FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE
|
|
- Joachim Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE Charlotte Ulrikka Rask, overlæge, klinisk lektor, PhD Aarhus Universitetshospital
2 Program Hvad er funktionelle lidelser? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan forklares diagnosen? Behandling
3 Hvad er funktionelle lidelser?
4
5 Definition af funktionelle lidelser Personen oplever legemlige symptomer, som påvirker den daglige funktionsevne eller livskvalitet, og symptomerne forklares ikke bedre ved en anden veldefineret somatisk eller psykisk sygdom (Bodily Distress Syndrome - BDS) ELLER Personen er i sygelig grad bekymret for sit helbred (Helbredsangst - HA)
6 Forslag til ny klassifikation Etablerede diagnoser Somatiseringstilstand Bodily distress syndrome Somatoforme tilstande Funktionelle syndromer Multiple symptoms Tilpasningsreaktioner Symptom diagnoser Symptom diagnoser: fx. Træthed, hovedpine svimmelhed Functional syndromer: fx. Irritabel tyktarm syndrome, fibromyalgi, kronsik træthedssyndrom 6
7 Symptomer ved funktionelle lidelser Symptomer fra hjerte og lunge 1) Hjertebanken eller uro i brystet 2) Trykken i brystet 3) Forpustethed uden anstrengelse 4) Anfald af vejrtrækningsbesvær Symptomer fra bevægeapparatet 1) Smerter i arme eller ben 2) Muskelsmerter 3) Ledsmerter 4) Lammelse eller svaghedsfornemmelse 5) Rygsmerter 6) Smerterne flytter sig fra sted til sted Mindst 3 symptomer fra en kasse 5) Varm- eller koldsveden 6) Mundtørhed Påvirket funktionsevne 7) Dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelse Symptomer fra mave og tarm Ikke bedre forklaret ved anden sygdom 1) Mavesmerter 2) Hyppige, løse afføringer Almene symptomer 3) Diarre 1) Koncentrationsbesvær 4) Oppustethed 2) Hukommelsesbesvær 5) Kvalme 6) Opstød 7) Halsbrand 3) Træthed 4) Hovedpine 5) Svimmelhed
8 Diagnose: Bodily Distress Syndrome/BDS Ja Nej >= 3 Gastro-Intestinale (G-I) symptomer >= 3 Kardio-Pulmonære (C-P) symptomer >= 3 Muskulo-Skeletale/smerte (M-S) symptomer >=3 Almene Symptomer >= 4 symptomer fra hver af ovennævnte symptomgrupper Svær: 4 eller flere ja-er Moderat: 1-3 ja-er Desuden kræves, at patienten er moderat til svært påvirket af de funktionelle symptomer i sin dagligdag, og at disse har stået på i mere end 6 måneder
9 BDS med andre ord En sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.
10 Tal for voksne Rapport udarbejdet af Cowi årige har svær funktionel lidelse årige har funktionel lidelse i varierende sværhedsgrad sygedagpengemodtagere har hvert år fravær i mere end 8 uger pga. funktionelle lidelser på førtidspension eller flexjob har en funktionel lidelse
11 Tal for børn og unge??? Råt estimat: tilbagevendende og generende funktionelle symptomer forekommer hos ca. 10%
12 Hvordan stilles diagnosen?
13 Særlige udfordringer hos (børn) og unge Mangelfuld diagnostisk klassifikation Udviklingsperspektiv Antal klager (multi-organ Bodily Distress Syndrome) Kognitiv dimension (Helbredsangst) Forældres betydning og inddragelse Forsat få validerede redskaber til undersøgelsesbrug Sparsom evidens for virksomme behandlingstiltag
14 Differentialdiagnoser Somatisk sygdom Overses sjældent diagnose forsinkes 4-10 % Obs tilstande med multiple symptomer Udredning Bio-psyko-social anamnese Somatisk udredning Objektiv undersøgelse Parakliniske undersøgelser Psykisk lidelser Angst Depression Psykiatrisk udredning Standardiserede psykiatriske interviews (fx SCAN) Symptom tjeklister (fx CSI eller BDS checklist) Ved kroniske tilstande er spørgsmålet sjældent et enten eller, men oftere et både og!
