Handleplan for uddannelse til alle

Transkript

1 NOTAT Byrådscentret Handleplan for uddannelse til alle Høje-Taastrup Kommune Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. EvaDa /13 10/391

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. HVAD ER UDFORDRINGEN? 4 LAVT UDDANNELSESNIVEAU 4 MANGLENDE VIDEN OM UDDANNELSESMULIGHEDER 5 RINGE UDDANNELSESPARATHED 5 FRAFALD 5 ERHVERVSUDDANNELSE ELLER GYMNASIAL? 6 TILFLYTTERE UDEN UDANNELSESPLAN 6 DRENGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND 6 FÅ UDDANNELSESINSTITUTIONER I KOMMUNEN 7 KONKLUSION 7 3. HVEM HAR HVILKET ANSVAR? 8 KOMMUNENS ANSVAR 8 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNINGS OVERORDNEDE ANSVAR 8 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNINGS KONKRETE OPGAVER 9 UKLARHED I ANSVARSFORDELING OG ARBEJDSGANGE 10 OPSUMMERING DEN FREMTIDIGE INDSATS RESULTATMÅL FOR UNGEINDSATSEN ORGANISATORISK UDMØNTNING AF HANDLEPLANEN ØKONOMI IFM. UNGEINDSATSEN 19 KOMMUNENS UDGIFTER TIL UNGEINDSATSEN I DAG 19 UNGEPAKKER IMPLEMENTERING OG ØKONOMI 19 FREMTIDIG ØKONOMI I UNGEINDSATSEN 22 2

3 1. Indledning Når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Omkring 95 pct. af Høje-Taastrups unge ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse ved afslutningen af 9./10. klasse, men kun 63 pct. af kommunens 24-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. Høje-Taastrup Kommune kan ikke leve med de mulige negative konsekvenser, der er for den enkelte unge ved ikke at få en uddannelse. Uddannelse er en vigtig forudsætning for at få arbejde og tage ansvar for eget liv. Uden uddannelse vil mange være i overhængende fare for at blive hægtet af den fremtidige udvikling. Kommunen kan heller ikke leve med den regning, som fællesskabet skal betale: Det handler både om lavere velstand og økonomisk vækst, og om polarisering, som kan true sammenhængskraften i samfundet. Derfor har Byrådet i Høje-Taastrup Kommune udpeget uddannelse til et af de tre afgørende indsatsområder i kommunens Udviklingsstrategi , og derfor skal kommunen skabe endnu bedre rammer for, at flere unge uddanner sig. Det er en vanskelig, men vigtig opgave at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse. At 63 pct. af de 24-årige i kommunen har afsluttet en ungdomsuddannelse er ikke godt nok. Det må konstateres, at den almene børne- og ungeindsats ikke er tilstrækkelig. Der er en gruppe børn og unge, som har brug for en særlig indsats for at gøre dem klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne handleplan retter sig derfor mod denne gruppe. 3

4 2. Hvad er udfordringen? Lavt uddannelsesniveau I Høje-Taastrup Kommune er der en stor gruppe unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og uddannelsesniveauet er generelt ikke tilstrækkelig højt. Hvad er ungdomsuddannelse? Ungdomsuddannelse dækker over de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne (EUD), som man kan påbegynde efter 9. klasse. De gymnasiale uddannelser dækker over Højere handelseksamen (hhx), Højere teknisk eksamen (htx), Studentereksamen (stx) og Højere Forberedelseseksamen (hf). På erhvervsuddannelserne vælger man mellem 12 indgange (hovedområder), såsom Bygge og anlæg, Mad til mennesker, Sundhed, omsorg og pædagogik. Disse indgange dækker igen over en række uddannelser Sundhed, omsorg og pædagogik dækker f.eks. over Den pædagogiske assistentuddannelse, Hospitalsteknisk assistent, Social- og sundhedsuddannelsen, Tandklinikassistent. Gymnasiale uddannelser tager tre år (hf tager to år), mens erhvervsuddannelserne tager mellem 1½ og 5½ år, afhængig af uddannelse/speciale og hvordan man sammensætter sin uddannelse i et grundforløb (skole) og et hovedforløb (skole og praktik). Derudover findes yderligere to former for ungdomsuddannelser: 1) Erhvervsgrunduddannelse (EGU), som er 2-årig og indeholder meget praktik og kun lidt teori. En EGU giver mulighed for at fortsætte på en erhvervsuddannelse. 2) Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) for unge under 25 år, som er udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer 3 år, og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner. Alt efter uddannelsens indhold og den unges ressourcer kan den give adgang til beskæftigelse eller videre uddannelse. Der er statistisk forskellige måder at opgøre de unges uddannelsesniveau. Af Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnens (UUV) årlige beretning 1 fremgår det, at 81 pct. af de årige er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Ser man imidlertid kun på, hvor mange der afslutter deres uddannelse, er det 63 pct. af de 24-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Ser man på Danmarks Statistik, havde 59 pct. af de årige unge bosiddende i Høje- Taastrup Kommune opnået mindst en ungdomsuddannelse i Bruger man Undervisningsministeriets Profilmodel, som er en fremskrivningsmodel, ses det, at 85 pct. af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2010, forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af de følgende 25 år. Tallene i Profilmodellen bygger på de personer, som boede i kommunen, da de afsluttede 9. klasse, dvs. den tager ikke højde for, at der er HTK-borgere, som har taget/tager en ungdomsuddannelse, men som senere flytter ud af kommunen, og borgere uden en ungdomsuddannelse, som flytter til kommunen. Profilmodellens tal er desuden højere, fordi den giver de unge 25 år til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Endelig kan nævnes, at 72,1 pct. af kommunens unge mellem 18 og 24 år på offentlig forsørgelse (kontanthjælp og A-dagpenge), har 10. kl. som højest afsluttede uddannelse (svarer til 212 personer). 2 Siden Velfærdsaftalen i 2006 har det været en national målsætning, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse fra I regeringsgrundlaget fra 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen: Beretning og status 2012 (alle data fra UU-Vestegnen i denne handleplan kommer fra denne beretning). 2 Analyse af afgangsmønstre for unge uden uddannelse i Høje-Taastrup, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, oktober

