SDO-lovgivningen og dens betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SDO-lovgivningen og dens betydning"

Transkript

1 SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret på det unikke danske realkreditsystem, vi har kendt i så mange år. Spørgsmålet er så, om det er en fordel eller ulempe for landmanden at de nye lån er blevet indført. I denne artikel vil vi se lidt på, hvilken forskel der er mellem det nye og det gamle system, og hvilke konsekvenser det eventuelt kan få. Ikke så slemt som først spået Da det første udkast til den nye SDO-lov kom frem, var der frygt for, at det ville få stor betydning for landbrugets fremtidige finansieringsmuligheder med hensyn til lånegrænser, medtagelse af løsøre m.m. Men med en stor indsats fra Dansk Landbrug, endte lovforslaget ikke med at have så store konsekvenser for landbruget som først antaget. Der er dog stadig en del forskelle mellem det "gamle" og det "nye" system og dem vil vi se nærmere på her. RO, SDO og SDRO De realkreditlån som vi kender i dag, gik frem til 1. juli også under navnet særligt dækkede obligationer. Pr. 1. juli blev kravene skærpet for, hvornår en obligation kan bære navnet særligt dækket, og samtidig er der blevet lukket op for, at pengeinstitutter også kan udstede dem, hvor det tidligere kun var realkreditinstitutter. Det har ført til nogle nye betegnelser for de forskellige obligationer: Realkreditobligationer (RO) Som vi kender dem fra før 1. juli. Kan kun udstedes af realkreditinstitutter Særligt dækkede obligationer (SDO) Skal overholde de nye SDO-regler. Kan udstedes af både realkredit- og pengeinstitutter. Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) Skal overholde SDO-regler + nuværende realkreditlov. Kan kun udstedes af realkreditinsttutter. I den resterende artikel, vil SDO og SDRO betegnes generelt som SDO, og der vil blive gjort opmærksom på, hvis der er en forskel. Efter 1. juli vil det være muligt at optage lån i alle tre typer. Den mulighed vi kender i dag (RO) vil også til dels fortsætte, spørgsmålet er blot om der bliver likviditet nok i serierne, når de skal konkurrere med de to nye lånetyper, men muligheden forelægger. Hvad siger den nye SDO-lov Der er mange nye tiltag i den nye SDO-lov, men vi vil tage nogle af de mest relevante op her. Lånegrænse I det gamle realkreditsystem er der en lånegrænse på 70 procent for landbrugsejendomme, og denne lånegrænse fortsætter reelt set også i det nye system. I SDO-loven er lånegrænsen på 60 procent, men der er mulighed for belåning op til 70 procent, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 procent af den del af lånet der ligger mellem 60 og 70 procent. Denne sikkerhed skal stilles af instituttet, i form af f.eks. statsobligationer, og påvirker derfor ikke landmanden direkte.