15 Symptom Funktionelle lidelser Somatiske lidelser Lokalisering Vag, diffus, skiftende Veldefineret, konstant Intensitet Vag, uklart definerede niveauer Veldefinerede ændringer og niveauer i intensiteten Periodicitet Diffus, vanskeligt at afgrænse Typisk veldefinerede perioder med forværring eller forbedring Lindrende eller forværrende faktorer Vage, uklare, talrige Veldefinerede, få Antallet Talrige, vage Få, veldefinerede Typen Uspecifikke Specifikke Karakteren Ukarakteristiske Karakteristiske Vigtigste symptomer og hovedklager Vage, vanskelig identificerbare Kan identificeres og afgrænses fra komorbide symptomer
16 Udredningsprogram på Ambulant heldagsbesøg ifølge med forældre: Gennemgang af journalmateriale fra sygehuse og egen læge (forud for besøg) Anamnese efter journalkoncept (ca. 1 time) Gennemgang af historisk sygdomsoversigt med patienten (livslinje, ca. ½ time) Undersøger 76 somatiske symptomer Vurdering af om hver enkelt symptom er funktionelt Vurdering for angst, depression eller anden psykisk sygdom Standardiseret neuropsykiatrisk interview - SCAN (ca. 2 timer) Somatisk inklusive neurologisk undersøgelse, rutineblodprøver Individuel tilbagemelding om Sammenfatning af evt. andre/komorbide psykiatriske diagnoser naturen, forløb og behandlingsmuligheder af deres symptomer Tilbagemelding med information om funktionelle lidelser
17 Udredningens hovedformål Sikre patientens symptomer ikke skyldes en udiagnosticeret medicinsk eller psykiatrisk lidelse Give patienten og familien en positiv og evidens-baseret forståelse af sygdommen (forklar hvad er en funktionel lidelse!) Giv rationalet og øge accepten af psykosociale interventioner til patientens symptomer
18 Hvordan forklarer man diagnosen?
19 Sårbarhed Erhvervet eller medfødt POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER Udløsende faktorer: Fysisk traume Sygdom Social eller emotionel belastning PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR SLIDESHOWET Forstærkende og vedligeholdende: Kognitiv-adfærdsmæsssig håndtering Sundhedsvæsenet Neurofysiologiske forandringer ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS (MARKER BOKSEN OG TRYK DELETE ). Funktionel Lidelse/BDS CHARLOTTE ULRIKKA RASK LÆGE, KLINISK LEKTOR, PHD
20 Biologiske faktorer Øget symptomproduktion (arousal stress ) Patologisk central processering og modulering af kropslige signaler (sensibilisering af CNS defekt filter )
21 Belastning CP arousal Kropslig reaktion GI arousal Autonom arousal & stresshormoner Øget følsomhed over for kropslige symptomer Muskel-skelet arousal
22 Perifere, kropslige signaler Filtersystem i hjernen Perception i hjernebarken Faktorer, der øger fysiske signaler: Overanspændthed Bekymring Kronisk stimulation af HPA-aksen Nedbrydning af konditionen Sensibilisering Andre Faktorer, der nedsætter filteraktiviteten: Selektiv opmærksomhed Infektioner Helbredsangst Nedsat humør Manglende distraktion Andre Faktorer, der øger perception i hjernebarken: Irritabilitet Hukommelse Forventning Traumatisering Neuronal plasticitet Neurotransmission
23 Hvordan informerer man om diagnosen? 1. Patientens sygdomsforståelse klargøres 2. Symptomerne sættes ind i alternative sammenhænge, og patientens sygdomsforståelse nuanceres: Det er vigtigt at informere om: Funktionel lidelse Bodily distress syndrome Kropslig stresstilstand Nogle undersøgelser har vist forandringer i nervesystemet. a. Det er kendt fænomen, der har et navn Mennesker Mange med mennesker denne lidelse med er funktionelle f.eks. DÅRLIGERE lidelser TIL får AT det FILTRERE gradvist almindelige bedre. kropssymptomer fra og plages derfor mere af symptomer Der andre, end andre som har mennesker. det på samme måde som dig. b. Give en kvalificeret forståelsesmodel for symptomerne I vores fagsprog hedder det funktionel lidelse eller bodily distress syndrome. Hvordan du reagerer på dine symptomer er vigtigt for, hvordan du får det fremover. Hos nogle opfører kroppen Vi sig som kender om ikke den den er i et grundliggende konstant alarmberedskab årsag sådan og er laver det ved derfor mange flere sygdomme. symptomer. d. Tale om Det gælder betydning ved alle sygdomme. af coping/egen håndtering
24 Enkel forståelsesmodel
25 Hvordan kan funktionelle lidelser behandles?
26 Behandles ved specialafdeling. I komplicerede tilfælde 3. Svære funktionelle multidisciplinær lidelser behandling. I mindre komplicerede tilfælde Behandles ved evt. specialafdeling. i almen praksis i samarbejde I komplicerede med tilfælde specialist. multidisciplinær behandling. I mindre komplicerede tilfælde evt. i almen praksis i samarbejde med specialist. Kognitiv adfærdsterapi og genoptræning. Kognitiv adfærdsterapi og genoptræning. Behandles Evt. farmakologisk i almen praksis. behandling. Evt. farmakologisk behandling. Kvalificerende forklaringer og TERM-modellen Evt. samtaleforløb og regelmæssige konsultationer. Ved komplicerende 2. Moderate forhold funktionelle evt. samarbejdsmodel lidelser med specialist, der står for Behandles udredning, i almen praksis. behandlingsplan og Kvalificerende supervision. forklaringer og TERM-modellen Evt. samtaleforløb og regelmæssige konsultationer. Ved komplicerende forhold evt. samarbejdsmodel med specialist, der står for udredning, behandlingsplan og supervision. Behandles i almen praksis. 1. Symptomer og lette funktionelle lidelser Normalisering, Behandles kvalificerende i almen praksis. forklaringer og Normalisering, kvalificerende forklaringer og bio-psyko-social tilgang. bio-psyko-social tilgang. Opfølgning på risikopatienter Opfølgning på risikopatienter
27 Gode råd til at komme videre Anerkend symptomerne og giv dem en betegnelse Anvend en forklaringsmodel Vurder sværhedsgrad: ukomplicerede eller komplicerede symptomer? Mange og langvarige symptomer? Tegn på psykiatrisk komorbiditet (depression/angst)? Udtalt funktionspåvirkning og sygefravær? Meget dysfunktionelle forventninger eller sygdomsadfærd hos patient/pårørende? Aftal planlagte opfølgningsbesøg i en periode - undgå akutte besøg og unødvendige undersøgelser Ved mistanke om kompliceret funktionel lidelse anbefal henvisning til specialiseret regi
28 Behandling af lette til moderate lidelser I Symptomerne sættes ind i en ny sammenhæng: Normalisering Mange unge har dagligt fysiske gener, så symptomer er ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget alvorligt galt Jeg ser sådanne symptomer hos andre af mine unge patienter, uden de har nogen alvorlig sygdom
29 POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER Børn/unge med daglige symptomer PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR SLIDESHOWET ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS (MARKER BOKSEN OG TRYK DELETE ). Skolebørnsundersøgelsen SIF CHARLOTTE ULRIKKA RASK LÆGE, KLINISK LEKTOR, PHD
30 Behandling af lette til moderate lidelser II Symptomerne sættes ind i en ny sammenhæng: Forbind symptomer, emotionelle reaktioner og hændelser Du fortalte før, at du har meget ondt i maven, når du skal. Og at du i øjeblikket har nogle problemer med.tror du der kunne være en sammenhæng? Jeg kan se på dig du får det skidt, når vi taler om det her. Hvordan føles det i din krop lige nu?
31 Du bedes på følgende skema noterer for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er Ingen smerter/ gener/følelser Værst tænkelige smerter/gener/følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne f.eks. være: i bussen, på arbejde eller i skole, alene på værelset el. dag dag dag dag dag dag dag Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Formiddag Eftermiddag Aften Nat
32 Symptom Håndtering (adfærd) Symptomopfattelse (tanker) Følelser
33 Behandling af lette til moderate lidelser III Symptomerne sættes ind i en ny sammenhæng: Almindelig reaktion ved belastning, nervøsitet, stress Jeg ser af og til sådanne reaktioner hos unge, der er stressede. Kunne det hænge sådan sammen for dig? Nogle er mere kropsligt fintfølende end andre
34 Fysiske og psykiske reaktioner ved stress/belastning Fysiske Hovedpine Hjertebanken Rysten Hurtig vejrtrækning Svimmelhed Mavesmerter Hyppig vandladning Diaré Udmattelse/træthed Appetitløshed Psykiske Ulyst Søvnløshed Indre uro/rastløshed Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Vrede/irritabilitet Angst/depression Nedsat præstationsevne Indesluttethed 12
35 Ressource brøken Stress: Ressourcer Belastninger Behandling: Ressourcer Belastninger Øgning af ressourcer Søvnforbedring Kostforbedring Motion (Graded exercise) Justering af netværk Positive aktiviteter Nedsættelse af belastninger Liste over aktuelle belastninger Prioritering af belastningerne Start med den største belastning Liste over løsninger på den Vælg den letteste løsning først
36 Mål Her står du nu
37 Overvej statuskonsultation ved moderate til sværere tilfælde Gennemgang af journalmateriale Åben dialog med patienten om forløbet hidtil Understøt patienten i at tage aktivt del i behandlingsforløbet Fælles plan for det videre forløb Evt. inddragelse af pårørende
38 Konklusion Tag patienten alvorligt Stil diagnosen, giv den unge og familien en (ny) sygdomsforståelse Tilbyd / henvis til relevant behandling
39 Behandling af svære funktionelle lidelser
40 HJÆLPER: Fysisk træning Kognitiv adfærdsterapi Medicin der påvirker hjernen (TCI, SSRI) HJÆLPER IKKE: Flere undersøgelser Operation, massage Medicin der påvirker led / muskler mv.
