Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden i januar 213 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema I: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på alder og uddannelse Hovederhvervene ser mere dystert på de næste 3 måneder Dansk inflation lå væsentligt under EU-gennemsnittet i januar 213 Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Mandag den 25. februar 213 præsenterede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen regeringens udspil til en ny kontanthjælpsreform. Reformen skal sikre, at flere unge kontanthjælpsmodtagere får en uddannelse, og at flere kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at få arbejde, gøre nytte og realisere deres potentiale. I dag har mere end 9 ud af 1 unge kontanthjælpsmodtagere ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hovedparten har alene folkeskolen bag sig. Unge kontanthjælpsmodtagere skal have ret og pligt til uddannelse Hovedelementerne i regeringens udspil er: Unge under 3 år uden uddannelse skal ikke længere være en del af kontanthjælpssystemet. De skal i stedet have ret og pligt til uddannelse. De får en ny ydelse uddannelseshjælp på niveau med SU. Indsatsen for unge under uddannelse og kontakten mellem den unge og kommunen skal også understøtte, at unge får en uddannelse. Målet er, at indsatsen, opfølgningen og kontakten med unge foregår tæt på uddannelsesmiljøet Unge, der ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse, opretholder samme ydelse som i dag, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse i nyttejob Alle bliver mødt med klare krav og forventninger. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse og bidrage til fællesskabet i nyttejob. Et nyttejob er karakteriseret ved at omfatte samfundsmæssige opgaver, der skaber nytte. Indsatsen for den enkelte skal være baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov for at

2 sikre, at der så tidligt som muligt kan blive sat en meningsfuld indsats i værk. Reformen indebærer et opgør med det nuværende såkaldte matchgruppesystem, hvor kontanthjælpsmodtagere kan blive kategoriseret som midlertidigt passive med den konsekvens, at 1 ud af 5 i dag slet ingen hjælp eller indsats får. Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og hjælp Samlevende får gensidig forsøgerpligt Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Børn af kontanthjælpsmodtagere har større risiko for selv at ende på kontanthjælp end andre. Der skal derfor sættes ind over for de særlige udfordringer, som enlige forsørgere og unge mødre står med. Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsøger. Samlevende får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift. Med den nye reform vil størrelsen af ens kontanthjælp afhænge af, hvad ens ægtefælle eller samlever tjener. De nye regler er illustreret i figur 1. Figur 1. Overblik over den fremtidige indsats Reformen ventes at styrke den offentlige økonomi, få flere i uddannelse og øge beskæftigelsen Reformen ventes at styrke den offentlige økonomi med knap 4 mio. kr. i 214 stigende til knap 1 mia. kr. i 215 og godt 1 mia. kr. i 22. Reformen vil medføre, at flere kommer i uddannelse, og at flere kommer i arbejde frem for at være på kontanthjælp. Reformen ventes at øge beskæftigelsen med knap 3. personer på kortere sigt og mere i takt med, at et højere uddannelsesniveau blandt unge vil føre til, at flere kommer i arbejde. Reformen ventes

3 derudover at øge antallet af unge i uddannelse med omkring 4.4 personer. Hele reformudspillet kan læses her. Ugens tema II: Fokus på konkurrenceevne, vækst og nye arbejdspladser 15. nye arbejdspladser i den private sektor frem mod 22 Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Tirsdag den 2. februar præsenterede regeringen sit udspil til Vækstplan DK. Vækstplanen fokuserer på hurtig handling for at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser kombineret med et langsigtet og vedvarende fokus på konkurrenceevne, vækst og skabelsen af nye private arbejdspladser frem mod 22. Vækstplanen indeholder tre reformspor, der frem mod 22 ventes at forøge væksten med i alt 4 mia. kr., frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer samt skabe 15. nye job. De tre reformspor i vækstplanen omfatter: Reformer, der forbedrer vilkår for private virksomheder. Der skal være et forstærket og vedvarende fokus på at sikre mere konkurrencedygtige vilkår for de private virksomheder. Samtidig skal der være en målsætning om at styrke konkurrenceevnen og bidrage til produktivitetsudviklingen svarende til et samlet bidrag til væksten på 2 mia. kr. frem mod 22. Reformer, som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse. Det markante fokus på uddannelse og øget strukturel beskæftigelse skal fastholdes. Samtidig skal der være en målsætning om reformer svarende til et bidrag til væksten på 2 mia. kr. frem mod 22. Reformer af offentlig sektor samt holdbare finanser. Fokus på at sikre en balanceret vækst i det offentlige forbrug. Samtidig vil regeringen gennem modernisering af den offentlige sektor frigøre 12 mia. kr. frem mod 22. Initiativer skal sikre flere job Som en del af vækstplanen vil regeringen igangsætte initiativer til 1 mia. kr. i 214 stigende til 15 mia. kr. i 22, der skal sikre stærke virksomheder og flere job. De konkrete initiativer kan inddeles under fire målsætninger: Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i og drive virksomhed i Danmark gennem initiativer svarende til ca. 4 mia. kr. i 214 stigende til ca. 1 mia. kr. i 22. Blandt disse initiativer er: Virksomhedernes produktionsrelaterede afgifter på energi mv. sænkes, og spildevandsafgiften reduceres for store virksomheder. Virksomhedernes fradrag for hotelmoms øges fra 5 til 75 pct. Gradvis nedsættelse af selskabsskatten (ekskl. Nordsøen) og skattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. Samtidig øges lønsumsafgiften i den finansielle sektor. Investeringer i Danmark øgede offentlige investeringer mv. Regeringen vil sikre flere investeringer i Danmark gennem initiativer svarende til ca. mia. kr. i 214, der øger aktiviteten på kort sigt og samtidig understøtter Danmarks konkurrenceevne. Blandt disse initiativer er: Forøgelse af de planlagte offentlige investeringer med 2 mia.