5 oktober 2011 er målsætningen gentaget, og det fremgår, at regeringens mål på landsplan er, at 95 pct. af 2015-ungdomsårgangen skal have opnået mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) har regnet på, hvad målsætningen ville hedde, hvis man indregnede kommunernes socioøkonomiske udgangspunkter i modellen. I det perspektiv er Høje-Taastrup Kommunes måltal 92 pct. i stedet for 95 pct. 3 Sammenholdt med, at 63 pct. af de 24-årige har gennemført en ungdomsuddannelse i Høje- Taastrup Kommune, er udfordringen stor. Spørgsmålet er, hvorfor de unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse i større omfang. Manglende viden om uddannelsesmuligheder Flere undersøgelser viser, at de unge mangler overblik over uddannelsesmulighederne og viden om, hvad de enkelte uddannelser kræver og fører til. Folkeskolerne skal ifølge Folkeskoleloven i samarbejde med UUV styrke de unges viden om uddannelser og jobs via undervisning i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. Men noget kunne tyde på, at man ikke lykkes godt nok hermed. Ringe uddannelsesparathed Ca. 15 pct. af de elever i 9./10. klasse, som i 2012 ansøgte om optagelse på ungdomsuddannelser blev af UUV vurderet ikke-uddannelsesparate 4, dvs. 63 elever ud af 430 opfyldte ikke kriterierne for at blive erklæret uddannelsesparat i forhold til deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Forud for ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelser laver UUV en foreløbig vurdering af eleven (typisk i november), som i nogle tilfælde fører til, at eleven ændrer sin ansøgning, eller at eleven styrker sine personlige/sociale/personlige kompetencer og dermed bliver vurderet uddannelsesparat i marts måned. For de 63 elever gælder, at de selv og/eller deres forældre har været uenige i UUV s vurdering og har anmodet om en revurdering på det uddannelsessted, som eleven har søgt ind på. I ca. halvdelen af tilfældene er eleven blevet optaget på uddannelsesstedet. Alle øvrige er blevet optaget på deres 2. prioriterede uddannelsesønske eller indskrevet i 10. klasse eller på produktionsskole mhp. at forbedre deres uddannelsesforudsætninger. Dertil kommer de unge, som ikke er tilmeldt en ungdomsuddannelse i 2012 var der 23 unge på 16 år og 73 unge på 17 år, som ikke var i gang med en ordinær ungdomsuddannelse (eller grundskole). Med afsæt i, at årige ifølge loven har pligt til uddannelse, kan det tolkes således, at 96 unge på år på opgørelsestidspunktet ikke var egnede til at gennemføre ungdomsuddannelse på ordinære vilkår. Disse unge har Høje-Taastrup Kommune pligt til at gøre uddannelsesparate, så de kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafald Det er et landsomspændende problem, at mange unge ikke gennemfører den ungdomsuddannelse, de er startet på. På de gymnasiale uddannelser er frafaldet i omegnen af 20 pct. 5 Ser man på unge, der starter grundforløb på en erhvervsuddannelse ( på landsplan) 6, så er status 6 mdr. efter start, at omkring 22 pct. har afbrudt uddannelse uden at foretage et omvalg 46 pct. er fortsat i uddannelse samme sted 28 pct. har fuldført grundforløbet men er ikke startet på hovedforløb 4,8 pct. har afbrudt men med omvalg 3 Analysen Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI, Kommunernes socioøkonomiske udgangspunkter er udledt pba. elevernes familieforhold, forældrenes socioøkonomiske status, skolernes elevsammensætning, kommunale forhold, m.m. 4 UU har som myndighedsopgave at vurdere, om de unge i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse er uddannelsesparate til den uddannelse, de søger ind på. 5 Frafald på de gymnasiale uddannelser, UNI C, Forløbsstatistik, grundforløb, skoleår 2011 /2012, UNI C. 5

6 Hvis unge i Høje-Taastrup Kommune ligner landstallene og udgør 1 pct., så svarer det til, at der årligt er ca. 125 unge, der afbryder en erhvervsuddannelse uden omvalg. Hertil kommer de unge, som gennemfører grundforløb men ikke fortsætter på hovedforløb - i et vist omfang pga. manglende praktikplads. Det er i gang med at blive undersøgt, hvorvidt der er/hvilke opgørelser der er tilgængelige over frafald blandt Høje-Taastrup-unge. Et forsigtigt bud er, at der hvert år er ca. 220 af kommunens unge, der afbryder en ungdomsuddannelse uden i forlængelse heraf at fortsætte i anden uddannelse. Der er flere årsager til, at unge kommer tæt på at frafalde eller frafalder uddannelse: En del frafald skyldes, at de unge ikke er tilstrækkelig fagligt rustet til ungdomsuddannelse. Iflg. PISA-undersøgelsen opnår pct. af de danske 15-årige ikke funktionelle kompetencer indenfor læsning, matematik og naturvidenskab, og 38 pct. af de tosprogede elever forlader skolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder. 7 En anden årsag til frafald er utilstrækkelige personlige og sociale forudsætninger hos de unge. En del frafald skyldes manglen på praktikpladser. Ifølge tal fra Arbejdernes Erhvervsråd står knap elever på erhvervsskolerne uden en praktikplads. 8 Hvis kommunens unge ligner øvrige unge, og man antager, at HTK svarer til 1 pct. af landet, betyder det, at små 100 af kommunens unge mangler en praktikplads. En yderligere årsag er psykiske lidelser hos de unge. En analyse fra 2009 viste, at blandt de arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år i Jobcenter Høje-Taastrup havde 1/5 lettere psykiske problemer med betydning for deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. 9 Erhvervsuddannelse eller gymnasial? Det er en landsdækkende tendens, at mange unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Af de 57 pct. af Høje-Taastrups 9./10. klasses elever, som søgte optagelse på en ungdomsuddannelse i 2012, søgte 43 pct. gymnasiet, mens 14 pct. søgte ind på en erhvervsuddannelse (de resterende 38 pct. søgte 10. klasse). I landets Ungdommens Uddannelsesvejledninger arbejdes der intensivt på at udbrede de unges (og deres forældres) kendskab til erhvervsuddannelserne og de dertil knyttede jobs. Danmark kommer nemlig til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Desuden vil en del unge være mere egnede til at gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. at en del unge færdiggør deres gymnasiale uddannelse med så lave karakterer, at de ikke kan bruge studenterbeviset til noget. Det skal nævnes, at udviklingen i Høje-Taastrup går i positiv i retning i form af en stigning i ansøgninger til erhvervsuddannelser frem for gymnasiale de sidste par år. Tilflyttere uden udannelsesplan Kommunen modtager en del unge i alderen år fra andre kommuner, som ikke er i gang med eller har afsluttet ungdomsuddannelse i 2012 var tallet 305 unge. Disse unge har kommunen ansvar for at gøre uddannelsesparate. Udfordringen er, at en del af tilflytterne kommer uden en udfyldt uddannelsesplan, dvs. kommunen og UUV har ikke nogen vurdering af den unges uddannelsesegnethed eller forudsætninger at arbejde ud fra. Der var samtidig 293 unge uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse, som flyttede ud af kommunen. Drenge med anden etnisk baggrund Uddannelsesniveauet blandt drenge med anden etnisk baggrund end dansk er for lavt. Der er et stort gab mellem de mandlige og de kvindelige efterkommere. Af de årige unge i Høje-Taastrup Kommune har 38 pct. af mandlige efterkommere gennemført mindst en ung- 7 OECD PISA 2010 og Pisa Etnisk Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, april "Unge med psykiske lidelser - undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje Taastrup Kommune", Det Lokale Beskæftigelsesråd i Høje-Taastrup Kommune,

7 domsuddannelse, mens tallet er 70 pct. for de kvindelige. Forskellen mellem kønnene er langt mindre, hvis man kigger på de årige unge med dansk oprindelse. Her er tallene henh. 55 pct. for mænd og 61 pct. for kvinder. Succeshistorien omkring de kvindelige efterkommere forklares bl.a. ved, at piger/kvinder med anden etnisk baggrund ikke dyrker så mange fritidsaktiviteter/er mere hjemme end ude/har mere tid og ro til lektier/har flere pligter i hjemmet og bliver derfor mere pligtopfyldende. Undersøgelser viser dog, at de kvindelige efterkommere uddanner sig, men at tallene ikke er så positive, når det kommer til deres beskæftigelse efter endt studietid. Drenge med anden etnisk baggrund er omfattet af denne handleplan, da den retter sig mod unge med særlige behov ift. at gennemføre en ungdomsuddannelse. Når handleplanen skal konkretiseres og udmøntes, vil det blive overvejet, om der skal laves særlige indsatser for denne målgruppe. Uddannelse er også i fokus i kommunens Integrations- og Medborgerskabspolitik. Få uddannelsesinstitutioner i kommunen Der ligger kun to uddannelsesinstitutioner indenfor kommunegrænsen (Høje-Taastrup Gymnasium og Erhvervsuddannelse Taastrup (en afdeling under CPH WEST, hvor man kan tage Merkantil Erhvervsuddannelse). Undersøgelser viser, at det har stor betydning for unges påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse, om man skal rejse langt for at komme i skole. Konklusion Høje-Taastrup Kommune har en væsentlig udfordring ift. at højne uddannelsesniveauet blandt borgerne og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. For mange unge er ikke tilstrækkelig fagligt rustet til at tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. En del unge har svage personlige og sociale forudsætninger ift. at kunne gennemføre uddannelse. Og en stor del unge afbryder deres uddannelse undervejs uden at foretage et nyt uddannelsesvalg, eller de finder ikke en praktikplads, dvs. deres ungdomsuddannelse ikke kan afsluttes. De øvrige Vestegnskommuner har stort set de samme problemstillinger som Høje- Taastrup - andelen af 24-årige, som har afsluttet ungdomsuddannelse, er dog 1-8 procentpoint højere end i Høje-Taastrup. Unges vej gennem uddannelsessystemet er påvirket af mange faktorer, og en del tiltag i ungeindsatsen er først mulige at se effekten af mange år senere. Samtidig er målgruppen meget sammensat, så der er ikke et entydigt billede af, hvad der er den virkningsfulde indsats til hvilke målgrupper/individer og til hvilken pris. Hvis Høje-Taastrup Kommune skal lykkes med at højne uddannelsesniveauet blandt borgerne og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er der behov for en øget, mere målrettet og mere koordineret indsats, med en større viden om, hvilken indsats der virker ift. unge. Det er det, som denne handleplan sigter imod. 7

8 3. Hvem har hvilket ansvar? Ungeindsatsen (unge mellem 15 og 24 år) fordrer et tæt samarbejde mellem en række aktører omkring den unge for at lykkes, f.eks. forældre, skole, ungdomsuddannelse, virksomhed, kommune og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Det er væsentligt, at der er et tæt samarbejde mellem kommunen og UU, hvis indsatsen skal lykkes. De to aktører har en række opgaver og forpligtelser, som er fastsat i lovgivningen. Kommunens ansvar Kommunen har lovgivningsmæssigt ansvar for At gøre de unge i grundskolen uddannelsesparate, for så vidt der ikke dispenseres for uddannelsespligten. At elever, der vurderes til ikke at have de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger, får tilbud om særlige uddannelsesforberedende aktiviteter med henblik på at sikre, at de bliver uddannelsesparate. At sørge for, at årige unge, som ikke er uddannelsesparate men har pligt til uddannelse, får tilbud om særlige uddannelsesforberedende aktiviteter med henblik på at sikre, at de bliver uddannelsesparate. At tage stilling til en evt. inddragelse af ungeydelsen, i fald at UUV underretter kommunen om, at en ung mellem 15 og 17 år og dennes forældre ikke samarbejder. I det omfang, at den unge er blevet 18 år og søger offentlig forsørgelse, at iværksætte tiltag med fokus på kortest mulige vej til selvforsørgelse herunder også have fokus på at påbegynde uddannelse. Det er som udgangspunkt ikke kommunen men uddannelsesinstitutionerne, som er forpligtet til at handle ift. unge, som er vurderet uddannelsesparate, og som frafalder deres uddannelse uden at foretage omvalg. Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge indsatsen for at fastholde deres elever i samarbejde med UU. Dog er det i kommunens interesse at indtage en aktiv rolle her kommunens dialog med uddannelsesstederne og UUV kan bidrage, dels til at eleverne bliver bedre rustet til at gennemføre ungdomsuddannelse, dels med konkrete kommunale foranstaltninger, som kan hjælpe den enkelte unge. Med Kontanthjælpsreformen vedtaget i juni 2013 er uddannelsespligten udvidet til at gælde unge op til 30 år. Hvis en ung (over 18 år), som hverken er i job eller uddannelse, ikke kan gives et uddannelsespålæg efter gældende regler, har kommunen ansvar for at yde offentlig forsørgelse til vedkommende. Ungdommens Uddannelsesvejlednings overordnede ansvar Udgangspunktet for Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) virke er Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som ressortmæssigt hører under Ministeriet for Børn og Undervisning. UU har siden haft det formelle ansvar for uddannelsesvejledning af alle børn og unge i grundskolens klassetrin samt unge uden ungdomsuddannelse til og med 24 år. Vejledningen skal kvalificere og motivere de unges valg af uddannelse og erhverv, og hjælpe dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder minimere frafald og omvalg mest muligt. Vejledningen skal ifølge lovgivningen i særlig grad prioriteres og målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats, har eller vil få vanskeligt ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse. Lovgivningen på området har de seneste år taget en drejning fra at vægte den generelle vejledning af alle børn/unge fra 6. klasse til at målrette sig de unge op til 25 år, som har særlige behov for vejledning, med start fra 8. klasse. Både skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning er forpligtet til at give eleverne kendskab til uddannelser og erhverv (almen vejledning). Fra skolen skal eleverne fra klasse modtage undervisning i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. Vejledning fra UU forudsættes at bygge ovenpå denne. Her tilrettelægger UU i samarbejde med de enkelte skoler og kommunen en række vejlednings- og udskolingsaktiviteter. 8

