Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis"

Transkript

1 Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

2 Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Anne Marie Mencke Fotografi: Mette Hannibal Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr. kf8042 ISBN

3 Indhold Indledning: Fotografi som dokumentation...5 Hvad er dokumentation? Fotografi er historiefortælling...9 At sætte form på tanker, følelser og stemninger....9 Eksempler på fotofortællinger...11 Kontekstens betydning for aflæsning af fotografiets historie Fotografiet som medie Fotodokumentation er et æstetisk udtryk...17 Billedet kommunikerer til vores følelser...17 Eksempler på fotografiske virkemidler Fotografi er kommunikation...31 At synliggøre pædagogisk praksis...31 Kommunikationstrekanten Fotodokumentation i et læringsperspektiv...41 Pædagogisk og undersøgende dokumentation...41 Lovgivningskrav om dokumentation...41 Et læringsmiljø også for de voksne...42 Refleksion - at få øje på den forskel, som gør en forskel...44 Den visualiserede hverdag...45 Fotografiet som det fælles tredje...49 Hvordan kan vi gøre?...50 Et metodeforslag...51 At inddrage praksisfortælling (det narrative)...53 Dilemmaer i praksisrefleksion Kan man klippe i ler?...57 Det visualiserede læringsrum og læringsmiljø hvordan ser det ud?....57

4 6. Børnenes billeder...59 Barnets stemme...59 I fotografiet kan barnet selv vælge indhold og form Barnet eksperimenterer med æstetiske udtryk i fotografiet Fotodokumentation og den nødvendige etik...65 Hvad siger lovgivningen?...65 Forslag til etiske spørgsmål og overvejelser...66 Etiske spørgsmål i forhold til børnene Etiske spørgsmål mellem kollegerne...69 Den nødvendige orientering til forældrene En teori om billedforståelse...71 Afkodning af fotografiet Afslutning...75 Tyve tips...76 Om forfatteren...77 Litteraturliste...78 Webadresser...78 Stikord...79

5 sig til de mange spørgsmål, som arbejdet med fotodokumentation rejser af såvel pædagogisk, æstetisk som af etisk karakter. Kameraet eller mobiltelefonen ligger skudklar i rigtig mange pædagogers lommer. Når som helst og hvor som helst kan hun tage billeder af øjeblikke, som hun fascineres og berøres af. Scenerierne er mange: en kollegas engagement ved morgensamlingen, trøstning ved gyngestativet, myrefundet på skovturen eller ridderlegen under bordet og kysset på madrassen. Alle sammen helt dagligdags situationer, som opstår igen og igen i børnehaver, vuggestuer og dagplejer i dagens Danmark. At arbejde med dokumentation i dagtilbud er ikke noget nyt, men opmærksomheden på dokumentationsarbejde og udvikling af metoder til at dokumentere pædagogisk praksis er blevet væsentligt skærpet i forbindelse med vedtagelsen af lov om pædagogiske læreplaner i Fotografiet udgør en stor del af det samlede dokumentationsmateriale, som udarbejdes i børnehaver, vuggestuer og dagplejer. Den teknologiske udvikling har betydet, at det i dag kan lade sig gøre at fotografere for en rimelig pris, man kan tage rigtig mange billeder uden at skulle tænke på budgettet. Den teknologiske udvikling af kameraerne har desuden gjort, at de er blevet tilgængelige for alle og lette at have med at gøre. De fleste mennesker i Danmark har et kamera, om ikke andet så i deres mobiltelefon. Både børn og voksne fotograferer, og billederne kan så let som ingenting lægges ind på computeren eller printes direkte på diverse brugervenlige all in one printere. Hvad er dokumentation? Jeg har i denne bog valgt at tage udgangspunkt i to forskellige forståelser af dokumentation: 1. Dokumentation som en beskrivelse af en udvalgt del af en pædagogisk praksis. Denne form for dokumentation har mange forskellige målgrupper så som børnene, forældre og pårørende, eksterne samarbejdspartnere etc. 2. Dokumentation som et arbejdsredskab for pædagogen, hvor dokumentationen er udgangspunkt for hendes undersøgelse af og refleksion over egen praksis. Denne form for dokumentation vil jeg kalde pædagogisk og undersøgende dokumentation. Den pædagogiske og undersøgende dokumentation er et 6

6 Fotografi som dokumentation udviklingsværktøj, en katalysator for pædagogens læreprocesser i praksis. Denne form for dokumentation er tæt knyttet til evalueringsprocesser. Målgruppen for den pædagogiske dokumentation er først og fremmest pædagogen selv og hendes kolleger. Ud fra de to forståelser vil jeg fokusere på seks forskellige perspektiver i arbejdet med fotodokumentation: 1. Fotografiet som historiefortæller 2. Fotografi som dokumentation i et æstetisk perspektiv 3. Fotografi som dokumentation i et kommunikationsperspektiv 4. Fotografi som dokumentation i et læringsperspektiv 5. Børnenes billeder 6. Fotografi som dokumentation i et etisk perspektiv Når jeg i bogen taler om fotografier og billeder, skelner jeg ikke mellem det digitale og det analoge fotografi, men taler altid om det fotografiske billede. Ligeledes vil jeg omtale den person, som har taget billedet, som fotografen, uanset om det er en professionel eller en amatørfotograf, en voksen eller et barn. Mit udgangspunkt er, at når man har et fotografiapparat i hånden, så er man fotograf. Hvor intet andet fremgår, er jeg fotografen bag billederne. Disse billeder er udelukkende udtryk for mine fortællinger og taget i forskellige institutioner. De er taget ud fra mit syn på den pædagogiske virkelighed, som den optrådte for mig netop den dag. Mine kommentarer og fortolkninger af billederne skal selvfølgelig også forstås i den kontekst. Mine udlægninger, beskrivelser og fortolkninger er på ingen måder sandheder, hverken de visuelle udtryk eller de skrevne ord, men netop blot mine udlægninger. Jeg vil gerne sige tak til børn, pædagoger og forældre i børnehaven Villa Maj i Gentofte og i vuggestuen og børnehaven Murergården på Nørrebro. I har lagt ansigter og kroppe til mine billeder og har brugt tid på at skaffe diverse tilladelser m.m. En særlig tak til Sally og Ali, som har taget nogle af billederne til bogen, til Astrid og Flora, som også lod sig fotografere i tide og utide, og til Per, som jeg løbende har diskuteret med i køkkenkrogen. Mette Hannibal 7

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Billeder af en udviklingsorienteret

Billeder af en udviklingsorienteret Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Bent B. Andresen Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole LP-modellen, forskningsbaseret

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis Bachelor 7. semester Gruppe 17 Studienumre: PV09123, PV0126 REFLEKTÉR! - En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis - En handleorienteret belysning af

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun, begge lektorer ved Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk Denne artikel handler om praktikvejlederes arbejde

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere