforskelligeting,derkankommetilatoptrædesomtegnpåfx terrortruslenogdermedudpegessomobjektforenfrygtforterror.delserder taleombagudrettedebetydningshistoriskebevægelser,hvordeting,dergøres tilobjektforfxterrorfrygten,erstatterhinandenovertid.gennemsådanne bevægelserkanaffektaltsåpådenenesidevirketilatforbinde,eller sammenklæbe,tingmedhinanden.pådenandensidekanaffektsamtidigvirke tilatskabegrænsermellemfxdetobjekt,deropfattessomtruende,ogdet subjekt,derfrygterdet.andrefølelserkanafstedkommemøderafaffektiv nærhed,dervirkertilatsammenknyttekroppe.fxkanenfølelsesomkærlighed 26Somdetfremgårher,skelnerjegsomAhmed,ogimodsætningtilandreaffektteoretiske positioner,ikkeskarptmellemfølelserogaffekter.detteuddybesnærmerelængerefremmei afsnittet. 27Ahmed(2004:45,90,2010:29)erlidtuklarisinbegrebsbrugiforholdtil,hvadfølelser bevægersigimellem.udoverkroppe,objekterogtegnnævnerhunnoglestederogsåværdierog figurer.denneuklarhedlæserjegsom,atdenvæsentligepointeer,atderertaleomnogetuden forsubjektet,ogdermedomnoget,derfindesisubjektetsrelationtilogmødemedandre ting. 66

70 virketilsammenknyttekroppeienfællesorienteringhenimoddetelskelige objekt,somfxennation.dermedindebærerfølelserogaffektogsåenmådeat forståverdenpå,ogikkemindstatorienteresigiden,ogbørderforikke adskillesherfra(ahmed2004:7o8,45o46,67o68,89f,130o133). VedidetstoreogheleatovertageAhmedsaffektbegrebstillerjegmigi oppositiontilaffektforskere,somfxbrianmassumi(2002),deradskilleraffekt fradetbetydningsmæssigeogdetsocialeogbetragteraffektsomnoget,der kommerførerkendelse,ogsomenikkeointentionelkropsligreaktion.således involvererdennetilgangenskelnenmellemaffekt,somdissemereellermindre autonomekropsligereaktioner,ogfølelser,somerkendelsenafdisseaffekter (Massumi2002,jf.ogsåHemmings2005ogLeys2011aforkritikafdenne tilgang).somhistorikerogpsykologruthleys(2011a)argumentererfor,mener jeg,atensådanadskillelseinstallererenuhensigtsmæssigdualismeimennesket somsplittetmellemniveauersomfxdetbevidsteogdetubevidste,detkropslige ogdeterkendelsesmæssige(leys2011a).idetjegforståraffektsomintentionel, finderjegdetikkemuligtattænkeaffektsomadskiltfraerkendelseogandre betydningsskabendeprocesser.somnævntbetragterjeg,medahmed(2006:2), følelsersomrettetmodobjekter,ogdeternetopimødetmedobjekter,atbåde affektogfølelseroptræder.dermedgiverdetikkemeningatadskilleaffektog følelserihenholdsvisenkropslig,autonomreaktionogenbetydningsmæssig erkendelseafdem(jf.massumi2002).somleys(2011b)formulererdet: the termintentionalitycarrieswithittheideathatthoughtsandfeelingsaredirected toconceptuallyandcognitivelyappraisedandmeaningfulobjectsintheworld (Leys2011b:802,kursivioriginalen).Jegbrugersåledesaffektsometbegreb, derpegerpå,atvoresfølelsesmæssigeoplevelsererintimtforbundetmed, hvordandet,vimøder,påvirkeros(fraengelsknetop:affects%us). Selvomjegaltsåharenforståelseafaffektsomintentionel,henterjegogså inspirationfraaffektforskere,derarbejderindenforenikkeointentionel forståelseafaffekt,hvorjegfinder,atderesanalyserafmerespecifikketemaer ellerfænomenerkanbringeværdifuldindsigtimitspecifikkegenstandsfeltfor 67

71 mediediskurseromtruslenfraterror.dettekanjeggøreidetomfang,hvorjeg finder,atperspektiverfradisseanalyserkankoblesmedenintentionel affektforståelseikraftafatværepointer,derikkeknyttersigdirektetil forståelsenafaffektsomførobevidste,kropsligereaktioner.pådennemådeerjeg imineanalytiskerefleksioneromterrortrusleninspireretafmassumis(2010) analyseaftrusselsomfænomen. DesudenhenterjeginspirationfraGrusin(2010),der,tiltrodsformedsin MassumiOinspireredeaffektforståelseatværeioppositiontilmin,tilbydernogle interessanteperspektivertilenforståelseafmedierogaffektivitet.han argumentererforatbevægesigvækfraetfokuspådet,mediernerepræsenterer ogafbilder,ogistedetfokuserepå,hvadmediergør(grusin2010:78o81,138). Selvomjegvilmene,atmediernesrepræsentationerogafbildningermå betragtessomenvæsentligdelafdet,mediernegør,erderdoganalytisk interessanteperspektiverathentefradetteperspektiv 28.Grusinvenderfokus modmediernesaffektiverolleogserdem,medinspirationframassumi,primært somsteder,hvorpolitikkanudøvessomaffektivkontrol(grusin2010:80).mere specifiktanalyserergrusindenpræ3mediering%afterror,derharfundetsted siden2001.herlæggerhanvægtenpå,atmediernesnarereendatrepræsentere etsærligtbilledeafvirkelighedenmåforståssomnogle,dervirkertilat producereenaffektivoplevelseafsikkerhedikraftafbådeatfremsætteog imødekommeenforegribelseogforebyggelseafsikkerhed(grusin 2010:9,141) 29.Såledeslevererhanetperspektivtilforståelseafmediernesrollei denforegribelseafbegivenhedernesgangogforebyggelseslogik,somidéenom terrortruslenisigselvindebærer(jf.fxmassumi2010).detteperspektivviljeg 28Grusin(2010:78O79)argumentererforsitfokuspå,hvadmediernegør,medreferencetilEve Sedgwicksbegrebom paranoidreading,sominkludereretopgørmedenhegemonioog ideologikritisklæsningafmedierepræsentationer.denneafvisningafen paranoid læsestrategi erjegikkeenigi,menladermigalligevelinspirereafgrusinsogsedgwicksopmærksomhedpå, atmanogsåmåmedtænke,hvadmediernegøriformaf,atdeogsåskaberbetydninggennem affektivepåvirkningerogorienteringerafverden. 29Grusin(2010:141)brugerudtrykket affectivityofsecurity,hvilketjegharvalgtatudtrykke som affektivoplevelseafsikkerhed.jegfinderdogikke,atgrusinafklarersinforståelseaf begrebetsærligttydelig,ogderformådetlæsesmedenvisåbenhedfor,atderkanlæggesandre betydningeridetenddet,minoversættelsesignalerer. 68

72 inddrageianalysenogderdiskuteredetnærmereirelationtildepointer,min analysefrembringer. Dogmåjegbemærke,atomendjegerinspireretafGrusin,brugerjegbegrebet ompræomedieringienlidtandenforståelse,endhangør.grusinknytter primærtbegrebettilnetopdenneaffektiveforberedelseafbefolkningenpå fremtidigterror(grusin2010:2,4).istedettilladerjegmigatbredebegrebetud tilimeregenerelforstandatrefereretildetfænomen,hvordenislamistiske terror,iformafidéenomtruslenherfra,blivermedieretpåensådanmådeogi ensådangrad,atdenfremstårsomtilstedeværendealleredeindenelleruden,at denfinderstedsometegentligtterrorangreb.såledesafviserjeg,atpræo medieringenskullehaveensærligretningiforholdtil,atdetermedierne,der forberederbefolkningenpåterror.jeggøristedetbrugafgrusins opmærksomhedpådenpræomedieredeislamistisketerrortilatkonstatere tilstedeværelsenafdenne,ogmedafsætderistudererjeg,hvordandenermedtil atformedenbetydning,deriøvrigtkonstrueresinyhedsformidlingenom terrortruslen.mitspecifikkeperspektivpåtvonyhedsjournalistikindebærer desuden,atjegikkesomgrusin(2010:90f)inkludereretbredereperspektivom, hvordanforskelligemedieteknologiertagerdelipræomedieringen.istedetlader jegmiginspirereafhansbegrebogapplicererdetpåpublicserviceotvo nyhedsformidlingmeddetformålatbibringeperspektiverpå,hvordanpræo medieringensforegribelseafterrorsammenknytterfortid,nutidogfremtidi nyhedsformidlingenomtruslenfraterror. Pådenenesideinddragerjegaltsåetaffektperspektivtilatåbneminanalysefor etmeredynamiskperspektivpå,hvorledespositionerorienteresiforholdtil hinandenindenforetsocialtrum.pådenandensideladerjegmiginspirereaf perspektiveromaffektidiskussionerneafdespecifikkeaffektivedimensioner, derkanknyttestilmedierogtruslenfraterror. 69

73 5.3Kropograce Somjegkomfremtilidiskussionenafintersektionalitetogdesværekategorier, erdetvæsentligtathaveøjefor,atkategorier,somfxkønograce,konstrueresi sammebevægelsesommarkeringenafdekroppe,ikraftafhvilkede materialiseres,findersted.defindesmedandreordikraftafdenerkendelse,vi opleverimødetmedenkrop,somvisersomfxsortellerhvid,mandeller kvinde.kropsligmaterialitetmåderfortildelessærligopmærksomhedien analyseaf,hvordanenshedogforskelkonstrueresienrumligorienteringaf positioner. Idetjegstudererdetnationaliserede,socialerum,viljegfremhæve race somet begreb,derisærkantrækkedenkropsligematerialitetfremilyset.medet perspektivpåracekanmanledeopmærksomhedenhenpådenkropslighed,der knyttestilforestillingeromnationalitet,etnicitetogkultur,deroftemeredirekte optrædersomkonstituerendefornationen.desudenpegerandreassens(2005, 2007)studiepå,atkroppessynlighederenvæsentligkomponenti fremstillingenafblandtandetdeminoriteter,derknyttestil nogetmuslimsk. Ogsåderforerdetrelevantattildeleracekategoriensærligopmærksomhedien analyseafetfænomensomnetopfremstillingenafdenislamistisketerrortrussel moddanmark.desudenpegerbådeahmed(2004)ogbhattacharyya(2008)på, atterror/krigen%mod%terroroparadigmetknyttersigtilracialiseredeforestillinger omterroristersom dangerousbrownmen (Bhattacharrya2008:97f),ellersom Ahmedmereåbentformulererdet: bodiesthatarereadas%associated%with% terrorism:islam,arab,asian,east,andsoon (Ahmed2004:79,kursivioriginal). Nårjegtildelerracesærligopmærksomhed,erdetaltsåihøjgradmeddet formålatknytteendimensionafkropsligmaterialitettildendistributionaf positioner,somdetnationaliserede,socialerumudformesaf. Jegopfatterkonstruktionenafenracialkategorisomenproces,derindebærer, atkroppeforbindesmedandrekroppegennemsammenkædningenafkropstegn, 70

74 somfxhudfarve,hårfarve,hårteksturogansigtstræk(jf.fxdyer1997:42) 30,der fremhævessomfællesfordissekroppeogforskelligeiforholdtilandrekroppe, derpåderessidekansammenknyttesgennemudpegningenafandrefællestegn. Sådannetegnkommersåledestilatkunnebetegnessomracialekropstegn. DermedplaceresdesammenknyttedekroppeidetsammehistoriskOraciale skema,dertilskriverdemenbestemtbetydningshistorie.materialitetenog konstruktionspilleraltsåsammeniformaf,atkropstegnsomegentlige materielle ting tilskrivesenbetydning,derbetyder,atdeblivermarkørerfor kroppenstilhørtilenbestemtracialkategori 31. Hererdetvæsentligt,somblandtandreGilroy(2002[1987])pegerpå,atde racialekategoriermåforståssomåbneogelastiske.gilroyargumentererfor,at netopvedatmedtænkekropstegnsmateriellestabilitet 32 kanderaciale kategorierselasticitetogtomhedkommetilatfremtrædemereklart.detteer fordi,atkropstegnenesstabilitetstårikontrasttildenforandringogvariation, derfindesitilskrivningenafracialbetydningtildemiforskelligesocialeog historiskekontekster.iforlængelseherafargumenterergilroyfor,atracemå betragtessomenåbenpolitiskkategori,hvordeterbetydningsmæssigekampe, derafgør,hvilkeracedefinitionerdervilvindeogentensættesigigennemeller forsvindeigen(gilroy2002[1987]:36).somjeglæsergilroy,kanhans inddragelseafkropsligmaterialitetsammentænkesmedbutlers(1999[1990], 1993a,jf.afsnit5.1)opmærksomhedpådenkropsligematerialiseringi konstruktionenafkøn,omenddebenyttersigafmegetforskelligesprogog teoretiskeforklaringsmodeller.menbeggepegerdepå,atdenkropslige materialitetmåbetragtessomnoget,dererkendesgennemdenbetydning,den tilskrives.denneopmærksomhedlederbutlertilatargumenteremodatskelne mellemetbiologiskogetsocialt/kultureltkøn,idetogsådetbiologiskekønmå 30Dyer(1997:42O43)pegerpå,atselvomraceroftebliverbenævntgennemfarvebetegnelser,er detimindstligesåhøjgradandrekropstegnendnetophudfarven(deriøvrigtsjældentharden farve,somdenpågældenderacebenævnesaf),somforskelligeracialekategoriergøres genkendeligepå. 31JegeridenneafklaringafracebegrebetinspireretafFanon(2008[1967]),Gilroy(2002 [1987]),Butler(1993a)ogAhmed(2006:120f). 32Gilroy(2002[1987]:36)omtalerogsådennemateriellestabilitetsom biologi,menafhensyn tildekonnotationertildenbiologiskeracelære,somherafvillekunneopstå,tilladerjegmigat fremsættehansargumentudenhansperspektivom,atkropstegnharenbiologiskmaterielbasis. 71

75 forståssomkonstrueretgennemdenbetydningkropstegntilskrives.enlignende opmærksomhedpåsammenhængenmellembetydningogkropsligmaterialitet lederderimodgilroytilatretteopmærksomhedenmod,atkroppesmaterielle stabilitetkanfungeresomdetpejlemærke,dergørdettydeligt,atraciale kategoriererkonstrueredeogdermedforanderligeiforholdtil,hvilkekropstegn dertilskriveshvilkenracialbetydning.formigatseerbeggerelevante erkendelser,derkanhjælpetilatforstådenkropsligematerialitets uomgængeligedeltagelseikonstruktionenafracialekategorier. SomdenovenståendegengivelseafGilroysargumentpegerpå,erhanlidtuklari sinopfattelseafracesomkategori,idethanbådefremhæverdensåbenhed, elasticitetogtomhed.ilighedmedminetidligereovervejelseromkategoriers ontologiogepistemologipegerdettehenimod,atmanmåbegrebsliggørerace forskelligtpådissetoniveauer.såledesmenerjegikke,atmankantaleom racersontologi,idetdeikkeharegentligeksistens idenneforstanderdeten tomkategori,hvismanskaloverføregilroysbetragtninger.menpåtrodsaf denneontologiskeikkeoværenerdetnetopvæsentligtatbetragteracesomen kategori,derkanerkendesisinkonstrueredeform.ogdeterpådette erkendelsesmæssigeniveau,hvordenmåbetegnessomelastiskogåbenfori forskelligekonteksteratkunnerefereretilforskelligekropstegnogdermed udpegeforskelligekroppesommedlemmer.konstruktionenafenracialkategori skernetopiformafvoreserkendelseaf,atspecifikkekropstegntilskrivesen betydning,sådekommertilatvirketilatmarkerekroppensomrepræsentant forkategorien.udoverenkontekstafhængigforanderlighedfinderjegdetogså væsentligtatforståderacialekategorierselasticitetiformafensitueret åbenhed,hvorkroppesrelationertilandrekroppekanspilleindpå,hvilken racialkategoridetilskrives.ligeledesmåogsåintersektionenmedandre forskelsmarkører,somfxnationalitetogetnicitet,spilleindherpå.someksempel påsådannekompleksekonstruktionerafracialekategorierkannævnesstuart Halls(2000:149O150)beskrivelseafhanstransnationalemigrationfraJamaicatil Storbritannien,dersamtidiginvolveredeenforflyttelsefrakategoriseringer,der 72

76 refereredetilfxforskelligenuancerafbrun,hårteksturogbeboelsesområde,til kategoriersom immigrant og Black. Kropstegnenesmateriellestabilitetbetyderaltså,atdetblivertydeligt,atdeter denkonstruerederacialekategori,derændrersig,ogsåledesblivernetopde processer,dervirkertilatkonstruereracialekategorier,væsentligeatfokusere på.disseviljegsøgeanalytiskatindfangemedbegrebetomracialisering,som netoprefererertildeprocesser,derkonstruererracer,ogsomsamtidigtillægger racebetydningiforholdtilpolitiskeogsocialerelationerogmagtforhold(jf.fx Molina2005:95,MurjiogSolomos2005).Dermedkommerracialiseringi analysentilatoptrædesomdelafdebevægelser,dervirkertilatdistribuere positioneriorienteringenafdetsocialerum.hersøgerperspektivetom racialiseringatindfange,hvordanderiorienteringenafdetsocialerumtilskrives racialiseretbetydningtildepositioner,derudpegesindenforrummet,samt relationernemellemdem. Medracialiseringreferererjegdesudentildenkonstruktionafracialekategorier, somikkenødvendigvisindebærerdeneksplicittehierarkisering,nedgørelseeller eksklusion,somkendetegnerenintenderetracisme.mankansåledesbetragte racialiseringsprocessersomudtrykforenstrukturelbanal%racisme inspireret afbilligs(1995)forståelseafbanalnationalisme.såledesindeholder racialiseringsomudtrykforenbanalracismeikkenødvendigvisenintentionom atgøreforskelpåfolkpåbaggrundafderesracialtmarkerendekropstegn. Snarereerdertaleom,atracialtmarkeredeforskellefremstårsomså etablerede,atdekanreproduceresgennemalmindelighverdagspraksispåså banalvis,atdetikkefremtrædersomudtrykforracisme.gilroy(2002 [1987]:69)pegerpå,atderskerenrutinemæssigetableringafnationen,som ogsåinddragerdimensionerafracialdifferentiering,nationalttilhørog dertilhørendeforestillingerommodstridendeidentiteterogetniciteter.således kandetargumenteres,atmanikkekanstuderedenbanalenationalismeudenet perspektivom,hvordandenneerforbundetmedracialisering,hvilketnetoper det,derledermigtilatforeslå,atensådanracialiseringkanbetragtessomat 73

77 væreudtrykforbanalracisme.med banal erdetdermedhensigtenatlede opmærksomhedeniretningaf,atderertaleomenracisme,derertilstedei formafstrukturer,derkanfremtrædesomselvfølgelige.såledeserdenne racisme,udoveratværebanalisinfremtrædelsesform,ogsåkendetegnetvedat værestrukturel.ogsamtidigerdetafgørende,atdennebanaleformhænger uløseligtsammenmedracismenstilknytningtildenbanalenationalisme. Hermedfremstårderenracisme,somikkenødvendigvisinkludererden inferioriseringaf denanden,sommereeksplicitracismeinkluderer,mendog indeholderdeelementerafeksklusionoghierarkisering,derfindesi forestillingeromdenracialiseredekropsomenikkeo naturligt nationalkrop,og dermedsomikkeathavesammetilhørogejerskabtildetnationaliserederum, somde naturligt nationalehar(jf.ogsåhage1998). Mitfokuspåraceerogsåmotiveretafengenerelopmærksomhedpå nødvendighedenafatbringeetraceperspektivindianalyserafsocial betydningsskabelse.adoptionsoogracialiseringsforskerenlenemyongpetersen (2009:50)peger,medreferencetilGoldberg(2006),på,atderiEuropaeren tendenstilatbetragteracesomnoget,derikkelængereharrelevans.enantio racistiskkonsensusharbetydetetopgørmeddetbiologiskeracebegreb,sompå sinsideknyttestilandenverdenskrigogholocaust,ogsommanieuropa dermednuerkommetover.desudenpegergoldbergpå,atraceogsåtypisk opfattessomnoget,derharrelevansuden%for%europa,somfxidetidligere kolonierellerunderdetsydafrikanskeapartheidregime(myongpetersen 2009:50f,Goldberg2006).Meddenantiracistiskekonsensus afvisningafdet biologiskeracebegreberderistedetfremvoksetenandentyperacisme,som mangeforskerebetegnersomkulturelracisme,idetdenrefererertilkulturelle forskellesnarereendenbiologiskrangordningidensmarkeringafforskelog uforenelighedmellemfællesskaber.denneracismekansåledesfremståsom farveblind,idetdenkanbenægtediskriminationpåbaggrundaffxhudfarve ellerandreracialekropstegn,menistedetkanhævdeatværeoptagetaf kulturforskelleogkulturersuforenelighed(myongpetersen2009:51,hervik 2004).Denne farveblindhed indebærerdermedogså,atracialforskellighedikke 74

78 opfattessomnoget,derkanbetyde,atmenneskerbehandlesforskelligt.dette betyder,atracialtbetingedeeksklusionsmekanismertilsløres,såledesatdet bliverillegitimtatitalesætteerfaringermedracialtbetingeteksklusion,samtidig medathvidhedensprivilegeredepositiondefactoopretholdes(gallagher2003, MyongPetersen2009:52O53).Sålængekropperacialiseresogdermedoplever racialtbetingedebegrænsninger,erdetderfornødvendigtatinsisterepåattale omrace.somgoldbergskriver: [r]acerefusestoremainsilentbecauseitisn t justaword (Goldberg2006:337). IlighedmedMyongPetersenmenerjegsåledes,atmanrisikererat undervurderebetydningenafkroppenssynlighed,hvismanerstatter racebegrebetmedbegreberometnicitetogkulturelforskel(myongpetersen 2009:51O52).SnarereviljegmedGilroy(2002)argumenterefor,at kultur optrædersommedierendebegrebisammenvævningenmellemnationalistiske ogracistiskeartikulationer.gilroyforeslår,atkulturvirkertilatmedieremellem nationalistiskogracistiskinformeredediskurserpåenmåde,sådissekan udtrykkesindenforsammebegrebsbrug(gilroy2002:xxiiioxxiv).nårmanfx talerometniskeminoriteterskulturelleforskeltilennationalmajoritetkanman indenforendiskursomkulturelforskelnetopmarkere,delsennationalistisk informereteksklusion,ogdelsenracialmarkering,hvordennationale majoritetskulturfxknyttestilhvidhed,ogdenetniskeminoritetskulturmarkeres somracialiseret anden.somantydetmedminbegrebsbrughervilderdesuden tit,somher,skesammenvævningermellemkulturogetnicitet(jf.fenton 2010:20).Dettekanpegepå,atogsåetnicitetsbegrebetkanoptrædesomet lignendemedierendebegreb,derkanudtrykkebådenationalistiskogracistisk informeretpraksisisammebegrebsbrug.hvismanfxbetegnes etnisk minoritet,blivermandelsekskluderetfradennationalemajoritet,ogsamtidig indebærerdetogsåmegetofteenracialiseretmarkering.medetperspektivom racekanmanistedetfastholdebetydningenaf,atforestillingeromforskel knyttessammenmedkropstegnogsåledesgøressynligtgenkendeligepå kroppe. 75

79 Idéenmedatbringeraceindianalysenerdermedatforstådennekropslige materialitetikonstruktionenafforskelogenshed,snarereenddethandlerom, hvorvidtdenracialeforskelsmarkeringforklaressombiologiskellerkulturel, sådansomsondringenmellemkulturelogbiologiskracismeforeslår.forskellen mellemhvornåretkropsligtkendetegnerkendessombiologiskracialt,og hvornårdeterkendessomfxkulturelt,fremstårsåledesogsåsomglidende.et eksempelkanbelysedette.oftestereotypificeresracialtmarkeredesortekroppe somindividermedengodrytmisksansifxdansellertrommespil(jf.fxdyer 1997:7,Fanon2008[1967]:84,94O95).Hvisensortpersonviserengodrytmei fxdans,vildettemåskeafnoglekunnetolkessometracialtobiologiskkendetegn, ikraftafatværeindlejretidensortekropsgener.andrevilmåskeopfattedet sometkultureltkendetegn,iformafatværeknyttettilenforestillingomden sortepersonskulturellebaggrundietsamfund,hvormanhardansetmeget, hvorforpersonenharudvikletengodrytmisksans.endeligkanderværetaleom enblanding,hvormankanopfattedensortekropsrytmiskesanssomen,derer tilstedegenetiski%kraft%afreproduktioninden%for%sorteskultureltoetniske fællesskab.eksempletillustrerer,atadskillelsenmellemenbiologiskogkulturel racismeforekommerkunstig,idetkonstruktionenafracertypiskhenter betydningibeggedele. Minpointeiatinddrageraceperspektivethandlerdermedikkeførstog fremmestom,hvorvidt,somher,denrytmiskesansknyttestilforestillingerom biologiellerkultur.aleneidetdenrytmiskesansknyttestilkroppe,der genkendesgennemracialekropstegn,erdennetilknytningdelafen racialiseringsproces,uansetomdenrytmiskesansforklaressomenintegreret delafenbiologiskraceisigselvellersomnoget,menneskerafdenne race typisktillærersigkulturelt.ogsåsammentænkningenmellembetydningog kropsligmaterialitet,somjegharfremhævetmedbutleroggilroy,kanpegepå, atensådanskelnenmellemkulturogbiologierkunstig,idetdetnetoperi betydningskonstruktionen,atdetegn,dergørestilracialekendetegn,udpeges. Herviljegdesuden,medinspirationfraAhmeds(2004:89f)begrebomklæbrige tegn,argumenterefor,atdetikkenødvendigvisgiverdenbedsteforståelseaf, 76

80 hvordanracialekategorierkonstrueres,atskelnemellemdetegn,derindgåri konstruktionen,iformafomdeerkulturelleellerbiologiske.snarerekandet åbneblikketforelasticitetenogåbenheden,hvismanbetragtertegnsomfxhudo oghårfarve,dertraditionelterknyttettilidéenombiologiskeracer,ogtegnsom fxdenrytmiskesans,somtraditioneltknyttestilforestillingeromkultur,som tegn,derpåligefodtagerdelikonstruktionenafrace.det,jegforeslår,er således,atistedetforfxatbetragtedensortekropsomen,dererellerkommer tilstedeførstogdereftertilskrivesforskelligestereotypekarakteristika,såbør dissestereotypekarakteristikasnareresessomdelafdetbetydningsmateriale, derindgårikonstruktionenafsorthed. Racebegrebetbærerogsåselvpåenbetydningshistorie,hvorforestillingerom biologigårhåndihåndmedforestillingeromfællesskaber,somfxnationaleog etniskefællesskaber,derinkludereridéeromnetopfælleskultur(fenton 2010:12f).Hererdetvæsentligt,somogsåAhmed(2006:122) 33 erindepå,at raceerblevetforståetgennemforestillingeromfælleskendetegnbaseretpåarv ogslægtskab,hvordisseforestillingererblevetlagttilgrundforidéerom fællesskab.nårjegtaleromrace,referererjegsåledestilmarkeringerafforskel ogenshed,derudoveratbliveknyttettilidéeromfælleskropsligekendetegniet ellerandetomfangknytterdissekendetegntilforestillingeromenshedog forskelbaseretpåarvogslægtskab(jf.ogsåfenton2010:17o18).derudover knytterahmedenvæsentligpointetilrelationenmellemraceog fællesskabsforestillinger.hunargumentererfor,atdeterforestillingenom fællesskabetogdennærhed,derliggerheri,derskaberenshedenmellemdets medlemmer,snarereendomvendt.hunskriver: itistheideaofcommunityas beingincommon thatgenerates sharedattributes,whicharethen retrospectivelytakenupasevidenceofcommunity (Ahmed2006:122,kursivi original).somillustreretmeddettidligereeksempelerdetidéenomdesorte kroppesfællesskab,derkanlæggestilgrundforsammenknytningenafden rytmiskesansogderacialekropstegn,derfremhævessom bevis forenfælles sortkultur.ahmedtilføjersåledesetperspektivomrumlighedtilkonstruktionen 33HerreferererAhmediøvrigttilentidligereudgavefra2003afsammebogafsociologenSteve Fenton(2010),somjegogsårefererertil. 77

81 afracer,hvilketersærdelesvæsentligtatmedtænkeiminanalyseafnetopdet nationaliserede,danskerum.ahmed(2004)fremhæverogsånationenog forestillingerneomensærlignationalkaraktersomeneffektaf,atkroppehar tilnærmetsigellerbevægetsigvækfrahinanden,ogatderidissebevægelserer skabtgrænsermellemdem,somharmarkeretennærhedmellemnoglekroppe ogsamtidigderesafstandtilandre(ahmed2004:132o133).såledeskandisse grænsedragningervirkedefinerendefor,hvilketegnderefterfølgendekan repræsenteressomfællesfordenpågældendenation.denordningafrummet, derindebærerforestillingerom,at ting somfxkroppeerpåderesrettested,er såledesetvæsentligtelementiforholdtil,hvilkekropstegnderfremhævessom nogle,derkanmarkereenenshedmellemkroppe(ahmed2006:124). Detbliversåledesigentydeligt,atforestillingeromraceikkekanadskillesfraog derforbøranalyseresideresintersektionmedandrekategorier,derkonstrueres sommarkørerafforskelogenshed,ogisærdebeslægtedeidéeromnationog etnicitetogderestilknyttedeforestillingeromfællesskabogrumligafgrænsning. Herbliverigendeforskelligekategoriersbetydningshistorierrelevante.Idet idéenomnationenerkonstitueretikraftafogsåenheltkonkret rumlig/territorialogjuridisk/rettighedsmæssiginstitutionalisering,eller kampenherfor,kommerisærnationalitetskategorientilatvirkesomen eksklusionso/inklusionsmarkør,omendogsåetnicitetbærerpåenstærkidéom tilhør(fenton2010:12f).imodsætninghertilharkategoriersomkøn,klasseog aldertraditioneltsnarereoptrådtsommarkørerforhierarki,fxiformaf arbejdsdeling,inden%forenorganiskhelhedsomfxnationen(jf.fxcollins2000). Idetraceinoglesammenhængeoptrædersomtilpassetdenationaleogetniske skillelinjer,mensdeniandresammenhængeermereløsrevetherfra(jf.fx MyongPetersen2009:9f),erdenogsåeninteressantkategoriidetteperspektiv. Samtidigmedatrace,somargumenteretovenfor,oftetilpassesenrumlig ordning,kandenogsåværetilstedeindenforfxdenationaltafgrænsederum sommarkørforhierarkier.såledeskandenracialiseredeandetgørelseaf bestemtekroppedelsfindestedgennemdiskursogpraksis,dervirker ekskluderendefordissevedfxatfremhæve,atdeikkehørertil.ogdelskanden 78

82 findestedgennemdiskursogpraksis,dertolererer denandens tilstedeværelse, menpositionererdensomunderordnet os,der naturligt hørertil(jf.hage 1998).Racekansåledesbådeoptrædesommarkørforinklusionellereksklusion ogsommarkørforetinternthierarkiindenfor,somher,nationen(jf.desuden Foucault2003:255,Hage1998:93O94,Mulinari&Neergaard2012:16).Ipraksis kanensådaninternhierarkiseringfxkommetiludtrykgennemenforventning om,atderacialiseredeandrestillersigtilfredsemeddårligerejobsendde naturligt nationale,ogsåledeskandennehierarkiseringnærmesigenkønso ellerklassebestemtarbejdsdeling. Selvomracebegrebeterdet,dertrækkerdenkropsligematerialitetmedindi analysermedfokuspådentypeforskelstænkning,dervirkertilatafgrænse kulturellefællesskaber,såkandetikkereducerestilatværeenformfor kropsligtappendikstilfxnationalitetogetnicitet,netoppågrundafdenne særligedobbelthedibegrebet,derogsåtilladerdetatmarkereenhierarkisering indenforisærnationaliseredefællesskaber.dobbelthedenmånetopknyttestil denkropsligesynlighed,idetforestillingeromnationalitetogetnicitetkan artikulerespåenmåde,hvordefremtræder,somomdeikkeharnogetmed kropslighedatgøre,samtidigmedatderofteviloptrædeunderforståethederom enbestemtnationalitetsracialekendetegn(jf.fxmyongpetersen2009:9f,der pegerpå,atadopteredemedasiatiskmærkedekroppeiforskellige sammenhængebådekaninkluderesiogekskluderesfra danskheden ).Dermed erracebegrebetikkemindstvigtigtienanalyseafvisuellemediersomher,idet derherkanskeenvisuelrepræsentationafnetopdekroppe,derracialiseres. Såledeskanracialekropstegnfremtrædeimediet,uansetomdissebenævnes sprogligtellerej.dermedfremtræderdenkropsligematerialitetmedstørre tydelighed,endhvisdervartaleomrentskrevneellerauditivemedier. 79

83 6.Læsning'af'nærhed'og'distance'som' analysestrategi Overordneterjeginteresseretiatundersøge,hvorledesdiskurseromtruslenfra terrortilskriverbetydningtildetsocialerum,somdestuderesindenforog samtidigermedtilatformeogafgrænse.terrorfænomenetindeholderen binærhedmellemterroristenogantioterroristen,derbetyder,atdetkanvirketil atmarkerenoglemegetkraftfuldesondringermellemfxdetondeogdetgode. Samtidigkandennebinærhedmarkereenasymmetriskmagtmellemden position,dereristandtilatudpegesinpolitiskemodstandersomterrorist,og dem,derudpegessomterroristerellerpotentielleterrorister.dennemagt,som oftestbesiddesafstater,indebærer,atmankandelegitimereenpolitisk modstander,dæmoniseredebefolkningsgrupper,somdenforbindesmed,elleri antioterrorismensnavngennemføresærligtrestriktivlovgivningogsågarudøve egentligstatsligrepressionafbefolkninger,sådansomkritiskestudierafterror harpegetpå(jf.fxbolt2007,holm2007,thorupogbrænder2007a,2007b, Hülsse&Spencer2008,BakerOBeall2009).Detersåledesvæsentligtathave dennebinærhedibaghovedet,nårjeggårtilanalysen,idetdenvirker strukturerendefordiskurseromterror.mensamtidigmenerjeg,deter afgørendeatforstådiskurseromterrorsomnogle,derskaberbetydninger,der rækkerudoverendikotomimellemterrorogantioterror.derforviljeg argumentereforetanalyseperspektiv,deråbnerblikketfor,hvorledesdisse diskursermerebredttagerdeliudformningenafdetsocialerum,desamtidig optræderindenfor. Tildetteformålharjeg,vedatbevægemigmellemniveauerneforteoretiske overvejelserogempiriskbaseredeanalysermedinddragelseafmetodiske overvejelser,udvikletenanalysestrategi,derharguidetminendeligelæsningaf empirien.undervejsiminundersøgelseharjegkontinuerligtbevægetmig 80

84 mellemdisseforskelligeniveauer,fordijegpålinjemeddefleste konstruktivistiskogdiskursanalytiskorienteredetilgangefinderdetvæsentligt atbetragteteoriogmetodesomdelafsammehele(jf.fxjørgensen&phillips 1999:12;Esmark,Laustsen&Andersen2005).Forattilvejebringeensamlet teoretisk,analytiskogerkendelsesmæssigrammeforminundersøgelseharjeg fundetdetvæsentligtiarbejdetnetopatbevægemigmellemdeforskelligedele ogniveauersamtdesudenetmereoverordnethelhedsperspektiv. Detersådannebevægelser,derhardannetbaggrundfordenudviklingaf begreber,somjegbrugersomstyrendeforminlæsningafdetempiriske materiale,gennemhvilkenanalysenafdethartagetform.jeglæggermigherien socialkonstruktivistiskanalysetradition,hvoranalysestrategieratforståsom denpraksis,derbeståriatskabedetvidenskabeligeblik,sådetsociales konstruktionbliveriagttagelig,somdetbeskrivesafsamfundsforskerneanders Esmark,CarstenBaggeLaustsenogNielsÅkerstrømAndersen(2005:12).En væsentligpointehosesmark,laustsenogandersen(2005:11o12)er,atempiri ogteoriikkebørforståssomklartadskilte,ogsåledesmåanalysestrategiforstås somudviklingenafetperspektiv,derbådegiveranledningtilatbetragte empiriengennemetsærligtblikogsamtidigvirkertilatkonstrueredet forskningsobjekt,dergørestilgenstandforundersøgelse.såledesmådet empiriskematerialeogsåbetragtessomkonstrueretudfranetopdetperspektiv, derlæggespådet.konkretforeslårdeatforståteorisom udfoldelsenaf begreber,dergørenforskelikonstruktionenafdensocialevirkelighed (Ibid.:11)ogpegerpå,atdissebegreberoptrædersomsåvelbærendefor analysensomnogle,dervirkerikonstruktionenafdensocialevirkelighed (Ibid.:11O12).Inspireretafdetteviljeganlæggeetperspektiv,hvorjegladermin læsningafdetempiriskematerialegågennemnoglebegreber,somjegpåén gangladerstrukturereminanalyseogsamtidigstudereriforholdtilderes deltagelseidendelafkonstruktionenafdensocialevirkelighed,somdesamtidig tilladermigatstudere. 81

85 Udviklingenafminanalysestrategiharledtmigtiletoverordnetfokuspånærhed ogdistancesomdebegreber,derlederminlæsningafdetempiriskemateriale. Medetperspektivpåkonstruktionenafnærhedogdistancekanblikketåbnes for,hvorledesdetsocialerumformesogafgrænsesikraftaf,atnogeterhér,tæt på,mensnogetandeterdér,istørreellermindreafstandtildet,dererher. Desudenerdetintentionen,udoveratsepåhvorledesdekonstruerede positioner,ogrelationernemellemdem,tilskrivesbetydning,ogsåatkunnepege på,hvorledesdeprocesser,dervirkertilatformedetsocialerum,serud. Begreberneomnærhedogdistancekannetopogsåpegepå,hvorledes bevægelserne atkommetætpå eller bevægesigvæk serud.dermederdeten væsentligintentionatsøgeatsammentænkenetopdeprocesser,hvorigennem densocialevirkelighedtilskrivesbetydning,meddenbetydning,somdenidisse processersåtilskrives.såledeskommerkonstruktionenafdensociale virkelighedbådetilatdrejesigomdeprocesser,derkonstruerer,samtomde repræsentationer,somkonstruktionernefremtrædersom.dererselvfølgeligher taleomenanalytisksondringmellemprocesserogrepræsentationer,idet konstruktionenafdensocialevirkelighedogsåskerikraftafrepræsentationer, ligesomkonstruerendeprocesserogsåindeholderrepræsentationeraf virkeligheden.ikkedestomindrefinderjegdetvæsentligtatholdedenne sondringibaghovedetforatundgåatkommetilattænkekonstruktionersom nogetstatisk,der blot ertilstedeifxmediernesrepræsentationerafverden. Detersåledesogsådettedobbelteperspektivpåkonstruktionersomprocesser ogrepræsentationer,derledermigtilatinddragebådetvonyhedsudsendelserog interviewsmedjournalistersommitempiriskemateriale.herkanman argumenterefor,atudsendelserneisær,menikke%udelukkende,kanbetragtes sommerestatiskerepræsentationer,dervirkertilatkonstrueredetstuderede socialerum.delsudsendesdeietformat,hvordeikkeladersigændre,ogsomi dennestabileformeroffentligttilgængeligtogderforihøjeregradend interviewenekanbetragtessomrepræsentationer,dervirkertilatskabeet billedeafsamfundetsomsådan.heroverfortilbyderintervieweneenmere dynamiskrammeforkonstruktionsprocesserne,idetderhergivesudtrykfor journalisternesrefleksioner,mensdefindersted,ogudenatdeertilrettelagt indenforrammenafetmereellermindrefastnyhedsjournalistiskformatellerer 82

86 produceretmedhenblikpåatskullerepræsentereforholdivirkelighedeniet offentligttilgængeligtformat. Somsagternærhedogdistancedecentraleanalytiskebegreber,derharformet minlæsningafdetempiriskemateriale.menderudoverharudviklingenafmin analysestrategivist,atenlæsningafmaterialetadtredimensionerfornærhed ogdistanceharværetkonstruktiv.detteer,fordetførste,enaffektiv/emotionel dimension,hvorderopstillesenfølelsesmæssigelleraffektivnærhedeller distancemellemforskelligepositioner.fordetandet,enrumlig/stedlig dimension,hvorpositionerrelaterestilhinandenmedrumligafstandeller nærhed.ellerpositionerkantilknyttesbestemtestederellerlokaliteter,derkan relateresmedafstandellernærhedtilhérogdér,ogsåledesoplevessomatvære tætpåellerlangtvæk.herunderskerderogsåkonstruktionerafnoget,derer tætpå,ognoget,dererlangtvæk.fordettredjekanfremhævesenlæsningaf, hvordannærhedogdistancekonstrueresadenkulturel/identitetsmæssig dimension.herkanpositionerrelaterestilhinandengennemidéeromkulturel elleridentitetsmæssignærhedellerdistance,ogsåofteudtryktsomforestillinger omenshedogforskellighedmellemkulturerogkollektiveidentiteter. Fokusianalyseneraltså,hvorledesnærhedogdistancekonstrueresaddissetre dimensioner.formåletmedanalyseneratkastelysover,hvorledesprocesserne serud,ogherunderogsåderesinteraktionmedhinanden.hererdetikkemindst envæsentligpointe,atdetredimensionerkanfølgesad,ogantageligtoftevil gøredet,såledesatforskelligeformerfornærhedellerdistancekanvirke bekræftendeforhinandenfxiforholdtildenkonstruktionaftilhørtilnationen, somudformningenafdetnationaliserede,danskerumvilaktualisere.menen væsentligpointemedatanlæggeentredimensionellæsestrategierogså,at netopder,hvordetredimensionerikkefølgesad,kananesmulighederforen konstruktionafrelationer,derbevægersigudoverensimpeldikotomisk forståelseafnationensomnoget,manenten%tilhørereller%ikketilhører,erenten inkluderetiellerekskluderetfra,samtfraidéenom,atmanentenerdanskeller% ikkedansk.netopfordiidéenomnationenindebærerforestillingerombåde 83