9 Af lovgivningen fremgår desuden, at vejledningen skal koordineres med andre kommunale vejledningstilbud der retter sig mod målgruppen, herunder vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltninger eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge. Og at vejledningen af de årige rettes mod unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltninger eller andre myndigheder. Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (UUV) er et fælleskommunalt 60 selskab. UUV har driftsoverenskomst med kommunerne Rødovre, Albertslund, Glostrup, Ballerup og Høje-Taastrup. Ungdommens Uddannelsesvejlednings konkrete opgaver De vejledningsydelser, som UUV udfører på skoler og kommuner, som betjenes af UUV, er beskrevet i et ydelseskatalog, som er godkendt af UUV s bestyrelse. Nogle af kommunerne har valgt at have tilkøb af nogle yderligere specifikke ydelser fra UUV. Høje-Taastrup Kommune har ingen tilkøb pr UUV s grundydelse er oplistet her nedenfor: o At der tilbydes en generel kollektiv og individuel uddannelsesvejledning til elever i kl. o At alle elever fra 7. klasse modtager en obligatorisk introduktion til vejlednings- og uddannelsessystemet. o At der fra 8. klasse er et særligt målrettet fokus på elever, som skønnes ikke uden en særlig vejledningsindsats at være i stand til eller blive motiveret for efter grundskoleforløbet - at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. o At der for elever - som ikke er uddannelsesparate - fremsendes en vurdering og en indstilling til kommunen vedr. elevens behov for personlig støtte. o At alle elever fra 8. klasse har en udfyldt en uddannelsesplan. o At tilbyde og tilrettelægge obligatoriske introduktionskurser for alle elever i 8. klasse på 2 uddannelsessteder. o At tilbyde og tilrettelægge brobygning: Tilbud til elever i 9. klasse, som stadig er uafklarede. o Brobygning for elever i 10. klasse: Op til 6 uger på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. o At der sammen med skolen foretages en uddannelsesparathedsvurdering af elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i 9. eller 10. klasse ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 10 o At tilbyde en mentorordning. Mentorer: Kommunen er forpligtet til gennem UUV at tilbyde udsatte unge i 9./10. kl. en mentor, der skal sikre dem kontakt og forankring i de gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. o At overvåge de åriges uddannelsesstatus, jf. bekendtgørelse om pligt til uddannelse (myndighedsopgave), herunder en evt. dispensering for uddannelsespligten, jf. gældende regler. I fald den unge ikke er uddannelsesparat fremsender UUV en vurdering og en indstilling til kommunen vedr. elevens behov for personlig støtte. o At underrette kommunen vedr. elever, der ikke har udfyldt en uddannelsesplan og/eller søgt om optagelse på en ungdomsuddannelse ved afslutningen af grundskoleforløbet. o At underrette kommunen om unge under 18 år, der ikke opfylder uddannelsespligten eller deltager i anden uddannelsesforberedende aktivitet, herunder underretninger om unge, der ikke responderer på UUV s opsøgende vejledningsindsats. o At foretage en løbende opsøgende indsats til og med 24 år: Vejledningsindsats over for den enkelte unge, der er faldet fra et uddannelsesforløb, ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. o At målgruppevurdere unge, der vil søge om optagelse på en produktionsskole: UUV vurderer, om den unge er omfattet af målgruppen. I bekræftende fald modtager den unge et målgruppebevis og en revideret uddannelsesplan. Der er frit skolevalg, og den unge ansøger selv om optagelse på produktionsskole. 10 Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen af uddannelsesparathed foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning samtidig med den øvrige udarbejdelse af uddannelsesplanen, typisk i november måned. Vurderingen foretages kun, hvis eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse efter sommerferien. 9

10 o o o o At tage initiativ til obligatoriske møder med ungdomsuddannelserne vedr. elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen, herunder drøfte strategier og indsatser, der motiverer og fastholder de unge i et uddannelsesforløb. At målgruppevurdere om de unge skal have tilbudt en 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), herunder obligatorisk information til de unge og deres forældre, uddannelsesvejledning, indstilling til kommunen, udarbejdelse af uddannelsesplaner samt opfølgning min. én gang årligt, udstedelse af kompetencebeviser. Samordning af uddannelsesplan, uddannelsesbog og elevplan til et dokument. Forældreinddragelse: Inddragelse og orientering om vejledning og vejledningsaktiviteter, når eleven/den unge endnu ikke er fyldt 18 år. Uklarhed i ansvarsfordeling og arbejdsgange Siden 2009 er der sket en række ændringer i love og bekendtgørelser på området, med nye og ændrede forpligtelser og muligheder for både kommuner og Ungdommens Uddannelsesvejledninger. Høje-Taastrup Kommune har, ligesom landets andre kommuner, arbejdet med at få implementeret ændringerne. I arbejdet med denne handleplan har det imidlertid vist sig, at der er opgaver, hvor ansvarsfordelingen mellem UUV og kommunen er uklar, samt opgaver, hvor kommunen ikke har tilstrækkelige beskrivelser af arbejdsgangene. Disse opgaver er: At kommunen sikrer tilbud til elever i grundskolen, der ikke har de fornødne forudsætninger for at kunne blive vurderet uddannelsesparate ift. faglige, sociale og personlige forudsætninger ved overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, og som skønnes at have behov for et særligt forløb, der kan optimere deres muligheder for at blive uddannelsesparate. At kommunen sikrer tilbud til unge i alderen år, der er omfattet af uddannelsespligt, og som ikke har de fornødne faglige, sociale og personlige forudsætninger for at kunne vælge, fastholdes og gennemføre en ungdomsuddannelse og som skønnes at have behov for et særligt forløb, der kan optimere den enkeltes muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. At kommunen håndterer underretninger fra UUV om unge, som ikke er i gang med uddannelse og ikke ønsker at samarbejde med UUV, herunder tager stilling til evt. inddragelse af ungeydelsen. At kommunen sikrer, at unge som ikke er i ungdomsuddannelse, får foretaget en vurdering af deres uddannelsesegnethed. At kommunen og UUV har klare arbejdsgange ift. elevers optagelse på en produktionsskole, herunder forudsætninger for, hvornår en ung har gavn af et produktionsskoleforløb. At kommunen udnytter muligheden for at iværksætte en aktivitet under LAB-loven for årige unge, der ikke er i gang med noget, såsom snusepraktik. At kommunen har en klar procedure omkring uddannelsespålæg for de årige, som ansøger om kontanthjælp. Uklarheden i ansvarsfordeling og arbejdsgange betyder, at der er behov for, at kommunens organisering af ungeindsatsen bliver mere fintmasket og velkoordineret, at der opbygges større viden om unge-målgruppen, herunder hvilke tilbud der er mest relevante for dem, og at der sker en klarere ansvarsplacering forvaltningsmæssigt. I forlængelse heraf er der behov for en mere entydig dialog med UUV, og at kommunen bliver skarpere på dens bestillerfunktion i forhold til UUV, så det bliver klarere for alle parter, præcist hvilket ansvar og hvilke opgaver kommunen henh. UUV har. Dette skal indtænkes i det forestående arbejde med at implementere handleplanen. 10

11 Opsummering Ungeindsatsen går på tværs af forskellige administrative centre i kommunen, skoler, klubber, UUV, eksterne parter såsom uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder, og spænder over flere forskellige lovgivninger. Ungeindsatsen skal desuden kobles tæt til øvrige politikker, såsom Morgendagens børne- og ungeliv og Integrations- og Medborgerskabspolitikken. Ungeindsatsen er således en meget kompleks opgave, som bl.a. kræver, at samarbejdet og dialogen mellem parterne (både internt og eksternt) bliver tættere og mere koordineret. Denne handleplan skal derfor lægge rammerne for at få etableret en klarere ansvars- og opgavefordeling, en mere entydig organisering af området og en mere effektfuld indsats. 11

12 4. Den fremtidige indsats Det overordnede mål med denne handleplan er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatserne i handleplanen skal tackle de udfordringer, som blev beskrevet i kap. 2 og kort opridses her, samt den uklarhed i ansvarsfordeling og arbejdsgange, som blev beskrevet i kap. 3. Udfordringerne omkring børn og unge i grundskolen: Svage faglige, sociale og personlige forudsætninger hos de unge Utilstrækkelig indsats fra kommunens side ift. at iværksætte forløb til elever i grundskolen, der ikke har de fornødne forudsætninger for at kunne blive vurderet uddannelsesparate. Utilstrækkelig viden hos de unge, om hvad de forskellige uddannelser og jobs indeholder. Utilstrækkelig viden hos forældrene om uddannelsesmulighederne, hvilket begrænser deres mulighed for at involvere sig og bakke op Udfordringerne omkring unge ved overgang mellem grundskole og videre uddannelse: Utilstrækkelig indsats fra kommunens side ift. at iværksætte forløb til årige unge, som kan forbedre deres muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Utilstrækkelige arbejdsgangsbeskrivelser ift. o håndtering af underretninger fra UUV om unge, der ikke er i gang med noget o muligheden for at iværksætte aktiviteter under gældende lovgivning o mulighederne omkring uddannelsespålæg o vurdering af forudsætningerne hos unge, som ikke ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse ved afslutningen af 9./10. klasse og derfor ikke bliver uddannelsesparathedsvurderet af UUV o vurdering af forudsætningerne hos unge, som flytter til kommunen efter grundskolen Udfordringerne omkring unge, som er ved at falde fra/er faldet fra ungdomsuddannelse, og unge som aldrig er påbegyndt ungdomsuddannelse: Stort frafald på ungdomsuddannelserne, som bl.a. skyldes o ringe faglighed o utilstrækkelige personlige og sociale forudsætninger o psykiske problemer og misbrugsproblemer o urealistiske forestillinger om uddannelsesindhold og egne evner o mangel på praktikpladser En del unge havner på den forkerte uddannelse Høje-Taastrup Kommune er afhængig af, at en række eksterne samarbejdspartnere er parate til at finde løsninger i fællesskab for bl.a. at øge antallet af praktikpladser Disse udfordringer leder til en række udvalgte indsatser, som er oplistet nedenfor. 12

13 1. Uddannelsesparathed: Hjælpe unge med utilstrækkelige faglige, sociale og/eller personlige forudsætninger ift. ungdomsuddannelse til at blive mere uddannelsesparate - Der skal sættes ind tidligt hos elever, som forudses at stå med utilstrækkelige faglige, sociale og/eller personlige forudsætninger ift. ungdomsuddannelse ved afslutningen af 9. klasse. Skolen skal identificere de pågældende elever tidligt og sørge for at iværksætte relevante tilbud, så elevens muligheder for at blive uddannelsesparat forbedres. Disse tilbud kan fra kommunens side være f.eks. læsevejledning, lektiehjælp, praktik, AKT-træning, specialundervisning, 10. klasse, forløb på Ungdomsskolen, støttekontaktperson, psykologsamtaler, støtteforløb til hele familien, misbrugsbehandling, mentor jf. Lov om aktiv beskæftigelse, øvrige foranstaltninger jf. Lov om aktiv socialpolitik. Fra UU-Vestegnens side kan der støttes med f.eks. praktik, evt. med arbejdsdusør, brobygning, introforløb, samtaler, kompetenceafklarende kurser, mentor, produktionsskole. - Der skal ske en række større indsatser som en del af Morgendagens børne- og ungeliv, bl.a. løft af fagligheden og bedre overgange, herunder mellem folkeskole og ungdomsuddannelse - Det skal sikres, at de relevante parter i kommunen og UUV har et aktuelt og klart overblik over, hvilke mulige tilbud elever kan gives - Der skal skabes klarhed over, hvilken effekt de forskellige tilbud har for hvilke elever (udføres i en kommende ungeenhed i dialog med børne- og ungeområdet og skoleområdet), herunder Ungdomsskolens heltidsundervisning - Det skal undersøges, hvilke muligheder der evt. mangler, som kan hjælpe til at gøre elever uddannelsesparate (udføres i en kommende ungeenhed i dialog med børne- og ungeområdet og skoleområdet), f.eks. i regi af ungdomsskolen - Der skal foretages en foreløbig uddannelsesparathedsvurdering af eleverne i 9. og 10. klasse i september hvert år. UUV tager initiativ til det, og kommunen har ansvar for, at det bliver gennemført. Ved vurderingen er UUV, lærer, evt. skoleleder, elev og forældre til stede. Alle elever skal vurderes, også dem der ikke påtænker at ansøge om optagelse på en ungdomsuddannelse. På denne måde sikres det, at der på et tidligere tidspunkt end i dag igangsættes aktiviteter til at styrke den unges faglige, personlige eller sociale forudsætninger for ungdomsuddannelse, forud for vurderingen af uddannelsesparathed og ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse i foråret. Som det er i dag, foretages den indledende vurdering i november. - Der er udpeget to administrative styringsmål, udover resultatmålene i kap. 5, som fokuserer på, at kommunen går i positiv retning ift. de unges uddannelsesparathed og uddannelse. Der følges således op på, om o en større andel af de unge er i gang med Forberedende/udviklende aktiviteter i stedet for Midlertidige aktiviteter, og om en større andel af de unge er i gang med ungdomsuddannelse i stedet for de to ovenstående kategorier o der sker en stigning i andelen af 9./10. klasses elever, som vurderes uddannelsesparate fra den foreløbige vurdering i september til tidspunktet for ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse i marts 2. Viden om uddannelse og job: Styrke de unges viden, om hvad de forskellige uddannelser og jobs indeholder, så de træffer et rigtigt uddannelsesvalg - Undervisning i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEAundervisning) samt brobygning til ungdomsuddannelser skal opprioriteres, da UUV s erfaring er, at jo mere UEA-undervisning eleverne har deltaget i gennem skoleforløbet, jo bedre er grundlaget for at vælge ungdomsuddannelse. - UEA-undervisning skal sættes på dagsorden i skolelederkredsen - Indsatsen omkring UEA-undervisning skal evalueres i den enkelte skoles Kvalitetsrapport - Der skal i højere grad gøres brug af UUV s hjælp til at tilrettelægge UEAundervisningen. - Lærerne skal i højere grad involvere sig i elevernes brobygning og tage med ud på ungdomsuddannelsen, så der kan følges op på besøget efterfølgende. 13

14 3. Forældreopbakning: Understøtte de forældre, som har utilstrækkelig viden om uddannelsesmulighederne, så de har bedre mulighed for at involvere sig og bakke op - Kommunens og UUV s dialog med forældrene skal styrkes, da forskning viser, at forældrene har stor betydning for de unges uddannelsesvalg og for deres fastholdelse i uddannelse. Jo bedre forældrene er klædt på, jo bedre kan de bakke den unge op. - Kommunen forventer at indgå i et projekt i efteråret 2013, kaldet Unge og forældre tar ordet, ledet af Innovationsbureauet FUTU. Projektet indebærer, at forældre og fagfolk klædes på til at styrke unge til ungdomsuddannelse. I projektet udvikler de unge og forældrene selv, i dialog med FUTU, kommunens fagfolk og UUV, nye metoder til at støtte de unge på deres uddannelsesvej. Metoderne vil blive taget i brug og testet undervejs i projektet, så de bliver forankret fra start og kan derefter indgå i det daglige arbejde. - Under kommunens Morgendagens børne- og ungeliv arbejdes der med at udvikle en model for forældresamarbejde for 0-18-års-området. Denne model og det ovennævnte projektarbejde under FUTU vil løbende blive koordineret og tænkt sammen, med det fælles fokus at opnå styrket forældredialog. - Under kommunens Morgendagens børne- og ungeliv arbejdes der med at indføre en fælles model og systematik for en inkluderende tilgang - SP-modellen. Det vil også kunne styrke relationen til forældrene og derigennem også kunne have positiv betydning for forældreopbakning. 4. Tværgående koordinering: Sikre tværgående koordinering, så den unge får den mest kvalificerede og hensigtsmæssige støtte som muligt på vejen mod gennemført ungdomsuddannelse - Kommunen etablerer en ungeenhed i Jobcentret, der sikrer iværksættelse af en koordineret indsats, aftalt i samarbejde med den unge og dennes forældre. Af den unges plan vil det fremgå: o handlinger, som den unge og evt. forældre har ansvaret for o tilbud, som iværksættes af kommunens involverede fagcentre o aftale med UUV og evt. uddannelsesinstitution om deres indsats mv. o den unges kontaktperson og tovholder for den samlede plan Til støtte for ungeenheden etableres et koordinerende team på tværs af fagcentrene, bestående af UUV, Jobcentret, Børne- og Ungerådgivningscentret og efter behov Institutions- og Skolecentret, Social- og Handicapcentret og Fritid & Kultur. Hvis der er tale om en ung med tilknytning til ungdomsuddannelse, inviteres det givne uddannelsessted også. Ungeenheden og det koordinerende team skal endvidere sikre: o at fagcentrene og UUV opnår størst mulig viden om den unges situation og forudsætninger, så vedkommende kan hjælpes bedst muligt - det være sig utilstrækkelige faglige, personlige og/eller sociale forudsætninger, psykiske problemer, misbrugsproblemer, afklaring af hvilken uddannelse der passer bedst til den unge ift. uddannelses- og jobindhold mv. o at der følges op på fremdriften i den unges forløb o at der sker videndeling og brug af hinandens ressourcer, til gavn for den unge - Det skal afdækkes, hvilke behov målgruppen for ungeindsatsen har, og om kommunen har tilstrækkelige muligheder for at støtte den unge på vej gennem uddannelsen. Det kan vise sig nødvendigt at udvikle andre muligheder/tilbud til de unge. Det skal samtidig undersøges, om det match mellem målgruppe og tilbud, som kommunen aktuelt foretager, kan forbedres med sigte på relevans, omkostning og effekt. - Det skal ligeledes afdækkes, om kommunen udnytter de eksisterende muligheder godt nok, herunder muligheden for sanktionering (inddragelse af ungeydelsen, hvis den unge ikke efterlever sin pligt til uddannelse/beskæftigelse/anden aktivitet) - I 2013 har kommunen desuden iværksat projekt Unge og misbrug, som søger at forbedre samarbejdet mellem kommunens centre og eksterne samarbejdspartnere med henblik på en styrket indsats for unge med misbrugsproblemer. 5. Samarbejde med eksterne parter: Koordinering og samarbejde mellem kommunen og de eksterne samarbejdspartnere skal styrkes, fordi kommunen ikke kan tackle udfordringerne alene, men er afhængig af fælles løsninger 14

15 - Med fælles målsætninger, strategi og løsninger kan det store frafald på ungdomsuddannelserne reduceres, hvad end det skyldes de unges utilstrækkelige forudsætninger, mangel på praktikpladser, utilstrækkelig videndeling mellem parterne, stive systemer, e.a. - Der skal derfor etableres et strategisk uddannelsesforum, som består af kommunens ledelse (to direktører), UUV s ledelse, virksomhedsledere, ungdomsuddannelsesdirektører, repræsentanter fra f.eks. Socialpsykiatrien, Kriminalforsorgen, Produktionsskolen i Greve og Taastrup, mv. - I uddannelsesforum et skal der opnås konsensus om, hvem der bidrager med hvad, hvordan og hvornår. Forum et kan f.eks. beskæftige sig med: o Aftaler om involvering af kommunen vedr. frafaldstruede elever o o o o o o Årsager og løsninger vedr. manglende gennemførsel af grundforløb Mulighed for evt. at etablere garantiskole (et netværk mellem kommuner og uddannelsessteder i området, som aftaler, at man hurtigt skal kunne modtage unge på et nyt uddannelsessted, hvis den unge falder fra på det nuværende uddannelsessted) Praktikpladsproblematik Misbrugsproblematik Dataregistrering og udveksling af oplysninger Mulighed for at etablere uddannelsesinstitutioner i kommunen 15

16 5. Resultatmål for ungeindsatsen Resultatet af kommunens intensiverede ungeindsats vil løbende blive fulgt ved hjælp af en række indikatorer. De pågældende indikatorer er valgt, fordi - de giver det mest reelle billede af, om de unge uddanner sig - de baserer sig på et datagrundlag, som kommunen allerede har til rådighed i dag, og der derfor ikke skal iværksættes ny dataindsamling Til hver indikator er der knyttet et resultatmål med en procentsats for, hvilket niveau kommunen ønsker at have opnået i 2017, som er handleplanens tidsperspektiv. Fra nationalt hold blev der i 2010 etableret en Ungedatabase, hvor kommunerne kan følge udviklingen i de unges uddannelsesaktivitet. Databasen fungerede først rigtigt fra 2011, dvs. tallene for 2012 er de første valide tal, som dækker hele målgruppen fra 16 til 24 år. Da der således ikke er tilgængeligt datamateriale, som er sammenligneligt i årene bagud, er resultatmålenes procentsatser fastsat på baggrund af et skøn med udgangspunkt i 2012-tallene. I årene fremover er forventningen, at der vil foreligge sammenlignelige tal på området, hvilket vil gøre det muligt at fastsætte procentsatser baseret på en mere realistisk vurdering. Fremover vil der ske opfølgning på resultatmålene til det politiske niveau én gang årligt. På baggrund af denne opfølgning skal det vurderes, om indsatsen skal fortsættes og/eller justeres. Resultatmål 1: Flere unge afslutter ungdomsuddannelse i 2017 Indikator: Andel 24-årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse Aktuelt niveau: 63 pct. Ønsket niveau: 70 pct. Indikator: Andel årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse Aktuelt niveau: 32 pct. Ønsket niveau: 38 pct. Forklaring: Resultatmål 1 giver det mest reelle billede af, om kommunen lykkes med at højne uddannelsesniveauet. De 24-årige er valgt, fordi datamaterialet går op til det 24. år, og fordi man i den alder burde have afsluttet sin ungdomsuddannelse. De årige er valgt, fordi det giver kommunen mulighed for at se, om indsatsen giver positive resultater på et tidligere tidspunkt, end når de unge er blevet 24 år. Resultatmål 2: Flere unge er i gang med eller afslutter ungdomsuddannelse i 2017 Indikator: Andel årige, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse Aktuelt niveau: 81 pct. Ønsket niveau: 85 pct. Forklaring: Resultatmål 2 er valgt, fordi det giver et billede af, om det lykkes kommunen at få de unge i gang med og fastholdt i uddannelse. Resultatmål 3: Flere unge forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år i 2017 Indikator: Andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år Aktuelt niveau: 81 pct. Ønsket niveau: 85 pct. 16

17 Forklaring: Resultatmål 3 handler om, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, som forventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet grundskole, hvis uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden blandt de unge er den samme som i dag. Indikatoren er således baseret på en fremskrivningsmodel og ikke på faktiske tal. Den er valgt, fordi det er Ministeriet for Børn og Undervisnings officielle målemetode, den såkaldte Profilmodel. Resultatmål 4: Færre ikke-uddannelsesparate unge i 2017 Indikator: Andel 9./10. klasses elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparat af UUV Aktuelt niveau: 15 pct. Ønsket niveau: 10 pct. Forklaring: Resultatmål 4 handler om den andel elever, som bliver vurderet ikkeuddannelsesparat ifm. ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse i marts måned. Resultatmålet er valgt, fordi det giver et billede af, i hvilken grad kommunen formår at gøre eleverne parate til ungdomsuddannelse, og om den styrkede indsats i folkeskolen bærer frugt. Resultatmål 5: Færre frafald blandt HTK-elever på ungdomsuddannelserne i 2017 Indikator: Aktuelt niveau: Ønsket niveau: Det har indtil videre ikke været muligt at skaffe frafaldsprocenten for elever på ungdomsuddannelser med bopæl i Høje-Taastrup Kommune. Ministeriet for Børn og Undervisning laver frafalds-opgørelser men ikke opdelt på elevernes bopælskommune. Det samme gælder for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Ungdommens Uddannelsesvejledningers database UVvej laver frafalds-opgørelser på kommuneniveau, men de giver et begrænset billede. Det undersøges fortsat, om relevante data kan skaffes, som efterfølgende kan blive skrevet ind i handleplanen. Forklaring: Resultatmål 5 er valgt, fordi det giver et billede af, om det intensiverede samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder bærer frugt. 17

18 6. Organisatorisk udmøntning af handleplanen For at kunne løse de opgaver, der i dag ikke løses godt nok, som beskrevet i denne handleplan, kræver det en bedre intern organisering af ungeindsatsen. En organisering, som bl.a. kan varetage - koordinering på tværs - indsamling af viden om målgruppe, indsatser og effekter, samt resultatopfølgning - beskrivelser af klarere ansvarsfordeling og arbejdsgange Ungeindsatsen kan organiseres på forskellige måder. I bilag 2 er beskrevet tre forskellige interne organisationsmodeller for en styrket ungeindsats, samt et bud på, hvordan kommunen kan styrke dialogen med eksterne samarbejdspartnere i form at et strategisk uddannelsesforum. 18

19 7. Økonomi ifm. ungeindsatsen Finansiering af kommunens aktuelle ungeindsats sker i forbindelse med budgetlægningen og indgår som en del af driften i de respektive centre. Kommunens udgifter til ungeindsatsen i dag En præcis opgørelse af udgifter til ungeindsatsen vil kræve et omfattende analysearbejde, hvilket ikke er prioriteret i denne forbindelse. I stedet er lavet et overslag på, hvad de respektive centre aktuelt har af udgifter til ungeindsatsen. Overslaget har sine begrænsninger men giver dog et umiddelbart indtryk af udgiftsniveauet. Der er tale om bedste mands bedste bud. Overslaget ses i skemaet nedenfor. Tabel 1: Økonomi vedr. ungeindsatsen, Høje-Taastrup Kommune Center/aktivitet Regnskab 2012 Budget 2013 Note ISC Linie 10 Ungdomskolens heltidsundervisning Ungdommens uddannelsesvejledning Vestegnen (UUV) Produktionsskoleforløb Afsat til UTA-klasse (Linie 10 samlede budget er ) (lønudgift og materialeudgift) Ungdomsskolens heltidsundervisning er en del af den samlede ungdomsskole, som hører under Folkeskoleloven. Tilbuddet gives til elever, som af den ene eller anden grund har problemer eller generelle indlæringsvanskeligheder i Folkeskolen. Eleverne er ikke visiteret af PPR. Tilbuddet er normeret til 34 fuldtidselever, pt. er der dog 40 elever. Eleverne er opdelt i tre hold, men strukturen ændres i forhold til elevmassen. Der underviseres 33 timer om ugen + ekskursioner/lejrskoler. Der er ansat 6 lærere til tilbuddet Betaling for elever på produktionsskoler Produktionsskole BURC Familiebehandling Aflastningsophold Kontaktperson for barnet Økonomisk støtte Rådgivning JC Grundtilskud til Produktionsskolen i Greve og Taastrup Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold (EGU) Løn- og skoleophold til EGU-elever indenfor SOSUområdet Mentorer Beregnede nettoudgifter til mentor for unge under 30 år. Kontanthjælpsmodtagere udgør ca. 45 pct. af Jobcenterets målgruppe. 50 pct. af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere var i 2012 under 30 år. Det tilsvarende tal for a-dagpenge er 19 pct. Ordinære uddannelsesforløb (aktivering) Vejledning og opkvalificering (aktivering) Sagsbehandlere og fagkonsulenter på ungeområdet Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold (EGU) SHC Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), køb af pladser STU, befordring TOTAL Nettodriftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere og ordinær uddannelse for kontanthjælpsmodtagere m.v. Nettodriftsudgifter til vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere m.v. Udgifter til 7 medarbejdere og 0,5 fagkonsulent/leder (konto 6) Løn- og skoleophold til EGU-elever indenfor SOSUområdet 19

20 Note 1: Udgifterne ovenfor dækker over særlig støtte til børn og unge på vejen mod ungdomsuddannelse, og ikke den almene børne- og ungeindsats. Udgiften til UUV er dog den samlede udgift til vejledning af børn og unge, men jf. gældende lov skal UUV dog i særlig grad målrette deres vejledning til unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Note 2: Udgifterne for BURC dækker over den andel, som går til unge på 15 år og ældre. Ungepakker implementering og økonomi De seneste år er der som bekendt kommet ny lovgivning på området i form af Ungepakker. Nedenfor redegøres for, i hvilken udstrækning ungepakkerne er implementeret i Høje- Taastrup Kommune og dernæst den DUT-kompensation, som kommunen har modtaget som følge af ungepakkerne. Implementering af Ungepakke 1 Ungepakke 1 indeholder en række initiativer på både Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets område, som I Høje-Taastrup Kommune primært vedrører Jobcenter og ISC. Ungepakkerne udspringer af den politiske aftale Flere unge i uddannelse og job fra 2009 og er udmøntet i 2 love for henholdsvis Undervisnings- og Beskæftigelsesministeriet. Blandt de væsentligste elementer er: 1. Vurdering af uddannelsesparathed for alle unge 2. Opfølgning på uddannelsesplan med mulige økonomiske sanktioner 3. Omlægning af børnefamilieydelsen til en ungeydelse for de årige 4. Øget vejledning ved overgang til ungdomsuddannelse 5. Mulighed for at give beskæftigelsesrettede tilbud til årige 6. Aktiveringstilbud efter 1 måned til årige 7. Særligt tilskud til en aktiv beskæftigelsesindsats over for unge 8. Mere fleksible mentorordninger Implementering af Ungepakke 1 i Høje-Taastrup Kommune fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2: Implementering af ungepakke 1 Initiativ (1) Vurdering af uddannelsesparathed (2) Opfølgning på uddannelsesplan, herunder mulighed for økonomisk sanktion (3) Omlægning af børnefamilieydelsen til en ungeydelse for de årige Ansvarligt center UU UU/BURC BURC/Ydelsesudbetaling sker i Udbetaling Danmark Grad af implementering Implementeret Delvis implementeret Delvis implementeret Kommentarer til implementering Opgave varetages af UU. UU udarbejder indberetning, når en ung ikke medvirker i uddannelsesplanen. Der sker fra kommunens side kun begrænset opfølgning på indberetningen. Kommunen har i et enkelt tilfælde foretaget sanktionering i forhold til ungeydelsen. Der er ikke aftalt arbejdsgange for en evt. brug af sanktionering. Børnefamilieydelsen er omlagt til ungeydelse i forbindelse med ungepakken. Høje-Taastrup Kommune mangler principiel stillingtagen til håndtering af sanktioner, når den unge ikke er i job eller uddannelse og ikke følger ud- 20