2 Hvad kan indgå i belåningsgrundlaget? En af de væsentlige forskelle fra det gamle system er, at rullende materiel (traktorer, mejetærskere m.m.) ikke længere kan indgå i belåningsgrundlaget. Besætning og nagelfast inventar kan stadig indgå, hvilket var en af de ting man frygtede, ikke kunne indgå ved første lov-forslag. Løbende vurdering af lånegrænser Et af de nye tiltag ved SDO-lånene er, at lånegrænsen løbende skal overholdes. I det gamle system skulle lånegrænsen på de 70 procent blot være overholdt på långivningstidspunktet. Der findes forskellige regler for, hvor ofte e skal vurderes, alt efter hvor store de er. Ved et eventuelt fald i ejendomspriserne kan det betyde, at lånegrænserne overskrides, og der skal så stilles supplerende sikkerhed. Igen er det dog instituttet, der skal stille den sikkerhed, og udgiften til dette, må ikke påføres landmanden. Så igen er dette krav ikke noget landmanden direkte mærker noget til. Løbetider og afdragsfrihed Med de nye SDO-regler er der også lukket op for lån med længere løbetid end 30 år og mere end 10 års afdragsfrihed. Hvis obligationen har navnet SDRO, skal den dog overholde realkreditloven, og det betyder blandt andet maksimale løbetider på 30 år og 10 års afdragsfrihed. Balanceprincip Den nye SDO-lov har også åbnet op for to balanceprincipper og ikke kun et, som vi ellers har kendt i det gamle system. De to balanceprincipper er et specifikt balanceprincip og et overordnet balanceprincip. Det specifikke balanceprincip svarer nogenlunde til det princip, vi allerede kender i dag, hvor der er en tæt sammenhæng mellem udlån og obligationsudstedelse. Det har medført en høj gennemsigtighed for låntageren, da prisen og indfrielseskursen kunne ses i dagens avis, og dermed har det været tydelig at se prisen på varen. Det overordnede balanceprincip giver ikke samme gennemsigtighed, da der ikke behøver at være tæt sammenhæng mellem udlån og obligationsudstedelse. Der kan f.eks. udstedes én obligation, hvor den fremskaffede kapital bruges til at finansiere mange forskellige typer lån. Dermed kan den aftalte rente ikke længere kontrolleres. Som det ser ud nu, vil betegnelsen SDRO, ved nogle realkreditinstitutter, også dække over det specifikke balanceprincip, således at gennemsigtigheden bevares her. Præciseringer til lovforslaget Udover de direkte vedtagne love, er der også udsendt en række præciseringer i forbindelse med loven. Præciseringerne er ikke indskrevet i lovteksten, men hvis præciseringerne ikke overholdes, kan det betyde ændringer i lovgivningen. Disse præciseringer kom kort før loven blev endeligt vedtaget. Det drejer som om følgende præciseringer: Indfrielse af lån I præciseringerne står der blandt andet, at indfrielse af SDO-lån skal ske på rimelige vilkår og efter en praksis, der ikke afviger fra de vilkår der kendes for boliglån i det gamle system. Det vil sige, at indfrielse kan ske ved opkøb af de bagvedliggende obligationer eller ved en kurs der ikke afviger væsentligt fra 100. Hvis lånet ikke er knyttet til børsnoterede obligationer, vil indfrielse kunne ske til kurs 100.

3 Renten Renten på variabelt forrentede SDO-lån med pant i fast ejendom kan ikke ændres vilkårligt, men skal følge en udvikling i en referencerente som f.eks. CIBOR-renten. Vilkårene for renteændring skal fremgå klart i låneaftalen. Renten på lånet, i forhold til det aftalte på lånetidspunktet, kan ikke ændres med henstilling til, at der skal stilles supplerende sikkerhed for de bagvedliggende obligationer. Det giver større sikkerhed for, at en evt. bidragsforhøjelse ikke kan dækkes ind under en højere rente. Opsigelse af lån Låneaftaler med pant i fast ejendom, kan ikke opsiges fra kreditors side, med mindre der sker misligholdese fra låntagers side. Det er samme situation som i dag. Sammenligning I nedenstående skema er nogle af forskellene mellem det gamle og det nye system stillet op. Nuværende realkreditobligationer Udstedes kun af realkreditinstitutter Løbetider på max. 30 år Mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år landbrugsejendomme på 70 procent Vurdering af s værdi ved optagelse af lånet Løsøre og inventar medtages i værdiansættelsen af "Specifikt balanceprincip" Tæt sammenhæng mellem udlån og obligationsudstedelse SDO (særligt dækkede obligationer) Kan udstedes af både realkreditinstitutter og pengeinstitutter Mulighed for løbetider på mere end 30 år Mulighed for afdragsfrihed i hele lånets løbetid landbrugsejendomme nedsættes til 60 procent. Mulighed for belåning op til 70 procent, såfremt der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 procent af den del af lånet, der overstiger 60 procent af s værdi. Løbende overvågning af s værdi i lånets løbetid, da lånegrænse løbende skal overholdes. Realkredit- og pengeinstitutter skal stille supplerende sikkerhed (f.eks. statsobligationer), hvis lånegrænsen overskrides i forbindelse med f.eks. prisfald. Løsøre og inventar medtages i værdiansættelsen af i begrænset omfang i forhold til de nuværende regler. Det betyder blandt andet, at rullende materiel ikke kan medtages i værdiansættelsen af Der kan vælges mellem specifikt balance princip (sammenhæng) og overordnet balanceprincip (ingen sammenhæng) SDRO (særligt dækkede realkreditobligationer) Udstedes kun af realkreditinstitutter Løbetider på max. 30 år Mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år landbrugsejendomme nedsættes til 60 procent. Mulighed for belåning op til 70 procent, såfremt der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 procent af den del af lånet, der overstiger 60 procent af s værdi. Løbende overvågning af s værdi i lånets løbetid, da lånegrænse løbende skal overholdes. Realkredit- og pengeinstitutter skal stille supplerende sikkerhed (f.eks. statsobligationer), hvis lånegrænsen overskrides i forbindelse med f.eks. prisfald. Løsøre og inventar medtages i værdiansættelsen af i begrænset omfang i forhold til de nuværende regler. Det betyder blandt andet, at rullende materiel ikke kan medtages i værdiansættelsen af Der kan vælges mellem specifikt balance princip (sammenhæng) og overordnet balanceprincip (ingen sammenhæng). Mange institutter vil satse på det specifikke.