87 kulturelt,rumligtogemotionelttilhør(jf.fxbillig1995,hage1998,ahmed 2004)udgørdissetredimensionerenrelevantguideforlæsningenafdet nationaliserede,socialerum,somdetformesitvonyhedsformidlingen. Dettredimensionelleblikpånærhedogdistancekansåledesåbneblikketforen læsningafsocialerumsomnoget,derdelskanforandresaltefterhvilke diskursivekontekster,dekonstrueresindenfor.samtidigindebærerdette,at socialerummålæsessomnogle,derikkeerkarakteriseretaffastegrænser mellemdeteneogdetandetrum,mensnarerekanforståssomorganiseret omkringethér,hvorforskelligepositionerrelaterestildettemedstørreeller mindregradafnærhedogdistance.idetjegfokusererpåforskellige dimensioner,adhvilkederkanskabesnærhedellerdistancetil hér,kandette hérogsåbegrebsliggørespåforskelligvis.iforholdtildenrumligedimension kanbegrebsliggørelsenafetstedligthérgivefinmening,mensderiforholdtil denkulturelle/identitetsmæssigedimensionmeningsfyldtkantalesomet vi somudtrykfordet,dererhér.iforholdtildenaffektivedimensionkandetnære, ellerdet,dererhér,forståssomdetsted,hvormulighedenforidentifikation ligger,iformafoplevelsenafenfølelsesmæssignærhed.dadetsåledesihøjgrad måværedendiskursivekontekst,derharbetydningfor,hvordannærheden begrebsliggøres,erdetsåledesikkemåletforminanalyseatdefinereetfast begrebfordettepunktafhér,nærhed, os ellercentrum.snarereviljegsepå, hvorledespositionerrelateresiforholdtildet noget,sommerebredtkan forståssomenoplevelseafethér,sometmereellermindrekultureltog identitetsmæssigtudpeget vi ellersomnoget, vi forventesatkunneidentificere os med.ianalysenviljegbegrebsliggørerelationernetildettehérindenfor dennebegrebsligeåbenhed,altefterhvorledesdemestmeningsfyldtkanforstås idenkonkreteempiriskekontekst,deoptræderi.detteinkludererden betydningskonstruktion,deropstårirelationernesmødemedmeretræge betydningsstrukturersomfxnationalisme,racismeogandreideologiske forestillingeromenshedogforskel,sådansomjegharværetindepåikapitel3,4 og5.detteinvolvererogsåetperspektivpådenbetydning,derkonstrueresiden 84

88 materialisering,somfinderstedikroppesmødermedbetydningsstrukturer(jf. kapitel5). Udoverdetanker,indkredsningerogteorier,derharformetopsætningenaf afhandlingensramme,harjegmerespecifiktiudviklingenafminanalysestrategi isærfundetyderligereinspirationiahmedsaffektteoretiskeperspektiverpå følelserogorienteringerafkroppe(ahmed2004,2006)samtikulturforskeren BirgittaFrellosdiskursanalytiskeperspektiverpåkonstruktionafbevægelse (Frello2008). Nærhedogdistancekankonstrueressomdetatværetætpåellerlangtvæki fysiskrumligellerstedligforstand.hvisnogetfremstillessomatværelangtvæk, indebærerdet,atmanmåbevægesigogoverkommeendistanceforatnåhentil det.frello(2008)argumentererforatbetragtebevægelsesomsocialt konstrueret.nårnogetkonstrueressomenbevægelse,indbefatterdetsamtidig enidéomforskellighedmellemde ting ellersteder,manbevægersigimellem. Frelloargumentererfor,atidetbevægelsehandleromatoverkommeen distance,indbefatterdensamtidigendistinktionsomfxmellemdethérogdet dér,manbevægersigmellem.deterdennedistinktion,derkonstituererden forskel,somoverkommesmedbevægelsen(frello2008:32).dermedkanet perspektiv,derpegerpå,hvorderetableresrumligafstandellernærhed,være medtilatfrembringeetbilledeaf,hvorledespositionerrelateresiforholdtil hinandeniformafnærhedogdistance,samthvorledesdekanbevægesighen imodhinandenogdermedoverkommeendistance. Hererdetnetopvæsentligtathaveøjefor,atkonstruktionenafrumlignærhed ellerdistanceikkenødvendigvishængersammenmedegentligfysisknærhed ellerdistance.somfrelloudtrykkerdet: Thedistinctionbetween near and far away hingesonthecharacteroftherelationshipbetweensubjectandplace ratherthanonphysicaldistance (Frello2008:32).Snarereendatværeet spørgsmålomfysiskdistancevildetaltsåværeetspørgsmålom,hvorledeset 85

89 subjektrelaterersigtiletsted,omdettekonstrueressomtætpåellerlangtvæk. Dermedkankonstruktionenafrumlignærhedogdistancebidragetilanalysenaf, hvorledespositionerrelaterestilhinandenmeregenerelt,oghvorledesdetteer medtilatformedetstuderedesocialerum. Idetkonstruktionenafrumlignærhedogdistanceikkenødvendigvishænger sammenmedenegentligfysiskditto,vilderumligeudtrykfornærhedog distanceogsåofteværetætknyttettilandreudtrykfornærhedogdistance. Såledeserdermedmitfokuspådetredimensionertaleomenanalytisk sondring,dersættesiværkfornetopatfåøjepå,hvorledesnærhedogdistance konstrueresgennemforskelligediskursiveudtrykfor,atnogeternært,ognoget erlangtvæk. Hvisblikketvendesmoddenemotionelledimension,kannærhedhandleomen oplevelseafatfølesigtætpånogenellernoget,elleratfølesammenmedeller detsammesomandre.distancekanhandleomenoplevelseafatfølesig fremmediforholdtilnogetellernogen,atnogenellernogetoplevessomukendt, elleratopleveentrangtilellerønskeomafstandtilnogenellernoget.ahmed (2004,2006,2010)talerom,atmaninogleemotionelleoplevelserorienterersig henimodobjektetforfølelsen,mensmaniandreemotionelleoplevelservil orienteresigvækfraobjektetforfølelsen(jf.fxahmed2004:67o68).desuden skriverhun: weareaffectedby what wecomeintocontactwith.inotherwords,emotions aredirectedtowhatwecomeintocontactwith:theymoveus towards and away fromsuchobjects (Ahmed2006:2). Udoveratpegepå,atfølelserbevægeros,retterdettecitatdesudenblikketmod endetalje,derervæsentligfordekonstruktionerafnærhedogdistance,der etableresemotionelt.somahmedskriver,inkludererdenemotionellebevægelse bådehenimod,menogsåvækfra,objekter,atviharenellerformforkontakt 86

90 meddem.dermedindebærerdenfølelsesmæssigeorienteringetmødemellem detsubjekt,derføler,ogobjektetforfølelsen.medterrortruslensomeksempel kandetteillustreresmed,atviernødttilatopleve,attruslenerellerkankomme tætpåosfor,atvifrygterden.dermedkankonstruktionenaffxtruslensstedlige nærhedinterageremedenemotioneldistanceringfradet,deroplevessom truende,iformafønsketomatkommevækfradet. Ianalysenviljegindimellemsøgeatbegrebsliggøredeudtrykfor følelsesmæssigeoplevelsermeddekonventionellebegreber,somvibeskriver voresfølelsermed.fxpegerahmedpå,atfrygtkanskabedistancetiletobjekt, idetmanopleverdetsomnogettruende,dernærmersig(ahmed2006:2). Omvendtkanpositivefølelsersomglædeogkærlighedfåostilatvendeoshen imodnogetellernogenogdermedskabenærhedhertil(ahmed2004:130o133, Ahmed2010).Menhovedformåletmedanalysenerdogikkeatetablere meningsindholdetfordisseforskelligetyperaffølelser.istedetviljegsøgeat pegepå,hvorledesaffektogfølelserkommertiludtrykiempiriensomnoget,der ermedtilatkonstruerenærhedogdistanceogdermedorienteredeforskellige positioneriforholdtilhinandenindenfordetsocialerum,desamtidig medvirkertilatgiveform.derforerdethellerikkevægtetatfremanalysereen præcisafklaringaf,hvorvidtdefølelsesmæssigeudtrykbedstkanbetegnessom deneneellerdenandenfølelse.ikkedestomindreharfølelsen frygt en fremtrædendeplaceringianalysen.detteerfordi,denitalesætteseksplicitog gennemgåendeiempirienpåenmåde,sånetopartikuleringenafdenspilleren betydeligrolleikonstruktionenafnærhedogdistance. Densidstedimensionafnærhedogdistance,somjegvilanlæggesom analyseperspektiv,harjegbetegnetsom kulturelelleridentitetsmæssignærhed ogdistance,ogfokusererpåbegrebsliggørelsenafnærhedogdistancei kulturelleelleridentitetsmæssigetermer.desudenerdetisær,menikke%kun, her,denracialemarkeringafkroppeerifokus,idetidéenomrace betydningsmæssigtertætknyttettilforestillingeromidentitetsmæssigenshed mellemkroppe.såledeskanensådanlighedgøressynliggennemfremhævelseaf 87

91 kropsligetegn,derkaninstallerenærhedmellemnoglekroppeogdistance mellemandre.meddimensionenomkulturel/identitetsmæssignærhedog distancelæggerjegmigiforlængelseaftraditionerforanalyseafkonstruktioner afkollektividentitet,herundersynliggørelseafdempåkroppe,hvornetop konstruktionenafenshedogforskeloptrædersomcentralanalysegenstand(jf. fxfrello2012:115f).mankunnesåledesargumenterefor,atkultureleller kropslignærhedkunnebegrebsliggøressomenshed,mensdistanceherkunne begrebsliggøressomforskel.jegfinderdetdoginteressantatknytteogså kulturelleogidentitetsmæssigeforestillingeromenshedogforskeltilanalysen afnærhedogdistance,idetdehermedkanknyttestildebevægelser,derkan relaterepositionertilhinanden.dermedbliverdetikkeetspørgsmålomenten atværeensellerforskellige,menom,atpositionerkonstrueressomatvære mereellermindretætpåellerfjerntfrahinandenkultureltogidentitetsmæssigt. Perspektivetkandermedtagehøjdeforgraderafenshedogforskellighed. Samtidigbetyderdenneåbenhedogså,atspørgsmåletomracialtmarkeret enshedellerforskellighedkanåbnesanalytiskopogtænkesiforholdtildeandre dimensionerafnærhedogdistance,somnogetrumligtelleraffektivt.dermed kanmanfrigøre race sombegrebfradetsbindingtilforestillingeromkulturog identitetogstuderedetidetsegenret,ogikkesometappendikstilnationalitet ogetnicitet,hvilketetfokus,derknytterdettilkulturogkollektividentitet, kunnerisikereatreduceredettil(jf.ogsåkapitel5).såledeskanetmereåbent perspektivpåkonstruktionenafnærhedogdistanceogsåbringeperspektiver på,hvordanracismeogandreideologierinformereroplevelserafnærhedog distance,derikkenødvendigvisknyttestilkulturogidentitet.fxpegerahmed (2006:121)på,atracialandethedofteknyttestilnoget,dererfjernt,ogdermed kansigesatkropsliggøreenrumligdistance. Selvommitperspektivpånærhedogdistancesøgeratgøreopmedmerestatiske forestillingeromenshedogforskel,erjegdognødttilatmedtænkenetop sådanneforestillinger.somjegalleredeharværetindepå,erjegnødttilat medtænkeetperspektivomideologiforikkeatrisikereatbevægemigudien overdrevenrelativisme,hvoraltsættestilforhandlingsomnoget,derkan 88

92 konstrueressomensellerforskelligt,nærtellerfjernt.herviljegargumentere for,atnårnogetkonstrueressomnærtellerfjernt,erdisseprocesserinformeret afmeretrægeideologiskebetydningsstrukturer,dermarkererenshedogforskel påbaggrundafkategoriseringersomfxnationalitet,race,kønogklasse. Foratopsummerekandetanalytiskeblik,jeglæsermitempiriskemateriale med,skitseressomet,derførstogfremmestkiggerefter,hvorledesnærhedog distancekonstrueres.detteskervedatladelæsningenstyreaftredimensioner, adhvilkenærhedogdistancekankommetiludtryk.detteeriformaf rumlig/stedlig,affektiv/emotionelogkulturel/identitetsmæssignærhedog distance.medensådanlæsningafempirienerdethensigtenatkunnefåøjepå, hvorledesderidiskurseromtruslenfraterror,situeretidansk nyhedsformidling,skerenkonstruktionafetnationaliseret,socialtrum,inden forhvilketpositionerudpegesogrelaterestilhinanden.deterdermedformålet medanalysenatkunnegiveetbilledeaf,delshvordandennekonstruktionafdet socialerumforegår,ogdelshvorledesdetsocialerumtagerformogtilskrives medbetydning,derkanhaveindflydelsepådemuligheder,subjektergivesforat orienteresigindenfordet. Iminlæsningafkonstruktionenafdetmedierede,socialerumerdetdesuden væsentligtatbetragtenyhedsformidlingensomdensærligeproduktionafviden omvirkeligheden,somharafsætiennyhedsjournalistiskprofessionelpraksis(jf. Tuchman1978).Dettemåmedtænkesianalysenaf,hvordannærhedogdistance konstrueres,ogherunderhvordanjournalisternesomaktiveproducenteraf dennevidenpositionerersigselvogandreiforholdhertil.spørgsmåletbliverda, hvilkenbetydningdetharfororienteringenafdetsocialerumogdetspositioner iøvrigt,atdeterudfraperspektivetafjournalisterneogderesmedier,atdet nationaliserede,socialerumgivesform.selvomdetteperspektivmedtænkesi analysensomhelhed,erdetisæranalysenafinterviewsmedjournalister,der kankastelysoverbetydningenafdenjournalistiskepraksisidenkonstruktion afbetydning,derfinderstedinyhedsformidlingenomtruslenfraterror.derfor erdetisærianalysensdel2,hvordetteperspektivtræderfrem.herlægges 89

93 blandtandetetfokuspå,hvorledesjournalisternepositionerersigselvideres relationtildeseere,somdehenvendersigtilmedderesnyhedsformidling. 90

94 7.Undersøgelsens*empiriske*grundlag UdoverdenyhedsudsendelserfraDR1ogTV2(jf.bilag1forenoversigtoverde analyseredeudsendelser),somjegikapitel3harargumenteretforudvælgelsen af,harjeggennemførtkvalitativeinterviewsmedjournalisterfra nyhedsredaktionernepådetokanaler.indsamlingenafudsendelserneharikke involveretenaktivtskabendeproces,udovertidsbestemmelsenafderelevante perioder,forhvilkejegrekvirerededetotvokanalersnyhedsudsendelserfra Statsbiblioteket.Imodsætninghertilhargennemførelsenafinterviews involveretenaktivtskabendeproces,hvorforjegvilgånærmereindi,hvorledes disseinterviewserblevetgennemført.førstviljegdogkortoverveje,hvadmin empiriegentligkansigenogetom. 7.1Hvadkanminempiriegentligsigenogetom? JeganalyserertvOnyhedsudsendelseromspecifikketerrorsageroginterviews, somjeghargennemførtmed12journalister,derpådeneneellerandenmåde harværetinvolveretinyhedsdækningenafterror.meddenneempiriønskerjeg atbelyse,hvordandiskurseromterrortruslenmoddanmarktilskriverbetydning tildetnationaliserede,socialerum,sompublicserviceomediernekanbetragtes somatkonstruereideresrepræsentationafoghenvendelsetildendanske befolkningsomderespotentielleseere. Nyhedsudsendelsernekanvise,hvordandennebetydningsskabelsefinderstedi despecifikkeudsendelser,jeganalyserer.interviewenekanvise,hvorledesdisse diskurserbringesfremogbliverbetydningsgivendeidekonkrete interviewsituationermellemmigsomforskerogjournalisternesom interviewpersoner.selvomjegsåledesharetafgrænsetempiriskmateriale,er detenvæsentligpointemedatanalyseredettematerialesomdiskurs,atde 91

95 sproglige,visuelle,grafiskeogandreudtryk,derfindesimaterialet,måforstås somdelafenbrederesocialpraksis,dererstruktureretidemeretrægeog overordnedemønstre,tilvejebragtafdediskursiveformationer,derregulerer fremtrædelsenafforskelligeobjekter(jf.kapitel2,foucault2005[1969]:75o84, Jørgensen&Phillips1999:9).Såledeskandenbetydning,derkonstrueresi udsendelseroginterviews,pegepåtilstedeværelsenafdediskursiveelementer, derindgår,somnogle,dermeregenereltkanværetilstedeibredere samfundsmæssigediskurser. Selvomdeanalyseredediskurseriudsendelseroghosjournalisternesåledeskan betragtessomnogle,derkangiveetbilledeafbrederesamfundsmæssige diskurser,erdetdogikkedettebillede,jegførstogfremmestharifokus.snarere ønskerjegetmerespecifiktfokuspå,hvorledesdiskurseromterrorog terrortrusleninteragerermeddiskursivogandenpraksis,derkanknyttestil publicserviceomedierogjournalistiksomgenreogprofession.deterforat tilvejebringeetrimeligtbilledeafdette,atjegharbestræbtmigpåvariationi valgetafcases,såvelsomivalgetafinterviewpersoner(jf.næsteafsnit7.2),ogat jeganalysererempirifradanmarkstoenestelandsdækkendetvonyhedsmedier medpublicserviceoforpligtelse.detteskalikkeforvekslesmed,atjegbetragter minundersøgelsesomrepræsentativoggeneraliserbar,dadetteerbegreber, dertilhørerenmerepositivistiskorienteretvidenskabstraditionendden,jeg forfølger(jf.fxkvale1994:227f).snarerehandlervariationenomatfavne diversitetenidenbetydningsskabelse,derfinderstedirelationtilden journalistiskenyhedsformidlingomtruslenfraterror.desudenerdetvæsentligt atbetragtedenneidenkontekst,denfinderstedindenfor.såledesharjeg alleredediskuteretbetydningenafkontekstersomterror/krigen%mod%terroro paradigmet,tegningesagenogdansketerrorsager,relaterededanske mediediskurser,tvonyheder,journalistikogpublicserviceikapitel2,3og4.men derudoverviljeginddragesekundærempiribådefraandredeleafdetdanske mediebilledesamtfraandrerelevantekilder,hvorjegfinder,atdetkanbidrage medvæsentligeanalytiskeperspektiver,derentenafvigerfraellerkanvirketil attydeliggørepointerfradenanalyseredeprimæreempiri. 92

96 Vedpådisseforskelligemåderattilstræbevariationidetempiriskemateriale kanjegfavneenvisdiversitetiminundersøgelse,ogjegkanpegepå,at%dersker konstruktionerafbetydningsomdem,minempiriviser.menjegkanikke dermedhævderepræsentationoggeneraliserbarhedogudelukke,at betydningsskabelsenvilleseanderledesudiandresocialeoghistoriske sammenhænge. 7.2Gennemførelseafkvalitativeinterviewsmedjournalister Iperiodenaugusttildecember2011gennemførtejeg12kvalitative forskningsinterviewsmedjournalisterfradrogtv2.jegvalgte interviewpersonernetilundersøgelsenudfraformåletomatopnåsåbredtet indtryksommuligtaf,hvordanjournalisterreflektereroveratnyhedsformidle omtruslenfraterrorogkonkreteterrorsager.derforerder,fordetførste, tilstræbtenligeligfordelingmelleminterviewpersonerfradr1ogtv2 s nyhedsredaktioner,ogderersåledesinterviewetseksjournalisterfradrogseks fratv2.desudenerbreddensøgtopnåetveddelsatvælgealmindeligt producerendejournalister,derhardeltagetidækningenafenellerflere terrorsager,menudeniøvrigtathaveterrorsomdereshovedområde.delser dervalgtmerespecialiseredejournalister,derarbejdermedterrorsometaf deresprimærestofområder.endeligerdervalgtinterviewpersonermedledende funktionerpåtvoavisenogtv2nyhederne.ialterderinterviewettoledende medarbejdere,trejournalistermedterrorsomsærligtstofområdeogsyv almindeligtproducerendejournalister,derhardeltagetidækningenafeneller flereafdeudvalgtecases(bilag5o16). Ligeledesforsøgtejeg,foratsikrevariationenmelleminterviewpersoner,at opnåennogenlundeligeligfordelingiforholdtildeafundersøgelsens terrorsager,journalisterneharværetmedtilatproducerenyhederom.dette vistesigdogipraksisvanskeligt,idetdejournalister,somikkeharterrorsom 93

97 deresprimærestofområde,ogsomhavdeværetmedtilatdækkeglasvejosagen, somerdensag,derliggertidsmæssigtlængstfrainterviewtidspunktet,var sværeatetablerekontaktmed.detteskyldtesforskelligeforhold.nogleønskede ikkeatmedvirke,fordidetlåsålangttilbage,ogdehavdeglemtmegetafderes arbejdeiforbindelsemeddækningen.noglekunnesågarikkehuske,atdehavde væretpådenpågældendesag.andrehavdeskiftetarbejdeellervarflyttettil andreafdelingerogvarderforsværeatetablerekontaktmed.atterandre reageredeafukendteårsagerikkepåminehenvendelser.detlykkedesdogat opnåenkelteinterviewsmedjournalister,derhavdedeltageti nyhedsproduktionenafglasvejosagen.tiltrodsfordisseenkeltevanskeligheder medatopnåkontakttilnoglejournalisterblevjegdoggenereltmødtafenstor åbenhedogvelvillighedfrajournalisternetilatmedvirkeiinterviewene. DenførstekontakttiljournalisterpåbådeDRogTV2gikgennemprivate netværk.menindenjegtogkontakt,havdejegvedgennemsynafudsendelserne noteretmignavnenepådejournalister,derhavdeproduceretcentraledeleaf udsendelserne,ogsomdetderforvilleværerelevantattalemed.derudover havdedepersoner,jegkontaktede,fraderesegetarbejdeinyhedsredaktionerne pådrogtv2yderligerenoglebudpå,hvemafdefolk,derarbejdermere bag kulissen,somdetkunneværerelevantformigatfåkontaktmed.dajegsåledes førsthavdeetableretkontakttildetoredaktioner,kunnejegbenyttemigafflere strategierforatvurdere,hvilkejournalisterdetvarmestrelevantatinterviewe. Jegkunnetrækkepåmineegneobservationeraf,hvilkejournalisterderhavde produceretentenmangeindslag,ellerindslag,dervarsærligtkarakteristiskefor nyhedsdækningen,ellermodsatskiltesigudfradetgenerellebillede.og derudoverkunnejegtrækkepåjournalisternes,bådedemjeghavdedenførste kontakttil,ogdemjegsenerefikkontakttil,vurderingafhvem,derhavdehaft demestcentralepositioneriforbindelsemeddækningenafdevalgtesager,eller iforbindelsemedterrordækningengenereltogdeoverordnedeovervejelseri forbindelsehermed. 94

98 Udvælgelsesarbejdetgikmestligetiliudpegningenafdemerespecialiserede journalister,deroftedeltageridækningenafterrorsager.dissevartypisknogle, derhavdeemnetsometafderescentralestofområder,hvilketbetød,atdedels blevbekræftetsomværendecentraleinterviewpersonerafminekontakterpå redaktionerne,delsstadighavdeterrorsomcentraltstofområdeogderfor fremstodsomogsåmegetaktueltrelevanteforminundersøgelse.ikkemindst betøddet,atdissejournalistervistestorinteresseforatdeltageiinterviewene. Jegvurderer,atderesinteresseformitprojektskyldes,atdetnetopfokusererpå etområde,derudgørenstordelafderesdagligearbejdeoginteresseområde. Udoverdeproducerendejournalister,inklusivedemerespecialiserede,valgte jegogsåatintervieweenkeltejournalister,derudfylderenlederrollepåde pågældenderedaktioner.hensigtenhermedvaratinkluderediskurser,derkan fremtrædeimereoverordnedeovervejelserogstrategieriforbindelsemed nyhedsdækningenafterror.hermødtejegogsåvelvillighediforholdtilat deltage,mendogvardetidisseinterviewstypisklidtvanskeligereatnåindtil interviewpersonernespersonligeovervejelserogrefleksioneromkring nyhedsdækningenafterror.dettekanhængesammenmed,atdesomledere ikkeiligesåhøjgradharpersonligeerfaringermedatdækkekonkretesager. Mendermedkanmanargumenterefor,atintervieweneumiddelbartsåudtilat opfyldedetformål,medhvilketdevarinkluderet.nemligatfavnedenbreddei dejournalistiskediskurser,somogsåinkludererderefleksionerom nyhedsformidlingenomterror,somikkeudspringerafkonkreteerfaringeri formaf handson mednyhedsdækningenafterrorsager. Jeganserinterviewsituationensometsted,hvorderkonstrueresbetydning,og såledeservariationenivalgetafinterviewpersonerbegrundeti,atjegønskerat opnå,atdejournalistiskediskurser,derertilstedeiinterviewenes konstruktionerafbetydning,fremtrædermedsåstorvariationsommuligt. Selvomjegioverensstemmelsemedminkonstruktivistisketilgangafviser,at interviewskanbrugessomenadgangtilenbagvedliggendevirkelighedomfx denjournalistiskepraksis(jf.fxkvale1994:53,jørgensen&phillips1999:126f), 95

99 finderjegdetalligevelfrugtbartattilstræbeensådanvariation.detteerfordi,at journalisterne ogjegselvsomforskeriøvrigt iinterviewsituationenvil trækkepådiskurser,somogsåertilstedeiandrebetydningskonstruerende processer,vitagerdeliiøvrigesocialekontekster.derforkanenvariationi interviewpersonersessomdenbedstemådeatsøgeatsikrevariationenide diskurser,dertrækkespåidebetydningskonstruktioner,derfinderstedi interviewsituationen. Idetjeganserinterviewenesomkonstruktionafbetydning,hvorforde journalistiskediskurser,derkommertilsyneheri,gørestildenegentlige genstandforanalyse,erdetikkemitformål,atvariationenmellem interviewpersonerskaltilvejebringeetanalyseperspektivpådissesforskellige personligheder,andreindividuelleforholdellerensammenligningmellem sådanneforhold.såledesskelnerjegianalysenfxikkemellem,omjournalisterne erfradrellertv2.ligeledesskelnerjegikkeimellem,omudtalelserstammer fraalmindeligtproducerendejournalister,specialiseredejournalistereller journalistermedledendefunktioner. Minundersøgelseharnoglesærligeudfordringervedrørendefortrolighedog anonymitet(jf.kvale1994:120o21).idetdenpopulation,jegudvælgermine interviewpersonerfra,udgørenbegrænsetpersonkredsknyttettilbareto redaktionellemiljøer,harjeghaftsværtvedatgarantere,atjournalisterneikke vilkunnegenkendehinandengennemminbrugafcitaterfradeindividuelle interviews.derforharjegikkekunnetgaranterededeltagendefuldanonymitet,i betydningenatdemedfuldsikkerhedikkevilkunnebliveidentificeretaffx kolleger.jegharsåledeskunkunnetgaranteredem,atjegvilslørederes identitetvedikkeatnævnederesnavneellerandrepersonligedata,såsomalder, køn,stillingsbetegnelseelleransættelsessted.dettebetyder,fordetførste,atalle interviewpersonerneviltituleressomjournalister.fordetandetbetyderdet,at denkønsbetegnelse,deindimellemtildelesforlæsevenlighedensskyld,er tilfældigogsåledesikkenødvendigvisafspejlerdenciteredejournalistskøn. Selvomjegsåledesikkeskelnermellemjournalisterneskøn,erdetdogherpåsin 96

100 pladsatbemærke,atderikkeerkønsmæssiglighedblandtinterviewpersonerne, idetniafdisseermænd,menstreerkvinder. Iafklaringenafdetemaer,somjegønskedeatkommeindpåiinterviewene, fandtjeginspirationiindledendeanalyserafdeleafnyhedsudsendelserne.her fandtjegfremtil,atdenforhandlingafbilledetafdengeneraliserede terrortrussel,somspændingenmellemdetteogdekonkretebegivenheder omkringdeenkelteterrorsagerkangiveanledningtil,isærliggradtrådtefremi forholdtilspørgsmåleneom,dels,motivetforangrebellerplanlagteangreb,og dels,demistænktegerningsmændsidentitet.dermedstoddetklart,atmotivet bagetterrorangrebellerplanerherom,samtbetydningenafgerningsmændenes identitet,vartemaer,jegmåtteberøreiinterviewene.dissetemaerkunnejeg blandtandetbringefremved,dels,atspørgedejournalister,derhavdedeltageti nyhedsdækningenaflorsdoukaevosagen,omdereserfaringerogrefleksioner overdetfokus,derhavdeværetpåatfindefremtildoukaevsidentitet.dels kunnejeghivefatidenkritik,derhavdeværetidenoffentligedebatefter22. julioterrorenaf,atmediernegenerelthavdeværetforhurtigetilatvurdere,at dervartaleomislamistiskterror.vedatfokuserepådettekunnejegbringe spørgsmåletommotivfremiforholdtildetsbetydningfornyhedsformidlingen omterrorsagerogtruslenfraterror.desudenvistedetsig,atflereafde journalister,derhavdedeltagetinyhedsdækningenaf22.juliosagen,påeget initiativsammenlignededennemedforestillingeromdenislamistiske terrortrussel,blandtandetiformafdetforventedescenarioetislamistisk terrorangrebvilleafstedkomme.idissesammenligningeroptrådteogså spørgsmåletomgerningsmandensidentitetsometcentraltelement. Desudenvisteinterviewsituationerne,atdetforjournalisternehelttydeligtvar lettestattaleomdesager,derlåtidsmæssigttættestpåinterviewtidspunktet hvordeselvhavdedeltagetidækningenvelatmærke.daintervieweneblev gennemførtiefteråret2011,betøddet,at22.juliosagenoglorsdoukaevosagen vardetosager,derfyldtemesthosdeinterviewedejournalister.pågrundaf denneskævvridningiforholdtilanalysenscasesvalgtejegentilgangtil 97

101 interviewene,hvordet,dervarifokus,ikkevardet,derkonkretknyttedesigtil dækningenafdeenkeltesager.istedetsøgtejegatfådeinterviewede journalistertilatfortælleomderesovervejelseromnyhedsdækningenaf terrorsagergenereltogidenforbindelseinddragederesegneerfaringermed dækningenafforskelligesager.såledessøgtejegatbrugedereskonkrete erfaringermeddækningenafsagersomenindgangtilatfådemtilatreflektere meregenereltoverterrorismesomsådanogdetatnyhedsformidleom terrorsagerogtruslenfraterror. Derudoverplanlagdejegtemaerneforintervieweneudfraengrundlæggende opfattelseaf,atterrorsomfænomenmarkererforskel,fjendskabogafstand mellemterroristenogofferetellermåletforterroren,idetdethandlerom,at nogenvilnogenandredetondt.foratfåjournalisternetilatreflektereover terrorensforskelsmarkeringiendanskkontekstinkluderedejegettemaom karakterenafterrortruslenmoddanmarkogterrormeregenerelt.herunder spurgtejegblandtandettilderesovervejelseroverforskellenpåterrorsagerog andrekriminalsager,omforskellenemellemdeforskelligeterrorsager,dehavde væretmedtilatdække,omdehavdeoplevetatværeitvivlom,hvorvidtnoget varterrorellerej,omdemente,atderfindesforskelligetyperafterror,oghvad dekomtilattænkepå,nårmansnakkeromterrortruslenmoddanmark. Desudenvardetenvigtigdelafintervieweneatfåjournalisternetilatreflektere overdetsamfund,deagererindenfor,danetopkonstruktionenafdetteiformaf detmedieredesocialerumermincentraleundersøgelsesgenstand.sådanne refleksionersøgtejegatbringefremvedatspørgetilderesforestillingerom, hvemdehenvendersigtilmedderesnyhedsdækning,oghvorfordetervigtigtat formidlenyhederomterrorsagerogtruslenfraterror.dettetemavistesigdogat væredet,dervoldtemigmestbesværatbringefrem,idetdeinterviewede journalisterikkehavdemangeeksplicitterefleksionerover,hvemderesseereer. Ikkedestomindrevistedetsig,atjournalisternesmeregenerellerefleksioner overdereserfaringermednyhedsdækningeninkluderedeforestillingeromde seere,somdehenvendersigtil,somfxværendedanskere.såledeskom 98

102 journalisternepåegetinitiativindpåderesrelationtilogforestillingerom seerne,hvorjegsåkunnegribefatinogleafderesovervejelserogspørgeindtil temaetaddenvej.dettegjaldtfxovervejelserover,hvordandesøgeratskabe identifikationforderesseere.atderesrefleksioneromsamfundetsåledeskom frempåmereimplicitvisreflektererteoretiskepointerom,atdeideologiske struktureringerafetsamfundoftefremtræderiformafureflekteretcommon% sense(jf.fxfairclough1995:5o6,hall1982).sombegrebetombanal nationalisme(billig1995)netoppegerpå,vilverdensindretningistater organiseretiforholdtilenidéomforskelligenationerformangemennesker forekommeså naturlig,atdeternoget,defærresteharreflekteretover,eller endsigetænkeroverkunneværeanderledes(jf.billig1995:6,77,95o96). Iudviklingenafmininterviewguide(jf.bilag17)vardetderforenafdestørste udfordringeratafklare,hvordanjegkunnestillespørgsmål,derkunneindfange deureflekteredeantagelser,journalisternemåttehaveomdenvirkelighed,de agererindenfor.somtidligereargumenteretfor,arbejderjegmedenpræmisom atbetragtedetsocialerum,sompublicserviceomediernerepræsentererog agereriforholdtil,sometnationaliseretdanskrum,hvilketdaogsåblev bekræftetafflereafinterviewpersonernesbetegnelseafderesseeresom danskerne.selvomjegsåledesogsågiktilinterviewenemeddennepræmis, fandtjegdetikkehensigtsmæssigtatspørgedirekteindtiljournalisternes refleksioneromnationalismeognationer,dadetteikraftafekspliciteringen kunnerisikereatledeinterviewethenpånetopnationalismenseksplicitteform ogikkedenbanalenationalisme,jegvarinteresseretiatstudere. Lignendehensyngjordesiggældendeiforholdtilatberøretemaetomraceog racismeidetsbanaleformafracialiseringsprocesser(jf.kapitel5).ikkemindsti endansksammenhæng,hvorraceforbindestildenbiologiskeracisme,sommed afslutningenafandenverdenskrigerblevetopfattetsometoverståetkapitel, ellertilnoget,derfinderstediandrelande(jf.kapitel5,myongpetersen 2009:50O53,Goldberg2006:333,341),kunneenitalesættelseafraceeller racismerisikereatledefokusheltvækfrainterviewenestemaer.desudenbliver 99

103 racismeiennutidigdansksammenhængofteindividualiseretogknyttettil racisten somenindividuelafviger(myongpetersen2009:53).dermedvilleet eksplicitfokuspåraceellerracismerisikereatledeinterviewethenpånetop racisten somenindividualiseretfigur,hvilketikkevillehavemegetrelevansfor minundersøgelse.vedatarbejdemedideologiersomnationalismeogracismei deresbanaleformerdetnetophensigtenatopnåforståelsefor,hvordandisse virkerudendenintentionalitet,somkanknyttestilderesmereeksplicitte udtryksformer;det,sombilligbegrebsliggørsom hotnationalism (Billig 1995:43f).Imodsætninghertilerdetdisseideologiersstrukturelleformer,jeg fokusererpåiminundersøgelse.mankansige,atdet,jegsøgeratstudere,er nationalismeudennationalisterogracismeudenracister.dermedkunnejegikke iinterviewenekommeindpånationalismeogracismepåenmåde,hvordeville bliveaktualiseretsomnoget,derkanknyttestilnogetindividuelteller intentionelt,hverkenhosjournalisterneselvellerhosandreaktører. Selvomrefleksionersomdeovenståendelåforudformineinterviews,erdetdog påsinpladsatbemærke,atjegikkeindengennemførelsenafinterviewene havdeklargjortmig,attemaetomracialiseringvilleblivesåfremtrædendeet analysetema,somdeterblevet bådeianalysenafudsendelseroginterviews. Detvarførstiløbetafanalysenafinterviewene,atdetblevheltklartformig,at racialiseringogsåherfremstodsomenproces,deribetydeliggradvarmedtilat tilskrivebetydningtilbilledetafterrortruslen.dettekanhængesammenmed,at interviewsituationen,snarereendatitalesættekropsligracialitet,varprægetaf enuudtaltfællesvidenom detmuslimske somtilknyttetnoglebestemte kropstegn,ogpådenandenside detdanske og detnorske somknyttettil andrekropstegn(jf.analysenskapitel15foruddybningafdette).dettekanpege på,atogsåinterviewsituationerneharværetinformeretafenbanalracismeog densamtidigebenægtelseafracesomnoget,derharbetydningiennutidig dansksammenhæng.dettekanhavebetydet,atbådejegsomforskerog interviewpersonerneharværet blinde fornetop,hvordanenstrukturelracisme harinformeretvoressamtaleromterrortruslenognyhedsformidling.hvisenten jegsomforskerellernogleafdeinterviewedejournalisterhavdeværetracialt 100

104 markeretsomdet,derkanbetegnessomat semuslimskud (hvilketingenafos var 34 ),ogdermedletterehavdekunnetkropsliggøredenkonstruktionafen racialiseretmuslimsk anden,somisærerfremtrædendeidiskurseromterror, kandetvære,atinterviewsituationenhavdeafstedkommetenstørrebevidsthed omdette. Selvomjegharhaftdissenærmereovervejelserovertemaerogspørgsmåli interviewene,erdetvigtigtatfremhæve,atjegheletidenhararbejdetmeden åbeninterviewguide,udvikletmedinspirationfrasteinarkvales(1994:91f, 129f) halvstrukturere[de]interview (Kvale1994:129).Herarbejdedejegmed enrækketemaer,somjegønskedeatfåbelyst,ogformuleredeogsåkonkrete spørgsmålsomenvejledningtil,hvordanjegkunnekommeindpåtemaernei interviewsituationen,hvisdenneikke afsigselv bevægedesigindpådem(jf. bilag17).nårjegskriver afsigselv ianførselstegn,erdetforatindfangeden oplevelse,maniensamtalesituationkanhaveaf,atsamtalenfårsitegetliv,iden forståelseatmanopleveratkunnekommeindpådecentraletemaervedatfølge debidder,samtalepartneren somherdeinterviewedejournalister selv læggerud.menselvfølgeligskerdetteikke afsigselv,idetdernetopertaleom eninteraktionmellemmig,somforskeroginterviewer,oginterviewpersonerne, hvorbeggeparterbyderindmedtråde,derkanledesamtalenideneneeller andenretning.dennestrategiindebærerogså,atjegharforholdtmigåbenover foratfølgetråde,dererkommetfremunderinterviewet,ogsomjegikkeinden interviewethavdetænktover,idetilfældehvordetvelatmærkeharhaft relevansforminproblemstilling,ellerhvorjegharvurderetdetsomnødvendigt foratopretholdeenfremdriftogdynamikiinterviewet(kvale1994:134). 34Jegerselvracialtmarkerethvid.Afhensyntilsløringenafinterviewpersonernesidentitetkan jegikkebeskrivederesracialemarkeringernærmere,menblotsomherfremhævepointenom,at ingenafdemvarracialtmarkeretsomat semuslimskud.iøvrigtvarracialtmarkeredehvide stærktoverrepræsenteretblandtdem. 101

105 8.Analysens(opbygning Jeghardeltanalysenopitohoveddele,dererbestemtafdetempiriske materialestype.såledespræsenteresiførstedel,nyhedsudsendelserne%og%det% medierede%rum,enanalyseafnyhedsudsendelserneomdetrecases,glasvejo sagen,lorsdoukaevosagenog22.juliosagen.iandendel,journalisterne%og% medierne,præsenteresanalysenafde12kvalitativeinterviews,jeggennemførte medjournalisterfradr1ogtv2 snyhedsredaktioneriefteråret2011. Analysenafnyhedsudsendelserindeholder,fordetførste,trekapitler,derhver isærkoncentrerersigomdækningenafdetrecases,oghvorisærkonstruktionen afdet,derknyttestil detterroristiske,erifokus.såledeskiggerjegikapitel9på GlasvejOsagen,hvordetvistesig,atracialiseringsprocesser,dervirkedetilatgive formtildenunge,mandlige,brunekropsomatudgøreensærligrisikoforat bliveterrorist,varfremtrædende.dermederdetisærdetteanalysefokus,som GlasvejOsagenkasterlysover.Ikapitel10serjegnærmerepåLorsDoukaevO sagen,somisærvarcentreretomkringdoukaevsidentitet,somdetlykkedes hamatholdeskjultifemdage.såledesaktualiseresspørgsmåletom sammenhængenmellemterroroggerningsmandensidentitetigen,menherpå enmåde,sådetfremstoduklart,hvorledesdoukaevsidentitetkunnerelaterestil detgeneraliseredebilledeafterrortruslen.kapitel11præsentererenanalyseaf 22.juliOsagen,somihøjgradfremstodsomenkontrasttildetbillede,der genereltertilstedeaf terroristen sommotiveretafislamisme.såledestræder dennecaseisærfremsomen,dermedsinkontrastkanvirketilatfremskrive billedetafdengeneraliseredeterrortrussel,oghvorledesdettetilskriver betydningtilverden.ikapitel12gårjegpåtværsafcaseneogforladerdesuden konstruktionenaf detterroristiske somdet,dererifokus.istedetserjegher på,hvordandiskurserneomterrortruslenermedtilattilskrivebetydningtildet socialerumiformafatudpegeandrepositionerherindenfor,somsamtidigt orienterespåforskelligemåderdelsiforholdtildetterroristiskedérogdelstil 102

106 vores hér.såledesåbnesderheropfordenbetydning,somrelationenmellem truendeogtruetkantilskriveandrepositionerendnetopblotdisseto positioner,derfindesiselvetrusselsrelationen.tilsidstikapitel13samlerjeg oppådennedelafanalysenvedatskitsere,hvordannyhedsdækningenafdetre caseshargivetformtiletnationaliseret,socialtrum,derkantænkessom centreretomkringethérelleret os,somstårimodsætningtiletdér,hvorfra terrortruslenstammer. Analysenafinterviewsindeholderfirekapitler.Førstkommerkapitel14,hvor jegpræsentererenanalyseafjournalisternestilbøjelighedtilattænketerror somførstogfremmestislamistiskterror,herunderderesrefleksionerover legitimitetenafdennefortolkningsrammeforterror.detteledervideretilkapitel 15,hvorkontrastenmellemnetopdetgeneraliseredebilledeafterrorsom islamistiskogbreiviksikkeoislamistiske22.julioterrorfrembringerbegge scenariersomvægtigebetydningsgiveretildetsocialerum.detteinkluderer blandtandetbreiviksracialtmarkeredehvidhedoghansetniskenorskhed.i kapitel16gårjegtætpåjournalisternesrefleksioneroverderesrelationtilderes seere iformafjournalisternesforestillingeromseerne.detteinkluderer overvejelseroverseernesmulighederforatopleveidentifikationimodtagelsen afnyhederomterrorsager,ogdetinkludererrefleksioneroverjournalisternes egenrolleiforholdtilbefolkningenidenskapacitetsomtvoseere.somafrunding afdennedelafanalysendiskutererjegikapitel17,hvorledesjournalisternes refleksioneromegenpraksisiforbindelsemedatdækketerrorharbetydningi forholdtildetbillede,deskaberafdetsamfund,deagererindenfor,ogderes egenrolleheri. Selvomanalysenstillerskarptpåmitprimæreempiriskemateriale,harjegvalgt ogsåatinddrage,dels,teoretiskeperspektiverog,dels,pointerfrasekundært empiriskmaterialeidiskussionerneafdetemaer,minempirifremdrager.jeg præsenterersåledesenanalyse,derisindiskuterendeformeren sammentænkningafteoriogempiriskbaseretanalyse,ogsomdesudensøgerat medtænkedenkontekstogbetydningshistorie,somempirienerdelaf. 103

