BEVARINGSINSTITUTIONERS DIGITALE STRATEGIER I DAG TEMADAG FOR STATENS ARKIVER 23. JUNI 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEVARINGSINSTITUTIONERS DIGITALE STRATEGIER I DAG TEMADAG FOR STATENS ARKIVER 23. JUNI 2011"

Transkript

1 BEVARINGSINSTITUTIONERS DIGITALE STRATEGIER I DAG TEMADAG FOR STATENS ARKIVER 23. JUNI

2 1 Indledning Hvad ligger til grund for strategier for digital arkivering? Institutionens vilkår Institutionens bevaringsmæssige forpligtelse og datas natur Institutionens lovhjemmel Institutionens tilgang til digital arkivering Standarder Digital arkivering som et hele (OAIS) Modtagelse (PAIMAS) Bevaring Fysisk bevaring Logisk bevaring Tilgængeliggørelse Relaterede standarder Hvordan ser en digital strategi ud i dag? Formål Beskrivelse og afgrænsning Tendens Fokuspunkter og hovedområder Tværgående fokuspunkter Troværdighed og autenticitet Principper for it og systemudvikling Modtagelse Digital forvaltning Bevarings- og kassationsvurdering Produktion og test af arkiveringsversion Bevaring Fysisk lagring og datastyring (Archival Storage og Data Management) Logisk bevaring og bevaringsplanlægning (Preservation Planning) Tilgængeliggørelse

3 1 Indledning Dette dokument beskriver, hvad en strategi for digital arkivering 1 er, hvad den baserer sig på samt hvordan den typisk ser ud hos bevaringsinstitutionerne 2 i dag. De digitale strategier adresserer på et overordnet niveau indsatsområder inden for digital arkivering en disciplin, som endnu ikke fuldt beskrevet, og som tillige stadig mangler en fyldestgørende terminologi, som entydigt benævner den virkelighed, vi arbejder i. Nedenfor defineres derfor det overordnede begrebshierarki som bruges i dette notat. Digital arkivering indgår i et forløb, der på engelsk benævnes Information Lifecycle Management (ILM) og som på dansk kunne kaldes informationshåndtering. ILM består af 2 hovedområder, nemlig digital forvaltning og digital arkivering, hvor den sidste del traditionelt opdeles i 3 underområder: Modtagelse, bevaring og tilgængeliggørelse. Til dette notats formål benyttes således følgende begrebshierarki: Figur 1 - Begrebshierarki ILM Digital forvaltning Digital arkivering Modtagelse Bevaring Tilgængeliggørelse 3

4 2 Hvad ligger til grund for strategier for digital arkivering? En strategi for digital arkivering er som alle andre strategier rammesat af lovgivning, økonomi og overordnede strategier, interne som eksterne. Udover disse rammer spiller 3 fænomener ind på udformningen af de digitale strategier: 1. Det første er de konkrete vilkår, digital arkivering er betinget af, nemlig hvilken type materiale, der skal bevares, samt hvilken lovhjemmel institutionen har. 2. For det andet har bevaringsinstitutionernes organisatoriske tilgang til området digital arkivering stor betydning for strategiens udformning. 3. For det tredje er der de senere år blevet skabt en formel referenceramme for digital arkivering, nemlig standarderne, og de har haft afgørende indflydelse på strategierne. Disse 3 indflydelser er beskrevet nærmere i det følgende. 2.1 Institutionens vilkår Institutionens bevaringsmæssige forpligtelse og datas natur Bestemmende for hvordan strategien ser ud, er arkivinstitutionens forpligtelse til at bevare specifikke data: Hvis bevaringsinstitutionen eksempelvis skal bevare computerspil, peger valget af bevaringsstrategi på emulering, mens valget falder på migrering, hvis bevaringens fokus er statsadministrationens data. Valget af bevaringsstrategi (emulering eller migrering) er ikke desto mindre helt afgørende for, hvordan strategien for digital arkivering ser ud, idet migrering og emulering fordrer forskellige løsninger og økonomi, både inden for modtagelse, bevaring og tilgængeliggørelse Institutionens lovhjemmel Bevaringsinstitutioner, som ikke kan bestemme i hvilke formater og strukturer data modtages, har andre prioriteringer, end bevaringsinstitutioner, som står juridisk stærkt i forhold til de afleverende parter. Arkiver uden stærk lovgivning har ikke indflydelse på skabelsen af arkivalier, f.eks. vha. etablering af anmeldelses- og godkendelsesregler, tilskynding til overholdelse af arkivmæssige hensyn eller ved anden form for styring af den digitale forvaltnings brug af data. Disse arkiver er tilmed nødsagede til at være proaktive og kreative i forhold til indhentning af arkivalier. Denne type arkiver skal ligeledes kunne håndtere alskens formater og strukturer, og det er derfor meget vigtigt for dem at opbygge et software og hardware miljø, som kan håndtere identificering og karakterisering af filer, udtrækning af metadata og ikke mindst generering af arkiveringsversioner (Information Packages, jf. OAIS). 4

5 Det er desuden væsentligt for denne type arkiver nøje at følge med i både den teknologiske udvikling og i deres brugeres adfærd, så de hele tiden er på forkant med, hvilke formater og strukturer de skal være i stand til at håndtere på sigt. Endelig fremhæver de behovet for samarbejde på tværs af institutioner, fælles udvikling af værktøjer og fokus på etablering af internationale standarder. Disse prioriteringer afspejles derfor i deres digitale strategier og gør dem væsensforskellige i forhold til strategier udviklet af institutioner med stærk lovgivning i ryggen. 2.2 Institutionens tilgang til digital arkivering I hovedtræk har bevaringsinstitutioner bevæget sig i 2 retninger hvad angår deres måde at håndtere digital arkivering på. 1. For det første findes den pragmatiske institution, som har håndteret udfordringerne i takt med at de er dukket op. Disse institutioner har udviklet ad hoc løsninger, deres systemer er kendetegnet ved knopskydning og deres organisation består af mere eller mindre isolerede afdelinger. Statens Arkiver er en sådan institution. 2. Den anden type er en institution som fra starten har haft en helhedsorienteret tilgang til digital arkivering eventuelt hjulpet af OAIS referencemodel, udviklet fælles infrastruktur og modulære løsninger på tværs af arkivets 3 hovedområder (modtagelse, bevaring og tilgængeliggørelse). Et eksempel herpå er Bibliothèque nationale de France. Et eksempel på en institution, som startede pragmatisk og nu satser helhedsorienteret, er det hollandske nationalarkiv. 2.3 Standarder Data og bevaringsinstitutioner er beskrevet i en række standarder, som ofte ligger til grund for, hvordan en bevaringsinstitution vælger at udforme sin strategi. Standarderne beskriver fælles principper for og karakteristika ved digital information og organisationer, og kan betragtes som den ramme, inden for hvilken bedste praksis for digital arkivering bør udvikles. Generelt er det muligt at konkludere, at de institutioner, som følger standarderne tættest, udvikler sig til at blive en institution af den 2. type (den helhedsorienterede), som er nævnt ovenfor. Det følgende er et overblik over, hvilke standarder, der findes inden for især digital arkivering, men også relaterede standarder inden for digital forvaltning. 5

6 2.3.1 Digital arkivering som et hele (OAIS) Den kendteste og mest betydende standard, som behandler digital arkivering som et organisatorisk hele, hvor informationen (arkivalierne) flyder rundt i ét kredsløb (modulært system), er OAIS 3 en de iure standard, som konceptuelt definerer: Hvordan en bevaringsinstitution er bygget op og hvilke berøringsflader den har Hvad information er Der findes også de facto standarder, som beskriver digital arkivering, f.eks. det australske discussion paper, Digital archiving in the 21st century 4. For øjeblikket bliver der talt meget om muligheden for at certificere bevaringsinstitutioner som pålidelige eller betroede (trustworthy). I denne sammenhæng udvikles pt. en standard for kriterier for arkivcertificering 5 (archive certification criteria), der findes et Data Seal of Approval for forskningsdata 6 samt værktøjet TRAC 7, som er ved at blive de facto standarden på området, og Nestors ditto Modtagelse (PAIMAS) Modtagelse omhandler, hvordan et arkiv sikrer indhentning af bevaringsværdige data, specificering af, hvordan de modtages samt hvordan deres integritet og autenticitet testes. Modtagelse af data i en bevaringsinstitution er beskrevet i en standard, der fokuserer specifikt på skabelsen af en afleveringsbestemmelse (submission agreement). Standarden hedder PAIMAS 9 og er en direkte ekstension af OAIS, udarbejdet af samme organisation, med det mål for øje at lappe et hul i OAIS standarden, som er interaktionen mellem arkivskaber (producer) og arkiv (archive). Standarden beskriver detaljeret, hvilke aktiviteter, der skal til for at en arkivskaber og et arkiv kan gennemføre en aflevering. Standarden adresserer først og fremmest afleveringsprojekter, der ikke er underlagt noget regelsæt eller nogen lovgivning og som derfor skal reguleres juridisk. Der udvikles desuden for øjeblikket en standard for XML-baserede Submission Information Packages (SIPs) Bevaring Digital bevaring omhandler spørgsmålet om, hvordan data overlever på sigt. Digital bevaring bliver typisk delt op i fysisk og logisk (eller funktionel) bevaring. 6

7 Fysisk bevaring Fysisk bevaring er sikring af, at data fortsat kan læses fra medierne (jf. sikring mod fysisk nedbrydning af medier og deres teknologiske forældelse) og at risikoen for datatab minimeres (jf. backup). Statens Arkiver sikrede således sine datas læsbarhed i et mediemigreringsprojekt 11 og holder løbende øje med, hvornår næste mediemigrering er hensigtsmæssig, formodentlig til Blu-ray (bd). Med henblik på risikospredning, bevarer Statens Arkiver 3 kopier af data på 2 geografisk forskellige lokationer. Der findes en række standarder 12 inden for dette område, men det betragtes generelt som en langt mindre udfordring end logisk bevaring Logisk bevaring Logisk bevaring omhandler sikring af, at data fortsat kan afkodes, og adresserer dermed problematikker som softwarens og brugerens mulighed for fortolkning af data (jf. bevaringsstrategi og repræsentationsinformation 13 ). Inden for logisk bevaring findes 2 hovedstrategier: migrering og emulering. 1. Logisk bevaring af typen migrering er dels konceptualiseret og typologiseret i OAIS, dels beskrevet i den amerikanske standard, The Digital Records Conversion Process: Program Planning, Requirements, Procedures. Under udvikling er ligeledes en ISO-standard ved navn, Digital records conversion and migration process Logisk bevaring af typen emulering er ikke noget Statens Arkiver har planer om at benytte sig af, hovedsagligt fordi vores bevaringsværdige datas natur ikke pt. fordrer denne form for digital bevaring og fordi den er dyrere end migrering og teknisk uoverkommelig. Det er heller ikke en bevaringsstrategi som er nævnt i andre arkivers strategier, udover hos National Archives i England, hvor den blot ikke udelukkes. Området, og især delområder som omfatter filformater 15, metadata 16 og databasearkivering 17, er herudover beskrevet af et væld af andre standarder, artikler og rapporter Tilgængeliggørelse Der synes ikke at findes nogle standarder for dette område. Tilgængeliggørelse ligger ikke inde for BK-Afdelingen regi, men varetages af Publikumsafdelingen. Ud fra en livscyklus betragtning er det dog vigtigt at indtænke tilgængeliggørelse i bevaringsforløbet. 7

8 2.3.5 Relaterede standarder Den vigtigste af de relaterede standarder er nok ISO om Records Management 18, som i høj grad fungerer som model for udarbejdelsen af fællesoffentlige elektroniske sags- og dokumenthåndteringsstandarder, såsom det europæiske MoReq 19, det danske FESD 20, det norske NOARK 21 og det finske Sähke 22. Interpares projektet publicerede i 2008 en vejledning til, hvilke principper, der gør sig gældende for både digital bevaring og digital arkivering 23. Der findes også andre standarder, som beskriver digital informations livscyklus henholdsvist inden for områderne digital forvaltning og digital arkivering. Et eksempel på disse informationshåndteringsstandarder er Digital Curation Centre s livscyklus model 24. Hos ISO findes en komplet oversigt over informationshåndteringens ISO standarder 25. 8

9 3 Hvordan ser en digital strategi ud i dag? 3.1 Formål En strategi for digital arkivering beskriver og sætter rammerne for, hvorledes en bevaringsinstitution har til hensigt at opfylde sin mission, som er indsamlingen af bevaringsværdigt digitalt materiale samt dets beståen og tilgængeliggørelse over tid. En digital strategis hovedformål er ifølge de analyserede strategier: Beskrivelse af digital arkivering i organisationen Retningsangivelse for planlægningen af arbejdet Angivelse af institutionens ambitionsniveau At gennemsigtighed og dokumentation af arbejdet tillades Bidrag til sikring af kvalitetsmæssig og troværdig langtidsbevaring Internt hjælperedskab til konkret implementering af strategien Udgangspunktet for risikoanalyse Beslutningsgrundlag Intern og ekstern formidling af bevaringsinstitutionens mission, vision og strategi på området 3.2 Beskrivelse og afgrænsning I princippet skal den digitale strategi berøre alle de områder, bevaringsinstitutionen har indflydelse på eller er influeret af, idet den digitale strategi ikke blot er et rammesættende dokument, men også et pejlemærke for institutionens ambitionsniveau samt en analyse af, hvilke risici der truer bevaringsinstitutionens udførelse af dens mission. I dette øjemed skal den digitale strategi tage højde for økonomi og kvalitet. Både modtagelse, bevaring og tilgængeliggørelse behandles i de digitale strategier, men områderne vægtes forskelligt. Især tilgængeliggørelse nedprioriteres på trods af øget fokus de senere år. Afhængigt af bevaringsinstitutionens ambitioner, hjemmel og funktion i samfundet, beskriver den digitale strategi også områder inden for digital forvaltning og systemudvikling. Strategierne behandler emnerne tekstuelt, hyppigt på et overordnet, hensigtserklærende niveau. De er gerne offentligt tilgængelige og opfylder dermed krav om formidling og gennemsigtighed. Strategierne fungerer endvidere som retningsanvisende indholdsfortegnelser for en række langt mere praktisk anvendelige dokumenter, som detaljeret beskriver, hvordan strategien udmøntes konkret. Der knyttes sædvanligvis risikoanalyser til udvalgte emner. Disse arbejdsdokumenter og risikoanalyser publiceres normalt ikke. 9

10 3.3 Tendens Strategierne følger alle klart én tendens: Der er fokus på underområdet bevaring, som dermed er højere prioriteret end både modtagelse og tilgængeliggørelse. Bevaring er derfor også generelt mere udførligt og deltaljeret beskrevet. Noget tyder dog på, at institutionerne er begyndt at tage modtagelse og tilgængeliggørelse op til revision, idet principperne for bevaring nu er plads. Måden dette gøres på er sædvanligvis i generelle vendinger, som nøjes med at angive institutionens overordnede principper og ambitioner på området. At modtagelse og tilgængeliggørelse begynder at indtage en mere prominent plads i strategierne bekræftes af, at det er de nyeste af slagsen, som adresserer områderne mest detaljeret. 3.4 Fokuspunkter og hovedområder I det følgende beskrives, hvorledes forskellige bevaringsinstitutioner håndterer en række tværgående punkter som har en fremtrædende plads i de digitale strategier i dag. Herefter behandles underområderne modtagelse, bevaring og tilgængeliggørelse Tværgående fokuspunkter Strategierne identificerer en række generelle udfordringer for arkivet. Disse tværgående udfordringer er: Troværdighed og autenticitet Principper for it og systemudvikling Troværdighed og autenticitet De fleste arkiver fremsætter i strategierne ambitionen om at blive et troværdigt arkiv. Der har i de senere år været fokus på dette aspekt, og en række krav til opnåelsen af status som et troværdigt arkiv er formuleret i forskellige standarder, hvoraf den kendteste som nævnt er TRAC 27. Et af de vigtigste af disse krav er, at arkivet kan garantere datas autenticitet. Autenticitet defineres lidt forskelligt, men er i sin essens sikringen af, at informationen forbliver uændret over tid. Den største trussel mod autenticiteten opstår ved Maskinelle transaktioner og migreringer Den manuelle håndtering af arkivalierne så det er kontrol af disse operationer ved henholdsvis integritetstjek og gennemsigtighed, dokumentation, procedurer og stikprøver der fokuseres på. 10

11 Principper for it og systemudvikling Automatisering, stordrift, modularitet, skalering og open source er nøgleord De strategier, som nævner det tekniske bevaringssystem, udstikker en række principper: Det handler om at udvikle systemer, som taler sammen (interoperabilitet), automatiserer så mange processer som muligt (automatisering) undgår single point of failure (fejl-inddæmning) giver mulighed for isoleret videreudvikling og udskiftning (integration og modularitet) reducerer systemkompleksiteten (simplicitet) giver mulighed for udvidelse over tid (skalering); Der åbnes desuden for samarbejde med andre og udvikling af open source værktøjer, standarder og interoperabilitet. Der tilstræbes også her reduktion af kompleksitet og antal af forskellige systemer og programmeringssprog Modtagelse Under modtagelse beskrives typisk følgende områder i digitale strategier: Digital forvaltning Bevarings- og kassationsvurdering Produktion og test af arkiveringsversioner Digital forvaltning Arkivmæssige hensyn fordrer oplysning af og konkrete tiltag i forhold til den digitale forvaltning, men arkiverne har ikke samme autoritet Et fællestræk for bevaringsinstitutioner er, at de forsøger at influere, hvordan information (dokumenter) håndteres i den digitale forvaltning. Der findes en forståelse for, at jo mere kontrol arkivet har over skabelsen og håndteringen af dokumenter, jo nemmere og billigere er det at bevare informationen. I hovedtræk kan arkiver som nævnt deles op i 2 kategorier: De som har en stærk lovgivning bag sig, og de som har en svag. Typisk behandles digital forvaltning og arkivmæssige hensyn meget lidt af arkiver, som har en svag lovgivning bag sig, og oftest sker det i overordnede vendinger og hensigtserklæringer. Arkiver, som har en stærk lovgivning bag sig, er mere detaljerede i deres behandling af den digitale forvaltning, og har firkantet sagt 2 tilgange til området: en serviceminded og en anordnende. 11

12 Af første type kan nævnes National Archives and Records Administration (NARA) som fokuserer på tilbyde services og værktøjer, som kan lette og strømline centraladministrationens håndtering af digitalt materiale. Nationalarkiverne i f.eks. Danmark, Norge og Finland søger derimod snarere via lovgivning at stipulere myndighedernes forpligtelser i forhold til, hvad vi i Danmark samlet kalder arkivmæssige hensyn, dvs. alt fra anmeldelse og godkendelse af systemer over forvaltningsskik til oplysning, vejledning og uddannelse. Det betyder også, at afholdelse af udgifter til produktion af arkiveringsversioner sker uden for arkiverne Bevarings- og kassationsvurdering Man begynder at tænke i kassation, hvor man før bevarede alt Næsten ingen strategier for digital arkivering beskæftiger sig med bevarings- og kassationsvurderinger. Hos de, som nævner det, understreges betydningen af prospektiv selektion, dvs. at bevaringsvurderingen skal ske inden skabelsen af informationen, f.eks. baseret på klassifikationssystemer, forretningsgange og skelnen mellem informationstyper (som man f.eks. har forsøgt i OIO-standarderne i Danmark ved opdeling i forvaltningsarkiv, referencearkiv og personligt arkiv). NARA bemærker, at bevaringsvurdering ikke blot er en selektion, men indbefatter vurdering af informationens autenticitet Produktion og test af arkiveringsversion Produktion af AVer bliver ofte nedprioriteret, måske fordi det bliver forbigået i OAIS Skabelsen af arkiveringsversioner er ikke et emne, strategierne beskæftiger sig med i detaljen. I det omfang spørgsmålet bliver behandlet, sker det under området bevaring, hvor det bestemmes, hvordan arkivet vil bevare data (specifikation af arkiveringsversionens format og struktur). Såfremt arkivet har en stærk nok lovgivning bag sig til at det er afleverende part, som skal sørge for at afleveringen sker i overensstemmelse med en af arkivet specificeret afleveringsversion, ekspliciteres dette forhold altid. I de strategier, som er udarbejdet af arkiver, der modtager produktionsformater, peges der på vigtigheden af samarbejde dels med henblik på at softwareleverandører giver adgang til proprietære filformatoplysninger, dels at udviklingen af værktøjer til håndtering af de proprietære formater sker som open source (f.eks. filformatidentifikation og metadataudtræk) Bevaring Under bevaring beskrives typisk følgende områder i digitale strategier: Fysisk lagring og datastyring 12

13 Logisk bevaring og bevaringsplanlægning Fysisk lagring og datastyring (Archival Storage og Data Management) Strategierne prioriterer sikkerhed højt og niveauet varierer kun lidt fra institution til institution. Området er det mest ensartede blandt de undersøgte institutioner Generelt er de digitale strategier enige om, at følgende i øvrigt velbeskrevne områder indenfor fysisk lagring og datastyring skal styres stramt: Adgangskontrol. Arkivalierne skal afskærmes fra uvedkommende samtidig med, at brugerne skal kunne konsultere arkivalierne inden for specificerede svartider. Metadatahåndtering. Bevaringsdatabaser til håndtering af metadata og til brug i statistisk øjemed samt sikring af metadatas integritet og persistens. Logning af ændringshåndtering af data. Dataintegritet. Data bliver integritetstestet ved ekspedition samt ved regelmæssige rutinetjek Medie- og hardwarehåndtering. Der foretages regelmæssige rutinetjek af lagringsmedierne (nedbrud). Hvad angår backup, foreskrives typisk 3 kopier, og for at adressere katastrofehåndtering fordeles minimum 1 af disse på en anden geografisk lokation. Nødvendigheden af mediemigrering beskrives også, men strategierne er generelt ikke detaljerede nok til specificering af, hvilke medier der skal bruges, eller hvornår de bør skiftes ud. Udover disse 4 nøglepunkter opererer flere strategier med principper om aldrig at slette data fra arkivet og bibeholdelse af originalerne (originalitetsprincippet). Endelig er dette et område, hvor mange bevaringsinstitutioner ser mulighed for stordriftsfordele, og f.eks. er hollænderne ligesom SA, KB og SA i færd med at etablere et fælles bitmagasin, definere Service Level Agreements (SLA), fælles protokoller, sikkerhedsprocedurer, mm Logisk bevaring og bevaringsplanlægning (Preservation Planning) Fremherskende fokus: Migrering, filformater og overvågning, men databasesvigt Migrering Den altovervejende strategi for digital bevaring er migreringsstrategien. Enkelte åbner op for emulering, især hvis dele af deres bevaringsværdige data tilsiger dette (eks. computerspil). Ingen strategier præciserer, hvornår migrering bør finde sted, og det er tvivlsomt om nogen har erfaringer med migrering. Både i Holland og Sverige er der pt. planer om at migrere deres digitale beholdninger inden for nogle år. Filformater 13

14 Nogle strategier forklarer, at en forudsætning for at holde prisen nede og sikre data på sigt er reduktion af kompleksitet og antal, når der vælges bevaringsformater og at formaterne bør være f.eks. systemuafhængige, åbne, veldokumenterede, udbredte og statiske. Databasearkivering er aldrig genstand for særskilt behandling i strategierne og bliver stort set aldrig nævnt. Når databaser omtales, er det enten i forbindelse med arkivets datahåndtering, tilgængeliggørelse eller med definitionen af digitale dokumenter, som databaser ofte betragtes som en delmængde af, jf. det føderale arkiv i Schweiz: Digital documents exist in various forms, ranging from simple text documents to pictures and audio recordings to very complex databases. Overvågning For hele tiden at kunne følge med i den teknologiske udvikling og arkivernes brugeradfærd (designated communities, dvs. arkivskabere og -brugere), er der tiltagende fokus på overvågning, især teknologisk. Således er der nu i flere lande (Holland, Wales, Østrig, m.fl.) oprettet et såkaldt Technology Watch, som har til formål at identificere trusler mod langtidsbevaring og foreskrive metoder for, hvorledes en identificeret trussel håndteres. I disse arkiver betragtes opgaven om overvågning af teknologi og brugeradfærd, som en opgave, der kun burde foretages ét sted, idet den er fælles for alle digitale arkiver i verden Tilgængeliggørelse Tilgængeliggørelse er ikke et fokuspunkt i strategierne Tilgængeliggørelse bliver behandlet meget lidt i strategierne. Emnet nævnes altid, men i overordnede vendinger. Fokus i arkiverne har traditionelt været at sikre en forholdsvist billig og teknisk overkommelig bevaring. Dermed er tilgængeliggørelsesformaterne stort set altid de samme som bevaringsformaterne, på trods af at dette ikke er befordrende for hverken brugervenlig og funktionel tilgængeliggørelse. Emnet deles som regel op i: Tilgængelighed. Omhandler arkivalierne tilgængelighedsfrister, der er beskrevet andetsteds end i strategien, som derfor blot refererer til tilgængelighedsreglerne. Identificering. Hvert arkivalie skal kunne genfindes og er derfor behæftet med et unikt ID. Tilgængeliggørelse. Arkivalierne skal kunne bruges administrativt, retligt og forskningsmæssigt og formidlingen af dem skal derfor understøtte disse behov. Det er især dette punkt, som er fraværende i strategierne og som er klart det dyreste af de 3 at tilgodese. Den eneste institution, som lidt mere udførligt skriver noget om deres konkrete ambitioner angående tilgængeliggørelse, er NARA som især fokuserer på udvikling af brugervenlige værktøjer til søgning af arkivalier. 1 Strategi for digital arkivering og digital strategi bruges i flæng. 2 Dette studie beskæftiger sig fortrinsvist med arkivers digitale strategier Se DIARKs bibliotek

15 7 8 S:\B&K\DIARK\Vidensopbygning\Trustworthiness\nestor_mat_08-eng.pdf Mediekonverterings- og recovery projektet (migrering af data fra magnetbånd til cd) mellem 2000 og F.eks Se side 72, S:\B&K\DIARK\Vidensopbygning\Terminologi\_captia\Statens Arkivers terminologi for digital bevaring v. 18.pdf F.eks. Selecting File Formats for Long-Term Preservation, The National Archives, UK og S:\B&K\DIARK\Vidensopbygning\Standarder\Metadatastandarder\seeingstandards.pdf S:\B&K\DIARK\Digital_strategi\Strategi for digital bevaring\2011 Revision\3. Indhold af den digitale strategi 27 S:\B&K\DIARK\Vidensopbygning\Trustworthiness\trac_0.pdf 15

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Internationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark

Internationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark Internationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark Jan Dalsten Sørensen Digital Bevaring og Oparbejdning 29. November 2016 1 Agenda Generelt om udfordringer ved digital bevaring Strategivalg

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Brug af OAIS til udarbejdelse af omkostningsmodel til digital bevaring. Anders Bo Nielsen, Rigsarkivet, Danmark Alex Thirifays, Rigsarkivet, Danmark

Brug af OAIS til udarbejdelse af omkostningsmodel til digital bevaring. Anders Bo Nielsen, Rigsarkivet, Danmark Alex Thirifays, Rigsarkivet, Danmark Brug af OAIS til udarbejdelse af omkostningsmodel til digital bevaring Anders Bo Nielsen, Rigsarkivet, Danmark Alex Thirifays, Rigsarkivet, Danmark Introduktion til Cost Model for Digital Curation Begrundelse

Læs mere

Strategi for langtidsbevaring af materiale indsamlet til Netarkivet ved Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket 2014

Strategi for langtidsbevaring af materiale indsamlet til Netarkivet ved Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket 2014 Strategi for langtidsbevaring af materiale indsamlet til Netarkivet ved Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket 2014 Introduktion Dette dokument udgør en strategi for langtidsbevaring af materiale

Læs mere

Lovgivning, arkivet som myndighed

Lovgivning, arkivet som myndighed Lovgivning, arkivet som myndighed Oplæg på NORDIG 3. juni 2014 Indhold Hvad er målet? Hvilke udfordringer er der? Hvordan kan udfordringerne imødegås? Hvad gør vi i Danmark? Spørgsmål? Oplæg til diskussion

Læs mere

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed

Læs mere

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring - Internetarkivering Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring en ekspertgruppe på KB Samlingsafd., DIS, ADM DEFF Digital Bevaring

Læs mere

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne. KL notat 26-06-2014/FLN Beslutning om kassation i ESDH-systemer med tjekliste Notatet er til brug for den kommunale myndigheds beslutning, om den vil gøre brug af muligheden for kassation fra ESDH eller

Læs mere

Rigsarkivets digitaliseringsstrategi. NorDig oktober 2017 Jan Dalsten Sørensen

Rigsarkivets digitaliseringsstrategi. NorDig oktober 2017 Jan Dalsten Sørensen Rigsarkivets digitaliseringsstrategi NorDig 2017 25. oktober 2017 Jan Dalsten Sørensen 1 Baggrund Rigsarkivet har normalt 4-årige rammeaftaler med Kulturministeriet Som oplæg til den rammeaftale, som skulle

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.

Læs mere

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Digital Bevaring En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Indhold Organisering Bevaringsstrategier Projekter Digital Bevaring er en Projektorganisation + + +

Læs mere

Digitale medier, formater og langtidsbevaring. Henrik Højlund Teamlead Archiving 6. november 2014

Digitale medier, formater og langtidsbevaring. Henrik Højlund Teamlead Archiving 6. november 2014 Digitale medier, formater og langtidsbevaring Henrik Højlund Teamlead Archiving 6. november 2014 Agenda (tilrettes) Historisk rids fra masseproduktion af papir til masseproduktion af data. Statens Arkivers

Læs mere

Politik for adgang til de digitale samlinger

Politik for adgang til de digitale samlinger Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.

Læs mere

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden.

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden. KOMDA KOMDA er et arkivsamarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og en række kommunale arkiver om håndtering af digitale arkivalier. KOMDA sikrer opbevaring af digitale arkivalier for de deltagende arkiver

Læs mere

Bevaring, aflevering og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier

Bevaring, aflevering og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier Bevaring, aflevering og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier Jan Dalsten Sørensen Fagligt forum 31. maj 2017 1 Indhold Afleveringer fra standardsystemer/paradigmesager Status på revision af bekendtgørelse

Læs mere

Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver. En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder

Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver. En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder Version 3, juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2016 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE INDHOLD 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER Statslige

Læs mere

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Statsbibliotekets. Strategi for digital bevaring

Statsbibliotekets. Strategi for digital bevaring Statsbibliotekets Strategi for digital bevaring Version 3 Juni 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 3 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket DIGITAL KULTURARV Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket 1 Agenda Digital kulturarv Hvad gemmer vi? Radio/TV Netarkivet.dk Aviser Rippede CD ere og DVD ere Andre samlinger Digital

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt?

Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt? Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt? Ved specialkonsulent Mette Hall-Andersen Overordnede ændringer i cirkulæret Et samlet regelsæt for alle typer af itsystemer

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER

Læs mere

RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2019

RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2019 Grafisk design: Mette Secher RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2019 VÆR MED TIL AT BYGGE BRO MELLEM FORTID, NUTID OG FREMTID Indsamling og Bevaring Rigsdagsgården 9 1218 København K OM RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE

Læs mere

Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele

Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele LEVERANCE 2.1 Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele Konceptet beskriver, hvordan koden forvaltes, og hvordan

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

Bilag 1 Databehandlerinstruks

Bilag 1 Databehandlerinstruks Bilag 1 Databehandlerinstruks 1 1. Databehandlerens ansvar Databehandling omfattet af Databehandleraftalen skal ske i overensstemmelse med denne instruks. 2. Generelt 2.1 Databehandleren skal som minimum

Læs mere

RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2018 KURSER KONFERENCE ARKIVNETVÆRK

RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2018 KURSER KONFERENCE ARKIVNETVÆRK Grafisk design: Mette Secher Indsamling og Bevaring Rigsdagsgården 9 1218 København K www.sa.dk/kurser RIGSARKIVET KURSUSKATALOG 2018 KONFERENCE ARKIVNETVÆRK OM RIGSARKIVETS, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. 1 I bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., som ændret ved

Læs mere

KOMBIT Videncenter. Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven. Version 1.0 (april 2017)

KOMBIT Videncenter. Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven. Version 1.0 (april 2017) KOMBIT Videncenter Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven Version 1.0 (april 2017) KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR. 19 43 50 75 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Rigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5

Rigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5 1 Indledning side 2 2 Digitale udfordringer side 2 2.1 Digital bevaringsarkivet side 2 2.2 Digital tilgængeliggørelse side 3 2.3 Teknologisk kapabilitet side 3 2.4 It-strategisk modenhed side 4 3 Juridiske

Læs mere

Myarchive tjenesten. Aftalevilkår for Deponering og Donation. Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013

Myarchive tjenesten. Aftalevilkår for Deponering og Donation. Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013 Myarchive tjenesten Aftalevilkår for Deponering og Donation Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013 Selvaflevering af private e-mails og private arkivalier via e-mail 2 Indholdsfortegnelse Tjenestens formål...

Læs mere

Præsentation af Curanets sikringsmiljø

Præsentation af Curanets sikringsmiljø Præsentation af Curanets sikringsmiljø Version: 1.1 Dato: 1. marts 2018 Indholdsfortegnelse Indledning: side 3 Organisering af sikkerhed: side 3 Politikker, procedurer og standarder: side 3 Medarbejdersikkerhed:

Læs mere

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført

Læs mere

Anmeldelse og godkendelse af it-systemer i Danmark - Krav til myndigheders arkivdannelse. Arkivar Jette H. Kjellberg

Anmeldelse og godkendelse af it-systemer i Danmark - Krav til myndigheders arkivdannelse. Arkivar Jette H. Kjellberg Anmeldelse og godkendelse af it-systemer i Danmark - Krav til myndigheders arkivdannelse Arkivar Jette H. Kjellberg Hvordan stiller vi krav til arkivdannelsen? It-systemer skal anmeldes og godkendes af

Læs mere

Referat. Dato: 14. maj 2019 Journalnr.: 16/00399 Referant: Christian Larsen

Referat. Dato: 14. maj 2019 Journalnr.: 16/00399 Referant: Christian Larsen Referat Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: 13. maj 2019 kl. 10-11.30 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34 Deltagere fra RA: Kirsten Villadsen Kristmar, Mette Hall-Andersen, Jan Dalsten Sørensen, Anne

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført

Læs mere

CAREArkiv. -Pligtaflevering af arkivdata fra RAMBØLL CARE.

CAREArkiv. -Pligtaflevering af arkivdata fra RAMBØLL CARE. -Pligtaflevering af arkivdata fra AMBØLL CAE. Pligtaflevering af CAE arkivdata hvorfor det? Da ambøll CAE er omfattet af lov om behandling af personoplysninger og endvidere opfylder kriterier for aflevering,

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for <organisation>

Informationssikkerhedspolitik for <organisation> 1 Informationssikkerhedspolitik for 1. Formål informationssikkerhedspolitik beskriver vigtigheden af arbejdet med informationssikkerhed i og fastlægger

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014

Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014 Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014 1. Indledning I henhold til Statens Arkivers rammeaftale med Kulturministeriet skal der i

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Retnings. for arkivering

Retnings. for arkivering Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?

Læs mere

Statens Arkivers brug af digitale arkivalier Erfaringer med brug af digitale arkivalier i Statens Arkiver

Statens Arkivers brug af digitale arkivalier Erfaringer med brug af digitale arkivalier i Statens Arkiver Statens Arkivers brug af digitale arkivalier Erfaringer med brug af digitale arkivalier i Statens Arkiver Lone Smith Jespersen Specialkonsulent, Statens Arkiver Emner Sofia-systemet grundlaget for at bruge

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK INDHOLD SIDE 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER STATSLIGE MYNDIGHEDER Få styr på regler og praksis for digital

Læs mere

Backuppolitik i Statens It s standarddriftsplatform. Aftalekompleksets bilag 11 Statens It s standarddriftsplatform Underbilag C Version

Backuppolitik i Statens It s standarddriftsplatform. Aftalekompleksets bilag 11 Statens It s standarddriftsplatform Underbilag C Version Backuppolitik i Statens It s standarddriftsplatform Aftalekompleksets bilag 11 Statens It s standarddriftsplatform Underbilag C Version 2015-2 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Afgrænsning 3 2 Terminologi 4 2.1

Læs mere

Digital bevaring status & viden 2013

Digital bevaring status & viden 2013 Digital bevaring status & viden 2013 Indledning Statens Arkiver har til opgave at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ

Læs mere

Informationssikkerhed Version 2.0 29.09.10

Informationssikkerhed Version 2.0 29.09.10 Informationssikkerhed Version 2.0 29.09.10 Retningslinjer for retablering af systemer og data (Ændringer i forhold til tidligere version er markeret med Understregning) Disse retningslinjer beskriver de

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Persondataforordningen og ISO 27001

Persondataforordningen og ISO 27001 Persondataforordningen og ISO 27001 Hans Chr. Spies, spies@hcspies.dk, 5/3-2017 ISO 27001 beskriver en internationalt anerkendt metode til at implementere informationssikkerhed i en organisation. Det er

Læs mere

Projektplan. Selvarkivering

Projektplan. Selvarkivering Projektplan Selvarkivering Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker. Sekretariatet Claus Juhl Knudsen mars 2012 Indhold Indhold... 2 1. Generelle

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning

Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye

Læs mere

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Formål... 3 2.

Læs mere

Leverandørmøde. Rigsarkivet 10. november Leverandørmøde 1

Leverandørmøde. Rigsarkivet 10. november Leverandørmøde 1 Leverandørmøde Rigsarkivet 10. november 2016 Leverandørmøde 1 Leverandørmøde 10. november 2016 1. Velkomst og orientering fra Rigsarkivet Herunder ny strategi 2. Tilsyn med kvalitetssikring i statslige

Læs mere

Notat. Indholdsfortegnelse. Statens Arkiver. Ang.: Statens Arkivers terminologi for digital bevaring, v. 18 Til: BK-Afdelingen Fra: ALT

Notat. Indholdsfortegnelse. Statens Arkiver. Ang.: Statens Arkivers terminologi for digital bevaring, v. 18 Til: BK-Afdelingen Fra: ALT TU1.UT TUFormålUT TU2.UT TUBeskrivelseUT Statens Arkiver Notat Ang.: Statens Arkivers terminologi for digital bevaring, v. 18 Til: BK-Afdelingen Fra: ALT Dato: 04.10.2010 Sagsnr.: 2008-007379 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afleveringsbestemmelse for Kingo

Afleveringsbestemmelse for Kingo Kultur- og Fritidsforvaltningen Stadsarkivet Afleveringsbestemmelse for Kingo Efter drøftelse mellem Center for Specialundervisning, Børne- og Ungeforvaltningen og Københavns Stadsarkiv fastsættes hermed

Læs mere

Agenda. Typiske udfordringer. Begreber omkring recovery. Forretningens krav. Metoder/muligheder. Recovery med TSM. Nye teknologier

Agenda. Typiske udfordringer. Begreber omkring recovery. Forretningens krav. Metoder/muligheder. Recovery med TSM. Nye teknologier Agenda Typiske udfordringer Begreber omkring recovery Forretningens krav Metoder/muligheder Recovery med TSM Nye teknologier Afrunding - spørgsmål Typiske udfordringer Ingen SLA fra forretningen på systemer

Læs mere

Referat. Dato: 24. april 2017 Journalnr.: 16/01755 Referent: AHE/KVK. Privatarkivudvalget Dato og tidspunkt: 9. marts 2017 kl.

Referat. Dato: 24. april 2017 Journalnr.: 16/01755 Referent: AHE/KVK. Privatarkivudvalget Dato og tidspunkt: 9. marts 2017 kl. Referat Møde: Privatarkivudvalget Dato og tidspunkt: 9. marts 2017 kl. 10-13 Sted: Rigsarkivet Deltagere fra SA: Rigsarkiver Asbjørn Hellum, vicedirektør Ole Magnus Mølbak Andersen, vicedirektør Kirsten

Læs mere

Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse

Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse BALLERUP KOMMUNE Dato: 31. maj 2018 Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse 85.15.00-P30-1-18 Politik for databeskyttelse i Ballerup Kommune Denne databeskyttelsespolitik er den overordnede ramme

Læs mere

Underbilag Databehandlerinstruks

Underbilag Databehandlerinstruks Udbud nr. 2017/S 053-098025 EU-udbud af Cisco UCC i Region Syddanmark Underbilag 16.1 - Databehandlerinstruks DATABEHANDLERINSTRUKS Ad. 1. Databehandlerens ansvar Databehandleren må alene handle efter

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 9. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Dokumentlivscyklus. IntraTeam Erfa-gruppemøde Nordea - 10 januar 2013

Dokumentlivscyklus. IntraTeam Erfa-gruppemøde Nordea - 10 januar 2013 Dokumentlivscyklus IntraTeam Erfa-gruppemøde Nordea - 10 januar 2013 Lars Fastrup 14+ års erfaring som softwareudvikler og arkitekt 5+ år som selvstændig IT konsulent med fokus på Microsoft SharePoint

Læs mere

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018 Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,

Læs mere

Kulturarv i Petabytes

Kulturarv i Petabytes Illustrationer fra digitalbevaring.dk Kulturarv i Petabytes Det Nationale Bitmagasin Bjarne Andersen, sektionsleder IT-bevaring Klaus Kjærgaard, sektionsleder IT-drift Agenda Introduktion til Statsbiblioteket

Læs mere

UNDERBILAG 14A.1 DATABEHANDLERINSTRUKS

UNDERBILAG 14A.1 DATABEHANDLERINSTRUKS UNDERBILAG 14A.1 DATABEHANDLERINSTRUKS 1. Vedrørende Databehandlerens ansvar 1.1. Databehandleren må alene behandle personoplysninger omfattet af Databehandleraftalen efter instruks fra den Dataansvarlige

Læs mere

Syddjurs Kommunearkiv - vedtægter. Direktionssekretariatet og IT-afdelingen november Acadre-sagsnr: 06/13974 Side 1 af 7

Syddjurs Kommunearkiv - vedtægter. Direktionssekretariatet og IT-afdelingen november Acadre-sagsnr: 06/13974 Side 1 af 7 Syddjurs Kommunearkiv - vedtægter Direktionssekretariatet og IT-afdelingen november 2009 Acadre-sagsnr: 06/13974 Side 1 af 7 Vedtægter for Syddjurs Kommunearkiv 1 Syddjurs Kommunearkiv er oprettet som

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science

Læs mere

UDKAST: Sundhedsdatanettet (SDN) Danske Regioner

UDKAST: Sundhedsdatanettet (SDN) Danske Regioner UDKAST: Sundhedsdatanettet (SDN) Modenhedsdrøftelse af systemerne i regi af FSI Det er aftalt i den fællesoffentlige styregruppe for sundheds-it (FSI), at forretningsstyregrupperne én gang årligt drøfter

Læs mere

Vi har etableret et brancheledende informationssikkerhedsprogram. vores kunder den bedste beskyttelse og højeste grad af tillid.

Vi har etableret et brancheledende informationssikkerhedsprogram. vores kunder den bedste beskyttelse og højeste grad af tillid. Som hostingleverandør er vores vigtigste sikkerhedsopgave at passe godt på dine data og sørge for, at du til enhver tid lever op til sikkerhedskravene fra dine kunder. Sikkerhed er derfor et område, som

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Politik for informationssikkerheddatabeskyttelse

Politik for informationssikkerheddatabeskyttelse BALLERUP KOMMUNE Dato: 31. maj 2018 Ballerup Kommune Politik for informationssikkerheddatabeskyttelse Politik for databeskyttelse i Ballerup Kommune Denne informationssikkerhedspolitikdatabeskyttelsespolitik

Læs mere

Status for bevaring af elektroniske arkivalier i Statens Arkiver

Status for bevaring af elektroniske arkivalier i Statens Arkiver Statens Arkiver Statens Arkivers IT-afdeling Status for bevaring af elektroniske arkivalier i Statens Arkiver Notat udarbejdet til Kulturministeriets udvalg vedr. bevaring af den digitale kulturarv. Sektionsleder

Læs mere

Accessionspolitik. Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet.

Accessionspolitik. Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet. D-2018-069 Accessionspolitik Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet. Baggrund Der har været behov for at få formuleret

Læs mere

Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge

Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge 30. maj 2008 Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen. Det er min opfattelse at det er kritisabelt at nævnet har kasseret

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Databeskyttelsespolitik for DSI Midgård

Databeskyttelsespolitik for DSI Midgård Databeskyttelsespolitik for DSI Midgård Overordnet organisering af personoplysninger DSI Midgård ønsker som hovedregel at anvende databehandlersystemer og opbevaring af personoplysninger hos eksterne leverandører,

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik Holbæk Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2013 Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Holdning og principper 4 4. Omfang 4 5. Informationssikkerhedsniveau 5 6. Organisering

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

SW6 SAI. Services 1: (Fil) service admin torsdag 7/4 05

SW6 SAI. Services 1: (Fil) service admin torsdag 7/4 05 SW6 SAI Services 1: (Fil) service admin torsdag 7/4 05 agenda Backup / Restore SW pakke management Windows Installer RPM mm Patch management Linux / Windows Backup og Restore I hvilke situationer er der

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Kapitel 1. Inatsisartutlovens anvendelsesområde

Kapitel 1. Inatsisartutlovens anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 5 af 3. juni af 2015 om arkivvæsen Kapitel 1 Inatsisartutlovens anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og

Læs mere

SOPHIAGÅRD ELMEHØJEN

SOPHIAGÅRD ELMEHØJEN Databeskyttelsespolitik for Sophiagård Elmehøjen Overordnet organisering af personoplysninger Sophiagård Elmehøjen ønsker som hovedregel at anvende databehandlersystemer og opbevaring af personoplysninger

Læs mere

Sekretariat og Digitalisering ARKIVVEDTÆGTER ARKIV

Sekretariat og Digitalisering ARKIVVEDTÆGTER ARKIV Sekretariat og Digitalisering ARKIVVEDTÆGTER ARKIV AUGUST 2017 Indhold 1. Formål 3 2. Organisation 3 3. Arkivalierne 3 4. Bevarings- og kassationsretningslinjer 4 5. Aflevering til Arkivet 4 6. Pligtaflevering

Læs mere