4 kr. i 214 stigende til 4 mia. kr. i 22. I 214 vil det øgede rum til offentlige investeringer konkret blive prioriteret til investeringer i kommunerne. Forøgelse af investeringer i renovering af almene boliger med i alt 4. mia. kr. Genindførelse af BoligJobordningen med fuld virkning i 213 og 214. Forbedret konkurrenceevne ved mere og bedre uddannelse Bedre uddannelse Regeringen vil forbedre dansk konkurrenceevne ved at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer gennem følgende initiativer: Fælles arbejde om mere og bedre voksen- og efteruddannelse med arbejdsmarkedets parter. Der afsættes i alt 1 mia. kr. i perioden Udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i løbet af 213 Fortsat udvikling af den offentlige sektor Vækstplanen sikrer fortsat plads til balanceret vækst i det offentlige forbrug på ca. 1, pct. i 213,,4 pct. i 214,,5 pct. i 215,, pct. i 21,,7 pct. i 217 og ¾ pct. årligt i Herudover forbedres den offentlige service ved moderniseringsinitiativer inden for blandt andet digitalisering, effekter, regulering mv. Regeringens samlede vækstplan kan læses her. Ugens tendens: Fald i ledigheden i januar 213 Ny opgørelse af bruttoledigheden justeret ledighedsstatistikken, jf. boks 1. Danmarks Statistik vurde- Fra og med ledighedstallet for januar 213 har Danmarks Statistik rer, at justeringerne ikke påvirker bruttoledighedsniveauet væsentligt. Siden den seneste opgørelse af bruttoledigheden har Danmarks Statistik desuden opjusteret arbejdsstyrken i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Tilsammen betyder ændringerne, at ledighedsprocenten i december 212 er blevet nedjusteret svagt fra,2 procent til,1 procent. Bruttoledigheden faldt med 3.1 personer i januar 213 Ifølge den nye opgørelse faldt bruttoledigheden fra december 212 til januar 213 med 3.1 personer, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur 2. Bruttoledigheden består af ledige på dagpenge og kontanthjælp samt arbejdsmarkedsparate aktiverede. Faldet i bruttoledigheden i januar 213 dækker over et fald antallet i af aktiverede på 3.1 personer, mens nettoledigheden var uændret.. Bruttoledigheden var i januar 213 på 1.2 svarende til, procent af arbejdsstyrken. Det er et svagt fald på,1 procentpoint i forhold til december 212. Siden starten af 21 har ledighedsprocenten ligget nogenlunde stabilt mellem 5,9 og,2 procent.

5 Figur 2. Relativ stabil ledighed de seneste tre år 18. Nettoledige Aktivering Mænd og kvinder har nu samme ledighedsprocent Ledighedsprocenten faldt for alle aldersgrupper Fuldtidspersoner jan-7 jun-7 nov-7 apr-8 sep-8 feb-9 jul-9 dec-9 maj-1 okt-1 mar-11 aug-11 jan-12 jun-12 nov Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 27 til januar 213. Der er databrud i januar 21 som følge af den nye opgørelsesmetode. Kilde: Danmarks Statistik. Samme ledighed for mænd og kvinder Fra december 212 til januar 213 faldt bruttoledighedsprocenten for kvinder med,2 procentpoint til, procent. Ledighedsprocenten for mænd faldt med,1 procentpoint til, procent. I samme periode er ledighedsprocenten faldet for alle aldersgrupper. Ledigheden er med et fald på,2 procentpoint faldet mest for unge i aldersgruppen årige. Dog har denne gruppe stadig den højeste ledighedsprocent på 9,5 procent. Fuldtidspersoner Figur 3. Bruttoledighedsprocenten for udvalgte grupper, sæsonkorrigeret, januar ,1 9,5,7 5,4 Gennemsnit 5, , Mænd Kvinder 1-24 år år 3-39 år 4-49 år 5-59 år år og derover Kilde: Danmarks Statistik.