107 104

108 Nyhedsudsendelserne+og+det+ medierede$rum 105

109 9.Glasvej"sagen:'den'mandlige,'brune'krop' som$potentiel$terrorist Dettekapiteludgørførstedelafafhandlingensanalyse,hvorundersøgelsens empiriskematerialegørestilgenstandfordiskussionmedinddragelseaf relevanteperspektiverfrateori,andreempiriskestudierogsekundærempiri.i kapitletanalyseresogdiskuteresdr1 sogtv2 sdækningafglasvejosagen. Denneanalyseharisærtilformålatgiveetbilledeaf,hvilketegnderknyttestil truslenfraterrorikonstruktionenaf denpotentielleterrorist somensærlig terroristiskrisikoidentitet,dertræderfremidækningen. AlleredeførGlasvejOsagenkomtiloffentlighedenskendskab,vardenafPET karakteriseretsomenislamistiskmotiveretterrorsag.dettebetyder,at spørgsmåletom,hvorvidtdenpågældendesagerenterrorsag,ogomdenhar væretislamistiskmotiveret,ikkebehandlesidækningen.snarerefremstårdisse forholdsomfaktuellekendsgerningerfordenkonkretesag 35.Påetpressemøde afholdtafpetogtransmitteretlivepåbådedr1ogtv2den4.septemberkl.12 (bilag2,side12fog20f),informererpet sdaværendechefjakobscharfom sagen.herslårhanfast,atpetharanholdtengruppeungemændpåbaggrund afformodedeterrorplaner,ogatdeterpet svurdering,atmandermedhar forhindretenterrorhandling.desudensigerhan: Anholdelserne%understreger%imidlertid,%som%PET%også%har%fremhævet%i%de%løbende% trusselsvurderinger,%vi%udarbejder,%at%der%er%grupper%og%enkeltpersoner%i%danmark,% som%har%viljen,%evnen%og%kapaciteten%til%at%begå%terrorhandlinger.%de%centrale% personer%i%denne%sag%må%efter%pet s%opfattelse%betegnes%som%militante%islamister% 35HermedadskillersagensigfraLorsDoukaevOsagenog22.juliOsagen,hvorafklaringenaf,hvad sagernesbaggrundvar,optogstorpladsogopmærksomhedinyhedsdækningen(jf.kapitel10og 11). 106

110 med%internationale%forbindelser,%herunder%direkte%forbindelse%til%ledende%al3qaeda3 medlemmer % (bilag2,side21o22,tv2/nyhederne kl.12.00,sammeliveo transmissionsendti:dr1/tvoavisen ,kl.11.57). Desudenharhankortforindensagt,atPETikkepåbaggrundafdisse anholdelserharfundetanledningtilatændredengenerelletrusselsvurdering moddanmark.såledesfremstillestruslenaltsåsomnoget,derertilstede kontinuerligt,ogdadenaktuellesagikkeharændretpåden,erdenaltsåsnarere atforståsometeksempelpåogbevisfordennevedvarendegenerelletrussel, endatdeneratforståsomnoget,dermarkerernogetnytellersærligti%sig%selv. IkkemindstScharfseksplicittereferencetil,atsagenbekræfterPET sløbende trusselsvurderinger,fårdennepointetilattrædefrem. Sagenerogsåmegettidligtiforløbetgenstandforandreformerfor generaliseringeriforholdtildetgenerelletrusselsbillede.såledesdragesder alleredeomformiddagenden4.september2007,sammedagsomanholdelserne fandtstedtidligtommorgenen,parallellertiltoandresageromformodede terrorplaneridanmark,nemligvollsmoseosagenogglostruposagen(bilag2,side 8,DR1/TVOAvisen ,kl.9:48,o.6:30min). AltialterGlasvejOsagendenafdetrecases,dermestentydigtframerdeaktuelle begivenhedersomeksempelpåogbekræftelseafdengenerelleterrortrussel moddanmark 36.UdoverattilkendegivedettepåpressemødetharPETogså udsendtenendnutidligerepressemeddelelse,derformidlesi nyhedsudsendelserne,ogsomfortæller,atpettidligtommorgenenhar 36Dettebilledebekræftesdesudenidenyhedsudsendelser,deromtalerdensenere domsfældelseisagen21.oktober2008.idetdetoanklagededømmesforterrorplanerne,bliver detmuligtforaktørersomfxpet schefjakobscharfogtv2 sterrorspecialistnielsbrinchat fremstilledensometeksempelpåengeneraliseretterrortrusselmoddanmark.truslen fremstillesisammeombæringsomen,derstadigerder,selvomglasvejosagenerafsluttet(eller merepræcist,foreløbigtafsluttet,idetdommenblevanketafforsvareren)(dr1/tvoavisen kl.18.30,TV2/Nyhederne kl.22.00). 107

111 foretagetanholdelserafpersoner,derermistænktforterrorplaner(bilag2,side 1,TV2/Nyhederne kl.8.00o.1:00min).Mankansåledes argumenterefor,atpetharfungeretsomprimary%definerafsagen(hall,critcher etal.1978:57).stuarthalloghansmedforfattere(1978:57o62)argumentereri bogenpolicing%the%crisisfor,atinstitutionaliseredeautoritativekilder,sompet måbetragtessom,oftevillykkesmedatdefineredenførstefortolkningafensag elleretemne.hereftervildetværemegetsværtforjournalisterellerandre aktørersenereatgennemsætteenudfordrendefortolkningaf,hvadderbør betragtessomsagenskerne.somhalletal.formulererdet: Effectively,then,the primarydefinitionsets%the%limitforallsubsequentdiscussionbyframing%what% the%problem%is (Hall,Critcheretal.1978:59,kursivioriginalen). Påbaggrundafsagenskarakterkanderaltsåidækningenåbnesetrumforat placeredenindenformeregeneraliserendefremstillingerafterrortruslen.sagen fremstårsåledesidækningenihøjgradsomeksempelpådengenerelletrussel, ogdermedernetopglasvejosagenenvelegnetcasetilatfremanalyseredet billede,dermeregenereltkonstrueresafterrortruslenogdenterroristiske identitetinyhedsmediernesdiskurser. Deterderforisærdedeleafdækningen,hvorderabstraherestilmere generaliseredeperspektiverpåterrortruslen,dervilværeifokus,ogdeter såledesnetopdenspændingmellemdenkonkretesagogdetgenerelle trusselsbillede,somjegtidligereharfremhævet,derstårcentraltianalysen 37. Deterhervæsentligtatfremhæve,atderkansesenforskelmellemDR1og TV2 sdækningafsagen,idetderhosdr1,menikketv2,skerenudbredelseaf terrorproblematikkentiletfokuspåforebyggelseafekstremismeog radikalisering,derdesudenindebærerentidsliglængerevarendedækningaf sagen.dr1harsåledesfokuspåsagen,iformaffølgehistorieromnetop 37Dettebetyder,atjegfravælgeratbrugevæsentligpladspåatanalyserededeleaf nyhedsdækningen,hvorderformidlesommerekonkreteforholdveddenaktuellesagsomfx forløbetafanholdelserogransagelser,politiskereaktionerogpet svurderingerafspecifikke forholdfordenkonkretesag bortsetaltsåfradetilfælde,hvorsådanneforholdindgårimere generaliseredevurderingerafterrortruslen. 108

112 generellebetragtningeromekstremismeogradikalisering,fremtil7.september, menstv2 sdækningslutter6.september(jf.bilag1).idetmitfokusnetoperpå, hvordansagengenerererbetragtningervedrørendedetgenerelletrusselsbillede, vildr1 sdækningderforhaveenstørrevægtianalysenendtv2 s.begge stationersdækningvildogbliveinddraget,idetsagenogsåhostv2fremstilles indenforrammenafmeregeneraliserendebetragtningeromtruslenfraterror. 9.1Enterroristerenislamisterenmuslimerenindvandrer oggenkendespåsinunge,mandlige,brunekrop IDR1 sdækningafglasvejosagenfokuseresderpåspørgsmåletom,hvordanman skalforsøgeatundgådenradikaliseringogekstremisme 38,somproblematiseres ikraftafatblivesetsomenhovedårsagtilterrorisme.hvordækningengenerelt finderstedindenforenframing,derudpegerterrortruslensom hovedproblematikkenisagen,skerdersåledesmedfokuspåradikaliseringen yderligereframing,hvorradikaliseringudpegessomårsagtilterror,og spørgsmåletomradikaliseringensårsagerogløsningerbliverdermedetcentralt tema.hermedbliverradikaliseringenpotentieltrusselisigselv.logikkener dermedden,atforatløseproblemetogsøgeatbekæmpedenterroristiske trusselmåmansøgeatafværgeradikaliseringen.jegvilianalysenafdennedelaf dækningenlæggemitanalytiskeblikpå,hvilkekropsligekendetegnogandre tingderknyttestilpotentialetforatbliveradikaliseretogdermedatvære potentielterrorist. IDR1 sdækningerderfokuspå,hvadmankangøreforatforebygge radikalisering.detførsteindslagomproblemetienspecifikdansk 38Jegvilidetfølgendeikkeskelnemellembegreberneradikaliseringogekstremisme,dader hellerikkeskelnesmellemdeminyhedsdækningen,hvordebrugesmereellermindreiflæng. Dettekanhængesammenmedenimplicitopfattelseaf,atderertaleomradikaliseringsomen proces,dergørpersonerekstremeideresholdningerellerhandlinger. 109

113 sammenhæng 39 i21.00oudsendelsenden5.september2007præsenterespå følgendemådeafstudieværten: Vært: Som%vi%hørte%før%fra%den%amerikanske%terrorekspert,%så%er%det%nødvendigt%at% få%inddraget%de%unge%og%muslimerne%i%arbejdet%med%at%undgå%radikalisering.%og%det% virker%slet%ikke%godt%nok%i%dag.% Speakenerledsagetafengrafisktekst,dersiger: Ingen%stopper%unge%på%vej%mod% terror.%%% Bagværtenerderetbilledeafnogleungemændmedkropstegn,derkanlæses sommarkerendeenracialbrunhed,foranenbygningpåengade.frakonteksten ogbybilledetatbedømmebefinderdesigtilsyneladendepånørrebroi København(bilag2,side83O84,DR1/TVOAvisen ,kl.21.00,o.12:30 min). (FramegrabfraDR1/TVOAvisen ,kl.21.00,o.12:30min) 39DerhartidligereiudsendelsenværetetinterviewmedenUSOamerikanskterrorekspert,der ogsåharværetindepåradikaliseringsomårsagtilterrorismen. 110

114 Herefterfølgeretindslag,derfokusererpåradikaliseringenafungemuslimerpå NørrebroiKøbenhavn(bilag2,side84,DR1/TVOAvisen ,kl.21.00,o. 13:00min).IenvoiceOoverfortællerjournalisten,at her%mener%man,at MuhammedOkrisenogenindvandrerfjendskpolitikgørungemuslimermere radikale.medordene her %og man,illustrationenafvoiceoover enmeddet sammebilledesomovenforafengruppeuidentificerede,ungemændsamtet indledendeinterviewmeden,derpræsenteressom en%helt%tilfældig%ung% indvandrer%på%nørrebro 40,skabesetbilledeaf,atdeterdengenerelleholdning blandtdeungepånørrebro,derselveririsikoforatbliveradikaliseret,atdette skyldesdenførteindvandrerpolitikogkrisenomkringmuhammedtegningerne. Såledesfremstillesetbilledeaf,atdeungeselvsøgeratlegitimerederes potentielleradikaliseringibrederesamfundsmæssigeproblematikker,derharat gøremeddetatværemuslimogindvandrer.dennelegitimeringafmonteresdog iindslagetgenneminterviewsmedenimamoglederenaffædregruppenpå Nørrebro,sombeggerepræsentererdet,journalistenbetegnersom eksperter. Herproblematiseresdetistedet,atmyndighedernesindsatsforatmodvirke radikaliseringafungemuslimererfordårlig,ligesomdetpåpeges,atdener forfejletisitfokuspåatnådeungegennemimamer.lederenaffædregruppen% deriøvrigtikkepræsenteresnærmere pegerpå,atmangennemimamerne måskefårkontaktmeddeungesforældre,menikkemeddeungeselv.omend altsåogsådetbrederesamfundherinddragessomathavemedansvarfor radikaliseringen,drejesfokusvækfrapolitiskeproblemstillingerogovermod samfundetsmanglendemyndighedsansvariforholdtildeunge. Dererflereinteressanteanalytiskepointer,somdennesekvenskanillustrere. Førstviljegfokuserepå,hvorledesdensomdelafendiskursomradikalisering tagerdelienracialiseringaftrusselsrelationen.isekvensenslåsdetfast,at indsatsenmodradikaliseringermangelfuld,ogatdettekangiveenøget terrorrisiko,idet ingen%stopper%unge%på%vej%mod%terror.herudtrykkesaltsåden 40Jegvilsenerevendetilbagetildenracialisering,derkanlæsesindipræsentationenaf interviewpersonensom en%helt%tilfældig%ung%indvandrer. 111

115 dobbeltepotentialitet,somjegberørteovenfor,hvorpotentialetforterrorligger hosderadikaliseredeunge,derer på%vej%mod%terror.dettebetyder,atmanmå flytteblikkettilpotentialetforradikalisering,hvismanvilbekæmpeterror.i denneforflyttelsebredesproblematikkenmereud,ogderskabesrumfor,at terrorismepotentialetkanknyttestilenbredgruppeafting,derkanblivetegn påradikaliseringsrisiko.dermedåbnerdiskursenherforenlæsning,hvornetop det,at unge og muslimer børinddragesiindsatsen,samtatspeakenledsages afetbilledeafungemændmedbruneracialekropstegn,betyder,atsærligtunge muslimskemændmeddissekropstegneririsikoforatbliveradikaliseret.herer detsåledesogsåenvæsentligpointe,atracialiseringenaf denpotentielle terrorist skeriintersektionmedandrekategorierafforskel,nemligkøn, religion/kulturogalder. Ikkemindstikraftafdisseintersektionerserderudtilatblivereproducereten diskursommandligmuslimskfarlighed,somkangenkendesifxdiskurserom muslimskemændsomatværesærligttilbøjeligetilatbegåvoldtægt(jf. Andreassen2007:167f).Iforholdtildettebilledeerdetsærligtinteressant,at forventningenomenmandligpotentielterroristfremkommeruudtalti dækningenogsåledesunderforståssomenselvfølgelighed.detfremhæves såledeseksplicit,atradikaliseringhandlerom unge og muslimer,mensden mandligekønnethedfremtræderunderforståetikonteksten,hvordervises billederafmandligekroppeoginterviewesenmandlig tilfældig%indvandrer.i sammesporgøresdeanholdtesmandligekønikketiletemneidækningen, hvorimodandreidentitetsmarkørersomnetopderesalder,etniskeoprindelse ogmuslimskhedfremhævessomfaktorerafbetydningforderesformodede terrorplaner(detteviljegkommenærmereindpålængerefremmeikapitlet). Såledesserdetudtil,atdet,atdeterdenmandligeogikkedenkvindelige muslim,derkanudgøreenpotentielfare,ersåfasttømret,atdetfremstårsom enselvfølgelighed,derikkeernødvendigatnævne.enselvfølgelighed,der muligvisnetopkantilskrivesdenbetydningshistorieafmandligmuslimsk farlighed,somandreassen(2005,2007)medsithistoriskestudieharfundeti blandtandetdr1ogtv2 snyhedsudsendelser.denneselvfølgelighedbådebeo 112

116 ogafkræftesdogiøvrigtafetindslag,derharværettidligereidr sdækning, hvortomuslimskekvinderharmedvirketsomcasestilatillustrerepointenom, at ikke%alle%muslimer%er%terrorister,somdetformuleresiindslagetsvoiceoover (bilag2,side54,dr1/tvoavisen kl.21.00,o.20:30min,jf.desuden analyseafindslagetikapitel12).hervirkerdetokvinderskvindeligheddelstil atbekræftebilledetafdenmandligemuslimsom denpotentielleterrorist,mens densamtidigkanvirketilatstillespørgsmålet,omkvindeligemuslimerkanvære terrorister,selvomikkeallemuslimererdet,somrepræsenteretveddeto medvirkende.menbortsetfradetteindslagerderenimplicitmandligkønnethed tilstedeidækningengenerelthosbådedr1ogtv2. GennemverbalOogskriftsprogsamtvisualitetfremstillesaltsådetatværeung, mandligmuslimoghavebruneracialekropstegnsomnoget,derkanudgøreet terrorpotentiale.ikraftafsammenknytningenmellemdevisuelleraciale kropstegnogtilknytningenafmuslimskhedskerderdesudenenintersektion mellemraceogkultur/religion,derkangenkendesfradensåkaldtnyeracisme, someropståetimangeeuropæiskelandeefterenmereellermindre konsensusbaseretafvisningafdenbiologiskeracisme.denneernetopbaseretpå enafvisningafracebegrebettilfordelforetbegrebomkulturelforskel(hervik 2004).Idanskemediediskurserersådanenkulturelforskelslogikisærispili formafidéenomkulturelforskelmellemensærligmuslimskkulturogensærlig danskkultur(jf.hervik2002,yilmaz2006,stage2011).indenfordennenye racismeslogikvildiskurser,dervirkertilatkonstruereracialekategorier,ofte hentederesforklaringselementeridiskurser,derudtrykkerenkulturelogikke enbiologiskforskelmellemdekonstrueredeidentitetskategorier.mensomden analyseredesekvensillustrerer,vilenforestilletkulturelforskeltil detdanske, somher detmuslimske,indskrivespåkroppe,derforbindesgennemkropstegn, dertraditionelterblevetknyttettilidéenomforskelligebiologiskeracerog dermedkanbetegnessomracialekropstegn,somfxhudfarve,håroogøjenfarve ogansigtstræk.dermedbliverdetafgørendeatfastholdekonstruktionenaf kropsligracialitetsometvæsentligtforskningsobjektisigselvogikkeblot fokuserepå,hvilkebetydningsmæssigestrukturerracismenforklaresi.deter 113

117 dogvæsentligtheratfremhæve,atkropslighedikkekunkanforståsgennem begreberomracialitet.forestillingeromkulturelforskelkanogsåknyttestil kropsligekendetegnsomfxbeklædning,måderatplejesitydrepå,somfx barbering,ellermangelpåsamme,afkropshårellermåderatbevægesigog gestikulerepå.formåletmedatbrugeetbegrebomraceeratanerkende,atide processer,dervirkertilatetablerekategorierafforskel,vedbliverdekropslige kendetegn,dertraditioneltharværetknyttettilidéenombiologiskeracer,at havebetydning(jf.desudendiskussionenikapitel5omkropograce). Enlæsningaf,atenkulturelforskelslogikintersekterermedkropslig forskelskonstruktioniracialiseringenaf denpotentielleterrorist ogat initiativettilatinddragemuslimeriindsatsenmodradikaliseringmålæsessom enunderforståetselvfølgelighedom,atradikaliseringhandlerommuslimer henterbekræftelseidetefterfølgendeindslag,hvordetnetoppræciseres,atdet erradikaliseringafungemuslimer,derertaleom(bilag1,side84,dr1/tvo Avisen kl.21.00o.13:15min).Dermedforbigåsterror,derkanvære motiveretafandreideologierendradikaliseredeformerafislam,ogmuslimsk religiøsitetgivesprimatsomnoget,derkanbliveekstremtogføretilterror, fremforfxkristenreligiøsitetellerpolitiskideologi.sammenknytningenafden konkretesagmeddetgeneraliseredebilledeafterrorskerdermedikkeiselve det,dererterroristiskellerekstremistisk,somligesågodtkunneværebaseret påandreideologier.sammenknytningenskersåatsigepåetforestillet forudgåendestadieafmuslimskreligiøsitet,derforventesatkunneføretil radikaliseringogterror.dermedtillæggesmuslimskhedsomsådanbetydningi forklaringenafterror,ogpotentialetforterrorkommertilatindgåibredere konstruktionerafracialogkulturel/religiøsforskel,idetderåbnesforen tilknytningafterrorpotentialettilkroppe,deribredforstandlæsessomat se muslimskeud (jf.ahmed2004:75,79). Derudovertilføjesiindslagetandretegnpåradikaliseringsrisikoen.Som tidligererefereretindledesindslagetmedetinterviewmed en%helt%tilfældig%ung% indvandrer %(bilag1,side84,dr1/tvoavisen kl.21.00o.13:00min). 114

118 Dererhertaleomenungmand,racialtmarkeretmedbrunhed,deroptræderiet voxpopolignendeinterview,derindledespåfølgendemådeafjournalisten: Vi%spurgte%en%helt%tilfældig%ung%indvandrer%på%Nørrebro%i%København.% (FramegrabfraDR1/TVOAvisen kl.21.00o.13:00min) Herefterklippestilinterviewsituationen,hvorjournalistensspørgsmålhøres, mensmanserovenståendebilledeafdenungemand: Kan%du%forstå,%at%der%er% nogle%unge%muslimer,%der%overvejer%måske%at%begå%terror? % Idennesekvenserdetdeninterviewedemandsidentitetsom ung%indvandrer%på% Nørrebro,derkvalificererhamtilathaveenmeningom,ogmuligvisen forståelsefor,atungemuslimerovervejerterror.desudenbetydervendingen helt%tilfældig,atdetindikeres,atmankunnehavespurgtenhvilken%som%helst 115

119 ungindvandrerpånørrebroforatfindenogen,derkanhaveforståelseforunge muslimersovervejelseromterror.dermedkommer indvandrer ogdetatbopå Nørrebrotilatværetegnpånærhedtilterrorenogpegerdermedogsåiretning afenradikaliseringsrisiko.nørrebroeretområde,hvisbefolkningafunge minoritetsmændofteharværetgenstandformedieopmærksomhed.især områdetomkringblågårdspladspånørrebroerblevetfremstilletsometafde stederidanmark,dermedfrellos(2008)ord functionascrystallizing symbolsofaconnectionbetweenviolenceandmaleethnicminorityyouth (Frello2008:42).TilknytningenafradikaliseringsproblematikkentilNørrebro virkersåledestilatindskrivedenneienbetydningshistorie,deralleredeknytter denunge,mandligebrunekroptiletvoldspotentiale(jf.iøvrigtanalyseaf sted/lokationlængerefremmeikapitletsafsnit9.3). Derudoverskerderiinterviewetmeddenungemandenbetydningsmæssig glidningmellem muslim og indvandrer,kropsliggjortmeddeninterviewede mandsracialebrunhed,idethansom indvandrer forventesatvideellermene nogetom muslimer.dermednærmer muslim og indvandrer sigraciale betegnere,idetdissesamlesogglideroverienfællesvisuelbrunhed,derbliver synliggennemtvomedietsbilledbrug.pålignendevisfremhæverantropologen LaurieMcIntosh(2014)enbrugafordet indvandrer somrefererendetilalle, derantagesatværeafikkeoeuropæiskafstamning,ogdetinkludererdermeden racialisering,hvorikkeohvideudpegessomsynlige andre (McIntosh2014:5) 41. TilknytningenafradikaliseringspotentialettildenbrunekropskerogsåiDR1 s dækningden7.septemberkl herorientererstudieværtenometnyt politiskinitiativom Rollemodeller%mod%ekstremisme,somdetpræsenteresiden ledsagendegrafisketekst(bilag1,side112,dr/tvoavisen kl.21.00, o.20:00min).orienteringensuppleresmedbillederafracialtmarkeredebrune 41McIntoshsstudiererlavetiNorge,menjegmener,detkanforsvaresatoverføredempå danskeforhold,hvorenlignendebrugafindvandrerbegrebetoptræder. 116

120 personer,ognogleafdemdesudenmeddet,derkanbetegnessommuslimske tegn,iformafenkvindemedhovedtørklædeogenmandikjortel 42. Billederneogværtensorienteringsersåledesud: 42Ivenstresideafsidstebilledekanderogsåsesnogleracialtmarkeredehvidepersoner.Menda kompositionenafbilledetbetyder,atderacialtbrunekroppeericentrum,kommerdisseførstog fremmesttilatfremståsomillustrationafvoiceoover ensbudskab.ligeledesvilseerensblik kunnestyresiretningafdebrunekroppe,hvorafnogledesudenhartegnpåmuslimsk religiøsitet,ikraftafdenbetydningshistorie,dehar,afklæbrighedtilordsom indvandrer og religiøsekstremisme,somnævnesidenledsagendevoiceoover.denneklæbrighedbekræftes desudenafdækningensyderligerevisuellemateriale,der,somvistmedtidligerereferencer,først ogfremmestillustrererterrorismeoogradikaliseringspotentialetmedracialtmarkeredebrune kroppe. 117

121 118

122 (AlletreovenforgengivnebilledererframegrabsfraDR1/TVOAvisen kl.21.00,o.20:00min) 43 VoiceOover: Integrationsminister%Rikke%Hvilshøj%vil%nu%bruge%rollemodeller%i% kampen%mod%religiøs%ekstremisme.%rollemodellerne%skal%være%indvandrere,%der%har% haft%problemer,%men%som%nu%kan%hjælpe%andre%unge,%der%har%været%fristet%af% ekstreme%holdninger.%ifølge%integrationsministeren%skal%de%rådgive%og%vise%vejen%for% de%udsatte%unge%for%på%den%måde%at%forebygge%terror.%forslaget%kommer%efter%flere% dages%debat%om%forebyggelse%af%terror%efter%anholdelserne%i%tirsdags.% (bilag1,side112,dr/tvoavisen kl.21.00,o.20:00min) IvoiceOoverenherknyttesdenpotentielleterrortilreligiøsekstremisme,deri kraftafdenvisuellerepræsentationafpersonermedmuslimsketegn,samtaf konteksteniøvrigt,måunderforståssommuslimskekstremisme.desuden knyttesdensomtidligereogsåtilindvandrereogunge,ogsåledesbekræftesdet hidtidigefremanalyseredebilledeaf denpotentielleterrorist ogsåher.men derudoverkanderhentesandreanalytiskepointerfrabådebillederogvoiceo overidennesekvens. Samtidigmedatpotentialetforatbliveterroristpåbilledernehertilskrivesden brunekrop,skabesderogsåendistancemellemdissekroppeogdethér,hvorfra vi betragterkroppene.isigselvetableresderemotioneldistancetilkroppenei kraftaf,atdeietellerandetomfangknyttestilradikaliseringogterrorog dermedrepræsenterernoget,dertruer os ogvil os ondt.menogså billedkompositionenskaberdistancemellemdem,dererafbildet,ogseerne. Flereafpersonernepåførsteogtredjebilledevendersigvækfrakameraet,ogde erfilmetpålangafstand,mensdetandetbilledekunviserdefilmedepersoners 43EfterdetregengivnebilledsekvenserillustreresvoiceOover ensreferencetildenspecifikkesag afpolitibetjente,nogleiuniformerogandreihvideheldragter,derudforskerdetstedpåglasvej, hvorderharfundetanholdelsersted.såledesknyttesaltsådegeneraliseredebetragtningerogså visuelttildenspecifikkesag,idetbillederneergenkendeligefraandredeleafdækningenaf sagen. 119

123 rygge,ogderesbrugafhættergiverdesudenetindtrykaf,atdeikkeønskerat blivefilmetogdermedatblivesetaf os.derudoverefterladerdetførsteogdet tredjebilledeetindtrykaf,atpersonernepådemmåskeikkeerklarover,atde bliverfilmet,idetdeikkevisernogenopmærksomhedforkameraet(måskemed undtagelseaftobørn,dernogetaftidenkiggerhenimodkameraet).altialt skabesderaltsåendistancemellemdissepersoner,dersombruntmarkerede kroppeillustrererproblemernemedekstremismeogradikalisering,ogseeren, dersammenmedmedietholdersigpåafstand.påsammemådesomfrygtenfor terrorfårostilatholdeospåafstandafobjektetforvoresfrygtiformaf terroristen(ahmed2004:62f),erafstandentildenbrunekropsomtegnpå terrorherskabtgennembrugenogkompositionenafbilleder.billederne efterladerenoplevelseaf,at vi ikketørnærmeos dem,menmåsnigeostilat beskuedempåafstand.ogbilledetafdetre,dererfilmetfraryggen,kanvirketil atbekræfte,at vi hargrundtilatfrygte deres nærhed,idet de faktiskikke ønskeratblivesetaf os,ogsåledesmåskekanhavenogetatskjule. Vedanalysenafdetvisuellemateriale,dertydeligtopstillerenrelationmellem deafbildedepersonerogbeskueren,træderdetfrem,atracialiseringenaf den potentielleterrorist ikkebørbetragtessomenafgrænsetetableringafénracial kategori.snareremåkonstitueringenafracialekategorierbetragtessomnoget, derskerikraftafmarkeringerafforskelle(jf.kapitel2,5og7).såledeserden emotionelleogrumligedistancemedtilatetablereenforskelmellemetracialt markerettruende dem ogetikkeumiddelbartracialtmarkerettruet os i formafethér,hvorfra vi betragterdem.selvom vi et ikkeiumiddelbart fremstillessomracialtmarkeretiudsendelserne,viljegdogalligevelforeslå,at detrepræsentererracialhvidhed.netopdenmanglendemarkeringafraceer karakteristiskforkonstruktionenafhvidhed(dyer1997:1o2),ligesomden binæremodstillingtilracialiseredekroppe,herunderdenbrunekrop,bærerpå enbetydningshistorieafhvidhed(jf.kapitel2og5).såledeskanmani diskurserneomtruslenfraterrorogdentilknyttedemuslimskeradikaliseringse en(reo)produktionafenos/demorelationsomkonstitueringafenhvid/brun racialforskel ogdermedhvidhedogbrunhedsomracialekategorier.idenne 120

124 proceserbilledbrugenetvæsentligtelement,idetderikraftafdendistance,der skabesmellembeskuerogdeafbildede,netopskerensammenknytningafde afbildedesracialekropstegnsomnoget,dersammenmedbetegnelserne muslim og indvandrer markererenforskelmellemdemogdetumarkerede hvidesubjekt,hvorfradebetragtes. Enandenvæsentligpointeianalysenafbillederneer,atdetikkeeråbenlyst,om personernepåbilledernebørsessomillustrationafdem,dereririsikoforat bliveradikaliseret,ellersomillustrationafrollemodellerne.derforkan billedernelæsessomenillustrationaf dem,detvilsigedem,derikkeer os,og somnuerellertidligereharværet fristet%af%ekstreme%holdninger,somværten udtrykkerdet,ogdermedpådeneneellerandenmådekanrelaterestil potentialetforradikaliseringogterror.hermedtræderbilledbrugentydeligt fremsomnetopracialiseringaf denpotentielleterrorist.idetdeterumuligtat vurdere,hvilkekonkretesubjekterpersonernepåbilledetrefererertil,erdisse personersenestefunktionatillustrereogdermedatvisedekroppe,som radikaliseringenogterrortruslenkantilknyttes.hererdetdesudenrelevantat bemærke,atderikkelængerekunertaleomunge,mandligekroppe,idet billederneogsåviserbørnogenkvindemedmuslimskhovedtørklæde.dettekan pådenenesidelæsessomenåbningafkønnethedenaf denpotentielleterrorist tilogsåatkunneinkluderekvindeligemuslimer.menjegvildogsnarereforeslå enlæsningafdettesom,atomendterrorpotentialetmerespecifiktplacereshos deungemænd,såfremstillesradikaliseringsprocessensomnoget,derkan inkludereogsådeungemændsfamiliæreellerandrenærerelationertil medlemmeraf,hvadderkanbetegnessomsamme muslimskekultur.ikke mindsttilstedeværelsenafbørnpegerpåensådanlæsning,dadissemarkereren familiærrelationmellemsigselvogdevoksne,deersammenmedpåbillederne. Itilknytninghertilmådetovervejesnærmere,hvilkeanalytiskeperspektiverder liggeri,atdepotentielleterroristerkarakteriseressom unge.tildetatvære ungviljegforeslå,atderogsåkanknyttesvoiceooverensomtaleafdem,dereri risikoforatbliveradikaliseret,som udsatte ogsomnogle,derkan friste[s] af 121

125 ekstremisme.meddisseformuleringerfremstillesdepotentielleterroristerikke somnogle,dernødvendigvisrepræsentererenondskabisigselv,mensnarere somenformforofreforekstremismen,somdermedunderforståssomat stammefraetandetsted.dermedliggerderogsåenunderforståelseaf,atde unge kanreddesfraekstremismenaf os og voressamfund.ikraftafsin ungdomer denpotentielleterrorist såledesen,derstadigkanformes,ikke aleneafradikaleislamistiskemiljøer,menogså,somher,ved,atsamfundet påtagersigenopdragenderolleiformafatgivedeungenoglerollemodeller,der kanvisedempårettevej.iformuleringen Ingen%stopper%unge%på%vej%mod%terror, somerdengrafik,derledsagerdeleafdentidligererefereredesekvensom radikalisering,liggerdesudenenforståelseaf,atderherertaleomen bevægelse,hvorradikaliseringeretskridtpå%vejen%modterror.radikalisering fremstårdermedsomenbevægelse,derskridtforskridtflytterdisse unge væk fradetstedligehér.menidetdetskeriskridt,åbnesmulighedfor,atdeungekan stoppespåvejen,omend ingen gørdetnu.rollemodellernekandermedved deresgodeeksempelvirketilattrækkedeungehenimoddethér,omkring hvilket vores samfundercentreret,ogvækfradetdér,hvorfraekstremismenog terrorismenstammer,ogsomdeungekanfristesaf. IsinanalyseafglobalediskurseromWar%On%Terror%finderBhattacharyya (2008:52O58)ligeledesenrepræsentationafterrorisme,hvordennebevægersig vækfrablotatblivefordømtsomuforklarligondskab.hunfremhæveren diskurs,hvorungemændstiltrækningtilterrorismeforklaresmedderes forældres,ogførstogfremmestderesmødres,forsømmelseafdem.ogsåi danskenyhederomhandlendekriminalitetblandtminoritetsmændharderes familierværetbragtispilsomdetsted,hvorkriminalitetenharrod(andreassen 2005:91).Ietperspektiv,hvordeter denpotentielleterrorists familie,der patologiseres,kandetdanske,ellervestlige,samfundfremstillessomet,der netopmåtrædetiloghjælpedisseungepårettevej,nårderesforældreikkehar kunnetgøredet.medforslagetomatbrugerollemodeller,som integrationsministerenciteresforidækningenafglasvejosagen,kanderpå lignendemådelæsesenantagelseom,atdeungeikkeharenbaggrundmed 122

126 forældreellerandrenetværk,dereristandtilatvaretagedet opdragelsesmæssigeansvar.ogsåbilledernesrepræsentationafbørnogden muslimskekvindeinddrager familien somdelafproblematikkenomkring radikaliseringogterror.pålignendevisinddragesogsådeungesforældreidet tidligererefereredeindslagomradikaliseringpånørrebrofraden5.september (jf.side111).herfremsættesdet,at myndighedernes indsatsmod radikaliseringikkeergodnok.enafårsagerne,derfremhævesafden interviewedelederfrafædregruppen,er,atmyndighedernevedatgåidialog medimamerkunharnåetdeungesforældre,menikkedeungeselv.hermed indikeresdet,atdeungesforældreikkeeristandtilatsætteindoverforde ungesradikalisering,menatmyndighedernemåtrædeistedetforforældreneog etablereenmeredirekteopdragenderelationtildeunge.atdeninterviewede repræsentererenorganisering,derhedder Fædregruppen,indikereri forlængelseherafenforventningom,atdeungesfædre(ogmuligvismødre)ikke selveristandtilatvaretagedetopdragelsesmæssigeansvar,somdisseandre fædreiformaffædregruppen%tildelsharpåtagetsig,mensomdesamtidig appellerertildestatsligemyndighederomattagedeliansvaretfor.somdetkan læsesafdentidligererefereredegrafik,erdernetop ingen,derstopperde unge,ogderformåderappellerestil,atmyndigheder,fxgennembrugaf rollemodeller,varetagerdetopdragelsesmæssigeansvarafdeunge.idette perspektivkanmansammenlæsedetosekvenserfrahenholdsvisden5.ogden 7.septembersomnogle,derfremstillerdetdanskesamfund,repræsenteretved detsmyndigheder,somet,dermåtrækkedisseungevækfraderes kulturelle/religiøsebaggrundmedekstremisme,derfristerideneneende,og inkompetentefamilierelationerellerandreopdragelsesnetværkidenanden. Idetderskerdenneinddragelseaf denpotentielleterrorists kulturelle/religiøse ogfamiliærebaggrundsomdet,derkanbetyde,atdenungetrækkesvækfra os oghenimodterrorismen,viljegforeslå,atdeprimæreforskelsmarkører,der virkertilatkonstrueredenterroristiskeposition,måbetragtessomnetopden kulturelle/religiøsesamtdenraciale,somdogkommermereimplicittiludtryk. Selvomdisseintersekterermedkønogaldersommerespecifiktudpegendefor 123

127 denpotentielleterrorist,erdetdelsdenneskulturelle/religiøsebaggrund,der trækkerham(sic) 44 henimodekstremismeogterrorismeogvækfra os.ogidet denkulturelle/religiøsekategori muslim,somtidligerevist,klæbertilbrune kroppeogandreracialiserendeudtryksomisær indvandrer,markeresogsåen racialforskel.dettebetyderogså,atderskerenbredereracialiseringafdet socialerum.dettekanillustreressomet,hvorkroppeorienteresmellemetdér, derknyttestilbrunhed,ogetracialtumarkerethér,derknyttestilhvidhed,og hvordenneforskelhenterforklaringiforestillingeromkultureloreligiøsforskel mellem dem,dererdér,og os,dererhér.såledeserdetaltsådenintime forbindelsemellemkultur/religiøsitetogracialiseretkropslighed,derbetyder,at diskurser,derprimærtartikulererenkulturaliseringaf terrorismeproblematikken,ogsåindebærerenracialiseringafdenne. Afværgelsenafradikaliseringvedattrækkedeungehenimod os indebærer desudenenbestræbelsepåatknyttedeungetildedemokratiskeværdier, vores samfundforestillessomcentreretomkring.detskeriformaf,atdenrefererede sekvensfølgesafenkortudtalelsefraintegrationsministeren,somblandtandet siger,athunhåber,atinitiativetkanhjælpedeungemedatfindeenidentiteti Danmarkindenfordedemokratiskerammer.Dermedskabesetbilledeaf,aten tilnærmelsetil vores hérogsåindebærerenværdimæssigorienteringiforhold tildemokrati.rollemodellerneforeslåsaltsåsominterventionideungesvejmod terror,ogsamtidigsomnogle,derkanvisedemdenrettevejtil os,iformafat tilsluttesig vores godeværdier,derisammebevægelsefraskrivesdeunges religiøse/kulturellebaggrund,somtrækkerdemidenmodsatteretning. Desudenbredesidéenominterventionudtilatomfattekriminalitetmere generelt,idetudtalelsenfraintegrationsministerenfølgesafetindslagom erfaringermedrollemodeller,derharværetbrugtigellerupiårhusforat holde% unge%indvandrere%ude%af%kriminalitet,somværtenformulererdet.dermed kommerindsatsenmodterrorismetilibredereforstandathandleomatførede ungevækfraderesreligiøse/kulturellebaggrundoghenimoddethér,som vi er 44Somtidligereargumenteretforskerderenmereellermindreuudtaltkønningafden terroristiskeidentitetsommandlig.derforbrugerjegherbevidst han tilatrefereretil den potentielleterrorist. 124

128 centreretomkring,foratdekanblivegodesamfundsborgerei vores demokratiskesamfund.udoveratholdesigfraekstremismeogterrorindebærer dettealtsåogsåengenerellovlydighedogendemokratiskværdiorientering.men detersamtidigenvæsentligpointe,atdeterdissekroppesungdom,dergørdet muligtattrækkedemhenimodos.detatværeungkommerdermedpådenene sidetilatvirkestigmatiserendeiformafatmarkeredenungemandlige,brune kropsompotentielterrorist,mensdetsamtidigerkroppensungdom,dertillader etforandringspotentialeiforholdtil,atdenkanfravristesdenterroristiske positionogbliveengodsamfundsborger. DR1 snyhedsdækningafdet,deriudgangspunktetvarenkonkretsagom anholdelserafenkeltindividermistænktforterrorplanlægning,haraltsåher,i interaktionmedpolitikeresogfagpersonersreaktionerpåsagen,bevægetsig overtilathandleomspørgsmål,dermerebredtharatgøremedindvandrere, kriminalitetogintegration,herunderproblemertilknyttetungesidentitetssøgen iderespositionmellemdetdemokratiskedanskesamfundogderes kulturelle/religiøseogfamiliemæssigebaggrund,derharværetutilstrækkeligtil atføredem denrettevej.udoveratbilledernetilskriverbrunekropperisikoen forradikaliseringogpotentielterror,betyderdennekontekst,atderskeren glidning,hvorterrorismegørestildelafetbredereproblemfelt,derknyttestil indvandrere,ogsåledesvirkerogsådettesomenracialiserendeproces,idet kroppe,der serudsomindvandrere,generelttilskrivesrisikoforatblive radikaliseretogpotentieltterrorister.nårordpådenmådeglideroveri hinanden,kandegennemderesbetydningshistorierkommetilatklæbe sammen.ahmed(2004)argumentererfor,attegn,objekterogkroppekanklæbe ogbliveklæbrigegennemdereshistoriefor,hvordandeerblevetudtrykt sprogligt,ogisærhvordandereskontakttilandretegn,kroppeogobjekterer artikuleret(ahmed2004:89f,jf.desudenkapitel5).ahmedpegerpå,at Islam ellerdet atsemuslimsk udereksemplerpåtegn,derklæbertilobjektetfor terrorfrygten(ahmed2004:76),hvilketserudtilatfindebekræftelsei dækningenafglasvejosagen.mankandesudenidetteperspektivargumentere for,at muslim, indvandrer og denbrunekrop alleredebærerpåenhistorie, 125