4 Hvilke konsekvenser får de nye SDO-lån Som det ses i sammenligningen af det gamle og nye system, bliver der i første omgang ikke den store forskel set fra landbrugses syn. Man kan nogenlunde få finansieret sin ejendom på samme betingelser, som vi kender det i dag. Et af de store spørgsmål er, hvorvidt de nye SDO-lån giver billigere eller dyrere lån. Et par af argumenterne for at lånene bliver billigere er konkurrence og mere sikkerhed. Ved at åbne op for at banker og pengeinstitutter også kan udstede særligt dækkede obligationer, skaber det mere konkurrence mellem de udstedende institutter, og dermed give bedre finansiering. Med de nye skærpede krav, blandt andet løbende overholdelse af lånegrænserne, vil det giver obligationsinvestoren større sikkerhed for sin investering, og dermed kræves der ikke så stort et afkast. Det betyder lavere rente end på de traditionelle obligationer. Men på den anden side, er der også argumenter for at lånene ikke bliver billigere. Kravet om løbende overholdelse af lånegrænserne giver ikke kun større sikkerhed for investoren, men kommer også til at kræve mere administration af lånene. Derudover kan instituttet risikere, at skulle stille supplerende sikkerhed. Selv om udgifterne til dette ikke må pålægges landmanden direkte, er der stadigvæk kun en gruppe til at betale, nemlig kunderne. Så generelt set kan det medføre større bidrags og marginalsatser. Hvis lånene bliver udstedt efter det overordnede balanceprincip, er det heller ikke muligt for landmanden at se, hvad han betaler direkte til banken, da renten ikke kan slås op i avisen mere. Et andet problem er unge landmænd og landmænd der er belånt helt op til grænsen. Vil de få sværere ved at låne penge i institutterne, da det er dem der udgør en risiko i forhold til de landmænd der har store friværdier og dermed ikke er belånt op til grænsen? Mange af disse problemstillinger vil først blive besvaret når den nye SDO-lovgivning er integreret godt i markedet. Endnu er det for tidligt at konkludere på konsekvenserne. De nye produkter der er kommet under SDO-lovgivningen, har indtil nu vist, at renten er en lille smule lavere end ved de traditionelle lån, omkring 0,1 0,2 procentpoint. Mange nye lånetyper Den nye lovgivning giver mulighed for at konstruere mange nye lånetyper, da de forskellige derivater vi kender i dag (swaps, terminer, optioner m.m.) kan indbygges i ét lån. Det vil dog højst sandsynligt først blive brugt i privatsegmentet, da landbruget allerede i dag bruger swaps, terminer og optioner til at konstruere deres individuelle portefølje. Men i fremtiden bliver det altså muligt, at konstruere lige nøjagtigt det lån der passer til en, uden at skulle have fat i både realkredit og bank, som vi ser det i dag. Et eksempel kunne være afkrydsningskuponen, hvor renten ændrer sig alt efter, hvad man ønsker med i lånet. Skal det være variabelt eller fast rente? Hvor mange år skal lånet løbe? Hvor mange års afdragsfrihed? Skal de kunne indfries til en bestemt kurs (option)? Skal der være et renteloft, og i hvor mange år? På den måde, kan man se, hvad de forskellige tiltag koster. Vi kender det egentlig allerede idag. Hvis man ønsker indfrielse til kurs 100, konverterbare obligationer, er renten lidt højere end ved et inkonverterbart lån, afdragsfrihed giver også en højere rente, ligesom et renteloft også giver et tillæg på renten. Den individuelle løsninger er dog nok ikke noget af det første der dukker op, i stedet vil vi nok nærmere se en palette af standardprodukter som udbydes til låntagerene.