41 Vigtige elementer i CBT Psykoedukation Registrering Målsætning Mindske sygdomsbekymring (kognitiv omstrukturering) Mindske dysfunktionel (sundheds-)adfærd (genoptræning) Tilbagefaldsforebyggelse / afslutning
42 Mere information. TERM=The Extended Reattribution and Management Model (2. udg. 2012: Funktionelle lidelser, Munksgaard) DSAM: klinisk vejledning (2013) Pjece: Når kroppen siger fra Se mere om vores nye unge tilbud år på
43 TAK FOR I DAG
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis. Øvelse 3-4
Øvelse 3-4 Forhandling af en ny eller modificeret forståelsesmodel Lette tilfælde Svære tilfælde TERM-modellen Øvelse 3 og 4 A. Forståelse B. Lægens bord og anerkendelse C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel
Læs mereMedicinsk Uforklarede Symptomer
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Medicinsk Uforklarede Symptomer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen Ekstern konsulent & speciallæge i almen medicin Hyppigheden af fysiske symptomer
Læs mereTEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi og behandling Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med
Læs mereMedicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereSYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
Læs mereSYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereFUNKTIONELLE LIDELSER HOS BØRN OG UNGE Udredning og behandling
FUNKTIONELLE LIDELSER HOS BØRN OG UNGE Udredning og behandling Charlotte Ulrikka Rask, overlæge, klinisk lektor, PhD Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Agenda Introduktion Problemet
Læs mereÆtiologi og behandling
Ætiologi og behandling TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med
Læs mereFunktionelle lidelser diagnostik og behandling. Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske
Funktionelle lidelser diagnostik og behandling Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske Program Introduktion og formål. Definition af funktionelle lidelse Introduktion til behandlingstilbuddet
Læs mereBodily Distress Syndrome
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Bodily Distress Syndrome Nils Balle Christensen Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk
Læs mereIndholdet i den næste halve time
Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Inddeling i grupper Generel introduktion øvelser Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling
Læs mereFunktionelle lidelser
Sund By Netværk d. 19. maj 2015 Funktionelle lidelser Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital Syg men ingen diagnose? TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereFunktionelle lidelser
Reumatologiske sygeplejersker, Billund D. 14. september 2016 Funktionelle lidelser Lene Toscano, overlæge Funktionelle lidelser og Smerte- og hovedpineklinikken Aarhus Universitetshospital Forekomst af
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereWorkshop om funktionelle lidelser hos børn og unge. Funktionelle Lidelser
Workshop om funktionelle lidelser hos børn og unge Funktionelle Lidelser Hvad er en funktionel lidelse? En samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved, at personen har et eller flere fysiske
Læs mereFunktionelle lidelser
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Professor, ledende overlæge, Per Fink, ph.d.,
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereFunktionelle lidelser
PsykInfo d. 6. november 2014 Funktionelle lidelser Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen, speciallæge almen medicin, praktiserende læge Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereFunktionelle Lidelser
Tirsdag 20/10 2015 Ringe. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser 11 Hjernekemi, arvelighed, behandling Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 19-10-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereStress. Organisationen under forandring. Stress
Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen
Læs mereHvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage
Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Program Velkommen Hvad er en funktionel lidelse? Fakta om bodily distress syndrom I almen praksis den nyeste forskning Diagnostisk udredning
Læs mereINFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra
INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten
Læs mereDansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering
Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereFunktionelle lidelser
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:
2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.
Læs mereIntroduktion til øvelse
Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereFunktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereFunktionelle Lidelser
Tirsdag 5/5 2015 Afdeling P, Odense. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser Hjernekemi, arvelighed, behandling 11 Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 23-05-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereSymptomer og Funktionelle tilstande
Symptomer og Funktionelle tilstande Teoretisk forelæsning A Symptomer og funktionelle tilstande Fra symptomer til sygdom Funktionelle lidelser Definitioner Forekomst Diagnose Den diagnostiske udfordring!
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereWORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ HVEM ER JEG? Gertrud Lindberg Tefre Chef for Udvikling & Arbejdsmiljø, 12 års erfaring som HR-faglig 10 års erfaringer som leder og praktiker i forhold til det gode
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereArbejdsmiljø OK 2005
Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2014 Mænd Kvinder Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske mænd
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af
Læs mere1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereLandsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:
betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle
Læs mereNÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET
NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,
Læs mereHvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereStress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1
Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mereInformation om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag
Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereHvor mange af jer har haft berøring med stress?
Stress & Motion Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Igennem: Et nært familiemedlems stressbelastning? En kollega, der har været sygemeldt? Eller har du selv oplevet at være sygemeldt grundet
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mere