129 hvordeerklæbettilhinanden(jf.andreassen2005),ogatdedervedlettere kommertilatklæbetil terrorisme,nårdenneknyttestil nogetmuslimsk og dermedkankommetilatoptrædesomtegnpådenterroristisketrussel. IDR1 sdækningafglasvejosagenskerderaltsåenmegettydeligracialisering, hvordet,derkanbetegnessomracialbrunhed,at semuslimskud eller seud somenindvandrer,konstrueressomenracialkategori.atdenkonstruerede racialekategorikanbeskrivesligeadækvatmeddisseforskelligebetegnelser vidnernetopomracialekategoriersåbneogelastiskekarakter(jf.kapitel5).når jegbrugertermenkategori,erdetsåledesogsåensmulemisvisendefordet,der konstrueresiempirien.snarereerdertaleom,atderskerensammenknytning afkropsligekendetegn,hvorvedkroppemeddissetegnforbindestilhinanden. Deterdennesammenklæbningafkroppeogkropstegn,jegudtrykkermed begrebet racialkategori.idetdekropsligekendetegn,derknyttessammen,både indeholdertegn,derkanbetegnessomracialtbrune,somat semuslimskeud og somat seudsomenindvandrer,kandenkonstruerederacialekategorisåledes udtrykkesmeningsfuldtmedalledissebetegnelser.mankunnedesudenforeslå endnuflerebetegnelser,derpassendekunnebeskrivekategorien,somfxat se udsomenandengenerationsindvandrer ellerathave mellemøstligt,arabisk ellervesto/sydasiatiskudseende.kategorienafgrænsessåledeshellerikke præcistiempirien,hvilketforklarer,atjegindimellemharveksletmellemat brugedeforskelligebetegnelseraltefter,hvilkenderfremtrædermesttydeligti despecifiktanalyseredesekvenser.detvæsentligeforminanalyseersåledes ikke,hvordandenspecifikkeracialekategorikankarakteriseres.snarereønsker jegatpegepå,atderskerensammenknytningafkropsligekendetegn,som virkertilatforbindekroppemedsådannetegn,ellernogleafdem,tilhinanden ogmarkereenforskelmellemdemogdenracialtumarkeredepositionaf hvidhed,samtidigmedatdetilskrivesbetydningfordetterroristiskepotentiale hospersonermeddissekropstegn. Selvomjegharillustreretracialiseringenaftrusselsrelationenmedeksemplerfra DR1 sdækning,kanderogsåidentificeresracialiseringsprocesseritv2 s 126

130 dækning.herkanfremhæveseteksempel,hvortv2 segenterrorspecialist,niels Brinch,udpegerdelighedspunkter,derermellemGlasvejOsagenogdeto tidligeredansketerrorsagerglostruposagenogvollsmoseosagen.hanfortæller, atdemistænktehenholdsvisdømtegerningsmændalleharboetidanmark,men sammenlignerdemderudoverpåfølgendemåde: % Men%det%er%folk%af%forskellig%na3 %eh %øh %forskellig%oprindelse.%men%alle%sammen% tilsyneladende%på%en%eller%anden%måde%tilsyneladende%involveret%i%islam,%og%alle% sammen%kommende%fra%lande,%hvor%islam %eller%spiller%en%fremtrædende%rolle.%så% det%vil%nok%være%rimeligt%at%antage,%at%det%er%muslimer,%der%desværre%igen%her%er% tale%om.% (bilag2,side32,tv2/nyhederne kl.12.00,o.31:00min) IdetBrinchherfremhæverbådedenetniskeandethedogmuslimskheden,kan manargumenterefor,atderskerengeneraliseringafihvertfalddendelaf terrortruslen,somdetresagerrepræsenterer,tilatkunnehenteforklaringide formodedegerningsmændsetniskeandethedogmuslimskhed. SelvomracialiseringsprocessersåledeskanidentificeresibådeDR1ogTV2 s udsendelser,valgtejegatfremhævedr1 s,dadeherfremstodmedflere interessanteanalytiskeperspektiver.ikkedestomindreerdetvæsentligtat fremhæveenafdesekvenserfratv2,hvorterrortruslenknyttestil indvandrere,idetdentilbyderetsupplerendeperspektivtildetbilledeaf terrortruslen,somdethidtilanalyserederadikaliseringstemafradr1har tilvejebragt.herlæggesvægtenpå,atdeanholdteikkekanbetragtessom havendedet,deralmindeligvisbetragtessomintegrationsproblemer,idetdeeri beskæftigelse.idækningenbliverdettefremstilletsomsærligtbekymrende,som detudtrykkesicitatether,hvoranjadalgaardonielsen,derpå 127

131 interviewtidspunktetforskedeiradikaliseringveddanskinstitutfor InternationaleStudier 45,interviewesafstudieværten: Vært: Men%det%skræmmende%er%jo%sådan%set,%at%nogle%af%de%her,%i%hvert%fald%fire%af% dem%er%tilsyneladende%velfungerende%og%har%jobs%her%i%danmark,%er%det%noget%i%ser%i% de%øvrige%studier? AnjaDalgaardONielsen: Ja,%altså%man%må%sige,%det%er%et%fællestræk%ved%en%række%af% de%europæiske%sager,%og%det%er%selvfølgelig%fra%et%samfundsmæssigt%synspunkt% særdeles%bekymrende.%det%stiller%også%et%spørgsmålstegn%ved%nogle%af%de% traditionelle%forklaringer%på%radikalisering,%på%terror,%der%typisk%har%peget%på%at% der%kan%være%tale%om%fx%politisk%undertrykkelse%eller%økonomisk%marginalisering,% mangel%på%uddannelse%og%den%slags,%men%det%er%der%jo%ikke%tale%om%i%de%her%tilfælde,% der%er%andre%faktorer%på%spil.%% (bilag2,side59,tv2/nyhederne kl.22.00,o.15:00min) IndencitatetharDalgaardONielsenfortalt,atandreårsagertilterrorkanvære,at AlOQaedakantilbydeen alternativ%identitet tilisær første3,%anden3,% tredjegenerationsindvandrere,derbefindersigienidentitetssøgen,somblandt andeterigangsatafenoplevelseafatbefindesigmidtmellemtokulturer,den europæiskeogfxenpakistanskkultur.derudoverpegerhunpå,atsociale netværkkanspilleenrolleividereførelsenafdeideologiskebudskaberogdisses rodfæstelsehosindividet(bilag2,side58o59,tv2/nyhederne kl ,o.15:00min). Detovenforciteredespørgsmålfraværtenkanlæsessom,atdeter% skræmmende,at vi med vores godesamfundikkeharværetistandtilat forhindreterror,idetdeanholdtetil%trodsfor,atdeervelfungerendeikraftafat væreibeskæftigelse,harhaftplaneromterror.hvorderidr1 sfokuspå manglendetilknytningtil vores samfundoghåbomenløsninggennembrugen 45SidenerDalgaardONielsenblevetansatsomchefforPET safdelingforforebyggendesikkerhed (PET2008). 128

132 afrollemodelleråbnesfor,atdeungekanhjælpesvedatblivetilpassetvores samfund,erderitv2 svinkelenstørrelukkethediforholdtilmulighedenforat bekæmperadikaliseringenogdermedterrorismen.hertillæggeskulturelt identitetsmæssigeforhold,somdetatværesplittetmellemkulturer,større betydningenddesocialeforhold,somdr1medsitfokuspårollemodellerog statsdrevetinterventionideungeslivsbanevægter.hermedskerderaltsåi sekvensenfratv2enstørretilknytningafterrorpotentialettilspørgsmåletom individersidentitet,somnogetmereellermindreiboendeindividetogdermed uforanderligt,snarereendfxsocialeforhold,derindbydertilet samfundsmæssigtansvarforforandringogintervention.mankanargumentere for,atderitv2 sdækningrepræsenteresenracialisering,derrefererermeretil idéenomracialisereteksklusionfradetdanskenationalefællesskab,hvorder hosdr1kansesenfremstilling,derpegermereiretningafenracialiseret hierarkiseringindenfornationen,hvorderacialiseredeungepositioneressom underordnedeidenforstand,atdeharbrugforhjælpforatkunneindpassesog udfyldeenpladsindenfornationensorganiskehelhed(jf.kapitel5). Andreassen(2005)pegerpå,atbeskæftigelseidanskenyhedergennemgående optrædersomdenmestdirektevejtilintegrationisamfundet(andreassen 2005:260).Dermedkanværtensudtrykteoplevelseaf,atdeterskræmmende,at personeribeskæftigelseharhaftterrorplaner,ogsålæsessomudtrykforen dybereangstforendemonteringafdisseforestillingerom,atmanbliverengod ogveltilpassetsamfundsborgergennembeskæftigelse.herikandesuden indlæsesenangstfor,atdeter os selvsomsamfund,derproducerer terrorrisikoen,såfremtdeanholdtesvelfungerenhedernoget,derkantilføre forklaringtilderesterrorplaner.meddalgaardonielsensfremhævelseafde identitetsmæssigeårsagertilterrorkansekvensendermedudtrykkeen forestillingom,atpersonermedsådannesplittedekulturelleidentiteterkan optrædesomvelfungerendeborgereidetdanskesamfund,samtidigmedatde pågrundafdenneidentitetsmæssigeuforanderlighedudgørenterrorrisiko. Såledeskanderåbnesforenlæsningafterroristidentitetensomknyttettil individer,dereristandtilatinfiltrere vores samfundogdetsprivilegiersomfx 129

133 godejobsoguddannelsesmulighederogherblandesigimængdenafalmindelige borgereikraftafatværevelfungerende(jf.maira2009ogrygiel2008for lignendeanalysepointer).nårværtensom vores repræsentantudtrykker,atdet er skræmmende,kandersåledesogsåværetaleomudtrykforenangst,derkan opståikraftaf,atnogettruendebefindersigtætpå os,ogdermedatdet,somi kraftafdetsaffektiveogkulturelleafstandtil os burdeværeellerforventesat værelangtvæk,faktiskkanbefindesigmidtiblandtos.mankansige,at forestillingerneomtruslenfraterrorforstyrrerbilledetaf denracialiserede anden somen,derkanpassesindidensamfundsmæssigehelhed,idetdenne, selvomhan(sic) 46 tilsyneladendeudfyldersinpositionher,ikraftafsinmere essentialiseredeforskellighedfra os alligevelkanudgøreenfare.mankansige, atderskabesenusikkerhediforholdtilnetopspørgsmåletom,hvorvidtdetat semuslimskud eller seudsomenindvandrer markerereksklusionfraeller underordningindenfordendanskenation.dermedinviterestil,atkroppe,der sermuslimskeud / serudsomenindvandrer,netopkanpositionerespå forskelligmådeiforholdtildetdanske os,ogdermederdetnetopvæsentligtat studeredenracialiserederumligeorienteringispecifikkekonteksterog sammenhænge. VedensammenlæsningafDR1 sogtv2 sdækningafsagenstårdetaltsåmere åbent,hvordantegnenepådet,mankanbetegnesommeretraditionelle integrationsproblemer,somisærmanglendebeskæftigelse,kanknyttestil terrortruslen.iudsendelsernefremstillestegnpåmanglendeintegration,somfx ikkeatværevelfungerendeogibeskæftigelse,pådenenesidesomnogetder forventesatværetegnpåterrortruslen,idetdeoverhovedetfremhævessom forholdafrelevansforforståelsenaftruslenfraterrorogmuslimsk radikalisering.pådenandensidefremhævesdet,atflereafdeanholdteiden specifikkesaghavdejobsogdermedvaratbetragtesomintegrerede.menikraft afatdettefremstillessomoverraskendeogsærligtskræmmende,markererdet etbrudmeddetforventedebilledeaftruslenogkandermedsamtidigvirke bekræftendeforetgeneraliseretbilledeaftruslensomknyttettiltraditionelle 46Somtidligereerderhertaleomenbevidstbrugaf han tilatrefereretil denpotentielle terrorist,derergenstandforenunderforståetmandligkønning. 130

134 integrationsproblemersåsommanglendebeskæftigelse.ikkedestomindrekan manilysetafdissemodsatrettethederargumenterefor,atterrortruslenikke nødvendigvisreproducererdegrænsedragninger,dertraditioneltharmarkeret brunekroppesforskeltil os,somfxudtryktidiskurseromintegration(jf. Yilmaz2006:109f).Idetmindstemådenbetragtessomatvirketilatsætte spørgsmålstegnveddisse.såledeskanterrortruslenikkenødvendigvisknyttes tildetegn, viervanttil atkiggeefterforatfåøjepåproblemerhos den racialiseredeanden,somfxintegrationsproblemer.truslenkansåatsige være forklædt afdepotentielleterroristerstilsyneladendevelfungerenhed.den mandlige,brunekroptræderhervedsidenafdenforventedeadfærdsomikkeo integreretproblemidentitet,ogdetkanskjuletruslenogdermedforstærkeden. SåselvomminanalysebekræfterMcIntoshs(2008:3O4)pointeom,at those markedbythe stigmataofdifference arethrustintothecentreoftheracialized discoursesregardingthe problem ofimmigrantintegration,såerdetaltså samtidigenvæsentligpointe,atkarakterenafdette problem samtidig forhandlesikraftafdenspecifikkemåde,hvorpådetrepræsenteresafde forskelsmarkedekroppeispecifikkesituationer. Selvomderaltsåfindesdisseforskelleivinklingenafterrorproblematikkenhos DR1ogTV2,erdetenvæsentligpointe,atterrortruslenracialiseresibegge mediersdækning,idetdenbeggestederhenterforklaringiforestillingerom kultur/religiøsitet,dergøreskropsligtgenkendeligtviavisuelle repræsentationerafbrunekroppeogracialiseredebetegnelsersomfx indvandrer (afførste,andenellertredjegeneration).hvorderhosdr1 overvejendekanlæsesenfremstillingafbrunheden/indvandrerheden/ muslimskhedensomnoget,derkangiveenrisikoforensocialtbetinget vildfarelsehosungemændmodekstremisme,fxfordidennekulturbaggrundkan betyde,at ingen tagerhåndomdeunge,kanderhostv2overvejendelæsesen forestillingom,atdeterdenkulturelleidentitet,der,ikraftafatværesplittet,i sigselvkanudgøreenradikaliseringsrisiko. 131

135 9.2Medellerudenskæg:terroristeniblandtos Ilysetafatdenforventedeproblemadfærdforderacialiserede indvandrer O kroppe,somdårligellermanglendeintegrationiformafisærbeskæftigelse,ikke nødvendigviskanvirketilatudpegedepotentielleterrorister,erdetværdatse nærmerepå,hvilketegnderellersknyttestilterrorpotentialet.herfremtræder tegnpåmuslimskreligiøsitetsomrelevante,ikkemindstikraftafatterror knyttestilislamistiskideologi. EnsekvensfraDR1kanillustrere,hvordantilstedeværelsenellerfraværetaf muslimsketegnharbetydningfor,hvorledesdenmandlige,brunekrop positioneres.herfremstillesdensomatbevægesigmellemdet,derkan betragtessomhenholdsvis terrorpotentiale og almindelighed,i betydningstilskrivelsentilden.isekvensenbeskriverdr sreporterdeanholdtei GlasvejOsagen,somhanharsettilretsmøderne.Hanbeskriverderesudseendepå følgendemåde: Der%var%tale%om,%må%man%sige,%helt%almindelige%unge%2.g3drenge,%at%se%på%i%hvert% fald.%løse%bukser%og%hættetrøjer,%kort%hår,%og%ubarberet,%men%ikke%langt%skæg.% (bilag2,side51o52,dr/tvoavisen ,kl.21.00,o.6:00min) Herudtrykkerjournalisten,atmanikkekansepåfolk,omdeerpotentielle terrorister,idetdeanholdteligneralmindelige andengenerationsindvandrero drenge,som 2.g3drenge erudtrykfor.såledesudtrykkerhanaltsåpådenene side,at 2.gOdrenge kanværealmindeligeogtildelerdermeddenracialiserede positionaf andengenerationsindvandrere envisnærhedtil os.mensamtidig markererhanenracialforskelmellem os ogdissedrenge,idetdenetop betegnes 2.gOdrenge ogikkeblot drenge.mensommistænkteterroristerligger derenunderforståethedom,atdeanholdteikkeeralmindelige,ligesomdet udtrykkesafjournalisten,atdebloteralmindelige at%se%på%i%hvert%fald.idet journalistenfremhæverdeanholdtes almindelige tøjstil,ogatdeikkeharlangt 132

136 skæg,kanderherlæsesenforventningom,atmistænkteterroristervillehave hafttegnpåmuslimskreligiøsitetsomfxfuldskægogsærligbeklædning(jf.fx SocialOogIntegrationsministeriet2012:24,hvorskægogislamiskeklædedragter fremhævesibeskrivelsenafsalafistiskislamiskemiljøer).detalmindelige udseendetræderaltsåfremikraftaffraværetafmuslimskekendetegn,der dermedbringesispilsomnoget,derbådeisinforventedetilstedeværelseogsit faktiskefraværkanoptrædesomtegnpåterror.denneusikkerhediforholdtil tilknytningenafmuslimsketegntilterrorrisikoentildelerdenunge,mandlige, brunekropisigselvetstørrepotentialeforterror.nårmistænkteterrorister kanseudsomalmindelige 2.gOdrenge pegerdetpå,atenhver 2.gOdreng i princippetkanværepotentielterrorist.idetmanikkekansepåenperson,om han(sic) 47 erterrorist,skabesetbilledeaf,atterroristengårrundtiblandtos somenpotentielfare,derkanvisesignårsomhelst.somdenvelfungerenhed, jegfremhævedeiforrigeafsnit,kommeraltsåogsådeanholdtesalmindelige udseendetilatfremståsomnoget,derskjuler denpotentielleterrorist og dermedkanvirketilatstimulereenoplevelseaffrygtfordenterroristiskefare somén,derkanskjulesighvorsomhelst. Ensekvens,derligeledeserfraDR1,illustrererdennepointemegettydeligt. SekvensenerintroduktionentilDR1 sførstesamledeaftennyhedsudsendelseom sagenden4.septemberkl herklippesderihurtigttempomellem værtensopridsafsagen,pet schefjakobscharfsudtalelservedetpressemøde ogetinterviewmedenoverbotilenafdeanholdte.ordlydogbillederi sekvensensersåledesud(jf.bilag2,side36,dr1/tvoavisen ,kl ,0:00min): 47Somtidligereerderhertaleomenbevidstbrugaf han tilatrefereretil denpotentielle terrorist,derergenstandforenunderforståetmandligkønning. 133

137 Vært: Godaften%og%velkommen%til%en%tv3avis,%der%i%høj% grad%vil%være%præget%af,%at%vi%i%dag%fik%en%ny%terrorsag% på%dansk%jord.%otte%unge%mænd%anholdt%for%at% planlægge%terror%mod%danmark,%efter%at%politiet%i%nat% gennemførte%ransagninger%11%forskellige%steder%i% Storkøbenhavn Kliptil JakobScharf(chefforPET): at%der%efter%vores% opfattelse%er%en%direkte%forbindelse%i%denne%sag%til% ledende%personer%i%al3qaeda Kliptil Vært: lyder%vurderingen%fra%chefen%for%politiets% efterretningstjeneste Kliptil Kvinde: Jamen,%det%er%nogle%ganske%søde%mennesker,% der%bor%i%lejligheden%under%mig % Kliptil Vært: men%de%ganske%søde%mennesker%havde%altså% ifølge%politiet%planer%om%et%bombeangreb 48 48UdoverdevistebillederledsagessekvensenafflerebillederafpolitibetjenteogObilersamtaf opgang,boligblokogetværelsefraetafanholdelsesstederne(bilag2,side36,dr1/tvoavisen 134

138 GennemkrydsklipmellempådenenesidePET schefogværten,dersammen opstillerdeanholdtesfarlighed,ogpådenandensidedenintetanendeunderbo skabesderensærligdramatik,dernetopercentreretomkringdenproblematik, atselv vores ganske%søde %naboer,udenat vi harenchanceforatopdagedet, kanudgøredenstoretrussel,somdeterathave planer%om%et%bombeangreb og direkte%forbindelse%[ ]%til%ledende%personer%i%al3qaeda.terrorenkandårligt kommetætterepåendtildem,derborligeover,underellervedsidenaf,og såledesskabesderaltsåheretbilledeaf,atuansethvortæt denpotentielle terrorist erpå os,er han istandtilatskjulesigfor os.derudovererdetværd atbemærke,atsekvensenherkanvirketilattilskrivedenracialtumarkerede positionafdet os,dererhér,enkropslighvidhed.både vores myndigheder,i formafpet schef,samt vores repræsentanter,iformafværten,dertalerpå vegneaf os,ogunderboen,hvissted vi inviterestilatsætteosi,repræsenteres afpersoner,hviskroppeerracialtmarkeretsomhvide.dissekroppekan dermedværemedtilattilskrivehvidhedtildenracialtumarkeredepositionaf dethér,hvorfradetsocialerumorienteres,mensdennepositiondogstadig fremstillessomracialtumarkeret,idethvidhedenikkefremhævesellertilskrives forklaringskraftfornogetellerpåandenmådetillæggesbetydning. Ietindslag,derligeledeserfraDR1 sdækning,fremkommerderflerebudpå, hvilketegnderkanpegeiretningafterrortruslenogdermedgøreterroristen genkendeligfor os (bilag2,side66o67,dr1/tvoavisen kl.18.30,o. 9:00min).Herbeskrivesenafdeanholdtesomværendedelafenfamilie,der ifølgenaboer har%ændret%sig%markant%de%senere%år,somjournalistenformulerer detisinspeak.hvorfamilientidligerealtidharhilstpånaboerne,erdeblevet mere%fjerne%og%indelukkede.desudenfortællesdetispeaken,atfarenogden anholdteifølgenaboerhavdeanlagtfuldskægcirkatoårtidligere,menatden anholdtehavdebarberetskæggetafigenetparmånederindenanholdelsen.som afrundingpegerjournalistenisinspeakdesudenpå,atdenanholdtehar ændret% sig%fra%at%være%en%ganske%almindelig%teenagedreng,%som%spillede%fodbold%med%de% ,kl.18.30,o.0min).Pågrundafbilledernesstorepladskravharjegdesudenvalgt ikkeatindsættealleindklipsbillederafværten. 135

139 andre,%til%at%gå%i%kjortel%og%holde%sig%på%afstand (bilag2,side67,dr1/tvoavisen kl.18.30,o.10:00min) 49. Herforeslåsdet,atdenproces,derkanføretilterrorisme,indeholderen bevægelsefraatvære almindelig%teenagedreng,derspillerfodbold,til at%gå%i% kjortel%og%holde%sig%på%afstand.hermedudtrykkesdels,atdenneproces indebæreroverkommelsenafenkultureldistancemellemfodboldogdetatgåi kjortel,ogdelsfremstillesprocessenogsåsomen,deretablererenrumlig distanceikraftafat holde%sig%på%afstand.desudeneralmindelighedenogsåi spil,menheriformafnoget,somdenanholdtetidligereharværet,menhar bevægetsigvækfraisinvejmodterrorenogekstremismen.såledesbliver terrorhertilresultatetafenbevægelsevækfrasamfundet,somfxudtrykt gennemafstandentilnaboerne,ogfradetalmindeligeliv,derkendetegner vores samfund.hvisdennesekvenssammenlæsesmeddetidligereanalyserede sekvenserfradr1omradikaliseringogrollemodeller,kandenherbeskrevne bevægelsevækfradetalmindeligesamfundbetragtessomnetopdenbevægelse henimoddenterroristiskeposition,somsøgesbremsetafenstatslig interventionmedrollemodeller.desudenbliverdetisekvensenomden anholdte,derharændretadfærd,ogsåfortalt,atdeterheledenanholdtes familie,derharændretadfærd,ogathansfarogsåharanlagtfuldskæg.herikan dersåledeslæses,atdenanholdteikkeharhaftenfamilie,derharværetistand tilatstoppehansekstremismeogterrorplaner,idetdennesnarerefremstilles somathavetagetdelidenreligiøseradikalisering,somunderforståssom forklaringpåhansterrorplaner.såledesserfremstillingenafdenkonkretesag herudtilatbekræftebilledetaf,atterrorpotentialeternoget,derinvolverer den potentielleterrorists familiæreogkulturellebaggrund. Somnævnterogsåidetteindslagfuldskægget,ellermanglenpåsamme,ispil somettegnpåterror.førstfremståranlæggelseaffuldskægsomdelafden 49OgsåTV2fremhæverdensammeanholdteskjortel,samtiøvrigtathangårmedmuslimskhat, harfuldskægogoftegårimoske(bilag2,side57,tv2/nyhederne kl.22.00,o.12:00 min). 136

140 proces,hvordenanholdteoghansfamiliehardistanceretsigfradetsamfund,de tidligereharværetdelaf,somfxrepræsenteretveddenaboer,somdetidligere harhilstpå.idetdetnævnes,atdenanholdtefornyligharbarberetfuldskægget afigen,kunnedetumiddelbartsynesoplagt,athanhermedfraskrivesnogetaf terrorpotentialet.dogviljegforeslå,atderikraftaf,atdenanholdtenetoper mistænktforterrorplaner,snarereinviterestilenlæsning,hvorbarberingenaf detfuldskæg,somifølgevidnerharværetder,fremstillessom,atdenanholdte harvilletforklædesigogdermedskjulesinidentitetsompotentielterrorist. Dermederdetikketilstedeværelsenafskæggetsomsådan,derkansessomtegn påterror,mensnarerehvordanskæggetellermanglenpåsammeindgåriden kontekstogdensituation,somdekroppe,derikraftafderesracialiserede indvandrerhed fremstårsompotentielleterrorister,placeresi;herunderogså hvordanderelaterestil os somdetsubjekt,dermøderdem.iindslagether bliverfuldskæggetførstlæstsomudtrykfordenanholdtesomentrusselmodos, ogsidenbliverdetmanglendefuldskæglæstsometforsøgpåatforklædesigog dermedkunneudgøreenendnustørretrussel,idetdetafskærerosmuligheden foratfåøjepåtruslenogbeskytteosmodden.detteindslagkandermed underbyggeenlæsningaf,atdenalmindelighed,somdeanholdtesudseende tilskrivesafdentidligereciteredereporter,erenslagsforklædning,derbetyder, atterroristenkanskjulesigiblandtos. Dermedkantilskrivelsenafalmindeligtudseendetildenunge,brune,mandlige kroppådenenesidefungeresomnoget,dertilladerdenbrunekropatnærme sigellertagedeli vores samfund.mensamtidigkandet,pådenandenside, værenoget,derknytterensærligfarlighedtildenunge,brune,mandligekrop, idetdetalmindeligeudseendekanværeenforklædningforterroristen.dermed måtilskrivningenafalmindelighedtilunge,mandlige,brunekroppebetragtes somnoget,derpåéngangskaberentilnærmelseogendistanceringafdisse kroppetil os oghér.mankansige,attilnærmelsenførstogfremmestudtrykkes somenkultureltilnærmelse,idetdetudtrykkes,atdenunge,mandlige,brune kropfaktiskkanværealmindelig.mensamtidigdistanceresdennekropaffektivt, idetalmindelighedensamtidigetableressomnoget,derkanskjule 137

141 tilstedeværelsenafentrussel,hvorveddenalmindeligtudseende,unge,brune, mandligekroppositioneressomen,vikanhavegrundtilatfrygte.selvomtegn påreligiøsadfærdsomfxfuldskægogkjortelpådenenesidefremstillessom noget,deradskiller denpotentielleterrorist fradenalmindeligeunge,mandlige, brunekrop,tilføjesdissesamtidigenusikkerhed,idetdetogsåblivermuligtat forklædereligiøsitetenvedfxatbarbereskæggetafellerklædesigialmindeligt tøj.såledeskandenunge,mandlige,brunekrop medellerudenskæg som sådanfremståsompotentielterrortrussel. Jomereusikretegnenepåterrorforekommer,desstørrepotentialekan tilskrivesdenunge,mandlige,brunekropi%sig%selvforatkunnebefindesigi situationer,hvordenvilblivelæstsomtegnpåterrortruslen.herfremstår skæggetsometmegettydeligtsymbolfordennespændetrøjefordenmandlige, brunekrop 50.Hvisman(d)anlæggerfuldskægkanman(d)mistænkesforatvære islamistiskterrorist,hvisman(d)barberersig,kanman(d)mistænkesforat væreforklædtislamistiskterrorist.oplevelsenafensådanspændetrøjekanman læseomihassanpreislersromanbrun%mands%byrde(2013),derbyggerpå personligeoplevelsermedatlevesombrunmandienhvidverden.hanskriver omsineovervejelserindenenturmeddenkøbenhavnskemetro: Men%jeg%skal%ikke%møde%min%skaber,%jeg%skal%møde%mine%medpassagerer%i%metroen,% og%de%er%mænd%og%kvinder%med%tasker%og%iphones%og%klapvogne%og%aviser,%og%de%ser% op,%når%jeg%træder%ind%med%min%kuffert,%og%jeg%spørger%mig%selv,%om%flest%vil%tro,%de% ser%en%bombe%i%mit%bælte,%hvis%jeg%barberer%mig,%eller%hvis%jeg%lader%skægget%stå,%og% jeg%ser%mig%i%spejlet,%og%jeg%bliver%gal,%og%jeg%gør%oprør%mod%mig%selv,%og%jeg%smider% trimmeren%fra%mig%og%begynder%forfra.% Har%du%lyst%til%at%lade%dig%trimme%eller%ej? % spørger%jeg,%men%jeg%kan%ikke%kende%svaret%fra%frygten,%så%jeg%vælger%den%midterste% indstilling,%for%den%er%lidt%af%hvert:%den%er%pakistansk%og%dansk,%den%er%muslim%og% ateist,%den%er%hassan%og%preisler %(Preisler2013:59). 50SelvomderiGlasvejOsagenisærfokuserespåungemænd,serdetudtil,atdennespændetrøje ogsåkantilskriveslidtældrebrune,mandligekroppe,somdetfølgendeeksempelmedpreisler, dereri40oårsalderenillustrerer. 138

142 IcitatetherbeskriverPreisler,hvordanhanikraftafsinbrunekroper begrænsetafdethvideblikisinehandlinger.hanerikkeistandtilattage stillingtil,hvordanhanegentligønskersitskæg,fordihanikkekanhandleuden omdethvideblik,sompotentieltkanlæsehamsomterrorist.ikraftafsin brunhedmåhanorienteresigindenforetracialtskema,dernetoperinformeret afdenbetydningshistorie,dererknyttettildenmandlige,brunekropsom potentielterroristogdermedsomen,derkangenererefrygtimødetmedandre (jf.fanon2008[1967]:84f,ahmed2004:62o67).deteretsådantracialtskema, somnyhedsdækningenkantagedeliproduktionenafvedattilskriveden mandlige,brunekropenbetydning,hvorbådetilstedeværelsenogfraværetaf skægkanlæsessomtegnpåterror.etskema,dersomillustreretmedpreisler, kangøredetumuligtfordenmandlige,brunekropatorienteresigiverden. Noget,derogsåerrelevantatfremhæveher,er,atdiskurserneomtruslenfra terrorkasterlysover,atandethedikkekuneretspørgsmålomkropslige kendetegnogderesbetydningshistorie,menmårelaterestildenkontekstog specifikkesituation,somandethedenproduceresi.hererenvæsentligpointe, hvorledeskroppeindgårirelationertildetsubjekt,demødesmed.detsamme tegnpåenbrun,mandligkrop,nemligdetatværebarberet,kanbådelæsessom almindelighedogsomenskærpetterrortrussel,ikraftafatdetforventede islamistiskeskægerskjultmedbarberingen.dermedkandenracialisering,der foregårikraftaf,atkropsligekendetegntilskrivesbetydning,somheriforhold tilterrortruslen,ikkeforståsadskiltfradensituationellekontekst,denfinder stedindenfor.ieksempletfrapreislersbogmåorienteringenafhansbrunekrop netopforståsirammenafatværesitueretienmetro.metrotogogandre offentligetransportmidleroptræderoftesomreelleellerpotentielleterrormål 51, hvilketermedvirkendetil,atpreislersbrunekropkanpositioneressomen trusselogdermedkangivehamdenneusikkerhediforholdtil,hvordanhanskal orienteresigforatundgå,atmetroensøvrigepassagererskalblivebangefor,at 51SomdemestprominenteeksemplerherpåkannævnesterrorangrebenemodtogOog bustrafikkenimadrid2004oglondon

143 hanerterrorist.hvismanistedetforestilledesigdenmandlige,brunekropi situationensomfxjobansøgertilenjobsamtale,villedensituationmåskei højeregradgiveanledningtil,atjobansøgerenvilleovervejeatsignalerefxvelo integrerethedforatopnåenrelationafnærhedtilinterviewerensposition.den brunekropssituerederelationtilsubjektetfordenracialtumarkeredeposition afhvidhed,iforholdtilhvilkendenergjortracialforskellig,relaterersåledesden brunekropienbestemtpositionafandethed.dermedkandenracialekategoriaf brunhedændrekarakteristika,altefterhvilkensituationelrelationtil os den positioneresi. 9.3Rumograce:nationogghetto Somjegharværetindepåtidligereianalysen,knyttesekstremismeog radikaliseringflerestedertilenbevægelsevækfra os ogdet,derfremstårsom vores samfund.dettepegerisigselvpå,atderogsåikulturaliseringenog racialiseringenaftrusselsrelationensamtidigetableresenrumligdistance mellemhérogdér,derdesuden,somvist,ogsåkanlæsesafdeleafdækningens visuelleelementer.mendererogsåsekvenseridækningen,hvordermere direkteskerenracialiseringafrumlighed,dervirkertilatudgrænsebrunhedfra detnationale.detteskerikraftaf,atbrunekroppepositionerespåenmåde, hvordebefindersigudenforellerpåkantenafdetnationaliserede,danskerum, somdesamtidighævdertilhørtilikraftafatboder.detteskerbådegennem tilknytningafdeanholdteterrormistænktetildelande,hvorderes oprindelse eller baggrund placeres,ogdetskergennemfremhævelseafdesteder,hvorde anholdteellerandre,derrelaterestilterrortruslen,bor. IDR1 sdækningafglasvejosagenbliverdeotteanholdtepræsenteretpå følgendemåde: 140

144 (FramegrabfraDR1/TVOAvisen kl.21.00,o.1min) De%otte%anholdte%er%mellem%19%og%29%år%og%af%udenlandsk%oprindelse.%Ifølge%PET% har%de%anholdte%afghansk,%pakistansk,%somalisk%og%tyrkisk%baggrund,%og%seks%af%de% anholdte%er%danske%statsborgere,%mens%to%har%opholdstilladelse %% (bilag2,side49o50,dr1/tvoavisen kl.21.00,o.1:00min)% OgsåpåTV2fortællesdetafværten,at alle%otte%anholdte%har%udenlandsk% baggrund,%men%seks%af%dem%er%danske%statsborgere.forfireafdeanholdte fortællerværtenyderligereoplysningeromderesbeskæftigelse, oprindelseslande,alderogbeboelsesområder,ogheraffremhævesdeto,som præsenteressom hovedmændene,ogsomiøvrigterblevetvaretægtsfængslet. Informationerneillustreresmedfølgendegrafik: 141

145 (FramegrabfraTV2/Nyhederne kl.22.00,o.13min) Isekvenserneherskerderdet,atbetegnelserne afghansk, pakistansk, somalisk og tyrkisk,deriudgangspunktetrefererertilnationalitet,blivergjort tilbetegnelserfor oprindelse og baggrund,samtidigmedatdesamlesunderde meregeneraliserendebetegnelser udenlandsk%oprindelse og udenlandsk% baggrund.vedatbrugedissebegreberom oprindelse og baggrund viljeg argumenterefor,atde iudgangspunktet nationalekategorier, afghansk, pakistansk, tyrkisk og somalisk,bliverkonstrueretsometniskekategorier. Hvisnationalitetbetragtessomatværerelaterettilenidéomselvbestemmelse fordetnationalefolkiformaffxenstat(fenton2010:52),bliverdeanholdte fratagetnationalitet,iogmedatdebetegnesikraftafderes oprindelse.de knytteshverkentilnationalitetenidetland,debori,nemligdanmark,ogej hellertilnationalitetenideresoprindelseslande,idetdennenetop kun er repræsenteretsomen oprindelse eller baggrund hvisbetydningiøvrigtikke specificeresnærmere.dermedkommerbetegnelsenafdemvedderes oprindelse og baggrund snareretilatrepræsenteredemsomværendeafen 142

146 anden%etnicitetenddendanske,entermsomnetoptraditioneltrefererertilen idéomafstamningellerherkomst,mensomikkeknytterdennetilenviljeeller rettilselvbestemmelse,somerdetforhold,derisæradskiller nation fra etnisk gruppe begrebsligt(fenton2010:52).desudenbetydergeneraliseringenaf disseforskelligenationale oprindelser som udenlandske,atdetvæsentlige ikkehererdeanholdtesrelationtildespecifikkelande,mensnarerenetopdetat deharenikkeodansk,udenlandsk baggrund eller oprindelse.yderligerekan brugenafsilhuettertilatillustreredeanholdtebetyde,atdisseletterekan kommetilatfremtrædesomrepræsentanterforpersonermed udenlandsk oprindelse,endhvisdehavdeværetrepræsenteretgennemfotografier,der havdeafbildetdemsomindivider 52. IforlængelseherafkanBenedictAndersons(2001[1983])opmærksomhedpå nationalismensogracismensforskelligesproglighedfremhæves.han argumentererfor,atracismennetopborttagerindividerderesnationalitetvedat givedembetegnelsersomfx skævøje eller neger (Anderson2001 [1983]:207O208).Hermederdethanspointeatvise,atderacistiskebetegnelser refererertildenfysiskefremtoningogdermedernoget,derikkekanbortviskes ellerændres.tilforskelherfra,argumentererhan,tænkernationalismeni historiskeskæbner,ogdermedpegerhanpå,atnationalismenssprogåbnerfor, atmankaninviteresindidetforestilledefællesskabafnationen.derformener hanikke,manbørbetragteracismesomnoget,derertilknyttetnationalisme (Anderson2001[1983]:204O210).Somminanalyseviser,kandendiskursom oprindelse,somertilstedeiempirien,ligneenracisme,der,somanderson pegerpå,sprogligtfratagerindividerderesnationalitet.omendderikke refererestildeanholdtesfysiskefremtoning,mentilnoget,derkan begrebsliggøressometnicitetellerkultur,skerdettenetoppåenmåde,hvorde fratagesnationalitet,idetreferencennetopgårpåderes oprindelse.selvomvi ikkeserdeanholdteskroppe,betyderfremstillingenafdemsom etniskeandre, at vi serdemsommarkeretafenracialforskeltil os.menimodsætningtil 52Hermederdetikkeminintentionatantyde,atjournalisternebevidstharvalgtatillustrerede anholdtegrafiskmedsilhuetterfremforfotografier.detmåformodes,atdemanglendebilleder skyldesentenetiskeretningslinjerog/ellermanglendetilgængelighed. 143

147 Andersonsargumentom,atmandermedmåtænkeracismesomadskiltfra nationalisme,menerjeg,atminanalyseviserdetmodsatte.somvisterdetnetop gennembrugenafnationalismenssprog,atdeanholdtefratagesderes nationalitet,idetnationalitetsbetegnelsernebrugestilattilskrivedemetnicitet ograce.detteumuliggørpådeneneside,atdekaninkluderesidendanske nation,idetbrugenafnationalitetsbetegnelsernesomraceoog etnicitetsmarkørerekskludererdemfradenneikraftaf,atdefremstillessom hørendetilandrenationer.mensamtidigfratagesdeogsåtilhørettildisse nationer,idetdenetopreducerestilstederfor oprindelse.deersåatsige fratagetnationalitetsomsådan,ognationalismenssprogvilderforikkekunne inkluderedem.idetdeikraftafderes oprindelse markeressomen anden i forholdtildendanskenation,vileninklusionheriværenødttilatgågennemet sprog,derracialisererdemgennemenmarkeringafdemsomikke naturligt tilhørendenationen.dettekanfxskevedbrugafbetegnelsersom andenetnisk oprindelse, nydansker, danskemuslimer ellerlignendebetegnelser,derpå denenesidetilladerenvisinklusion,mensamtidigkonstruererenpositionaf andethed,derblandtandetgøresgenkendeligpåracialekropstegn. NårAndersonnårtildenmodsattekonklusion,hængerdetimineøjnesammen med,athanikkeharøjeforderacialekategorierselasticitet.hanserudtilat opfatteracesomrefererendetilfastekategorierafkroppe,idethanskriver(som oversatidendanskeoversættelseafhansbog): Negreertakketværeden usynligetjærekosttilevigtidnegre.jøder,abrahamssæd,forbliverjøder,uanset hvilketpasdebærer,ellerhvilkesprogdetaleroglæser (Anderson2001 [1983]:208).Imodsætninghertilharjegnetopargumenteretfor,atraciale kategoriermåerkendessomelastiskeogåbne.somfxgilroypåpeger,betyder dettenetop,atdensammeracialebetegnelsesomfx sort iforskelligesocialeog historiskekonteksterkanudpegeforskelligekroppesomsorte(gilroy2002 [1987]:36,jf.ogsåkapitel5). Negre eraltsåikke tilevigtidnegre,som Andersonargumentererfor.Deternetopdenneåbenhedideracialekategorier, derbetyder,atdeidereskonstruktionkantrækkepånationalistiskediskurser, 144