5 Hvad skal landmanden stille op? Som sagt er der mange ting som ikke bliver opklaret før den nye SDO-lovgivning er fuldt integreret i markedet, så om det er bedst at blive i det gamle eller nye system kan ikke konkluderes entydigt. Frem til den 1. januar 2008 kører det gamle og det nye system parallelt, så der er her mulighed for at optage lån i begge systemer. De fastforrentede lån som vi kender dem i dag har mulighed for at køre videre i det gamle system, mens rentetilpasningslån skal overføres til det nye. (Se også artiklen SDO- hvad med tilpasningslån?) Hvis man som landmand har meget rullende materiel i sit belåningsgrundlag, kan det være en fordel at få lånt op inden årsskiftet, da det rullende materiel så stadig vil tælle med, hvis man vælger lån i det gamle system. Hvis man er i variabelt forrentet lån, vil de nye obligatioer bag lånet overgå til den nye ordning, men igen er det instituttet der skal sørge for at stille den supplerende sikkerhed. Hvad der er belånt, kan altså ikke tages ud igen, selvom man overgår til den nye ordning. Ikke den store betydning for landbruget Men alt i alt kan det konkluderes, at de nye SDO-lån ikke får den store betydning for landbruget, som det ellers først var frygtet. Det kan dog give dyrere lån for nyetablerede og landmænd der ligger meget tæt på lånegrænsen i forvejen, da de kan risikere at betale en større bidragssats fra starten af. Landmænd med meget rullende materiel kan også blive påvirket. Men på den anden side giver de nye lån også mulighed for at lave individuelle lån der passer ind i ens låneportefølje. Forfatter: Lone Carlqvist, DLBR Finans & Formue Dato: 17. august 2007

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 33 32 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Skærpede krav til rådgivning om boliglån

Skærpede krav til rådgivning om boliglån Skærpede krav til rådgivning om boliglån Under folketingets forhandlinger om den nye SDO lov blev der fra mange sider udtrykt frygt for, at de traditionelle realkreditlån fremover ville blive udkonkurreret

Læs mere

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit SDO er danske covered bonds Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit Finansanalytikerforeningen, 29. maj 2007 1 Disposition Lovgivningen næsten i hus Betydning for udlånet Konsekvenser

Læs mere

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Agrovisjon 2007 Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Den 26. oktober 2007 Sektionsleder, Jeanette Brogaard Dansk virkelighed Landbrugets gæld - lånestruktur i dansk landbrug Lånemuligheder

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt...2 2. Lånetyper...3 2.1. Obligationslån...3 2.2. Kontantlån...3 2.3. Rentetilpasningslån (Flelån)...3 2.4. Lån med renteloft...3 2.5.

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. (Forlængelse og udvidelse af indlåsningsordningen)

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er?

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Covered bonds Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Af Martin Hagelskjær Nielsen, marn@nykredit.dk, 33 42 11 56

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer

Læs mere

Specialeafhandling HD-FR Karina Helbo, studienr.: 20042933 Andreas Persson, studienr.: 20111620. Tolagsbelåning

Specialeafhandling HD-FR Karina Helbo, studienr.: 20042933 Andreas Persson, studienr.: 20111620. Tolagsbelåning HD-FR Karina Helbo, studienr.: 20042933 Andreas Persson, studienr.: 20111620 Vejleder: Christian Farø en kritisk analyse af Totalkredit s model HD-FR på Aalborg Universitet Forår 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

SDO lån og deres betydning for det danske boligfinansieringsmarked. Cand.merc.(JUR) Forfatter: Christian Ditlev

SDO lån og deres betydning for det danske boligfinansieringsmarked. Cand.merc.(JUR) Forfatter: Christian Ditlev Cand.merc.(JUR) Forfatter: Christian Ditlev Vejleder: Hans Henrik Edlund Erhvervsjuridisk institut Dato: 1. december 2009 SDO lån og deres betydning for det danske boligfinansieringsmarked - og hvorfor

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt Til OMX Den Nordiske Børs, København 29. november 2007 Nye endelige vilkår til Prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter E" - serie 01E, 31E og 81E Nykredit

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov.

Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov. Erhvervs- og Vækstministeriet Att. Jacob Thomassen Slotholmsgade 12 1216 København K 20. november 2013 PEM Høring over forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og Onsdag den 13. november blev

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00. 1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Horsens A/S Bredgade 14 7160 Tørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at disse ikke

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer Til Nasdaq Copenhagen og pressen 6. august 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af Cibor- og Euribor-baserede

Læs mere

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,

Læs mere

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i Nyt i forhold til økonomisk-statistiske begreber DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 25. oktober 2013 Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber Ordbogens formål er at forklare fagudtryk

Læs mere

Det danske realkreditsystems fremtid

Det danske realkreditsystems fremtid H.D.-studiet i Finansiering Afgangsprojekt foråret 2012. Opgaveløser: Lasse Bille Jakobsen Vejleder: Karsten Poul Jørgensen Det danske realkreditsystems fremtid Afgangsprojekt, HD Finansiering Forår 2012

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober

Læs mere

Lånetilbud. Pakkeløsning

Lånetilbud. Pakkeløsning Den Boligselskabet Futura, afd. 45/05 Oldenburg Alle 3, Høje Taastr. 2630 Taastrup Lånetilbud Pakkeløsning Reference Morten Farup Ladegaard Tlf:33420838 E-mail: mfl@lr-realkredit.dk har modtaget Deres

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter 1 af 5 07-08-2012 14:17 DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter Rådsmødet den 30. september 1998 Jnr.: 2:8032-54, -55 og -56/LD 1. Resumé Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) har indgået aftaler

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. marts 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. marts 2008. Betænkning. over Boligudvalget (2. samling) L 62 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 62 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. marts 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår.

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. Opgave 4.1 En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. I Danmark kan obligationsudstederne opdeles i følgende

Læs mere

vexa-ordbog over finansielle begreber

vexa-ordbog over finansielle begreber vexa-ordbog over finansielle begreber Hovedstol Det beløb som De låner og som bliver tinglyst på ejendommens tingbogsattest. Løbetid Det antal år det tager at betale lånet tilbage. Terminer Vexa Finans

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love Side 1 af 24 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSV 199 Den fulde tekst Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att. Henrik Bruun Johannessen Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse samt vejledning om god skik Under henvisning til Tilsynets mail af

Læs mere

Halvårsrapport 2007 Nykredit Realkredit koncernen. Koncernchef Peter Engberg Jensen 16. august 2007

Halvårsrapport 2007 Nykredit Realkredit koncernen. Koncernchef Peter Engberg Jensen 16. august 2007 Halvårsrapport 27 Nykredit Realkredit koncernen Koncernchef Peter Engberg Jensen 16. august 27 Dagens program Resultat og aktivitet Ejendomsmarkedet SDO Subprime Dialog Halvårsrapport 27 Forventninger

Læs mere

Tema. Finansiering af svinestalde

Tema. Finansiering af svinestalde Finansiering af svinestalde Der findes ikke en let måde at finansiere landbrug på i dag. > > Jan Terkelsen, Sønderjysk Landboforening Långiverne stiller øgede krav og det er blevet svært at skaffe finansiering

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

I auktionsperioden offentliggør Nykredit dagens udbud i de enkelte fondskoder på nykredit.com/ir.

I auktionsperioden offentliggør Nykredit dagens udbud i de enkelte fondskoder på nykredit.com/ir. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 5. februar 2014 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af Cibor-baserede lån på

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 2% jan B 2020 (DKK)

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 2% jan B 2020 (DKK) ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S (herefter DLR eller Udsteder ) 2% jan B 2020 (DKK) Disse endelige vilkår (herefter de Endelige Vilkår ) gælder for særligt

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og. andre love

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og. andre love Side 1 af 20 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 BTL 199 Den fulde tekst Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 I det følgende kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du investerer, og hvilke overvejelser du bør

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. 1) LBK nr 959 af 21/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. august 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 181-0003 Senere ændringer til

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Analyse vedrørende særligt dækkede obligationer

Analyse vedrørende særligt dækkede obligationer Analyse vedrørende særligt dækkede obligationer Økonomi- og Erhvervsministeriet Danmarks Nationalbank December 2006 2/70 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 4 2. Model for gennemførelse af CRD-direktivets

Læs mere