IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014

Transkript

1 IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014

2 Indhold Indledning 3 Vision og baggrund 4 Status 5 Pædagogiske visions- og fokusområder 7 Ansvar for implementering og øget brug af IT 8 Kommunikation 9 Pædagogisk opsummering 10 Tekniske visions og fokusområder 11 Teknisk opsummering 16 Samlede anbefalinger pædagogisk 17 Samlede anbefalinger teknisk 18 Samlede anbefalinger investeringer 19 Et hverdagsbillede 2015 på Sydskolen 20 2

3 Indledning Den Digitale skole i Faxe Kommune er en ny strategi for it-udviklingen inden for folkeskoleområdet. Strategien er ment som et styringsredskab med anbefalinger og anvisninger af investeringer. Med udgangspunkt i KL`s En digital folkeskole en national strategi for it i folkeskolen, Faxe Kommunes Læreplan for it og medier samt vores Læringscenterpjece skal denne plan medvirke til at sikre det faglige niveau i alle fag, samt medvirke til at sikre differentieret og varieret undervisning og understøtte den nødvendige inklusion. IT strategien skal sikre at elever i Faxe Kommune får de nødvendige digitale kompetencer. de nødvendige kompetencer hos skolens pædagogiske personale At it forankres i skolens læringscenter at teamet på skolens pædagogiske læringscenter understøtter udviklingen at de nødvendige digitale læremidler er til rådighed at den nødvendige hardware er til stede Vi står overfor radikale ændringer af skolen og undervisningen. Ingen ved præcis hvilken betydning nye digitale medier og enheder, højhastighedsforbindelse og nye organisationsformer vil få på den daglige undervisning om få år. De elever, vi modtager som 6-7 årige, er for en meget stor del allerede erfarne mediebrugere med høje forventninger. Sociale medier som Facebook og Twitter, sms og mediedeling er allerede en del af hverdagen. Nye devices, nye platforme og programmer udfordrer den pædagogiske praksis. Klasseværelset, som kernen om al undervisning, udfordres. Netværkssamfundet udvikler sig hele tiden og den digitale skole er under udvikling. Overordnet set kan det forventes, at en gennemgribende digitalisering af skolen kan skabe en højere kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcerne. 3

4 Vision og baggrund Fælles mål (2003) angiver, at it skal integreres i alle fag og senere i 2009, i Faghæfte 48 (It og mediekompetencer i folkeskolen) fra Undervisningsministeriet uddybes dette, og der gives anvisning af, hvad der skal arbejdes med i folkeskolen. Gode it og medie kompetencer er en forudsætning for at kunne fungere som borger i et moderne demokratisk og digitaliseret samfund. Elever i folkeskolen skal fremover i højere grad deltage og producere med it og medier. De fire hovedtemaer i faglige og tværfaglige forløb er: Informationssøgning og indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Faxe Kommune tilslutter sig visionen En digital folkeskole (2011), hvor man sammen med KL har sat nogle klare rammer og mål for den digitale udvikling i folkeskolen i de nærmeste år. Eleverne skal i 2020 være blandt de dygtigste i verden, og øget digitalisering er et vigtigt skridt på vejen. De første af målene skal være nået af kommunerne allerede ved udgangen af Det betyder at der skal være: Sikkert og stabilt trådløst netværk (2014) Mulighed for elevprint fra privat computer (2014) Alle elever sikres adgang til computere (2014) Elever sikres mulighed for sikker opbevaring af it-udstyr i aflåst skab It systemer, udstyr og applikationer skal være tidssvarende og uafhængige af tid, sted, og hardware. Teknisk går vi mod B.Y.O.D. (bring your own device). Al sign in baseret på Uni-login. Struktur og organisering skal tilpasses, så de bedst muligt fremmer børns læring. Vi tilbyder og bruger it eller net-baserede læremidler i alle fag. 4

5 Status Ved begyndelsen af 2013 kunne vi for første gang sige, at alle elever i kommunen havde adgang til en ensartet og alsidig programpakke, der stort set dækker alle fag. En del af pakken er etableret med 50 % støtte fra statslige midler. Skolerne har en bestand på over computere, hvoraf en anselig del er af ældre dato. En bærbar computer på en skole har en levetid på omkring 3-5 år. De fleste skoler har ikke anskaffet computere for egne midler, men været afhængig af kommunale eller statslige særbevillinger. Det umiddelbare indtryk er, at de fleste lærere har de grundlæggende itkvalifikationer, men mangler støtte og viden om digitale læremidler og deres anvendelse på alle klassetrin og i alle fag. På skolerne har der blandt grupper af lærerne været en usikkerhed og manglende tillid til at netværk og maskiner virkede, dette har medført, at it har været brugt alt for lidt. Mange skoler har problemer med alt for lange login tider hvilket hindrer brugen af it. Ofte har it været brugt som et supplement til undervisningen i stedet for at være et integreret redskab i de enkelte fag. Selv om der generelt opleves en stor it-parathed er potentialet langt fra udnyttet. It vejledere / skolebibliotekarer / læringscenter-vejledere formidler nyheder til såvel elever som lærere. (se Læringscenterpjecen og Medieplanen). Læringscenteret har fortsat en stor formidlingsopgave. Læringscenteret arbejder gennem praksisnær kompetenceudvikling. Ved indgangen af 2013 er it i skoleområdet under stor forandring. På det tekniske område lever vi op til forventningerne som beskrevet i En digital folkeskole (KL) med hensyn til opbevaring af elevcomputere og trådløst netværk. Trådløst net dækker alle skoler / afdelinger indendørs. Status i 2013 er, at skolerne oplever helt urimelig lange log-in tider. I nogen afdelinger kan man opleve,at når en hel klasse logger på samtidig, har man log-in tider på op til minutter. 5

6 Elevprint forventes implementeret inden udgangen af I løbet af foråret 2013 er der etableret nye fiberforbindelser, der er skalerbare. Skolernes behov for forbindelse ud af kommunen stiger markant år for år. En fælles skoleportal med Office, deling af dokumenter og linksamling er under overvejelse. Mange skoler har ikke indrettet det fornødne antal pc arbejdspladser til lærerforberedelse. I forbindelse med skolereformen i 2014 øges kravene og kapacitetsbehovet. Nogle skoler og afdelinger har interaktive tavler i næsten alle klasselokaler. Og andre mangler i mange lokaler. Opbevaring og strøm På alle skoler er opstillet elevskabe til opbevaring og opladning af medbragte computere / devices. 6

7 Pædagogiske visions- og fokusområder Undervisning og kompetencer Overordnet skal eleverne gøres informations- og mediekompetente, så de kan forholde sig kritisk til de store mængder information medierne stiller til rådighed. Eleverne skal tilegne sig de nødvendige digitale kompetencer, der gør dem i stand til at navigere og tage aktivt del i netværkssamfundet. De skal kunne vælge de rigtige redskaber, programmer og samarbejdsformer til en given opgave. Kommunikation i alle afskygninger og deltagelse i netværk bliver helt centrale områder. It og computere er ikke et mål i sig selv, men skal medvirke til, at give den enkelte elev et optimalt udbytte af undervisningen. It skal medvirke til at skabe rammerne omkring den nødvendige udvikling af undervisningen. I forbindelse med netværkssamfundets udvikling skal it understøtte og medvirke til at skolen er på omgangshøjde med det omgivende samfund. It skal være et værktøj, der støtter op om den til enhver tid gældende undervisning. Undervisningen i og med de nye teknologier og kommunikationsmåder og skolens samlede tekniske formåen skal sikre, at alle elever får de nødvendige digitale kompetencer og erfaringer således, at de er rustet til tiden efter grundskolen. Eleverne i Faxe Kommune arbejder med computere og digitale læremidler lige fra første dag i skolen. Det anbefales, at en investering i digitale læremidler opprioriteres, således at udgiften årligt udgør en væsentlig del af undervisningsmiddelbudgettet i løbet af en kortere årrække. Der indkøbes en grundpakke centralt. Computere og digitale ressourcer indgår som et væsentligt element i alle fag og emner gennem hele skoleforløbet. Lærere og elever får stillet en alsidig række digitale læremidler til rådighed, der dækker alle fag og områder. Det anbefales, at læringscenteret fungerer som vidensvejleder og er en aktiv medspiller i sidemandsoplæring og brugen af de digitale læremidler. 7

8 Implementering og øget brug af IT i undervisningen I kraft af den meget hurtige teknologiske udvikling og de meget store mængder af nye programmer og web-baserede muligheder, der hele tiden fremkommer, er det vigtigt at kommunen koordineret følger udviklingen og hurtigt får sat gang i frontløbere på afdelingerne. På alle skoler er et læringscenter med et team bestående af it vejledere og skolebibliotekarer/medievejledere. Det forudsættes, at teamet har de fornødne kvalifikationer (uddannelse). CFU (Center for Undervisning) nedsætter en It-styregruppe til at koordinere de pædagogisk nødvendige tiltag med de teknisk mulige tiltag, i samarbejde med Center for IT og Digitalisering. CFU, skolerne og Center for IT og Digitalisering arbejder på tværs i kommunen, der er en konsulent / koordinatorer som bindeled. Ledelsen sikrer, at kommunens plan gennemføres ved at holde fokus og give området opmærksomhed. Lederen sikrer øget brug af digitale ressourcer. Det Pædagogiske Læringscenter på den enkelte afdeling koordinerer indsatsen i samarbejde med ledelsen og læringscenteret er en aktiv medspiller i udviklingen i brug af it. Lærerne har ansvaret for øget brug af digitale ressourcer. Målet er at opgaver afleveres og rettes digitalt. Lærerne inkluderer brugen af IT i undervisningen naturligt. Den enkelte medarbejders kompetencer udnyttes og der udøves sidemandsoplæring - (kollegavejledning). Fagvejlederne fungerer som sparringspartnere i udviklingen, således at der opbygges en praksisnær kompetenceudvikling. Der suppleres med videovejledninger fra udbydere på nettet. Eleven opfordres til at bruge egne bærbare enheder og arbejder digitalt. Forældre støtter op om elevens digitale arbejde. I øvrigt ses dette i samspil med pjecen om Faxe Kommunes læringscentre og Læreplan for it, medie og biblioteksundervisning i Faxe Kommune. 8

9 Kommunikation Den interne kommunikation mellem skole og forældre, skole og elever sker via beskeder og information i Intranet. Al brug af mail foregår via mail stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Privat mail bruges ikke til arbejde. Medarbejdere åbner Intranet og arbejdsmail dagligt på arbejdsdage. En mail/tilbagemelding besvares senest efter 2 arbejdsdage. Ledelse: - Informere - sikre planens gennemførelse og implementering og allokere ressourcer Læringscenter: - Informere - Italesætte - Lokal strategi - Proaktivt opsøge - Sidemandsoplæring / kurser Lærere: - Informere - Italesætte - Digital forberedelse/ undervisning/evaluering - Digitalt samarbejde - Fremme BYOD Elever: - skal arbejde digitalt - skal samarbejde digitalt - kan aflevere digitalt - kan medbringe egen device Aktive handlinger ved implementering af BYOD og øget brug af digitale læremidler 9

10 Pædagogisk opsummering Skolerne tilbydes en varieret fælles programpakke, der dækker alle fag og områder. Alle programmer afvikles i skyen/online eller i enkelte tilfælde tilbydes til download. Alt tilgås med uni-login. Fælles portalløsning med link til alle programmer. Visualiseret skrivebord med link til programmer print Office pakke. Det er en målsætning at eleverne medbringer eget udstyr f.eks. pc/ mobil /tablet. Kommunikation mellem lærere - elever - forældre og skoler sker via Intranet. Lærerne anvender mailsystem stillet til rådighed af arbejdsgiver. Lærerne anvender let og naturligt it og medier i undervisningen, og har adgang til en pc arbejdsplads, så alle har mulighed for at forberede sig i skolen. Se evt. Medieplan og læringscenterpjece. På skolerne findes et professionelt læringsmiljø med fokus på pædagogisk og didaktisk nytænkning, hvor det er let at få assistance til at anvende it og medier i undervisningen. IT Styregruppen sammensættes af skoleledere, it-koordinatorer og en repræsentant fra Center for Undervisning. Center for IT og Digitalisering kan indkaldes til rådgivning. 10