148 somdermedkommertilattagedelitilskrivningenafmeningtildem,fxiformaf atfungeresometniskemarkører,somjegharargumenteretforher. IforlængelseherafkanenpointefraHage(1998)fremhæves.Hanviserisin interviewbaseredeundersøgelseafaustralsknationalisme,hvordanaustralsk nationalitetknyttestilhvidhed.herargumentererhanfor,atmanglendehvidhed betyder,atmanikkekanopnåsamme naturlige nationalitetogdermedsamme tilhørtilnationen,somdem,derpågrundafdereshvidhedopfattessomfødte australiere(hage1998:55f).deterenvæsentligpointeihagesperspektiv,at nationalitetikkeernoget,manentenharellerikkehar,menderimodbør betragteskumulativt,somnogetmankanhavemereellermindreaf.mankan såledestilegnesignationalkapital 53 ogdermedetvisttilhørtilnationen,men dentilegnedenationalekapitalvilaldrigkunneopnåsammestatussomden medfødte nationalitet,derblandtandetindeholderensynlighvidhed(hage 1998:49O56).HvismanskalfølgeHage,erdetdermednetopidenkropsliggjorte andethed,somerkendetegnendeforracismen,atmanfindergrænsenfor indlemmelseinationen.såledesmåaltsåracistiskeognationalistiskediskurser forståssomintimtforbundne.igenpegerdetpå,atidetomfang, den racialiseredeanden inkluderesinationen,vildenneikraftafsinkropsligeikkeo hvidhedstadigfastholdesipositionenafenracialiseretandethed,somfx nydansker eller afandenetniskoprindelse. GilroykritisererogsåAndersonforhansadskillelseafnationalismeogracisme ogpegeridenforbindelsepå,atdennyereoftebegrebsliggjortsomkulturelle racismenetopretteropmærksomhedenmoddennationalegrænsedragning,idet denerdelafdemekanismer,derregulererinklusionogeksklusion(gilroy2002 [1987]:45).Såledeserdetetheltcentraltudgangspunktforintersektionen mellemnationalitetograce,atdetnationaleoverhovedettænkesiforholdtil grænser.hvad,derkarakteriserernationalitetsomkategoriiforholdtilfx 53Hagebenytterbegrebet nationalkapital ioverensstemmelsemeddenteoriramme,han befindersigindenfor,ogsomerinspireretafbourdieusbegreberomforskelligekapitalformer, somfxøkonomiskogkulturelkapital,ogsomaktørerkanbesiddemereellermindreaf(jf.fx Järvinen2000). 145

149 etnicitetograce,er,atdetsgrænsedragningikkekuntænkesikraftafmere diffuseogforanderligestørrelsersomkropstegnogkultur,menat grænsedragningenogsåerrumlig,idetdenerknyttettilkonkretegeografiske grænserogadgangentildettefysiskerumogderettigheder,derfølgermed hertil.denneformforgrænsedragningbetyder,atpersoner,derflyttersigover denationalegrænser,overhovedetkanbetegnessomfxindvandrereogdermed somnogle,derikkeer fødttil atbefindesigilandet,idetdeer fødttil etandet land.pådenmådekanderopståenopfattelseaf,atdisseharmindrerettil nationenenddem,derer fødttilden,somogsåhageerindepå.ligeledeskan det,atmanflyttersigfraennationtilenanden,betyde,atmanindenforen nationalistisklogikkanbetragtessomfejlplaceret,somikkeatværepåsit rette sted.nationalismensrumligegrænsedragningmellemnationertilføreraltså legitimitettilenopfattelseaf,atnogleharmererettiletsærligtrumendandre. Dermedkanderogsååbnesforenlæsningaf,atterrortruslenkanvære begrundetaf,atnoglebefindersigpådetforkertested.dentidligererefererede betydningsmæssigeglidning,hvorterrorpotentialetartikuleresindenfor brederediskurseromindvandrereogintegrationkanbakkedennelæsningop, idetderogsåheriliggerenunderforståethedom,atderertaleomnogle,der ikke naturligt hørertilidanmark,mensomerkommettillandetogharsvært vedattilpassesig. Dermedbliverdetiintersektionenmellemnationalitet,etnicitetograce,atder skerentilpasningmellemracialiseredekroppeogdetnationaliserederum.dels kommerdenidéometnicitet,derkangenkendesiudtryksom udenlandsk oprindelse,tilatnærmesigracebegrebet,idetetnicitetenfremstårsomnoget, derkannedarvesvednetopatvære oprindelse.desudenbetyderklæbrigheden afbetegnelsen indvandrer afførste,andenellertredjegeneration til bestemteracialekropstegn,somermegettilstedeidetidligererefererede sekvenser,atdettebegrebvirkertilattilpassekropslighedogrettentildet nationaliserederum,idetenbetegnelse,dersignalerermanglendetilhørtil nationen,fremtrædersomracialmarkør.denbrunekropstilknytningtil indvandreren umuliggør,atdennekanhaveet naturligt tilhørtilnationen.et 146

150 typiskspørgsmål,somenikkeohvidkropidethvide,nationalerumoftestilles, nemlig hvor%kommer%du%fra?,ernetopudtrykfordethvidesubjektsorientering afdenikkeohvidekropsomen,derikke naturligt hørertil.ogdeterdette spørgsmålomtilhør,derikkevilkunnetænkesudenetperspektivomdet nationale.deternetopdennationalerumligegrænsedragning,derkan afstedkommeensåtydelig,ogisammenfletningenmellemdenbanale nationalismesogracismeslogikkerogsålegitim,markeringaftilhør.herkandet altsåseudtil,atbegreberom oprindelse og baggrund,derkanligneidéerom etnicitet,hardenmedierendefunktion,somjegmedgilroy(2002:xxiiioxxiv)var indepåikapitel4,hvormanmedsammebegrebsbrugometnicitetkanudtrykke enbådenationalistiskogracistiskinformeretpraksis. Idetteperspektivkandetforeslås,atbetegnelsenafdeanholdtesomværendeaf udenlandskoprindelseellerbaggrundrelaterertilidéenomforskelmellemen dansknationalmajoritet,der naturligt tilhørernationen,pådeneneside,og etniskeminoriteter,dersynliggørespåderesikkeohvidekroppe,pådenanden. Truslenfraterrorplaceresaltsåhosdeetniskeminoriteter,ogidetderesetniske minoritetsstatusfremhævesiforbindelsemeddenkonkreteterrorsagogbliver udgangspunktforgeneraliseringerom indvandreres og muslimers risikofor radikalisering,tilskrivesdenbetydningforterrortrusselsrelationen. Herindgårdiskurseromterrortruslenaltsåikonstruktionenafraciale kategorier,derikraftafatfåfratagetderesnationalitetbliverpositioneretiet asymmetriskmagtforholdtildennationale,danskemajoritet.såledeser racialiseringeninformeretafdenmagt,derkanknyttestildenoplevederettil detnationalerum.hvorhvidhedens naturlige tilhørtildendanskenation betyder,atenpersonmedhvidekropstegnkanfremhævesindanskenationalitet ogdermedhævdesinrettildetnationalerum,betyderandrekroppes racialiseredeeksklusionfra detdanske,atdissevilhavevanskeligtvedatgøre detsamme.idetderacialiseredekroppefratagesderesnationalitet,efterladesde indenfordetspecifikkenationalerummedmulighedenforatpåtagesigfxen racialelleretniskminoritetsidentitet. 147

151 MeddisserefleksioneromdepotentielleterroristersfejlplaceringiDanmarki baghovedetkandetumiddelbartforekommeparadoksalt,atdeanholdte samtidigtretpræcistlokaliserestildespecifikkeområderidanmark,hvorde bor,somfxidennegrafik,hvorderesbeboelsesområdererudpegetpåetkort: (FramegrabfraTV2/Nyhederne ,kl.22.00,o.11min) 54 Jegvildogforeslå,atderheriikkeliggeretparadoks,mensnarereen bekræftelseaf,atdenpotentielleterrortrusselfraknyttesdetnationale,idetde anholdtenetopbliverknyttettilnoglespecifikkeafgrænsedeområderogikketil detnationaliserededanskerumsomsådan.mankansige,atderskabesetbillede af,atdeanholdteerkommetfraderesnævnteoprindelseslandeogsåerblevet dumpetnedidisselokalområderudenathavenogetmeddetdanskesamfundat gøre,udoverselvfølgeligdentrusseldeudgørmoddet.udtrykket terrorcelle, 54PådettekortmanglerdencentraleGlasvejatværemarkeret.Detteskyldes,atdenneadresse, somvarder,hvorderogsåfandtenevakueringsted,efterfølgendefremhævesselvstændigtbåde grafiskogistudieværtensspeak. 148

152 someralmindeligtanvendtiforholdtilnetopterrorismeivestligelande,ogsom ogsåerianvendelseideanalyseredenyhedsudsendelser(fxbilag2,side36, DR1/TVOAvisen kl.18.30,o.0:00min),bekræfterensådanlæsning. IforholdtilspørgsmåletomlokalitetskerderiøvrigtiGlasvejOsagenogsåen generalisering,hvordetikkekunkommertilathandleomdeanholdtes specifikkebeboelsesområder dissedvælesderiøvrigtikkemegetved,udover atdenævnes.idettidligereomtaltefokuspåradikalisering,somdr1vægteri sindækning,fremhævesbeboelsesområdetgellerupiårhus.delsinterviewesen person,derpræsenteressomen,derharensærligvidenomradikalisering blandtandetpåbaggrundaf,athanborigellerup,derpræsenteressomhavende enhøjandelaf indvandrere ibeboersammensætningen 55 (bilag2,side84, DR1/TVOAvisen kl.21.00,o.14:00min,jf.ogsåanalyseafsamme sekvensikapitel12).delsfremhævesgellerupsometafdesteder,manhar forsøgtsigmedatbrugerollemodellerforat holde%unge%indvandrere%ude%af% kriminalitet %(bilag2,side112,dr1/tvoavisen ,kl.21.00,o.21:00 min).daingenafdeanholdteisagenborigellerup,fremstårdethertydeligt,at det,dererifokus,ikkehererenkonkretudforskningafdeanholdtes beboelsesområder,mensnarerehandleromdengenerellekarakteristikafdem, dererifareforatbliveradikaliseretogpotentieltbliveterrorister.hererder taleom,atdennerisikonetopplaceresiafgrænsedeområdermedmange indvandrere.vedatinddragegellerupskerderenbetydningsmæssigtilknytning tildiskurseromghettoer,somgellerupoftebenævnessomidanskemedier.i danskenyhedsmedierrepræsenteresghettoertypisksomområderudenfor samfundet,hvorparallelleeksistenserervoksetfrem(andreassen2005:246o 250).VedatinddrageGelleruplokaliseres denpotentielleterrorist tilghettoer ogderesparallellelivsform,ogdermedstyrkeslæsningenafterrortruslensom en,derharophavudenforellerpåkantenafdetdanskesamfund,ellersomnoget ikkeodanskidanmark.dermedunderforståsenbanalonationalistisk fortolkningsramme,hvornogetikraftafsinikkeodanskhedkanfremståsom fejlplaceretidanmark. 55UdoveratboiGelleruppræsenteresdeninterviewedesomjurist/advokat,somformandfor Multikulturel%Foreningogsomathavepalæstinensiskerødder. 149

153 Ietlignendesporomterrorensstedlighederdersekvenseriempirien,der knytterterrorismensfarlighedsammenmeddensevnetilattrængegennem nationalegrænser.ibådedr1ogtv2 sdækningsammenlignesglasvejosagen mednogleterroranholdelser,derfindersteditysklanddagenefterdedanske anholdelser.debliverblandtandetsammenlignetikraftaf,atdetformodes,at deanholdteibeggesagerharmodtagettræningilejreipakistan.hermed knyttesaltsåendelafterrorensoprindelsetilpakistan.yderligerefortællesdet, atdeanholdteitysklanderdelafenterrorgruppe,derblevstartetiuzbekistan, men,somdetformuleresafenaftv2 sjournalister,har udbredt%sig tildet mesteafdetcentraleogsydligeasienogsidenogsåerbegyndtatrekrutterei Tyskland(TV2/Nyhederne kl.19,o.10:30min).Medtermen udbredtsig bliverderskabtetbilledeafdenterroristisketrusselsomet bevægeligtogmuligvisvoksendelegeme,dertrængerigennemnationale grænseridetsspredningudiverdenoghenimod os.sammenmed tilknytningentilspecifikkelokalområderogghettoer,ogbetegnelsen terrorcelle,sermanforsigdenterroristisketrusselsomen,dermedoprindelse ilandeiregionersomcentralo/sydasienogmellemøsten(ellerhvadderi vestligediskurserharværetkonstrueretsomorienten(jf.said2002[1978]), spredersigud,gennemtrængerdenationalegrænserogtrængerindidevestlige nationerforheratformeenklaverafterroristiskfareellerpotentialetherfor. Dermedinviterestilenlæsning,hvordetbliveretkonstitutivtelementi konstruktionenafdenterroristiskefare,atdenikkeernational.denerdels transnationalikraftafatgennemtrængenationalegrænser,ogdelserdenetnisk anderledesiforholdtilmajoriteten,nårdenbefindersigindenforennations territorium.diskurserneomterrorensstedlighedbetyderaltså,atdenknyttestil etdér,derdistancerestildethér,omkringhvilketdetdanskesocialerum udfoldes.terrorudspringetsdistancetil os bliverdermedmarkeretsimultant gennemforestillingeromkulturelogracialforskelogstedligafstand,somi øvrigtflettersigsammenmeddenaffektivedistance,dergenereltertilstedei etableringenafenrelationmellemnogettruendeognogettruet. 150

154 Derudovererdetvæsentligtatfremhæve,atdermeddenbetydningsmæssige tilknytningtilghettobegrebetogsåkanfølgeetklasseperspektiv,idetdetisærer områdermedalmennyttigelejeboliger,derbetegnesghettoer(andreassen 2005:250).Desudenerlavindtægtoguddannelsesamtarbejdsløshedblandtde officiellekriterierfra2013fordefinitionenafenghetto(ministerietforby,bolig oglanddistrikter2013) 56.Dermedknytterdenrumligeudgrænsningsigtættil deracialiseringsprocesser,derfinderstedidiskurseromintegration,idetderi beggetilfældeskerenintersektionmellemraceogklassebaserede problematikkersomfxarbejdsløshedoglavellermanglendeuddannelse. Dermederderaltsåikkekuntaleom,atterrortruslenracialiseresogplaceres udenfor,påkantenafellerafsondretfranationen,menogså,atdentilknyttesde socialtlaveklasser,iformafarbejdsløse,kortoelleruuddannedeogmennesker medlavindkomst.derudoverknyttesdensammenmedetbredereproblemmed kriminalitet,somillustreretmeddr scaseomrollemodellertilforebyggelseaf kriminalitetigellerup,ogsomdesudenerenfaktor,derogsåerispili udpegningenafghettooområder(ministerietforby,boligoglanddistrikter 2013).Diskursenomterrortruslenbevægersighermedindienbredere konstruktionafsamfundsmæssigafvigelse.herkandenblivedelafdet,somhall etal(1978)betegnerenbetydningsspiral,hvornoget,deransessomfxetsocialt problem,somherghettoproblemet,kanaccelereresvedatblivetilskrevetmere ogmerealvorligekendetegnsomfxkriminalitetogterrorisme,hvilketfxkan brugestilatlegitimeresærligtstrengesamfundsmæssigetiltagoverfordet,der opfattessomproblemet(hall,critcheretal.1978:223f).eteksempelpådetteer, atungeskriminaliteterblevetbrugtsomlegitimtgrundlagtilpåpolitiskplanat arbejdefor,atdetskalblivenemmereforboligselskaberatsmidesåkaldte problemfamilier udafdereslejlighederivollsmoseoområdetiodense(munch 2012).Vollsmosefigurereroftesomenaflandetsmestberygtedeghettoer,og desudenerenafdedanskesagerafafværgetterroropkaldtefterbydelen,som 56Deøvrigekriterierforatbetegneetområdesomenghettoerandelenafindvandrereog efterkommerefraikkeovestligelandeogandelenafstraffelovsdømte(ministerietforby,boligog Landdistrikter2013). 151

155 Vollsmose3sagen 57,fordideanholdteherfraboedeibyområdet.Etandet eksempeler,atdetefterendomforterrortræningmodtoungedanskosomaliske mændblevdebatteretpåblandtandettv2 sregionalkanaltv2østjylland,om deresboligselskabskullekunnesmidedemudafdereslejligheder(pedersen 2013). Foratopsummerekandetsiges,atdenstedlighed,derknyttestil terrorpotentialet,skabertobevægelser,derhverisærfraknytter denpotentielle terrorist detnationale.delsbetyderfokuspådenanholdtesoprindelse,atdisse etnificeres,gørestiletniskeminoriteter,ogdermedfraknyttesidéenomnational selvbestemmelse.desudenbetyderlokaliseringenafterrorismepotentialettil ghettoer,atdetplaceresudenfordetnationaliserededanskerum.dettesker, fordighettoernetopbærerpåenbetydningshistorie,hvordeknyttestilen forestilling,derkanskitseressomenformforparallelsamfundellerenklaveraf andethed,der,omenddefindesindenfordennationalejurisdiktionogdet nationaleterritorium,kanbetragtessomværendeudenforsamfundet,afsondret herfra,ellersomfejlplaceretheri. Desudenkandetseudtil,atdermedghettobegrebetskerenintersektion mellemklasseogracesomkanligneden,derskeridiskurseromintegration, idetbeskæftigelseherfremtrædersometbetydningsfuldtelement.nårdertales omghettoogmanglendeintegration,skerdersåledesentilknytningtilidéerom ensocialunderklassemedingenellerdårligtilknytningtilarbejdsmarkedet,der ikraftafdissebegreberssamtidigereferencetilathandleom indvandrere skaberenintersektionmellemracialbrunhedogunderklassesomnoget,der knyttestildetgeneraliseredebilledeafterrortruslen. 57RetssageniVollsmoseOsagenblevindledtdagenefteranholdelserneiGlasvejOsagen,altsåden 5.september2007.Dermedrapporteresderogsåherfraidesammeudsendelser,hvorGlasvejO sagenerdækket,hvilketermedtilatstyrkeetbilledeafenmeregenerelterrortrusselmod Danmarksamtdennestilknytningtilghettoer. 152

156 MenifremstillingenafdenkonkreteGlasvejOsagbliverdeklassemæssigetegn, somfxatværearbejdsløs,sammenmeddereligiøsetegn,somfxfuldskægget, fremhævetsomområder,hvorpåsagenkolliderermeddetforventedebilledeaf truslen,idetdeanholdtehverkenerarbejdsløseellerharfuldskæg.dermed bliverdeklassemæssigeogdereligiøsetegnfremstilletsomusikretegnpå terrortruslenogdeting,dernetopkanvirketilatskjuleterroristenogdermed tilskriveenpotentielterrortrusseltildenmandlige,brunekropsomsådan. 9.4Denmandlige,brunekropspotentialiteter GenereltidensamlededækningafGlasvejOsagenpåDR1ogTV2knyttes terrortruslenbådetilfænomenersomaloqaeda,militantislamismeogislamog tilmuslimeribredforstand,ungemandligeindvandreresamtbruneraciale kropstegn,ellerkroppeder sermuslimskeud (jf.tidligereciteredeog refereredesekvensersamtbilag2,side22og34,tv2/nyhederne kl ,o.5:00minog34:00min,ogside36,DR1/TVOAvisen kl.18.30, o.0:00min).dettekanillustrere,atbetydningsmæssigeglidningermellemord ofteerknyttettildeprocesser,dergørnogletegn,objekterogkroppeklæbrige. Mankansige,atderskerenglidning,nårfænomenerbliveromtaltgennemord, somdeassocieresmed(ahmed2004:76).deternetopikraftaf,atbestemteord gennemleverenhistorie,hvordesprogligtassocieresmedhinanden,atdisse kommertilatklæbetilhinanden.dereraltsåtaleom,atordmågennemleveen sådanbetydningshistorieforatkunnebliveklæbrigeogdermedindgåi processersomdemiglasvejosagen,hvorrelationenmellemterrortruendeog terrortruetracialiseres. Nårjegidentificererudtrykforracialiserendeprocesseriempirien,måjeg derforheletidenforholdedemtildenbrederebetydningshistoriskekontekstfor atkunnepegepå,omdeindgåribredereracialiseringsprocesserafsociale relationer.jegkanaltsåikkepåbaggrundafetafgrænsetstudiehævde,atden relationmellemtruetogtruende,derkanknyttestilterrortruslensom%sådan,er 153

157 racialiseret,omenddetkansandsynliggøres,atdenvilværedetiandre empiriskesammenhængeogså.menjegkanpegepådetilfælde,hvorrelationen racialiseresimitstudiesempiriskemateriale,ogmedudgangspunktheri diskuteredisseprocessersdeltagelseienbredereracialiseringafterrortruslen ogdenstilknyttederelationer.såledeskanminanalyseafterrordiskurseride danskenyhedsmedierbidragetilenforståelseafdebredereprocesser,dereri spilikonstruktionenafracialiserederelationermellem detdanske ogdets anden.herkandenfxpegepå,omdiskurseromtruslenfraterrorvirker opretholdendefornogleracialiserederelationerognedbrydendeeller opblødendeforandre.detteviljegsenærmerepåikapitel12,hvorjeg analysererdedeleafempirien,hvorracialtmarkeredebrunekroppe,eventuelt ogsåmarkeretaf muslimskhed eller indvandrerhed,optræderiandre positioneringerendsompotentielleterroristerellersomirisikoforatblive radikaliseret. Opmærksomhedenpåenbrederesamfundsmæssigkontekstbetydersamtidig også,atracialiseringsprocesserneidenkonkreteempirimåtænkessom informeretafbredereracialiseringsprocesser,derhistoriskharvirkettilat konstrueredenbrunekropellerkroppe,der sermuslimskeud,som problemidentitet.nårbestemtekroppeerindskrevetienracialiseret betydningshistorie,kandethavebetydningfor,hvorledesdissekroppevilblive mødtiethvidtblik.andreassen(2007:200o203)argumentererfor,atdet,at dansknyhedsformidlingerinformeretafethvidtblik,harinvolveret,atet potentialeforvoldogseksuelaggressiviteterblevetindskrevetpåunge,synlige minoritetsmændskroppe,derdermedkanblivemødtmedenforventningom,at devilværevoldelige(jf.ogsåbutler1993b).såledeskanpotentialetforvold ellerterrorindgåikonstruktionenafdenmandlige,brunekropsomenkønnet ogracialiseretkategori.ogdekonkreteanholdteiglasvejosagen,samtde personer,deriøvrigtfremstillessomrelaterettilterrorpotentialet,kankomme tilatmaterialiserekategorienogdermedoptrædesomsynligtbevisfordens eksistens.fordeanholdtesvedkommende,velatmærke,idetomfangde egentligsynliggøresiformaffxbeskrivelserafderesudseendeog oprindelse. 154

158 Nårpotentialetforterrorbliverindskrevetpådenunge,mandlige,brunekrop, kandetlegitimere,atdissekroppeblivergjorttilgenstandforforskelligetiltag tilbekæmpelseafterrorisme.dettekanfxværestørreovervågningogvisitation frapolitietsside,atbliveudsatforhyppigereoglængerevarendekontrollerved krydsningafgrænserelleratblivegjorttilmålgruppefor afradikaliseringsprogrammer,fxiformafatfåtilbudomenrollemodel,somer detkonkretepolitiskeforslag,derrefererestilidr1 sdækning.når terrortruslenindskrivessompotentialepåbrunekroppe,kandetsåledesvirke til,atterrorbekæmpelsenkommertilatbyggepåenracialiseretogkønnet forebyggelseslogik,hvornetopbrune,mandligekroppealleredefør,dehargjort nogetsomhelst,vilblivemødtmedenforventningomatkunneudgøreenfare, som vi,iformaf vores politi,politikere,socialrådgivere,pædagogereller lignende,skalbekæmpe.nogetsådantvillekunnebetragtessomracistisk informeretpraksis,idetpersonerpåbaggrundafderesracialekropstegnkan bliveudsatforensærlig,ogmuligvisintimiderende,behandlingfra myndighedspersoner.samtidigkanlogikkenomdenpotentiellefareogsåvære medtilatvendedominansrelationenisådanneracistiskinformerederelationer påhovedet.idetdenbrunekroptilskrivesatville os detondt,kommer vi tilat fremståsompotentielleofreogdenracistiskepraksissometlegitimtforsvar modterrorisme(jf.ogsåbutler1993b:19). Deterdogvæsentligtheratbemærke,atmodtagerneafdeanalyserede nyhedsudsendelserikkebørbetragtessomnogle,derpassivtvilindoptagedisse racialiserendediskurser.somfxhall(1996[1980])pegerpå,måman differentieremellemforskelligelæsningerimodtagelsenafmediebudskaber. Nårjegderforargumentererfor,atnyhedsdækningenafGlasvejOsagenkanvære medtilattilskriveracialtmarkeredebrunekroppeetterrorpotentiale,erder netoptaleom,atdækningenopstillerdettesomenmulighedfor,hvorledes terrortruslenkanforstås.enforståelse,derkanovertages,forhandleseller modsigesafseerneideresmodtagelseafden(hall1996[1980]).ikkedesto mindrefinderjegenanalysesomminrelevantudoveretsnævertperspektivpå 155

159 denenkelteseersmodtagelse,idetnyhedsdækningen,uansethvordanden modtagesafdenenkelteseer,vilindgåidenbrederebetydningsskabelse,som diskurseromtruslenfraterrortagerdeli isamspilmeddiskurserog praksisser,derfindesiandresammenhænge,kontekster,medietyper,genrerog institutioner. Idenbetydningshistoriskekontekstfordenbrunekropharkønoptrådtsom afgørendefor,hvorledesbrunekroppeharværettilskrevetmening.som Andreassen(2005,2007)pegerpå,harmanidedanskenyhedsmedierpåden enesidekunnetseetstereotyptbilledeafsynligeminoritetskvindersom undertrykteindenforenislamisk,patriarkalskkultursnormer.pådenanden sidefindesetstereotyptbilledeafsynligeminoritetsmændsomvoldelige, kriminelleogseksueltaggressive.idenforbindelsebliverfxvoldtægtssager, begåetafminoritetsmænd,forklaretmeddisseskultur,somfxetsærligtarabisk ellermuslimskkvindesyn.samtidigskabesderetbilledeafsynlige minoritetsmændsompotentiellevoldtægtsforbrydere(andreassen 2007:234f,180f).Såledeskankonstruktionenaf denpotentielleterrorist idet hvideblikværeinformeretafenlæsningafdenmandlige,brunekropsomat værefaretruendealleredeinden,denknyttestildenterroristisketrussel.iet sådanthvidtblikvildenpotentielleterrortrusselkunnetilskrivesdenmandlige, brunekropsomenforlængelseafdenbetydningshistorie,deniforvejenbærer medsigsomenreligiøst/kultureltbestemttrussel.konstruktionenafden mandlige,brunekropsomfaretruendetilføjessåledesenekstradimension,idet denmedterrorpotentialetogsåkommertilatudgøreennational sikkerhedsrisiko.detteændrerogsåveddenkønnethed,somtruslenindskriver sigi.hvordenmandlige,brunekropsompotentielvoldtægtsforbryder fremstillessomentrusselmodkvindeligekroppe(andreassen2007:167f), betyderdiskurserneomtruslenfraterror,atdennubliverenpotentielfarefor os alle,inklusivehvide,danskemænd. Såledesåbnerterrortruslenforenmaskulinitetskamp,derdesudenfremhæver, atdiskurserneomterrortruslenikkekunhandleromentrusseli 156

160 sikkerhedsmæssigforstand.politologenkimrygiel(2008)pegerpå,atderi diskurseromterrortruslenogsåkanidentificeresentrusselmodden hegemoniskehvidemaskulinitet,derihendesoptikbegrebsliggøressomhvide mændsenerettildenationaleinstitutioner.medetperspektivpåisærcanadiske ogusoamerikanskeforholdargumentererhunfor,atkonstruktionenaf terroristenefter11.septemberoangrebeneharbevægetsigvækfraenren orientalistiskdiskursom araberen eller muslimen somuciviliseretog uuddannet.bådeved11.septemberoangrebeneogvedandreformodedeplaner omterrorismehardemistænkteterroristerværetveluddannede,ungemænd. IfølgeRygielbliverformodedeterroristersevnerindenfortekniskevidenskaber oftefremhævetimediedækningenafensag,oghunargumentererfor,atman herikanidentificereenmaskulinitetskamp,hvorterroristernefremstillessom nogle,derharlykkedesmedatinfiltrerede civiliseredenationer ogdermedhar fåetadgangtil vores livsstil,deriforholdtilområdetfordetekniske videnskaberellersharværetforbeholdtvestlige,hvidemænd(rygiel2008:149). IsammetrådpegersociologenJoaneNagel(1998)på,atnationalistiske diskurserofteindeholderkonstruktionenafenhegemonisknational maskulinitet.detteerbilledetpådenmand,dertilknyttesenselvfølgeligrettil nationen,statenogdensinstitutioner,ogsomoftekonstrueresikontrasttil andremaskuliniteter,deradskillersigfradenhegemoniskeikraftaffxklasse, raceellerseksualitet(nagel1998:247). SelvomderinyhedsdækningenafGlasvejOsagenikkeharværettaltom den potentielleterrorists veluddannethed,kanfremhævelsenafdeanholdtes velfungerenhedpålignendevissessomudtrykfor,atdereren maskulinitetskampispil.deformodedeterroristersnyder os vedatopføresig tilsyneladendevelfungerende.idetteperspektivkanmanlæsedeleaf nyhedsdækningensomstrategiertildiskursivtatforsvaredenhvide maskulinitetvedatnedskrivedeformodedeterroristerstrusselmoddennes positionsomden,der naturligt harrettildendanskenation,densstatog institutioner.fraskrivningenafnationalitetogtilskrivningenafenetnisk minoritetsidentitettildeanholdtekanlæsessomensådanstrategi.vedattildele 157

161 demenetniskminoritetsidentitetiforholdtildendanskemajoritetfraskrivesde samtidigden naturlige rettilnationen,somhvide,etniskedanskerehar. Dermedkandealtsåikkeudgøreentrusselmodnetopdenhvide,etniskdanske maskulinitetidenspositionsomnationensrepræsentanterelleregentlige forsvarere,somkonkreticasenrepræsenteresafblandtandetpet s talspersoner.derudoverkanbetegnelsenafdeanholdtesomdrengefremfor mændfxibeskrivelsenafderesudseendesom almindelige%2.g3drenge %også læsessomudtrykforatgøredemmindretruendeiforholdtildenhvide maskulinitetshegemoni(jf.afsnit9.2).ogsåidentidligereanalyseredesekvens omrollemodellerunderforståsdepotentielleterroristersomnogle,derkanog børtagesvarepåafenmereansvarligellervoksenrollemodel,ogsåledesskabes etbilledeafdemsombørn,dererblevetsvigtetopdragelsesmæssigt. Omendderaltsåskerennedskrivningafderestrusselspotentiale,mådetdog vurderes,omikkederidækningenafnetopglasvejosagenvedbliveratværeet visttrusselspotentialetilstede,ogsåiforholdtildenhvidemaskulinitet.mankan argumenterefor,atfremhævelsenafdeanholdtestilknytningtilaloqaedaog derestræningsopholditerroristlejreipakistanknytterdemtilenmaskulinitet, deriandrenationaleellerregionalekontekstermåvurderessomathaveenvis hegemoniskstatus,ikraftafatkunnefremståsomathaveenselvfølgeligrettil atkunnerepræsenterenoglekollektiveenhedergennemstatsligeeller statslignendeorganiseringer.ogilysetafterror/krig%mod%terroroparadigmet fremstårdissesomorganiseringer,dernetopkanudgøreentrusselmod det hvide og detvestlige,inklusivedetsnationalesamfundsomfxdanmark.idette perspektivkansagenogsåknyttestilmeretraditionelleopfattelserafkrig mellemnationerellerregioner,hvordethandleromatforsvaresinnationmod enydrefjende.glasvejosagenkanaltsåsigesatbevægesigmellemforestillinger omtruslenindefraogenydretrusselmodnationen.denhegemoniske maskulinitetmåaltsåhævdespåtofronter.denmåforsvaresinegenposition indadtilsomnationens naturlige repræsentant,ogdenmåforsvarenationen imodenudefrakommendefjende.etskisma,deriøvrigtkarakteriserermegen diskursogpraksisrelaterettilterror/krig%mod%terroroparadigmet,hvorder 158

162 netopbådeerfokuspåhjemligsikkerhedogkrigsførelseellerandre sikkerhedsmæssigetiltagiandrelande,oghvorbeggedelesessomvigtige komponenteribekæmpelsenafterror(regeringen2011,andersen,croneetal. 2011,Kaspersen2008:179f). Hvismanbetragterterrorismediskurserneikontekstenafde medierepræsentationer,der,somandreassen(2005,2007)harvist,fremstiller denmandlige,muslimskekropsomentrusseliformafatblivetilskrevetet særligtvoldtægtsoogkriminalitetspotentiale,kanderaltsåpegespånogle forandringer.hvorvoldtægtsoogkriminalitetstruslenisærerrettetmod nationensborgeresomenkeltindivider,såhandlerterrortruslenomentrussel modnationensomhelhedogikke blot densmedlemmer,ellersommed voldtægtstruslenenddakundenskvindeligemedlemmer.dermedkommer netopogsådemaskuliniteter,derfremstårsomrepræsentanterogforsvarerefor nationen,densinstitutionerogdensmedlemmer,tilatværetruet.hvormankan sige,atvoldtægtogkriminalitetførstogfremmesttruerdet os,derfremstår somnationensmedlemmer,eller folket,truerterrorenogsådem,dersom nationensrepræsentanterskalbeskytte os. Selvomderkanidentificeresprocesser,dervirkertilatnedskrivedeformodede terroristersfarlighed,erdetenvæsentligpointe,atdettehængersammenmed, atdenetopiudgangspunktetpositioneressomfarligeogsomentrussel. Nedskrivningenafpotentielleterroristersfarlighed,herunderderes maskulinitet,kanaltsåbetragtessomenmådeatforsøgeatkontrollereeller tæmmedentrussel,somterrorismener. Ikontekstenafdenbetydningshistorie,somdenracialiseredemuslimske anden bærerpå,kanmandesudenargumenterefor,atdiskurseromterrortruslen kommertilattagedelienmeregenereludpegningafensynligminoritet,der gennemtilskrivningafproblemer,somiandresammenhængeblandtandethar inkluderetkriminalitet,æresdrab,gruppevoldtægterogmisbrugafdetsociale 159

163 system,kommertilatfremståsomafvigerogentrusselmodsamfundet (Andreassen2005,2007,Yilmaz2006,jf.ogsåCohen2002[1972],Hall,Critcher etal.1978omkonstruktionenafafvigeregennemmoralskpanik).tilskrivningen afetterrorpotentialetildenneminoritetkandermedvirketilatlegitimere kontrollerendetiltagoverforminoritetensomsådanogikkekundespecifikke individer,dermistænkesforterrorplaner.samtidigkanidéenometsærligt terrorpotentialehosmuslimerholdelivienbekymringovermuslimer,idetdet kanpegepå,at de ogsåerudepåatslå os ihjel. Somvistikapitel4harflerestudierpegetpå,atdendanskeoffentligedebater prægetafdiskurser,dervirkertilatkonstrueremuslimersomenminoritet,der stillesimodsætningtilogienellerandengradansessomuforeneligmed det danske.desudenindebærerdetteofteendæmonisering,hvormuslimer tilskrivesforskelligenegativekarakteristika(jf.hervik2002,andreassen2005, 2007,Yilmaz2006,Stage2011,Jacobsen,Jensenetal.2013).Nårjegharknyttet etperspektivomraceogkropslighedtildisseprocesser,erdetforatfremhæve, atdetikkenødvendigviserenegentligmuslimskminoritet,ireligiøsforstand, derergenstand,ellerenestegenstandfordisseprocesser 58.Iogmedatdenne minoritettilknyttesracialekendetegn,kommerdekroppe,derimerebred forstand sermuslimskeud eller serudsomindvandrere,tilatfungeresom potentialefortilskrivningafenhelrækkesamfundsmæssigeproblemer, herunderdenpotentielletrusselfraterror.dermederderikketaleom,atder kunellerførstogfremmestskerendæmoniseringafensærligmuslimskeller etniskminoritet,sompåpegetiflereafderefereredestudier.snareremåsådan endæmoniseringsessomdelafbredereracialiseringsprocesser,hvorde problemidentiteter,mankansige,at indvandreren og muslimen repræsenterer,knyttestilbestemtekropsligekendetegn.derernetoptaleom racialisering,fordidekarakteristika,sommanforbindermed muslimen eller indvandreren,gøresgenkendeligepåbestemtekroppe,uansetomdisseer muslimer,indvandrereelleringenafdelene. 58Andreassen(2005,2007)indarbejdermedbegrebet synligeminoriteter ogsåisinestudieret bredereperspektiv,derinkludererkroppessynlighedogsåledesikkeharsnævertfokuspåen muslimskminoritet. 160

164 10.Hvad%pokker%var%det%med%ham%Doukaev? OmendderiGlasvejOsagenkunnesesnogleusikkerhederiforholdtil udpegningenafdetegn,derkendetegner denpotentielleterrorist,viste analysensamtidig,atderikkekunnesporesmegenusikkerhediforholdtil rimelighedeniatvurderesagensomsådansomudtrykforengenerel terrortrussel,ogsåledesatfremståsomeksempelpåetgeneraliseretbilledeaf denpotentielleterrorist.isagenomlorsdoukaevserdetanderledesud.for detførsteerderidækningensførstedageusikkerhedom,hvorvidtderertale omenterrorsagellerej,fordihverkendoukaevsidentitetellermotiverkendt. Derudovererdergennemgåendeenusikkerhedforbundetmedvurderingenaf, hvorvidtforskelligefremhævedeforholdertegnpåterrorellerej.såledeserdet, derisærkendetegnerdoukaevosagen,atdenfremstårsomuafklaretiforholdtil, omdenvirkertilatbeoellerafkræftedetgeneraliseredebilledeafterrortruslen. 10.1Forventningenometterrorangreb Selvomdækningenerprægetafensådanusikkerhed,erterrordogheltfra begyndelsenispilsomdenmestfremtrædendefortolkningsmulighedafsagen, omendmedforskelligvægthosdr1ogtv2.såledesfremstårdenstærktpå TV2,derfrastartenskaberetbilledeaf,atderharværettaleometforsøgpå terror,mensdr1ermereafsøgendeiforholdtilspørgsmåletom,hvorvidtderer taleomterrorellernogetandet.menogsåhererterrorfrabegyndelsenispil sometafdescenarier,dervurderesatværemestsandsynlige,athændelsen kunnehaveværet. Den10.septemberkl.16,etpartimerefterdenmindrebombeereksploderetpå HotelJørgensen,senderTV2sinførsteudsendelseomsagen.Herbyderværten velkommenvedatfortælle,atdersendeslivefraisraelspladsikøbenhavn, 161

165 hvor%en%mand%har%forsøgt%at%sprænge%sig%selv%i%luften%på%et%hotel%nær%ved% pladsen (bilag3,side1,tv2/nyhederne kl.16.00,o.0:00min). Hermedopstillesfrastartenetbilledeaf,atderertaleometmislykket selvmordsbombeforsøg;noget,deridengraderknyttettilbilledetafterror. Såledesetableresetbilledeaf,attruslenfraterrorerellerlige%har%væretmeget tætpå,ogsåledestilskrivestruslenfakticitetogdermed,at vi hargrundtilat frygteterror. SelvomDR1harenmereafsøgendetilgangtilhistorien,erspørgsmåletom terrordogogsåtilstedefrabegyndelsen.herhardeinviteretdentidligere operativechefforpet,hansjørgenbonnichsen,istudiet,ogværtenpræsenterer hampåfølgendemåde: Vi%har%naturligvis%bedt%dig%komme,%fordi%det%første%man%tænker%i%denne%her% situation,%det%er%jo,%om%det%kan%være%et%terrorangreb,%der%har%været%under% opsejling %% (bilag3,side4,dr1/tvoavisen kl.18.30,o.4:00min) Bonnichsenforholdersigdogåbenttilspørgsmålet,idethanpegerpå,atder ogsåkanværetaleomandetendterror.ikraftafatbrugeudtrykket man giver værtenudtrykforatrepræsentereenforventninghosetbrederefællesskabaf det os,derervidnetilbegivenhederne,om,atderkanværetaleomterror.hvor TV2fastslogterrorsomdet,begivenhedener,kanderaltsåhosDR1snarereses enfremstillingafterrorsomdet, vi forventer,begivenhedener.selvomderaltså erforskelidengradafoverbevisning,somfortolkningenafsagensomterror fremsættesmedpådetokanaler,erderhosbeggeentydeligtilstedeværelseaf enforventningometmuligtterrorangreb.mankansige,atderudtrykkesen præomediering,hvornyhedsdækningenerdelafenkontinuerligprocesafat forberedeoffentlighedenpåetmuligtfremtidigtterrorangreb(grusin2010:2,jf. desuden5.2ikapitel5).dettekommerførstogfremmesttiludtrykgennem netopdenneforegribelseafenforventningomterrorhosdeseere, 162

166 nyhedsdækningenrepræsentereroghenvendersigtil.udovercitatetovenfor refereresdertilmulighedenforterrorgennemformuleringersomfx det%alle% tænker, de%tanker%man%gør%sig, ganske%naturligt%at%de%tanker%dukker%op og det% der%ligger%på%alles%læber (bilag3,side4o5,dr1/tvoavisen kl.18.30, o.4:00o6:00min,ogside10,tv2/nyhederne kl.19.00,o.5:00min). Hermedskabesderetbilledeaf,atseerneformodesathaveenforventningom, atdetkanværeterror,ogsamtidiganerkendesogimødekommesdenne forventning.ogsåiinterviewsmeddaværendejustitsministerlarsbarfoedpå bådedr1ogtv2udtrykkesensådanimødekommenhediforholdtilseernes forventedebekymringforterroriformafhansforsikringerom,atdenhøje terrortrusselmoddanmarkogsåbetyder,atdererethøjtsikkerhedsniveau (bilag3,side21og33,dr/tvoavisen kl.18.30,o.5:00min, TV2/Nyhederne kl.19.00,o.8:00min).Påéngangetableresderaltså etbilledeaf,atder%kanforventesetterrorangreb,ogsamtidigudtrykkesdet,at dertageshåndomdenforventedeterroriformafdelsjournalisternesfokuspå sikkerhedogdelsiformafjustitsministerensforsikringom,atdertageshåndom terrortruslensikkerhedsmæssigtogiøvrigtgennemlovgivning.såledeskan nyhedsdækningenherbetragtessomattagedelidenpræomedieringafterror, derifølgegrusinnetopindebærer,atderienogsammebevægelseskabesen oplevelseafetbehovforsikkerhedogenoplevelseaf,atdertageshåndomdette sikkerhedsbehov(grusin2010:141). Forventningenomterrorkommerogsåtiludtrykgennemmerespecifikke overvejelservedrørendedekonkretebegivenhederoggerningsmanden.dette kommerfxtiludtrykgennemrapporteringerom,atmanden,deromtalessom en%formodet%bombemand %(jf.fxbilag3,side7,tv2/nyhederne kl ,o.0:00min),ifleretimerliggeromringetafpolitietiØrstedsparkeni København,ogdetfortællesafjournalisterogpoliti,athanmuligviskanhave sprængstofpåsig,samtatdererfrygtforflereeksplosioner(bilag3,side3,5og 9,DR/TVOAvisen kl.18.30,o.1:30minogo.4:30min,og TV2/Nyhederne kl.19,o.3:00min). 163

167 Dennefrygtkommerogsåtiludtrykvisuelt,idetdervisesetbilledeafmanden, tagetpåafstand,hvorhanliggeralenepåjordeniørstedsparken. (FramegrabfraDR1/TVOAvisen kl.18.30,o.1:00min) Idetbilledetertagetpåafstand,atbetjentenepåbilledetogsåholderafstandtil manden,samtatstudieværtensamtidigfortæller,atetstortområdeerafspærret (bilag3,side3,dr1/tvoavisen kl.18.30,o.1:00min),skabesen rumligafstandtilmanden.bådevisueltogsprogligtholdesseernesåledespå afstandafmanden,begrundetafenfrygtfor,athanmuligviskanhaveenbombe påsig.detteskerogsågennembilledersomdetnedenstående,hvorpolitiets sikkerhedsmæssigeafspærringafparken,hvordenanholdteligger,bliversynlig. 164

168 (FramegrabfraDR1/TVOAvisen kl.18.30,o.1:00min) Ikraftafovenståendeelementerfradækningenetableresderogsåenstemning af,atderkanværetaleometigangværendeangreb,derendnuikkeerhelt afværget.desudenindledestv2 s19oudsendelseden10.septembermeden grafik,hvorderstår Terrorfrygt%i%København %(jf.bilag3,side7,tv2/nyhederne kl.19.00,o.0:00min).Frygteneraltsåtilstede,mensdækningenaf sagenforegår.såledesertruslenfraterrorikkeoverståetikraftafdenmindre eksplosion,derharfundetsted,fordimanendnuikkeved,omdet bare vardet, elleromeksplosionenertegnpå,atdenfare,somterrortruslenvarsler,kommer endnutætterepåogviludfoldesyderligere.dettebilledebekræftesdesudenaf, atderideførstedageeftereksplosionenrapporteresomflerebombealarmeri KøbenhavnsområdetogenøgetpolitimæssigbevågenhedvedJyllands3Postens hovedkontorvedårhus(jf.fxbilag3,side70,dr1/tvoavisen kl ,o.9:00min). 165

169 Selvomderaltsåfrastartensættesfokuspåterrortrusselogfrygt,erderibåde DR1 sogtv2 sdækningsamtidigenusikkerhediforholdtil,omdenmindre eksplosionharværetforsøgpåterrorogdermedkanforståsirammenaf forestillingenomterrortruslen.enusikkerhed,derisærrelaterersigtil manglendeinformationomdettiltænktemålforbombensamtidentitetogmotiv for denformodedebombemand.derforfremhævesogvurderesforskelligeting iforholdtil,omdekanpegeiretningaf,omdetharværetforsøgpåterroreller ej.såledesknyttesblandtandeteksplosionensnærhedtildettrafikale knudepunktnørreportstationtilenfortolkningafdensomtegnpå det% skrækscenarie%vi%har%gået%og%tænkt%over%lige%siden%11.%september%2001,somdet udtrykkesaftv2 sterrorspecialistden10.september(jf.bilag3,side11, TV2/Nyhederne kl.19.00,o.6:30min).Desudenfremhævesdet,at hændelsenfandtsteddagenfør11.september,ogatderdermedkanhaveværet taleomforberedelsertiletangrebpåårsdagenfor11.septemberoangrebenei USA(Ibid.).Selvommanendnuikkeved,hvadsagendrejersigom,vurderesden herindenfordenvelkendtefortællingomenislamistisk,muligvisaloqaedao relateret,terrortrusselmodvesten.såledessøgessagenheratblivefremstillet indenforentilgængeligveletableretfortolkningsramme,hvorvedandremulige fortolkningerskubbesibaggrunden. Todageeftereksplosionen,den12.september,skerdertiltagtilkonkretisering afsagenikraftaf,atdetrapporteres,attabloidavisenekstra%bladet%hævder,at Jyllands3Postens%hovedkvartervarmålfordetmislykkedesangreb,hvilketdog hverkenbeoellerafkræftesafpolitiet(jf.bilag3,side53o54,tv2/nyhederne kl.19.00o.6:25min).Sammenmeddetidligererefererede rapporteringeromøgetpolitimæssigbevågenhedvedjyllands3postens% hovedkontorrelateressagensåledestilkonfliktenomjyllands3postens MuhammedOtegninger,ogdermedindikeresetmotiv,derietellerandetomfang knyttersigtilmuslimskeprotestermodtegninger. 166

170 10.2Identitetogterror Etafgørendeelement,derskaberusikkerhedenom,hvadsagenhandlerom,er, atdenmistænktebombemandsidentiteterukendtforbådepolitiogoffentlighed ideførstefemdageeftereksplosionen.førstden15.septemberidentificeres hansomdenbelgiskestatsborgerlorsdoukaev(jf.bilag3,side95f).bådeførog efterdoukaevsidentiteterkendt,optræderderidækningenvurderinger,hvor forskelligeidentitetsmæssigetrækhoshamfremhævesibestræbelsernepåat afklare,omderertaleomterrorellerej.dennetilknytningafidentitetsmæssige træktilterrorkandermedvirketilatfremanalyserebilledetafdenidentitet,en terroristforventesathave.førdoukaevsidentitetkendes,sammenknytteshans franskesprog 59 oghansudseendeienvurderingaf,hvorhankommerfra,afen aftv2 sreportere: %og%så%ser%han%også%sådan%ud,%der%bliver%skudt%på,%han%kommer%måske%fra% Frankrig,%måske%fra%det%nordlige%Afrika,%den%ansigtsfarve%har%han,%de%træk%har%han % (bilag3,side31,tv2/nyhederne kl.19.00,o.3:30min) Omenddetikkenødvendigvisharværetjournalistensintention,kanhans vurderingaf,atdoukaevkankommefradetnordligeafrika,hvisbefolkninger overvejendearabiskogmuslimsk,læsesindienfortolkningsrammeaf terrortruslensomatværeknyttettilnogetmuslimskogmellemøstligt/arabisk 60. VedspecifiktatfremhæveDoukaevsansigtsfarveogOtrækkanmansige,atder skerbetydningsmæssigeglidninger,hvorvurderingerafsagensomislamistisk motiveretterrorglideroverivurderingeraf,omdoukaevsracialekropstegnkan bekræftedettebillede.islamistiskmotiveretterrorknyttesdermedtilbestemte racialekropstegn,derkanmarkereat semuslimsk,mellemøstligellerarabisk ud.såledeskancitatetherskrivesigindidenracialisering,somkunnesesi GlasvejOsagen,hvorterrortruslennetopblevknyttettilsådanneraciale 59Bådekortindenogkorteftercitatetherfortællesdet,atmandenerfransktalende. 60AtjournalistenmerespecifiktforeslårdetnordligeAfrika,ogikkeandremellemøstligeeller arabiskeområder,somder,hvorfradoukaevkankomme,måformodesathængesammenmed, athantalerfransk,idetfranskeralmindeligtforekommendeistoredeleafdetidligerefranske kolonieridetnordligeafrika. 167

171 kropstegn.desudenfremhæverreporterennetopdoukaevs ansigtsfarve og træk,hvilketerkropstegn,derbetydningshistoriskharværetfremhæveti konstruktionenafracer.såledesknyttesaltsådoukaevsmuligetilhørtildet nordligeafrikamegetkonkrettilracialekropsligekendetegn.mendareporteren ogsånævnerfrankrigsommuligthjemlandfordoukaev,erdennetilknytning forbundetmeddenusikkerhed,dersomnævntgenereltprægerdækningen 61. Deterhverkenfracitatetellerdetskontekstiøvrigtklart,omdetbetragtessom beoellerafkræftendeforterrorfortolkningen,hvishankommerfraenten FrankrigellerdetnordligeAfrika.Detersåledespågrundafden betydningshistorieafklæbrighed,somterrorhartil detmellemøstlige og det muslimske,atcitatetkanlæsessom,atdoukaevsnordafrikanskeudseendekan pegeiretningafterror. EfterLorsDoukaevsidentitetsomatværefødttjetjenerbliverkendt,vurderes detpålignendevis,omderkanværetaleomterrorpåbaggrundafovervejelser omislamistiske,militanteoprørereidentjetjenskorussiskekonflikt(jf.fxbilag3, side111o112,tv2/nyhederne ,kl.22.00,o.8:30min).ibegge tilfældeskerderaltsådet,atspecifikketræk,derkanpegeiretningafen nationalelleretniskidentitetforlorsdoukaev,brugessomelementerien brederevurderingaf,hvorvidtderertaleomforsøgpåterrorellerej,ogdermed gøresetnicitet,inklusivedensracialesynlighed,tiletforklarendeelementi forholdtilterror.desudenbringeshansforholdtilislamispilivurderingenafet eventueltterroristiskmotiv,menogsådetteforbliveruafklaretidækningen. Flerestederfremhævesdetsåledesafjournalisterne,atkilder,derkenderham, harudtalt,athanentenikkeersærligtstærktreligiøs,ellermodsatathaner(jf. fxbilag3,s.95,dr1/tvoavisen kl.18.30,o.1:30min,s.101, TV2/Nyhederne kl.19.00o.3:00min,s.103,TV2/Nyhederne kl.19.00o.11:00min,side107DR1/TVOAvisen kl.21.00, o.4:00min,side114dr1/tvoavisen kl.18.30,o.10:00min,side123 TV2/Nyhederne kl.22.00,o.12:00min).SomiGlasvejOsagenbliveri 61Andrestederidækningenvurdereshansudseendesomblandtandetmellemøstligt, sydeuropæiskellernordafrikansk(jf.bilag3,side22og23,dr1/tvoavisen kl.18.30, o.6:30minogo.7:00min). 168

172 øvrigtogsåhans,ifølgenoglekilder,anlæggelseaffuldskægbragtispilsom noget,derkansignalerestærkmuslimskreligiøsitet(bilag3,side110, TV2/Nyhederne kl.22.00,o.3:30min).Religiøsitetharogsåværet bragtispil,indenmankendtedoukaevsidentitet,idethansmadvanerogvalgaf religiøslitteraturifængsletharværetvurderetiforholdtil,omdekunnepegei retningafterror.menogsådettefremstårsomuafklaret,idethanharbedtom litteraturfraforskelligereligioner,ogathanharerklæretsigsomvegetar, hvilketikkevurderessomnoget,derkanpegeiensærligreligiøsretningellerpå andenmådeafklarespørgsmåletom,hvorvidtdeterterrorellerej.(jf.fxbilag3, side72o77,tv2/nyhederne ,kl.19.00,o.0:00o10:00min). Meddekilder,somjournalisternerefererer,lykkesdetdoghverkenatudpege Doukaevstjetjenskebaggrundellerhansreligiøsitetsomdet,derkangiveen forklaringpåhanshandlingogmotiv.såledesrapporterertv2 sreporterfra DoukaevshjembyLiègeiBelgien,athanikkedérhartaltmednogen,derhar hørtomproblemermedtjetjenere,ligesomhansiger,at: %der%er%selvfølgelig% også%en%gruppe%af%muslimer,%men%der%har%aldrig%været%nogen%problemer%her%i%byen% mellem%de%forskellige%religioner%eller%de%forskellige%befolkningsgrupper %(bilag3, s.104,tv2/nyhederne kl.19.00,o.13:00min).idækningenskabes deretbilledeaf,atdisseforsøgpåatfindesvarpåspørgsmåleneom,hvad Doukaevsbombeharværetmotiveretaf,ikkeharførttilnogetsvar,idetder hverkenihansetnicitetellerreligiøsitetliggeretentydigtsvar.medandreord kommerhanstjetjenskhedoghansmuligvis kun moderatemuslimskhedikketil atfremståsomtegnpåterror.dermedvedbliverdetidækningenatværeet åbentspørgsmål,hvadbaggrundenogmotivetfordoukaevsbombeer.isærdet uafklaredespørgsmålom,hvorradikaliserethanerisinmuslimsketro,skaber denneåbenhed.såledesbekræftesbilledetfraglasvejosagenommuslimsk radikaliseringsomenforløberforterror,idetderherunderforståsen forventningom,atdoukaevvilleværeradikaliseretisintro,hvishanskullevære terrorist. 169

173 IdetLorsDoukaevikkeumiddelbartkanpasseindibilledetafdenterroristiske trussel,kanmanikkeher,somiglasvejosagen,opstilleettydeligtproblemog detsårsag,somkangørestilgenstandforjournalistiskudforskning.medandre orderderikkeenklarframing,somjournalisternekanformedereshistorier efter.ikkedestomindreerdetenvæsentligpointe,atjournalisterneideres forsøgpåatframebegivenhedernesøgerefterforklaringeridoukaevs nationalitet,etnicitet,racialekropstegnogreligionogsåledesbekræfter,atdisse forholdernoget,derhardeliforklaringenafterror. Udoverspørgsmåletom,hvorvidtdissekollektiveidentitetsmarkørerkanvære tegnpåterrorellerej,skerderogsåeninteressantbevægelseiforholdtildet billede,derdannesafdoukaevsmerepersonligeidentitetogegenskaber.før hansidentiteterkendtafpolitiogjournalister,giverdækningenpåisærdr1, menogsåpåtv2,indtrykaf,atderertaleomenprofessionelellerpåanden mådeudspekuleretogdygtigperson,dereristandtilatskjulesinidentitetfor politiet,sompåderessidefremstillessomatværeblevetforvirretafham(bilag 3,side46O47DR1/TVOAvisen kl.18.30,o.13:15min,side50, TV2/Nyhederne kl.19.00,o.0:30min,ogside67,DR1/TVOAvisen kl.18.30,o.4:00min).DenfølgendegrafikfraTV2illustrererdenne forvirringmedetstortspørgsmålstegn,derharblinketpåskærmen,ligeinden devistebrikkermedpolitietssporiopklaringsarbejdeterblevetsamlet(jf.bilag 3,side71,TV2/Nyhederne kl.19.00,o.0:30min): 170

174 (FramegrabfraTV2/Nyhederne kl.19.00,o.0:30min) Udoveratblivefremstilletsomforvirretmøderpolitietgenerelkritikaf,atde ikkeharværetistandtilatidentificeredoukaev,idetdeteravisenb.t.,derkan afslørehansidentitetden15.september(bilag3,side97o98,dr1/tvoavisen kl.18.30,o.7:00min).PådenmådefremstillesDoukaevsomen,der eristandtilatsnydedetdanskepolitivedatholdesinidentitetskjultfordem. Samtidigfremhævesdet,athanharhafttrefalskeidentitetskortpåsig,har fjernetserienummeretisinbenprotese62ogforklædtsigvedløbendeatændre situdseende,såhanersværatgenkendepåovervågningsbilleder(bilag3,side 42,DR1/TVOAvisen kl.18.30,o.7:00minogside66O67,DR1/TVO Avisen kl.18.30,o.2:00min).Altialtskabesdermedetbilledeafen intelligentperson,ogpåenlignendebaggrundvurderesdetafdr1 s kriminalredaktørclausbuhr,athanikkeer psykisk%syg,menenten professionel% kriminel eller terrorist (bilag3,side42,dr1/tvoavisen kl.18.30, o.7:00min). 62Benproteseneriøvrigtendeltilstedeidækningensometvæsentligtspor,derforfølgesi forsøgetpåatafslørehansidentitet. 171

175 ImangelaffaktuelvidenomLorsDoukaevkanmansige,atderidækningens førstedageskabesetbilledeafham,påbaggrundafdetegnjournalisterne opfangerogfortolker,hvorhanfremstillessomsærligtinteressantikraftafsin hemmelighedsfuldhed.mendetændrersig,dahansidentitetendeligafsløres. Delskommervitætpåhamgennemklipfraendokumentarfilmomboksning, hanharmedvirketi(bilag3,side113,dr1/tvoavisen kl.18.30,o. 6:30min)oggenneminterviewmedpersoner,derkenderham,somfxhans boksetrænerogrektorenpådenarkitektskole,hvorhanhargået(bilag3,side 106O107,DR1/TVOAvisen kl.21.00o.1:30minogo.4:00min). Såledeskommerhantilatfremståsometalmindeligtmenneskeogkandermed ikkelængereværegenstandforforestillingerogfantasieromensærlig interessantperson.samtidighermedskaberdækningendesudenetbilledeafen person,derikkekanleveoptilforestillingenomatværeensærligsmarteller udspekuleretprofessionelkriminelellerterrorist.snarereskabesderi dækningenetbilledeafenungmand,derpådenenesideeretofferikraftaf sombarnathavetrådtpåenmineogmistetdetmesteafdeteneben,ogpåden andensidepåtrodsafdetteathaveudvikletettalentindenforboksning.det merepersonligekendskabtildoukaevseraltsåudtilatnedskrivehans farlighed,ogdermedkommerdækningenimindregradtilattagedeliden frygtdiskurs,dervirkertilatudpegedenterroristisketrussel.kortsagtfremstår detsommeretvivlsomtomdoukaevrepræsentererdenterror, vi børfrygte. Sammenmedtvivlenom,hvorradikaliserethanerisinmuslimsketro,samt hanstjetjenskeoprindelse,kommerbilledetaflorsdoukaevikkeumiddelbarttil atpasseindidenforestillingomtruslenfraterror,somellersprægerden journalistiskeframingafden.denneskaberetbilledeafterrortruslensom stammendeframilitanteislamistermedoprindelseimellemøstlige,centralo /sydasiatiskeellerarabiskelande.dettekunneblandtandetsesiglasvejosagen ogharogsåværettilstedepåetmereunderforståetforventningsplanidoukaevo sagen.selvomlorsdoukaevsidentitetbliverkendt,giverdetaltsåikkesvarpå, omdervartaleometterrorforsøgellerej,fordihanikkeumiddelbartpasserhelt indidentilgængeligefortolkningsrammeforterrortruslen.baggrundenfor 172

176 bombesprængningenvedbliverdermedatværeetåbentspørgsmål,hvorbåde terrorogandreforklaringererispil.såledeserderogsåinyhedsdækningen indslag,hvorhanstjetjenskeidentitetforfølgesogbliverudgangspunktforen fortolkningaf,atdermuligviskanværetaleom,atbombenharværetdelafden russiskotjetjenskekonflikt(jf.fxbilag3,side113o114,dr1/tvoavisen kl.18.30o.7:30min). SomiGlasvejOsagenbringesdesudenogsåiLorsDoukaevOsagenspørgsmåletom atboienghettoispilsomnoget,derkanhavebetydningforbaggrundenfordet mislykkedeangreb.herbekræftesdetbillede,derogsåsåsiglasvejosagen,om,at detatboienghettokanværeafbetydningforterrorproblematikken.dr1 s korrespondentrapportererfradetkvarteriliègeibelgien,hvorlorsdoukaev bor,ogfortælleromdette,samtomdenbokseklub,hanbokseri: Her,%hvor%jeg%står%nu,%det%er%en%ghetto.%Og%bokseklubben,%som%ligger%bag%mig,%det%er% jo%altså%der,%hvor%tjetjeneren%boksede.%det%er%en%rigtig%grim%ghetto,%det%er%et%rigtigt% barsk%kvarter,%der%er%meget%aggression,%meget%vold,%politistationen%ikke%så%langt% herfra%er%blevet%brændt%af%flere%gange.%det%foregår%lige%så%vildt,%som%det%nogen% gange%gør%i%de%parisiske%ghettoer,%de%parisiske%forstæder,%som%vi%har%set%det%ofte.%så% det%er%altså%ikke%noget%særlig%rart%sted.%bokseklubben%hedder%cocktail,%og%det%gør% den%fordi%myndighederne%her%mente,%at%det%skulle%være%en%cocktail%af%nationaliteter,% der%kunne%mødes%socialt%her,%og%måske%få%afløb%for%nogle%aggressioner%ved%netop%at% bokse.% (bilag3,side107o108,dr1/tvoavisen ,kl.21.00,o.5:00min) Fordetførsteslåsdetherfast,atLorsDoukaevborienghetto,someretmeget barskogvoldeligtsted.detteskerblandtandetgennemsammenligningermed deparisiskeforstæder,deriperioden2005o2007medmellemrumlagdegader tilvoldsommeurolighederogkampemellempolitiogunge,deridanskemedier blevbetegnetmedtermersomfx muslimer, af%nordafrikansk%oprindelse %og med%indvandrerbaggrund %(jf.ritzau/reuters2005,møller2005).således 173

177 skabesdermedreferencentildeparisiskeforstæderensammenknytning mellemdoukaevsmuligeterrorogenracialiseretudpegningafproblemermed unge muslimer. Derudoverkanmanicitatetherseindikationerpå,atDoukaevsboksninghar haftnogetatgøremed,athankanhaveværetsærligtaggressiv,samtatdenne aggressivitetharnogetatgøremedområdetsforskelligenationaliteter og dermedmuligvisogsåmeddoukaevstjetjenskobelgiskeidentitet.derskabesdog ikkeidækningenetentydigtbilledeaf,atdettenødvendigvisharnogetmed terroratgøre,idetdetafkontekstenforcitatetherfremgår,atetsådant beboelsesområdeligesågodtkanpegeiretningafkriminalitetsomterror.ikke destomindrebredesterrorproblematikkenherudpåenmåde,sådetefterlader etindtrykaf,atbådeterrorogkriminalitetkanværedelafdetsamme problemfelt,somkanhenteforklaringidet,atfolkmedforskelligenationaliteter bori ghettoer. Idenforbindelseerdetværdatbemærke,atdentilknytningafproblematikken tilghettoerogmultikulturalisme,derfremhævesher,skeriforholdtildoukaevs relationtilsithjemlandbelgien,ogikkeiforholdtildanmark.hermedserdetud til,atdetforhold,atdoukaevertilrejsende,betyder,athanikkeisammegrad somdeanholdteiglasvejosagentagerdeliorienteringenafdetdanskesociale rum.hankræverikketilhørtildet,idethansnarereharenturistlignendestatus, hvorhanerpåbesøgogforventesatforladelandetigen.såledeskandetforeslås, atdoukaeviforholdtilsittilhørtilbelgienrepræsenteressometniskminoriteti kraftafatværetjetjener.dermedkonstruereshanførstogfremmestsomen racialiseret anden iforholdtildenbelgiskenation.dettevisernetop betydningenafdetnationaliserederumfor,hvorledesracialiseringsprocesser relaterersigtilkonstruktionenafandethed.fordidoukaevikkehævdertilhørtil Danmark,erdetikkerelevantatvurderehamiforholdtilatværepå rettested ellerejidanmark.omendhan,somvist,gørestilgenstandforracialiseringogså idendanskenyhedsdækning,indebærerdetteikkeenkonstruktionafhamsom etniskminoritetidanmark.mendahanikraftafatboibelgienhævdertilhør 174

178 hertil,bliverensådanvurderingaktualiseretiforholdtilhansrelationtil Belgien. PådenenesidekanderaltsåiDoukaevOsagenseslighedspunktermedGlasvejO sagen,idetdoukaevsracialekropstegn,iformafetmuligtnordafrikansk udseende,hansmuligestærkemuslimskereligiøsitetsamtdetathanborien ghetto,bringesispilsomnoget,derkantillæggesbetydningiforholdtilhans formodedeterrorplaner.såledeserderelementer,derudtrykkerenracialisering afrelationenmellemdettruendeogdettruedelignendedeniglasvejosagen.men pådenandensidekommerlorsdoukaevmedsintjetjenskobelgiskeidentitet ikketilentydigtatbekræftedettebillede,ogdermedfremstårracialiseringen ikkeligesåentydigsomiglasvejosagen.iforlængelseherafmådetvurderes,om denneuklarhedkanhenteforklaringiracialekategorierselastiske fremtrædelsesform(jf.kapitel5).detkanforeslås,atforventningenomterror betød,atdentidligereciteredereporterfratv2sådoukaevsudseendesom muligvisnordafrikanskpågrundafnetopterroristidentitetensklæbentilde racialiseredekroppe,derblandtandet sermellemøstligeellerarabiskeud. DermedblevDoukaevskropinkluderetidenneracialiseredekategori,ogman kanargumenterefor,atdenracialekategoriafat semellemøstligellerarabisk ud såledesharkunnetindbefattedoukaevskrop,dersidenvistesigatværeaf tjetjenskoprindelse.efteratdoukaevsidentiteterkendt,erdetisærhans muslimskereligiøsitet,derfremhævesiforholdtilterrorvurderingerne.dermed kandetforeslås,atmuslimskhedher trumfer deracialiserede etnicitetsbetegnelseriforholdtilatoptrædesomtegnpåterrortruslen,idet muslimskhedenkansignalereterror,selvomdoukaevikkehardenforventede mellemøstlige/arabiskeetnicitet 63.Ikonstruktionenafdenterroristiskeidentitet erdetsåledesafafgørendebetydning,atderskerenintersektionmellem kultur/religionograce.dettebetyderdels,atderacialiseringer,derertilstedei diskurseromterror,kanudpegekropstegn,dervirkertilatsammenknytte 63Somtidligerenævnt,afvisesdettjetjenskedogikkeheltsomnoget,derkanpegeiretningaf terror,idetislamistisk,tjetjenskterrormodruslandbringesfremivurderingerneafsagen(jf.fx bilag3,side113o114,dr1/tvoavisen kl.18.30o.7:30min).dennekonfliktbliver dogikkevurderettilathavenogetmeddenkonkretesagatgøre. 175

179 kroppeienracialkategori,derikraftafintersektionenmellemraceog religion/kulturkaninddragebådetraditionelleracialekendetegnsomfxhudo, håroogøjenfarveogansigtstrækogmerekulturelle/religiøsetegnsomfx muslimskbeklædningogfuldskæg.ogdelsbetyderdet,somillustreretmed Doukaev,atdenracialekategoriat searabiskud harenelasticitet,der indebærer,atdenkaninkluderekroppe,derikkeharnogenegentligrelationtil nogetarabisk.dettetydeliggørsåledes,atdernetopertaleomkonstruktionaf enracialkategori,derikkekanreducerestiletnicitetiformaffxensærlig arabisketnicitet. Hvismanbrederblikketudtilandreempiriskekontekster,serensådan elasticitetdesudenudtilatkunneåbnefor,atkroppe,derkanopfattessomfx racialtsorte,ogsåvilkunneindlemmes.herkandetat sesomaliskud,somogså titknyttestilmuslimskereligiøse/kulturelletegn,værerelevantatoverveje.et eksempel,derbådekanvirkebeoogafkræftendepå,atdensomaliskmarkerede kropkanindlemmesidenracialekategori,somskabesiterrordiskurser,er sagenomdensåkaldte somaliskeøksemand,derforsøgteatoverfalde MuhammedOtegnerenKurtWestergaardihanshjemijanuar2010.Ikraftafat blivedømtforterror,formodentligtmotiveretafislamistiskideologi(jf.ritzau 2011,Thomsen2011),knyttesdensomaliskemandtilbilledetafterroristen,der såledesogsåserudtilatkunneindeholdekroppe,dererracialtmarkeretsomat sesomaliskud,hvilketkaninkluderekroppe,deriandresammenhængemåske snarerevillebetragtessommarkeretafsorthed/afrikanskhed.mensamtidiger detenvæsentligpointe,atmandenssomaliskhedekspliciteresogsåledes markeressomnoget,dermuligvisikkeerforventet.deternetopiformafden somaliskenationalitetsbetegnelse,atmandengøresgenkendelig,idethaniden offentligedebatgenereltrefererestilsom densomaliskeøksemand.den vedblivendefremhævelseafsomaliskhedenkanmåskepegeiretningaf,atden gårimodenforventningomdenterroristiskeidentitetsomat semellemøstlig, centralo/sydasiatiskellerarabiskud.detteeksempelillustrerersammenmed sagenomlorsdoukaevracialekategorierselasticitet,idetbådedoukaevog den somaliskeøksemand fremstårsombådeinkluderetiogekskluderetfrade 176

180 racialiseringsprocesser,derertilstedeidiskurseromterror.racialisering handlersåledesikkeomkonstruktionenafracersomfastestørrelser,somdeter muligtatgiveenpræciskarakteristikaf.snarerehandlerdetnetopom,at kropstegnfraforskelligekroppeknyttessammensomnoget,dermarkereren racialforskeltildetracialtumarkeredemodstykke.dermederdetnetopmuligt, atderiforskelligesituationerogkonteksterkanværeenfleksibilitetiforholdtil, hvilkespecifikketegndersammenknyttesogsåledesgørestiltegnpåden racialiseredeforskel,somidenspecifikkekonteksttilskrivesbetydningfor socialeforholdellerrelationer. 10.3Farligbombe menhvadmedterroristen? Deterførstden17.september,enugeeftereksplosionen,hvorpolitietmedstor sikkerhedslårfast,atdervartaleometmislykketterrorangrebiformafen brevbombemodjyllands3posten,atbegivenhedenogsåendeligtfastslåssom terrorinyhedsdækningen.detteskerfxidr1 s18.30oudsendelsemed betegnelseafsagensom blodig%brevbombeterror og Terror%bag%brevbombe,og bombenbeskrivessomen dødsensfarlig%brevbombe %(bilag3,side125,dr1/tvo Avisen kl.18.30,o.0:00min).Dermedstopperspekulationerneog usikkerhedenom,hvadsagendrejersigom,ogderfokuseresblandtandetpå reaktionerfraansattepåjyllands3postensamtsikkerhedenomkringavisen.i forholdtillorsdoukaeverspændingenomhanspersonnuhelttagetaf,ogder sættesyderligerespørgsmålstegnveddendygtighed,derellersførstblev tilskrevetham.detteskerikraftaf,atpolitietharoplyst,athanharanvendt sprængstoffettatp,derpågrundafdetsustabilitetvurderesaftv2 s terrorspecialistnielsbrinchsomikkeatværevelegnettilbrevbomber(bilag3, side130,tv2/nyhederne kl.19.00,o.4:30min).efterathave fremsatdennevurderingstillerstudieværtenhamfølgendespørgsmål,hvorhan refererertildevistebilleder,somertoovervågningsbillederaflorsdoukaev, samtpolitietsbilledeafham: 177

181 (FramegrabfraTV2/Nyhederne kl.19.00,o.5:30min)% % TATP%er%altså%ikke%det%mest%heldige%valg,%kan%jeg%forstå.%Til%gengæld%så%kan%vi%jo%se% på%de%her%billeder,%at%lors%doukaev%har%jo%været%meget%god%til%at%forklæde%sig,%men% hvor%dygtig%en%terrorist%vil%du%mene%han%er? %% (bilag3,side130,tv2/nyhederne kl.19.00,o.5:30min)% Meddettespørgsmål,somidetsmeningsindholdbekræftesafBrinchssvar, skabesetbilledeaf,atdoukaevsevnertilatskjulesinidentitetikkevarandet enddet,nemligatværegodtilatforklædesig.detvarikke,somdettidligerei nyhedsdækningenblevtolketsom,ettegnpå,athanvarensærligtdygtigog udspekuleretterrorist.istedeterdernuetbilledeafen måskelidtstakkels ungmand,derikkerigtigtharvidst,hvadhanharhaftmedatgøreisitforsøgpå atsendejyllands3postenenbrevbombe.dettebilledeertildelstilvejebragt gennemdeportrætteringerafham,derblevvist,mensdetendnuikkevarklart, omdervartaleomforsøgpåterrorellerej.detkanseudtil,atmensmanendnu ikkevidste,omdoukaevvarterroristellerej,varderenvisåbenhediforholdtil atlærehamatkendesomperson.deterdenneåbenhed,dervedatgåtætpå personenlorsdoukaevogsåharvistenskrøbelighed,derskaberenvissympati forham.mendadetbliverfastslåetafpolitiet,athanharforsøgtatbegåterror 178

182 modjyllands3posten,skerderenlukningiforholdtilhansperson,sommanikke længereinviterestilatlæreatkende.istedetbliverpersonliggørelseafdoukaev nusnarerebrugtsometelementinedskrivningafhansfarlighedogterroristiske evner.mankanforeslå,atdet,dererispil,er,atdoukaevdæmoniseres,dahan endeligtilknyttesdenterroristisketrusselsposition.idetdetbliverklart,atder ertaleomterrorisme,gøresdoukaevikkelængeretilgenstandforforståelse ellermenneskeliggørelse.terrorismensviljetilatgøreondtumuliggørensådan fremstillingafterroristen,ligegyldigthvorstakkelshanellerser. Hermedkommernedskrivningenafhansfarlighedsnareretilatfremtrædesom elementienmaskulinitetskamplignendeden,jegargumenteredefor tilstedeværelsenafiglasvejosagen.netopdet,athansterrorforsætendeligt stadfæstes,betyder,athankanudgøredentrusselmodnationenogdens repræsentanter,dernetopappellerertiletforsøgpåatkontrolleretruslen gennemennedskrivningafhansfarlighed.hansdygtighediforholdtilatskjule sinidentitetfornetopnationensmaskulinerepræsentanteriformafpolitiet,der idenindledendedækningvirkedetilnetopatfremstillehamsomsærligtsnuog professionel,optræderhersomnoget,dergørhammindrefarlig.herfremstilles hansomen,derikkeharhaftevnertilandetend at%forklæde%sig desudenkan detteordvalgskabeetbilledeafetbarn,derlegerudklædningslege. SamtidigmednedskrivningenafDoukaevsfarlighedskabesderetbilledeaf,at bombenharværetfarlig,idetdenafpolitietvurderesathavehaftsprængkraft somenhåndgranat(bilag3,side125og126,dr1/tvoavisen kl ,o.1:00minogo.16:30min,ogside129,TV2/Nyhederne kl ,o.1:00min).DermedbliverdetDoukaevsmanglendeevner,derbetyder, atangrebetikkelykkes,iogmedatdetustabiletatpsprængteførtid.dermed kandetseudtil,atterrortruslenherisærplaceresiselvebomben,mens Doukaevsompersonfraskrivesnogetafsinfarlighed hanharsimpelthenikke haftevnernetilatudgøreentrussel,omendhanharfingereretmednoget,der kanværeendogmegetfarligt.doukaevogbombesprængningenbliveridette perspektivtiletforsøgpåenterrorhandling,dersomsådanbekræfterden 179

183 usikkerhed,derheletidenharprægetdækningen,iforholdtilhvadsagen drejedesigom.selvomdeterblevetbekræftet,atdetvarforsøgpåterroriform afenbrevbombemodjyllands3posten,betyderhansmanglendedygtighed,atder stadigerenvisusikkerhedom,hvorvidthankanbetragtessomtegnpåden trusselfraterror,somvihargrundtilatfrygte.altialtkanmanaltsåsige,atjo meremankommertilatkendetillorsdoukaev,desmindreentrussel fremstilleshansom,iogmedathanpasserdårligtindibilledetaftruslenfra terror,ogsåselvomdettilsidstbliversågodtsomsikkert,atderharværettale ometterrorforsøg.såledesfårdoukaevdaogsåimaj2011endompå12års fængselforterrorforsøget. 10.4Lone%Wolfsomnyterroristidentitet OpsummerendekandækningenafLorsDoukaevOsagensessomen,derstarter medstorusikkerhedom,hvaddenkonkretehændelseer,ogderforgiver anledningtilfrygtfor,atdeterterroren,dernærmersig.detteskerikraftaf spændingenmellemselvebegivenhedenogdeforestillinger,derfindesom terrortruslenskarakter.herbetyderoverensstemmelsermellemforholdved hændelsenogfortolkningenaftruslen,athændelsenpånogleområderkommer tilatfremståsomtegnpåtruslenogsåledeskanoplevessom,atterroren nærmersig,mensdenpåandreområderskaberusikkerhediforholdhertil,idet derfxfremhæveskarakteristikavedlorsdoukaev,somkanpegeiandre retningerendterror.dettekanbetyde,atidetsagenafslutningsvisendeligt afklaressometterrorforsøg,åbnesderforenforhandlingafbilledetaf terrortruslenmoddanmark,idetsagenpådenenesidemedsiteksempel bekræftertilstedeværelsenafentrussel,menpådenandensideikkebekræfter detvelkendtebilledeaftruslen.somvistvarglasvejosagenmereentydigt fremstilletsombekræftendeforetgeneraliseretbilledeafterrortruslensom stammendefraorganiseredegrupper,eventueltsomdelafstørrenetværksom AlOQaeda.LorsDoukaevOsagenserderimodudtilatmarkereenforandringi dettebilledeafterrortruslen,idetdetforeslås,atdoukaeverdenterroristtype, derbetegnes lone%wolf,enensomulv,altsåenperson,derarbejderpåegen 180

184 hånd(bilag3,side80o81,dr1/tvoavisen kl.21.00,o.3:00min). TerrorforskerenAnnOSophieHemmingsen(2011)pegerpå,atdet,hun benævnersoloterrorisme,ogsomblandtandetinkludererlorsdoukaevs mislykkedeangreb,harvundetmerefremindenfordesenereår,påbekostning afangrebellerforsøgherpå,derharhaftbaggrundienstørreorganisering (Hemmingsen2011).Ogsåisenerenyhedsudsendelseriforbindelsemed dommenmodlorsdoukaev,hvorsammehemmingsendesudenmedvirkeri interviews,bekræfteshanssagsometeksempelpåsoloterrorismesometnyere ogstigendetrusselsbillede.mensamtidigoptræderdettedogmedenvis uklarhedogusikkerhed,idetdetstadigfremstillessomuafklaret,hvadderdrev LorsDoukaevtildeplaneromterror,hannuerdømtfor(TV2/Nyhederne kl.19.00,DR1/TVOAvisen kl.21.00,DR1/TVOAvisen kl.18.30,TV2/Nyhederne kl.19.00). Detkanmuligvisværefordi,Doukaevmarkererenforandringibilledetafden terroristiskeidentitet,atdennesagihøjgradfremstårsomuafklaretiforholdtil, hvorvidtdenbeoellerafkræfterdetgeneraliseredebilledeaftruslenfraterror. Dermedkandetværemanglenpåentilgængeligfortolkningsramme,der betyder,atjournalisterneharsværtvedatformidle,hvadsagendrejersigom.de vedmedandreordikke,hvordandeskalframeden.etcitatfraetafde interviewsmedjournalister,derlængerefremmeiafhandlingenvilgørestil genstandfornærmereanalyse,kanillustreredette: Altså,%jeg%tror,%at%den%sag%er%så%speciel%ved,%at%det%er%en%gåde,%at%vi%stadig%ikke%helt% har%fattet,%hvad%fanden%manden%ville%her.%fordi%der%ikke%er%kommet%noget%som%helst% frem,%og%i%virkeligheden%heller%ikke%rigtigt%under%retssagen,%vel.%udover%at%han% havde%en%stor%interesse%for%våben%og%vel,%måske%også%for%jihad,%i%hvert%fald%havde% jihad3videoer%og%sådan%noget.%så%jeg%tror,%det%gør%også%bare,%at%han%har%på%en%eller% anden%måde%forstærket%sin%mytos,%på%en%eller%anden%måde%som%gør,%at%det%lige% pludselig%blev%enhver%flig%af%noget,%der%bare%kunne%lugte%lidt%af%at%give%en%forklaring% eller%give%en%opklaring%på%et%eller%andet,%bliver%mere%interessant%end%det%fx%er%når%du% har%mailkorrespondancer%til%pakistan%og%forklaringer%i%retten,%hvor%de%prøver%at% 181

185 forklare%sig.%så%var%hele%den%sag%bare%exceptionel%ved%at%der%blev%lukket%helt%ned,%og% der%blev%ikke%sagt%noget%som%helst%overhovedet,%og%han%sagde%jo%ikke%andet%end,%at% han%var%turist % [ ]% [ ]%...%jeg%har%snakket%meget%med%og%brugt%meget%i%øvrigt%også%i%min%dækning% terrorforskeren%ann3sophie%hemmingsen%ude%fra%diis 64,%fulgte%alle%de%der%sager,%og% som%jo%også%var%sådan%lidt...% jeg%ved%fandeme%ikke,%hvad%er%det%her%for%noget,%altså? % [griner]%der%er%ikke%nogen%af%os,%der%har%forstået%hvad%pokker%det%var%med%ham. (bilag7,side13l.29os.14l.19) Interviewetergennemført,efterDoukaevblevdømtforforsøgpåterror,og såledeserdetherbemærkelsesværdigt,atselvomsagenpådetjuridiskeplaner såafklaret,atdenkanføretilenterrordom,såforbliverdenetmysteriumfor denpågældendejournalist.detserudtil,athanstadigikkekanpassedenindi enframing.dermedgiverhanudtrykfor,atterrorkræverenfortælling,dergår udoveratvære blot selveterrorhandlingen.terroreraltsånoget,derikkeblot kanbetragtesindenfordejuridiskerammer,hvordenkonkretesagdømmes, menserudtilatindebæreenbrederebetydningstilskrivning. Derforkandetvære,atdengådefuldhed,somjournalistenknyttertilLors Doukaev,netopkanskyldesenforandringafbilledetafterrortruslen,hvordette måudvidestilogsåatinkluderelone%wolfoterrorister.idetteperspektivkanman betragtelorsdoukaevosagensomenafdenyeretyperafsoloterrorisme,som Hemmingsen(2011)pegerpå,derkommerogskubbertildetbilledeaf terrortruslen,derellersharværetdetdominerende.nemligsomatværeen trusselomvelorganiseredeangrebframereellermindreetablerede terrornetværk,somikkemindst11.septemberoangrebenefraaloqaedahar væretmedtilatetablere.nårdoukaevbådeiudsendelser,oghericitatetfraet interviewmedenjournalist,fremstillesmedenuklarhediforholdtil,omhan kanbetragtessomenbekræftelseafellerenafvigelsefradengenerelle terrortrussel,kandetaltsåhængesammenmed,athanmarkereretskiftei 64ForkortelseforDanskInstitutforInternationaleStudier. 182