6 Boks 1. Ny opgørelse af bruttoledigheden Danmarks Statistik har fra og med ledighedstallet for januar 213 foretaget en række justeringer i ledighedsstatistikken. Justeringerne omfatter bl.a., at: Personer i ugers selvvalgt uddannelse inkluderes i bruttoledigheden. Aktiverede dagpengemodtagere, der ikke modtager dagpenge, tages ud af bruttoledigheden. Personer på den særlige uddannelsesydelse inkluderes i bruttoledigheden som kontanthjælpsmodtagere. Der korrigeres for antallet af faktiske dagpengetimer blandt aktiverede dagpengemodtagere. De seneste justeringer i ledighedsstatistikken er ført tilbage til januar 21. Danmarks Statistik har endvidere opjusteret arbejdsstyrken i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Opjusteringen er på omkring 5. personer i 212. Læs mere om justeringerne i ledighedsstatistikken og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik på Danmarks Statistiks hjemmeside: %2Arbejdsmarked/Justering%2af%2bruttoledighedsbegrebet.pdf

7 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,9 4. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) dec-12 Inflation 1,3 jan-13 Figur A. Kontanthjælpsmodtagere fordelt på alder og uddannelse, Årlig lønstigningstakt 1) 1,4 4. kvt. 12 Antal ledige 1.2 jan-13 Ledighedsprocent, jan Beskæftigelse 2) kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 2 feb-13 - Bygge og anlæg -23 feb-13 - Servicesektoren -7 feb-13 - Detailhandlen* 12 feb faktiske tal -- Varslede fyringer 1.3 jan-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige jan-13 - Dagpengemodtagere 1.9 jan-13 - Kontanthjælpsmodtagere 23.5 jan-13 Aktiverede 35.8 jan-13 - Dagpengemodtagere 23.8 jan-13 - Kontanthjælpsmodtagere 12. jan-13 Bruttoledighed 1.2 jan faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 1. jan-13 Revalidering 9.1 jan-13 Forrevalidering 1.8 jan-13 Sygedagpenge 78.5 dec-12 Ledighedsydelse 17. jan-13 Fleksjob 53.2 dec år år 3-39 år 4-49 år 5-59 år -4 år Ikke-erhvervskompetencegivende Erhvervskompetencegivende Anm.: 211 er det seneste år med uddannelsesoplysninger i Lovmodellen. Der betragtes alle unge mellem 1 og 29 år, som var berørt af kontanthjælp i 211. Kilde: Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, samt egne beregninger. Figur B. Hovederhvervene ser mere dystert på de næste 3 måneder M5 211M 211M7 211M8 211M9 213M2 211M1 211M11 211M12 212M1 212M2 212M3 212M4 212M5 212M 212M7 212M8 212M9 212M1 212M11 212M12 213M1 Industri Bygge og anlæg Service Anm.: Sammensat konjunkturbarometer for industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv, sæsonkorrigeret, maj 211 februar 213. Industriens indikator indeholder forventninger til produktionen de kommende 3 måneder samt en vurdering af ordrebeholdningen og færdigvarelagre. Byggeriets indikator indeholder forventninger til beskæftigelsen de kommende 3 måneder samt en vurdering af ordrebeholdningen. Serviceerhvervenes indikator indeholder forventninger til beskæftigelse og omsætning de kommende 3 måneder. Kilde: Danmarks Statistik Figur C. Dansk inflation lå væsentligt under EUgennemsnittet i januar 213, 5, , 5, Førtidspension 244. jan-13 Efterløn 1) 18.2 dec-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. 4, 3, 2, 1,, EU27-gennemsnit 4, 3, 2, 1,, Grækenland Portugal Letland Sverige Danmark Frankrig Belgien Irland Polen Tjekkiet Tyskland Cypern Luxemborg Italien Malta Slovakiet Bulgarien Finland Litauen Storbritannien Spanien Ungarn Østrig Slovenien Holland Estland Rumænien Anm.: Den årlige inflationstakt for EU27-landene, januar 213. Kilde: Eurostat