11 Teknisk vision og fokusområder Fælles standarder for IT på kommunens skoler Selv om det forventes, at en stor del af eleverne fremover selv vil medbringe en bærbar enhed til det daglige arbejde, bør skolerne fortsat have en fast bestand af såvel bærbare som stationære computere til brug, nationale tests og prøveafholdelse. Vi anbefaler, at skolerne til enhver tid kan stille en fuldt opdateret og tidssvarende computer til rådighed til eleverne med batterikapacitet svarende til en skoledags længde. Samtidig skal der stilles computere til rådighed til skriftlige prøver og ved nationale tests. En del af kommunens skoler satser på it-lokaler, hvor computerne altid står fremme. Ligeledes har de pædagogiske læringscentre brug for maskiner, der står fast fremme altid til udlån af bøger, søgning samt multimedie produktion. Det bør derfor sikres, at det fortsat er muligt at indkøbe stationære computere eller bærbare, der kan fastmonteres i tyverisikrede beslag, da det drejer sig om en væsentlig del af skolernes behov. Det forventes, at skolernes maskiner til enhver tid har et tidssvarende styresystem og kort login tid, høj sikkerhed og kompatibilitet med alle gængse programmer. Login tilgås med UNI-Login. Til skolebrug er erfaringen, at mindre bærbare mobile enheder med skærmstørrelsen er mest anvendelige. Det er vigtigt, at kvaliteten er god (slidstærk), da de er udsat for mange forskellige brugere dagligt. Bærbare enheder skal kunne tilpasses elever med særlige behov fx nummerisk tastatur til læsekompenserende værktøjer. Skolerne har behov for tilslutning af små minicomputere til Infoskærme og interaktive tavler, der er fastmonteret. Licensstyring (bl.a. Windows) administreres af it-afdelingen. Der er krav om basissoftware - antivirus, Office pakke, der understøtter læsekompenserende programmer, portal med adgang til onlineprogrammer i alle fag, print samt kommunikation /mail. 11

12 Portalløsning Faxe-skyen Det sikres, at der oprettes en portalløsning med en Web-baseret samlet adgang til alle kommunens og skolens læringsressourcer. Et sådant Web-baseret dashboard eller digitalt skrivebord skal kunne tilgås på skolens, såvel som private medbragte computere. Ligeledes skal de kunne tilgås hjemmefra og på alle devices. På en grafisk enkel brugergrænseflade skal tilbydes en office-pakke med mulighed for lagring og deling af dokumenter og filer mellem klassens elever. Ligeledes skal platformen indeholde en linksamling til alle kommunens indkøbte digitale programmer. Mulighed for chat og videokonferencer er ligeledes oplagt. Portalen er først og fremmest til dagligt arbejde og kommunikation og data kan således lagres hos et kommercielt firma som fx Google eller Microsoft. Der linkes til skolens intranet, hvor elever og lærere fortsat kan kommunikere med højere sikkerhed. Office-pakke i skyen. Arbejde, læse, deling og aflevering af opgaver og dokumenter. Rette og tilbagemelding på opgaver. Linksamling til hele den kommunale programpakke samt web 2,0 applikationer. Evt. mulighed for chat og videokonferencer. Lektiehjælp og videovejledninger. 12

13 Indkøb og support Indkøb af hardware foretages af Center for IT og Digitalisering efter dialog med skolerne om de pædagogiske behov. I takt med den tekniske udvikling ændres også de pædagogiske behov hurtigt. Man må forudsige at minicomputere og trykfølsomme skærme bliver indbygget i mange digitale læremidler. Børn med særlige forudsætninger der skal inkluderes i den almene undervisning kan ligeledes have behov for særlige computere eller tablets som hjælperedskab. Indkøb af computere og tablets skal således afspejle elevernes behov og forskelligheder, således at de understøtter undervisningen af forskellige elevgrupper. Skolerne har fortsat brug for fast monterede computere til læringscentre og it-lokaler. Installation af nødvendig software, vedligehold og support varetages af it-afdelingen. Pædagogisk support varetages af it-vejlederne. Fejlmeldinger sker til it-afdelingen. Hurtig levering af indkøbte computere til særlige formål. Koordinatorerne står for indkøb af software (undervisningsprogrammer) i samarbejde med Center for undervisning. De enkelte skoler kan indkøbe yderligere software for egenbetaling. Koordinatorerne og de lokale læringscentermedarbejdere står for implementeringen af undervisningsprogrammerne. Print Det er et mål at: Print skal bruges så lidt som muligt. Der arbejdes mod en reduktion i printforbruget på skolerne. Opgaver oprettes, læses og afleveres digitalt f.eks. gennem portalløsningen eller i SkoleIntra. mange brugere kan printe på kort tid. Ligeledes skal det sikres, at der er mulighed for farveprint også i A3. Elever, der selv medbringer computer, skal sikres mulighed for print. Der etableres i løbet af 2014 en printløsning med mulighed for at tildele et varieret antal print med tæller til elever. Det bør tilstræbes, at print hovedsagelig er til dokumenter og billeder, der skal hænges op eller ses af mange. Der skal arbejdes mod overvejende digital aflevering af opgaver. 13

14 Interaktive tavler IWB Klassens interaktive tavle er en afløsning og samling af overhead projektor, DVD, plancher og landkort mv. Undervisningsfilm streames fremover direkte til klassens interaktive tavle. Det anbefales, at der udarbejdes en investeringsstrategi, der sikrer alle klasse- og faglokaler interaktive tavler, således at man har et fælles digitalt samlingssted til fremvisning af digitale produkter og gennemgang, visning af film m.v. Der bør sikres kursusafholdelse i forbindelse med indkøb af tavler. I løbet af en årrække vil berøringsfølsomme skærme / touch skærme givetvis falde så meget i pris, at de vil blive et alternativ. Det trådløse net. Det trådløse netværk dækker alle kommunens skoler og afdelinger, således at der er dækning i alle områder. Det bør fortsat sikres, at nettet har tilstrækkelig kapacitet til, at alle elever medbringer et antal devices, der er tilkoblet samtidig. Der må fremover forventes øget brug af streaming af film i undervisningen og i højere kvalitet. Der må således igen forventes et øget krav til kapaciteten inden for en årrække. Der må ligeledes forventes at alle udeområder omkring skolerne bliver dækket fremover. Særligt omkring prøveafholdelse må der sikres den fornødne kapacitet til eksamensbrugerne. Højhastighedsforbindelser Kravene til hastigheden på skolernes net vil givetvis stige voldsomt i de næste år. Langt de fleste af de programmer skolerne vil bruge i undervisningen fremover vil være web-baserede programmer. Samtidig vil brug af internet og ikke mindst streaming af film og andre tjenester stige markant. Fx ses film fra CFU, FilmCentralen og DR s /skole online, og det skal kunne hentes uden forsinkelser. Allerede nu er en stor del af undervisningen således afhængig af netforbindelse, og det er særdeles vigtigt, at eleverne ikke oplever ventetid på nettet. Vi må forvente, at skolerne om kort tid har et forbrug målt i giga-bit - både internt i kommunen og i hastighed ud på nettet. Området må have stor bevågenhed og kunne skaleres med kort varsel. 14

15 Tekniske fokusområder Den tekniske side skal drives professionelt og de projekter, der aftales mellem Center for IT og Digitalisering og skoleafdeling bliver prioriteret og understøttet således, at man på skolesiden kan have fokus på undervisning. Den tekniske udvikling og projekter aftales i fællesskab, således at vi får værdi af den udvikling, vi sætter i gang. It udstyr og opsætning skal kunne afspejle de pædagogiske behov. Vi arbejder for, at så mange undervisningsprogrammer som muligt ligger i skyen/online. Skolerne har et tidssvarende styresystem på computerne. Alle installerede programmer opdateres jævnligt, så vi sikrer høj sikkerhed. Eleverne kan bruge eget udstyr på lige fod med skolernes. Hastigheden på netforbindelsen ud af kommunen kan justeres, så den tilpasses de pædagogiske behov. Det anbefales, at der udarbejdes en investeringsstrategi, der sikrer alle klasser og faglokaler interaktive tavler. Det anbefales, at skolerne til enhver tid kan udlåne en fuldt opdateret og tidssvarende computer med batterikapacitet svarende til en skoledags længde - til et tilstrækkeligt antal elever samtidig. Det anbefales, at der er en kontinuerlig udskiftning af pc er hvert år, således at alle er udskiftet efter 4 år. 15

16 Teknisk opsummering Skolen tilbyder printmulighed ved brug af eget udstyr såvel sort/hvid som farveprint og mulighed for A3 print). Der stilles skabe til rådighed for eleverne til opbevaring og opladning. Der er Interaktive tavler (IWB) i alle undervisningslokaler, der er læsbare i fuldt dagslys. Der er trådløse netværk overalt. Eleverne tilbydes den nødvendige adgang til trådløst net med 2-3 enheder pr. elev, såvel udendørs som indendørs. Pc er - bærbar/stationær. Der er det nødvendige antal maskiner til rådighed til afvikling af skriftlige prøver og nationale tests, med skærme med god opløsning. Lang batteritid (svarende til en skoledag) på bærbare og 3 elever pr. computer. Der er forbedret drift og stabilitet - login tider på under 60 sek., højhastighedsnet med den nødvendige båndbredde til alle skoler. Der skal kunne streames film, læses i-bøger og e-bøger i mange klasser / af mange elever samtidigt. Teknisk vedligehold og service leveres af Center for IT og Digitalisering. It-infrastrukturen er fleksibel og tilgængelig, og it-driften er stabil og velfungerende, således at IT og medier fuldt ud kan anvendes i undervisningen. Der udarbejdes en teknisk vedligeholdelsesplan. 16

17 Pædagogiske område Samlede anbefalinger Vigtig faktor for implementeringen er: Implementering. Hvis brugen af it og digitale lærermidler skal øges kræver det, at vi fastholder hinanden på målene. CFU, skoler og afdelinger må støtte udviklingen ved at informere og italesætte brugen af digitale lærermidler og BYOD strategien. Der bør informeres bredt ud til medarbejdere, elever og forældre. Der bør ligeledes stilles krav som beskrevet i Faghæfte 48, til alle fag. Ledelsen er en vigtig factor i implementeringen. Det anbefales at Ledelsen i tæt dialog med Læringscenteret lægger en strategi på den enkelte afdeling, samt sikrer de fornødne ressourcer. Læringscenteret bør være proaktivt og opsøge opgaverne med kurser, sidemandsoplæring og teamudvikling for at sikre implementeringen. En årsplan for læringscenterets arbejde er oplagt. Uddannelse, efteruddannelse og kurser for læringscenterets medarbejdere er vigtig. Lærerne bør sikre at it og digitale læremidler indgår i alle fag, samt fremme digitale afleveringer. Eleverne skal mindes om muligheden for at medbringe egne enheder til undervisningen. Der kommunikeres digitalt til elever og hjem. Elever medbringer og benytter nødvendig device, eller låner skolens. 17

18 Samlede anbefalinger Tekniske område Det skal tilgodeses at skolernes computere, netværk, trådløse netværk, interaktive tavler, opbevaringsskabe, net-forbindelser mv., er af en sådan beskaffenhed, at det til enhver tid kan understøtte undervisningen. Koordinering. Det anbefales at en styregruppe med medlemmer fra undervisningsområdet og Center for IT og Digitalisering kontinuerligt holder koordinerende møder ind over året så man sikrer nyindkøb og stabil drift. Indkøb. Alt indkøb af hardware og software tager udgangspunkt i at fremme børns læring bedst muligt. Programpakke. Der tilbydes en fælles softwarepakke til alle elever i kommunen, der dækker alle fag og områder. Det anbefales, at alle skoler benytter et Office program der understøtter kompenserende hjælpemidler. Digitale lærermidler øges gradvist til at udgøre en væsentlig del af indkøbte undervisningsmidler. Læremidler tilknyttet bogsystemer købes på afdelingen. Vi arbejder mod at næsten alle læremidler er net-baserede med Uni-login, så eleverne også kan benytte dem hjemme. Portal. Eleverne tilbydes en portalløsning som beskrevet. Computere. Det anbefales, at der informeres til elever og forældre om, at eleverne kan medbringe egen computer eller låne skolens. Lærerne opfordres til at informere i hvilke timer, der arbejdes med computer, så eleverne kan medbringe egen device. Skolen skal til enhver tid kunne stille tidssvarende computere til rådighed til dagligt udlån og prøveafvikling, svarende til computere til 1/3 af skolens elever. Med en levetid på 4 år, skal skolerne eksempelvis ved elever, årligt nyindkøbe ca. 300 maskiner, således at man har til udlån. Det anbefales, at der udarbejdes en langsigtet plan for nyindkøb og finansiering heraf. Et nyindkøb kunne fx organiseres således, at der altid var nye klargjorte maskiner til rådighed ved prøveafvikling og derefter fordeling til skolerne. 18

19 Trådløst netværk. Det antages, at et trådløst netværk har en levetid på 6 8 år, hvis det med rimelighed skal kunne understøtte de standarder, som elevernes enheder har. Ligeledes vil kravet om tilstrækkelig båndbredde øges år for år. Der afsættes de fornødne ressourcer til opgradering af ændrede standarder og tidsvarende brug. Interaktive tavler. Flere afdelinger har allerede interaktive tavler i alle klasser. Der bør udarbejdes en plan, så alle klasser og faglokaler har mulighed for at benytte de nye medier i klassen. Elevprint. Der skal inden udgangen af 2014 være implementeret en printløsning der sikrer elevprint/egen pc. Investeringer Investeringer i nye computere har hidtil været båret af en blanding af statslige tilskud, kommunale bevillinger og skolernes egne investeringer. Hvis en kontinuerlig udskiftning skal fremmes, må der laves en langsigtet aftale om fremtidige udgifter. Hvis omlægningen til digitale læremidler skal fremmes må udgifterne til centralt indkøbte programmer gradvist øges for dels at opnå besparelser og dels sikre et ensartet programudbud. Det må sikres, at skolernes ønsker slår igennem i disse indkøb. 19

20 Et hverdagsbillede 2015 på Sydskolen Peter er 15 år og går i 9 klasse på Sydskolen, der ligger i den sydlige del af Faxe Kommune. Afdelingen er en ældre bygning, der i de senere år gradvis er blevet moderniseret med både små og større grupperum. Skolen har trådløst gigabit net,der dækker hele skolens område. Alle lokaler på skolen er udstyret med interaktive tavler eller store touch skærme. På gangene hænger informationstavler med skema- og lokaleændringer. Allerede inden Peter kører hjemmefra tjekker han Faxeelevplatformen for at se om han og gruppen har fået respons på den opgave, som de havde lagt i afleveringsmappen til deres lærer. På skolen logger Peter ind på skolens netværk,når han ankommer. Første modul er idræt, hvor klassen skal på GPS løb. Efter en kort instruktion er de små grupper med GPS-tracker om overarmen, rundt og finde virtuelle poster i omegnen af skolen. Når man har fundet posten, kontakter man kontrolrummet hjemme på skolen og får en opgave mere. Så er dagen i gang. I andet modul har de projekttime. Klassen samles meget kort og projektgrupperne fordeler sig rundt på skolen. Peters gruppe er næsten færdige og får tildelt et grupperum med interaktiv tavle. Lærerens respons i gruppens afleveringsmappe gennemgås, så de kan rette det sidste. Deres Lego Mindstorm robot driller lidt, så de åbner for video-chatten i Faxeelevportalen og kontakter en ressourcelærer på en anden afdelings læringscenter. De slutter timen med at skrive et par linjer i deres online-logbog, så læreren kan se, hvor langt de er kommet. I pausen hvor alle i gruppen går ned i kantinen låser Peter sin computer ind i opbevaringsskabet og giver den også lidt mere strøm. I matematiktimen tjekker læreren lige, at alle har set de to små film, han havde lagt ud til dem det var jo hjemmearbejdet. En fra YouTube og en han selv havde lavet om ligninger. Undervisningen har i år ændret sig lidt. Ofte skal de se film med gennemgang af nyt stof hjemme og så bruger de timerne til at løse opgaver. Også når de har ugeopgaver hjemme, har de mulighed for onsdag aften at chatte med læreren, hvis der er noget, der driller. Aflevering er altid i afleveringsmappen i Portalen. 20