186 billedetafdengenerelletrussel.hankansåledessigesatbekræfteterrortruslens tilstedeværelseudenatbekræftedetvelkendtebilledeaftruslen,dersnarere blivergenstandforenforandring,hvordetåbnesforeninklusionafden individuellelone%wolfoterroristtype. Iforlængelseheraferdetinteressant,atjournalistenfremhæver,atLors Doukaevvarinteresseretivåbenogjihad,mensamtidigikkeserdisseforhold somenfyldestgørendeforklaringpå,hvorforhanplanlagdeatsendeen brevbombetiljyllands3posten.dermedkandetseudtil,atderskalmereendblot denenkelteterroristsislamistiskeideologiogviljetilatbrugevåbentilforat forklareterrorisme.dettekanmuligvisværespørgsmåletomorganisering,hvor det,atpersonerarbejdersammenogharforbindelsertilstørrenetværk,lettere kanopfattessometelementiengenereltrusselsrelationafenislamistisk terrortrussel,eventueltkonkretiseretialoqaeda,moddanmarkellervesten. Enligeterroristerkansynessværereatpasseindidenstørrefortællingomto fronter,denislamistiskeogdenvestlige,sompåglobaltplanståroverfor hinanden.individualitetengørdetsværtattilknyttedentypeterroristtilet billedeaftokonfliktendekollektiviteter. 183

187 11.22.#juli:#blondthår$og$norsk$af$udseende IsagenomLorsDoukaevsåvi,hvordanjournalisternesøgteatvurdere,omder vartaleommislykketterror,vedatafsøge,hvorvidtsagenpassedesammenmed forventningenomterrorsomislamistiskmotiveret.selvomdenikkepåalle punkterlevedeoptildetforventedebilledeaftruslen,blevdendogogsåpåflere områderfremstilletsombekræftendeiforholdtildetgeneraliseredebilledeaf enislamistiskterrortrusselmoddanmark,ogmeregenereltvesten.iden indledendedækningaf22.julioterroreninorge,førgerningsmandensidentitet ogmotiverkendt,fremsættesogsådenvelkendteframeomislamistiskterror somdenfortolkningsramme,sagensøgesforståetindenfor(bilag4,side7o8, TV2/Nyhederne kl.15.30,o.5:00min,side13O15,TV2/Nyhederne kl.18.00,o.10:00/4:00min,side23,DR1/TVOAvisen kl ,o.11:30min,side47og54O55,DR1/TVOAvisen kl.21.00,o 5:00og22:00min).MenimodsætningtilDoukaevOsagenvistesagensigathave etheltandet,højreekstremt,antiomuslimskogantiomultikultureltmotiv,samtat væreudførtafdenhvide,kristnenordmandandersbehringbreivik.dermed fremstår22.julioterrorensomensag,derikraftafsinskarpekontrasttildet forventedetrusselsbilledekanbibringeanalysennogleinteressante perspektiver,somnetopikraftafdennekontrastkommertilatfremståmeden særligtydelighed. DamitanalysefokuserpåfremstillingenafterrortruslenmodDanmark,og hvorledesdennebringesispilinyhedsdækningenafdekonkretebegivenheder afterrorkarakter,viljegogsåianalysenaf22.julioterrorenlæggefokuspåde deleafdækningen,derkanbringeindsigteriforholdtildetteoverordnede analyseformål.desudenbetydermitblikpåforhandlingerafrace,nationalitetog andremarkørerafidentitetsmæssigforskelstænkning,atjegianalysenaf22. juliosagensærligtvilfremhævedesteder,hvordenkanbringeindsigter,derkan perspektiveredenhidtidigeanalyseaf,hvordandissemarkørerknyttestil 184

188 billedetafterrortruslen.dettekanværeiformafatudfordredenhidtidige analyseelleriformafattilføjedenperspektiver,derkangiveendybere forståelseafalleredeskitseredepointer. Nårjeganlæggeretsådantspecificeretanalyseperspektiv,indebærerdet samtidig,atdererdeleafdækningen,derfårmindreopmærksomhed.detteer dedele,hvorbegivenhederneomkringsagenfremstillespåenmåde,hvorjeg ikkevurderer,atdetilførerbetydningtildetgeneraliseredebilledeaf terrortruslenmoddanmark.dettedrejersigisæromberetningeromkonkrete forholdomkringterrorangrebeneogomreaktioner,derfremstillessomkunat haveatgøremedsagensomen rent norsksag.isæreftergerningsmandens identitetogmotiverblevetfastlagt,fremstillesterrorenistørreellermindre gradsomen,derudelukkendeharbetydningfornorskeforhold,ogløsrives dermedfratemaetomterrortruslenmoddanmark somdelafskandinavienog Vesten.Detteerdesudenogsåendelafbegrundelsenfor,atjegafgrænsermigtil atanalyseredenheltindledendedækningafsagen 65.Nårsagenindtildaer relevantforenanalyseafdiskurseromterrortruslenmoddanmark,erdetnetop isærfordi,sagenrelateresogvurderesiforholdtildetgeneraliseredebilledeaf terrortruslenmodvestenogskandinavien,herunderdanmark.detteskerikke mindstiformafbudpå,atangrebetmuligviskanhavenogetmeddendanske kriseommuhammedotegningerneatgøre,idetpublikationenafdisseinorge flerestederfremsættessommuligtmotivtilangrebet(bilag4,side7o8, TV2/Nyhederne kl.16.30,o.5:00min,side14,TV2/Nyhederne kl.18.00,o.10:00/4:00min,side23,DR1/TVOAvisen kl ,o.11:30min,side38O39,TV2/Nyhederne kl.19.00,o.19:00 min,ogside51,dr1/tvoavisen kl.21.00,o.16:00min). 65Herudoveranalysererjegdogogså,somtidligerenævnt,nyhedsdækningenfradendag,hvor deførstetoofreforterrorangrebetblevbegravet,hvorafenvarmuslimogbeggeracialt markeretbrune.detteerbegrundetienopmærksomhedpå,atofrenesmuslimskhedogden racialebrunhedkantilførebetydningtildengennemgåendeindskrivningafterrortrusleninden forenramme,deristørreellermindregradrelaterersigtilenforskelstænkningmellem det vestlige og detmuslimske. 185

189 Idækningenafsagenskerdereninteressantbevægelseiforholdtil,hvordan terrortruslenfremskrives.bevægelsenerknyttettilvisheden,ogmanglenpå samme,omkarakterenafangrebet,hvemderstårbagogmedhvilketmotiv.her bevægerdækningensigfrauvishedtilenstørreogstørrevished.idenne bevægelsefremskrivestruslenindenfordetspændingsfelt,deropstårimødet mellemangrebetsomkonkretbegivenhedogdemeregeneraliserede forestillingeromtruslenfraterror,derbliverbragtispiliformafbudpå,hvad angrebetkanhandleom.detteerførstogfremmestenfortolkningafangrebet somatværeudførtafislamister(jf.tidligerereferencer).efterhåndensom vishedenomkringangrebetbliverstørre,skerderenadskillelsemellemden fortolkningsramme,somangrebetfremstillesindenfor,pådeneneside,og forestillingerneomterrortruslenpådenandenside.enadskillelse,dervirkertil, atspændingenmellemdissetopolermindskes,efterhåndensom nyhedsdækningenskriderfrem,idetdetilsidstgliderheltfrahinanden,således attruslenfraterrormistersinrelevansfordækningensomsådan. 11.1Terrorspøgelsetvisersig? IdetførstemødemellembombeangrebetiOsloogforestillingerneomtruslen opstårderenstorintensitet,derforstærkeroplevelsenafentrussel,idet angrebetfremstillessomenformforbevisforeksistensenafdenfare,som truslenvarsler.detteskermegettydeligtietindslagpådr1fraden22.juli,før gerningsmandensidentitetogmotiverkendt,ogmensderiøvrigtermange uafklaredespørgsmåliforholdtilangrebetsomfangogkarakter(bilag4,side54o 55,DR1/TVOAvisen kl.21.00,o.22:00min).Indslagetindledesmed billedersomdefølgende 66 : ( ( 66Udoverdehervistebilledervisesderiindslagetflerebillederafudbombedebygningerog gaderioslo. 186

190 187

191 (AllefireovenforgengivnebilledererframegrabsfraDR1/TVOAvisen kl.21.00,o.22:30min) 188

192 BillederneafdebombedegaderogbygningerogsåredepersoneriOsloledsages afenvoiceoover,dersiger: Det%er%billeder%som%disse,%Skandinavien%har%frygtet.%Norge%ramt%af%et%af%de%værste% angreb%i%nyere%historie.%endnu%ved%ingen,%hvem%der%står%bag,%men%netop% terrorspøgelset%har%skræmt%skandinavien%flere%gange%de%seneste%år % (bilag4,side54,dr1/tvoavisen kl.21.00,o.22:15min) Herefterfølgerrestenafindslaget,derfortælleromforskelligesageromforsøg påterroriskandinaviendesenereår.alledisseersager,derharværet motiveretafenellerandenformforislamisme(bilag4,side54o55,dr1/tvo Avisen kl.21.00,o.22:30min). Isekvensenskabesenspændinggennemsammenstillingenafangrebet,somer gjortsynligtogkonkretmedbillederne,ogdeforestillingeromterrortruslen,der udtrykkesivoiceooverenogirestenafindslaget.spændingentræderfrem,idet derlæggesoptil,atbillederneviserdenfare,vifrygter,ogdermedkangive anledningtilenintensiveringaffrygten.medahmed(2004:72)kanman argumenterefor,atangrebetiosloherindgåriet languageoffear,dervirker tilatintensiveretruslenogsamtidigudpegedenislamistisketerrorsomdet,der truer,ogskandinaviensomdet,derertruet.%hvisangrebeterterror,såkommer dettilatfremståsomeksempelpådengenerelletrussel,somindslagetskitserer vedatgennemgåforskelligefejlslagneellerafværgedeangreb,ogdermedsom bevisforrealitetenafdenfare, vi iskandinavienmåfrygte.vedatomtalede fejlslagneangrebsom terrorspøgelset spillesdernetoppå,aten længerevarendeogdiffustrusselnukanværekommetfremilysetoghavevist sigialsingru hvordenserud,netopsomvifrygtededen.dermedkommer billedernefraoslotilatfremståsombevisfor,atvihavde,oghar,grundtilat frygteterror. 189

193 Spørgsmåletom,hvorvidtdeterdenforventedetrussel,derharvistsig,fremstår ogsåandrestederinyhedsdækningensomvæsentligtatfåafgjort.detteerikke kuniforholdtilafdækningenafdenspecifikkesag,menogsåfordidet,ifølge DR1 ssikkerhedsredaktørclausbuhrharstorbetydningforikkekunnorskmen ogsådansksikkerhed,hvemderstårbag.somhanformulererdet,hardet betydningiforholdtil %om%der%er%mere%på%vej %(bilag4,side49,dr1/tvoavisen kl.21.00,o.9:30min).Deterværdatbemærke,atdennevurdering fremsættes,selvomdetpådetpågældendetidspunktogsåerkommetfrem,at angrebeneiosloogpåutøyatilsyneladendeerdelafsammekoordinerede angreb.selvomkarakterenafangrebetsåledesisigselvkanpegeiretningaf fleresammenhængendeangreb,erdetalligevelspørgsmåletom,hvemderstår bag,derfremhævessomværendeafbetydningforbådedennorskeogdanske sikkerhedssituation.såledeskanderhersesenantagelseom,atderfindeset generaliserettrusselsbillede,dererfællesfornorgeogdanmark,ogatdet såledeserspørgsmåletom,hvorvidtdetteangrebkanpassesindidettebillede, derharbetydningfor,omdetkanbetragtessomdelafnogetmeregenerelt truende,hvorfravikanforvente,atderkommerangreb.såledeskandenfaktiske tilstedeværelseaftosammenhængendeangrebikkeisigselvgiveanledningtil enfrygtforflereangreb. Føridentitetogmotivforgerningsmandenerkendt,optræderislamistiskterror genereltpåbådedr1ogtv2somdenmestsandsynligefortolkningafsagen,om endderfindesåbningerfor,atdetkanværenogetandet(jf.bilag4,side13o14, TV2/Nyhederne kl.18.00,o.6:00/0:00minogside23,DR1/TVO Avisen kl o.11:30min).Dettekommerblandtandetfremi TV2 sdækningafsagen,hvorderesterrorspecialistnielsbrinchvurderer begivenhederne,førdeterkendt,atbreivikergerningsmanden.desudenfinder dennevurderingstedførkendskabettilutøyaoskyderiet,mensder kun ertale ombombenioslo.hanvurderer,atderkanværetaleomterrorisme,ognævner idenforbindelse,atnorgeertruetafterrorpågrundafnorskemediers offentliggørelseafdedanskemuhammedotegningerognorgesengagementi krigeneilibyenogafghanistan.dettefårværtentilatspørge,omhantænker,at 190

194 detmåvære islamisk%baseret%terror,hvisderertaleomterrorisme,hvortilhan eråbenoverfor,atdetkanværeandreting.hansiger: %det%kan%være%et%nationalt%norsk%anliggende,%en%eller%anden%skør%kugle%oppe%fra,% oppe%nordfra,%oppe%ude%fra%krakkemutten,%der%har%set%sig%sur%på%den%norske% regering%over%et%eller%andet,%og%så%taget%noget%sprængstof%med%sig,%det%kan%man%jo% ikke%udelukke.%men%i%de%tider,%vi%lever%i%nu,%synes%jeg,%det%er%rimeligt%at%ligesom%kigge% lidt%mere%over%mod%militant%islamisme. (bilag4,side8,tv2/nyhederneekstra kl.16.30,o.7:00min) Citatethererinteressantsetretrospektivt,fordiscenarietmed en%eller%anden% skør%kugle %fra krakkemutten hernævnessomnoget,der,omenddetikkekan udelukkes,vedbrugafdetteordvalgfremstillessomsåaparteetscenario,atdet fremstårusandsynligtiforholdtildenmilitanteislamisme.angrebetsom værendemilitantislamismefremhævessomdetsandsynligescenarioikraftafat kunnebegrundesrationeltmed de%tider,%vi%lever%i,publiceringenafmuhammedo tegningerognorgesengagementikrige.ikkedestomindrebliverdetdet usandsynligescenariomedenenlig skør%kugle,derstårtilbagei nyhedsdækningen,eftermanfinderudaf,atbreivikergerningsmanden(dette viljegkommenærmereindpålængerefremmeianalysen). 11.2Terroristenfradenhvideoverklasse Alleredeiløbetafdenførstedagstarterdenbevægelse,hvorforestillingerneom truslenpådenenesideogkarakterenogbaggrundenforangrebetpådenanden sidebevægersigvækfrahinanden,oghvordenintensitet,dereropståetimødet mellemdem,dermedaftager.dennefortolkningsmæssigebevægelseudtrykkes tydeligtitv2 smidnatsudsendelseden22./23.juli.herinterviewer studieværtenigennielsbrinch,somblandtandetsiger: 191

195 at%vi%har%bevæget%os%fra%at%have%en%tro%på,%at%det%måske%var%militant%islamisme,% og%indtil%nu,%hvor%vi%sidder%og%taler%sammen,%hvor%vi%må%sige,%at%det%er%fuldstændigt% åbent,%hvem%det%er,%der%står%bag.%vi%ved%simpelthen%ikke,%hvad%motivet%har%været%til% det%her,%hvem%er%det,%der%står%bag. %% Vært: Og%det%er%fordi%vi%hæfter%os%ved%det%her%med,%det%er%en%etnisk%nordmand,%som% er%blevet%pågrebet%ude%på%øen,%hvor%vi%opdaterer%lige%om%lidt%på,%hvad%der%præcist%er% sket%derude%i%dag,%og%at%vi%ikke%har%fået%nogen%oplysninger%om%andre%medskyldige% eller%noget%som%helst%fra%politiet? % NielsBrinch: Ja,%og%vi%har%så%fået%det%her%med,%at%den%samme%mand%står%bag,%og% han%skyder%en%større%gruppe%helt%unge%arbeiderparti3medlemmer,%der%er%til% sommerlejr%derude,%og%det%spiller%ligesom%ikke%rigtigt%i%hak%med,%hvad%en%al3qaeda3 inspireret%gruppe%ville%gøre.%og%bomben%inde%i%centrum%i%oslo%var%rettet%mod% regeringskontorer,%og%måske%mod%arbeiderpartiet,%regeringen.%men%ikke%mod%et% sted%hvor%mange%civile%ville%komme%til%skade,%og%det%har%vi%jo%heldigvis%også%set,%så% der%er%nogle%ting,%der%knirker. (bilag4,side73,tv2/nyhederne kl.00.03,o.7:00min) Herudtrykkesnetopdenbevægelse,hvordetoscenariererpåvejvækfra hinanden,nemligdenforestillingomentrusselfraaloqaeda,ellermilitant islamismeimerebredforstand,somangrebetførstharværetfortolketirammen af,ogsådefaktiskeforholdomkringangrebet.derernoget, der%knirker,ogde toscenariersersåledesikkelængereudtilatpassesammen,omenddetstadig ikkekanafgøresmedsikkerhed.menbådepågrundafdenanholdtesidentitet som etnisk%nordmand,det,athantilsyneladendeharhandletalene,ogpågrund afangrebetsmuligespecifikkemåliformafarbeiderpartietogikketilfældige civilevurderesdet,atderervæsentligtmindresandsynlighedfor,atmotiveter islamistisk.dermedbevægerangrebetsigvækfradegeneraliserede forestillingeromtruslenfraterrorsomnetopatstammeframilitantislamisme. Desudennedtonestruslensnærhedtildenalmeneborger,idetdetfremhæves,at angrebetvarrettetmodarbeiderpartietogregeringenogikkemodbefolkningen 192

196 somsådan.derskeraltsåenbevægelse,hvordetspecifikkeangrebtrækkesvæk frabilledetafdenterrortrussel, vi børfrygte. Enandeninteressantpointe,somkanlæsesafcitatether,er,atidetframingenaf sagensomislamistiskterrorforlades,fremsættesdetsom fuldstændigt%åbent, hvadangrebetkanhandleom.dettebekræfterfordetførstedenhidtidige analysesopmærksomhedpå,atislamistiskterrorfremstårsomdeneneste umiddelbarttilgængeligeframingomulighedforbegivenhederafterroreller terrorlignendekarakter.fordetandeterdetenvæsentligpointe,at gerningsmandensetniskenorskhedernogetafdet,derfårsagentilatfremstå somåben iøvrigtsammenmedovervejelseromkringangrebetsmål.detser såledesudtil,atdetersværereatfåenkrop,der seretnisknorskud,tilatpasse indienislamistiskterroroframe,enddetformodesatvillehaveværet,hvis gerningsmandenskrophavdehaftracialekendetegn,dergjordedengenkendelig somat semuslimskud ogdermedkunnepassebedreindiislamismeoframen. Detkansåledesforeslås,atforventningenomislamistiskterrorerdet,derisær gør,atgerningsmandenfremhævessom etnisk%nordmand.denetniske norskhedrepræsentererdetoverraskendeogikkeoforventelige. Gerningsmandenbliveraltsåmødtmedetblik,derforventerenkrop,derkan relaterestilislamistiskterror,ogderforfår vi øjepåhansetniskenorskhed, somdermedikkeforventesatkunneforbindestilislamistiskterror. Nårdenetnisknorskekropikkeforbindestildenislamistisketerrortrussel,må envæsentligfaktorheriværekroppenssynlighed,idetdetihøjgraderheraf, dennorskeetnicitetgenkendes.dermederdetvæsentligtatreflektereover betydningenafgerningsmandens,sidenkendtsomandersbreivik,raciale hvidhed.nårjegskriverombreivikshvidhed,erdetigenværdatfremhæve,at jegikkebetragterhvidhedsomenkategori,dermeningsfyldtkanrefereretil nogetfast.derertaleom,atbreivikkropsliggørnogleudseendemæssigetegn, somgennemderesbetydningshistorieerfremstilletsomnoget,derknytter kroppesammenikraftaf,atdissetegnmarkeressomens,ogsamtidigsom forskelligefrakropstegn,derknytterandrekroppesammeniensheder(jf.min 193

197 afklaringafkropograceikapitel5).medhvorhvidhedenoftefremtrædersom denumarkeredeposition,iforholdtilhvilkenandreracialekategorier konstrueressomforskellige(dyer1997:2o3),serdetanderledesudher.her kommerkonstruktionenafhvidhedtilattrædemerefrem,idetdennetop fremstårsomkontrasttilenforventningomenikkeohvidterroristiskidentitet. EtandetcitatfraTV2 snielsbrinch,hvorhanogsåvurderer,hvadmotivetfor angrebetkanvære,kanillustrere,hvorledesbreivikshvidhedognorskhed fraknytterhanskropfradeforventninger,derertildenislamistiskmotiverede terroristiskeidentitet.brinchgriberdelsfatigerningsmandens norsk[e]% udseende,detathaner lyshåret %ogtaler østnorsk,ogdelsgriberhanfati,at dennesammepersontilsyneladendebådeerinvolveretiosloobombenog nedskydningernepåutøya(bilag4,side65o66,tv2/nyhederne kl ,o.11:00/3:00min).Herudfranårhantilfølgendevurderingaf gerningsmanden: så%har%vi%selvfølgelig%stadigvæk%i%spil,%at%det%er%en%militant%islamist,%måske%en% konvertit,%som%har%set%sig%gal%på%den%norske%regering,%det%norske%samfund%af%de% dagsordener,%vi%jo%efterhånden%kender,%altså%især%de%muhammed3tegninger,%der% også%har%været%trykt%i%norge.%men%jeg%synes%det%her%også%gør,%at%døren%ind%til%en% anden%teori% %og%vi%skal%jo%sige%hele%tiden,%vi%sidder%jo%og%laver%teorier%her% %mulige% teorier,%vi%prøver%at%sandsynliggøre%dem,%vi%ved%jo%ikke%hvad%der%er%sket,%og%hvem% der%står%bag.%% Vært: Men%hvad%er%det%for%en,%hvad%åbner%den%anden%dør%så%ind%til? % NielsBrinch: Det%åbner%en%lille%smule,%synes%jeg,%døren%ind%til%at%den%her%gale% mand,%som%har%set%sig%vred%på%samfundet%af%en%eller%anden%årsag%og%besluttet%sig% for%at%tage%en%gruelig%hævn%og%skabe%skræk%og%rædsel%i%norge.% (bilag4,side66,tv2/nyhederne kl.21.50,o.11:00/3:00min) 194

198 SelvomBreiviksnorskeudseende,lysehårogøstnorskedialektikkeernoget, derfårbrinchtilheltatafvisedetislamistiskemotiv,fårdethamdogtilat foreslå,atderisåfaldkanværetaleomenkonvertit.hermedskerderdet,at religiøsitetoverlappermedudtrykforraceogetnicitet,idetnetopbreiviks udseendeogsprogharbetydningfor,athanikkebetragtessom født muslim, menistedetsomen,dererkonverteretpåettidspunktilivet.dermedkommer denmuslimskereligiøsitetaltsåtilatnærmesigforestillingerometnicitetog race,delsikraftafatblivefremstilletsomnoget,manfødestil,ogdelsvedatdet kangenkendespåensetniskeogracialekropstegn,hvorvidtmanerfødtsom muslimellerej.omenddetislamistiskemotivaltsåikkeheltafvises,sætter Breiviksracialeogetniskeidentitetkraftigtspørgsmålstegnveddet,ogsåledes fårdetteogsåbrinchtilathældemereendidettidligerecitatfraudsendelsenkl (jf.side191)tilsinalternativeteoriomden gale%mand. (FramegrabfraTV2/Nyhederne kl.19,o.0:00min) 195

199 Forventningenomenmuslimsk,ikkeOhvidgerningsmandbetyderaltså,at Breivikshvidhedtræderfrem.Udoverfotografier,dervisueltviserhanshvide racialekropstegn,somdetovenforvistefratv2,kommerdenogsåtilsyne gennembetegnelserneafhamsom etnisk%nordmand,% etnisk%norsk %og norsk (jf.fxbilag4,side70,tv2/nyhederne kl.00.03,o.0:00og0:30min, side135,dr1/tvoavisen kl.18.30,o.32:30min,ogside112, DR1/TVOAvisen kl.18.00,o.15:00min),gennemengrafik,der gengiverhansofficiellesignalementsom,athanblandtandet har%blondt%hår%og% er%norsk%af%udseende,afbetegnelsenafhanssprogsom østnorsk ogdesuden beskrivelsenafhamietindslagpåtv2somathave lyst%hår og blå%øjne %(bilag 4,side62og66,TV2/Nyhederne kl.21.50,o.4:00minogo. 11:00/3:00min,side151,TV2/Nyhederne kl.19.00,o.21:00min). Disseforskelligetegn,derbrugestilatbeskriveham,erinteressante,idetdeer placeretiensammenhæng,hvordenetopvirkertilatbeskrivebreiviksom norski%modsætningtilforventningenom,atterrorangrebetkunnerelaterestil nogetmuslimskellerislamistisk.mankanforeslå,atdetblondehår,blåøjneog denøstnorskedialektkommertilatfremståsomkropsligebeviserpåbreiviks norskhed,hvilketikkemindstfremtræderibetegnelsenafhansudseendesom norsk (jf.ahmed2006:122,samt5.3ikapitel5).dyer(1997:42)argumenterer for,atnetopblondthårogblåøjnemåbetragtessomunikkeforhvidhedi forholdtilandreracialekategorier.vedatfremhævedissekarakteristika markeresbreiviksåledessomutvivlsomthvid.denkropsligehvidhedklæbes samtidigtildetnorske,ogsomsådankannetophvidhedenbetyde,atdet forekommerindlysendemeningsfyldtatbeskrivebreiviksomfx etnisk%norsk eller nordmand (jf.referencerovenforsamtbilag4,side77og78, TV2/Nyhederne kl.00.03,o.22:00minogo.24:00min,ogside116 DR/TVOAvisen kl.18.00,o.24:30min)ogikkemedtermersomfx udenlandsk%oprindelse,somdetskerafdemistænkteiglasvejosagen,inklusive dem,derhardanskstatsborgerskab.hvaddersynesattrædefremher,eren nationalistiskpraksisbaseretpåenunderforståetpræmisom,atdennorske nationerhvid(jf.hage1998forlignendepointeromdenaustralskenation),og såledeskommersammenvævningenafbanalnationalismeogbanalracismetil syne.breivikshvidhedbetyder,athanureflekteretregnessomtilhørendeden 196

200 norskenation.ogsåomtalenafbreiviksom en%af%deres%egne kanbekræfte dennepointe(bilag4,side114,dr/tvoavisen kl.18,o.18:00min). Desudenknytteshanshvidhedsammenmedtilhørettil detnorske påfølgende måde,hvorenjournalistmedreferencetilnorskeavisersportrætfotografieraf Breivikpåforsidensiger: Med%lyst%hår%og%blå%øjne%stirrer%323årige%Anders%Behring% Breivik%sine%landsmænd%i%øjnene (bilag4,side151,tv2/nyhederne kl.19.00,o.21:00min).herfremhævesbreivikslysehårogblåøjnesomdelaf det,hans landsmænd fårøjepå,nårdeserhamiøjnene.såledesfremstårdisse kropstegnsomnogetafdet,derermedtilatmarkerehamsomnetopenafderes landsmænd ogmankanforsigtigtforeslå,atdeogsåfremstillessomatfåøje påsigselvsomhvide,nårdeserbreivik. Raceognationalitetintersektereraltsåidenkonstruktionafbetydning,der fremstillerbreiviksomnorskikraftaf,athanmedsinracialehvidhed kropsliggør detnorske.menhvorhvidhedenikkeekspliciteressomrace,bliver denistedetudtryktitermeromnorsknationalitet udoverdereferencertil specifikkekropstegn,somnetoptydeliggør,atdersamtidigkonstrueresenracial kategori.vedattaleomnationalitettalermanindenforenforståelsesramme, derhandleromfxsprog,kultur,statogrettigheder,mensmankanhævde,at detteikkeharnogetatgøremeddenkropslighed,derknyttestilracebegrebet. Mankanderforforegiveenfarveblindhed,derbenægter,atnoglekan ekskluderesfranationenpågrundafderesrace.ikkedestomindremarkerer termenetnisknorsk,atderikkekunrefererestiljuridiskespørgsmålom nationalitetogtilhørsomfxstatsborgerskab,idetbegrebetetnicitettrækkerpå bredereforestillingeromtilhørtiletfællesskabbundetsammengennemkultur ogslægtskab(jf.fenton2010:12f).analysenafglasvejosagenviste,at nationalitetsbetegnelsersommarkørerforoprindelseogsåkanbrugestilat konstruerekroppesometniskeminoriteterogdermedfratagedemdenrettil nationen,somfølgerafdet naturlige tilhør,somdennationalemajoritet tilskrives.imodsætninghertilbrugesetnicitetsbetegnelsentilatbeskrive Breiviksnorskhedindenfordetnorskenationaliserederum,ogdermed fremhæverdetistedethanstilhørhertil.såledesfremtræderetnicitetigenher 197

201 somdetmedierendebegreb,derbådekanrefereretilracialiseringsprocesserog nationaliseredeprocesserafinoellereksklusion(jf.kapitel4,gilroy2002:xxiiio xxiv).nårnationalitetsbetegnelserbrugespåenmåde,hvordeinkluderer forestillingeromfxkultur,etnicitet,oprindelseogslægtskab,serdesåledesudtil attagedelikonstruktionenafmajoritetogminoriteterindenfordet nationaliserederum,deoptræderi.detteindebærerdermedogså,atnår nationalitetsbetegnelserbrugestilatbeskrivekroppesudseendesomitilfældet medbreiviksnorskeudseende,gøreskonstruktionerneafnationalmajoritetog etniskeminoritetergenkendeligepåracialekropstegn.dermedskerderaltsåen racialiseringaftilhøretellerdetmanglendetilhørtilnationen,samtidigmedat mankanhævdefarveblindhedikraftafikkeatbrugeracebetegnelser. Ensådansammenfletningmellemraceognationalitet,hvor nationalitetsbetegnelserbrugessomracialemarkører,erikkeeneståendefor diskurseromterror.detkanogsågenkendes,nårfxgerningsmændssignalement givesikriminalsager.etmegetillustrativteksempelpådetteersignalementetaf femgerningsmændtilenvoldtægt,omtaltpåpolitiken.dkden13.og14.juli 2013ogpådr.dkden13.juli2013.Pådr.dkbliverdenenegerningsmand beskrevetsomathave dansk%udseende ogdeøvrigefiresom mørkere%i%huden (Ritzau2013).Iartiklernefrapolitiken.dkciteresenrepræsentantforpolitietfor detsignalement,denvoldtagnekvindehargivetafdefemmænd.herbeskrives denenesom hvid ogdeøvrigefiresom mørke%i%huden ideneneartikelog lysebrune%i%huden %idenandenartikel(bergløv2013,herschend2013).her fremtræderaltsådenglidning,hvordet,derifølgedenciteredepolitibetjenthar væretbeskrevetsom hvid afkvinden,iritzauotelegrammetpådr.dkergledet overiatblivebeskrevetsom danskudseende.herfremstår nationalitetsbetegnelsensåledestydeligtsomatværeanvendttilatbeskrive personensracialehvidhed,somiøvrigttilsyneladendeerblevetgenkendtiform afenhudfarve,dererlysereenddeøvrigegerningsmændshenholdsvis mørkere,% mørke %og lysebrune %hud.nårnationalitetsbetegnelsen dansk meningsfyldtkanbrugestilatbeskrivedetracialthvideudseende,erderilighed medselvfølgelighedenafbreiviksnorskhedtaleomennationalistiskpraksis, 198

202 hvorhvidhedoptrædersomtegnpåetselvfølgeligteller naturligt tilhørtilden danskenation. I22.juliOsagenkommerBreivikshvidhedaltsåtilatfremståsomnoget,der markererhanstilhørtildennorskenation,idetdenbetyder,athan sernorsk ud.imodsætninghertilblevbrunhediglasvejosagenknyttettildetatvære indvandrer og afudenlandskoprindelse,hvorveddenmarkerededet manglendetilhørtildendanskenation.hvidhedfremstårsåledessomnoget,der knytterenkroptilnationen,hvilket,someksempletmeddefiregerningsmænd fravoldtægtssagenillustrerede,ogsåkanantagesatgældedendanskenation.i modsætninghertilfremstårbrunhedsomnoget,derfraknytterkroppefra nationen. DetmanglendetilhørtilnationenblevbådeiGlasvejOsagenogiDoukaevOsagen desudenknyttettildetatbosteder,derkonstrueressomatværeudenforeller påkantenafsamfundet,eventueltgennembrugafghettobegrebet.dermeder detrelevantogsåatsepå,omoghvorledesdettetemabringesfremi22.julio sagen.ogsåherskiller22.juliosagensigudfradetoøvrigesager,hvor ghettospørgsmåletistørreellermindregradblevinddragetsomforklarende elementforterror.detområde,hvorbreivikharbopæl,beskrivessåledes hverkensomenghettoellerpåandenmådebelastetellerudenforsamfundet. DermedfremstårBreiviksbeboelsesområde,ilighedmedhansetniskenorskhed, hellerikkesomnoget,derfårhamtilatværeudenforellerpåkantenaf samfundet.tværtimodomtaleshansbeboelsesområdepåenmåde,så22.julio sagenigentagerformafenkontrast,derkommertilatvirkebekræftendefor pointernefradeandresageromenforventettilknytningmellemterrorog ghettoer,somaltsådenspecifikkesagafvigerfra.idr1 sdækningbeskrivesdet område,hvorandersbreivikboedesammenmedsinmor,påfølgendemåde: Jeg%talte%med%en%kvinde,%der%havde%boet%ovenpå%både%sønnen%og%moren,%ude%i%den% vestlige%del%af%oslo,%hvor%de%boede,%som%er%et%velhaverkvarter.%det%er%et%kvarter%med% 199

203 mange%akademikere%og%folk%med%meget%høj%indkomst.%og%de%beskriver%denne%her% familie%som%nogle%meget,%meget%kloge,%meget,%meget%ressourcestærke%mennesker,% og%derfor%kan%de%ikke%forstå,%hvad%det%var,%der%var%sket.%% (bilag4,side114o115,dr1/tvoavisen kl.18.00,o.19:00min) Herfremståraltsådet,atBreivikharboetietvelhaverområdeien ressourcestærkfamiliemedklogemennesker,somnoget,derundrer,ogdermed somnoget,derikkekanforklarehanshandlinger,snareretværtimod.hvoren ghetto,udoverandelenafindvandrere,ogsåknyttestilsocialeforholdsom arbejdsløshed,laveindkomsterogkortuddannelsesniveau(berlingske2013, MinisterietforBy,BoligogLanddistrikter2013),fremhævesforBreiviks boligområdedemodsatteforhold,nemligbeboerneshøjeindkomsteroglange, akademiskeuddannelser.dermedkandenneundrenoverbreiviks beboelsesområdekommetilatvirkesomdenundtagelse,derbekræfterreglen om,atterrorstammerfraproblemfyldteboligområdersomoftebenævnt ghettoer.ogsådenundren,derudtrykkesover,athankommerfraenklogog ressourcestærkfamilie,virkertilatfremstilleenforventningom,atterrorister stammerfrafamilier,derikkeerklogeogressourcestærke.nogetlignendesåsi debattenomradikaliseringiglasvejosagen,hvornetopdepotentielleterroristers familiære,ellerandetnært,netværkblevfremstilletsomudeafstandtilattage varepåderes unge hvorinetopkangenkendesenforestillingom,atdisse familierognetværkikkebestårafspecieltdygtigeellerressourcestærke personer. 11.3Lettelse Daderden23.julikommermereklarhedoverbaggrundenforangrebet, udtrykkesdetnoglestedermegettydeligt,hvordanfortolkningenafangrebetnu erheltløsrevetfraforestillingerneomtruslen,ogdermedhvordandettemødes intensitet,somkunne%have%ellerhargivetanledningtilfrygt,nuerlettet.det 200

204 fremkommerfxidennesekvensfradr1,somerdelafettelefoninterview,lavet afstudieværten,meddr1 sreporterioslo.reporterensiger: % Når%man%taler%med%folk%her%i%byen,%så%forstår%de%stadigvæk%ikke%helt,%hvad%der%er% foregået.%men%fra%en%frygt%i%går,%er%det%blevet%til%sådan%en%stille%forundring,%og%folk% der%går%ligesom%og%filosoferer,%kan%man%næsten%sige,%over%det%der%er%sket.%% Vært: Hvad%siger%de,%du%taler%med,%til%det%faktum,%at%det%var%en%af%deres%egne,%altså% en%nordmand,%der%begik%det%her%angreb%og%ikke%en%trussel%udefra? %% Reporter: Altså%det%kan%lyde%underligt,%men%dem%jeg%har%talt%med,%de%er%faktisk% lettede%over%det,%for%når%man%spørger%dem,%om%de%er%bange%for%sådan%noget%som%det% her%i%fremtiden,%så%siger%de%faktisk%alle%sammen%nej.%dernæst%siger%de,%det%er%de%ikke,% fordi%det%er%en%af%deres%egne,%og%derfor%er%de%ikke%nervøse%for,%at%det%her%det%kommer% til%at%ske%igen.%de%siger%alle%sammen,%hvis%det%havde%været%al3qaeda,%der%stod%bag% det%her,%så%ville%de%være%rigtig,%rigtig%bange,%for%så%kunne%man%aldrig%vide,%hvor%det% endte.%de%fleste%heroppe%betragter%det%her%som%en%gal%mands%værk%og%som%en% politisk%højreekstremist,%og%på%den%måde%er%de%altså%ikke%bange%for,%at%det%sker% igen. (bilag4,side114,dr/tvoavisen kl.18,o.18:00min) Ifølgereporterenbetyderdetforhold,atangrebetikkekansættesindiden fortolkningsmæssigerammefordentrussel,deropleves,atangrebetikke generererfrygthosdealmindeligemennesker,hanhartaltmedioslo.angrebet kanikkeherføjestildenrækkeafangrebsforsøg,someksemplificeretidet tidligererefereredeindslagfradr1om terrorspøgelset%[der]%har%skræmt% Skandinavien,hvilketkunnehavevirkettilatopretholdeenatmosfæreaffrygt. BrianMassumi(2010)argumentererfor,atiforlængelseaf11.septemberO angrebeneerdisseblevettolketsomdelafenuendeligkædeafdelsangreb,men ogsåmereudefinerbarebegivenheder,derknyttestiltruslenfraterror.ifølge Massumierdissebegivenhedersmeltetsammeni asharedatmosphereoffear (Massumi2010:60O61).Somreporterenudtrykkerdet,så kunne%man%aldrig% vide,%hvor%det%endte,hvisdethavdeværetaloqaeda,derstodbag.isåfaldhavde 201

205 detkunnetskrivesigindiforestillingenomenrækkeafbegivenheder som angreb,terrorforsøgellertrusler sommanikkekanvide,hvornårstopper.men ikraftafatdeterenaf deres%egne,derstårbag,skerdennefortolkningikke. Angrebetbliverdermedikkebevisfortilstedeværelsenafdenfare,truslen varsler,somdr1 stidligereindslaglagdeoptil.somreporterenbeskriver,kan manåndelettetop,idetdetikkevardenstorefrygt,derblevudløstietangreb. Detvarnogetandet,noget,manikkerigtigtved,hvader,idetdetvækker forundringogfilosoferen.såledeskandetikkefortolkningsmæssigtknyttestil andrehændelserogfremstårdermedikkesomeksempelpåengenereltrussel. Iogmedat22.juliOterrorenfraknyttesforestillingenomtruslenfraterror,erder idenresterendedækningikkemegetfokuspåterrortruslen.denspecifikkesag bliverikkeeteksempelpådenne,ogdermedforsvindertruslensomrelevant temaidækningen.dogfindesderenkeltesekvenser,hvorangrebetsættesindi enstørresammenhængafhøjreorienteretterror.detteskerisammenligningen afangrebetmedoklahomaobombningernei1995,derdræbte168personer,og blevudførtafdenhøjreorienteredetimothymcveigh(bilag4,side99,dr1/tvo Avisen kl.15.00,o.20:00min).Desudenerderetinterviewmed RenéKarpantschof,dererekspertipolitiskekstremisme,ogsomfremhæver,at netophøjreekstremistiskvoldikkeersåusædvanligtieuropa(bilag4,side88o 89,DR1/TVOAvisen kl.14.00,o.20:30/10:30min).Menselvomder altsåfremsættesdennefortolkningsrammeafhøjreorienteretvoldogterror, bliverdetteikkeisærlighøjgradfremstilletsomettrusselsbillede, vi bør frygte.breiviksangrebbliverikkegjorttilgenstandforengeneraliseringi forholdtilatrepræsentereengenerelterrortrussel.isammenhænghermed fraskrivesangrebetogsåathavebetydningforterrortruslenmoddanmark.ien sekvens,hvordr1 ssikkerhedsredaktørclausbuhrvurderer,omderkanvære enhøjreekstremistiskterrortrusselidanmark,sigerhan: situationen%i%norge%er%så%absurd%utrolig%på%vores%breddegrader,%så%det%tror%jeg% man%skal%starte%med%at%vurdere%det%som,%at%det%er%så%usædvanligt,%så%det%er% heldigvis%ikke%noget%der%sådan%lige%kan%kalkeres%på%dansk%jord.% 202

206 (bilag4,side100,dr1/tvoavisen, kl.15.00,o.24:00min) SammeClausBuhr,somtidligerenetopharfremhævet,atspørgsmåletom,hvem derstodbagangrebet,havdestorbetydningogsåfordansksikkerhed,kanher altsåkonkludere,atdet heldigvis ikkeernoget,vikanforventeatseidanmark, ogderforikkebørgiveanledningtilfrygt. 22.juliOterrorenfremstillesaltsåsometenkeltståendetilfælde,som vi ikkehar grundtilatfrygteengentagelseaf,herunderatdeternoget,derkanskei Danmark.Isammesporskerderogsåenindividualiseringafgerningsmanden, Breivik.Afjournalisterneomtaleshanmedtermersom gal%mand og forstyrret% nordmand (bilag4,side71,tv2/nyhederne kl.00:03,o.3:00min, ogside117,dr1/tvoavisen kl.18.00,o.27:00/1:00min),ogto mænd,deroptræderienvoxpoppådr1den29.juli,harfølgendevurderingeraf ham: Det%er%ikke%politik.%Det%er%en%fuldstændig%gal%mand %og Det%virker,%som%om% han%er%helt%alene%om%sit%syn %(bilag4,side178,dr1/tvoavisen kl ,o.15:00min).OgsåDR1 sinterviewmedenpsykiater,derinviterestilat vurderebreivikssindstilstand,pegeriretningaf,atdeterindividuelleforhold hosbreivik,dersøgesforklaringeri,omendpsykiaterenikkevurdererbreivik somsindssyg(bilag4,side81o82,dr1/tvoavisen kl.14.00,o.6:30 min).tv2 snielsbrinchsforslagiettidligerecitat(side194)om,at gerningsmandensøger hævn %efterathave set%sig%vred%på%samfundet,indikerer ligeledesetmotiv,dereropståetpåbaggrundafindividuelle,personlige oplevelserafathaveværetgjorturet(bilag4,side66,tv2/nyhederne kl.21.50,o.11:00/3:00min). GenereltgøresBreiviksåledestilafvigerikraftafsinindividualitetogikkeikraft afgeneraliserendekategoriseringerafhamsomfxetnisknordmandellerkristen. Dermedkommerhansetniskenorskhedogiøvrigtogsåhanserklærede kristenhed(jf.fxbilag4,side112,dr1/tvoavisen kl.18.00,o.15:00 min,hvorhanirulleteksterbeskrivessomblandtandet kristen% 203

207 fundamentalistisk )ikketilattagedeliforklaringenafhansterror,idetdenne gennemgåendehentesienforståelseafhamsomnetopenindividuelafviger motiveretafenhøjreekstrempolitiskideologi.mankandermedargumentere for,atselvombreiviksracialehvidhedbliversynlig,fordi vi forventedeen gerningsmand,derikkevarhvid,bliverhvidhedenikketillagtbetydningforhans angreb.dengøreshverkentilgenstandforellertilknyttesandre generaliseringer,derknytterforestillingerombreiviksidentitetsmæssige forskelfraandre fxhansofre tilforklaringerpåellerårsagertilhansangreb. Desudenkanmanherargumenterefor,atdersamtidigskerenreproduktionaf hvidhedsomumarkeretracialkategoriogdermednetopafhvidesomindivider ogikkesomrepræsentanterforderesrace(jf.dyer1997:1f). Ogsåfremstillingenafenlettelsehosnordmændeneover,atdetvar en%af%deres% egne,somtidligerefremhævet(side201),skriversigindidenindividualisering afbreivik,derbetyder,athansracialeogkulturellekendetegnikketilskrives betydningforterroren.dentidligereciteredereporterioslointerviewesien senereudsendelsepådr,hvorhanigenerindepådenlettelse,hanserblandt almindeligemenneskerioslo,oghvorhanuddyberdeforhold,dergørdem lettedeiforholdtil,hvaddervillehavepegetidenandenretning: Vært: Hvad%er%reaktionerne%i%Oslo%på,%at%det%er%en%højreekstremist,%der%har%erkendt% at%stå%bag%angrebet? Reporter: Paradoksalt%nok%er%de%faktisk%en%lille%smule%lettede.%Når%jeg%spørger% dem,%om%de%er%bange%for,%at%det%her%det%kan%ske%igen,%så%siger%de%faktisk,%alle%dem%jeg% har%talt%med%i%hvert%fald,%at%de%er%ikke%bange,%for%nu%ved%de,%at%det%var%en%nordmand% og%højreekstremist%her%fra%landet,%der%gjorde%det.%og%de%siger%alle%sammen,%at%de% havde%troet%det%var%al3qaeda%et%stykke%tid,%og%det%at%vide,%at%det%ikke%var% mellemøstlig%terror,%altså%islamisk%terror,%men%at%det%var%indlandsterror%så%at%sige,% det%gør%dem%lettede.% (bilag4,side163,dr1/tvoavisen ,kl.20:55o21:05,o.22:30min) 204

208 Icitatetherskabesetbilledeaf,atalmindeligeOsloOborgerefinderforestillingen omatbliveangrebetaf mellemøstlig eller islamisk%terror mereskræmmende enddefaktiskeforholdaf,atderharværetetstortangrebbegåetafen højreekstremistisknordmand.dettesker,somidettidligerecitat,gennem journalistensberetningom,atdet,atdeved,detvarenhøjreekstremistisk nordmand,betyder,atdeikkeerbangefor,atdetkanskeigen. Menderudoverskerdericitatetdet,atdetoterrorscenarierrelaterestilden norskenationpåforskelligmåde.idetbreiviksangrebbetegnessom indlandsterror,gøresbreivikogsåhernorsk,mensdenaloqaedaotilknyttede islamisk[e]%terror %placeresudenfordennorskenation,herspecifiktsom mellemøstlig.dettestårikontrasttilfaktisketilfældeafislamistiskaloqaedao inspireretterrorellerforsøgherpå,somifleretilfældeogsåvillehavekunnet betegnessom indlandsterror ikraftafathaveværetbegåetafpersoner,derhar væretbosiddendeidetland,hvorangrebetharværetudførtellerplanlagt udført.eteksempelerglasvejosagen,samtandreafdesåkaldtedanske terrorsagersomfxvollsmoseosagen,ogogsåvedterrorangrebetilondoni2005 vartreudaffiregerningsmændfødtogopvoksetistorbritannien,mensden sidsteogsåhavdeboetdetmesteafsitlivilandet(bbc2008).herkandet såledesseudtil,atdenoplevedeetniskokulturellenærhediformaffællesnorsk nationalitetharbetydningfor,omterrorenfremstillessom indlandsterror,og dermedsomnoget,derogsåharudspringienrumlignærhed.vedatbeskrive terrorensom indlandsterror bringesdennær,idetdendistance,somen nationalgrænsekunnemarkere,ophæves.mendeteraltsåikkenødvendigvis denfaktiskestedlighed,derbringerdennær,idetdetserudtil,atdeterbreiviks etniskenorskhedogikkeomuslimskhed,dergør,athansangrebbeskrivessom indlandsterror.dermedskabesderenforbindelsemellemrumligog kulturel/identitetsmæssignærhed,idetengerningsmandsetniskokulturelleog racialetegnkanflytteterrorenindellerudafnationen. Medforestillingenom,atBreiviksnorskhedoghøjreekstremistiskemotiv betyder,atnogetlignendeikkekanskeigen,fraknyttesdisseforholdden 205

209 generaliseredeterrortrussel,derfastholdessomknyttettilaloqaeda, MellemøstenogIslam.SåledesbliverBreiviksnorskhedoghøjreekstremisme ikketegnpåterrortruslen,uansetathanhargennemførtetmegetvoldsomt terrorangreb. IndividualiseringenafBreivikogdenudtryktelettelseover,atdet bare varen galmand,betydersåledesogså,athanshøjreekstremistisketerrorikke fremstillessomdelafengenereltrusselsrelation.deterkunimegetbegrænset omfang,atderformidlespåenmåde,sådenhøjreorienteredeterrorbringestæt på os somnoget,derkunneramme os.hermederderhellerikketaleom,at hansangrebfremstårsomdelafenstørrekonfliktmellemkollektiviteter,idet derikkefxlavesgeneraliseringeromdenhøjreekstremistisketerrortrusselmod os.22.julioterrorenfremstårmedandreordikkesomnoget,derermedtilat etablereenforskel,derkanvirketilatforbindekroppeellerandreobjekterien konstruktionafforskelligekollektiviteterellerkategorier. Det,atBreivikafvigersåmarkantfradetgeneraliseredetrusselsbillede,kan muligvisogsåværemedvirkendetil,atderikkeidækningenkansporesnogen problemermedattilpassehamtilbilledetafdenenligeterrorist,somdetkunne sesidoukaevosagen.individualiseringenafbreivikogfraværetafatgeneralisere påbaggrundafhansnationale,etniskeellerracialemarkørerpasserfintoverens medbilledetafnetopdenenligeterrorist.dermedkandetogsåkastelysover, hvorfordoukaevvarmerevanskeligatpasseindidettebillede,idet forestillingenomdenislamistisketerrortrusselsomrelaterettilenbredere konfliktmellemkollektiviteterkanværesværereatfåtilatpassetilbilledetaf denenligeterrorist.detkanforeslås,at vi harsværtvedatforstå, hvaddetvar meddoukaev,fordi vi,nårdethandleromislamistiskmotiveretterror,ikke forventeretenkeltindivid,somfxen galmand,menpersoner,derkanbetragtes somrepræsentanterforetracialt,etniskog/ellerkulturelt/religiøstmarkeret fællesskab. 206

210 HvordanBreivikshvidhedognorskhed,samtindividualiseringenafham,kan knyttestildenjournalistiskeframingopraksisiforholdtilterrortruslen,viljeg kommeyderligereindpåianalysenafinterviewsmedjournalister,dadisse temaerermegetfremtrædendeher(jf.kapitel14og15). 207

211 12.Ikke$alle$muslimer$er$terrorister Somanalysenafdetrecasesharvist,knyttesterrortruslentilnogetmuslimsk, mellemøstligtogarabisk,tilnogetcentralo/sydasiatisk,somisærpakistansk,til indvandrere samttilunge,mandligekroppe,racialtmarkeretsombrune.men samtidigoptræderderiudsendelserneogsåbrunekroppe,somikketilskriveset terrorpotentiale.medandreordoptrædersammeracialekropstegniformaf dem,derklæbestildetat semuslimskud eller seudsomenindvandrer,i noglesituationersomtegnpåterrorpotentialetogiandresituationerikke.disse andresituationererinteressante,idetdenetopmarkererdepositioner,derer mellemdethér,som vi ercentreretomkring,ogdetdér,hvorfraterrortruslen stammer.såledeskande,altefterdesituationellekonteksterdeplaceresi, trækkesiretningafbådehérogdér.dermedkananalyserafdisseoptrædener åbneblikketforforhandlingenafgrænsernemellemderum,derformesomkring ogrepræsenteresgennemhenholdsvis vores hérogtruslensdér.dettekan åbneforetperspektiv,derbrydermedatbetragteracialiseringsomenstreng dikotomiproducerendepraksis,hvorhvidhedogbrunhedoptrædersomskarpt afgrænsedeogmodstridendeenheder.istedetkanmanfåøjepå,hvordan racialiseringtagerdelideprocesser,dergennemsammenklæbningafbåde kropstegnogandretegnogobjekter,samtgennemaffektiverelationer,virkertil atdistribuerekroppeindenfordetstuderederum.hermedkanblikketfxåbnes foratse,omdenbrunekropkanorienteresmedensådannærhedtilhér,atden bliver enafos,elleromdenfastholdespåmarginen somen,der,omendden kantilnærmes,ikkekankommeheltherhen,hvordenbliver enafos. 12.1Tillidogindvandrerensomressource IetinterviewmedjuristenRabihAzadOAhmadiDR1 sdækningafglasvejosagen udtrykkesdereninteressantrelationtilogpositioneringaf denbrune indvandrer Okrop,sompersonificeresafAzadOAhmad.Hanbliverinterviewet 208

212 somdelafproblematikkenom,hvadmankangøreforatforebygge radikalisering,oghanpræsenterespåfølgendemådeafstudieværten: Vært: En%af%dem,%der%kender%indvandrermiljøet%rigtigt%godt%indefra,%er%dig%Rabih% Azad3Ahmad.%Du%er%jurist%med%palæstinensiske%rødder,%bor%selv%i%Gellerup3området%i% Århus,%hvor%omkring%90%procent%af%indbyggerne%er%indvandrere.%Prøv%at%forklare% mig,%hvad%det%er%ved%den%her%radikalisering,%der%tiltrækker%de%unge? % (bilag2,side84,dr/tvoavisen kl.21.00,o.14:15min) Ooginterviewsituationenfremtrædervisueltsomvisther: (FramegrabfraDR1/TVOAvisen kl.21.00,o.14:15min) Pådeneneside,betyderfremhævelsenafAzadOAhmadskendskabtil indvandrermiljøet,hans palæstinensiske%rødder ogdet,athanborigellerupo 209

213 området,atdissetegnknyttestilpotentialetforradikalisering,idetdeforventes atudstyreazadoahmadmedensærligvidenomproblematikken.hankender miljøet indefra,hvormeddetunderforstås,athaner inde idet,ellerdelafdet, mensstudieværtenogdeseere,hanrepræsenterer,erudenfordetogdermed distanceretfradet.værtenhenvendersignetoptilazadoahmadfor,at vi kanfå videnom dem.hererdetdesudenværdatbemærke,atazadoahmad,udoverde titlerhanpræsenteresmedher,påtidspunktetforinterviewetvar,ogstadigi 2014er,medlemafÅrhusByrådforRadikaleVenstre(AarhusKommune2014). Idetdetteforholdikkenævnes,fremstårdettydeligt,athaniindslaget fremstillessomekspertikraftafsin indvandrerhed,snarereendfxsom repræsenterendeenbestemtpolitiskholdningtilradikaliseringsproblematikken. Pådenandensideerdetenvæsentligpointe,atAzadOAhmadikkeselv fremstillessomirisikoforatbliveradikaliseretogsåledessompotentiel terrorist,selvomhankarakteriseresmed indvandrerhed,somogså,somden hidtidigeanalyseharvist,optrædersomtegnpårisikopotentialet.dettekandels henteforklaringihanstitelsomjurist,samtathanikkekankarakteriseressom enaf de%unge,somerdem,derspørgestil.menknyttethertilerogsåden relation,deretablerestilazadoahmadiinterviewet.hererderikketaleomen relationaftrusselogfrygt,mensnarereen,hvorderetablerestillidtilham,i kraftafathanoptrædersomenressourcefor os.detteafspejlesdesudeniden situation,hanrepræsenteresi,nemligieninterviewsituation,hvortilhaner inviterettilattaledirektemedstudieværten omendikkeistudiet,sådogvia enskærmplaceretistudiet.idethanbringesindistudietogtalermed studieværten,bringeshansåtætpåseernes os,somhankankomme. Nårterrortruslensomherknyttestiletpotentialeblandt indvandrere,udtrykt som indvandrermiljøet,betyderdetsåledesogså,attruslenudoveratskabeen relationaftrusselogfrygttil indvandreren somdenracialiseredebrunemand samtidigåbnerfor,atandrerelationerkanetableres.detkansomhervære relationeraftillid,idet vi ernødttilatetablereentillidsrelationtilnogle%af dem foratkunnefåvidenom dem ogdermedkunnebekæmpe deres radikalisering.idetterrorrisikoennetoperetpotentialeblandt indvandrere, 210

214 betyderdetogså,atderkanfindesnogle indvandrere,somikkeer radikaliseredeellerterrorister,ogsom vi derforkanindgåiandrerelationertil. Mankansige,atAzadOAhmadsracialekropstegn,sammenmedhans palæstinensiske%rødder,kendskabettil indvandrermiljøet % indefra %ogdet,at hanborigellerup,konstruererhamsomen anden iforholdtilogdermedmed afstandtildet vi,somværtenrepræsenterer,ogorientererhamkultureltog identitetsmæssigtiretningaf denpotentielleterrorist.mensamtidigtilnærmes han os vedatpositioneresienemotionelrelationaftillidogsombrugbar ressourcefor os.dettestårimodsætningtilbilledetaf denpotentielleterrorist somén,dergemmersigiblandtosikraftafsit almindelige udseendefxudtrykt som almindelige%2.g3drenge.hervardetnetopadden kulturelle/identitetsmæssigedimension,dersketeentilnærmelsetil os,iform afdet almindelige udseende,mensderaddenaffektivedimensionsketeen distanceringtildissealmindeligtudseende indvandrer Okroppe,iformaffrygt for denpotentielleterrorist,dekanvære. Isekvensenherderimodskerderpåéngangenbevægelse,hvorAzadOAhmadi kraftafsineracialekropstegnogsinindvandrerhedkropsliggørdistancei forholdtil os.mensamtidigerdetnetopdennedistancetildekroppeaf racialiseretandethed,somazadoahmadrepræsenterer,derbetyder,athankan tilnærmes os.deternetop,fordihanrepræsentererdissekroppe,athankan positioneressomenanvendeligressourcefor os.dennedobbelteorienteringaf AzadOAhmadtilvejebringesgennemdenrelationaftillid,som vi positionerer hami,foratkunneanvendehamsomressource.tillidenetableressåledesikke fordi,at vi serhamsom enafos,ellerfordi vi identificererosmedham,men snarerefordi,at vi harbrugforhamforatfåadgangtildepotentielle terrorister,sompåderessideerpositioneretsomheltdistanceretfra os ikraft afderesviljetilatslå os ihjel. 211

215 12.2Dentaknemmeligeindvandrer IisærDR1 sdækningafglasvejosagenrelateresradikaliseringsrisikoenog dermeddenpotentielleterrortrusselflerestedertildetatståudenfor samfundet(jf.kapitel9).somkontrasthertilindeholderdr1 sdækningafsagen imidlertidogsåetindslag,hvortomuslimskekvinderoptræderforatvise,at ikke%alle%muslimer%er%terrorister,somdetformuleresienspeakiindslaget(bilag 2,side54,DR1/TVOAvisen kl.21.00,o.21:00min).Indslaget præsenteresafstudieværtenmedfølgendeformuleringogbillede: Med%dagens%terrorsigtelser%vendes%stemningen%endnu%engang%mod%muslimer%i% Danmark.%Ikke%alle%fanger%i%farten%forskellen%på%at%have%en%tro,%islam,%og%så%at%være% militant%islamist.%og%det%er%mange%af%de%lovlydige%muslimer%i%landet%kede%af.% (bilag2,side54,dr1/tvoavisen kl.21.00,o.20:30min) (FramegrabfraDR1/TVOAvisen kl.21.00,o21:00min) 212

216 Herudtrykkesdet,atidetnoglemuslimerharplanlagtterroriDanmark,kandet fåkonsekvenserfordanskemuslimersomsådan,herudtryktvedat stemningen vendesmoddem.somspeakeniøvrigtpegerpå,skyldesdetteen misforståelse,hvordetdanske vi,somværtenrepræsenterer,herudtrykt gennemformuleringenom,at ikke%alle%fanger,ikkeharforstået,atderfindes forskelligemuslimer.værtentageraltsåhåndombådedanskerneogde% lovlydige%muslimer vedatforsøgeattilvejebringeforståelsehosdanskernefor demuslimer,derikkevil os detondt.såledesinviteresseerneindiettolerant dansk vi,hvorværtenstiltagtilinklusionafdetokvinder,derikraftafderes muslimsketørklæderogsåvisueltermarkeretsommuslimer,viser,at vi acceptererforskellighed(jf.hvenegårdolassen&maurer2012forenlignende pointe).detteskergennemdetefterfølgendeindslag,derillustrereren uretfærdighedfordetokvinder,idetdeharoplevetchikaneiforbindelsemed terrorsagermedislamistiskmotiv,selvomdeerborgere,derarbejder,betaler skatog gør%alt%for%det%danske%samfund,somdeneneafdemformulererdet (bilag2,side54,dr/tvoavisen kl.21.00,o.22:00min).her fremstillesdetokvindersomnogle,derikraftafderesarbejde,skattebetalingog ikkemindstat gørealt fordetdanskesamfundudviserbådetaknemmelighed forderestilværelseidanmarkogloyalitetmodnationen.ikraftherafopstår netopdenuretfærdighedsfølelse,derudtrykkes.fordideertaknemmeligeog loyalemoddanmark,børdeikkeudsættesforchikanefradanskere. Desudenkanindslagetillustrere,atkønkanoptrædesomenmarkør,derkan virketilatpositioneredenbrunekropiforskelligerelationertil os.deto kvinderoptrædersomeksempelpå,atmangedanskemuslimereri beskæftigelseogbetalerskat,nogetdertypiskfremstårsomtegnpådetatvære integreretogvelfungerende.desudenrepræsentererdesom% lovlydige% muslimer %enposition,dertydeligtdistanceresfradenterroristiskeposition.idet detokvinderpådenmådeerdistanceretfrapositionenfor denpotentielle terrorist,fremstårdenislamiskereligiøsitet,somogsåderesmuslimske hovedtørklædersignalerer,ikkehersomtegnpådenpotentielleterrortrussel. 213

217 Desudenkandetforeslås,atdereskvindelighedogsåkanbetragtessomettegn, dertalerimodforestillingenom denpotentielleterrorist,idetdækningensom tidligerenævntgenerelterprægetafenuudtaltantagelseomnetop den potentielleterrorist sommandlig. Dermedkandetseudtil,atderetableresenrelationmellembrune,kvindelige kroppeogdetdanske vi,hvordisseorientereshenimodhinanden,ogsåselvom dekvindeligekroppebærertydeligetegnpåmuslimskhed,somherdet muslimskehovedtørklæde.nårdetteindslagsesikontekstenafdenøvrige dækning,hvorterrorpotentialetharværettilknyttetmandlige,brunekroppe,der sermuslimskeud eller serudsomindvandrere,kanmanargumenterefor,at sekvensenmeddetokvindervirkertilatbekræfteenmaskuliniseringafden terroristiskerisikoidentitetikraftaf,atkvindeligekroppemedtegnpåbåde indvandrerhed og muslimskhed positioneresienandenrelationtil os end sompotentielleterrorister.detkanaltsåseudtil,atmuslimsketegnpåen kvindeligkropikkerepræsentererentrussel,hvorimodmuslimsketegnpåen mandligkropgør.menpådenandensidekanmansamtidigargumenterefor,at indslagetsomsådanbyggerpåenunderforståetpræmisom,atnogen%kunnetro, atdetomuslimskekvinderhavdenogetmedterroratgøre.såledeserdetnetop nødvendigt,atdedemonstrererdereslovlydighedoggodemedborgerskabforat brydeforbindelsentilterror. DenfeministiskeforskerSunainaMaira(2009)pegerpå,atderiUSAefter2001 eropståetbillederafden gode muslimogden onde muslim,hvorbådekøn, klasseognationalismespillerindpåkonstitueringenafdisse.etelementi konstitueringenafden gode muslimernetop,atdenneperformer detgode medborgerskab ogderveddemonstrerersinloyalitetoverfornationenogdens værdier.nogetlignendekangenkendesiindslagether,idetdetnetopfremhæves ispeakogikvindernesegneudtalelser,atdeerlovlydige,passerderesarbejde ogbetalerskat kortsagt,opførersigsomgode,loyaleborgereidanmark. 214

218 Mairapegerpå,atden gode muslimofteindebærerenkønnethed,hvornetop muslimskekvindertilskrivesetstørrepotentialeendmuslimskemændtilat frigøresigfra deres muslimskekulturogtilpassesig vores vestligekultur (Maira2009).Ogsåidendanskemediedebatommuslimskekvinders ægteskabsmønstreharrikkeandreassen(2013)fundet,atdemuslimske kvindeligekroppeoptrædersom figuresoftransgression mellem deres og vores samfund(andreassen2013:120).indslagetmeddetokvinderkan dermedskrivesigindiendiskurs,hvordeterdenmuslimskekvinde,der tilskrivespotentialeforsocialforandring,mensdenmuslimskemandtypisk repræsenteresimerefastlåstepositioner(jf.andreassen2013:120).i forlængelseherafforeslårminanalyse,atdettekanhængesammenmed,atden mandligemuslim,ikraftafnetopbilledetafdenmandlige,muslimsketerrorist,i højeregradenddenkvindeligefremstårsomentrusselmodnationenogdermed repræsentererenhøjeregradafuforenelighedend bare denkulturelle.mankan dogargumenterefor,atderiindslagethermeddetokvinderåbnesforenmere egentligbrobygningmellem vores og deres kulturendentransgressioneller overskridelsefordetmuslimskekvindeligesubjekt,idetdetokvinderfaktisk repræsenteresmedtegnpåmuslimskhediformafdereshovedtørklæder. Såledeshardeikke forladt detmuslimske foratbevægesigovertil os.med denpostokolonialeteoretikerhomibhabhas(1994)perspektivom,atdet nationalefolksperformativitetkanforstyrrebilledetafnationen,kanman argumenterefor,atkvinderneperformerderesmuslimskhedsomdanskog dermedforstyrrerbilledetaf detdanske somikkeomuslimsk. Selvomeksempletmeddetokvinderpegeriretningafenkønnethed,hvor kvinderrepræsenteressomværendeiensærligpositioniforholdtilatkunne indlemmesidetvestlige,ellersomherdetdanskesamfund,bryderetindslagfra TV2 sdækningafglasvejosagenmeddennepointe,idetdetteviserenmandlig racialiseret anden,dertilnærmes os.ogherkandetseudtil,atnetop spørgsmåletomtaknemmelighedspillerenrolle.iindslaget,derindeholder interviewsmednaboerogpårørendetildenanholdtefraglasvej,optræder blandtandetoverboentildenanholdte(bilag2,side46,tv2/nyhederne 215

219 kl.19.00,o.6:30min).Denneerenmandmedracialtbrune kropstegnogdetarabiskenavn Sadiq%Alfatlawi,ogiøvrigterhansdansketale medudenlandskaccentundertekstet.islutningenafindslagetfortællerhan,at hanoghansfamilieerflygtetfrairakforatkommevækfraterrorogoplevefred ogroidanmark,oghansiger,atpolitietmåtagesigafdet,hvisterrorenkommer her(bilag2,side46,tv2/nyhederne kl.19.00,o.8:30min).her skabesfordetførsteetbilledeaf,atterrorernoget,derhørertilfjerntfra Danmark,somheriIrak.Mensamtidigerdetinteressantatsenærmerepåden relation,somdeninterviewedemandsættesiiforholdtildanmark.her fremstillesdanmarksometsted,hanersøgttilforatkommevækfraterror. Sammenmedathanudtrykkertillidtil,atpolitietkantagesigafdet, hvis%der% kommer%terror%her,udtrykkermandenentaknemmelighedfor,athanhar kunnetkommetvækfraterrorenvedatkommetildanmarkogherleveiroog fred indtilnuidetmindste.desudenudtrykkerhanloyalitetmoddanmarki formafdentillid,hanhartil,atpolitietsomnationensrepræsentantererderette tilattagevarepåterroren.samtidigkandetforeslås,atderudtrykkesen uretfærdighedsfølelsepåvegneafmanden.idethannetoperflygtethertil,og faktiskudvisertaknemmelighedfor,athanharkunnetdet,fremtræderdetsom uretfærdigt,atnetophanskalopleveterrortruslenkommetætpåher,hvorhan ligeregnedemed,atdervarfredogro.indenfordenkontekst,dersamtidig placererterrorenhos muslimen eller indvandreren ellersomheriirak,erdet dogikkedetdanskesamfund,deryderhamuretfærdighed,idetdennenetop snarereplacereshosdeterrorister,derflytterterrorenindidanmark.således kaninterviewethervirketilatopstilleenkontrastmellempådeneneside overboensom dentaknemmeligeogloyaleindvandrer,derertaknemmeligfor atkunnekommetildanmarkogleveifredogro,ogpådenandensidede indvandrere,dertagerterrorenmedtildanmarkogdermedudviserden ultimativeutaknemmelighedogilloyalitetiforholdtilatfålovtilatkomme hertil,iformafatvilleudøveterrormodlandet.dennekontrasttydeliggøresaf, atalfatlawierrejstfrairakforatkommevækfradenterror,somisamme bevægelsefremstillessomhørendetildér,langtfradanmark.dermedbliver terroristerneogsåilloyaleoverfordeaf deresegne,dernetopforsøgerat 216

220 bevægesigvækfraterrorens sted foratleveifredogrosomgode samfundsborgereligesom os. Hvordanspørgsmåletomtaknemmelighedermedtilatformeracialiserede relationerkanogsåbelysesmedeteksempelhentetudenforundersøgelsens primæreempiri,somkanfungeresomenkontrast,derkantydeliggøre pointernefraanalysenafdenprimæreempiri.eksempleteretterrorangrebmod etbutikscenterikenyashovedstadnairobiiseptember2013,udførtafen islamistiskgruppemedbaseisomalia.ienartikelpåpolitiken.dk(prakash 2013)beskrivesnogleafofrene.Blandtandetnævnesdedræbtesnationaliteter, ogheroptræderflere,dertraditioneltregnesblandtvestligenationaliteter,som fxbritisk,australsk,hollandsk,franskogamerikansk.ikraftafdettesamtnogle afofrenes vestlige navne,somfx Ross%Langdon,skabesdermulighedfor,at læserenetablereretbilledeafofresomracialtmarkeredehvide.dogiøvrigt sammenmedfremhævelsenafindiskeogkenyanskeofre,derkanafstedkomme etbilledeafikkeohvideofre.udoveratartiklenfremhæverflereafde vestlige ofre,måskeudfraenidéomstørreidentifikationspotentialeforetvestligtodansk publikum,erdet,derersærligtinteressantvedartiklen,atflereafdedøde vesterlændinge beskrivessomnogle,derharværet i%afrika%for%at%hjælpe, blandtandetvedathave doneret%sin%arbejdskraft%gratis%ved%byggeriet%af%et% hospital,somdetfortællesomenafdem(prakash2013).vedatrepræsentere ofrenesomnogle,dervilhjælpe,skabesderenuretfærdighedsfølelseiforhold til,atdeerblevetslåetihjel.herkanmanderforogsåforeslå,atspørgsmåletom taknemmelighederispil,idetdeafrikanskegerningsmændvedatslådemihjel udviserutaknemmelighedoverfordenhjælp,som vi idevestligelandeyder Afrika.Hvad,derkangenkendesher,eraltsåenlignende taknemmelighedsdiskurssomden,derformerrelationermellemdetdanske vi ogdetsmuslimske anden.menhererdenflyttetudafdetvestligerumtilafrika. Ikkedestomindresesverdenstadiggennemethvidtblik,hvordeter deres taknemmelighedoverfor os,dererispil.vesterlændingeneiafrikabliverikke, sommuslimerneidanmark,mødtmedforventningeromatskullevise taknemmelighedforatværeiafrika(detgælderiøvrigthellerikkede 217

221 formodedevesterlændinge,derhardeltagetiangrebet).istedeterdernetop taleom,atafrikanerneforventesatværetaknemmeligeover,at vi kommerog hjælperdem,ogdermedbliverdeturetfærdigt,atdehar os sommålfor deres terror.meddetteeksempelhardetværethensigtenattydeliggøre taknemmelighedensracialiseredeorientering,hvordetforventes,atdenikkeo hvide,ikkeovestlige anden ertaknemmeligoverfordet,somvestenellerde vestligesamfundgørforden. 12.3Farveblindmedmenneskelighed SomdettidligererefereredeeksempelmeddenmandligeoverboAlfatlawitil denanholdtepåglasvejkanillustrere,findesdertilfælde,hvorracialtbrunt markeredekroppekanoptrædesompotentielleofreforterror.isammeindslag optræderogsådenanholdtessamboogensøstertilenafdeøvrigeanholdte, beggemedracialtbrunekropstegn.deudtrykkerbeggeundrenover anholdelsenafderespårørende,idetdeintetkendertildepåståedeterrorplaner (bilag2,side46,tv2/nyhederne kl.19.00,o,7:00min). Fremstillingenafdetoiindslagetkanpegeitoretninger.Pådenenesidekan isærsamboenikraftafsinfysiskenærhedtildenanholdtelæsessomuskyldigt, uvidendepotentieltofferfordenanholdtesterrorplaner,derharinkluderetden formodedetilstedeværelseafsprængstofferilejligheden,somharførttil evakueringenafhelebygningen.pådenandensidekanderlæsesendobbelthed ifremstillingenafdem,idetdetikkefremstårtydeligt,omdenuvidenhedom terrorplanerne,somdeudtrykker,ivirkelighedenkanværeetdækkeoverden anholdte.afindslagetfremstårdetaltsåuafklaret,hvorvidtdetokanbetragtes sompotentielleofreforterrorenellersomterroristensmedsammensvorne. Deresaffektivenærhedtildeanholdte,sompårørende,betyder,at vi ikkekan væresikrepå,atdenneikkeogsåinkludererennærhedtilterrorismenog dermedendistancetil os,somertruetafterroren. 218

222 Imodsætninghertilfindesderi22.juliOsagenenmereutvetydigrepræsentation afracialtbruntmarkeredekroppesomofre.deterværdatreflektereover, hvorledesdisserepræsentationerkanlæsesikontekstenafdækningenafsagen somsådan.somtidligerevistskerderhovedsageligtenrepræsentationaf Breiviksomafvigeriindividuelpersonligforstand.Dermedbliverhansangreb isærforklaretmedforholdhoshamsomindivid.samtidigindbyderdækningen tilenfølelsesmæssigidentifikationmedhansofreogderespårørendegennemen almenmenneskeligmedfølelse.detteskerførstogfremmestikraftafstærkt følelsesladedeinterviewsmedoverlevendefrautøyaogpårørendetilandre overlevende,somfortælleromderesogdereskæresgruopvækkendeoplevelser (bilag4,side74,79,83,93o94,120,125o127,131,133,162tv2/nyhederne kl.00:03,o.10:00min,DR1/TVOAvisen kl.14.00,o.1:00 og9:30,kl.15.00,o.3:00min,tv2/nyhederne kl.18.00,o.4:00min, DR1/TVOAvisen kl.18.30o.5:30O10:00,20:00og23:30min,kl. 20:55,o.3:00min).IkraftafbrutaliteteniBreiviksangrebogden almenmenneskeligemedfølelse,deretablerestilhansofre,kandetforeslås,at derskabesdistancetilbreivikgennemenfratagelseafhansmenneskelighed. Hanfremstillesaltsåikke,ligesomdenislamistisketerrortrussel,somatvære distancerettilethér,iformafetcentrumforsærligeværdier,normerelleren særligkultur.snarerefremstilleshansomdistancerettilmenneskehedensom sådanikraftafsinindividualiseredeumenneskelighed.dermedkandetcentrum, hvorfraverdenorienteres,fremståsomalmenmenneskeligt.det vi,derforagter Breivik,erikkeenbestemtnationellerkultur,menmenneskehedensomsådan. Dermedkanudgangspunktetfororienteringenafverdenidækningenaf22.juliO terrorenpåtagesigenuniversalisme,derbetyder,atdetikkefremstårsom repræsentantforfxensærligrace,kulturellernationalitet. Etsådantuniverseltudgangspunktfororienteringafverdenkanillustreresmed denfarveblindhed,derserudtilatgøresiggældendeiforholdtil,atderi udsendelserneskabespotentialeforenmedfølelsesbaseretidentifikationmed ofre,hviskroppeermarkeretaftegn,derfårdemtilat semuslimskeeller arabiskeud.detteskerdelsiinterviewsmedungeoverlevendefrautøyao 219

223 massakren(bilag4,side79,dr1/tvoavisen kl.14.00,o.1:00min,og side125og131dr1/tvoavisen kl.18.30,o.5:30og20:00min),som nedenståendeframegrabillustrerer: (FramegrabfraDR1/TVOAvisen ,o.5:30min) DesudenerracialtmarkeredebruneofretilstedeietindslagpåTV2,hvorder rapporteresfrabegravelserneaftoungeofre(bilag4,side172o173, TV2/Nyhederne kl.19.00,o.6:00min).Detteindslagviljeg reflekterenærmereoveridetfølgende. Indslagetomhandlertobegravelserafungemennesker.Deneneerenkristen begravelse,ogdenandenermuslimsk.korttidindenindslageterbeggedeto begravelserblevetomtaltaftv2 sreportersommuslimske,hvilketdogrettesaf studieværten,efterindslagetervist(bilag4,side171og173,tv2/nyhederne kl.19.00,o.4:30og8:00min).Selvomderherertaleomenutilsigtet 220

224 fejl,kandenneforvekslingalligevellæsessomenbetydningsmæssigglidning, hvordeunge,derbegraves,ikraftafderesracialtmarkeredebrunekroppeog arabiskenavne(sombeggepræsentereslængerefremmeiindslaget)netopkan forekomme muslimske ogdermedogsåforventesatblivebegravetmuslimsk. Dennelæsningkanbakkesopaf,atstudieværtenfremhæver,atofferet,derblev begravetkristent,var kurder%men[ ]%kristen%kurder %(bilag4,side173, TV2/Nyhederne kl.19.00,o.8:00min).Ikraftafbrugenaf men kan læsesenforventningom,athunsomkurderikkevilleværekristen,men,som konteksteniøvrigtpegerpå,netopmuslim.idetdenbetydningsmæssige glidningmellemracialbrunhedog detmuslimske herknyttestilenegentlig religiøspraksis,nemligbegravelsesritualet,kan muslimsk ikkeheroptræde somblotenbetegnelsefor denracialiseredeanden.dermedkommerglidningen tilattrædetydeligerefrem,idetdennetopkommertilatrepræsentereden egentligefaktuellefejl,deter,atbetegnedenkristnebegravelsesommuslimsk, selvomdenafdøde sermuslimskud. Detodødeofrevisesiformafnedenståendeportrætter: (FramegrabsfraTV2/Nyhederne kl.19.00,o.6:00og7:00min) Veddenkristnebegravelseinviteresmansomseermedheltindikirken, hvorimoddenmuslimskebegravelseblotillustreresmedbillederafde deltagende,filmetpåafstand,ogetportrætfotografiafdendødeungemand,der sermuslimskud medsinebruneracialekropstegn.deltagernevedbegravelsen harforskelligeracialekropstegn,derkanbetragtessomatmarkerebrunhed, 221

225 hvidhedogsorthed.derkanselvfølgeligværeforskelligepraktiskeforhold,der harbetydet,atmansomseerholdespåafstandafdenmuslimskebegravelse, mensmaninviteresheltmedindtildenkristne.detkantænkes,atfamilientil detmuslimskeofferharfrabedtsigpressensopmærksomhed,ogatdenanden familieikkehargjortdette.ikkedestomindrehartv2 sjournalistervalgtat klippebegravelsernesammenisammeindslagoghervisedissefraafstand optagnebillederafdenmuslimskebegravelse,derdermedkommertilatståi kontrasttildenkristne,hvormansomseerkommerhelttætpå,ogsomman derforinviterestilatorienteresigtilmednærhed.detrenedenstående framegrabsillustrererdette: 222

226 (AlletreovenforgengivnebilledererframegrabsfraTV2/Nyhederne kl.19.00,o.7:00minog8:00min.detoførstebilledererfradenkristne 223

227 begravelseafbanorashid,ogdetsidsteerfradenmuslimskebegravelseaf IsmailHajiAhmed) ImedieforskerenAnneJerslevsanalyserafdet,hunbetegnerfølelsesOtv,peger hunpå,atintimitetogfølelsesmæssignærhedtilseernenetopkanskabes gennemtidsligeogrumligeoplevelserafatværetilstedenuoghersomvidner tilbegivenhederogfølelser(jerslev2004:16o17).deterensådanoplevelseaf nærhed,derkanskabes,nårtv2tagerseernemedheltindikirkentilden kristnebegravelse,hvormanblivervidnetilpårørendessorgogdenhøjtidelige begivenhed,somensådanceremonier.derudoverkommermantætpåofferet, BanoRashid,idetmangivesetindblikihendesomperson,bådegennemtalerne tilhendesbegravelseoggennemetvideoklipmedhendefrautøya,optagetnogle timerindenhundøde.hererhungladogpjattendeogomtalerblandtandetde norskesocialdemokratiskepolitikeregroharlembrundtlandogjens Stoltenbergvedderesfornavneogudtrykkerdermedennærhedtildisse repræsentanterfordennorskenation,som vi allesamtidigkender.det nedenståendebilledeerfradisseoptagelser: 224

228 (FramegrabfraTV2/Nyhederne kl.19.00,o.7:30min) FremstillingenafdendødeBanoRashidinviterersåledestilidentifikationog nærhed,idetvikommerhelttætpåhendesompersonogsompolitiskengageret ungtmenneskesamtpåhendespårørendessorg.desudenkandetvære,atde producerendejournalisterharhaftenforventningom,atseernevilhaveen familiaritetmeddetkristnebegravelsesritual,derisigselvkanfacilitereen identifikationmeddepårørendeikirken. MeddækningenafRashidsbegravelseinviteresseerensåledestilen identifikationmedhende,idetmansomseerkanrelateresigtilrashidsomenaf sineegne.mankansige,atderinviterestilenlæsningafhendesskæbnesom det kunneskeformig,eller hunkunneværemig,hvorvedmansomseerinviteres tilatsørgeoverhendestabteliv(jf.ahmed2004:130).idetteindslaginviteres deraltsåtilenumiddelbarfarveblindalmenmenneskeligidentifikation,hvor RashidsikkeOhvideracialekropstegnpasserersomirrelevanteiforholdtil 225

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Når hensyn skal kommunikeres til cyklister En afhandling om, hvordan Københavns Kommune kan kommunikere hensyn til de københavnske cyklister

Når hensyn skal kommunikeres til cyklister En afhandling om, hvordan Københavns Kommune kan kommunikere hensyn til de københavnske cyklister DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejleder: Klaus Kjøller Afleveret: 04. februar 2015 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Kandidatspeciale DANSK MED FAGLIG PROFIL I KOMMUNIKATION

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte

Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte university of copenhagen University of Copenhagen Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte Publication date: 2002 Document Version

Læs mere

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010 Universitet Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2010 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Værdisætning af bygningsfornyede ejendomme på Nørrebro Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard

Værdisætning af bygningsfornyede ejendomme på Nørrebro Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard university of copenhagen Værdisætning af bygningsfornyede ejendomme på Nørrebro Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen. Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas

University of Copenhagen. Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas university of copenhagen University of Copenhagen Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas Published in: Dansk Sociologi Publication date:

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009 Universitet Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2009 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Røntgenundersøgelse af lungerne Bedre billeder og mindre dosis til patienten Debess, Jeanne Elisabeth; Vejle-Sørensen, Jens Kristian; Johnsen, Karen Kirstine; Thomsen, Henrik

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Værdisætning af gårdhaver Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard

Værdisætning af gårdhaver Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard university of copenhagen Værdisætning af gårdhaver Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Aalborg Universitet. Beton Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Beton Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Beton Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen og lidt om betonworkshoppen i 2007 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen og lidt om betonworkshoppen i 2007 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2008 - og lidt om betonworkshoppen i 2007 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2008 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard

Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard Publication date: 2012 Document Version Tidlig

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

University of Copenhagen. Slotsgrus Kristoffersen, Palle. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Slotsgrus Kristoffersen, Palle. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Slotsgrus Kristoffersen, Palle Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Kristoffersen, P.

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009 Document Version Også kaldet

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2008 Document

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Magt, Medier og Kommunikation Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab Postaddresse: Universitetsvej 1 42.2 DK-4000 Roskilde Danmark Postaddresse:

Læs mere

"Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen

Deutsch er blevet übergeil igen; onlineudgave: Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle. Farø, Ken Joensen university of copenhagen Københavns Universitet "Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen Published in: Dagbladet Politiken

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006

University of Copenhagen. GIS og klima, jord og vand Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006 university of copenhagen University of Copenhagen GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record

Læs mere

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Hver dag skal være som på skabelsens første morgen... Om hvordan skabende processer danner betydning for de kunstneriske, naturfaglige, håndværksmæssige og tekniske faglige aspekter

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål

Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål university of copenhagen Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

Musik i tv-reklamer. En tekstanalytisk undersøgelse. Bind 1

Musik i tv-reklamer. En tekstanalytisk undersøgelse. Bind 1 Musik i tv-reklamer - En tekstanalytisk undersøgelse Bind 1 Musik i tv-reklamer en tekstanalytisk undersøgelse Ph.D. afhandling af Nicolai Jørgensgaard Graakjær Vejledt af Christian Jantzen & Alf Björnberg

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere